Norge. ST Skoleinventar A/S (NUF)
Norge. Det følger af § 1-1 i den norske skadeserstatningslov, at børn og unge under 18 år skal erstatte de skader, som de forvolder forsætligt eller uagtsomt, for så vidt det findes rimeligt under hensyn til vedkommendes alder, den udviste adfærd, økonomiske evne og forholdene i øvrigt. Herudover indeholder loven i § 1-2, nr. 1, en bestemmelse om forældres selvstændige ansvar for børns handlinger. Heraf følger, at forældre ifalder ansvar for skader forvoldt af børn og unge under 18 år, hvis forældrene ikke har foretaget behørigt tilsyn med barnet eller den unge eller på anden måde ikke har foretaget det, der med rimelighed kan kræves for at hindre den pågældende i at for- volde skade. Bestemmelsen antages at være udtryk for en almindelig culpanorm, jf. Xxxxx Xxxxxx, Lærebok i erstatningsrett, 5. udgave, 2005, side 140. Foruden dette selvstændige erstatningsansvar for forældrene, indeholder skadeserstatningsloven i § 1-2, nr. 2, en bestemmelse, hvorefter forældre i et vist omfang hæfter for deres børns skadevoldende handlinger. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Uansett egen skyld svarer foreldre for skade voldt forsettlig eller uaktsomt av deres barn un- der 18 år som de bor sammen med og har omsorgen for, med inntil 5.000 kroner for hver en- kelt skadevoldning.” Bestemmelsen pålægger ikke forældrene et objektivt ansvar i sædvanlig forstand, idet ansvaret er betinget af culpa hos det skadevoldende barn. Når der alligevel er tale om et skærpet ansvar for for- ældrene, skyldes det, at forældreansvaret efter bestemmelsen ikke forudsætter, at forældrene selv har handlet culpøst, eksempelvis ved at tilsidesætte en tilsynsforpligtelse. Forældrene bliver derved – uanset at de ikke selv kan bebrejdes noget – ansvarlige for deres børns culpøse handlinger eller undladelser. En bestemmelse om forældres hæftelsesansvar for deres børns culpøse adfærd blev indført i den norske skadeserstatningslov i 1966. Baggrunden for denne regel var nogle overvejelser, der i april 1964 var blevet offentliggjort i Indstilling I fra en sagkyndig komité, som i 1960 var blevet nedsat med henblik på at overveje spørgsmålet om bl.a. børns og forældres erstatningsansvar, når børn er skadevoldere. Mens komitéens flertal alene fandt grundlag for at foreslå en lovfæstelse af det allerede gældende tilsynsansvar for forældrene, foreslog ét medlem af komitéen, at der tillige skulle indføres et be- grænset objektivt ansvar for forældrene. således at disse hæfter for skade forvoldt af børn og unge under 1...
Norge. 1. Opholdstilladelser, der udstedes i henhold til den ensartede udformning — Oppholdstillatelse (Opholdstilladelse) — Arbeidstillatelse (Arbejdstilladelse) — Permanent oppholdstillatelse (Etableringstilladelse/permanent opholds- og arbejdstilladelse).
Norge. Det offentlige har opbygget en infrastruktur af ladestationer med hjælp fra en del private aktører som fx energiselskaber, lufthavne, P-huse, hoteller og butikscentre. I løbet af 2010 vil der i Norge være over 2.700 offentligt tilgængelige ladepladser for elbiler, hvoraf ca. 1.900 er indrettet med offentlig støtte. Der er i princippet fri adgang til ladestanderne.
Norge. Norge har ikke en lovbestemt mindsteløn, men en lovgivning, der giver mulig- hed for at gøre overenskomster almengyldige. Denne lov blev vedtaget i 1994, men det er først med EU-udvidelsen i 2004 og tilgangen af store grupper af øst- europæisk arbejdskraft, at den er blevet anvendt4. Dermed har Norge taget skridt væk fra princippet om, at det udelukkende er arbejdsmarkedets parter, som via fælles aftaler regulerer løn, herunder mindsteløn. Den norske regulering af almengyldige overenskomster adskiller sig fra, hvad vi finder i de andre europæiske lande ved, at den specifikt er møntet på at
Norge. Norge har ikke foretaget undersøgelse af brugen af medarbejderklausuler og har ikke lovgivet specifikt om medarbejderklausuler. Det oplyses dog, at man har retsregler der i vidt omfang svarer til de danske regler om konkur- renceklausuler, urimelige aftaler og urimelig konkurrenceforvridning. Der eksisterer imidlertid ikke praksis om anvendelse af disse regler på medarbej- derklausuler.
Norge. Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat betalt i områder uden for Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene principper som anføres her påvirkes), gælder følgende: • a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, • 1) fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som betales i denne anden stat, • 2) fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat. • b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat. • c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
Norge en systemisk buffersats på 4,5 % for eksponeringer i Norge, der anvendes i overensstemmelse med artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, som anvendt på og i Norge den 1. januar 2020 i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) (herefter »kapitalkravsdirektivet, som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020«), på alle kreditinstitutter, der er godkendt i Norge — en gennemsnitlig nedre risikovægt på 20 % for eksponeringer mod beboelsesejendomme i Norge, anvendt i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), i forordning (EU) nr. 575/2013, som anvendt på og i Norge den 1. januar 2020 i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen (herefter »kapitalkravsforordningen, som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020«) på kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i Norge, ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode til beregning af de lovpligtige kapitalkrav — en gennemsnitlig nedre risikovægt på 35 % for eksponeringer mod erhvervsejendomme i Norge, anvendt i overensstemmelse med kapitalkravsforordningens artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020, på kreditinstitutter, der er godkendt i Norge, ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode til beregning af de lovpligtige kapitalkrav.
Norge. I Norge har man tre forskellige kontraktformer: En T60 kontrakt, en T35 kontrakt og midlertidige kontrakter. T35 kontrakten indeholdt frem til 2020 en kontant bonus, der blev udbetalt af to rater efter hhv. 10 og 14 års tjeneste. Det fulde beløb af ordningen var på omkring 1.1 millioner kroner. Som alternativ havde man mulighed for at konvertere sin kontante bonus til 1 eller 2 års betalt studietid fra det år, man fyldte 28. På trods af det relativt store pengebeløb viste det sig, at den tidligere bonusordning ikke havde den ønskede effekt på fastholdelse i det norske forsvar. De norske soldater forlod stadig forsvaret i alderen 22- 24 – adskillige år før de fik deres første udbetaling af bonus.3 Man er derfor i stedet gået over til en ordning, der er mere fokuseret på uddannelse og samtidig er mere fleksibel. Den nye norske bonusordning er delt op i tre rater og giver dermed medarbejderen en bonus allerede efter fem år. Der er mulighed for at vælge mellem 1 års betalt studietid eller et kontant beløb. Der gives studietid eller kontant bonus efter hhv. 5, 10 og 14 år. I alt betaler forsvaret altså for tre års uddannelse. Man beholder sit arbejde i forsvaret samt eventuel bolig, mens man er studerende. Der er mulighed for at ”blande” sin ordning, så man f.eks. får studietid ved 5. og 10. år og en kontant udbetaling ved det 14. år, hvor man skal forlade Forsvaret.4 Med den nye ordning håber man, at man kan fastholde medarbejdere i mindst 5-6 år (frem til første bonus), og selvfølgelig også gerne herefter. Dette ud fra teorien om, at de fleste af os er tilbøjelige til at vælge en mindre sum penge i morgen, fremfor en større sum penge et år frem i tiden. Den nye bonusordning gennemføres pt. som pilotprojekt, og der kan komme ændringer i løbet af 2022 og 2023. Modellen her illustrerer bonusordningen i den norske T35 kontrakt: Civil karriere
Norge. Danmark (68) Kommissionen finder, at Norge udgør et særskilt relevant geografisk marked for tunge lastbiler. For det første har markedsundersøgelsen vist, at køb af tunge lastbiler