Norge eksempelklausuler

Norge. Det følger af § 1-1 i den norske skadeserstatningslov, at børn og unge under 18 år skal erstatte de skader, som de forvolder forsætligt eller uagtsomt, for så vidt det findes rimeligt under hensyn til vedkommendes alder, den udviste adfærd, økonomiske evne og forholdene i øvrigt. Herudover indeholder loven i § 1-2, nr. 1, en bestemmelse om forældres selvstændige ansvar for børns handlinger. Heraf følger, at forældre ifalder ansvar for skader forvoldt af børn og unge under 18 år, hvis forældrene ikke har foretaget behørigt tilsyn med barnet eller den unge eller på anden måde ikke har foretaget det, der med rimelighed kan kræves for at hindre den pågældende i at for- volde skade. Bestemmelsen antages at være udtryk for en almindelig culpanorm, jf. Xxxxx Xxxxxx, Lærebok i erstatningsrett, 5. udgave, 2005, side 140. Foruden dette selvstændige erstatningsansvar for forældrene, indeholder skadeserstatningsloven i § 1-2, nr. 2, en bestemmelse, hvorefter forældre i et vist omfang hæfter for deres børns skadevoldende handlinger. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Uansett egen skyld svarer foreldre for skade voldt forsettlig eller uaktsomt av deres barn un- der 18 år som de bor sammen med og har omsorgen for, med inntil 5.000 kroner for hver en- kelt skadevoldning.” Bestemmelsen pålægger ikke forældrene et objektivt ansvar i sædvanlig forstand, idet ansvaret er betinget af culpa hos det skadevoldende barn. Når der alligevel er tale om et skærpet ansvar for for- ældrene, skyldes det, at forældreansvaret efter bestemmelsen ikke forudsætter, at forældrene selv har handlet culpøst, eksempelvis ved at tilsidesætte en tilsynsforpligtelse. Forældrene bliver derved – uanset at de ikke selv kan bebrejdes noget – ansvarlige for deres børns culpøse handlinger eller undladelser. En bestemmelse om forældres hæftelsesansvar for deres børns culpøse adfærd blev indført i den norske skadeserstatningslov i 1966. Baggrunden for denne regel var nogle overvejelser, der i april 1964 var blevet offentliggjort i Indstilling I fra en sagkyndig komité, som i 1960 var blevet nedsat med henblik på at overveje spørgsmålet om bl.a. børns og forældres erstatningsansvar, når børn er skadevoldere. Mens komitéens flertal alene fandt grundlag for at foreslå en lovfæstelse af det allerede gældende tilsynsansvar for forældrene, foreslog ét medlem af komitéen, at der tillige skulle indføres et be- grænset objektivt ansvar for forældrene. således at disse hæfter for skade forvoldt af børn og unge under 1...
Norge. Danmark (68) Kommissionen finder, at Norge udgør et særskilt relevant geografisk marked for tunge lastbiler. For det første har markedsundersøgelsen vist, at køb af tunge lastbiler
Norge. Norge har ikke foretaget undersøgelse af brugen af medarbejderklausuler og har ikke lovgivet specifikt om medarbejderklausuler. Det oplyses dog, at man har retsregler der i vidt omfang svarer til de danske regler om konkur- renceklausuler, urimelige aftaler og urimelig konkurrenceforvridning. Der eksisterer imidlertid ikke praksis om anvendelse af disse regler på medarbej- derklausuler.
Norge. Det offentlige har opbygget en infrastruktur af ladestationer med hjælp fra en del private aktører som fx energiselskaber, lufthavne, P-huse, hoteller og butikscentre. I løbet af 2010 vil der i Norge være over 2.700 offentligt tilgængelige ladepladser for elbiler, hvoraf ca. 1.900 er indrettet med offentlig støtte. Der er i princippet fri adgang til ladestanderne.
Norge. 17.19.1. Kia er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte skader eller tab, medmindre Kia har forårsaget tabet eller skaden på grund af forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed. 17.19.2 De førnævnte ansvarsbegrænsninger gælder ikke obligatorisk lovpligtigt ansvar, særligt ansvar for forsætlig forsømmelse, ansvar i henhold til den norske produktansvarslov (produktansvarsloven), ansvar i henhold til den norske lov om digitale tjenester (digitalytelsesloven) og ansvar for skyldigt forårsagede personskader. Derudover gælder sådanne ansvarsbegrænsninger ikke, hvis og i det omfang Kia har påtaget sig en bestemt garanti.
Norge. I Norge har man tre forskellige kontraktformer: En T60 kontrakt, en T35 kontrakt og midlertidige kontrakter. T35 kontrakten indeholdt frem til 2020 en kontant bonus, der blev udbetalt af to rater efter hhv. 10 og 14 års tjeneste. Det fulde beløb af ordningen var på omkring 1.1 millioner kroner. Som alternativ havde man mulighed for at konvertere sin kontante bonus til 1 eller 2 års betalt studietid fra det år, man fyldte 28. På trods af det relativt store pengebeløb viste det sig, at den tidligere bonusordning ikke havde den ønskede effekt på fastholdelse i det norske forsvar. De norske soldater forlod stadig forsvaret i alderen 22- 24 – adskillige år før de fik deres første udbetaling af bonus.3 Man er derfor i stedet gået over til en ordning, der er mere fokuseret på uddannelse og samtidig er mere fleksibel. Den nye norske bonusordning er delt op i tre rater og giver dermed medarbejderen en bonus allerede efter fem år. Der er mulighed for at vælge mellem 1 års betalt studietid eller et kontant beløb. Der gives studietid eller kontant bonus efter hhv. 5, 10 og 14 år. I alt betaler forsvaret altså for tre års uddannelse. Man beholder sit arbejde i forsvaret samt eventuel bolig, mens man er studerende. Der er mulighed for at ”blande” sin ordning, så man f.eks. får studietid ved 5. og 10. år og en kontant udbetaling ved det 14. år, hvor man skal forlade Forsvaret.4 Med den nye ordning håber man, at man kan fastholde medarbejdere i mindst 5-6 år (frem til første bonus), og selvfølgelig også gerne herefter. Dette ud fra teorien om, at de fleste af os er tilbøjelige til at vælge en mindre sum penge i morgen, fremfor en større sum penge et år frem i tiden. Den nye bonusordning gennemføres pt. som pilotprojekt, og der kan komme ændringer i løbet af 2022 og 2023. Modellen her illustrerer bonusordningen i den norske T35 kontrakt: Civil karriere
Norge en systemisk buffersats på 4,5 % for eksponeringer i Norge, der anvendes i overensstemmelse med artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, som anvendt på og i Norge den 1. januar 2020 i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) (herefter »kapitalkravsdirektivet, som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020«), på alle kreditinstitutter, der er godkendt i Norge — en gennemsnitlig nedre risikovægt på 20 % for eksponeringer mod beboelsesejendomme i Norge, anvendt i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), i forordning (EU) nr. 575/2013, som anvendt på og i Norge den 1. januar 2020 i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen (herefter »kapitalkravsforordningen, som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020«) på kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i Norge, ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode til beregning af de lovpligtige kapitalkrav — en gennemsnitlig nedre risikovægt på 35 % for eksponeringer mod erhvervsejendomme i Norge, anvendt i overensstemmelse med kapitalkravsforordningens artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020, på kreditinstitutter, der er godkendt i Norge, ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode til beregning af de lovpligtige kapitalkrav.
Norge. Repræsentation af den norske statsadministration ved domstolene, varetages som udgangspunkt af den norske Regjeringsadvokat, der er en statslig embedsmand og statsinstitution. Der sker dog i et vist omfang delegation fra Regjeringsadvokatens kontor til private advokatvirksomheder. Regjeringsadvokaten giver herudover i et vist omfang juridisk rådgivning efter anmodning fra regeringen eller et ministeri- um. Regjeringsadvokaten fører statens retssager, men i visse typer af sager kan embedsmænd møde som repræsentant for deres ministerium. Ministerierne ind- henter i stort omfang juridisk rådgivning fra private advokater. Forvaltningsdomstol Nej Nej Central ordning Kammeradvokaten Regjeringsadvokaten Kontoret Ansatte: 173 jurister Ansatte: 35 jurister Opgaver Retssager Xxxxx advokatopgaver, jf. afsnit 5.1 Retssager Større rådgivningsopgaver Køb af ekstern bistand Kammeradvokaten. I særlige tilfælde andre advokat- virksomheder. I visse tilfælde andre advokatvirk- somheder. Udbud af afgrænsede advokatop- gaver. Egenproduktion Juridisk rådgivning Juridisk sagsbehandling Juridisk rådgivning Juridisk sagsbehandling Embedsmænd kan møde ved de lavere retsinstanser
Norge. Opholdstilladelser, der udstedes i henhold til den ensartede udformning — Oppholdstillatelse (Opholdstilladelse) — Arbeidstillatelse (Arbejdstilladelse) — Permanent oppholdstillatelse (Etableringstilladelse/permanent opholds- og arbejdstilladelse).