Opbygning. Nærværende betingelser er opdelt i følgende dele: Del I: Indledning Del II: Forudsætninger for servicen Del III: Indhold af servicen Del IV: Generelle bestemmelser
Opbygning. Forbundet består af nedennævnte foreninger: Nordjyllands Politiforening Østjyllands Politiforening Midt- og Vestjyllands Politiforening Sydøstjyllands Politiforening Syd- og Sønderjyllands Politiforening Fyns Politiforening Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening Midt- og Vestsjællands Politiforening Nordsjællands Politiforening Vestegnens Politiforening Københavns Politiforening Bornholms Politiforening Rigspolitiforeningen Politilederforeningen Domstolenes Tjenestemandsforening Føroya Politistafelag Kalaallit-Nunaanni Politiit Peqatigiiffiat Foreningerne er en del af forbundet, men de enkelte foreninger kan selvstændigt i relation til den enkelte forening varetage, behandle og træffe beslutning om de i § 8, stk. 2 oplistede opgaver. Dog kan de enkelte foreninger ikke træffe beslutning om forhold, som efter hovedbestyrelsens forretningsorden er henlagt til hovedbestyrelsen, og foreningerne skal agere indenfor de retningslinjer om administrative forhold som forbundet udstikker.
Opbygning. 251.300 kr. Opbygning og komprimering af ny stiforbindelse samt cykelparkering. Opbygning Der opbygges i 0,5 m. dybde 205 673 m2 350 kr. 235.550 kr. Opbygning og komprimering af fortov samt parkering i areal med tidligere overkørsel mod øst Opbygning Der opbygges i 0,5 m. dybde 45 m2 350 kr. 15.750 kr. 3 TILPASNING 15.000 kr. Tilpasning Tilpasning til eks. Grænseflader (op til 0,5 m fra skel) 6 50 m2 250 kr. 12.500 kr. Tilpasning af fortov og parkeringsareal i tidligere Tilpasning overkørsel mod øst. til eks. Grænseflader 10 m2 250 kr. 2.500 kr.
Opbygning. Klubbens virksomhed udøves gennem følgende organer:
1. Generalforsamling (se § 6 & § 7).
2. Bestyrelsen (se § 8).
3. Områdeforsamling (se § 9 & § 10).
4. Lokalråd (se § 11).
Opbygning. Ansøgningen bedes indleveret i en mappe med faneblade opdelt i følgende faner: • Indholdsfortegnelse • Ansøgningsbesvarelsen, Bilag 1 • Tro og love erklæringen, Bilag 2 • Nødvendig dokumentation, jf. punkt 5.2. og 5.3. og hvis relevant, jf. punkt 5.4., 5.5. og 5.6. • Eventuel yderligere dokumentation.
Opbygning. Evalueringsrapporten er opbygget af fire hovedafsnit, som repræsenterer en informantgruppe hver. Denne struktur er valgt idet vurderingen er, at den giver den bedste mulighed for at pege på, hvilke konkrete oplevelser, effekter og øvrige pointer de forskellige grupper giver udtryk. Dermed er det tydeligt på baggrund af afsnitsinddelingen, hvem der er afsender af de forskellige pointer og dermed i hvilken kontekst, de er oplevet. Dette vurderes at give det bedste afsæt for at anvende og omsætte evalueringens viden fremadrettet. Rapporten indledes dog med et afsnit på tværs, der indeholder de konklusioner og anbefalinger, som det samlede datamateriale giver anledning til at fremsætte.
Opbygning. Nærværende betingelser er opdelt i følgende dele: Del I: Indledning Del II: Etablering af kundens BI-løsning Del III: Drift, vedligehold og hosting Del IV: Generelle bestemmelser
Opbygning. Baggrundsinformation – kort opsummering af forskning og viden på området samt en kort status over eksisterende tiltag, arealer, stier, faciliteter, aktiviteter, formidling mv. • Overordnet politisk vision og sammenhæng til kommuneplan og øvrige politikker/visioner • Temaopdelte mål Temaerne tager afsæt i Danmarks nationale friluftspolitiks otte pejlemærker:
Opbygning. Afhandlingen er opbygget i tre dele:
1) En teoretisk forklaring og problematisering af forholdet mellem spontan orden og ledelse.
2) En redegørelse for metoden som anvendes til at undersøge projektets empiriske genstandsfelt.
3) En empirisk analyse af de organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige rammevilkår for innovation i Codan Forsikring.
Ad. 1. Den teoretiske problematisering af, hvordan ledelsesmæssig organisering af spontan koordination kan finde sted i praksis. I kapitel 2 forklares teorierne om spontan orden og komplekse adaptive systemer. Dernæst redegøres der i kapitel 3 for, hvad der mere præcist menes med selvorganisering og dens relation til innovation. I kapitlet præsenteres teorier om entreprenørskab og innovationsfællesskaber. I kapitel 4 undersøges forskellige organisationsformer, herunder den hybride organisation, den polycentriske organisering og den moderate organisationsstruktur. Senere i den empiriske del af analysen er opgaven at genfinde dem i Codans organisation og undersøge, hvilken konkret effekt de har på innovationskabelsen i virksomheden. Kapitel 5 omhandler interne markeder i organisationer, herunder hvad jeg karakteriserer som project trading dvs. handel med projekter. Der vil i kapitlet blive henvist til en række internationale virksomheder, som inspireret af, hvordan det økonomiske marked fungerer, har udviklet forskellige former for in-house markedsmodeller (interne markeder) i et forsøg på at fremme innovation og nytænkning. I kapitel 6 redegøres for videnmarkeder, hvilket er et perspektiv, som ligger i naturlig forlængelse af behandlingen af interne markedsdannelser i organisationer. Derefter præsenterer jeg tankegangen om henholdsvis værdibaseret ledelse og værdiledelse og sætter dem op i forhold til hinanden samt i forhold til en markedsmæssig organisering. Ad. 2. I kapitel 7 gives en dybdegående redegørelse for, hvordan projektets empiriske undersøgelse er struktureret. Projektet har afgrænset sig til at anvende en kvalitativ hermeneutisk metode. Formålet med at anvende den hermeneutiske tilgang er, at den kan åbne for respondenternes oplevelsesverden og meningshorisont i forbindelse med innovationsprocesser. Via en række kvalitative dybdeinterviews af ledere og medarbejdere ansat i forsikringsselskabet har hermeneutikken fungeret som et fortolkningsmæssigt redskab til bedre at kunne nærme sig en forståelse af respondenternes tankesæt, følelsesmæssige reaktioner og holdningsmæssige overbevisninger, sådan so...
Opbygning. Samarbejdsaftalen indeholder både fælles elementer, som indgår i alle samarbejdsaftaler, og særlige elementer, som frit kan vælges til for at tilgodese de Faglige Selskabers forskel- lige behov. Såfremt det Faglige Selskab ikke ønsker, at der skal indgå særlige elementer i samarbejdsaftalen, er alene de fælles elementer gældende i den enkelte aftale. Samarbejdsaftalen er indgået ved en dialog med det en- kelte Faglige Selskabs bestyrelse. De konkrete samarbejdsaftaler har en varighed på 3 år, og træder i kraft første gang den 1. januar 2012. Ved nye udfor- dringer vil det dog være muligt med justering af den enkelte samarbejdsaftale. FÆLLES INDHOLD Nedenstående elementer indgår i samtlige samarbejdsafta- ler mellem Dansk Sygeplejeråd og de Faglige Selskaber. Gensidighed er et vigtigt fokus for samarbejdsaftalen • Dansk Sygeplejeråd og de Faglige Selskaber informerer gensidigt hinanden om væsentlige udfordringer og ind- satsområder inden for ny viden, forskning og fremtidige uddannelses- eller udviklingsbehov, som har betydning for professionens udvikling som helhed. Det skal sikre, at Dansk Sygeplejeråd og de Faglige Selskaber kan agere på den sundhedspolitiske arena. • Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygepleje Selskab og de Faglige Selskaber samarbejder og tilbyder gensidig faglig og politisk sparring i forhold til at støtte de repræsentanter, der deltager i arbejdsgrupper, råd og nævn. Dansk Syge- plejeråd og Dansk Sygepleje Selskab bliver ofte bedt om at udpege repræsentanter til at deltage i arbejdsgrupper, råd og nævn, fx i Sundhedsstyrelsen. Udviklingen går i retning af, at Dansk Sygepleje Selskab modtager størsteparten af udpegninger til de faglige udvalg og Dansk Sygeplejeråd til de politiske udvalg. Derfor er det gensidige samarbejde mere væsentligt end nogen sinde før. Ligeledes inddrages den fælles viden og kompetencer i forhold til udarbejdelse af høringssvar. Forventninger til det Faglige Selskab Synligheden og betydningen af det Faglige Selskab under- støttes ved, at det Faglige Selskab • giver Dansk Sygeplejeråd input i forhold til de væsentligste områder, hvor sygeplejersker kan påtage sig nye funktioner og større ansvar og dermed styrke professionens placering i fremtidens sundhedsvæsen. Det Faglige Selskabs input kan have form af forslag, som kræver yderligere bearbejd- ning, eller initiativer, som umiddelbart kan iværksættes og spredes ud i sundhedsvæsenet. • har mulighed for at fremsende relevante faglige opdaterin- ger, som kan indgå i det s...