Ophørsdagen. Ministeriet er enig med Retsvirkningslovsudvalget i, at der bør være mulighed for at fastholde den oprindelige ophørsdag ved anmodning om separation og skilsmisse, hvis en ægtefælle tilbagekalder sin anmodning om separation eller skilsmisse med henblik på senere at indgive en ny anmodning om separation og skilsmisse og dermed etablerer en senere ophørsdag, der er mere fordelagtig for den pågældende. Udvalgets løsning er imidlertid unødig kompliceret og afhænger af, at statsforvaltningen orienterer den anden ægtefælle om, at sagen er trukket tilbage. Ministeriet foreslår i stedet, at skifteretten skal kunne bestemme en anden ophørsdag end den dag, hvor statsforvaltningen modtog anmodning om separation eller skilsmisse, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende, herunder hvis en ægtefælle ved at tilbagetrække sin anmodning og indgive en ny anmodning ønsker en anden ophørsdag. Denne løsning medfører, at der ikke er behov for udvalgets forslag om at indsætte en bestemmelse i retsplejelovens § 456, stk. 2, om fastholdelse af ophørsdagen, hvis retssag om separation og skilsmisse hæves eller afvises. Ministeriet er også enig med udvalget i, at ægtefæller bør have mulighed for at aftale en anden ophørsdag inden påbegyndelse af en ægtefælleskiftesag, forudsat at aftalen indgås i forbindelse med en aktuel sag om separation eller skilsmisse. Kriteriet for, hvornår en sådan aftale kan indgås, er således det samme som ved bodelingsaftaler, jf. punkt 3.15. Endelig er ministeriet er enig med udvalget i, at ophørstidspunktet ved en ægtefælles død bør falde sammen med bortfaldet af ægtefællers indbyrdes arveret sådan, at ophørstidspunktet er "dødsfaldet". Som det fremgår af punkt 3.20. støtter ministeriet ikke udvalgets forslag om, at udtagelsesretten udvides til også at omfatte den anden ægtefælles særejeaktiver. Ministeriet støtter derfor heller ikke forslaget om, at udtagelsesretten i forhold til genstande til personligt brug tilsvarende udvides til at også at omfatte særejeaktiver. Derimod er ministeriet enig med udvalget i, at der ikke er behov for at opretholde bestemmelsen i ægtefælleskiftelovens § 59, stk. 2, om udtagelse af genstande, der er erhvervet til børnenes brug.
Ophørsdagen. 3.13.3.3. Genstande til personligt brug og til børnenes brug
Ophørsdagen. Reglerne om ophørsdagen findes i ægtefælleskiftelovens § 51. Efter bestemmelsens stk. 1 ophører formuefællesskabet ved separation og skilsmisse ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen. Den dag, formuefællesskabet ophører, kaldes, som det fremgår af overskriften til bestemmelsen, ophørsdagen. Hvis en anmodning om separation eller skilsmisse tilbagekaldes eller bortfalder f.eks. på grund af manglende betaling af gebyr, er der fortsat formuefællesskab i ægteskabet. Det samme gælder, hvis sagen afsluttes i statsforvaltningen, f.eks. på grund af manglende enighed mellem parterne, og ingen af parterne inden for 4 ugers fristen i ægteskabslovens § 43 anmoder om, at separation- eller skilsmissesagen indbringes for retten. Ved bosondring ophører formuefællesskabet efter stk. 2 ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet begæring om bosondring til skifteretten. Ved omstødelse af ægteskab ophører formuefællesskabet efter stk. 3 ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse. Ægtefællerne kan under skiftet efter stk. 4 aftale, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3. Efter § 51, stk. 5, kan skifteretten, hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende, efter indstilling fra bobehandleren bestemme, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3. At formuefællesskabet ophører, betyder, at det er de aktiver og passiver, som ægtefællerne havde på ophørsdagen, der indgår i formuedelingen, jf. ægtefælleskiftelovens § 50. Modtager en ægtefælle f.eks. en arv efter ophørsdagen, indgår den ikke i delingen. Det fremgår ikke udtrykkeligt af lovgivningen, hvornår formuefællesskabet ophører ved en ægtefælles død. I tilfælde, hvor ægtefællerne ikke inden dødsfaldet har søgt om separation eller skilsmisse (eller anmodet om bosondring eller anlagt omstødelsessag), må det dog anses for utvivlsomt, at formuefællesskabet ophører ved dødsfaldet, således at f.eks. en arv modtaget af længstlevende efter dødsfaldet, ikke skal indgå i delingen mellem længstlevende og førstafdødes arvinger, hvis boet skiftes ved førstafdødes død. Ved dødsfald er klokkeslettet for dødsfaldet afgørende og ikke som ved anmodning om separation eller skilsmisse udgangen af det pågældende døgn. Dør således f.eks. førstafdøde den 1. februar kl. 10.00, og dør længstlevendes mor samme dag kl. 10.30, hvorved der tilfa...
Ophørsdagen. § 27. Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor statsforvaltningen modtog anmodning om separation eller skilsmisse, jf. dog stk. 2 og 3.