Opsamling. Det er ubestrideligt, at netvirksomhederne på den ene side er ansvarlige for og forpligtet til at tilslutte ladestandere i det offentlige rum til nettet efter anmodning, samt efterfølgende løbende måle forbrug og formidle målte data videre til de parter, som måtte have en legal interesse i dataene. Det er også ubestrideligt, at opstilleren og et selskab bag opstilling af ladestandere på den anden side mod betaling har krav på at blive tilsluttet nettet. Opstiller har endvidere mod betaling krav på at blive forsynet med strøm enten ved køb fra det forsyningspligtige selskab i det pågældende område eller fra et hvilket som helst selvvalgt elhandelsselskab. Det står også klart, at et politisk ønske om, at ladestandere i det offentlige rum skal være tilgængelige for alle mod en rimelig og gennemsnitlige pris, at den enkelte elbilejer frit skal kunne vælge fra, hvilket selskab elektriciteten leveres, at gader og pladser ikke skal fyldes med forskellige typer af ladestandere, og p-pladser ikke skal reserveres til særlige udbydere etc., ikke umiddelbart kan gennemføres inden for den gældende lovgivning. I givet fald vil der være behov for, at fastlægge nærmere regler: der utvetydigt fastlægger, hvordan netvirksomhedernes målerkrav udmøntes der klart fastlægger, hvordan ladestandere der opstilles i det offentlige rum bliver tilgængelige for alle der gør det muligt, at anvende egen forud valgt el-leverandør der bestemmer, hvor stort et gebyr der må afkræves for brug af standeren for de forbrugerrettigheder, som forbrugeren har i forhold til den leverede el, men som ikke specifikt er nævnt i ellovgivning i forhold til det offentlige rum.
Opsamling. Formålet med den danske kulturpolitik er at fremme en videreudvikling af den nationalstatslige enhedskultur. Vigtigst af alt i denne sammenhæng er, at den danske kulturpolitik skal skabe økonomiske og fysiske rammer for ny kunstnerisk produktion, og dermed er grundlaget for Filminstituttets eksistens formuleret og begrundet, og det økonomiske grundlag er sikret. Dansk film er en succes, og svaret skal bl.a. findes i den unikke danske filmlov, ligesom samarbejdet mellem institutionerne på filmområdet og filmbranchen er væsentlige elementer. Til trods for, at Filminstituttet er en statslig institution, skal Filminstituttet alligevel legitimere sig, hvis det vil have indflydelse på fordelingen af kulturkronerne. Filminstituttet er i konkurrence med de øvrige kulturinstitutioner om den 1 %, der er afsat af statens samlede budget til hele kulturområdet, hvilket jeg kommer mere ind på senere.
Opsamling. Hvis informationscheferne i de offentlige institutioner vil gøre deres organisations kommunikation mere effektiv, må de bruge bekendtgørelsen Information til tiden og den nye Kommunikationspolitikker. De vil i fællesskab ruste enhver organisation, der vil (re)formulere virksomhedens kommunikationspolitik. Derudover kan virksomhederne supplere med en af de mange bøger, der i de seneste år er udkommet om kommunikationen i det private erhvervsliv. Det ikke er vanskeligt at overføre strategierne fra det private til det offentlige – begge har behov for og mål med kommunikation: begge ønsker at gå i dialog med deres borgere/brugere. Dialogen skal skabe en bedre kontakt til bruger/borger, ligesom den skal være medvirkende til at skabe en større forståelse i omverdenen for de opgaver, virksomheden udfører – og udgør et væsentligt grundlag for virksomhedens legitimering. Udviklingen på kommunikationsområdet i det private erhvervsliv, har været i gang i mange år, og først nu er det offentlige parat til at følge trop. Som en konsekvens af den stigende legitimering kan samfundet forvente en stigning af den type af information, der direkte eller indirekte indeholder PR- og profileringsaspekter, hvor kun de positive ting fortælles. Det er i sig selv ikke en dårlig udvikling, men konsekvensen kan blive, at fremstillingen kun viser en tolkning af sagens rette sammenhæng jf. Kulturministeriets udlægning af lukningen af Novellefilm. I dag bliver virksomhederne inden for det offentlige nødt til at fremstå med en stærkere profil end hidtil. Det offentlige bliver nødt til at træde frem og synliggøre sig, hvis det skal overleve i konkurrencen på markedet. Behovet for legitimering er således steget – og legitimeringen foregår i høj grad gennem synliggørelsen i publikationer og i høj grad på internettet. Det er ikke mængden af informationer, der sendes ud til modtagerne, der er afgørende. Men informationen skal være relevant og tilgængelig, når man har brug for den. Konkurrencen om modtagernes opmærksomhed er stor, og derfor er det vigtigt at målrette informationen så præcist som muligt.
Opsamling. 1. Den afslåede biomasse skal opsamles i vogn/container.
2. Entreprenøren kan vælge at levere biomassen direkte på plansilo.
3. Eller Entreprenøren kan vælge en anden løsning og kun bringe biomassen fra mark til nærmeste anviste lager/opsamlingsplads for videre transport.
a. Enten i løs vægt læsset/tippet i vogn/container på opsamlingspladsen. Vogn/container fyldes helt op.
b. Eller i løs vægt læsset/tippet på jorden.
c. Entreprenøren har den direkte kontakt til vognmand i forhold afhentning af biomasse fra opsamlingsplads.
4. Opsamling og transport af biomasse på mark skal udføres på en måde, så man undgår sporkørsel og ødelæggelse af tørven (som beskrevet under pkt.5. Transportskader på mark). _________________
Opsamling. Et fællestræk for alle de undersøgte lande er, at elbiler betragtes som et vigtigt element i en strategi for reduktion af transportsektorens CO2 udledning. Det er også et fællestræk, at hovedparten af landene implementeret favorable rammebetingelser for elbiler i form af enten tilskud til anskaffelse eller afgiftsfritagelse for elbiler, ligesom elbiler ofte begunstiges af initiativer som fx gratis parkering, mulighed for at benytte busbaner eller fritagelse for løbende afgifter. Endelig er det kendetegnet for de europæiske lande, at staten yder betragtelige tilskud til udrulning af en infrastruktur, enten til en offentlig infrastruktur eller til udrulning af en kommerciel infrastruktur.
Opsamling. Dette afsnit har belyst, hvorvidt der er systematiske forskelle mellem, hvor meget skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere konkret har foretaget sig i arbejdet med ”Fælles Mål” i forhold til en række variable omregnet til et indeks. Samlet set er der ikke fundet markante statistiske forskelle ud fra nogle af de pågældende variable. Det kan således konstateres, at implementeringsgraden af ”Fælles Mål” henholdsvis øst og vest for Storebælt er identiske, og at hverken skolestørrelse eller skoleform har nogen signifikant betydning for denne implementeringsgrad. Det skal dog bemærkes, at disse vurderinger alene bygger på de involverede aktørers vurderinger af egne aktiviteter, ligesom opbygningen af indeksene er baseret på en forståelse af, at de variable, som indgår i indeksene, omhandler det samme emne – nemlig implementeringen af ”Fælles Mål”. I indeværende afsnit er implementeringsgraden af ”Fælles Mål” kort blevet belyst ud fra en række foruddefinerede variable. I det følgende belyses de enkelte aktørers rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” nærmere.
Opsamling. Der synes især at være to spørgsmål, som stadig står åbne, når man skal vurdere de mulige fagpolitiske konsekvenser af en evt. overenskomst mellem FOA og en organisation under KA.
1. De DA medlemsorganisationer, som FOA har indgået overenskomst med i forvejen, kan opfatte det som en organisationsfjendtlig handling, hvis FOA indgår en aftale med en arbejdsgiverorganisation uden for DA og dermed stiller denne organisation bedre end DA-organisationerne ved at sikre ’for- syningssikkerheden’ gennem at acceptere et farvel til konfliktretten.
2. Er der i virkeligheden tale om en omgåelse, når FOA indgår en aftale med en i den sammenhæng særligt oprettet organisation under Kristelig Ar- bejdsgiverforening. Eller sagt på en anden måde er en sådan arbejdsgiveror- ganisation reelt en selvstændig juridisk enhed eller i virkeligheden under- lagt KA. (Det er lidt den samme problemstilling som i den relativt nye ar- bejdsretsdom fra maj 2003, hvor overenskomster mellem KF og KA – jf. afsnit 3 – for første gang er anerkendt som egentlige overenskomster mel- lem selvstændige parter, fordi Arbejdsretten slutter, at der nu er tale om re- elt adskilte organisationer). Og det er for FOA afgørende, at man slipper helt væk fra den fælles aftale mellem KA og KF.
Opsamling. Den gennemførte screening af brug af PRO i individuelle borgerforløb bredt i sundhedsvæsnet har fokuseret på at identificere og klassificere borgerforløb på sygehusene, i den kommunale sektor, almen praksis og tværsektorielt. I den forbindelse er der udviklet seks arketyper, som beskriver den behandlingsmæssige anvendelsesform for de enkelte borgerforløb. Hovedkonklusionerne fra den indledende analyse vedrører således forløbstyper, sektorfordeling og modenhed, som hver især har vejet ind i den samlede udvælgelse af borgerforløb til den videre analyse. Overordnet set har analysens styregruppe i udvælgelsen af borgerforløb til videre analyse, som nævnt i indledningen, fravalgt meget modne områder til fordel for en mere eksplorativ tilgang, der har haft fokus på at afsøge områder, hvor der på baggrund af den indledende screening har været en berettiget forventning om, at en øget brug af PRO vil medføre behandlingsmæssige og/eller økonomiske potentialer uden, at der på nuværende tidspunkt er solide erfaringer på de pågældende områder. Med det afsæt besluttede styregruppen på baggrund af den indledende screening at fokusere den videre analyse på fire borgerforløb fordelt på to områder:3 • Tværsektorielle PRO-forløb. De to udvalgte forløb - tværsektoriel brug af PRO til behandling og kontrol af astmapatienter samt tværsektoriel brug af PRO til screening for angst og depression i forbindelse med hjertekarsygdomme – er begge kendetegnet ved, at der allerede er gjort monosektorielle erfaringer med brug af PRO på både sygehuse og i almen praksis. For begges vedkommende med den største erfaringsbase på sygehusene og for begges vedkommende ingen egentlige tværsektorielle erfaringer. Begge forløb er ligeledes kendetegnet ved et tydeligt tværsektorielt element, der dog i sit forløb adskiller sig fra hinanden. Borgeren med astma kan således overgå fra kontrol i almen praksis til kontrol i ambulatorium ved forværring af sygdommen og med en tilsvarende overgang tilbage til almen praksis ved stabil og velbehandlet astma. Borgeren med hjerte-/karsygdom udskrives til almen praksis og i nogle tilfælde kommunal hjerterehabilitering efter indlæggelse på sygehus, der som oftest er akut. Selvom de to forløb i nærværende analyse er behandlet som enkeltstående forløb skal de i forhold til et eventuelt videre arbejde med igangsættelse af modningsaktiviteter i relation til tværsektoriel brug af PRO ses i sammenhæng. De udgør således to forskellige tværsektorielle brugsscenarier for PR...
Opsamling. Dette kapitel samler op på analysen ved at præsentere en række borger- og klinikerrelaterede pointer, der går på tværs af de enkelte borgerforløb og som vedrører brug af PRO i individuelle behandlingsforløb fra begge aktørers synsvinkel. Derefter følger en introduktion til behovet for modningsaktiviteter for de fire udvalgte borgerforløb, der kort beskriver situationen og problemområderne for de fire forløb.
Opsamling. På baggrund af ovenstående kan det fastslås, at de forpligtelser og rettigheder, der tilkommer arbejdsgiver, i overvejende grad varetages af Uber i trepartsforholdet xxxxxx Uber, passager og chauffør. Det kan dermed siges, at Uber er mere til at kvalificere som arbejdsgiver, hvis der i forholdet skal udpeges en part. Det bør dog bemærkes, at de kontraktvilkår xxxxxx Uber og chaufførerne, der fremgår af den engelske sag, der er henvist til løbende, ikke nødvendigvis ville gælde i Danmark, hvorfor der kan være usikkerhed behæftet ved, xx xx xxxx samme vilkår og betingelser, ville regulere forholdet xxxxxx de danske chauffører og Uber. Meget tyder dog på, at de samme vilkår er gældende ud fra de oplysninger, der fremgår af Ubers hjemmeside. Uber udøver i overvejende grad arbejdsgiverbeføjelser på rettighedssiden, hvorimod det samme ikke gør sig gældende på pligtsiden. Det er chaufføren, der hovedsageligt er ansvarlig for driftsomkostningerne for bilen, og kan i begrænset omfang, når en række nærmere betingelser er opfyldt, xxxx et betalingskrav gældende mod passageren og Uber, hvilket er faktorer, der taler imod et arbejdsgiverforhold. Selvstændige, kan chaufførerne xxxxxx ikke betragtes som, i forlængelse af at det ikke står dem frit at tilrettelægge arbejdet efter egne ønsker, og dét at forholdet xxxxxx Uber og chaufførerne er kendetegnet ved instrukser og de dertil hørende kontrolforanstaltninger, der skal sikre overholdelsen af disse.
2.4.3.1 Den engelske Uber-dom vs. dansk ret Fælles ift. arbejdsgiverspørgsmålet i dansk og engelsk ret er, at nødvendigheden i at se på de konkrete omstændigheder fremhæves, fremfor at slutte sig til parternes aftale, og afledt heraf den nærmere klassifikation. Der bliver i dommen lagt vægt på de ledelsesbeføjelser Uber varetager, i form af, at de står for antagelsesopgaven, giver direktiver for arbejdets udførelse, udsteder ordensregler og indfører kontrolforanstaltninger.131 131 Mr X Xxxxx, Mr X Xxxxxx & Others v Uber B.V, Uber London Ltd, Uber Britannia Ltd, Case no.:2202550/2015, side 29 Fremgangsmåden er i overensstemmelse med de, xx Xxxxxxxxxxx fremhævede relevante forhold på rettighedssiden, der skal fastslås, når det skal vurderes, hvem arbejdsgiverbeføjelserne udøves af. Der bliver yderligere i dommen lagt vægt på, at Uber påtager risikoen ved svigtilfælde, der normalt vil være en risiko, man som selvstændig selv bærer.132 Dette er også et moment, der efter Hasselbalch, indgår i vurderingen af, hvem der udøver arbej...