Common use of Parternes argumentation Clause in Contracts

Parternes argumentation. 5.1. Klager har anført, at parterne med hinanden har indgået flere overenskomster med hver sit faglige gyldighedsområde og hidtil har været enige om faglig eksklusivitet. Hvis noget, som henhører under Bygningsoverenskomsten, skal være ”fællesarbejde”, skal parterne være enige om det, således som de i Protokollat af 4. juni 1996 vedrørende montering og opsætning af SkærmTegl har aftalt, at udførelsen af sådant arbejde er ”fællesarbejde”, der ”udføres af murersvende, snedker- og tømrersvende og specialarbejdere”. Det er indklagede, som hævder, at det er fællesarbejde, der skal dokumentere dette. 5.2. Indklagede har anført, at Arbejdet ikke er omfattet af faglig eksklusivitet, men også kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Klager har bevisbyrden for, at Arbejdet alene er omfattet af Bygningsoverenskomsten med tilhørende prislister, og denne bevisbyrde har klager ikke løftet. En prisliste knyttet til en overenskomst er ikke nødvendigvis ensbetydende med en faglig eksklusivitet. Der findes flere områder, hvor arbejde er fælles på tværs af forskellige overenskomster, uden at grænserne for dette er præcist beskrevet. Som et eksempel kan nævnes opstilling af betonforskalling, som udføres både under Bygningsoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, selv om det kun er prissat i Vejledende Tider, som er en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Opstilling af stålkonstruktioner udføres også af virksomheder under Tekniq Arbejdsgiverne. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at parterne skulle have aftalt eller været enige om, at Arbejdet eksklusivt og udelukkende kan udføres i henhold til Bygningsoverenskomstens bestemmelser. Tidligere uenigheder mellem parterne understøtter indklagedes synspunkt, at Arbejdet ikke entydigt kan fortolkes og forstås som hævdet af klager. I sagen vedrørende Odense Universitetshospital medgav indklagede, at Bygningsoverenskomsten kunne finde anvendelse, men der ligger ikke heri noget frafald af indklagedes synspunkt om Bygge- og Anlægsoverenskomstens anvendelighed. Det ville være nærliggende, hvis der var tale om eksklusivitet, at der på tømreruddannelsen specifikt blev undervist i opsætning af stålkonstruktioner, men det er ikke tilfældet. Der undervises heller ikke i det på andre uddannelser. Det har karakter af ”tillært arbejde”, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 1, stk. 3, på samme måde som montage af betonelementer, herunder montage af betonsøjler og -bjælker, som er prissat i Vejledende Tider. Det er ganske vist et andet materiale, men fremgangsmåde og arbejdsgang er den samme, som har været anvendt ved det udførte arbejde med stål, hvilket understøtter, at Arbejdet kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten.

Parternes argumentation. 5.1. Klager har anførtgjort gældende, at parterne medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, har krav på fuld løn under sygdom i overensstemmelse med hinanden har indgået flere overenskomster med hver sit faglige gyldighedsområde VVS-overenskomstens pkt. 25. Det fremgår af denne, at man ved sygdom følger reglerne i funktionærlovens § 5. Dette er gentaget i ansættelsesbe- viset og hidtil har været enige om faglig eksklusivitetet bilag hertil. Hvis nogetDen fulde løn omfatter løntillæg, der på sygdomstidspunktet er fast påregne- lige, og dette gælder netop vagttillægget på 5.950 kr., som henhører udbetales med næste løn efter afholdt vagt. Rådighedsvagten, som beskrevet i lokalaftalen, udgør et fast påregneligt tillæg til lønnen hvert år i fyringssæsonen, og er dermed omfattet af bestemmelsen om fuld løn under Bygningsoverenskomstensygdom. Ifølge vagt- aftalen er det servicechefen, der udfærdiger vagtplanerne, og medarbejderne informeres herom se- nest en måned inden vagtperiodens start. Vagterne fordeles ligeligt mellem de ansatte, der er omfat- tet af vagtordningen. Medarbejderne er derfor fuldt ud orienteret om vagternes længde, og hvornår de er placeret. Dette understreger, at vagttillægget er et fast påregneligt tillæg, som skal være ”fællesarbejde”udbetales ved sygdom. Parterne har ikke i VVS-overenskomstens punkt 25 aftalt et begrænset indhold af an- vendelsen af funktionærlovens § 5. Sådan er ikke aftalt i overenskomsten, ansættelseskontrakten el- ler lokalaftalen. Indklagede har gjort gældende, at energiteknikerne i sagen ikke er funktionærer i funktionærlovens forstand, men i henhold til parternes aftale følger visse af bestemmelserne i funktionærloven. De aftalte bestemmelser fremgår af VVS-overenskomstens § 25. Punkt 25 indeholder udtømmende an- givelse af, hvilke punkter, der gør sig gældende for den funktionærlignende ansættelse. Der er afta- lefrihed vedrørende alle aspekter af rådighedsvagtordningen, herunder også løn, og det kan aftales, at der ikke skal parterne være enige om detbetales rådighedsbeløb i tilfælde af sygdom, som den aftale indgået i den forelig- gende sag. Overenskomstens punkt 25 og punkt 17 medfører ikke, at der skal betales i overensstem- melse med klagers påstand, således som de i Protokollat af 4. juni 1996 vedrørende montering og opsætning af SkærmTegl har aftalt, at udførelsen af sådant arbejde den lokale aftale er ”fællesarbejde”, der ”udføres af murersvende, snedker- og tømrersvende og specialarbejdere”. Det er indklagede, som hævder, at det er fællesarbejde, der skal dokumentere detteudformet. 5.2. Indklagede har anført, at Arbejdet ikke er omfattet af faglig eksklusivitet, men også kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Klager har bevisbyrden for, at Arbejdet alene er omfattet af Bygningsoverenskomsten med tilhørende prislister, og denne bevisbyrde har klager ikke løftet. En prisliste knyttet til en overenskomst er ikke nødvendigvis ensbetydende med en faglig eksklusivitet. Der findes flere områder, hvor arbejde er fælles på tværs af forskellige overenskomster, uden at grænserne for dette er præcist beskrevet. Som et eksempel kan nævnes opstilling af betonforskalling, som udføres både under Bygningsoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, selv om det kun er prissat i Vejledende Tider, som er en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Opstilling af stålkonstruktioner udføres også af virksomheder under Tekniq Arbejdsgiverne. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at parterne skulle have aftalt eller været enige om, at Arbejdet eksklusivt og udelukkende kan udføres i henhold til Bygningsoverenskomstens bestemmelser. Tidligere uenigheder mellem parterne understøtter indklagedes synspunkt, at Arbejdet ikke entydigt kan fortolkes og forstås som hævdet af klager. I sagen vedrørende Odense Universitetshospital medgav indklagede, at Bygningsoverenskomsten kunne finde anvendelse, men der ligger ikke heri noget frafald af indklagedes synspunkt om Bygge- og Anlægsoverenskomstens anvendelighed. Det ville være nærliggende, hvis der var tale om eksklusivitet, at der på tømreruddannelsen specifikt blev undervist i opsætning af stålkonstruktioner, men det er ikke tilfældet. Der undervises heller ikke i det på andre uddannelser. Det har karakter af ”tillært arbejde”, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 1, stk. 3, på samme måde som montage af betonelementer, herunder montage af betonsøjler og -bjælker, som er prissat i Vejledende Tider. Det er ganske vist et andet materiale, men fremgangsmåde og arbejdsgang er den samme, som har været anvendt ved det udførte arbejde med stål, hvilket understøtter, at Arbejdet kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten.

Parternes argumentation. 5.1. Klager har anførtanført navnlig, at det følger af § 32, stk. 2, i OAO-S-fællesoverenskomsten, at elever ikke kan deltage i overarbejde. Elevers arbejdstid er efter § 32, stk. 1, den normale ugentlige arbejdstid, jf. organisationsaftalen. Efter organisationsaftalens § 12 er arbejdstiden gennemsnitligt 37 timer om ugen opgjort over en normperiode på 4 uger. Denne normperiode er ved lokalaftalerne indgået med 3F Viborg i 2009 og 2017 ændret til 1 måned. Overarbejde indtræder, når normperioden overskrides. Aarhus Universitet har løbende tilrettelagt elevens arbejdstid med undernorm og overnorm, og dermed har eleven været skemalagt med overarbejde i strid med fællesoverenskomstens § 32, stk. 2. Dette gælder, selv om vagtplanen er fastlagt efter et fast rul, da det vil undergrave beskyttelsen efter § 32, stk. 2, såfremt der er fri adgang til at operere med over-/undernorm. § 32, stk. 2, skal således bl.a. beskytte eleverne mod for tidlig nedslidning som følge af lange arbejdsdage, og at arbejdsgiveren selv har anset overskydende timer for overarbejde fremgår da også af, at man på Foulum har haft fast praksis for at honorere timer ud over månedsnormen med 1:1,5 for medarbejdere i Mark og Stald. Det er endvidere til ugunst for en elev at operere med en undernorm, da eleven ikke herved får den uddannelsestid, som eleven har krav på. Den flekstidsaftale, som i januar 2014 blev indgået for TAP og AC-TAP i Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, indebar forringede arbejdstidsregler og fjernede bl.a. den særlige beskyttelse af elever, der ligger i fællesoverenskomstens § 32, stk. 2. Der er ikke hjemmel til på decentralt niveau at indgå en sådan aftale. Da aftalen ikke er indgået på forbundsniveau, er den dermed ugyldig. Uanset om aftalen måtte blive anset for gyldigt indgået, skal der under alle omstændigheder gives klager medhold i de nedlagte påstande, da der ikke står noget i aftalen om, at den også gælder for elever. Indklagede har anført navnlig, at man er enig i, at det følger af OAO-S-fællesoverenskomstens § 32, stk. 2, at elever ikke kan pålægges overarbejde. Bestemmelsen forbyder imidlertid ikke – hverken direkte eller indirekte – at elevers arbejdstid tilrettelægges fleksibelt i overensstemmelse med lokalt indgåede flekstidsaftaler. Også HK Stat er omfattet af OAO-S-fællesoverenskomsten, og skulle overenskomstens § 32, stk. 2, fortolkes som hævdet af klager, ville det i givet fald være overenskomststridigt, når det i cirkulærebemærkningerne til HK Stats organisationsaftale er præciseret, at elever kan indgå i lokale aftaler om flekstid, hvilket også anføres i HK Stats folder ”Elev i Staten”. Der sondres således generelt under OAO-S-fællesoverenskomsten mellem overarbejde og flekstid, og elever må gerne deltage i sidstnævnte. Elever ansat ved Foulum er omfattet af arbejdstidsbestemmelsen i § 12 i organisationsaftalen for offentligt ansatte landbrugsmedarbejdere m.fl. Der kan efter § 12, stk. 1, lokalt aftales en anden normperiode, ligesom stk. 5 giver mulighed for at indgå aftaler om arbejde ud over ugenormen mod senere afvikling af de opsparede timer, normalt inden for 3 måneder efter opsparingen. Ved lokalaftalen indgået i 2009 indgik parterne med hinanden har indgået flere overenskomster med hver sit faglige gyldighedsområde og hidtil bl.a. aftale om, at ansatte efter organisationsaftalen for landbrugsarbejdere følger ”Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten”, men der er efter cirkulærebemærkningerne til § 4, stk. 2, mulighed for at aftale en anden normperiode for arbejdstidens beregning end den måned, som er fastsat i § 4, stk. 2, ligesom det i cirkulærebemærkningerne til § 8 er præciseret, at der kun foreligger overarbejde, hvis arbejdet har været enige om faglig eksklusivitetbeordret eller nødvendigt. Hvis nogetDer har derfor i regelgrundlaget været klar hjemmel til at indgå lokalaftalen af 31. januar 2014 med det i aftalen anført indhold. De udsving, der har været i elevens månedsopgørelser, har været underskudstimer/overskudstimer i henhold til flekstidsaftalen af 31. januar 2014 og dermed ikke overarbejdstimer. Dette er da også forudsat i det aftalte tillæg til den lokalaftale, som henhører under Bygningsoverenskomstenparterne indgik den 30. maj 2017, skal være ”fællesarbejde”, skal parterne være enige om det, således som de jf. det i Protokollat af 4. juni 1996 vedrørende montering og opsætning af SkærmTegl har aftalttillægget anførte om, at udførelsen af sådant arbejde er ”fællesarbejde”Det faste rul skal overholdes, der ”udføres af murersvende, snedker- og tømrersvende og specialarbejdereselv om det giver afvigelser i forhold til månedsnormen”. Det er indklagedei den forbindelse uden betydning, at man på Foulum har haft praksis for at honorere timer ud over månedsnormen 1:1,5 for medarbejdere i Xxxx og Stald. Flekstidsaftalen af 31. januar 2014 blev indgået på baggrund af Århus Universitets skabelon for flekstidsaftaler, som hævderer blevet tiltrådt af universitetets HSU. Tillidsrepræsentanter må generelt anses for at have beføjelser til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, herunder flekstidsaftaler, på vegne af den forhandlingsberettigede organisation, og universitetet har ikke tidligere oplevet, at organisationerne har haft indsigelser mod de lokale tillidsrepræsentanters adgang til at indgå sådanne aftaler. Der er i § 2 i flekstidsaftalen af 31. januar 2014 eksplicit taget stilling til, hvilke medarbejdere der er undtaget fra aftalen. Elever er ikke undtaget, og det er fællesarbejde, der skal dokumentere dette. 5.2. Indklagede har anførtmå herefter påhvile klager at bevise, at Arbejdet ikke er omfattet af faglig eksklusivitet, men også kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomstenelever alligevel skulle være undtaget fra aftalen. Klager har bevisbyrden for, at Arbejdet alene er omfattet af Bygningsoverenskomsten med tilhørende prislister, og denne Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. En prisliste knyttet til en overenskomst er ikke nødvendigvis ensbetydende med en faglig eksklusivitet. Der findes flere områder, hvor arbejde er fælles på tværs af forskellige overenskomster, uden at grænserne for dette er præcist beskrevet. Som et eksempel kan nævnes opstilling af betonforskalling, som udføres både under Bygningsoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, selv om det kun er prissat i Vejledende Tider, som er en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Opstilling af stålkonstruktioner udføres også af virksomheder under Tekniq Arbejdsgiverne. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at parterne skulle have aftalt eller været enige om, at Arbejdet eksklusivt og udelukkende kan udføres i henhold til Bygningsoverenskomstens bestemmelser. Tidligere uenigheder mellem parterne understøtter indklagedes synspunkt, at Arbejdet ikke entydigt kan fortolkes og forstås som hævdet af klager. I sagen vedrørende Odense Universitetshospital medgav indklagede, at Bygningsoverenskomsten kunne finde anvendelse, men der ligger ikke heri noget frafald af indklagedes synspunkt om Bygge- og Anlægsoverenskomstens anvendelighed. Det ville være nærliggende, hvis der var tale om eksklusivitet, at der på tømreruddannelsen specifikt blev undervist i opsætning af stålkonstruktioner, men det er ikke tilfældet. Der undervises heller ikke i det på andre uddannelser. Det har karakter af ”tillært arbejde”, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 1, stk. 3, på samme måde som montage af betonelementer, herunder montage af betonsøjler og -bjælker, som er prissat i Vejledende Tider. Det er ganske vist et andet materiale, men fremgangsmåde og arbejdsgang er den samme, som har været anvendt ved det udførte arbejde med stål, hvilket understøtter, at Arbejdet kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten.

Parternes argumentation. 5.1. Klager har navnlig anført, at parterne med hinanden har indgået flere overenskomster med hver sit faglige gyldighedsområde og hidtil har været enige om faglig eksklusivitetsagen skal afgøres på grundlag af lokalaftalernes ordlyd. Hvis noget, som henhører under Bygningsoverenskomsten, skal være Lo- kalaftalerne angår efter deres indhold alene ”fællesarbejde”, skal parterne være enige om det, således som de i Protokollat af 4. juni 1996 vedrørende montering og opsætning af SkærmTegl har aftalt, at udførelsen af sådant arbejde er ”fællesarbejde”, der ”udføres af murersvende, snedker- og tømrersvende og specialarbejderevarierende ugentlig arbejdstid”. Det er indklagedei aftaler- ne detaljeret reguleret, hvordan den ugentlige arbejdstid varierer, og der henvises udtrykkeligt til overenskomstens § 9, stk. 2, om varierende ugentlig arbejdstid. Lokalaftalerne kan derfor ikke forstås på den måde, at der er mulighed for at anvende andre regler for betaling af tillæg end de regler, der fremgår af § 9, stk. 2. Overtid og forskudt arbejdstid ud over den varieren- de daglige arbejdstid skal derfor betales efter overenskomstens §§ 13 og 14, jf. henvisningen hertil i § 9, stk. 2, litra f. Det vil kræve en overenskomstfravigende aftale efter overenskom- stens § 8, stk. 7, at fravige § 9, stk. 2, litra f, og en sådan er ikke indgået. Overenskomstens definition af skifteholdsarbejde indebærer, at der kun er tale om skifteholdsarbejde, når ar- bejdet er planlagt som hævderholddrift med periodisk skiftende arbejdstider. Indklagede har ikke godtgjort, at arbejdet blev udført på denne måde, hvilket ville indebære, at det blev udført på en helt anden måde end den, der fremgår af lokalaftalerne. Det følger i øvrigt af overenskom- stens systematik og af fagretlig praksis, jf. opmandskendelse af 8. august 2000 (Danpo- sagen), at overenskomstens regler om forskudt arbejdstid og skifteholdsarbejde er adskilte Indklagede har navnlig anført, at forskudt tid er karakteriseret ved, at det er fællesarbejdefast arbejde. Der skiftes ikke fra uge til uge, således som det er tilfældet ved skifteholdsarbejde. Der er i overenskomstens § 9, stk. 2, litra f, taget stilling til, hvorledes en virksomhed skal honorere overarbejde og arbejde på forskudt tid i forbindelse med arbejde på varierende ugentlig ar- bejdstid. At der skal dokumentere dette. 5.2i § 9, stk. Indklagede har anført2, at Arbejdet alene er en henvisning til § 13 og §14 kan ikke er omfattet af faglig eksklusivitet, men også kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Klager har bevisbyrden tages som udtryk for, at Arbejdet alene er omfattet af Bygningsoverenskomsten der ikke kan etableres varierende ugentlig arbejdstid med tilhørende prislister, og denne bevisbyrde har klager ikke løftetudgangspunkt i § 15 om skif- tehold. En prisliste knyttet til en overenskomst Der er ikke nødvendigvis ensbetydende i § 15 eller andre steder bestemmelser, der er til hinder for at etablere va- rierende ugentlig arbejdstid med en faglig eksklusivitetudgangspunkt i skifteholdsreglerne. Der findes flere områder, hvor arbejde Om der er fælles på tværs af forskellige overenskomster, uden at grænserne for dette tale om for- skudt tid eller skifteholdsarbejde er præcist beskrevet. Som et eksempel kan nævnes opstilling af betonforskalling, som udføres både under Bygningsoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, selv om det kun er prissat i Vejledende Tider, som er en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Opstilling af stålkonstruktioner udføres også af virksomheder under Tekniq Arbejdsgiverne. Klager har ikke fremlagt dokumentation afgørende for, at parterne skulle have aftalt eller været enige om, at Arbejdet eksklusivt og udelukkende kan udføres i henhold til Bygningsoverenskomstens bestemmelser. Tidligere uenigheder mellem parterne understøtter indklagedes synspunkt, at Arbejdet ikke entydigt kan fortolkes og forstås som hævdet af klager. I sagen vedrørende Odense Universitetshospital medgav indklagede, at Bygningsoverenskomsten kunne finde hvilket regelsæt der finder anvendelse, men der ligger ikke heri noget frafald af indklagedes synspunkt om Bygge- og Anlægsoverenskomstens anvendelighed. Det ville være nærliggende, hvis der var tale om eksklusivitet, at der på tømreruddannelsen specifikt blev undervist i opsætning af stålkonstruktioner, men det er ikke tilfældet. Der undervises heller ikke i det på andre uddannelser. Det har karakter af ”tillært arbejde”, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 1, stk. 3, på samme måde som montage af betonelementer, herunder montage af betonsøjler og -bjælker, som er prissat i Vejledende Tider. Det er ganske vist et andet materiale, men fremgangsmåde og arbejdsgang er den samme, som har været anvendt ved det udførte arbejde med stål, hvilket understøtter, at Arbejdet kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten.

Parternes argumentation. 5.1Parternes uenighed angår følgende to fortolkningsspørgsmål: dels om ”studenterårsværk” i 2008- aftalen skal forstås som antal elever pr. Klager 1. september svarende til 1993-aftalens kriterium, dels om 1993-aftalens § 3, stk. 2, om, at nedrykning til lavere lønramme først gennemføres ved ledighed i stillingen, fortsat er gældende, selv om dette ikke udtrykkeligt fremgår af 2008-aftalen. satte rektorer. Der blev ikke forud for eller i forbindelse med 2008-aftalens indgåelse gjort opmærk- som på, at der var sket ændringer i reglerne for, hvornår rektorer henføres til hhv. lønramme 37 og 38, hvilket rektorerne har indrettet sig i tillid til. Det var således først i maj 2012 i forbindelse med en konkret sag, at man blev klar over, hvordan arbejdsgiversiden fortolker 2008-aftalen. Arbejdsgiversiden ønskede ikke at videreføre 1993-aftalens § 3, stk. 2, som havde sammenhæng med lønrammeplaceringens betydning for tjenestemandspensionen. Denne sammenhæng er der ikke for overenskomstansatte, og arbejdsgiversiden fandt derfor, at når der var automatik den ene vej, så måtte der også være det den anden vej. Det er derfor med velberåden hu, at der ikke i 2008-aftalen er indsat en bestemmelse svarende til 1993-aftalens § 3, stk. 2. Uden en sådan bestemmelse fører gængse fortolkningsprincipper til, at når det i aftalen er anført, at parterne med hinanden har indgået flere overenskomster med hver sit faglige gyldighedsområde løn og hidtil har været enige om faglig eksklusivitet. Hvis nogetSTÅ hører sammen, som henhører under Bygningsoverenskomsten, så skal være ”fællesarbejde”, skal parterne være enige om det, således som de i Protokollat af 4. juni 1996 vedrørende montering det løbende hænge sammen og opsætning af SkærmTegl har aftalt, at udførelsen af sådant arbejde er ”fællesarbejde”, der ”udføres af murersvende, snedker- ikke kun på et givet og tømrersvende og specialarbejdere”. Det er indklagede, som hævder, at det er fællesarbejde, der skal dokumentere dette. 5.2. Indklagede har anført, at Arbejdet ikke er omfattet af faglig eksklusivitet, men også kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Klager har bevisbyrden for, at Arbejdet alene er omfattet af Bygningsoverenskomsten med tilhørende prislister, og denne bevisbyrde har klager ikke løftet. En prisliste knyttet til en overenskomst er ikke nødvendigvis ensbetydende med en faglig eksklusivitet. Der findes flere områderfor så vidt tilfældigt tidspunkt, hvor arbejde er fælles på tværs af forskellige overenskomster, uden at grænserne for dette er præcist beskrevet. Som et eksempel kan nævnes opstilling af betonforskalling, som udføres både under Bygningsoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, selv om det kun er prissat i Vejledende Tider, som er en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Opstilling af stålkonstruktioner udføres også af virksomheder under Tekniq Arbejdsgiverne. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at parterne skulle have aftalt eller været enige om, at Arbejdet eksklusivt og udelukkende kan udføres i henhold til Bygningsoverenskomstens bestemmelser. Tidligere uenigheder mellem parterne understøtter indklagedes synspunkt, at Arbejdet ikke entydigt kan fortolkes og forstås som hævdet af klager. I sagen vedrørende Odense Universitetshospital medgav indklagede, at Bygningsoverenskomsten kunne finde anvendelse, men der ligger ikke heri noget frafald af indklagedes synspunkt om Bygge- og Anlægsoverenskomstens anvendelighed. Det ville være nærliggende, hvis der var tale om eksklusivitet, at der på tømreruddannelsen specifikt blev undervist i opsætning af stålkonstruktioner, men det er ikke tilfældet. Der undervises heller ikke i det på andre uddannelser. Det har karakter af ”tillært arbejde”, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 1, stk. 3, på samme måde som montage af betonelementer, herunder montage af betonsøjler og -bjælker, som er prissat i Vejledende Tider. Det er ganske vist et andet materiale, men fremgangsmåde og arbejdsgang er den samme, som har været anvendt ved det udførte arbejde med stål, hvilket understøtter, at Arbejdet kan udføres under Bygge- og AnlægsoverenskomstenSTÅ måtte ligge over grænsen.

Parternes argumentation. 5.18.1. Klager 3F/BJMF har navnlig anført, at 1996-aftalen i protokollatet mellem Dansk Byggeri og 3F/BJMF ikke implementerer arbejdstidsdirektivet i Jord- og betonoverenskomsten, eftersom de betingelser for implementering, som følger af EU-Domstolens praksis, ikke er opfyldt. Der skabes ikke med protokollatet en klar og utvetydig retstilstand, som giver de omfattede fuldt 8.2. Dansk Byggeri har navnlig anført, at overenskomstparterne har implementeret arbejdstidsdirektivet i Jord- og Betonoverenskomsten korrekt, hvad parterne med hinanden har indgået flere overenskomster med hver sit faglige gyldighedsområde og hidtil da også har været enige om faglig eksklusivitet. Hvis nogetog i 1996 skrev til arbejdsministeren og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, som henhører under Bygningsoverenskomstenikke tog afstand herfra. Hele direktivet er ligefrem aftalt mellem overenskomstparterne som en del af overenskomsten med retsvirkning efter dets indhold. Der er ingen begrænsninger i overenskomsten for TBM-drift, der er ingen særregler for særlig risikofyldt arbejde, som der derfor ikke gælder noget særligt for. Farligt arbejde i arbejdsmiljølovens forstand er ikke styrende for, hvad der i relation til arbejdstidsdirektivet og implementeringen heraf skal være ”fællesarbejde”anses for særlig risikofyldt beskæftigelse – det er overladt til overenskomstparterne, skal parterne være enige om det, således som de i Protokollat af 4. juni 1996 vedrørende montering og opsætning af SkærmTegl netop har aftaltundladt at aftale, at udførelsen af sådant der herom skal gælde noget særligt. Holddrift med 12 timers arbejde er ”fællesarbejde”, der ”udføres af murersvende, snedker- 7 dage i træk henholdsvis dag og tømrersvende og specialarbejdere”. Det er indklagede, som hævder, at det er fællesarbejde, der skal dokumentere dette. 5.2. Indklagede har anført, at Arbejdet ikke nat med 7 dage fri efter hver arbejdsperiode er omfattet af faglig eksklusivitet, men også kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Klager har bevisbyrden for, at Arbejdet alene er omfattet af Bygningsoverenskomsten med tilhørende prislister, og denne bevisbyrde har klager ikke løftet. En prisliste knyttet til en overenskomst er ikke nødvendigvis ensbetydende med en faglig eksklusivitet. Der findes flere områder, hvor arbejde er fælles på tværs af forskellige overenskomster, uden at grænserne for dette er præcist beskrevet. Som et eksempel kan nævnes opstilling af betonforskalling, som udføres både under Bygningsoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, selv om det kun er prissat skifteholdsbestemmelsen i Vejledende Tider, som er en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Opstilling af stålkonstruktioner udføres også af virksomheder under Tekniq Arbejdsgiverne. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at parterne skulle have aftalt eller været enige om, at Arbejdet eksklusivt og udelukkende kan udføres i henhold til Bygningsoverenskomstens bestemmelser. Tidligere uenigheder mellem parterne understøtter indklagedes synspunkt, at Arbejdet ikke entydigt kan fortolkes og forstås som hævdet af klager. I sagen vedrørende Odense Universitetshospital medgav indklagede, at Bygningsoverenskomsten kunne finde anvendelse, men der ligger ikke heri noget frafald af indklagedes synspunkt om Bygge- og Anlægsoverenskomstens anvendelighed. Det ville være nærliggende, hvis der var tale om eksklusivitet, at der på tømreruddannelsen specifikt blev undervist i opsætning af stålkonstruktioner, men det er ikke tilfældet. Der undervises heller ikke i det på andre uddannelser. Det har karakter af ”tillært arbejde”, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomstens overenskomstens § 121, stk. 317, på samme måde og tilrettelagt som montage en imødekommelse af betonelementer, herunder montage af betonsøjler og -bjælker, et ønske fra medarbejderne med bopæl i udlandet om så lange hjemmeperioder som er prissat muligt. Overenskomsten opfylder undtagelsesbetingelserne i Vejledende Tiderarbejdstidsdirektivets artikel 18. Det er ganske vist et andet materiale, men fremgangsmåde og arbejdsgang er den samme, som har været anvendt ved det udførte arbejde med stål, hvilket understøtter, at Arbejdet kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten.MT

Parternes argumentation. 5.1. Klager DI Overenskomst I har anførtfor Remondis anført navnlig, at parterne med hinanden har indgået flere overenskomster med hver sit faglige gyldighedsområde en tillidsrepræsentants virke indebærer, at han skal medvirke til løsning af opkommende tvister om enkelte kollegers og hidtil har været enige om faglig eksklusivitetgrupper af kollegers ret- tigheder, og at han skal fremme og vedligeholde gode og rolige samarbejdsforhold. Hvis noget, som henhører under Bygningsoverenskomsten, Han skal være ”fællesarbejde”, skal parterne være enige om det, således som de i Protokollat af 4. juni 1996 vedrørende montering og opsætning af SkærmTegl har aftalt, at udførelsen af sådant arbejde er ”fællesarbejde”, der ”udføres af murersvende, snedker- og tømrersvende og specialarbejdere”. Det er indklagede, som hævder, at det er fællesarbejde, der skal dokumentere dette. 5.2. Indklagede har anført, at Arbejdet ikke er omfattet af faglig eksklusivitet, men også kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Klager har bevisbyrden for, at Arbejdet alene er omfattet af Bygningsoverenskomsten med tilhørende prislisteren rollemodel for sine kolleger, og denne bevisbyrde har klager ikke løftet. En prisliste knyttet til en overenskomst er ikke nødvendigvis ensbetydende med en faglig eksklusivitet. Der findes flere områder, hvor arbejde er fælles på tværs af forskellige overenskomster, uden at grænserne for dette er præcist beskrevet. Som et eksempel kan nævnes opstilling af betonforskalling, som udføres både under Bygningsoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, selv om det kun er prissat i Vejledende Tider, som er en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Opstilling af stålkonstruktioner udføres også af virksomheder under Tekniq Arbejdsgiverne. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at parterne skulle have aftalt eller været enige om, at Arbejdet eksklusivt og udelukkende kan udføres i henhold til Bygningsoverenskomstens bestemmelser. Tidligere uenigheder mellem parterne understøtter indklagedes synspunkt, at Arbejdet ikke entydigt kan fortolkes og forstås som hævdet af klager. I sagen vedrørende Odense Universitetshospital medgav indklagede, at Bygningsoverenskomsten kunne finde anvendelse, men der ligger ikke heri noget frafald af indklagedes synspunkt om Bygge- og Anlægsoverenskomstens anvendelighed. Det ville være nærliggende, hvis der var tale om eksklusivitet, at der på tømreruddannelsen specifikt blev undervist i opsætning af stålkonstruktioner, men det er ikke tilfældet. Der undervises heller ikke i det på andre uddannelser. Det har karakter af ”tillært arbejde”, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomstens efter overenskomstens § 1, stk. 32, på samme måde som montage skal han vælges blandt de aner- kendte og dygtige medarbejdere. Arbejdsgiveren kan også uden for de i overenskomsten udtrykkeligt nævnte tilfælde modsætte sig valget af betonelementeren tillidsmand, hvis der foreligger særlige forhold, der med- fører, at den valgte tillidsrepræsentant må anses for uegnet til at udføre arbejdet, herunder montage hvis der er alvorlige samarbejdsvanskeligheder mellem ledelse og en valgt tillidsrepræsentant, når disse samar- bejdsvanskeligheder ikke hovedsageligt skyldes ledelsens forhold, jf. herved faglig voldgiftskendelse afsagt 30. november 1988 i sag mellem Lærersammenslutningen ved Specialarbejderskolerne og Fi- nansministeriet. A har gentagne gange vist, at han ikke opfylder de generelle betingelser for at kunne være tillidsre- præsentant, ligesom han ikke opfylder betingelsen i overenskomstens § 1, stk. 2. Han er en dygtig medarbejder på sine gode dage, men han har også dårlige dage, hvor det ikke er tilfældet, og han er derfor ikke en stabil medarbejder. Allerede inden tillidsrepræsentantvalget i juli 2020 havde han ud- vist en meget opfarende og til tider aggressiv adfærd over for sin daværende kørselsleder og dennes folk, hvilket han havde haft flere adfærdsregulerende samtaler med D om. I slutningen af betonsøjler juni 2020 deltog han meget aktivt i blokade under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, hvorunder han udviste aggressiv adfærd og -bjælkerkom i håndgemæng med en chauffør fra et andet firma. Hans ageren over for det administrative personale foregik ofte med råb og ophidselse, og den 10. august 2020 fik han D som nærmeste kørselsleder i håbet om, at det ville gå bedre med at samarbejde med denne og dennes driftsassistenter. Uanset adfærdsregulerende samtaler såvel med regionschef C som med D ændrede han imidlertid ikke adfærd, hvilket til sidst resulterede i klagen fra N af 30. september 2020. N blev i forlængelse af de to verbale overgreb, som klagen angik, sygemeldt i længere tid og har fortsat alvorlige psykiske men. A nægtede at modtage den advarsel, som klagen gav anledning til, og udviste i den forbindelse en upassende adfærd overfor D. Under den samtale, han herefter blev ind- kaldt til, benægtede han, at han skulle have en frembrusende og aggressiv adfærd, som var upassende, og der var derfor heller ikke udsigt til, at han ville rette ind efter advarslen. Herefter og da han i flere episoder havde vist, at han på ingen måde var løsningsorienteret og med til at fremme og vedligeholde gode og rolige samarbejdsforhold, men tværtimod var konfliktskabende, var det ledelsens vurdering, at han ikke havde forudsætningerne for at være tillidsrepræsentant og en rollemodel for sine kolleger. På den baggrund var det fuldt berettiget, at Remondis gjorde indsigelse mod valget af ham som tillidsrepræsentant. At A da heller ikke har rettet ind efter den meddelte advarsel, illustreres af episoden den 3. december 2020, som også resulterede i, at en medarbejder måtte gå hjem efter at være blevet overfuset af A. Også i tiden herefter har A i forskellige sammen- hænge vist, at han er uden selvindsigt og ikke evner at være med til at fremme et godt samarbejde, hvilket også illustreres meget godt af hans forklaring under hovedforhandlingen om, at han oplever regionschef C som ond og truende. Den foreliggende sag handler ikke om at lære at være tillidsrepræsentant eller om, at A er besværlig og kantet. Den handler om, at A savner de fornødne personlige kvalifikationer for at udfylde rollen som tillidsrepræsentant, og der skal derfor gives Remondis medhold i den nedlagte påstand. Det fremgår af bevisførelsen, at A har fået meget ros for sit arbejde, han har altid været villig til at tage en ekstra tørn, og det er ikke godtgjort, at han tidligere skulle have modtaget påtaler af nogen art. Det må derfor lægges til grund, at han opfylder overenskomstens krav om at være en anerkendt dygtig medarbejder. Den episode, som fremgår af den foreviste video, kan ikke tillægges nogen betydning ved vurderingen af hans valgbarhed. Der var tale om en helt ekstraordinær episode, som fandt sted på et tidspunkt, hvor A ikke var tillidsmand, og hvor der var opstået en meget ophidset stemning som følge af, at en lastbil havde forsøgt at påkøre nogle personer. Politiet var tilkaldt og havde bedt om, at chaufføren blev holdt tilbage, og det var chaufføren, som først slog ud efter A. Det var derfor uberettiget, når Remondis ved tillidsrepræsentantvalget den 24. juli 2020 anfægtede hans valgbarhed, da han havde været ansat siden den 6. maj 2019, uden at der havde været påtalt problemer med arbejdsindsats eller adfærd. Da valget den 24. juli 2020 var ugyldigt på grund af formalitetsmangler, skulle det imidlertid gå om. Remondis, som ikke altid har været enig, når A gjorde opmærksom på problemer, der skulle løses, har herefter ved kontinuerligt at påtale hans adfærd forsøgt at bygge en sag op med henblik på at få ham til at fremstå som uegnet til at varetage hvervet som tillidsrepræsentant. Det bestrides imidlertid, at A skulle have udvist upassende adfærd, som har kunnet giver anledning til berettiget påtale. Hvis A virkelig skulle have optrådt så aggressivt, som Remondis gør gældende, kan det undre, at han ikke er blevet bortvist eller afskediget. A kan tale meget hurtigt og med høj stemmeføring, men det skyldes kun, at han er engageret. Han har derimod aldrig været aggressiv eller truende. Det må i den forbindelse tillige tages i betragtning, at der i øvrigt er en hård tone på arbejdspladsen, og at det er forventeligt, at ens tone kan blive hård, hvis man selv mødes med en hård tone. Dertil kommer, at der er tale om en arbejdsplads med hårdt fysisk arbejde og mange arbejdstimer, hvorfor der må være rum for at kunne give udtryk for frustrationer. Det fremgår af de forklaringer, som er prissat afgivet af H, I, J, K og L, at de ikke har oplevet, at A har optrådt upassende med råben og skrigen eller aggressiv adfærd, og de har endvidere forklaret, at A som nyvalgt tillidsrepræsentant har gjort en stor indsats, som han har fået stor ros for, også fra ar- bejdsgiverside. Han kan tale for hurtigt og engageret, men han er ikke aggressiv eller ubehagelig. Hvad angår Remondis´ kritik af As håndtering af forskellige sager som tillidsrepræsentant er kritik- ken ikke berettiget, og der skal i Vejledende Tiderøvrigt være plads for, at en nyvalgt tillidsrepræsentant skal kunne gøre sig sine erfaringer. Siden han den 2. oktober 2020 blev valgt til tillidsrepræsentant, har han deltaget i utallige møder, opsigelser og bortvisninger, fundet fælles løsninger, brugt sin tid til at tale med ansatte med henblik på at finde løsninger og modtaget ros fra ansatte og ledere for sin indsats. Det er ganske vist et andet materiale, men fremgangsmåde og arbejdsgang er den samme, som har været anvendt ved det udførte arbejde med stål, hvilket understøttergøres derfor samlet gældende, at Arbejdet kan udføres under Bygge- A er valgbar som tillidsrepræsentant, og Anlægsoverenskomstenat Remondis skal an- erkende, at valget den 2. oktober 2020 er gyldigt.

Parternes argumentation. 5.1Der er under sagsfremstillingens punkt 5 redegjort for nogle af de argumenter, som parterne gjorde gældende under FV2012.0101, der blev hævet af 3F i november 2012. Klager Parterne har anførtunder den fore- liggende sag gentaget disse anbringender, idet klager dog anerkender, at også omdeling af de pro- dukter, som er nævnt i bilag L, er omfattet af overenskomstens anvendelsesområde. mere end distribution af magasiner og aviser, adresseløse forsendelser, reklamer og bogpakker. Virksomheder, der beskæftiger sig med udbringning af pakkepost af enhver art, ligger helt uden for DMA´s forudsatte medlemskreds, jf. DMA´s vedtægter, hvorefter medlemmerne udgøres af dag- bladsvirksomheder og andre publicistiske virksomheder samt af virksomheder ejet af sådanne for- udsat, at de hovedsagelig udfører opgaver for medlemsvirksomheder som f.eks. distributionsvirk- somheder samt andre virksomheder med tilknytning til mediebranchen. Det forhold, at 3F har ac- cepteret, at budoverenskomstens faglige anvendelsesområde er lidt bredere, end hvad 3F tidligere har forudsat, er ikke ensbetydende med, at 3F skal acceptere, at anvendelsesområdet er så bredt, at det omfatter enhver form for distribution. Der er tale om en overenskomst for ”bude”, og ved et bud forstås enten en person, som er ansat til at udbringe en forretnings egne varer eller dokumenter, eller et avisbud, der er ansat til at omdele aviser. Der er derfor ingen støtte i ordlyden for, at over- enskomsten omfatter distribution for tredjemand af produkter af enhver slags. At anvendelsesområ- det skulle være så bredt, kan heller ikke udledes af Xxxx Xxxxxxxxx tilkendegivelse i sag FV2011.0121, som alene angik bogpakker og dermed et produkt, som har tilknytning til medievirk- somhed. Anfægtelsessystemet har endvidere ikke forudset eller taget højde for, at der kunne blive tale om distribution af et meget varieret varesortiment, da det vil føre til stor variation i henseende til såvel antal, størrelse som afleveringssteder. Den udbringning af pakker, som Dansk Avis Omdeling har annonceret iværksat med sit nye lands- dækkende pakkeleveringskoncept, er derfor nyt arbejde, der falder uden for, hvad overenskomstpar- terne forudsatte eller måtte påregne ved overenskomstindgåelsen og senere overenskomstforhand- linger, og 3F er derfor berettiget til at rejse krav om særlig overenskomstforhandling herom. Det vil i modsat fald betyde en høj grad af konkurrenceforvridning i forhold til de gængse overenskomster, som omfatter udbringning af pakker på DA/LO-området, og det har også af den grund formodnin- gen imod sig, at 3F-Transportgruppen skulle have accepteret et så bredt anvendelsesområde af bud- overenskomsten, som DMA hævder skulle være aftalt. Indklagede har yderligere anført navnlig, at klager ved i 2012 at trække sagen FV2012.0101 fra faglig voldgift med henvisning til Xxxx Xxxxxxxxx tilkendegivelse i sag FV2011.0121 har accepteret Xxxx Xxxxxxxxx præmis om, at ”Bestemmelsen [§ 1] må efter sin formulering anses at omfatte en- hver distribution forestået af medlemmer af DMA og må således også omfatte bogpakker”. § 1 i budoverenskomsten for hovedstaden er kopieret fra § 1 i budoverenskomsten for provinsen, og kla- ger må derfor ved sin handlemåde anses for at have accepteret, at også budoverenskomsten for pro- vinsen omfatter enhver distribution foretaget af medlemmer af DMA. At overenskomsten har dette anvendelsesområde, var da også klart forudsat af overenskomstparterne i 1999, jf. chefforhandler H’s udtalelser til KAD’s fagblad 19. maj 1999, som klager ikke har taget afstand fra, ligesom klager ikke har taget afstand fra indklagedes brev af 16. maj 2002 til Forligsinstitutionen, hvori er beskre- vet, at parterne også havde andre forretningsområder for øje end avisomdeling. De ændringer i overenskomsten, som blev aftalt i 2010, har ikke ændret overenskomstens anvendelsesområde, og der er intet belæg for, at ændringerne, herunder anfægtelsessystemet, ikke skulle være anvendelige ved omdeling af f.eks. internetpakker. Der er ingen reel forskel på at omdele bogpakker, som klager anerkender er omfattet af overenskomsten, og at omdele andre pakker med hinanden har indgået flere overenskomster med hver sit faglige gyldighedsområde andre produkter af til- svarende vægt og hidtil størrelse. Heller ikke DMA´s vedtægter er til hinder for den efter indklagedes opfattelse fælles forståelse, der siden overenskomstens vedtagelse har været enige om faglig eksklusivitetaf overenskomstens dækningsområde, og som klart følger af overenskomstens ordlyd. Hvis nogetBudoverenskomsten for provin- sen har ikke – som overenskomsten for hovedstadsområdet – en sondring mellem abonnementsom- delere af aviser og magasiner samt andre omdelere, som henhører under Bygningsoverenskomsten, skal være ”fællesarbejde”, skal parterne være enige om det, således som de i Protokollat men dette forhold er uden betydning for fast- læggelsen af 4. juni 1996 vedrørende montering og opsætning af SkærmTegl har aftalt, at udførelsen af sådant arbejde er ”fællesarbejde”, der ”udføres af murersvende, snedker- og tømrersvende og specialarbejdere”. Det er indklagede, som hævder, at det er fællesarbejde, der skal dokumentere dette. 5.2overenskomsternes faglige gyldighedsområde. Indklagede har anførtendelig påberåbt sig, at Arbejdet ikke klagers påstand er omfattet af faglig eksklusivitet, men også kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Klager har bevisbyrden for, at Arbejdet alene er omfattet af Bygningsoverenskomsten med tilhørende prislister, og denne bevisbyrde har klager ikke løftet. En prisliste knyttet til afgrænset på en overenskomst er ikke nødvendigvis ensbetydende med en faglig eksklusivitet. Der findes flere områder, hvor arbejde er fælles på tværs af forskellige overenskomster, uden at grænserne for dette er præcist beskrevet. Som et eksempel kan nævnes opstilling af betonforskalling, som udføres både under Bygningsoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, selv om det kun er prissat i Vejledende Tidermåde, som er uden saglig begrundelse, og at den efterlader en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Opstilling af stålkonstruktioner udføres også af virksomheder under Tekniq Arbejdsgiverne. Klager har betydelig tvivl med hensyn til, hvilke produkter der efter klagers opfattelse kan/ikke fremlagt dokumentation for, at parterne skulle have aftalt eller været enige om, at Arbejdet eksklusivt og udelukkende kan udføres omdeles i henhold til Bygningsoverenskomstens bestemmelser. Tidligere uenigheder mellem parterne understøtter indklagedes synspunkt, at Arbejdet ikke entydigt kan fortolkes og forstås som hævdet af klager. I sagen vedrørende Odense Universitetshospital medgav indklagede, at Bygningsoverenskomsten kunne finde anvendelse, men der ligger ikke heri noget frafald af indklagedes synspunkt om Bygge- og Anlægsoverenskomstens anvendelighed. Det ville være nærliggende, hvis der var tale om eksklusivitet, at der på tømreruddannelsen specifikt blev undervist i opsætning af stålkonstruktioner, men det er ikke tilfældet. Der undervises heller ikke i det på andre uddannelser. Det har karakter af ”tillært arbejde”, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 1, stk. 3, på samme måde som montage af betonelementer, herunder montage af betonsøjler og -bjælker, som er prissat i Vejledende Tider. Det er ganske vist et andet materiale, men fremgangsmåde og arbejdsgang er den samme, som har været anvendt ved det udførte arbejde med stål, hvilket understøtter, at Arbejdet kan udføres under Bygge- og Anlægsoverenskomstenoverenskomsten.