Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen udgjorde 105 mio. kr. og de samlede indtægter 79 mio. kr. i 2020, hvoraf MFVM rammebevilling udgjorde 40,2 mio. Differencen på 25,8 mio. kr. er et forbrug, som, finansieret af AU, omfatter medfinan- siering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. AU’s medfinansiering er steget væsentligt i forhold til 2019 og mere end fordoblet i forhold til 2018, hvilket er uholdbart og skal rettes op. Aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet” har en dominerende opgave med udførelse af NOVANA-programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgiv- ning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. ”Xxxxxxxxxxxxxxx og ressourcestrømme” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning. Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale meget lav, nemlig for 2020 kun 18%, hvilket er på samme lave niveau som i 2019. Det er et uacceptabelt lavt niveau sammenlignet med en forventning om, at der er omkring 50% til forskningsunderstøtning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligt. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen for området ca. 60 %. Der er således en betydelig yderligere finansiering af forsknin- gen udover bidraget fra MFVM bevillingen, herunder en betydelig finansiering fra Universitetet, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne i 2020 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 mio. kr., hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (ca. 1 mio. kr.) og øgede indtægter fra andre kilder (ca. 4 mio. kr.). Udgifterne er steget med næ- sten 10 mio. kr. eller ca. 10 %. Det medfører, at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 mio. kr. Årsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at situationen med Corona-nedluk- ning i 2020 har øget udgifterne til at komme i hus med overvågningsaktiviteterne og ligeledes til,...
Opsummering. Denne ydelsesaftale dækker et bredt fagområde, og den involverer ekspertise fra de fleste DCA-institutter. Bevillingen på 96,5 mio. kr. fra MFVM var igen 1,4 mio. kr. mindre end året før. Dertil kommer særbevillinger på i alt 5,6 mio. kr. til spe- cifikke rådgivningsopgaver. Desuden var der anden ekstern finansiering til området på 98,5 mio. kr., således at den sam- lede indtægt var 200,6 mio. kr. Dette er et fald på 7 mio. kr. eller ca. 3% sammenlignet med de to foregående år. De samlede omkostninger i 2020 var på 230,7 mio. kr., hvilket var ca. 10 mio. kr. mindre end året før. Differencen mellem indtægter og omkostninger er AU’s medfinansiering af forskning og rådgivning på husdyrområdet. Medfinansieringen var i alt 30,1 mio. kr. i 2020, hvilket er en reduktion på ca. 3,5 mio. kr. for andet år i træk. Medfinansie- ringen er imidlertid stadig på et uacceptabelt højt niveau, hvorfor der er fokus på fortsat at nedbringe denne. De indirekte omkostninger på 115,5 mio. kr. udgjorde 50% af de samlede udgifter, hvilket er på niveau med foregående år og er relativt lavt for et forskningsområde med store krav til faciliteter. Forbruget på rådgivning til MFVM på 36,9 mio. kr. er på niveau med året før, hvilket repræsenterer en stigning i forhold til tidligere år. MFVM har tilført ekstra ressourcer via særbevillinger til specifikke opgaver bl.a. i regi af Veterinærforlig 3, hvoraf der i 2020 er realiseret 6,8 mio. kr. Bevilling fra MFVM i regi af rammeaftalen samt særbevillinger udgjorde 51% af den samlede indtægt, mens bevillinger fra midler udbudt i konkurrence i MFVM udgjorde 14%, hvilket er samme niveau som i 2019. De øvrige indtægter kom fra især andre offentlige midler udbudt i konkurrence samt fonde i Danmark og udlandet, herunder fra EU (Horizon 2020), samt i mindre omfang fra virksomheder. Forskningsandelen (forbruget af aftalens midler til medfinansiering af eksterne bevillinger og manglende inddækning af indirekte omkostninger) var i 2020 på 62%. Dette er på samme niveau som i 2019 efter et par år med faldende forskningsandel og er på grænsen for, hvad AU finder acceptabelt inden for denne aftale. Det samlede omfang af rådgivning inden for rammeaftalens midler til denne ydelsesaftale har gennem de sidste par år været stigende og nået et omfang og udgiftsniveau, som ikke kan øges inden for den nuværende økonomiske ramme og de nødvendige indirekte udgifter til forsøgsfaciliteter inden for husdyr. Dette understøtter det samlede billede af, at forsk- ningen i...
Opsummering. Ordregiver ønsker levering af 6 stk reaktorer og 4 stk reaktorer (option) til hele forsyningsområdet. Dvs. den samlede udbud er min. 6 stk. reaktorer og max. 10 stk. reaktorer Krav til produkterne er nærmere beskrevet i Bilag B, Kravspecifikation. Der er ingen begrænsning for antallet af delaftaler Tilbudgiver kan få tildelt. Tilbudsgiver kan således få tildelt alle 4 delaftaler, såfremt at Tilbudsgiver har afgivet det for Ordregiver økonomisk mest fordelagtige tilbud jf. afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. i udbudsbetingelserne.
Opsummering. Bortset fra de ovenfor omtalte afskedssager vedrørende overenskomstansatte kirkefunktionærer findes der ikke i stiftsadministrationernes tilbageværende kompetencer vedrørende kirkefunktionærer at være opgaver af myndighedska- rakter som sætter grænser for den hjælp eller service, der kan ydes til menig- hedsrådene. Det bemærkes, at den tidligere opgave med at normere og kvotafastsætte bort- falder, ligesom stiftsadministrationen ikke har nogen selvstændig myndigheds- funktion i forhold til uansøgt afsked/afsked af helbredsmæssige årsager af tje- nestemænd.
Opsummering. Kirkens Korshærs Udviklings- og behandlingscenter (herefter KKUC) varetager bl.a. ambulant behandling af stofmisbrugere. Københavns Kommune har i dag en samarbejdsaftale med KKUC om 55 faste helårspladser i et specialiseret ambulant behandlingstilbud til en pris på 6,6 mio. kr. Som en del af budgetprocessen for 2018 har Socialudvalget besluttet, at der skal gennemføres et udbud af den ambulante behandling af stofmisbrugere med henblik på fremover at kunne købe pladser til en lavere enhedspris, jf. budgetforslag UD01 Udbud af specialiseret ambulant behandlingstilbud til stofmisbrugere. Socialudvalget bad ved budgetdrøftelsen den 29. marts 2017 Socialforvaltningen undersøge alternativer til at sende driften af aktiviteten i ordinært udbud. I notatet blev der peget på to muligheder; at aftalebeløbet bringes ned under tærskelværdien for udbud; eller at der indgås kontrakt efter reglerne om in-house-aftaler. KKUC, ved bestyrelsesformand Xxxxxx Xxxxxx, rettede d. 12. april 2017 henvendelse til Københavns Kommune med tilbud om tilpasning af KKUC’s behandling, så ydelsen kommer ned under tærskelværdien for sociale ydelser og dermed ikke behøver at komme i udbud. Det vurderes dog ikke, at den samlede værdi af den særlige misbrugsbehandling, leveret af KKUC, vil kunne begrænses således, at aftalen kan komme under tærskelværdien. Det vurderes samtidig, at KKUC’s virke ikke kan undtages efter reglerne om in-house-aftaler. Som tidligere oplyst (bilag 3 b til punkt 5 på socialudvalgets møde den 29. marts 2017) kan Københavns Kommune og KKUC vælge at indgå en aftale fx i form af en driftsoverenskomst, der opfylder reglerne om in-house-aftaler, og herved undgå et EU-udbud. En sådan aftale vil bl.a. indebære, at kommunen skal overtage kontrollen med tilbuddet, herunder fastlægge budgettet og underskudsdække, når dette er nødvendigt, ligesom mere end 80 procent af aktiviteterne i tilbuddet skal udøves for borgere fra Københavns Kommune. Forvaltningen anbefaler forsat, at opgaven konkurrenceudsættes via udbud med henblik på at sikre, at kommunen får den bedste kvalitet for pengene, hvilket ikke nødvendigvis sikres med en driftsoverenskomst. Indgåelse af en driftsoverenskomst med det formål at undgå et EU- 08-05-2017 Sagsnr. Dokumentnr. 0000-0000000-0 udbud forudsætter endvidere, at KKUC ønsker at afgive kontrollen med deres tilbud til kommunen.
Opsummering. Det er samlet vurderet, at kravet opfyldes mellem nogenlunde og tilfredsstil- lende. Der er alene lagt vægt på antal apparater, der opfylder det stillede krav. … … 100 100 Hjemmeside, der benyttes til bestilling, skal være let og forståelig og enkel at bruge (krav nr. 40) Der lægges vægt på: - hvorvidt hjemmesiden er nem at orientere sig på for en ukendt bruger, - hvorvidt det er muligt at opsætte favoritliste/fore- trukne varer/se seneste indkøb eller lignende i for- hold til hurtig genvej til genkøb. Beskrivelse vedlagt. Det vurderes således: Opsummering: Det er samlet vurderet, at kravet opfyldes meget til- fredsstillende. Det vægter op, at telefonbestillinger fremgår af genbestillingsli- ste på hjemmeside, klar angivelse af hvilke produk- ter, der er på bevilling og hvad borgeren selv skal betale. Det vægter op, at der er positiv brugerunder- søgelse, hvoraf det frem- går, hvordan den er foreta- get. Det vægter op med de forbedringer, der foretages på synonymordbogen. 90 30 Service (15 %) … … 100 13,8 100 7,8 Lave ventetider ved tele- fonisk henvendelse (krav nr. 28) Der lægge vægt på: - med hvilken frekvens le- verandøren foretager må- linger, - at leverandøren har som mål at nedsætte ventetid ved telefonisk henvendel- se, - at leverandøren aktivt ar- bejder for at nedsætte ven- tetid ved telefonisk hen- vendelse, - at leverandøren har tele- fonsystem, hvor borgere Beskrivelse vedlagt. Det vurderes således: Opsummering: Det er samlet vurderet, at kravet opfyldes særdeles tilfredsstillende. Call Back funktionen vægter højt. Desuden lægges der vægt på fastsatte mål, mange målinger og faste procedu- rer/standarder om hvad man gør, hvis ventetid sti- ger, samt ekstra medarbej- dere fra egen virksomhed. 90 0 gives mulighed for eksem- pelvis at blive ringet op når kundeservice er ledig. Leverandøren skal kunne håndtere perioder med større arbejdsbyrder end sædvanligt, både hvad an- går oprettelse af bevillin- ger og modtagelse af be- stillinger, og dette uden gene for borgere og kom- munerne. Beskriv hvordan arbejdet vil blive tilrette- lagt i disse perioder (krav nr. 29) Der lægges vægt på: - at leverandøren har lavet procedurer således, at de vil kunne håndtere perio- der med mange nye bevil- linger, mange telefonsam- taler osv. Beskrivelse vedlagt. Det vurderes således: Opsummering: Det er samlet vurderet, at kravet er opfyldt særdeles tilfredsstillende. Det væg- ter op, at der beskrevet konkret, hvilke tiltag der iværksættes. Således man- ge daglige mål...
Opsummering. Generelt er økonomien for ydelsesaftalen skov og landskab parallel til de foregående års rapportering. Der er mindre forskydninger imellem indsatsområder, der afspejler variationer i indsats såvel som varierende succes rate i forhold til at hente andre bevillinger hjem til indsatsområderne.
Opsummering. I rapporten er vi gået i dybden med koncepter for smart integration af vedvarende energi (VE) i fjernvarmesystemet. Vi har fokuseret på affaldsvarme, solvarme, elkedler, varmepumper og store varmelagre. Elektrificering af fjernvarmesystemet er nødvendig, hvis Danmark skal overgå til et smart energisystem, hvor fjernvarmesystemet bruger og lagrer de fluktuerence VE-kilder. Vi har gennemgået den historiske og forventede udvikling i de fire energisystemer; el-, gas-, fjernvarme og fjernkøling. I elsystemet er der opstillet vindmøller og solceller, og omstillet til biomasse på flere af de store kraftværker og mindre fjernvarmeværker. Dette gør, at elpriserne generelt har været faldende. I gassystemet løber vi gradvist tør for ressourcer i Nordsøen, hvorfor import af fossil naturgas bliver nødvendig. I fjernvarmesystemet har den foreløbige omstilling til VE været biomasse. Fremover bliver elektrificering central. De store varmepumper bliver markant mere rentable, hvis de kan udnyttes både til fjernvarme og fjernkøling. Fjernkøling og bedre udnyttelse af overskudsvarme giver bedre mulighed for, at integrere store varmepumper. Store termiske lagre, både til varme og køling, bliver vigtige, og fjernvarmeværkerne skal være fleksible elforbrugere. De store termiske lagre kan implementeres, fordi man kan udnytte affaldsvarme, solvarme, overskudsvarme og fleksible enheder bedre. I de udvalgte case-studier satte vi fokus på det virtuelle batteri; at fjernvarmesystemet fra elsystemets perspektiv tilbyder den samme tjeneste som et elektrisk batteri. Et fjernvarmesystem kan forbruge el i store varmepumper og elkedler, når elprisen er lav, og der er meget VE i elsystemet, og omvendt producere el fra kraftvarmeenheder, når elprisen er høj. På længere sigt, når den fossile naturgas er udfaset, vil den el, der produceres fra de gasfyrede kraftvarmeværker, også være baseret på VE-gas. Vi har gennemgået syv cases om blandt andet forsyning af byudviklingsområder, udvikling af fjernkøling og optimal udnyttelse af affaldsvarme og solvarme med et stort damvarmelager. Overordnet ser vi, at man bør søge en fælles løsning frem for individuelle løsninger, specielt i byudviklingsområder. Desuden bør mulighederne for udvikling af fjernkøling undersøges, da man herigennem kan bane vejen for store varmepumper, som kan gøre fjernvarme mere konkurrencedygtig overfor individuelle varmepumper. Vi ved, at udviklingen af fjernkøling op til i dag har været begrænset. Vi ser dog, at man flere sted...
Opsummering. Der er blandt parterne en fælles linje i synet på, at aftalesystemet medvirker til en klar arbejdsdeling mellem kommuner og stat i den betydning, at aftalerne muliggør og legitimerer en kommunal selvstændighed. Aftalesystemet betragtes som et middel for staten til at sikre kommunernes opslutning til regeringens økonomiske politik, og for kommunerne til at bevare det kommunale selvstyre. Aftalerne ses således at forebygge statslig detailstyring af kommunerne. Fra forskerside gøres opmærksom på, at aftalesystemet har medvirket til at svække statens gennemførelse af sektorpolitiske målsætninger. På spørgsmålet, om aftalesystemet har medført udgiftstilbageholdenhed i kommunerne og mere ensartede kommuner, er vurderingerne mere usikre. Den overvejende vurdering er, at aftalerne har bidraget til en vis reduktion af udgifterne, men at det også kunne være opnået på andre måder. Der er ikke en klar vurdering af, om aftalesystemet har bevirket mere ensartethed kommunerne imellem. Mange andre faktorer påvirker kommunerne til at blive ensartet, og aftalernes funktion med at sikre kommunal selvstyre trækker vel i modsat retning.
Opsummering. Der var for 2020 ikke større ændringer i forhold til tidligere år, da rammen ikke blev ændret. Fra 2019 er vi begyndt at rapportere data for Indsatsområde 2 for at tydeliggøre aktiviteterne inden for dette område, også selv om der ikke er afta- lemæssige forpligtelser.