Proportionalitetsprincippet. Ved afgørelser vedrørende offentligt ansatte, herunder afgørelser om afskedigelse, gæl- der det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Princippet er udtryk for, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og der skal i det hele taget være et rimeligt forhold mellem mål og middel. Dette princip skal overholdes, uanset om en afskedigelse begrundes i tjenesteforseelser, samarbejdsvanskeligheder eller uegnethed. Ved vurderingen af, om afskedigelse er en proportional retsfølge, må myndigheden så- ledes vurdere, om forholdet i stedet kan rettes ved eksempelvis påtale, advarsel eller overflyttelse af den ansatte til andet arbejde. Ved min vurdering af den foreliggende afgørelses proportionalitet finder jeg, at det må tages med i betragtning, at de pågældende forhold fremstår som førstegangsforseelser, i den forstand at A ikke forud for disse forhold ses at have fået påtaler for sin adfærd i tjenesten. Der er samtidig tale om, at forhold 1, 3 og 4, (angiveligt) er begået i tilknytning til en enkelt tjenestlig aktivitet, navnlig tilsynsbesøget i […]. Endvidere har D først i forbindelse med sine bemærkninger den 12. oktober 2007 til A’s partshøringssvar af 26. september 2007 fundet anledning til at inddrage hans adfærd under mødet den 24. august 2007 med […] (forhold 5 og 6) i afskedigelsessagen. Den omstændighed, at D ikke fandt grundlag for at inddrage disse forhold i indstillin- gen af 11. september 2007 til Personaledirektoratet, taler efter min mening for, at D ikke har xxxxx disse forhold som alvorlige. Desuden har Personaledirektoratet ikke partshørt A over spørgsmålet om, hvorvidt sa- gen kunne afgøres med en mindre indgribende sanktion end afskedigelse, jf. herom ne- denfor i afsnit 3.1.1. Det er på denne baggrund min vurdering, at det ikke kan udeluk- kes, at fremtidige forseelser kunne have været forebygget ved mindre indgribende for- anstaltninger, eksempelvis instruktion om korrekt adfærd eller en advarsel. Anvendelse af afskedigelse, som er den mest indgribende sanktionstype, forekommer derfor at være et uproportionalt skridt for de beskrevne forhold. Jeg finder det kritisabelt, at Personaledirektoratet har truffet en afgørelse, som ikke står i rimeligt forhold til de forseelser, som direktoratet har kvalificeret som tjenesteforseel- ser.
Proportionalitetsprincippet. Efter proportionalitetsprincippet må myndigheden ikke gå videre, end formålet tilsiger - midlet skal være forholdsmæssigt med målet.399 Det fremgår af PKN 22/06055, at kommunernes skøn med hensyn til at vurdere, hvorvidt proportionalitetsprincippet er opfyldt, er ”særdeles vidt”, når tiltaget i en lokalplan fremgår af lokalplankataloget. Det kan overvejes, om det samme gør sig gældende for udbygningsaftaler således, at hvis formålet med aftalen synes sagligt, vil der være et vidt skøn med hensyn til, om aftalen er proportional. Som ovenfor nævnt under afsnit 7.2 kan det også overvejes, om parternes ”aftaleskøn” udvider rammen for, hvad der kan anses for proportionalt. Udgangspunk- tet (også i udbygningsaftaler) er aftalefrihed, og dette vil formentlig også præge proportionalitets- vurderingen i en udbygningsaftale. At det i praksis kan have betydning, at et beløb er blevet fastsat efter aftale, ses i fx U 1981.493 H, hvor en kommune havde betinget udstykningstilladelse af en række parceller af, at der blev betalt en områdeafgift til finansiering af tilslutning til vandforsynin- gen. Højesterets flertal henviste blandt andet til, at vilkåret var blevet ”accepteret af indstævnte”. Beløbet fandtes dog heller ikke at kunne anses for urimeligt. Afgørelsen viser, at det aftaleretlige udgangspunkt, hvorefter parterne anses for at være de nærmeste til at vurdere deres egen ydelses værdi,400 også kan slå igennem for forvaltningskontrakter, hvis aftalen i øvrigt ikke er ”urimelig”. En udbygningsaftale er en frivillig aftale, som endda sker på grundejers opfordring. Grundejer vil i langt de fleste tilfælde være en professionel og økonomisk stærk part jf. afsnit 6.2.2. Der er dog en vis asymmetri indgroet i udbygningsaftalerne. Selvom parterne er retligt jævnbyrdige (da der er tale om en koordinationsaftale kan myndigheden ikke gennemtvinge retsstillingen i mangel på aftale401) er det ikke givet, at det faktiske forhold er jævnbyrdigt. Kommunen har monopol på sin ydelse, og grundejer har derfor intet alternativ til kommunens krav i en aftaleforhandlingssituation. Kommu- nens aftaleposition forstærkes også af at tidspunktet for, hvornår grundejer kan udvikle en ejendom, kan have en meget høj værdi for grundejer.402 De markedskræfter (udbud og efterspørgsel) der ofte lægges til grund for en effektiv ressourceanvendelse og ”fair aftale”, er derfor sat ud af kraft i en udbygningsaftale.403 Med de processuelle krav i planlovens § 21 b om grundejers initiativ er der dog 399...
Proportionalitetsprincippet. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet blev alle rimelige politiske løsningsmodeller overvejet for at vurdere effektiviteten af disse politiske interventioner, som beskrevet nærmere i konsekvensanalyserapporten.
Proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet har en særlig rolle i relation til de frivillige udelukkelsesgrunde, 51 og er udviklet og defineret EUD-retspraksis.52 I udbudsretligt henseende indebærer princippet, at ordregiver ikke må sætte betingelser og krav op, der går videre, end hvad der er nødvendigt og passende ift. formålet. Foranstaltningerne skal være egnede til og nødvendige for at opnå det tilsigtede 48 L 19, 2015, Specielle bemærkninger til UBL § 137. S. 152 50 Se 2.3 Procedure ved offentlige udbud
Proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet indebærer, at en given foranstaltning skal være egnet, nødvendig og for- holdsmæssigt iht. det ønskede mål. Princippet gælder generelt i EU-retten og vil i udbudsretten bl.a. have betydning for, hvilke krav en offentlig myndighed kan stille til en økonomisk aktørs kvalifika- tioner for at opnå tildeling af kontrakt. I en sådan situation vil proportionalitetsprincippet kunne krænkes, hvis der stilles unødvendigt høje krav til tilbudsgivernes kvalifikationer, som ikke kan begrundes i kontraktgenstanden.
Proportionalitetsprincippet. Princippet indeholder et krav om, at der er et rimeligt forhold mellem på den ene side det mål, der ønskes opnået, og på den anden side de midler, som anvendes. • at tage hensyn til sociale og etiske forhold • at få optimale leveringsbetingelser, som matcher det reelle behov • at være opmærksom på innovative løsninger herunder ny teknologi gennem fokus på at medvirke til udvikling af endnu bedre og mere sikre varer og ydelser gennem samarbejde med leverandører og brancheorganisationer • at sikre lavest mulige driftsomkostninger, blandt andet gennem elektronisk handel. Fælles indkøbsaftaler indgås for en given periode (1-4 år). Aftaleperiode afhænger af aftale/udbudsform, vare/tjenesteydelsestype og markedsmæssige præmisser. Indkøb tager initiativ til etablering af indkøbsaftaler på områder, hvor det er påkrævet eller hensigtsmæssigt. En handleplan for det kommende års indsats udarbejdes hvert år af indkøb i samarbejde med ledelsen og centre. Denne godkendes af drift- & økonomichefen. Forslag til nye aftaleområder kan ligeledes komme fra alle led i organisationen, men vil blive afstemt med den dynamiske handleplan. Indkøbsaftaler indgås som udgangspunkt, så de er gældende for hele organisationen. Ved indgåelse af aftaler tages hensyn til centrernes behov, såsom lagermuligheder, indkøbsvolumen, leveringsfrekvens m.v. Aftalerabatter og/eller nettopriser går til det indkøbende center ved direkte fakturering fra leverandøren. Da det normalt er forbundet med store omkostninger at opretholde lagre (finansiering, rentetab, driftsudgifter, distribution o.l.), bør lagerføring indskrænkes til det allermest nødvendige. Lagerføringen søges i stedet placeret hos leverandører, hvor en kort leveringstid kan være et væsentligt indkøbsparameter.
Proportionalitetsprincippet. Kommissionen anfører om proportionalitetsprincippet at det hidtil ikke har været muligt at nå målet om en mere effektiv gennemførelse af ligelønsprincippet, hvor- for der ses behov for vedtage supplerende lovgivning på området. Kommissionen angiver, at reglerne ikke går længere end nødvendigt for at sikre arbejdstagernes ret til oplysninger om evt. lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn og mulighed for at forsvare ret til lige løn. Forslaget tager ifølge Kommissionen hensyn til even- tuelle omkostninger og byrder for arbejdsgiverne. Kommissionen mener, at forslaget overlader et råderum for medlemsstaters imple- mentering, herunder af hensyn til mangfoldigheden af arbejdsmarkedsmodeller i EU, og giver medlemsstaterne mulighed for at overlade gennemførelsen til arbejds- markedets parter. Regeringen har visse bekymringer i forhold til, om forslaget overlader et fornødent råderum for forskellige arbejdsmarkedsmodeller, herunder for parternes centrale rolle og autonomi i den danske arbejdsmarkeds model.
Proportionalitetsprincippet. I forbindelse med konsekvensanalysen blev der gennemført en proportionalitetstest for at sikre, at de foreslåede løsningsmodeller står i et rimeligt forhold til omkostningerne og ressourcerne. Forslaget har en ambitiøs og fremtidssikret tilgang, der indebærer større fordele for forbrugerne og samfundet generelt som følge af en udvidelse og præcisering af anvendelsesområdet. Dette vil gøre det muligt at bilægge flere tvister udenretsligt, hvilket vil øge forbrugernes tillid til markederne og gøre markederne mere effektive. En lettere tvistbilæggelse gør det også lettere for virksomheder at forvalte eftersalgsservicen til forbrugerne og mindsker samtidig virksomhedernes byrde i forbindelse med gennemsigtighed. Indførelsen af en forpligtelse for erhvervsdrivende til at besvare forespørgsler fra ATB-instanser vil gøre det muligt at fremskynde procedurerne, da det hurtigt vil stå klart, om den erhvervsdrivende ønsker at deltage. Forslaget går ikke videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå de ønskede mål. Det fastholder tilgangen med minimumsharmonisering og giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet, herunder med hensyn til at afgøre, om erhvervsdrivendes deltagelse i ATB er obligatorisk eller frivillig eller begge dele afhængigt af markedssektorerne. På trods af det store antal forbrugere, som anvender tvistbilæggelsesordninger, der udbydes af onlinemarkedspladser som led i deres formidlingstjenester, foreslår Kommissionen ikke at regulere sådanne tjenester. Kommissionen har i stedet vedtaget en henstilling rettet til onlinemarkedspladser og handelssammenslutninger i EU for at gøre det klart, at deres tvistbilæggelsessystemer er vigtige alternative tvistbilæggelsesværktøjer, som kan løse mange tvister på forbrugerområdet og i høj grad forbedre klageadgangen i forbindelse med grænseoverskridende tvister. Hvis disse ordninger etableres internt, bør de være i overensstemmelse med kvalitetskriterierne i ATB-direktivet for at sikre uafhængighed og retfærdighed for både forbrugere og erhvervsdrivende, der er parter i tvisten. Desuden foreslås det, at OTB-forordningen ophæves, da den ikke medfører væsentlige fordele med hensyn til onlineforbrugeres adgang til ATB af høj kvalitet. Denne ophævelse vil i væsentlig grad mindske virksomhedernes byrde, da kravet til alle onlineforhandlere, der er etableret i EU, om at indsætte et link til OTB-platformen og angive en særlig e-mailadresse fjernes. Rationaliseringen af rapporteringskravene til ATB-instanser mindske...
Proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet er som de to foregående principper fastslået i udbudsretlig praksis, hvor det frem- går, at ”[…] institutionernes retsakter ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt og passende for gennem- førelsen af de tilsigtede formål, idet det forudsættes, at den mindst bebyrdende foranstaltning skal vælges, så- fremt det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, og at byrderne ikke herved må være ufor- holdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål.”51. 42 Lovforslag nr. 19 ”Forslag til Udbudsloven” fremsat den 7. oktober 2015; side 57 43 C-225/98, dom af 26. september 2000, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik, præmis 80-81 44 Xxxxxxx, 2000; side 70 45 Ibid.; side 13 46 Xxxxxxx et al., 2016; side 57-59 47 C-16/98, dom af 5. oktober 2000, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik, præmis 107 48 C-87/94, dom af 25. april 1996, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien, præmis 56 49 Xxxxxxx et al., 2016; side 60