Min vurdering eksempelklausuler

Min vurdering. Du har sat spørgsmålstegn ved Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse, hvorefter også hensynet til fremti- dige overenskomstforhandlinger kan indgå i vurderingen af, om det er nødvendigt at undtage oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 3. Jeg er imidlertid enig med Moderniseringsstyrelsen i, at dette hensyn kan indgå i vurderingen. Jeg henviser til gennemgangen af forarbejder og praksis under pkt. 3 ovenfor. Moderniseringsstyrelsens afgørelse bygger i øvrigt på vurdering og afvejning af en række hensyn og omstændigheder, herunder af de mulige skadevirkninger for det offentliges fremtidige forhandlingspositi- on, hvis de undtagne oplysninger udleveres, og af hensyn til regeringens politiske beslutningsproces. En sådan afvejning kan jeg normalt ikke foretage på en anden og bedre måde end myndighederne, som beskæftiger sig med området i det daglige. Efter min gennemgang af akterne i sagen – herunder de tekststykker, som Moderniseringsstyrelsen har undtaget fra aktindsigt – mener jeg ikke, at jeg har grundlag for at tilsidesætte Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at det var nødvendigt at undtage tekststykkerne fra aktindsigt i medfør af § 33, nr. 3 (og 5), i offentlighedsloven. Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at der desuden ikke var grundlag for at meddele aktindsigt i de pågældende tekststykker efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1, giver mig heller ikke anledning til bemærkninger. Samlet har jeg således ikke fundet grundlag for at kritisere resultatet af Moderniseringsstyrelsens afgørel- se. Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen. Med venlig hilsen
Min vurdering. Reglerne om aktindsigt i personalesager er reguleret ved bl.a. offentligheds- lovens § 21. Oplysninger fra en personalesag, som ikke kan nægtes udleve- ret efter reglerne i offentlighedsloven, herunder bestemmelsen i § 21, er ikke af fortrolig karakter. De vil dermed ikke være omfattet af tavshedspligten efter reglerne herom i forvaltningsloven og straffeloven. Endvidere indebærer det forhold, at en given oplysning kan undtages fra aktindsigt efter § 21, ikke i sig selv, at oplysningen er fortrolig og dermed omfattet af tavshedspligt efter reg- lerne herom i forvaltningsloven og straffeloven. En vurdering af, om de pågældende oplysninger er fortrolige, vil således skul- le foretages efter reglerne herom i forvaltningsloven, straffeloven og eventu- elle bestemmelser i særlovgivningen. Afgørelsen af, om oplysninger i en fra- trædelsesaftale er undergivet tavshedspligt efter de almindelige regler i for- valtningslovens § 27 og straffelovens § 152, forudsætter en konkret vurdering af de pågældende oplysninger. Jeg må ud fra sagens oplysninger lægge til grund, at langt fra alle de oplys- ninger, som de omhandlede tavshedsklausuler efter deres ordlyd har omfat- tet, er fortrolige efter reglerne i forvaltningsloven og straffeloven. Det gælder bl.a. for oplysninger om den tidligere ansattes stilling og om ansættelsens op- hør. Endvidere vil oplysninger om en eventuel fratrædelsesgodtgørelse og andre økonomiske forhold, der ligger til grund for en fratrædelsesaftale, i al- mindelighed ikke være omfattet af reglerne om tavshedspligt. Spørgsmålet er derfor, om Region Syddanmark på andet grundlag har været berettiget til at indgå fratrædelsesaftaler med vilkår om, at aftalens indhold er underlagt fortrolighed. En myndighed kan ikke ensidigt udvide en tavshedspligt til at omfatte oplys- ninger, der ikke er undergivet tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler. Forvaltningslovens § 27, stk. 5, giver således alene adgang til at på- lægge tavshedspligt, for så vidt angår oplysninger der allerede er fortrolige efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4. Det er imidlertid almindeligt antaget, at en offentlig arbejdsgiver i stedet for at afskedige en medarbejder ved en ensidig beslutning kan indgå en aftale herom med den pågældende, og at parterne – i et vist omfang – i en sådan aftale kan påtage sig forpligtelser og fraskrive sig rettigheder, som de ville have haft, såfremt afskedigelsen var sket ved en ensidig beslutning. Det gæl- der bl.a. for de r...
Min vurdering. 5.1. Er der tale om oplysninger om forretningsforhold?
Min vurdering. Som det følger af retsgrundlaget, der er gengivet i pkt. 3.1 ovenfor, er Region Syddanmark som udgangspunkt forpligtet til af egen drift at rette henven- delse til hver enkelt berørt (tidligere) medarbejder i de tilfælde, hvor medar- bejderen ifølge en fratrædelsesaftale er pålagt en tavshedsklausul af den om- handlede generelle og standardiserede karakter, og oplyse den pågældende medarbejder om, at tavshedsklausulen ikke vil blive håndhævet af regionen. Henset til det betydelige ressourceforbrug, der efter det oplyste må forventes at være forbundet med at fremfinde de relevante sager og rette henvendelse til hver enkelt berørt (tidligere) medarbejder, kan det imidlertid ikke give mig anledning til bemærkninger, at Region Syddanmark ikke af egen drift identifi- cerer de relevante aftaler og orienterer de pågældende. Som det følger af pkt. 3.1 ovenfor, bør Region Syddanmark herefter i stedet informere offentligt om, at regionen ikke vil håndhæve de omhandlede tavs- hedsklausuler, således at de berørte (tidligere) medarbejdere har mulighed for at blive oplyst herom. Det må af informationen fremgå, hvilke tavsheds- klausuler der er tale om, så den enkelte medarbejder så vidt muligt kan danne sig et indtryk af, om der er tale om tavshedsklausuler svarende til den, der måtte være fastsat i den pågældendes aftale. Endvidere må det fremgå, at en eventuel berørt (tidligere) medarbejder kan rette henvendelse til Region Syddanmark, hvis den pågældende er i tvivl om, hvorvidt der er tale om tavs- hedsklausuler svarende til tavshedsklausulen i den pågældendes aftale. Jeg har forståelse for Region Syddanmarks betragtninger om, at det ikke er overvejende sandsynligt, at berørte (tidligere) medarbejdere jævnligt går ind på regionens hjemmeside og i den forbindelse bliver opmærksomme på en sådan orientering. Jeg har derfor ingen bemærkninger til, at Region Syddan- mark retter henvendelse til de relevante faglige organisationer, således at disse eventuelt kan bistå med, at de berørte (tidligere) medarbejdere bliver orienteret om, at regionen ikke vil håndhæve de omhandlede tavshedsklau- suler mv. Efter min opfattelse kan et sådant skridt imidlertid ikke træde i stedet for en myndigheds generelle information til offentligheden gennem f.eks. medierne eller ved opslag på myndighedens hjemmeside i de tilfælde, hvor myndighe- den ikke har pligt til af egen drift at fremfinde de relevante sager. Jeg henstiller på den baggrund, at Region Syddanmark offentligt – f.eks. ved opslag...
Min vurdering 

Related to Min vurdering

  • Vurdering Overdragelsen af netbevilling fra Vestjyske til EnergiMidt er ikke en deci- deret spaltning af en virksomhed i flere selvstændige virksomheder, jf. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsen, idet begge virksomheder eksisterer både før og efter overdragelsen af netbevilling. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog ikke en særskilt bestemmelse om overdragelse af netbevil- ling fra en virksomhed til en anden, hvor begge er omfattet af indtægtsram- mereguleringen, som det er tilfældet her. Sekretariatet vurderer derfor, at § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet der netop er tale om en spaltning af en indtægtsramme, og ikke som det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomheder. Sekretariatet har fundet grundlag for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogt, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning af en virksomhed til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består efter spaltningen af den ene virksomheds indtægtsramme. Der er som nævnt ovenfor, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grund, at summen af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge af, at virksomheden har fået overdraget en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsramme, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 falde som følge af, at virk- somheden afgiver en del af sin netbevilling og indtægtsramme til Energi- Midt. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder efter overdragelsen svarende til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærker, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel af 20,3 pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsen. Sekretariatet kan konstatere, at fordelingen af Vestjyskes indtægtsramme er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to parter, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugerne. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt lagt vægt på, at summen af de nye indtægtsrammer 1. januar 2013 ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammer, jf. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videre, at metoden for splittet af Vestjyskes indtægtsramme er konsistent med indtægtsrammens fastlæggelse i 2004, idet splittet er baseret på det overdragne anlægs andel af omkostningerne i 2004. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsramme.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Behandlingssikkerhed 1. Databehandleren iværksætter alle foranstaltninger, som kræves i henhold til databeskyt- telsesforordningens artikel 32, hvoraf det bl.a. fremgår, at der under hensyntagen til det aktuelle niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karak- ter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføres passende tekni- ske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.

  • Tilbudsfrist Tilbuddet inkl. alle bilag skal uploades og sendes igennem Ethics inden den i tidsplanen angivne tilbudsfrist. Ved afgivelse af tilbud accepterer tilbudsgiver alle rammeaftalevilkår, minimumskrav, kravspecifikationer mv., samt forpligter sig til at levere på de tilbudte vilkår og priser. Det er vigtigt at tilbudsgiver besvarer alle punkter i tilbudsbesvarelsen, da evalueringen udelukkende vil blive foretaget på grundlag af oplysninger i tilbuddet. Spørgsmål omkring funktionaliteten i systemet rettes til Ethics.

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.

  • Markedsføring 14.1 Bubble er berettiget til at anvende Kunden som reference i markedsføringsmæssigt øjemed, medmindre andet aftales.

  • Behandling af personoplysninger I forbindelse med køb af din forsikring indsamler, registrerer og videregiver vi forskellige personoplysninger. Du kan på lbforsik- xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx til enhver tid få nærmere informa- tion om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.