Min vurdering. Du har sat spørgsmålstegn ved Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse, hvorefter også hensynet til fremti- dige overenskomstforhandlinger kan indgå i vurderingen af, om det er nødvendigt at undtage oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 3. Jeg er imidlertid enig med Moderniseringsstyrelsen i, at dette hensyn kan indgå i vurderingen. Jeg henviser til gennemgangen af forarbejder og praksis under pkt. 3 ovenfor. Moderniseringsstyrelsens afgørelse bygger i øvrigt på vurdering og afvejning af en række hensyn og omstændigheder, herunder af de mulige skadevirkninger for det offentliges fremtidige forhandlingspositi- on, hvis de undtagne oplysninger udleveres, og af hensyn til regeringens politiske beslutningsproces. En sådan afvejning kan jeg normalt ikke foretage på en anden og bedre måde end myndighederne, som beskæftiger sig med området i det daglige. Efter min gennemgang af akterne i sagen – herunder de tekststykker, som Moderniseringsstyrelsen har undtaget fra aktindsigt – mener jeg ikke, at jeg har grundlag for at tilsidesætte Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at det var nødvendigt at undtage tekststykkerne fra aktindsigt i medfør af § 33, nr. 3 (og 5), i offentlighedsloven. Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at der desuden ikke var grundlag for at meddele aktindsigt i de pågældende tekststykker efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1, giver mig heller ikke anledning til bemærkninger. Samlet har jeg således ikke fundet grundlag for at kritisere resultatet af Moderniseringsstyrelsens afgørel- se. Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen. Med venlig hilsen
Min vurdering. Reglerne om aktindsigt i personalesager er reguleret ved bl.a. offentligheds- lovens § 21. Oplysninger fra en personalesag, som ikke kan nægtes udleve- ret efter reglerne i offentlighedsloven, herunder bestemmelsen i § 21, er ikke af fortrolig karakter. De vil dermed ikke være omfattet af tavshedspligten efter reglerne herom i forvaltningsloven og straffeloven. Endvidere indebærer det forhold, at en given oplysning kan undtages fra aktindsigt efter § 21, ikke i sig selv, at oplysningen er fortrolig og dermed omfattet af tavshedspligt efter reg- lerne herom i forvaltningsloven og straffeloven. En vurdering af, om de pågældende oplysninger er fortrolige, vil således skul- le foretages efter reglerne herom i forvaltningsloven, straffeloven og eventu- elle bestemmelser i særlovgivningen. Afgørelsen af, om oplysninger i en fra- trædelsesaftale er undergivet tavshedspligt efter de almindelige regler i for- valtningslovens § 27 og straffelovens § 152, forudsætter en konkret vurdering af de pågældende oplysninger. Jeg må ud fra sagens oplysninger lægge til grund, at langt fra alle de oplys- ninger, som de omhandlede tavshedsklausuler efter deres ordlyd har omfat- tet, er fortrolige efter reglerne i forvaltningsloven og straffeloven. Det gælder bl.a. for oplysninger om den tidligere ansattes stilling og om ansættelsens op- hør. Endvidere vil oplysninger om en eventuel fratrædelsesgodtgørelse og andre økonomiske forhold, der ligger til grund for en fratrædelsesaftale, i al- mindelighed ikke være omfattet af reglerne om tavshedspligt. Spørgsmålet er derfor, om Region Syddanmark på andet grundlag har været berettiget til at indgå fratrædelsesaftaler med vilkår om, at aftalens indhold er underlagt fortrolighed. En myndighed kan ikke ensidigt udvide en tavshedspligt til at omfatte oplys- ninger, der ikke er undergivet tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler. Forvaltningslovens § 27, stk. 5, giver således alene adgang til at på- lægge tavshedspligt, for så vidt angår oplysninger der allerede er fortrolige efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4. Det er imidlertid almindeligt antaget, at en offentlig arbejdsgiver i stedet for at afskedige en medarbejder ved en ensidig beslutning kan indgå en aftale herom med den pågældende, og at parterne – i et vist omfang – i en sådan aftale kan påtage sig forpligtelser og fraskrive sig rettigheder, som de ville have haft, såfremt afskedigelsen var sket ved en ensidig beslutning. Det gæl- der bl.a. for de r...
Min vurdering. 5.1. Er der tale om oplysninger om forretningsforhold?
Min vurdering. Som det følger af retsgrundlaget, der er gengivet i pkt. 3.1 ovenfor, er Region Syddanmark som udgangspunkt forpligtet til af egen drift at rette henven- delse til hver enkelt berørt (tidligere) medarbejder i de tilfælde, hvor medar- bejderen ifølge en fratrædelsesaftale er pålagt en tavshedsklausul af den om- handlede generelle og standardiserede karakter, og oplyse den pågældende medarbejder om, at tavshedsklausulen ikke vil blive håndhævet af regionen. Henset til det betydelige ressourceforbrug, der efter det oplyste må forventes at være forbundet med at fremfinde de relevante sager og rette henvendelse til hver enkelt berørt (tidligere) medarbejder, kan det imidlertid ikke give mig anledning til bemærkninger, at Region Syddanmark ikke af egen drift identifi- cerer de relevante aftaler og orienterer de pågældende. Som det følger af pkt. 3.1 ovenfor, bør Region Syddanmark herefter i stedet informere offentligt om, at regionen ikke vil håndhæve de omhandlede tavs- hedsklausuler, således at de berørte (tidligere) medarbejdere har mulighed for at blive oplyst herom. Det må af informationen fremgå, hvilke tavsheds- klausuler der er tale om, så den enkelte medarbejder så vidt muligt kan danne sig et indtryk af, om der er tale om tavshedsklausuler svarende til den, der måtte være fastsat i den pågældendes aftale. Endvidere må det fremgå, at en eventuel berørt (tidligere) medarbejder kan rette henvendelse til Region Syddanmark, hvis den pågældende er i tvivl om, hvorvidt der er tale om tavs- hedsklausuler svarende til tavshedsklausulen i den pågældendes aftale. Jeg har forståelse for Region Syddanmarks betragtninger om, at det ikke er overvejende sandsynligt, at berørte (tidligere) medarbejdere jævnligt går ind på regionens hjemmeside og i den forbindelse bliver opmærksomme på en sådan orientering. Jeg har derfor ingen bemærkninger til, at Region Syddan- mark retter henvendelse til de relevante faglige organisationer, således at disse eventuelt kan bistå med, at de berørte (tidligere) medarbejdere bliver orienteret om, at regionen ikke vil håndhæve de omhandlede tavshedsklau- suler mv. Efter min opfattelse kan et sådant skridt imidlertid ikke træde i stedet for en myndigheds generelle information til offentligheden gennem f.eks. medierne eller ved opslag på myndighedens hjemmeside i de tilfælde, hvor myndighe- den ikke har pligt til af egen drift at fremfinde de relevante sager. Jeg henstiller på den baggrund, at Region Syddanmark offentligt – f.eks. ved opslag...
Min vurdering