Min vurdering eksempelklausuler

Min vurdering. Du har sat spørgsmålstegn ved Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse, hvorefter også hensynet til fremti- dige overenskomstforhandlinger kan indgå i vurderingen af, om det er nødvendigt at undtage oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 3. Jeg er imidlertid enig med Moderniseringsstyrelsen i, at dette hensyn kan indgå i vurderingen. Jeg henviser til gennemgangen af forarbejder og praksis under pkt. 3 ovenfor. Moderniseringsstyrelsens afgørelse bygger i øvrigt på vurdering og afvejning af en række hensyn og omstændigheder, herunder af de mulige skadevirkninger for det offentliges fremtidige forhandlingspositi- on, hvis de undtagne oplysninger udleveres, og af hensyn til regeringens politiske beslutningsproces. En sådan afvejning kan jeg normalt ikke foretage på en anden og bedre måde end myndighederne, som beskæftiger sig med området i det daglige. Efter min gennemgang af akterne i sagen – herunder de tekststykker, som Moderniseringsstyrelsen har undtaget fra aktindsigt – mener jeg ikke, at jeg har grundlag for at tilsidesætte Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at det var nødvendigt at undtage tekststykkerne fra aktindsigt i medfør af § 33, nr. 3 (og 5), i offentlighedsloven. Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at der desuden ikke var grundlag for at meddele aktindsigt i de pågældende tekststykker efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1, giver mig heller ikke anledning til bemærkninger. Samlet har jeg således ikke fundet grundlag for at kritisere resultatet af Moderniseringsstyrelsens afgørel- se. Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen. Med venlig hilsen
View SourceView Similar (5)
Min vurdering. Efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger mv. skal personer over 18 år i forbindelse med udbetalinger fra det offentlige som udgangspunkt anvise en Nemkonto, som udbetalingen kan ske til. Det følger dog samtidig af loven, at udbetaling også kan ske til personer, der ikke har anvist en konto. Efter forarbejderne er der i den forbindelse forudsat at blive taget ”betydelige hensyn til personkredsen, der fravælger en pengeinstitutkonto”. Jeg henviser til pkt. 2 ovenfor. Nemkontobekendtgørelsen indeholder regler for udbetalinger til personer, der ikke har en Nemkonto. Efter bekendtgørelsens § 31, stk. 1, er en offentlig myndighed forpligtet til at sikre, at en borger, der ikke har en Nemkonto, får anvist sit tilgodehavende på en anden måde. Dette kan efter bekendtgørelsens § 32, stk. 1, f.eks. ske ved, at myndigheden anviser udbetalingen til en særlig statsejet konto. Dette har dog ikke været en relevant løsning i den foreliggende sag, jf. nærmere under pkt. 7 nedenfor. Alternativt kan myndigheden efter bekendtgørelsens § 32, stk. 2, vælge selv at foretage udbetalingen efter at have modtaget information om, at betaling ikke kan gennemføres på grund af manglende kontooplysning. Københavns Kommune har omtalt forskellige udbetalingsløsninger, herunder via samarbejdspartnere som f.eks. bo- eller opholdssteder, men disse har ikke været anvendt i dit tilfælde. Ligesom Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder jeg, at det følger af forarbejderne til lov om offentlige betalinger mv., at en borger ikke har pligt til at oprette en Nemkonto eller i øvrigt at have en pengeinstitutkonto, og jeg kan i tilknytning hertil tilslutte mig, at det med vedtagelsen af loven har været lovgivers hensigt, at det skal være muligt for borgere at modtage udbetalinger fra det offentlige, uanset om borgeren selv råder over en pengeinstitutkonto eller alternativt anviser en anden persons konto til udbetalinger fra det offentlige. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på, at loven byggede på, at der (på daværende tidspunkt) også var mulighed for udbetaling via kontantkasser og ved brug af checks, ligesom der blev lagt betydelig vægt på de (senere skrinlagte) planer om at etablere en såkaldt ”NemBetaling”, som ville gøre det muligt for borgerne at hæve fra en konto ejet af en offentlig myndighed, og hvor et pengeinstitut dermed reelt skulle fungere som en slags kontantkasse. På tilsvarende måde er jeg enig med ministeriet i, at det med reglerne om Nemkonto ikke var tilsigtet at...
View SourceView Similar (3)
Min vurdering. Korrespondancen mellem den danske regering og det færøske landsstyre er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5 (generalklausulen).
View SourceView Similar (2)
Min vurdering. Som det følger af retsgrundlaget, der er gengivet i pkt. 3.1 ovenfor, er Region Syddanmark som udgangspunkt forpligtet til af egen drift at rette henven- delse til hver enkelt berørt (tidligere) medarbejder i de tilfælde, hvor medar- bejderen ifølge en fratrædelsesaftale er pålagt en tavshedsklausul af den om- handlede generelle og standardiserede karakter, og oplyse den pågældende medarbejder om, at tavshedsklausulen ikke vil blive håndhævet af regionen.
View Source
Min vurdering. 5.1. Er der tale om oplysninger om forretningsforhold? 5.2. Er der nærliggende risiko for skade af nogen betydning? 5.2.1. Når der er tale om oplysninger, som efter deres karakter er omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 2, skal der efter bestemmelsen og dens forarbej- der dernæst foretages en konkret vurdering af, om udlevering af oplysninger- ne vil indebære en nærliggende risiko for, at den berørte virksomhed påføres økonomisk skade af nogen betydning, typisk af konkurrencemæssige grunde. 5.2.2. Det Kongelige Teater har i overensstemmelse med forarbejderne til 5.2.3. A har i sin udtalelse af 8. april 2017 anført, at en offentliggørelse af stør- relsen af honoraret i aftalen med Det Kongelige Teater vil indebære en mar- kant risiko for at skade orkestrets mulighed for at forhandle den rette pris for andre ydelser.
View Source
Min vurdering 
View SourceView Similar (3)

Related to Min vurdering

  • Vurdering Vurderingen af fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne. På detailbankmarkedet vil fusionen ikke hæmme den effektive konkurrence betydeligt, bl.a. henset til Den Nye Banks lille markedsandel på under 5 pct. Samtidig er Nationalbanken ikke aktiv på dette marked. Det nye ejerskab til Roskilde Bank kunne principielt skabe en risiko for, at medlemmerne af foreningen Det Private Beredskab i kraft af dennes ejerskab ville kunne få adgang til informationer om Den Nye Banks konkurrencemæssige adfærd, som de ellers ikke ville kunne komme i besiddelse af, og som de ville kunne udnytte til deres egen fordel i konkurrencen med Den Nye Bank. Den Nye Bank og dennes bestyrelse og ejere må imidlertid ikke videregive oplysninger om Den Nye Bank til tredjemand, jf. kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.[20] Det må derfor lægges til grund, at risikoen for konkurrenceskadelig informationsudveksling i praksis ikke er til stede. På det finansielle bankmarked ville det principielt kunne give anledning til bekymring, at Nationalbanken er ”bank for bankerne” og at der med opkøbet af Roskilde Bank sker en vertikal integration. Spørgsmålet er, om Nationalbanken vil kunne give Den Nye Bank bedre vilkår end andre pengeinstitutter og derved forvride konkurrencen. Imidlertid fastsættes Nationalbankens rentesatser ved kreditgivning til penge- og realkreditinstitutter som led i bankens varetagelse af penge- og valutapolitikken og er ens for alle banker, hvilket også følger af almindelige forvaltningsretlige principper. Det samme gør sig gældende for Nationalbankens rolle som udsteder af statsobligationer, varetagelse af betalingsformidling mellem pengeinstitutter mv. På baggrund af det af parterne oplyste, finder Konkurrencestyrelsen derfor ikke, at den vertikale forbindelse mellem Nationalbanken og Den Nye Bank giver anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder. Det horisontale overlap mellem Nationalbanken og Den Nye Bank på det finansielle bankmarked giver ikke anledning til bekymring, bl.a. fordi deltagernes roller er forskellige, og fordi Den Nye Banks markedsandel er meget lille på dette marked. Nationalbanken agerer ud fra hensyn til valuta- og pengepolitikken. Den Nye Bank er aktiv på det finansielle bankmarked, men med en meget lille markedsandel. På engrosbankmarkedet giver det horisontale overlap mellem Nationalbanken og Den nye Bank heller ikke anledning til bekymring. Fusionsparterne har ikke en væsentlig markedsstyrke på det internationale engrosbankmarked. Roskilde Bank er en meget lille aktør på markedet, og fusionen medfører dermed kun en marginal ændring i aktørernes markedsstyrke. Samlet set er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at den effektive konkurrence på hverken detailbankmarkedet, engrosbankmarkedet eller det finansielle bankmarked hæmmes betydeligt som følge af fusionen.

  • Kreditvurdering OiSTER har ret til ved indgåelse af Aftalen såvel som løbende at foretage en kreditvurdering af dig. Dette gælder også såfremt, du er erhvervskunde. I sådanne tilfælde indhenter vi kreditoplysninger om virksomheden såvel som om dig, såfremt virksomheden er enkeltmandsejet. I forbindelse med kreditvurderingen indgår oplysninger om dit eventuelle nuværende eller tidligere kundeforhold hos andre af 3’s brands om bl.a. manglende betaling. OiSTER har ret til at indhente oplysninger fra uafhængige kreditoplysnings- bureauer eller advarselsregistre. På baggrund af kreditoplysninger er OiSTER berettiget til at give afslag på din anmodning om at indgå en abonnementsaftale. I løbende abonnementsforhold har OiSTER til enhver tid ret til at kræve sikkerhed for betalinger, spærre eller at ophæve Aftalen. Vi er til enhver tid berettiget til løbende at ændre den tildelte kreditgrænse.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.

  • Underdatabehandlere 4.1 Kunden giver Leverandøren en forudgående generel skriftlig godkendelse til at gøre brug af underdatabehandlere. På tidspunktet for indgåelsen af Aftalen anvender Leverandøren de i Appendiks 2 anførte underdatabehandlere. Leverandøren skal skriftligt underrette ▇▇▇▇▇▇ om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af underdatabehandlere senest 2 måneder inden ændringen træder i kraft, hvorefter Kunden inden 2 uger fra afgivelsen af meddelelsen om ændringen uden begrundelse kan gøre indsigelse mod ændringen ved at nægte brugen af den nye underdatabehandler, i hvilket tilfælde Leverandøren er berettiget til at opsige alle aftaler med Kunden, i henhold til hvilke Leverandøren behandler personoplysninger for Kunden, med 1 måneds varsel. 4.2 Leverandøren skal forinden brug af en underdatabehandler indgå en skriftlig aftale med underdatabehandleren, hvori underdatabehandleren som minimum pålægges forpligtelser svarende til dem som Leverandøren har påtaget sig ved Aftalen, herunder pligten til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af, at behandlingen opfylder kravene i Persondataforordningen. 4.3 Kunden har ret til at få udleveret en kopi af de dele af Leverandørens aftale med en underdatabehandler, som vedrører databeskyttelsesforpligtelser, som er obligatoriske i henhold til punkt 4.2. 4.4 Hvis en underdatabehandler ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver Leverandøren fuldt ansvarlig over for Kunden for opfyldelsen af underdatabehandlerens forpligtelser.

  • Fakturering og betaling a. Kunden betaler sin regning med automatisk kortbetaling. b. Kunden er forpligtet til at sikre, at betalingskortet til enhver tid er gyldigt. c. Første regning i. Kunden modtager første regning tidligst 14 dage før leveringsdatoen. ii. Regningen indeholder perioden fra leveringsdatoen og resten af den første måned, samt hele den efterfølgende måned. iii. Pengene trækkes på kundens betalingskort 5 dage efter regningen er modtaget. iv. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. v. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. d. Efterfølgende regninger i. Regningen sendes d. 1. i hver måned og indeholder perioden for den efterfølgende måned. Eksempelvis modtager Kunden d. 1. marts en regning for perioden 1. april til 30. april. ii. Beløbet trækkes på Kundens betalingskort samme dag, såfremt det er muligt. iii. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. iv. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. e. Kundens manglende betaling i. Såfremt Kunden ikke betaler i overensstemmelse med aftalevilkårenes punkt 5.b og 5.c fremsender Hiper en rykker for den manglende betaling til Kunden. ii. Hvis ▇▇▇▇▇▇ ikke betaler i overensstemmelse med rykkeren, fremsendes endnu en rykker med et inkassovarsel til Kunden. Ved forsinket betaling har Hiper ret til at lukke Kundens forbindelse, indtil det skyldige beløb er betalt. iii. Hiper kan lade tredjemand varetage inddrivelsen af det skyldige beløb. iv. Ved manglende betaling kan Hiper, eller den bemyndigede tredjemand, kræve betaling af morarenter og andre gebyrer i overensstemmelse med gældende ret. v. Kundens manglende betaling betragtes ikke som en opsigelse af Aftalen, men som en væsentlig misligholdelse af Aftalen. Hvis ▇▇▇▇▇▇ misligholder Aftalen, har Hiper ret til at hæve Aftalen. f. Kunden kan til enhver tid se på ▇▇▇.▇▇▇▇▇.▇▇, hvilke typer af betalingsformer der kan benyttes til betaling af Hiper Bredbånd. g. Hiper kan til enhver tid foretage en kreditvurdering af Kunden bl.a. ved indhentning af oplysninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer eller offentligt tilgængelige registre.