Retlig interesse eksempelklausuler

Retlig interesse. Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra perso- ner, virksomheder mv., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold. Retlig interesse indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Af forarbejderne til lovens § 43, stk. 2, fremgår, at såfremt en klage er indgivet af en person eller virksomhed mv., som ikke selv er forurettet, kan nævnet optage klagen til behandling på grund af forholdets almene interesse. Direktoratet for Kriminalforsorgen er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel, som indeholder et interview med indsatte [Indsatte] om den på offentliggørelsestidspunktet verserende straffesag mod ham. Kriminalforsorgen består af Direktoratet for Kriminalforsorgen, fire underliggende regionale kriminalforsorgsområder med tilhørende institutioner, samt Kriminalforsorgen i Grønland. Kriminalforsorgens hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf, herunder afsoning med elek- tronisk fodlænke, samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste. Kriminalforsorgen varetager herudover blandt andet administration af varetægtsfængsling, og det er kriminalforsorgen, som har kompetence til at træffe afgørelse om begrænsninger i en indsats ret til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne, for blandt andet at beskytte den forurettede eller at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fin- der Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til Direktoratet for Kriminalfor- sorgen.

Retlig interesse. Efter lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1, nr. 1, kan enhver, der har en retlig interesse heri, klage til klagenævnet. Påstandene 1 og 2 og 4 angår Kystdirektoratets valg af kystbeskyttelsesme- tode for den udbudte opgave. Påstand 3 angår varigheden af den udbudte kontrakt. SIC ansøgte ikke om prækvalifikation og afgav dermed heller ikke tilbud på den udbudte kontrakt. XXX har oplyst, at dette skyldes Kystdirektoratets valg af kystbeskyttelsesmetoden sandfodring. SIC har oplyst, at virksomheden uden for udbuddet har afgivet tilbud på kyst- beskyttelsesarbejder med SIC’s eget system, som er baseret på drænrør. Klagenævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at SIC er potentiel tilbudsgiver i forbindelse med udbud af kystbeskyttelsesarbejder, og at virk- somheden derfor har tilstrækkelig klar og direkte interesse i at opnå klage- nævnets stilling til klagen. Særligt med hensyn til Kystdirektoratets anbrin- gende om, at SIC ikke har dokumenteret at opfylde minimumsbetingelser for at deltage i udbuddet, bemærkes, at SIC i givet fald – som andre potentielle tilbudsgivere – ville have haft mulighed for at søge at opnå støtte fra andre virksomheder for at opfylde disse krav. Nævnet finder dermed ikke, at der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at afvise klagen som følge af manglende retlig interesse. Det, Kystdirektoratet i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat. SIC har i påstand 1 gjort gældende, at Kystdirektoratet skal ”pålægges at til- bagekalde licitationen”, idet den valgte kystbeskyttelsesmetode, sandfodring, efter SIC’s opfattelse ikke virker på vestkysten og dermed er i strid med ud- budslovens § 1 og 2. Ved påstand 4 har SIC gjort gældende, at Kystdirekto- ratet i samarbejde med firmaet Xxxxx Xxxxxxx A/S har aftalt, at andre kyst- beskyttelses metoder ikke må anvendes og dermed begrænset konkurrencen. Efter § 1, stk. 4, i lov om Klagenævnet for Udbud gælder loven ikke for kla- ger over overtrædelse af bl.a. udbudslovens § 1. Klagenævnet har dermed ikke kompetence til at behandle den del af påstand 1 og 4, som vedrører ud- budslovens § 1. Klagenævnet afviser derfor denne del af klagen. Efter udbudslovens § 2, stk. 2, må et offentligt udbud må ikke udformes med det formål at udelukke det fra denne lovs anvendelsesområde eller kunstigt begrænse konkurrencen. Konkurrencen betragtes som kunstigt be- grænset, hvis udbuddet er udformet med den hensigt uretmæssigt at favori- sere en enkelt eller visse økonomiske aktører eller sti...

Retlig interesse. Efter den rolle, som C har haft i relation til udstationeringsaftalens tilblivelse og forvaltning samt den rolle han har spillet i relation til tævens pasning og salget af de seks hvalpe finder retten, at S har en aktuel retlig interesse i at få mellemværendet om tæven og de seks hvalpe fastslået ved dom i forhold til såvel C som B. C s påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Retlig interesse. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for- hold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lig- nende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke til- strækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Klagen er indgivet på vegne af [Klager], som høres og ses på de skjulte optagelser, der afspil- les i udsendelsen. Pressenævnet finder, at [Klager] – uanset om hun umiddelbart kan identificeres eller ej – må anses for at optræde i mediet på en sådan måde, at hun har retlig interesse og er klageberetti- get.

Retlig interesse. Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra perso- ner, virksomheder mv., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Retlig interesse. En grundlæggende betingelse for at kunne anlægge en sag ved voldgift, er at den sagsøgende part har en retlig interesse i sagens udfald. Begrebet ”retlig interesse”, er imidlertid ikke defineret ved lov, og forståelsen, herunder rækkevidden, skal derfor søges i praksis.