Impact og rekruttering. De nuværende og fremtidige kompetencer inden for ydelsesaftalernes faglige områder er afhængige af meritering, rekruttering og uddannelsesaktiviteter, hvilket beskrives herunder.
Impact og rekruttering. De nuværende og fremtidige kompetencer inden for ydelsesaftalernes faglige områder er afhængige af meritering, re- kruttering og uddannelsesaktiviteter. AU dækker med sine forskningsfaglige og teknisk-administrative kompeten- cer fuldt ud ydelsesområdet, og AU har sammen med den tidligere sektorforskningsinstitution Danmarks Jordbrugs- Forskning, derblev indfusioneret i AU i 2007, varetaget myndighedsbetjeningen på området i mere end 25 år. AU råder inden for ydelsesaftalens område over en række internationalt anerkendte forskere med ansættelse inden for stillingsområdet fra Ph.D.-studerende til professor. AU anser det for vigtigt, at den forskningsbaserede myndig- hedsbetje-ning bygger direkte på forskningsbasen, og at der sikres kontinuitet i rådgivningssvar på specifikke fagom- råder. Derfor varetages den overvejende del af rådgivningen af fastansatte og aktive forskere. Forskerne der vareta- ger myndigheds- betjeningen, varetager i høj grad også undervisning, og inddrager resultater fra forskningen bag myndighedsbetjeningeni uddannelsesaktiviteter på BSc, MSc og Ph.D. niveau og sikrer også herved at værdifuld viden bliver givet videre. Som følge af den langvarige årlige besparelse på rammeaftalens bevilling pga. omprioriteringsbidraget er området megetøkonomisk udfordret, hvilket risikerer at få store, negative konsekvenser for rekruttering og fastholdelse af for- skere. Det bliver derfor i stigende grad vanskeligt at opretholde faciliteter og kompetencer på internationalt niveau på alle de ind- satsområder og undertemaer, som fremgår af ydelsesaftalen. De herunder beskrevne rekrutteringsplaner skal derfor ta- ges med forbehold for at økonomiske udfordringer kan medføre nedjustering af de reelt gennemførte rekrutteringer af fastansatte ligesom talentfulde yngre forskere bliver vanskeligere at fastholde. Hos ANIS er der i årene 2017-20 rekrutteret ti professorer, tre seniorforskere/lektorer, 11 forskere (herunder adjunk- ter ogtenure tracks), samt tre seniorrådgivere. Det forventes, at der i 2021 rekrutteres to professorer samt fire for- skere/adjunk- ter herunder unge i ”tenure track” stillinger. Derudover har der i 2020 været 41 Ph.D. studerende til- knyttet instituttet. Syv Ph.D.-studerende har afsluttet i 2020. Ved ENG er der i 2018-20 rekrutteret to professorer, to seniorforsker/lektorer og fire seniorrådgivere, samt fire forskere (herunder adjunkter og tenure tracks) og 3 post docs med arbejdsopgaver inden for plante- og husdyraftalen og direkte k...
Impact og rekruttering. De nuværende og fremtidige kompetencer inden for ydelsesaftalens indsatsområder er afhængige af meritering, rekruttering og uddannelsesaktiviteter. DTU Miljø er internationalt førerende inden for livscyklusvurdering af affald og ressourcesystemer, og EASETECH-modellen er internationalt set unik og førende på området. Udgangspunktet er derfor en stærk position i forhold til miljøvurdering af affaldsløsninger. Det faglige grundlag for udførelsen af opgaver inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening udbygges løbende via DTU Miljø's nationale og internationale samarbejder, både med universiteter, offentlige myndigheder og virksomheder. Da dette er en kerneaktivitet på DTU Miljø, er vedligeholdelse og udbygning af kompetencer af relevans for ydelsesaftalen et naturligt fokus.
Impact og rekruttering. De nuværende og fremtidige kompetencer inden for ydelsesaftalens faglige områder er afhængige af meritering, rekrut- tering og uddannelsesaktiviteter for de medarbejdere, der udfører forskning og udvikling inden for aftalens indsatsområ- der. IGN har en aktiv strategi for at sikre fastholdelse og rekruttering af personer med relevante kompetencer inden for instituttets områder. Fastholdelsesstrategier og fremtidig rekruttering er meget presset af de fortsat faldende bevilliger og gentagne tilpasningsrunder, særligt kombineret med det meget brede faglige felt. På IGN er der en dyb integration mellem forskningen og udviklingen på alle indsatsområderne og den undervisning, der varetages på KU, herunder særligt IGN. Undervisningen på alle uddannelser inden for skov og landskabsområdet - fra EUD til PhD - har gavn af tværfagligheden og inspirationen fra forskningen i indsatsområderne. Således er der en direkte kobling mellem undervisningen af EUD'er i driftsteknologi og kriterier for bæredygtig udnyttelse biomasse fra skovene, herunder den forskning der knyttes hertil (indsatsområde A og C). Undervisningen i forvaltningen af de bynære skove af såvel Have- og Parkingeniører og Landskabsarkitekter bygger på forskning og udvikling inden for indsatsområderne A og D. Fra studiestart 1. september 2020 startede 35 nye studerende på Eldrupgård i Jylland. Disse studerende modtager præ- cis samme uddannelse som deres medstuderende på Skovskolens sjællandske afdeling. Samlet er det en styrket rekrut- tering og uddannelse af personer til det samlede erhvervsområde. Derudover arbejdes der på at styrke forskningsområdet med nye kurser på vej, samt opdatering af eksisterende kurser, særligt ift. forskningsområdet Biodiversitet og habitater og inden for skovenes produkter (herunder ’Biopolymerer og re- dox enzymer’ samt ’Bioressourcekemi og –teknologi’.) I 2021 forventes også forskningsområderne knyttet til bæredygtig skovdrift og skovdyrkning styrket. I 2020 har der været øget fokus på synliggørelses af MSc og BSc projekter, som kan kobles til indsatsområderne. Dette arbejder fortsætter ind i 2021 og vil både styrke synlighed, impact og rekruttering af de yngre forskere. Der vil blive arbej- det for at styrke koblingen til praksis i de forskellige studenter projekter. Gennem kurser, workshops, konferencer og efteruddannelser, herunder Master uddannelser (efter-videreuddannelse) og Summer University, er der en række af IGN's forskningsområder og viden fra arbejdet med indsatso...
Impact og rekruttering. DTU Fødevareinstitut varetager undervisning af studerende inden for instituttets fagområder og bidrager herigennem til uddannelse af fremtidens ansatte hos såvel myndigheder som i fødevareindustrien og relaterede brancher. I forbindelse med uddannelsesaktiviteterne (kurser, praktikophold og afgangsprojekter) etableres direkte samarbejde mellem stude- rende, forskere og aftagere (industri og myndigheder), hvilket bidrager til faglige løft for alle parter. Studerende og virk- somhedspartnere bidrager således også til at DTU Fødevareinstituttets forskning bliver relevant og styrker grundlaget for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Impact og rekruttering. De nuværende og fremtidige kompetencer inden for ydelsesaftalernes faglige områder er afhængige af meritering, rekruttering og uddannelsesaktiviteter beskrives herunder. Der er i 2021 fortsat blevet arbejdet på at styrke flere områder inden for det arktiske. Således er der ansat en ny professor på området Risikovurdering af miljøfremmede stoffer med relation til Arktis, samt to nye professorer i arktiske økosystemer (terrestrisk og marint). Desuden er der ansat en permanent seniorforsker inden for arktisk biogeokemi og klima. Ligeledes er den akademiske støtte til blandt andet kulstofovervågningen i Grønland styrket. Nye ph.d.-studerende er rekrutteret, så niveauet omkring 5 ph.d.- studerende på det arktiske område fastholdes. Det nye fagområde, Movement Ecology, blev allerede i 2018 styrket med bl.a. ansættelse af en post doc, og området videreføres bl.a. som samarbejde på tværs of instituttets afdelinger. Aarhus Universitet er i top 25 i verden inden for miljøforskning, hvilket igen understreger, at DCE er kompetent til at levere den bedst mulige forskningsbaserede rådgivning.
Impact og rekruttering. De nuværende og fremtidige kompetencer inden for ydelsesaftalernes faglige områder er afhængige af meritering, re- kruttering og uddannelsesaktiviteter beskrives herunder. Der er i 2020 fortsat blevet arbejdet på at styrke flere områder inden for det arktiske. Således er der ansat en ny profes- sorer på området atmosfæriske klimamodeller og arktiske forandringer. Desuden er der ansat en permanent seniorfor- sker inden for arktisk biogeokemi og klima. Ligeledes er den akademiske støtte til blandt andet kulstofovervågningen i Grønland styrket. Nye ph.d.-studerende er rekrutteret, så niveauet omkring 5 ph.d.-studerende på det arktiske område fastholdes. Det nye fagområde, Movement Ecology, blev allerede i 2018 styrket med bl.a. ansættelse af en post.doc - denne ansættelse udløb dog ved udgangen af 2020.