Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er en stor berøringsflade mellem opgaver finansieret via denne ydelsesaftale og AU’s øvrige forskning, rådgivning og overvågningsaktiviteter især inden for områderne arealanvendelse, risikovurdering og ressourcer (og dermed ydelsesaf- talen for Natur og Vand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis (ydelsesaftalen for Arktis). Det bety- der dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den kontinuerte videnopbygning til gavn for alle parter, og dels at disse kompetencer i et vist omfang er samlet på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Insti- tut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMap, der er et kort over areal-anvendelsen, som anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for Naturstyrelsen, under ydel- sesområdet Natur og Vand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning understøtter metoderne til etablering af den arealmatrice, som ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LU- LUCF-sektoren. Inden for denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige område. Inden for indsatsom- rådet ”Xxxxxxxxxxxxxxx vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” under ydelsesaftalen ”Plan- teproduktion”. I forbindelse med de nationale emissionsopgørelser, er der et væsentligt samarbejde med ydelsesafta- lerne for henholdsvis husdyrproduktion og planteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelser, og der arbejdes på at intensivere samarbejdet, således at der sikres en endnu bedre sammenhæng mellem den landbrugsfaglige forskning og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredsef- fekter er et eksempel på synergi og tværfaglighed med inddragelse af ekspertise inden for luftforureningsforskning, mate- matisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelFair (se afsnittet herunder) og det bevilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXX...
Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er igennem mange år opbygget en tæt sammenhæng mellem de forskellige indsatsområder og de forskellige fagligheder der er repræsenteret i leveringen af viden inden for indsatsområderne. Dette gælder inden for ydelsesaftalen "Skov og landskab" hvor der arbejdes sammen på tværs af alle indsatsområderne. Det gælder også i forhold til ydelsesaftalen "ressource- og samfundsøkonomi", hvor der igennem det tidligere Center for Skov, Landskab og Planlægning blev etableret samarbejde mellem IGN og IFRO i forhold til økonomiske analyser og politik inden for skov og landskabsområdet. Der søges løbende muligheder for at inddrage KU's øvrige forskningsgrupper der arbejder med relaterede emner. Der er således et stort fagligt overlap og tværfaglighed i løsningen af indsatsområderne, hvilke resulterer i at en række fagligheder bidrager til 2 eller flere indsatsområder. Skovovervågningen udføres løbende og er knyttet sammen med flere forskningsaktiviteter på tværs af indsatsområder. Data indgår i flere forskningsprojekter samt udvikling og undervisning, hvorved der sikres synergi.
Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis inden for natur, miljø, klima og rådgivningen om råstofrelaterede forhold har mange overlap, og vekselvirkning mellem områderne er helt afgørende for DCE’s mulighed for at yde forskningsbaseret rådgivning. Eksempelvis er der synergi mellem klimamonitering og overvågning af langtidseffekter af minedrift. I forhold til indsatsområdet ”Arktisk klima” er der stor berøringsflade med ydelsesaftalen ”Luft, emissioner og risikovurdering”, og for alle denne ydelsesaftales indsatsområder er der en naturlig berøringsflade til ydelsesaftalen for ”Natur og vand”, f.eks. i forhold til overvågning af arter både terrestrisk og i havmiljøet. Inden for området ”nye kontaminanter” hentes der desuden inspiration fra EU-projektet HBM4EU (Human biomonitoring initiative for Europe), hvor DCE har fokus på analysekemi og samarbejder bredt med forskere fra sundhedsområdet. DCE er co-lead for miljøovervågning i det nye EU-initiativ PARC (Partnership for the assessment of risks from chemicals), hvor der er mulighed for kobling til arktiske overvågningsdata. Flere kemikalie-orienterede projekter, som blev støttet af Nordisk Ministerråd, vil også have relevans for den arktiske kontaminantovervågning, f.eks. projekterne “Prioritization of emerging contaminants for a Nordic screening study” og “Chemical additives in weathered microplastic in the marine environment – occurrence and risks”. I 2021 har der været særligt fokus på internationale synergier som beskrevet nedenfor.
Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. I forhold til rådgivningsdelen arbejder DTU Miljø især sammen med DTU Compute om metoder til beregning af usikker- heder. Der indgår derfor sparring og kvalitetssikring i forbindelse med tolkning af data i projekterne. I forhold til forsk- ningsdelen bidrager DTU Compute med programmering til EASETECH modellen, hvor der udvikles nye metoder, funktio- ner og matematiske muligheder. Ydelsesaftalen bidrager til DTU Xxxxx'x aktiviteter til modeludviklingen, mens selve pro- grammering og DTU Compute's aktiviteter hertil finansieres via midler fra andre projekter.
Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. I forhold til rådgivningsdelen arbejder DTU Xxxxx især sammen med DTU Compute om metoder til beregning af usikkerheder. Der indgår derfor sparring og kvalitetssikring i forbindelse med tolkning af data i projekterne. I forhold til forskningsdelen bidrager DTU Compute med programmering til EASETECH modellen, hvor der udvikles nye metoder, funktioner og matematiske muligheder. Ydelsesaftalen bidrager til DTU Xxxxx'x aktiviteter til modeludviklingen, mens selve programmering og DTU Compute's aktiviteter hertil finansieres via midler fra andre projekter. Derudover arbejder DTU Miljø sammen med Københavns Universitet og DREAM-gruppen i GREASE projektet. Her bidrager DTU Miljø med emissionsfaktorer og genanvendelseskurver for udvalgte materialefraktioner, som skal implementeres i den miljø- og klimaøkonomiske model for dansk økonomi, GrønREFORM.
Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Både AU og KU har et omfattende antal internationale samarbejder og internationale samarbejdsprojekter af relevans for kompetencerne, som dækkes af aftalen om og ressource- og samfundsøkonomi. Eksempler er samarbejde i EU projekter, BONUS projekter samt andre nordiske projekter bl.a. samarbejdet med HELCOMs ekspertnetværk. Idet aftalen dækker fagområderne jordbrugs-, skovbrugs og miljøøkonomi er der en lang tradition for tværvidenskabeligt arbejde og et omfattende net af projektinitierede og uformelle samarbejdsrelationer til de naturvidenskabelige fagom- råder. Dette netværk - og den indsigt i de naturvidenskabelige fagområder – er en central forudsætning for løsning af opgaverne inden for aftalen. Samarbejdet med fx Statens Naturhistoriske Museum, Institut for Geovidenskab og Na- turressourcer og Institut for Planter og Miljø (alle på KU) samt DCE’s naturvidenskabelige forskergrupper og DCA (begge på AU), DTU-Aqua, samt private parter som SEGES, Dansk Skovforening mf. sker løbende i en række projek- ter. Viden og tilgange herfra har en værdifuld synergieffekt med opgaverne på ydelsesaftalen, der muliggør effektiv løsning af de ofte ressourcemæssigt begrænsede opgaver på aftalen. Et yderligere eksempel på dette er det veletab- lerede samarbejde med AUs naturvidenskabelige medarbejdere omkring klima, næringsstoffer og proteinkilder. Der har kun i begrænset omfang været projekter på selve MFVM bevillingen med formel inddragelse af eksterne parter, og ingen, der har trukket økonomiske ressourcer.