Internationale samarbejder. Forskerne i DCA er involveret i mange internationale projekter samt ansøgninger, herunder eksempelvis Horizon 2020. I vedhæftede projektliste kan ses nogle at de forskningsprojekter, der medfinansieres via aftalemidlerne. Med relation til indsatsområdet om Husdyrracernes avl og genetik, har QGG deltaget i NordGen-Husdyrs møder, ligesom der ydes faglig bistand. Der er normalt to årlige møder om bevaring af nordiske husdyrgenetiske ressourcer. Pga. Covid 19 har der kun været afholdt virtuelt møde i NordGen Husdyr den 16 marts 2020. Af samme grund blev et planlagt møde I Bevaringsudvalget den 17. marts 2020 aflyst. AU har ydet bidrag om danske husdyrgenetiske ressourcer til NordGen's "Nordic farm animal gene banks – added value through Nordic cooperation?", ligesom der er givet input til IMAGE case study. Der er givet dansk indspil til NordGen debatartikel. AU er inden for avl og genetik-området også involveret i The European Regional Focal Point (ERFP). Dette foregår bl.a. via deltagelse i møder med faglig indsats i European Regional Focal Point for Animal Genetic Resources (ERFP-AnGR). En gang om året afholdes et specifikt møde om bevaring af europæiske husdyrgenetiske ressourcer. I forbindelse med området om husdyrracernes avl og genetik er der endvidere deltagelse i FABRE-TP, der er en teknologi-platform på tværs af erhverv og europæiske universiteter. Universitetets opgave er at bidrage med input til forskningsstrategier og tekst til EU-opslag. Der er typisk egentlige møder to gange om året. QGG har et veletableret samarbejde med China Ag- ricultural University i Beijing, og fungerer som internationale eksperter i det indiske avlsprogram for kvæg og bøfler. Cen- tret har ledende deltagelse i flere EU-projekter, specielt omkring genomisk selektion for kvæg. QGG er et af de førende forskergrupper på verdensplan mht. udvikling af metoder og software til brug i større avlsprogrammer globalt. Gruppen har et længerevarende forskningsarbejde med internationalt førende avlsselskab for fjerkræ. AU har en ledende position inden for europæisk adfærds- og velfærdsforskning. XXXX blev i 2018 udpeget til at opbygge EU’s første Referencecenter for Dyrevelfærd (EURCAW) i samarbejde med to forskningsinstitutioner i Tyskland og Hol- land. Opgaven blev vundet i konkurrence med andre europæiske konsortier, og over de følgende fem år skal danske forskere således være med til at forbedre kontrollen med dyrevelfærden i de europæiske husdyrbesætninger og rådgive myndigheder i d...
Internationale samarbejder. DCE har deltaget i en række internationale netværk i forbindelse med ydelsesaftalen omkring Luftkvalitet, deposition og modellering: • EMEP (European Monitoring and Evaluation Program) xxx.xxxx.xxx • EIONET (European Environment Information and Observation Network) – EEA reporting • UN-ECE LRTAP Task Force on Measurements and Modelling (TFMM) • CAMS 50 & 84 Copernicus Atmosphere Monitoring Service (DCE is coordinator for organization on data from the Arctic stations and for data assimilation of CAMS84 models) • COST Action CA16109 Chemical On-Line cOmpoSition and Source Apportionment of fine aerosoL, COLOSSAL xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/ • FAIRMODE (Forum for air quality modelling in Europe) xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx.xxxxxx.xx/ • AQUILA (National Air Quality Reference Laboratories and the European Network) xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx/xx/xxxxxx • NordicWelfAir er et 30 millioner NOK forskningscenter inden for luftforurening, sundhed og socio-økonomiske aspekter. Centeret koordineres af medarbejdere fra Institut for Miljøvidenskab. Centeret er finansieret af Norforsk og har deltagelse af de inden for områdets førende forskningsinstitutioner i de Nordiske lande. xxxx://xxxxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxx/ • Netværk mellem nordiske referencelaboratorier Inden for klima og emissionsopgørelser deltager DCE i: • Task Force on Emission Inventories and Projections (TFEIP) under EMEP, som samler eksperter i emissionsopgørelser og fremskrivninger fra alle EMEP-lande og diskuterer videnskabelige spørgsmål relateret til disse emner • Arbejdsgruppe 1 (WG1) under EU’s Climate Change Committee, hvor medlemslandene mødes og diskuterer tekniske spørgsmål relateret til udarbejdelse og rapportering af drivhusgasopgørelsen • FN’s klimatopmøder (COP, SBSTA, SBI) og EU’s arbejdsgrupper i denne forbindelse (IGT, EGMIT) • IPCC’s Emission Factor Database Editorial Board • Nordisk samarbejde. DCE samarbejder med de ansvarlige for drivhusgasopgørelsen i de øvrige nordiske lande gennem et fast årligt møde • DCE deltager desuden i en række nordiske projekter, f.eks. om tungmetaller og POP’er Inden for risikovurdering af bioteknologi deltager DCE i: • COST Action DNAquaNet (xxxx://xxxxxx.xxx/) med fokus på udvikling og implementering af eDNA baserede metoder til overvågning • Cost action 16110 Control of Human Pathogenic Microorganisms in Plant Production Systems • Cost action 18226 New approaches in detection of pathogens and aeroallergens Derudover deltager DCE i en række netværk med relevans både...
Internationale samarbejder. IGN deltager i en række faste internationale samarbejder inden for skov- og landskabsforskningen, herunder i: • International Union of Forest Research Organisations (IUFRO) • European Forest Institute (EFI) • EFINORD - Bioeconomy • Samnordisk Skovforskning (SNS - netværk og projekter, støttet af Nordisk Ministerråd) • TEAK network • Forest Technology Platform (FTP) • World Agroforestry (ICRAF) / Center for International Forestry Research (CIFOR) • Specifikke netværk (eks. Xxxxxxx, Xxxxxxxx, Wood Science and Engineering, Biochar, mfl.) • The Association of European Schools of Planning (AESOP) • IALE – International Association of Landscape Ecology • Euphresco network (research on plant health) • The International Co-operative Programme on Assessment and Monitoring of Air Pollution Effects on Forests (ICP Forests- UNECE) • European National Forest Inventory Network (ENFIN) IGN deltager i en lang række internationale projekter og faglige netværk bl.a. finansieret af EU's forskningspuljer. Dertil har IGN tæt samarbejde med internationale universiteter, bl.a. Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), Norske forskningsgrupper (XXXXX x.fl.), Finland (LUKE og Helsinki Universitet) samt en række universiteter i resten af Europa herunder Cambridge (UK), INRAE (Frankrig), WSL (Schweitz), BOKU (Østrig), flere universiteter i Tyskland (München, Göttingen, Hamborg, Freiburg mv) såvel som stærke forskningsmiljøer i USA, herunder DUKE, og Brasilien. IGN står som vært og medarrangør af flere internationale forsknings- og udviklingskonferencer inden for alle indsatsområder. I løbet af 2022 er der blevet afholdt flere fysiske konferencer efter Corona nedlukningen.
Internationale samarbejder. DTU Miljø har en lang række samarbejder med andre internationale universiteter. Dette sker især ved samarbejde på internationale projekter, hvor man indgår med dele af større forskningssamarbejder, og hvor der udveksles gæsteforskere mellem institutionerne. Et eksempel på dette er EU-projektet “C-PlaNeT”, hvor der er et tæt samarbejde mellem flere Europæiske universiteter, samt udveksling af PhD studerende på tværs af disse. Ligeledes har DTU Miljø et tæt samarbejde med Joint Research Centre (JRC) i Sevilla. Vidensopbygning via projekterne her udnyttes og videreføres i rådgivningsprojekterne inden for ydelsesaftalen. Herudover indgår forskningsgruppen på DTU Miljø i en lang række faglige netværk og sammenhænge, f.eks. ”International Expert Group of Waste and LCA” og ”International Society of Industrial Ecology”, ligesom forskningsgruppen er medarrangør af internationale konferencer inden for fagområdet. I forbindelse med forskningsdelen gennemføres også en lang række eksterne samarbejder. Blandt andet samarbejde med andre universiteter omkring modeludvikling inden for området samt ved at tilbyde kurser til PhD studerende fra andre universiteter (nationale og internationale). De studerende oplæres i brugen af EASETECH modellen, der er under forsat udvikling og indgår som et bærende element i ydelsesaftalen. Modellen er internationalt førende på affaldsområdet og bruges på en lang række internationale universiteter, både via direkte samarbejder, og universiteter der bruger modellen i deres egen forskning og undervisning.
Internationale samarbejder. DCE har en række af internationale samarbejder på det arktiske område, inden for alle indsatsområder under ydelsesaf- talen. Dette strækker sig fra det tætte, organiserede samarbejde gennem Arctic Science Partnership (ASP) (med delta- gelse af bl.a. University of Manitoba, Xxxxxx Xxxxxxx Institute samt Grønlands Naturinstitut) og på klima/luftforurenings- området deltagelse i bl.a. Global Atmosphere Watch (WMO-GAW) til samarbejder relateret til forskellige individuelle forskningsprojekter (Lunds Universitet, Tromsø Universitet, Stockholm Universitet ,The University Centre on Svalbard, University of Alaska, Swedish Agricultural University, University of Helsinki, CSIC in Spain, CNR in Italy m.fl.). Der er desuden indgået et samarbejde med Harbin Institute of Technology (Kina), hvor DCE er repræsenteret i Specialized Committee for Polar Environment and Ecosystems. Endelig er DCE medlem af et nordisk netværk for mikroplast (Nor- disk Ministerråd), under islandsk ledelse. DCE er centralt placeret i de internationale samarbejder under CAFF og AU er Co-lead for hele CBMP programmet i samarbejde med Bureau of Ocean Energy Management, U.S. Department of the Interior. Samarbejdet foregår endvidere i en tæt kobling med CAFF-sekretariatet på Island. Derudover bidrager DCE til koordineringen af Rigsfællesskabets ind- sats i de fire CBMP undergrupper; Terrestrisk, Kyst, Ferskvand og Marin. DCE er Rigsfællesskabets repræsentant i to af de fire undergrupper. Endelig deltager DCE i en række undergrupper under CBMP og i CAFF iøvrigt, herunder gruppen der beskæftiger sig med havfugle og hvordan industrien kan inkludere biodiversitetshensyn i sine aktiviteter (Mainstre- aming Biodiversity). Samarbejdet har bidraget til DCE´s internationale videnskabelige kontakter i relation til arter, biodi- versitet og økosystemer i Arktis. DCE’s deltagelse i EU-projektet GRACE (Integrated oil spill response actions and environmental effects) har givet mange både nationale og internationale kontakter, som forventes udnyttet til videreførelse af arbejdet i form af en opføl- gende ansøgning til EU. Derudover deltager DCE i projektet INTERACT III om samarbejde mellem arktiske forsknings- stationer, som blandt andet er relevant for GEM og CBMP lederskabet. Det internationale samarbejde er særdeles tydeligt i de videnskabelige publikationer, når man ser rækken af institutioner involveret. Mange af disse samarbejder er primært relateret til de forskningsmæssige aktiviteter, men går i bredt omfan...
Internationale samarbejder. Arbejdsgruppe for indrejsende studerende
Internationale samarbejder. Som det fremgår af Bilag 2 deltager instituttets medarbejdere i adskillige internationale arbejdsgrupper og paneler. Dette arbejde skaber værdifulde samarbejder og medvirker til at give danske synspunkter på områderne fødevaresikkerhed og kemisk produktsikkerhed langt større vægt end Danmarks størrelse normalt vil berettige til. Vigtigst i denne sammenhæng er det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, hvor DTU Fødevareinstituttet del- tager i en lang række af organisationens paneler, netværk og arbejdsgrupper. At understøtte EFSA i arbejdet med at sætte sundhed og fødevaresikkerhed centralt i EU´s bæredygtige dagsorden er et emne, som vil fylde mere de kom- mende år. Indenfor fødevarekemi deltager instituttet løbende i samarbejdet i netværket af Europæiske referencelaboratorier både EURL og NRL i andre lande, herunder deltagelse i de årlige møder. Instituttet har siden 2007 været Europæisk referen- celaboratorium for pesticider i cerealier og foder og blev i 2017 udpeget som Europæisk referencelaboratorium på områ- derne for Procesforureninger i fødevarer og for Metaller og Nitrogen-forbindelser i fødevarer og foder. På ernæringsområdet er DTU Fødevareinstituttet især aktiv i nordiske netværk indenfor kostundersøgelser samt mere internationale netværk for kostdatabaser. Desuden er der projektsamarbejder både i regi af EU og Nordisk Ministerråd. På det mikrobiologiske område er instituttet EURL for antibiotikaresistens, hvilket tilsvarende kemi-området giver en mængde internationale samarbejdsrelationer. Desuden er instituttet WHO collaborating center inden for antibiotikaresi- stens og genomics og FAO collaborating center for antibiotikaresistens. Instituttet er på det mikrobielle område desuden involveret i mange internationale samt enkelte globale projekter både som koordinator og som partner. Gennem MedVet- Net, et EU-network of excellence, har DTU Fødevareinstituttet været med til at udforme et EU Joint Program indenfor One Health, og instituttet deltager i en lang række af de projekter, der er startet under dette initiativ.
Internationale samarbejder. AU har et omfattende forskningssamarbejde med internationale universiteter, virksomheder og øvrige organisationer. Forskere fra FOOD deltager i internationale fødevarenetværk som European Sensory Network (ESN), EU teknologiplatformen Food for Life, såvel som en række EU/internationale projekter. AU er partner i EIT Food konsortiet, som består af over 75 partnerne fra 13 europæiske lande, heriblandt førende internationale fødevarevirksomheder, forskningscentre og universiteter. EIT Foods mission er at adressere en række af de helt store globale udfordringer i relation til fødevarer, herunder madspild, globale helbredsproblemer som underernæring og fedme, knaphed på ressourcer, alternative proteiner, reduktion af brugbar landbrugsjord pga. klimaforandringer samt miljøproblemer. EIT Food fungerer som en stærk brobygger for AU i forhold til andre initiativer på europæisk, nationalt og regionalt niveau med henblik på at forstærke indflydelsen/virkningen af AU’s forskning og innovation. AU’s deltagelse i EIT Food placerer Danmark i en dynamisk position inden for dette netværk af organisationer, og inddrager AU’s FOOD økosystem i et globalt agri-food iværksætter system. I løbet af 2022 er DCA gået aktivt ind i flere Horizon Europe projekter og partnerskaber på vegne af institutterne under Tech. Særligt kan det nævnes, at DCA koordinerer EJP Soil, PrepSoil og NATI00NS. Indenfor fødevareområdet er DCA aktiv i projektet FoodPathS, en række af Coordination and Supporting Activities, som skal forberede partnerskabet for Sustainable Food Systems (P-SFS). Projektet og det senere partnerskab skal støtte og finansiere forskning og innovation i bæredygtige fødevaresystemer. DCA er yderligere blevet en del af Core Group i P-SFS, der i foråret skal til at forberede deres project proposal, og derefter vil de blandt andet lede en arbejdspakke, der skal udvikle den trans-europæiske myndighedsbetjening inden for fødevaresystemer. FOOD, MAPP og ICROFS er også en aktiv del af det nye partnerskab.
Internationale samarbejder. Der er betydelig synergi mellem opgaverne på denne kontrakt og forskningsindsatsen på DCE og IFRO. Dette gælder både for Nordiske og EU forskningsprojekter (eksempelvis vandmiljø, økosystemydelser, bioøkonomi og præcisions- jordbrug), fondsfinansierede projekter (eksempelvis skov- og naturforvaltning). Af nyere projekter kan nævnes EU’pro- jekterne ”Robs4crops” og ”Environmental public goods From Farming through Effective Contract Targeting (EFFECT)”, samt projekt for Vejdirektoratet: ”Værdisætning af konsekvenser for natur og rekreative aktiviteter ved anlæg af motor- veje gennem naturområder”. Desuden er der deltagelse i internationale netværk (OECD, The network of Agricultural Economics Research Institutes and Agencies (AERIAS)), samt rådgivningskomitéer som EU Kommissionens rådgi- vende komité for fiskerispørgsmål (Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries, STECF) samt HEL- COMs arbejdsgruppe for økonomiske og sociale analyser (ESA).