Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. For ingen af opgaverne i arbejdsprogrammet for denne ydelsesaftale er der angivet behov for inddragelse af faglige bi- drag fra eksterne parter (tiltag 2-5). For mange af projekterne i ydelsesaftalen inddrages dog på DCE/AU’s eget initiativ en række interessenter.
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. De fleste forskningsaktiviteter på fødevareområdet udføres i samarbejde med industri- og/eller andre forskningspartnere, og der er stort fokus på formidling, udvikling, demonstration og implementering af forskningsresultater til fordel for industri og samfund. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eksternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (virksomheder eller organisationer) var ca. 64 %’, målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. I samarbejdet med fødevarevirksomhederne er der stigende fokus på grøn omstilling i fødevareproduktionen. Reduktion i udledningen af klimagasser, bæredygtig fødevareproduktion, bedre udnyttelse af ressourcer, sidestrømme og madspild samt øget biodiversitet er nogle af de parametre, som der er fokus på. Yderligere er der et reduceret fokus på animalske fødevarer og et øget fokus på nye og alternative proteinkilder, der har et mindre klimaaftryk og samtidig lever op til forbrugernes accept for forskellige plantebaserede fødevarer. Et andet vigtigt fokusområde er forskning, som sigter mod at udnytte madspild fra fødevareproduktionen. I samarbejde med AU har destilleriet Njord startet projektet ’Sustainable Ginventions’. Formålet var at undersøge restvand og fraktioner af smagsgivere og forsøge at finde ud af, hvordan begge dele mest optimalt genanvendes og kommer i spil i nye produkter. Altså, om det faktisk er muligt og kan betale sig at arbejde med en bæredygtig cirkulær produktion, også når det kommer til produkter, der er designet til komplekse og spændende smagsoplevelser. Et andet initiativ i den grønne omstilling er udvikling og implementering af bæredygtig emballage. Særligt hvis denne emballage samtidig kan afhjælpe madspild. Det er, hvad forskere fra FOOD håber at opnå ved at omdanne brødaffald, der er en af de typer af madspild, der påvirker miljøet mest negativt, til emballage. Målsætningen med projektet, som kører i 2022, er at skabe prototyper, der kan fungere som højtydende og fuldt nedbrydeligt emballeringsmateriale, samt at få en forståelse af strukturen og de fysisk- kemiske egenskaber af disse. Det er dog ikke kun vigtigt at gøre vores emballage grønnere. Forbrugerne i de europæiske lande skal blive bedre til at sortere og bortskaffe fødevareemballager på en mere bæredygtig måde. I projektet InformPack, der er finansieret af EIT Food, samarbejder forskere fra AU med en række internationa...
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. Der er under denne ydelsesaftale et projekt, som er markeret med et 5-tal i kolonnen for forventet inddragelse af eksterne parter i arbejdsprogrammet, hvilket indikerer, at styrelsen nedsætter en rådgivende faglig følgegruppe. Det gælder for opgaven omkring grundlag for at vurdere bevaringsstatus for arter og naturtyper under habitatdirektivet under indsatsområdet Arter og tør natur. Danmarks Artikel 17-rapportering til habitatdirektivet blev dog afrapporteret i 2019, og det har i 2022 derfor ikke været relevant med inddragelse af eksterne parter. For mange af projekterne i ydelsesaftalen inddrages i øvrigt på DCE/AU’s eget initiativ en række interessenter.
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. IGN har et omfattende samarbejde med eksterne partnere, hvilke omfatter private lodsejere (skove, naturområder og landmænd) såvel som virksomheder og offentlige myndigheder (ministerier, styrelser, kommuner) og institutter.
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. I forbindelse med rådgivningsopgaverne er der ofte etableret følgegrupper med interessenter, der følger den løbende afrapportering omkring projekterne, hvor der indgår bidrag i form af data og rapporter til brug for arbejdet. Herudover er der normalt direkte samarbejde med virksomheder, der berøreres af projekterne.
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. IGN har et omfattende samarbejde med eksterne partnere, hvilke omfatter private lodsejere (skove, naturområder og landmænd) såvel som virksomheder og offentlige myndigheder (ministerier, styrelser, kommuner) og institutter. Der er blevet afholdt en række nationale konferencer ligesom IGN medarbejdere jævnligt bidrager til offentlige arrangementer, herunder Naturmødet i Hirtshals, Folkemødet på Bornholm samt flere høringer i Folketinget. Konferencer afholdt af IGN omfatter bl.a. ’Skovbrugskonference 2022’, med viden om kulstoflagring og klimatilpasning i skoven, ’Naturforvaltningskonferencen 2022’ om klima-lavbund: Hvordan opnår man i praksis synergi mellem CO2-binding og biodiversitet, samt, et ’Introduktionsmøde: Natur og sundhed for fagprofessionelle’ som gav et indblik i sammenhængen mellem natur og sundhed. Man kan se mere på instituttets hjemmeside xxxxx://xxx.xx.xx/.
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. DCA-institutterne har et bredt samarbejde med såvel danske som internationale partnere fra både det private erhvervsliv og offentlige virksomheder vedr. forskellige former for forsknings- og rådgivningssamarbejde. Ved at mærke alle projek- ter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eksternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma eller organisation) var ca. 62 % på Husdyrområdet målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. Som eksempel kan nævnes, at DCA har et mangeårigt samarbejde med flere repræsentanter fra landbrugserhvervet og varetager således fx i samarbejde med SEGES og Agro Business Park operatørfunktionen for Region Midtjyllands Ud- viklingsprogram for Bioøkonomi. DCA og Agro Business Park samarbejder vedr. en række projekter og har i 2017 indled- ningsvist identificeret 4 særlige indsatsområder, hvorunder der vil blive taget erhvervsrettede initiativer. DCA-institutterne arbejder også sammen med forskellige danske og internationale partnere i en række forskningsprojek- ter herunder fx i Horizon2020-projekter, Innovationsfondsprojekter, GUDP-projekter samt en række afgiftsfondsprojekter hos fx Kvægafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden og Pelsdyrafgiftsfonden. Desuden deltager DCA-personer i bestyrelsesarbejde bl.a. i forskellige landsbrugsorganisationers bestyrelser som fx Videncenter for Svineproduktions forskningsudvalg og afgiftsfondsbestyrelser. En opgørelse fra 2015 viste, at medarbejdere fra DCA-institutterne deltager i over 60 forskellige faste fora, hvori det jord- brugsrelaterede erhvervsliv er repræsenteret herunder forskellige kontaktudvalg for landbrugsplanteområdet samt inden for kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. Som yderligere eksempler kan nævnes deltagelse i sektorudvalg, brancheudvalg, kontaktudvalg, sektorforsøgsudvalg, forskningsudvalg og følgegrupper. For eksempel er der AU/DCA deltagelse i forsk- ningsudvalg, nævn, råd, kompetencegrupper, komiteer, afgiftsfonde, task forces m.m. På det mere strategiske plan inddrager AU/DCA eksterne samarbejdspartnere via sit Rådgivende Panel, der består af repræsentanter fra erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer samt fra MFVM’s styrelser. Pa- nelet har til opgave at rådgive om centrets overordnede vision og strategi, herunder forskningens relevans i forhold til samfundets fremtidige rådgivningsbehov, nationale og internationale ...
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. DTU Fødevareinstituttet har en interessentgruppe for zoonoseområdet, hvor interessenterne repræsenterer erhvervet, detailhandel og forbrugerorganisationer. Der er ligeledes en interessentgruppe for ernæringsområdet med samme kreds af deltagere. Begge grupper holder halvårlige møder, hvor Fødevareinstituttet formidler det faglige grundlag for aktuelle problemstillinger. Instituttet har ligeledes en følgegruppe for Fødevaredatabanken, med deltagelse af Dansk Industri samt Landbrug og Fødevarer. Følgegruppen har specifikt til formål at rådgive om gennemførelse af analyseprojekter til Fødevaredatabanken. På rådgivningsområdet har DTU Fødevareinstituttet samarbejde med Aarhus Universitet om gennemførelse af Sanitary Survey i forbindelse med akvatisk produktion. I arbejdet med handlingsplanen for Salmonella Dublin har der været et forbilledligt godt samarbejde med Københavns Universitet og erhvervet.
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. Der er under denne ydelsesaftale fem projekter, som er markeret med et 5-tal i kolonnen for forventet inddragelse af eks- terne parter, hvilket indikerer, at styrelsen nedsætter en rådgivende faglig følgegruppe. Det gælder for hhv. 1 opgave omkring grundlag for at vurdere bevaringsstatus for arter og naturtyper under habitatdirektivet under indsatsområdet Ar- ter og tør natur samt 4 opgaver omkring marine virkemidler under indsatsområdet Hav og fjord. For opgaven omkring bevaringsstatus har følgegruppen haft deltagelse af DCE og MFVM og for skovenes vedkommende også IGN-KU. Føl- gegruppen har diskuteret principper for valg af indikatorer og metoder til opskalering af kortlægningsresultater med hen- blik på Danmarks Artikel 17-rapportering til habitatdirektivet i foråret 2019. For hele indsatsen omkring de marine virke- midler (addendum projekter) er der nedsat en samlet følgegruppe af projektpartnere (AU, DTU-Aqua) og MFVM-delta- gere, som løbende har mødtes og diskuteret status for virkemidlernes vidensgrundlag, planer og udfordringer for de for- skellige virkemidler samlet. Der er udarbejdet notater vedr. status for kulturbanker og muslingeopdræt. Interessenter har endnu ikke været inddraget, men der planlæges en høring af interessenter i 2020. For mange af projekterne i ydelsesaftalen inddrages i øvrigt på DCE/AUs eget initiativ en række interessenter. Tabel 6 viser niveauet af formaliseret inddragelse af eksterne parter.
Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. Der en del eksempler på projekter med inddragelse af eksterne interessenter og samarbejdspartnere, eksempelvis opgaverne vedr. landbugsfremskrivning, bioøkonomi, vandmiljø, og pesticidhandlingsplan. Antal opgaver i arbejdsprogrammet m. inddragelse af faglige bi- drag fra eksterne parter (tiltag 2-5) jf. modellen i rammeaftalen. 2021 2020 2 2 2019 2018 3 3 2017 2 2