Samarbejdsområder eksempelklausuler

Samarbejdsområder. Samarbejdet inden for satellitbaseret navigation og tidsbestemmelse omfatter følgende områ- der: videnskabelig forskning, industriel produktion, uddannelse, anvendelse, tjeneste- og markeds- udvikling, handel, frekvensspørgsmål, integritetsspørgsmål, standardisering og certificering samt sikkerhed. Parterne kan tilpasse denne liste ved en afgørelse efter den mekanisme, der er fastsat i artikel 14.
Samarbejdsområder. Samarbejdet kan, udover udvekslingen af oplysninger, i overensstemmelse med Europols op- gaver, som angivet i Europols retlige ramme, navnlig omfatte udveksling af specialviden, ge- nerelle situationsrapporter, resultater af strategiske analyser, oplysninger om efterforsknings- procedurer, oplysninger om kriminalpræventive metoder, deltagelse i fælles efterforsknings- hold og træningsaktiviteter samt rådgivning og støtte til efterforskning i konkrete sager.
Samarbejdsområder. 1. For at opfylde målene med samarbejdet på fiskeriområdet på grundlag af de nævnte principper skal samarbejdet bl.a. omfatte forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne, forvaltning af fartøjer, ordninger for håndtering af fangsten, finansielle og handelsmæssige foranstaltninger samt udvikling af fiskeri og fiskevarer og marin akvakultur. 2. Fællesskabet vil bidrage til mobilisering af ressourcerne med henblik på gennemførelse af det nævnte samarbejde på nationalt og regionalt plan, herunder støtte til regional kapacitetsopbygning. Herudover bidrager Fællesskabet til de tiltag, der er nævnt i afsnittet om finansielle og handelsmæssige foranstaltninger, samt til udviklingen af en særlig infrastruktur for fiskeri og marin akvakultur. a) Forvaltning og bevarelse af fiskeressourcer 3. Til bestemmelse af bæredygtige fangstmængder, fiskerikapacitet og andre forvaltningsstrategier anvendes forsigtighedsprincippet for at forebygge eller afhjælpe uønskede resultater såsom overkapacitet og overfiskning samt uønskede virkninger for økosystemer og småfiskeri. 4. Hvert enkelt ØAF-partnerland kan træffe passende foranstaltninger, herunder sæson- og redskabsrestriktioner, for at beskytte sine territoriale farvande og sikre små- og kystfiskeriets bæredygtighed. 5. Parterne forventes at fremme alle berørte ØAF-partnerlandes medlemskab af IOTC (Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean) og andre relevante fiskeriorganisationer. Disse lande bør sammen med Fællesskabet koordinere forvaltningen og bevarelsen af alle fiskearter, herunder tun og makrelfisk, og lette relevant forskning. 6. Foreligger der ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til, at den kompetente nationale myndighed kan fastsætte tærskler og målmængder for bæredygtig fangst i en eksklusiv økonomisk zone, giver begge parter i samråd med den kompetente nationale myndighed og sammen med IOTC samt, hvis det er relevant, andre regionale fiskeriorganisationer, deres støtte til de fornødne videnskabelige undersøgelser. 7. Parterne er enige om at træffe passende foranstaltninger, hvis en forøget fiskeriindsats fører til fangstmængder, som ligger over den bæredygtige målmængde som fastsat af den kompetente nationale myndighed. 8. For at bevare og forvalte fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande sikrer Fællesskabet og kyst-ØAF-partnerlandene, at fartøjer, der fører deres flag, overholder de relevante nationale, regionale og subregionale fiskeriforvaltningsforanstaltninger og hertil relaterede...
Samarbejdsområder. 1. Samarbejdet inden for satellitbaseret navigation og tidsbestemmelse omfatter følgende områ- der: radiofrekvenser, videnskabelig forskning og uddannelse, industrisamarbejde, handel og mar- kedsudvikling, standarder, certificering og forskrifter, udvikling af globale og regionale jordbasere- de GNSS-forstærkningssystemer, sikkerhed, erstatningsansvar og dækning af omkostninger. Parter- ne kan ændre denne liste ved fælles overenskomst. 2. Hvis begge parter ønsker det, kan samarbejdet udvides til at omfatte: 2.1. følsomme Galileo-teknologier og varer underlagt eksportkontrolforskrifter i EU, EU's og ESA's medlemsstater, ordningen om kontrol af missilteknologi og Wassenaar-arrangementet, samt kryptografi og væsentlige informationssikkerhedsteknologier og -varer,
Samarbejdsområder. Samarbejdet kan foruden udveksling af oplysninger omfatte alle de resterende Europol-opgaver, som er nævnt i konventionen, særlig udveksling af specialviden, generelle situationsrapporter, oplysning om politimæssig efterforskning, oplysning om metoder til kriminalitetsforebyggelse, deltagelse i uddannelsesaktiviteter samt rådgivning og bistand vedrørende enkeltundersøgelser.
Samarbejdsområder. Aftalen fritstiller parterne til også at indgå samarbejdsaftaler med andre universiteter, institutioner og organisationer. Som udgangspunkt kan der indledes et samarbejde på følgende områder: Sikring af sygeplejerskeuddannelsens udviklingsbasering og forskningstilknytning ved at Universitetets forskere og skolens undervisere kan aftale at samarbejde omkring iværksættelse, gennemførelse og evaluering af hele eller dele af fagudviklingsforløb (arbejdsgrupper, workshops og seminarer) samt drøfte implikationerne for skolens curriculum.
Samarbejdsområder. I de mere specifikke samarbejdsaftaler er de områder, der samarbejdes om, f.eks. konfe- renceafholdelse direkte nævnt, i andre mere generelle aftaler, nævnes konkrete områder ikke, men der har udviklet sig en praksis, der indebærer tilbagevendende samarbejde. I tabel 4.1 er oplysningerne fra spørgeskemaerne samlet. Det var oprindeligt tanken, at lave en analyse med udgangspunkt i antal aftaler, men da aftalerne er meget forskellige1, er vurderingen, at det centrale er om, der samarbejdes om et bestemt område, og ikke antal- let af samarbejdsprojekter indenfor en bestemt kategori for den enkelte institution.
Samarbejdsområder. 1. Parterne har udpeget følgende samarbejdsområder: – videnskab – teknologi – jordobservation, – navigation – kommunikation via satellit – bemandet rumfart og mikrogravitet – løfteraketter – rumrelateret frekvenspolitik. 2. Parterne kan udpege og udvikle nye samarbejdsområder.
Samarbejdsområder. Med det udgangspunkt ser KK stor nytteværdig ved et samarbejde med ITU i bestræbelserne på at nå kommunens ambitiøse mål på it- og digitaliseringsområdet. Nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer skabes ofte i grænsefeltet mellem flere parter. Det langsigtede perspektiv med aftalen er derfor at skabe et forpligtende samarbejde mellem parterne og gennemføre forsknings- og uddannelsesforløb samt konkrete projektforløb med udgangspunkt i KK’s aktiviteter, der bidrager til at konsolidere, udvikle og effektivisere KK’s it og digitalisering.