Common use of Sammenfatning Clause in Contracts

Sammenfatning. Da vurderingen af, om kommunen har varetaget saglige hensyn, i udgangspunktet er objektiv, bliver det afgørende, om kommunen kan påvise en saglig begrundelse, der kan bære udbygningsaftalens vilkår. For det første må kommunens ønske om at indgå udbygningsaftalen med vilkår om grund- ejers bidrag være båret af et planlægningsmæssigt relevant hensyn. Kommunens privatøkonomiske interesser kan derimod ikke begrunde et vilkår om grundejers bidrag i en udbygningsaftale. Hvad der udgør saglige hensyn i relation til udbygningsaftaler må ses i sammenhæng med kravet i planlo- vens § 21 b, stk. 3, hvorefter grundejer alene kan bidrage til anlæg der er nødvendige for at virke- liggøre planlægningen. Det er således alene et planlægningsmæssigt relevant hensyn, der samtidig er nødvendigt for at sikre den konkrete udbygning, der kan varetages ved vilkår om grundejers bi- drag i en udbygningsaftale. Hvor en udbygningsaftale indgås efter planlovens § 21 b, stk. 2, nr. 2 og 3, kan kommunen således ikke kræve bidrag til kvalitetsmæssig forbedring af infrastruktur, der ikke er nødvendigt som følge af den aktuelle udbygning, uden selv at bidrage til denne del af anlægget. Hvis et anlæg består i en kvalitetsmæssig opgradering, der ikke samtidig kan anses for nødvendig, må dette være et ønske fra grundejer selv efter § 21 b, stk. 2, nr. 1. 404 Se om begrebet ”normativ modvægt” i Xxxxxxx Xxxxxxx, Forvaltningskontrakter, 2021, s. 427 405 Se princippet i aftalelovens § 1, 1. pkt smh. § 36. Se hertil for princippernes anvendelse udenfor aftalelovens anven- delsesområde, Xxxxxx og Ulfbeck, Lærebog i aftaleret, 2014, s. 115 Lighedsgrundsætningen, forbuddet mod skøn under regel og proportionalitetsprincippet sætter også grænser for grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale. Efter lighedsgrundsætningen må det kræves, at kommunen har en konsistent praksis for indgåelsen af udbygningsaftaler og vægter sine hensyn på ensartet måde. Det er dog muligt for kommunen at ændre praksis. Hensynet til at sikre både den nødvendige sammenhæng mellem grundejers udbygning og infrastrukturanlægget og pro- portionalitetsprincippets overholdelse medfører formentlig, at kommunen er afskåret fra helt at sæt- te sit skøn mht. udbygningsaftalers indhold under regel. Hensyn til forudsigelighed, ligebehandling og administrativ konveniens taler omvendt for, at kommunen kan have en intern praksis for, hvor- dan den anvender udbygningsaftaler i kommunen. Proportionalitetsprincippet skal også overholdes ved kommunens indgåelse af udbygningsaftaler, men anvendelsesrummet for princippet er forment- lig begrænset, som følge af at der er tale om en gensidig aftale, hvor begge parter må anses for "stærke". Som følge af kommunens monopol på sin ydelse består der dog en indgroet asymmetri i udbygningsaftalen som aftaleform, hvorfor proportionalitetsprincippet kan komme til at spille en selvstændig rolle, når fremtidig retspraksis skal fastlægge grænserne for grundejers hovedydelse.

Sammenfatning. Da vurderingen afNår Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018 aktualiseres en række spørgsmål om ansvarsfordeling og -regulering mellem den dataansvarlige og databehandleren. I denne artikel sondres der mellem tre former for tab og økonomisk ansvar, om kommunen nemlig (i) bødeansvar, (ii) inter partes ansvar, og (ii) krav fra datasubjekter. Bødeansvaret har varetaget saglige hensyn, den dataansvarlige og databehandleren i udgangspunktet er objektiv, bliver det afgørende, om kommunen kan påvise en saglig begrundelse, der kan bære udbygningsaftalens vilkår. For det første må kommunens ønske om at indgå udbygningsaftalen med vilkår om grund- ejers bidrag være båret henhold til dansk ret ikke mulighed for regulere og fordele mellem sig som følge af et planlægningsmæssigt relevant hensyn. Kommunens privatøkonomiske interesser kan derimod ikke begrunde et vilkår om grundejers bidrag i en udbygningsaftale. Hvad der udgør saglige hensyn i relation til udbygningsaftaler må ses i sammenhæng med kravet i planlo- vens straffelovens § 21 b50, stk. 3. Det skal samtidig nævnes, hvorefter grundejer alene at bøder (kun) vil blive udstedt til den part, der har forsømt sine forpligtelser, og at parterne ikke hæfter for hinandens bøder. Såfremt et bødeansvar kan bidrage overvæltes efter udenlandsk ret, kan en dansk domstol sandsynlig- vis afvise at fuldbyrde et sådant krav ud fra ordre public betragtninger. Da inter partes ansvaret falder uden for Forordningen, vil det være de almindelige regler for ansvarsfordeling og -regulering, der gælder. I dansk ret er udgangspunktet, at parterne i kommercielle forhold frit kan aftale en sådan regulering og fordeling, dog med forbehold for eksempelvis grov uagtsomhed og fortsæt. Kravene fra datasubjekter giver anledning til anlæg der er nødvendige for at virke- liggøre planlægningende fleste uafklarede spørgsmål og overvejelser. Det er således alene et planlægningsmæssigt relevant hensynblandt andet uklart (i) om tortgodtgørelse er omfattet af Forordningens artikel 82, stk. 1, og (ii) hvad der samtidig ligger i begrebet ”andres del af ansvaret” i artikel 82, stk. 5, i tilfælde af solidarisk ansvar, herunder om der – som tilfældet er nødvendigt for at sikre den konkrete udbygningi dansk ret – kan tages hensyn til ansvarsforsikringsdækning, der kan varetages ved vilkår om grundejers bi- drag i en udbygningsaftalejf. Hvor en udbygningsaftale indgås efter planlovens erstatningsan- svarslovens § 21 b25, stk. 2, nr2. 2 og 3pkt. Der er endvidere ikke i Forordningen taget stilling til, kan kommunen således ikke kræve bidrag til kvalitetsmæssig forbedring af infrastruktur, der ikke er nødvendigt som følge af den aktuelle udbygning, uden selv at bidrage til denne del af anlægget. Hvis et anlæg består i en kvalitetsmæssig opgradering, der ikke samtidig kan anses for nødvendig, må dette være et ønske fra grundejer selv efter § 21 bom artikel 82, stk. 25, nr. 1. 404 Se om begrebet ”normativ modvægt” i Xxxxxxx Xxxxxxx, Forvaltningskontrakter, 2021, s. 427 405 Se princippet i aftalelovens § 1, 1. pkt smh. § 36. Se hertil for princippernes anvendelse udenfor aftalelovens anven- delsesområde, Xxxxxx kan fraviges ved aftale mellem den dataansvarlige og Ulfbeck, Lærebog i aftaleret, 2014, s. 115 Lighedsgrundsætningen, forbuddet mod skøn under regel og proportionalitetsprincippet sætter også grænser for grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale. Efter lighedsgrundsætningen må det kræves, at kommunen har en konsistent praksis for indgåelsen af udbygningsaftaler og vægter sine hensyn på ensartet mådedatabehandleren. Det er dog muligt forfatternes vur- dering, at en sådan regresaftale om fordeling af det solidariske ansvar over for kommunen datasubjekterne formentlig er mulig. I de tilfælde, hvor kun én af parterne er ansvarlig, har parterne i princippet også mulighed for at ændre praksisaftale en overvæltning af ansvaret over for datasubjekterne, men det må forventes, at domstolene vil nære stor betænkelighed ved at lægge vilkår om overvæltning til grund, medmindre grundlaget er tilstrækkeligt klart og rimeligt. Hensynet De ”almindelige” begrænsninger i hen- hold til dansk ret vedrørende grov uagtsomhed og fortsæt samt om incitament til at sikre både den nødvendige sammenhæng mellem grundejers udbygning opfylde sine forpligtelser vil fortsat gælde. Når parterne regulerer og infrastrukturanlægget fordeler ansvaret imellem sig, bør de nøje holde sig betydningen og pro- portionalitetsprincippets overholdelse medfører formentligvirkningen af et aftalt ansvarsloft (cap) og en skadesløsholdelse for øje. For så vidt angår tilfælde, hvor kun én af parterne er ansvarlig, kan det ikke antages, at kommunen den ansvarlige part kan benytte et ansvarsloft af- talt som led i en ansvarsbegrænsning til at overvælte sit eget ansvar til den anden part. Er parterne solidarisk ansvarlige, er afskåret fra helt at sæt- te sit skøn mhtdet usikkert, om et generelt ansvarsloft vil kunne danne grundlag for (omvendt) regres. udbygningsaftalers indhold under regel. Hensyn til forudsigelighed, ligebehandling og administrativ konveniens taler omvendt forHvis det er hensigten, at kommunen kan have der skal være regres eller ske overvæltning i forhold til krav fra datasubjekterne, bør parterne derfor supplere an- svarsbegrænsningerne med en intern praksis for, hvor- dan den anvender udbygningsaftaler i kommunenbestemmelse om skadesløsholdelse. Proportionalitetsprincippet skal også overholdes ved kommunens indgåelse af udbygningsaftaler, men anvendelsesrummet for princippet er forment- lig begrænset, som følge af at der er tale om Der vil endvidere nok være en gensidig aftale, hvor begge parter må anses for "stærke". Som følge af kommunens monopol på sin ydelse består der dog en indgroet asymmetri i udbygningsaftalen som aftaleform, hvorfor proportionalitetsprincippet kan komme tilbøjelighed til at spille fortolke en selvstændig rollealmin- deligt (generelt) formuleret skadesløsholdelsesbestemmelse indskræn- kende, når fremtidig retspraksis skal fastlægge grænserne således at den ikke finder anvendelse på krav, for grundejers hovedydelsehvilke modta- geren af skadesløsholdelsen (også) har et selvstændigt ansvar. Parterne bør derfor sikre sig, at ordlyden af skadesløsholdelse er tilstrækkelig klar og præcis i lyset af parternes faktiske intentioner.

Sammenfatning. Da vurderingen afDet skal indledningsvist bemærkes, om kommunen at nærværende notat alene forholder til betingelserne ved fastlæggelse af garantiprovisionens størrelse indenfor rammerne af vandsektorloven og EU- Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02). Der er således, eksempelvis, ikke taget stilling til i hvilket omfang Frederikssund Kommune i henhold til den kommunale lånebekendtgørelse, kommunalfuldmagten eller anden lovgivning m.v. har varetaget saglige hensynmulighed for at stille kommunegaranti for det konkrete lån. Frederikssund Kommune skal ved garantistillelse overfor Novafos Vand Frederikssund A/S op- kræve en markedskonform garantiprovision. Idet Novafos Vand Frederikssund A/S ikke omfattes af SMV-begrebet kan garantiprovisionen ikke fastlæggelse med afsæt i de såkaldte Safe-Harbour satser, som indeholdt i udgangspunktet afsnit 3.3. i Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02). Frederikssund Kommune skal i stedet fastlægge den markedsmæssige garantiprovision ud fra et markedsøkonomisk investorprincip og herved fastsætte provisionen ud fra prisen for en sam- menlignelig garanti på de finansielle markeder. I det omfang en sådan pris ikke kan afdækkes (hvilket ikke er objektivmuligt, bliver da det afgørendealene er kommuner m.v. som kan stille garanti overfor Kommu- neKredit) følger det videre af Kommissionens meddelelse, om kommunen at garantiprovisionen skal fastlægges således, at de samlede finansielle omkostninger inkl. garantiprovision svarer til de finansielle omkostninger ved optagelse af et sammenligneligt lån uden garanti. Notatets formål er således at belyse, hvorledes Frederikssund Kommune, med afsæt i afsnit 3.2 (”individuelle garantier”) i EU Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02) kan påvise fastlægge en saglig begrundelsemarkedskonform garantiprovision for at stille garanti for Novafos Vand Frederikssund A/S. Det skal videre bemærkes, at der ikke i nærværende notat er foretaget en afdækning af en konkret markedspris for den kommunale garantistillelse ved indhentelse af en garanti fra en kommerciel tredjemand. Dette allerede fordi det alene er Kommuner m.v., som kan stille ga- ranti overfor KommuneKredit. Det følger videre af Kommissionens meddelelse, at garantipro- visionen skal fastlægges således, at de samlede finansielle omkostninger inkl. garantiprovision svarer til de finansielle omkostninger ved optagelse af et sammenligneligt lån uden garanti. Lån optaget på offentlige vilkår hos KommuneKredit afviger væsentligt fra lån som kan optages i markedet, primært grundet offentlig garantistillelse, der kan bære udbygningsaftalens vilkår. For det første må kommunens ønske om at indgå udbygningsaftalen giver mulighed for 100% belåning med vilkår om grund- ejers bidrag være båret løbetider og kredittilsagn på op til 40 år uden betaling af et planlægningsmæssigt relevant hensynadministrationsbidrag. Kommunens privatøkonomiske interesser Med henblik på at skabe et sammenligneligt grundlag anvender vi som udgangspunkt markedsdata med afsæt i finansielstatistik fra nationalbanken i kombination med et sammenligneligt synte- tisk lån, hvorved forskellen i finansieringsomkostningerne mellem et kommunegaranteret lån ved KommuneKredit og et sammenligneligt syntetisk lån kan derimod synliggøres. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret sel- skab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. De anvendte markedsdata m.v. er baseret på Nationalbankens finansielle statistik om bidrags- satser og effektive rente ved realkreditbelåning samt effektive renter for bankers erhvervslån. Der er endvidere foretaget en vægtning af selskabets gældsstruktur sammenholdt med værdien af de underliggende materielle anlægsaktiver. Baseret på de bagvedliggende beregninger m.v. vil Frederikssund Kommune ved fastsæt- telse af en garantiprovision på 0,920% have elimineret forskellen mellem finansieringsom- kostningerne ved de garanterede lån og optagelsen af et syntetisk lån svarende hertil. I det omfang Frederikssund Kommune tidligere har indregnet en løbende stiftelsesprovision (og således ikke begrunde opkrævet denne ved garantistillelsen) medregnes et vilkår om grundejers bidrag tillæg på 39.834 kr. (svarende til en sats på 0,953%) Vi skal henvise til afsnit 4 i en udbygningsaftale. Hvad der udgør saglige hensyn i relation til udbygningsaftaler må ses i sammenhæng med kravet i planlo- vens § 21 b, stk. 3, hvorefter grundejer alene kan bidrage til anlæg der er nødvendige vores notat for at virke- liggøre planlægningende nærmere forudsætninger og den specifikke beregning m.v. Det bemærkes, at ovenstående alene er således en anbefaling. Beslutningen om den endelige fastsæt- telse beror hos Kommunen. Det bemærkes videre, at vi ikke har foretaget en kommerciel af- vejning, som alene et planlægningsmæssigt relevant hensyn, der samtidig er nødvendigt for at sikre den konkrete udbygninggarantistiller, der kan varetages ved vilkår om grundejers bi- drag i en udbygningsaftaledvs. Hvor en udbygningsaftale indgås efter planlovens § 21 b, stk. 2, nr. 2 og 3Kommunen, kan kommunen således ikke kræve bidrag til kvalitetsmæssig forbedring af infrastruktur, der ikke er nødvendigt som følge af den aktuelle udbygning, uden selv at bidrage til denne del af anlægget. Hvis et anlæg består foretage i en kvalitetsmæssig opgradering, der ikke samtidig kan anses for nødvendig, må dette være et ønske fra grundejer selv efter § 21 b, stk. 2, nr. 1. 404 Se om begrebet ”normativ modvægt” i Xxxxxxx Xxxxxxx, Forvaltningskontrakter, 2021, s. 427 405 Se princippet i aftalelovens § 1, 1. pkt smh. § 36. Se hertil for princippernes anvendelse udenfor aftalelovens anven- delsesområde, Xxxxxx og Ulfbeck, Lærebog i aftaleret, 2014, s. 115 Lighedsgrundsætningen, forbuddet mod skøn under regel og proportionalitetsprincippet sætter også grænser for grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale. Efter lighedsgrundsætningen må det kræves, at kommunen har en konsistent praksis for indgåelsen af udbygningsaftaler og vægter sine hensyn på ensartet måde. Det er dog muligt for kommunen at ændre praksis. Hensynet til at sikre både den nødvendige sammenhæng mellem grundejers udbygning og infrastrukturanlægget og pro- portionalitetsprincippets overholdelse medfører formentlig, at kommunen er afskåret fra helt at sæt- te sit skøn mht. udbygningsaftalers indhold under regel. Hensyn til forudsigelighed, ligebehandling og administrativ konveniens taler omvendt for, at kommunen kan have en intern praksis for, hvor- dan den anvender udbygningsaftaler i kommunen. Proportionalitetsprincippet skal også overholdes ved kommunens indgåelse af udbygningsaftaler, men anvendelsesrummet for princippet er forment- lig begrænset, som følge af at der er tale om en gensidig aftale, hvor begge parter må anses for "stærke". Som følge af kommunens monopol på sin ydelse består der dog en indgroet asymmetri i udbygningsaftalen som aftaleform, hvorfor proportionalitetsprincippet kan komme til at spille en selvstændig rolle, når fremtidig retspraksis skal fastlægge grænserne for grundejers hovedydelseforbindelse her- med.

Sammenfatning. Da Det fremgår af pbl. § 17-3, 3. led, at grundejers bidrag i en udbygningsaftale alene kan angå tiltag der er nødvendiggjort af og forholdsmæssigt med grundejers udbygning. De hensyn der sagligt kan varetages i vurderingen af, om kommunen har varetaget saglige hensynet anlæg er nødvendigt, er interesserne i udgangspunktet er objektiv, bliver det afgørende, om kommunen kan påvise en saglig begrundelse, der kan bære udbygningsaftalens vilkår. For det første må kommunens ønske området eller ønsket om at afhjælpe skadevirkninger eller ulemper. Hertil må tiltaget være ”funksjonelt og planfaglig nødven- dig”. Udbygningen må skabe et direkte behov for tiltaget sådan, at der består en ”relevant og nær” sammenhæng mellem den konkrete udbygning og tiltaget. Også nærmiljøets behov og øvrige su- meffekter kan indgå udbygningsaftalen med vilkår om grund- ejers bidrag være båret i vurderingen af, hvilke tiltag der som følge af et planlægningsmæssigt relevant hensyn. Kommunens privatøkonomiske interesser kan derimod ikke begrunde et vilkår om grundejers bidrag i en udbygningsaftale. Hvad der udgør saglige hensyn i relation til udbygningsaftaler udbygningen er behov for, men behovet må ses i sammenhæng med kravet i planlo- vens § 21 b, stk. 3, hvorefter grundejer alene kan bidrage til anlæg der er nødvendige for at virke- liggøre planlægningen. Det er således alene et planlægningsmæssigt relevant hensyn, der samtidig er nødvendigt for at sikre enten udløses eller forstærkes af den konkrete udbygning. Hertil kan tiltagets art og placering i forhold til udbygningen få betydning for, der kan varetages ved vilkår om grundejers bi- drag i en udbygningsaftale. Hvor en udbygningsaftale indgås efter planlovens § 21 b, stk. 2, nr. 2 og 3, kan kommunen således ikke kræve bidrag til kvalitetsmæssig forbedring af infrastruktur, der ikke er nødvendigt som følge af den aktuelle udbygning, uden selv at bidrage til denne del af anlægget. Hvis et anlæg består i en kvalitetsmæssig opgradering, der ikke samtidig anlægget kan anses for nødvendignødvendigt. At kommunen på forhånd har planlagt tiltaget, kan både tale imod at der er foretaget en konkret vurde- ring, men tale for, at der består et nødvendigt behov. Hvis også kommunen bidrager til projektet og ydelserne således kan anses for ”gensidige” får nødvendighedskravet mindre betydning. Hertil har kommunen formentlig også et vidt skøn når det kommer til at vurdere, om et tiltag er nødvendigt - blot behovet for tiltaget synes at have en saglig sammenhæng med udbygningen og vurderingen sker på et oplyst grundlag. Grundejers bidrag må dette også være et ønske fra grundejer selv efter § 21 bforholdsmæssigt med udbygningen og kommunens bidrag og belastning af kommunen. Dette krav er dog formentlig også hurtigt opfyldt, stkhvor kommunen bidrager til anlægget. 2Set i forhold til norsk ret er det i dansk ret langt mere uklart, nr. 1. 404 Se om begrebet ”normativ modvægt” i Xxxxxxx Xxxxxxx, Forvaltningskontrakter, 2021, s. 427 405 Se princippet i aftalelovens § 1, 1. pkt smh. § 36. Se hertil for princippernes anvendelse udenfor aftalelovens anven- delsesområde, Xxxxxx og Ulfbeck, Lærebog i aftaleret, 2014, s. 115 Lighedsgrundsætningen, forbuddet mod skøn under regel og proportionalitetsprincippet sætter også hvilke grænser der kan sættes for grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale. Efter lighedsgrundsætningen må det kræves, at kommunen har en konsistent praksis for indgåelsen De her fremhævede retlige argumenter vil dog for- mentlig tilsvarende kunne tillægges vægt ved vurdering af udbygningsaftaler og vægter sine hensyn på ensartet måde. Det er dog muligt for kommunen at ændre praksis. Hensynet til at sikre både den nødvendige sammenhæng mellem grundejers udbygning og infrastrukturanlægget og pro- portionalitetsprincippets overholdelse medfører formentlig, at kommunen er afskåret fra helt at sæt- te sit skøn mht. udbygningsaftalers indhold under regel. Hensyn til forudsigelighed, ligebehandling og administrativ konveniens taler omvendt for, at kommunen kan have en intern praksis for, hvor- dan den anvender udbygningsaftaler i kommunen. Proportionalitetsprincippet skal også overholdes ved kommunens indgåelse af udbygningsaftaler, men anvendelsesrummet for princippet er forment- lig begrænset, som følge af at der er tale om en gensidig aftale, hvor begge parter må anses for "stærke". Som følge af kommunens monopol på sin ydelse består der dog en indgroet asymmetri i udbygningsaftalen som aftaleform, hvorfor proportionalitetsprincippet kan komme til at spille en selvstændig rolle, når fremtidig retspraksis skal fastlægge grænserne for grundejers hovedydelsehovedydelse efter dansk ret.