Bevisbyrde. 1. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden med hensyn til, om det digitale indhold eller den digitale tjeneste er leveret i overensstemmelse med artikel 5.
Bevisbyrde. Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at en aftale ikke er en forbrugeraftale. Det betyder, at entreprenøren skal godtgøre, at det arbejde, der skal udføres, ikke er til privat brug. Hvis det er forbrugerens rådgiver, der udbyder arbejdet, vil det være forbrugerens rådgiver, der har bevisbyrden for, at der ikke er tale om en forbrugeraftale. Det vil være tilfældet, hvis fx forbrugeren har indgået aftale med en arkitekt om, at denne laver tegninger til en tilbygning, og rådgiveren herefter indhenter tilbud fra forskellige entreprenører om selve arbejdets udførelse.
Bevisbyrde. I almindelighed påhviler bevisbyrden den, der har haft bedst mulighed for at sikre sig beviset eller som påstår noget, der afviger fra det sædvanlige. En part, der har købt et formuegode, vil således i almindelighed blive pålagt bevisbyrden for, at der er betalt for det pågældende formuegode. Men derudover kan det i loven være angivet, hvem bevisbyrden påhviler.13 Når det eksempelvis i ligningslovens § 9 D, hedder ”Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, ...” er der med brugen af ordet ”godtgør” signaleret, at bevisbyrden påhviler den skattepligtige.
Bevisbyrde. 3.1 Anklagemyndigheden har ikke løftet sin bevisbyrde
Bevisbyrde. AB bygger på almindelige bevisbyrderegler, hvorefter som udgangspunkt den, der fremsætter et krav, om fornødent skal kunne bevise, dels at kravet er fremsat, dels at kravet er berettiget. Bevis for fremsættelsen kan lettest ske gennem skriftlighed. I forbindelse med entreprenørens mangelsansvar indtræder dog en art omvendt bevisbyrde for entreprenøren: Det er bygherrens sag at bevise, at der er svigt ved arbejdsudførelsen, dvs. at denne uanset årsagen til afvigelsen afviger fra, hvad der må forventes ud fra aftalen, dens forudsætninger, offentlige byggeforskrifter eller god byggeskik. Herefter har entreprenøren bevisbyrden for, at dette svigt ikke er en mangel, dvs. ikke skyldes entreprenørens fejl eller forsømmelse eller forhold, entreprenøren bærer risikoen for. Hvis det konstateres, at der er et svigt ved arbejdsudførelsen, vil der således i almindelighed foreligge en mangel. Fra det netop anførte kan ikke drages den slutning, at entreprenøren kommer til at bære ansvaret for projektfejl i tilfælde, hvor det er uafklaret, om svigtet skyldes en projektfejl eller et svigt ved arbejdsudførelsen. I visse tilfælde stilles en part bevismæssigt svagere ved at undlade at deltage i AB-hjemlede aktiviteter. Dette gælder således aflevering ( § 29, stk. 3), eftersyn (§ 39, stk. 4) og registrering ( § 44, stk. 4).
Bevisbyrde. Det bestrides, at sagsøgte har løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgte har fore- taget retligt relevante forberedelseshandlinger til sin virksomhed i Dan- mark siden 2017. Sagsøger gør herudover overordnet gældende, at interne forberedelses- handlinger (herunder i udlandet) under alle omstændigheder ikke er rettig- hedsstiftende i Danmark, ligesom forberedelseshandlinger ikke udløser en selvstændig handlepligt hos sagsøger ift. indledelse af midlertidige rets- skridt mod den – mulige – efterfølgende erhvervsmæssige aktivitet, hvis konkrete indhold eller omfang ikke er kendt. …”
Bevisbyrde. Det påhviler den part, der fremfører faktiske omstændigheder, at løfte bevisbyrden for disse faktiske omstændigheder, jf. dog artikel 24, stk. 2 og 3.
Bevisbyrde. Hvis en Leder, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5 påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Bevisbyrde. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5, påviser fak- tiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Bevisbyrde. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5, påviser fak- tiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. § 7. Fagretlig behandling Uoverensstemmelser om ulige behandling som følge af alder og/ eller handicap skal behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. Det gælder såvel sager anlagt med hjemmel i nærværende aftale som sager med hjemmel i følgeloven jf. nærværende aftales § 8.