Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
Seniorordning Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbeta- lingen til fritvalgslønkontoen til finansiering af seniorfridage. Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 8. Det konver- terede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Frit- valgs Lønkonto. Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke afholdte feriefridage, jf. § 12, stk. 12, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afhol- delse af yderligere seniorfridage. Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange seniorfridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor. Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgslønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom. Medmindre andet aftales skal medarbejderen senest 1. august (i 2020: 1. april) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfri- dage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at kon- vertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde den kom- mende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bindende for med- arbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kom- mende ferieafholdelsesperiode. I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 12, stk. 12. Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet. Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksom- heden. Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratrædelse i en måned, beregnes denne som fuldtidsmånedslønnen divideret med 160,33 timer gange de effektive arbejdstimer, den pågældende skal være i arbejde. I de effektive arbejdstimer indregnes de arbejdstimer, som falder på en søgnehelligdag, som ellers ville være medarbejderens nor- male arbejdsdag. Ved fravær på grund af ferie, hvor der ikke er optjent løn/feriepen- ge, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fra- drages et beløb svarende til de faktiske fraværstimer. Fradraget i lønnen for fridage uden løn beregnes på samme måde. Stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for deltidsansatte. Lønnen for deltidsansatte bregnes forholdsmæssigt. Hvor forholdene gør det naturligt, kan der under organisationer- nes medvirken i særlige tilfælde træffes aftale om nedsat løn. § 7-8
Ikrafttræden og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2010. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Funktionæroverenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. København, den 29. juni 2010 For Post Danmark A/S For Fagligt Fælles Forbund Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale. I nærværende aftale er der indar- bejdet ændringer som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne 2010. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter § 21
Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.
Sagsfremstilling Furesøbad ApS forespørger om kontraktforlængelse iflg. optionen i gældende forpagtningsaftale om drift af Furesøbad indgået ml. Furesø Kommune og Furesøbad ApS i juli 2015. Furesøbad ApS ønsker at forlænge kontrakten med den fulde option på 2*24 måneder + 1*12 måneder, i alt fem år. Rent kontraktteknisk er det kun muligt at anvende perioderne en ad gangen. Således kan kontrakten forlænges med 1*24 måneder gældende frem til 28. februar 2023. Baggrunden for, at Furesøbad ApS ønsker at gøre brug af kontraktens mulighed for forlængelse, er et ønske om at investere ca. 1 mio. kr. i at gøre stedet mere tidsvarende. Forud for en sådan investering ønsker de at forlænge forpagtningen længst mulig. Forvaltningen vurderer, at forlængelsen af kontrakten vil være forenelig med EU´s udbudsregler. Forvaltningen vurderer, at en forlængelse af kontrakten i forhold til restaurationen og kiosken fortsat er på markedsvilkår. Denne vurdering er baseret på, at Furesøbads fulde potentiale endnu ikke er nået. Det er lykkedes den nuværende forpagter at åbne langt mere op end tidligere, hvilket har skabt en øget omsætning men samtidig øgede udgifter. Således vurderes det, at den øgede omsætning ikke har påvirket markedsværdien. Det er forvaltningens vurdering, at samlingen i én forpagtningsaftale i 2015 har været med til at fremme de ønsker, som Furesø Kommune havde for Furesøbads positive udvikling. Det er derfor forvaltningens anbefaling at lade Furesøbad ApS drifte stedet i hele den nuværende forpagtningsaftales mulige løbetid, så stedets fulde omsætningspotentiale afdækkes forud for en ny udbudsrunde. Forvaltningen kan således anbefale kontraktforlængelse i to år, såfremt det godtgøres, at forpagter overholder gældende aftaler, og at det løbende vurderes, at kommunens samlede tilskud ikke bidrager til de dele af virksomheden, som vedr. restaurationen og kiosken. Furesøbad ApS ønsker samtidig at ensrette navnet, så der kun bliver brugt samme stedbetegnelse ”Furesøbad”. Ønsket kommer på baggrund af en analyse, som Furesøbad ApS har fået foretaget om det kommunikative potentiale. Anbefalingen fra analysen er, at der bør fokuseres på navnet Furesøbad. Iflg. kontraktens pkt. 8.1 benyttes navnet Furesøbad for området og Furesø Marina for restauranten. Naturstyrelsen, som ejer matriklen, er positiv for at ensrette navnet til Furesøbad. Samtlige hjemhørende foreninger anvender alle Furesøbad som stedbetegnelse. Det er forvaltningens vurdering, at Furesø Kommune på dette grundlag godt kan tillade ensretning af navnet til Furesøbad.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.
Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.
Ansvars- og rollefordeling Helhedsplanen: • Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige • Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob. • Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen • Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob • Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige • Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF): • Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager. • Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge • Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse) SOF BBU: • Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning. • Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor. Københavns Ungdomsskole: • Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm. KFF: • Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)
Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:
Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.
