Seniorordning eksempelklausuler

Seniorordning. Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbeta- lingen til fritvalgslønkontoen til finansiering af seniorfridage. Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 8. Det konver- terede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Frit- valgs Lønkonto. Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke afholdte feriefridage, jf. § 12, stk. 12, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afhol- delse af yderligere seniorfridage. Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange seniorfridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor. Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgslønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom. Medmindre andet aftales skal medarbejderen senest 1. august (i 2020: 1. april) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfri- dage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at kon- vertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde den kom- mende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bindende for med- arbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kom- mende ferieafholdelsesperiode. I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 12, stk. 12. Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet. Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen. Konverteringen ændrer ikke på bestående ove...
Seniorordning. DR og en medarbejder, der er fyldt 60 år, kan aftale at medarbejderens arbejdstid nedsættes. Samtidig kan det aftales, at DR yder pensionsbidrag op til et pensionsbidrag sva- rende til fuldtid.
Seniorordning. Medarbejderen kan fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepen- sionsalder vælge at anvende indbetalingen til Fritvalgs Lønkontoen til finansiering af seniorfridage som led i en seniorordning efter § 12, stk. 18.
Seniorordning. I forbindelse med en seniorordning kan pensionsbidraget konverteres til løn, se § 25, stk. 9 og vejledningen Indberetning og indbetaling til Industriens Pension.
Seniorordning. I forbindelse med seniorordning kan det aftales at konvertere pensionsbidraget til løn, se § 4, stk. 8.
Seniorordning. Handicaphjælpere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 6, til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen og bidrag til administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Der oprettes en særlig seniorfrihedskonto, hvor det konverterede pensionsbidrag indsættes. Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæs- sige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Handicaphjælperen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt handicaphjælperen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald hvor stor en andel af pensionsbidraget, vedkommende ønsker at konvertere. Valget er bindende for handicaphjælperen og vil fortsætte i det følgende kalenderår. Handicaphjælperen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. I seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperio- de, hvori handicaphjælperen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensi- onsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af restferie. Det gælder dog ikke for seniorfridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse. Dansk Erhverv Arbejdsgiver garanterer for beløbenes udbetaling.
Seniorordning. Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage. Udbetaling fra særlig opsparing i forbindelse med seniorfridage administreres ef- ter samme regler som søgnehelligdagskonto for virksomhedens timelønnede med- arbejdere, jf. § 10, stk. 3. Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at kon- vertere hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 18, til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes på medarbejderens feriefridagskonto. Seniorordningen administreres efter samme regler som søgnehelligdagskontoen, jf. § 10, stk. 3. Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virk- somheden. Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af særlig opsparing og det konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at opspare. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at afholde i det følgende kalenderår. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november med- dele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Seniorordning. Stk. 1. Ønsker en officer inden opnåelse af pensionsalder at arbejde på nedsat tid kan det, hvis enighed herom, ske på nærmere med rederiet aftalte vilkår. Stk. 2. Såfremt der måtte være ønske eller behov herfor, nedsættes der mellem parterne et udvalg, der skal forsøge at fremkomme med modeller til en seniorordning på det maritime område.
Seniorordning. De lokale parter kan ved skriftlig lokalaftale åbne for, at virksomheden og den enkelte medarbejder kan aftale en seniorordning efter følgende ret- ningslinjer: 1. Medarbejderen og virksomheden kan aftale reduceret arbejdstid. Parterne fastlægger selv med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og virksomhedens driftsmæssige behov den konkrete udformning af arbejdstidsreduktionen i form af f.eks. længere sammenhængen- de arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet. 2. Seniorordninger kan etableres for medarbejderen fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. 3. Medarbejderen kan i forbindelse med en sådan arbejdstidsredukti- on vælge at konvertere løbende pensionsopsparing, jf. § 6 til et til- læg til lønnen. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen og administrationsom- kostningerne fortsat dækkes. De frigjorte midler skal anvendes til fi- nansiering af lønnedgang som følge af arbejdstidsreduktionen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksom- heden.
Seniorordning. Overenskomstparterne er enige om, at seniorordninger kan medvirke til, at medarbej- dere over en vis alder i længere tid kan varetage og fastholde deres stillinger. Samti- digt er overenskomstparterne opmærksomme på, at seniorordninger bedst udformes i det enkelte rederi under behørig hensyntagen til rederiets drift og personalegruppernes sammensætning. Derfor opfordres de enkelte rederier og dets medarbejdere til at drøfte og vurdere mulighederne for at etablere seniorordninger. Rederierne er på begæring af CO-Søfart forpligtet til at gennemføre og udforme retningslinjer for ”seniorsamtaler”, der gennemføres senest det år, hvor medarbejderen fylder 59. I det omfang der til finansiering af den i øvrigt omkostningsneutrale seniorordning skal ske reduktion i overenskomstmæssig løn, anvendelse af den ansattes/rederiets pensionsbidrag, reduktion af daglig/månedlig arbejdstid, ændring af forholdet mellem tjeneste- og ferie-/fridage, arbejdsomlægninger eller andre afvigelser fra det i denne overenskomst aftalte, kan retningslinjerne kun udformes af det enkelte rederi efter for- udgående godkendelse af overenskomstparterne. Overenskomstparterne vil til inspiration for rederierne udarbejde en vejledning til ud- formning af seniorordninger, herunder hvilke elementer af fx økonomisk, restitue- ringsmæssig karakter samt de ledelsesmæssige og kollegiale hensyn, der i den anled- ning bør tages i betragtning.