Styrket seniorindsats eksempelklausuler

Styrket seniorindsats. Formålet med seniorindsatsen er at understøtte et godt seniorarbejdsliv for ældre medarbejdere, så de finder det attraktivt at fortsætte i beskæftigelse, og det sikres, at de fortsat er en aktiv, kvalificeret, fleksibel og efterspurgt arbejdskraft. Parterne er enige om vigtigheden af, at man fra centralt hold understøtter seniorindsatsen på de enkelte arbejdspladser med udgangspunkt i, at der lokalt skal være et rum til at prioritere de indsatser og de redskaber, der bedst understøtter de lokale behov. Indsatsen for at udvikle og fastholde seniorer skal fremgå af den lokale personalepolitik. Den lokale seniorindsats, herunder anvendelsen af aftalen om seniorordninger og den lokale indsats for fastholdelse af seniorer, drøftes i samarbejdsudvalget i forbindelse med øvrige personalepolitiske drøftelser, herunder drøftelser om arbejdspladsens strategiske kompetenceudvikling, jf. aftalen om kompetenceudvikling. Samarbejdsudvalget kan i denne forbindelse fastlægge retningslinjer eller principper for arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold, fx retningslinjer/principper for seniorindsatsen. Med henblik på at styrke fokus på seniorområdet er parterne enige om en række initiativer i overenskomstperioden: Parterne er enige om i perioden at foretage en gennemskrivning af den gældende aftale fra 2011 om senior- og fratrædelsesordninger med henblik på at gøre aftalen lettere at forstå og anvende lokalt. Parterne er enige om at opdele aftalen om senior- og fratrædelsesordninger i to separate aftaler: en aftale om seniorordninger og en aftale om frivillig fratræden. Der lægges ikke op til indholdsmæssige ændringer ud over dem, der er nævnt nedenfor. Parterne er enige om at foretage følgende ændringer i aftalen: Aftalens § 1, stk. 3, affattes således: ”I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal ansatte, der er fyldt 60 år, have tilbud om at drøfte seniorperspektiver. Samtalen skal have fokus på fastholdelse og medarbejderens ønsker og forventninger til sit arbejdsliv både på kort og længere sigt.” Den fastsatte aldersgrænse er ikke til hinder for, at medarbejdere under denne alder kan vælge at drøfte seniorperspektiver i medarbejderudviklingssamtalen. Aldersgrænsen for aftrapning i job/charge (retræte) i aftalens § 2, stk. 36 ændres fra 55 år til 58 år. Parterne er enige om i perioden at udarbejde en fælles vejledning til aftalen om seniorordninger. Parterne vil løbende følge, hvordan seniorindsatsen fungerer lokalt, herunder om den afspejler mulighederne f...
Sample 1See All (4)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Styrket seniorindsats. Overenskomstparterne er enige om, at det er vigtigt at man fra centralt hold understøtter seniorindsatsen på de enkelte arbejdspladser. Indsatsen for at udvikle og fastholde seniorer skal fremgå af den lokale personalepolitik. Aftalen om senior- og fratrædelsesordninger vil i overenskomstperioden blive delt i to aftaler. Det vil komme til at fremgå, at medarbejdere, som er fyldt 60 år, i forbindelse med medarbej- derudviklingssamtalen skal have tilbud om at drøfte seniorperspektiver. Samtalen skal have fokus på fastholdelse og medarbejderens ønsker og forventninger både på kort og langt sigt. Aldersgrænsen for aftrapning i job/charge (retræte) ændres fra 55 år til 58 år, men i øvrigt vide- reføres bestemmelsen som i dag. Parterne vil udarbejde en fælles vejledning til aftalen om seniorordninger.
Sample 1
Styrket seniorindsats. Den gældende aftale om senior- og fratræ- delsesordninger gøres lettere at forstå og anvende lokalt. Aftalen opdeles i to separate aftaler: en aftale om seniorordninger og en aftale om frivillig fratræden. Der skal tilbydes en drøftelse om seniorper- spektiv i forbindelse med den årlige MUS. Tilbuddet skal gives, fra den ansatte fylder 60 år. Der udarbejdes i perioden en fælles vejled- ning til aftalen om seniorordninger.
Sample 1
Styrket seniorindsats. Parterne er de af arbejdspladsens personalepolitik, som herunder om arbejdspladsens strategiske kompetenceudvikling. I denne forbindelse ningslinjer eller principper for seniorind- satsen. accepterede af medarbejderne som rime- lige og fair. Efter mere end hver for sig kunne konstatere, at dette Der er stikker rammerne for de bidragsdefine- rede pensionsopsparinger. fremme forbyggende og helbredende ind- satser i forhold til medlemmernes sund- For det andet bliver det muligt at pensionsudbetalingsalderen ved etable- ring af depotsikring. Parterne er enige om, at det lokale ar- bejde med kompetenceudvikling er et vig- tigt anliggende. Derfor vil der i perioden s op for at se bort fra ved ning til anden pensionsordning. t depotsikringen bortfalder ved aktualise- ring af pensionen. Det lokale arbejde med at styrke stra- tegisk og systematisk tilgang til kom- dan de ansattes kompetencebehov og fremmes. t, at pensionsud- navnlig for overgangsordningen, der bl.a. menter, som bindelse med jobskifte samt en moderni- sering af begunstigelsesbestemmelser i lyset af nye familieformer. Gruppelivsordningen for bl.a. tje- andre pensionsordnin- En indsats, der skal fremme seniorers muligheder for kompetenceudvikling.
Sample 1
Styrket seniorindsats. Seniorindsatsen styrkes ved, at der lokalt skal være rum til at prioritere, hvilke indsatser og redskaber der er behov for at bringe i spil. Der er aftalt nogle konkrete initiativer, der skal understøtte en styrket seniorindsats: - Det skal fremgå af personalepolitikken, hvordan gymnasiet vil udvikle og fastholde seniorer. - Seniorindsatsen skal drøftes i samarbejdsudvalget, hvor der også kan fastsættes retningslinjer for den. Drøftelsen kan tages ifm. øvrige personalepolitiske drøftelser, f.eks. om strategisk kompetenceudvikling. - Der er afsat en særlig pulje af midler til strategisk kompetenceudvikling af seniorer med henblik på at udvikle dem og sikre deres værdi. Overenskomstens parter laver en nærmere beskrivelse af denne del af aftalen, og der vil også være et særligt fokus på at følge op på, hvordan det går med strategisk kompetenceudvikling af seniorer. - Den gældende aftale gennemskrives og opdeles i henholdsvis en senioraftale og en fratrædelsesaftale. - Der laves konkrete ændring i senioraftalen om tilbud til dem der er fyldt 60 år om at drøfte seniorperspektivet ifm. med medarbejderudviklingssamtalen samt at aldersgrænsen for retræte hæves fra 55 til 58 år. - Der laves en fælles vejledning til aftalen om seniorordninger.
Sample 1

Related to Styrket seniorindsats

  • Bestyrelsen 10. 1. Til at varetage den daglige ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens beslutninger, vælger generalforsamlingen en bestyrelse.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Seniorordning Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbeta- lingen til fritvalgslønkontoen til finansiering af seniorfridage. Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 8. Det konver- terede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Frit- valgs Lønkonto. Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke afholdte feriefridage, jf. § 12, stk. 12, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afhol- delse af yderligere seniorfridage. Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange seniorfridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor. Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgslønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom. Medmindre andet aftales skal medarbejderen senest 1. august (i 2020: 1. april) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfri- dage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at kon- vertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde den kom- mende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bindende for med- arbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kom- mende ferieafholdelsesperiode. I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 12, stk. 12. Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet. Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksom- heden. Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratrædelse i en måned, beregnes denne som fuldtidsmånedslønnen divideret med 160,33 timer gange de effektive arbejdstimer, den pågældende skal være i arbejde. I de effektive arbejdstimer indregnes de arbejdstimer, som falder på en søgnehelligdag, som ellers ville være medarbejderens nor- male arbejdsdag. Ved fravær på grund af ferie, hvor der ikke er optjent løn/feriepen- ge, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fra- drages et beløb svarende til de faktiske fraværstimer. Fradraget i lønnen for fridage uden løn beregnes på samme måde. Stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for deltidsansatte. Lønnen for deltidsansatte bregnes forholdsmæssigt. Hvor forholdene gør det naturligt, kan der under organisationer- nes medvirken i særlige tilfælde træffes aftale om nedsat løn. § 7-8

  • Bestyrelse (26.1) Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsom- kostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.