Sundhedsaftalens opbygning eksempelklausuler

Sundhedsaftalens opbygning. Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle sundhedsaftaler mellem Region Hovedstaden, som er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 13. december 2006 (bilag 2 til indstillingen) og en allonge til den generelle ramme for sundhedsaftaler, som er udarbejdet mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune (bilag 3 til indstillingen). Den generelle ramme for de individuelle sundhedsaftaler indeholder et generelt tværgående afsnit samt forslag til aftaletekster for hvert af de 6 obligatoriske aftaleområder: • Udskrivninger af svage ældre, patienter • Indlæggelser • Træning • Hjælpemidler • Forebyggelse og sundhedsfremme • Indsatsen for mennesker med sindslidelser Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler indeholder en række fælles temaer, som parterne skal forholde sig til. Forslagene til aftaletekster på de obligatoriske aftaleområder indeholder således alle beskrivelser vedr. arbejdsdeling, koordination og kommunikation, planlægning og kvalitetsudvikling samt opfølgning på aftalerne. Allongen til den generelle ramme sundhedsaftaler har indledningsvist et afsnit med udfyldninger af den generelle ramme, herunder om samarbejdsstrukturen og udviklingsprojekter mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Herefter følger supplerende aftalestof mellem kommunen og regionen for de 6 obligatoriske indsatsområder.
Sundhedsaftalens opbygning. Den fælles grundaftale indeholder en generel del og en operationel del. I den generelle del af sundhedsaftalen er de politiske mål beskrevet samt de forpligtel- ser, parterne gensidigt har aftalt. I sundhedsaftalens operationelle del er målene kon- kretiseret gennem beskrivelse af driftssamarbejde og udviklingsopgaver. Endvidere er der redegjort for, hvordan parterne vil følge op på de forskellige dele af aftalen ved brug af målbare indikatorer. Der er i tilknytning til den operationelle del af sundhedsaftalen udarbejdet en bilags- del, som indeholder en række værktøjer og vejledninger, der skal anvendes i samar- bejdet på de enkelte områder. Sundhedskoordinationsudvalget har besluttet, at bilags- delen skal ses som en dynamisk konkretisering af aftalens operationelle del. Den ad- ministrative styregruppe er ansvarlig for, at bilagene holder sig inden for aftalens ram- mer. Sundhedskoordinationsudvalget forelægges en årlig status over bilagsdelens ak- tuelle sammensætning. Tillægsaftalen beskriver de særlige aftaler mellem kommune og region på områder, hvor der er individuelle rammer for samarbejdet i perioden 2011-2014. Det drejer sig om samarbejde vedrørende implementering af forløbsprogrammer for kronisk syg- dom, initiativer i relation til den ældre medicinske patient, udgående funktioner, hygi- ejne og patientsikkerhed. Herudover indeholder tillægsaftalen de individuelle aftaler om projekter, som er aftalt mellem parterne for perioden 2011-2014. Den samlede sundhedsaftale er udformet, så den lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 778 af 13. august 2009 og vejledning nr. 9698 af 21. august 2009 for udarbejdelse og indhold i sundhedsaftalen for perioden 2011-2014. Såvel den generelle del som den operationelle del af aftalen kan læses som selvstæn- dige dokumenter, idet de to dele har fokus rettet mod forskellige målgrupper. Den primære målgruppe for den generelle del af sundhedsaftalen er politikere og di- rektioner. Målgrupperne for den operationelle del og bilagsdelen er sundhedsfagligt og administrativt personale i region, kommuner samt i almen praksis. De politiske målsætninger fremgår derfor både af den generelle del og af den operati- onelle del. Målsætninger i den operationelle del er suppleret med konkrete beskrivel- ser af, hvordan målsætningerne vil blive implementeret gennem driftssamarbejde, mo- nitorering og igangsættelse af udviklingsprojekter. Termen ”hospital” i denne sundhedsaftale benyttes som fælles betegnelse for både somatiske ho...

Related to Sundhedsaftalens opbygning

  • Aftalens omfang 1.1 Disse generelle betingelser gælder for Telias mo- bil-, fastnet-, data-, og Internettjenester (samlet omtalt som Kommunikationstjenester) og afvigelser fra disse betingelser skal aftales skriftligt for at være gyldige. Ved siden af disse generelle betingelser gælder sup- plerende tillægsbetingelser for de produkter, som ind- går i Aftalen mellem Kunden og Telia. De betingelser, som Kunden skal være særligt opmærksom på, er markeret med fremhævet skrift.

  • Aftalens parter Parterne i denne aftale om levering og drift af tjenesten er kunden (abonnenten) og TDC. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelsen af vilkårene. Tjenesten må ikke stilles til rådighed eller anvendes til formidling af trafik for andre end kunden eller den- nes husstand/virksomhed eller en eventuel bruger. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til aftalen, også i de tilfælde, hvor der er registreret en særskilt betaler/opkrævnings- adresse eller en særskilt bruger/installationsadres- se, jf. pkt. 2.A, som er forskellig fra kunden/kundens adresse. Kunden hæfter også i de tilfælde, hvor brugen af abonnementet overlades til andre.

  • Aftalens varighed Kreditaftalen/kreditmaksimum er gældende indtil videre. For bestemmelser omkring aftalens opsigelse henvises til punkt 2.17.

  • Gyldighedsområde Stk. 1. Denne overenskomst gælder i såvel Provinsen som i København.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Generelle bemærkninger Virksomhederne inden for overenskomstens område er forskellige, og de lokale krav til arbejdsindhold og samarbejdsformer er forskellige. Reglerne for tillidsre- præsentanter er udformet, så de tager højde herfor. Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og han- dicaphjælpere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde. Tillidsrepræsentanterne har hidtil været handicaphjælpernes talerør, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræ- sentanterne ændret, og tillidsrepræsentanterne vil i fremtiden i højere grad være dialog- og sparringspartner for virksomheden.

  • Sagsfremstilling Furesøbad ApS forespørger om kontraktforlængelse iflg. optionen i gældende forpagtningsaftale om drift af Furesøbad indgået ml. Furesø Kommune og Furesøbad ApS i juli 2015. Furesøbad ApS ønsker at forlænge kontrakten med den fulde option på 2*24 måneder + 1*12 måneder, i alt fem år. Rent kontraktteknisk er det kun muligt at anvende perioderne en ad gangen. Således kan kontrakten forlænges med 1*24 måneder gældende frem til 28. februar 2023. Baggrunden for, at Furesøbad ApS ønsker at gøre brug af kontraktens mulighed for forlængelse, er et ønske om at investere ca. 1 mio. kr. i at gøre stedet mere tidsvarende. Forud for en sådan investering ønsker de at forlænge forpagtningen længst mulig. Forvaltningen vurderer, at forlængelsen af kontrakten vil være forenelig med EU´s udbudsregler. Forvaltningen vurderer, at en forlængelse af kontrakten i forhold til restaurationen og kiosken fortsat er på markedsvilkår. Denne vurdering er baseret på, at Furesøbads fulde potentiale endnu ikke er nået. Det er lykkedes den nuværende forpagter at åbne langt mere op end tidligere, hvilket har skabt en øget omsætning men samtidig øgede udgifter. Således vurderes det, at den øgede omsætning ikke har påvirket markedsværdien. Det er forvaltningens vurdering, at samlingen i én forpagtningsaftale i 2015 har været med til at fremme de ønsker, som Furesø Kommune havde for Furesøbads positive udvikling. Det er derfor forvaltningens anbefaling at lade Furesøbad ApS drifte stedet i hele den nuværende forpagtningsaftales mulige løbetid, så stedets fulde omsætningspotentiale afdækkes forud for en ny udbudsrunde. Forvaltningen kan således anbefale kontraktforlængelse i to år, såfremt det godtgøres, at forpagter overholder gældende aftaler, og at det løbende vurderes, at kommunens samlede tilskud ikke bidrager til de dele af virksomheden, som vedr. restaurationen og kiosken. Furesøbad ApS ønsker samtidig at ensrette navnet, så der kun bliver brugt samme stedbetegnelse ”Furesøbad”. Ønsket kommer på baggrund af en analyse, som Furesøbad ApS har fået foretaget om det kommunikative potentiale. Anbefalingen fra analysen er, at der bør fokuseres på navnet Furesøbad. Iflg. kontraktens pkt. 8.1 benyttes navnet Furesøbad for området og Furesø Marina for restauranten. Naturstyrelsen, som ejer matriklen, er positiv for at ensrette navnet til Furesøbad. Samtlige hjemhørende foreninger anvender alle Furesøbad som stedbetegnelse. Det er forvaltningens vurdering, at Furesø Kommune på dette grundlag godt kan tillade ensretning af navnet til Furesøbad.

  • Lovvalg Nærværende samarbejdsaftale er i enhver henseende underlagt dansk ret.

  • Overenskomstens varighed Denne overenskomst træder i kraft med virkning fra 1. marts 2017 og vil være gældende, indtil den efter forudgående skriftlig opsigelse fra en af parterne med 3 måneders varsel bringes til ophør med udgangen af februar måned, dog tidligst med udgangen af februar måned 2020.