Særlige tilskud eksempelklausuler

Særlige tilskud. Tilskud til et generelt løft af ældre- plejen -3.876 -3.945 -4.032 -4.121
Særlige tilskud. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -5.328 -5.487 -5.646 -5.809 Særlige tilskud Finansieringstilskud -24.480 -24.480 -24.480 -24.480
Særlige tilskud. Tilskud til bekæmpelse af ensomhed -528 -543 -559 -575 Af de samlede tilskud er 13,6 mio. kr. et betinget tilskud vedr. serviceudgifterne, og 4,5 mio. kr. et betinget tilskud vedr. anlægsudgifterne, som kan blive tilbageholdt, hvis kommunerne under ét ikke overholder aftalen om kommunernes økonomi. Budget og regnskab 2023 forudsætter således, at aftalen overholdes af kommunerne. I modsat fald har staten sanktionsmuligheder vedr. aftalebrud i 2023. Området er uddybet yderligere i afsnittet ”Bemærkninger til indtægter”.
Særlige tilskud. -122.628
Særlige tilskud. Tilskud til bedre dagtilbud -2.556 -2.605 -2.662 -2.720
Særlige tilskud. Tilskud til bekæmpelse af ensomhed -516 -526 -537 -549 Af de samlede tilskud er 13,6 mio. kr. et betinget tilskud vedr. serviceudgifterne, og 4,5 mio. kr. et betinget tilskud vedr. anlægsudgifterne, som kan blive tilbageholdt, hvis kommunerne under ét ikke overholder aftalen om kommunernes økonomi. Budget og regnskab 2022 forudsætter således, at aftalen overholdes af kommunerne. I modsat fald har staten sanktionsmuligheder vedr. aftalebrud i 2022. Arbejdet med budget 2022 tager afsæt i målsætningen for den økonomiske politik, der nu efter den mindre revision i foråret 2021 indeholder følgende elementer: Beskrivelse Målsætning
Særlige tilskud. Tilskud til bedre dagtilbud -2.676 -2.754 -2.833 -2.916 Særlige tilskud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen -3.984 -4.095 -4.213 -4.336
Særlige tilskud. -39.996 -39.996
Særlige tilskud. Billund Kommune modtager flere forskellige typer af særlige tilskud. De består af et beskæftigelsestilskud samt tilskud til ældreplejen, dagpasning samt folkeskoler. Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i § 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Beskæftigelsestilskuddet består af:  Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.  Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelses- tilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Billund Kommunes andel af beskæftigelsestilskuddet udgør 24,6 mio. kr. og er forudsat uændret i overslags- årene med henvisning til relative stabile forventninger til ledighedsudviklingen nationalt, regionalt og lokalt. Beløbene vil som nævnt blive reguleret ved midtvejsreguleringen i 2019, og der foretages en efterregulering igen i 2020. Til generelt løft og til styrkelse af kvaliteten i ældreplejen modtager Billund Kommune i alt 8,6 mio. kr. i budget 2019 som er fremskrevet i overslagsårene. Tilskuddet til generel løft af ældreplejen udgør 3,7 mio. kr. og blev indført i 2002 i forbindelse med frit valg af ældrebolig og hjemmehjælp fra 2003. Tilskuddet til styrkelse af kvalitet i ældreplejen udgør 4,9 mio. kr. og blev indført ved finanslovsaftalen for 2007. Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning på 2,4 mio. kr. er et tilskud, der blev oprettet i forbindelse med kommuneaftalen for 2013.

Related to Særlige tilskud

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Særlige vilkår Følgende særlige vilkår gælder for visse løsninger. Hvis disse særlige vilkår er i modstrid med resten af aftalen, vil disse særlige vilkår være gældende og have forrang med hensyn til de relevante løsninger.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Øvrige vilkår 4.1 De udstedte tegningsoptioner skal i øvrigt være undergivet vilkårene i Bilag 1 til Selskabets vedtægter, i det omfang bestemmelserne i Bilag 1 ikke er udtrykkeligt fraveget i nærværende Bilag 2.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

  • Ikrafttræden og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2010. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Funktionæroverenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. København, den 29. juni 2010 For Post Danmark A/S For Fagligt Fælles Forbund Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale. I nærværende aftale er der indar- bejdet ændringer som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne 2010. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter § 21