Terminologi og definitioner. Der hersker ingen fast terminologi på området for medarbejderklausuler, hvilket formentlig skyldes den sparsomme behandling af emnet i retslittera- turen. Nogle af de hyppigst anvendte betegnelser for medarbejderklausuler er hemmelige aftaler, jobkarteller, jobklausuler, rekrutteringsklausuler, non- solicitationklausuler og non-hireklausuler. Disse betegnelser anvendes ofte i flæng og beskrivende forskellige forhold, hvilket naturligvis er yderst uhen- sigtsmæssigt.8 Derfor er det nødvendigt indledningsvist at komme med et par kommentarer til terminologien, der anvendes i denne opgave. Begrebet medarbejderklausuler anvendes i denne opgave som en overordnet betegnelse for non-hireklausuler og non-solicitationklausuler. Ved non-hireklausuler forstås aftaler mellem arbejdsgivere, hvor den ene arbejdsgiver forpligter sig til ikke at ansætte en eller flere af den anden arbejdsgivers medarbejdere. Ved non-solicitationklausuler9 forstås aftaler mellem arbejdsgivere, hvor den ene arbejdsgiver forpligter sig til ikke aktivt at ansætte en eller flere af den anden arbejdsgivers medarbejdere. Ved aktiv ansættelse menes ansæt- telse på initiativ af den pågældende arbejdsgiver, f.eks. ved at headhunte el- ler på anden måde rette henvendelse til den ansatte med henblik på at ansæt- te vedkommende. Hvis medarbejderen selv tager initiativ til ansættelse hos den forpligtede arbejdsgiver, er der tale om passiv ansættelse, hvilket kun strider mod en non-hireforpligtelse og ikke mod en non- solicitationforpligtelse. I opgaven anvendes desuden betegnelsen ”den forpligtede arbejdsgi- ver” om den arbejdsgiver, der på grund af aftalen er begrænset i sin ansættel- sesret, mens den arbejdsgiver, der kan påtale overtrædelsen, betegnes som 8 Jf. til illustration høringssvarene til Udvalgsrapporten.
