Transskribering. Alle 16 interviews er blevet transskriberet forud for analysen, da vi ønskede at kode dem som en del xx xxxxx analysestrategi. Vi har valgt at undlade at transskribere ”øh” og xxxxx xxx xxxxx xxxxx sætninger, der ikke giver mening hverken skriftligt xxxxx verbalt. Formålet med specialet er ikke at foretage sproglige analyser, og derfor fandt vi det ikke nødvendigt med en ordret transskribering. Der er en mindre usikkerhed i forhold til, at vi kan have fejlhørt passager af interviewene og dermed fejltransskriberet xxxxx misforstået informanten. Derudover har vi ikke kunnet transskribere passager, hvor informanten talte utydeligt xxxxx mumlede. Vi ser det dog ikke som et problem for analysen, da lydfilerne generelt er af god kvalitet, og kun enkelte informanter var utydelige i få passager. Derudover er en af begrænsningerne ved transskription manglen på det nonverbale: ”Transskriptioner xx xxxx sagt forarmede, dekontekstualiserede gengivelser af direkte interviewsamtaler” (Xxxxx & Xxxxx- xxxx, 2009, s. 200). Vi har søgt at korrigere for dette ved at skrive i parentes, hvis informanten holder tænkepause, xxxxxx xxxxx andet tydeligt nonverbalt, da dette kan have betydning for konteksten af det sagte.
Transskribering. I vores valg omkring transkriberingsmetode ligger flere etiske overvejelser; for det første er vi blevet inspireret af Xxxxxxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxx (2009:203) til at transskribere så tekstnært eller ordret som muligt, hvilket indebærer, at vi medtager gentagelser, pauser, ”øh’er”, fortalelser osv. Når vi ikke er sikre på informantens udsagn, på grund af utydelig optagelse, skriver vi (utydeligt). Efter transskriberingen gennemlæser vi og retter hinandens transskriptioner til, mens vi hører de optagede interviews, da vi er opmærksomme på, at f.eks. også kommasætning kan ændre betydningen af et udsagn (ibid:207). Disse metoder kan ifølge Xxxxx & Xxxxxxxxx styrke reliabiliteten og validiteten af transskriptioner (ibid: 207-210). For det andet vil vi sløre navne, skoler og stednavne ved at kalde byerne (1. by på Sjælland), (0.xx på Sjælland) osv. og med angivelse af f.eks. ca. afstand fra andre vigtige steder i fortællingen og andre særlige forhold ved byen, vi har fundet betydningsfulde for fortællingen, f.eks. (større by på Sjælland) og (hjemkommunen). På samme måde erstatter vi navnene på skolerne med (1. skole), (2. skole), (1. specialskole), osv. En af vores informanter har boet flere år i et bestemt land i Østen og for at sløre hendes identitet for hendes omgangskreds, har vi valgt at erstatte dette lands navn med (land i Østen). En anden informant har gået til en bestemt sportsgren, der ikke er udbredt så mange steder i Danmark og for på samme måde at beskytte hende, har vi valgt at skrive (en bestemt sport) i stedet for sportsgrenens navn. For senere at kunne sammenligne denne undersøgelses konklusioner med konklusioner fra Fase 3 har vi spurgt ind til hjemkommunernes postnumre, men for at sløre informanternes identitet har vi erstattet de konkrete postnumre med (postnummer) i transskriptionerne. Informanternes navne kunne vi have valgt at sløre på samme måde, ved f.eks. at kalde dem (informant 1) og (informant 2) osv., men for bedre at kunne adskille informanterne fra hinanden, både for vores og for læserens skyld, og for at bibeholde det nære, personlige aspekt ved deres fortællinger, har vi valgt at kalde dem andre navne. For at mindske risikoen for utilsigtede associationer for læseren ved atypisk klingende navne, har vi her valgt almindeligt forekommende navne, som vi finder, repræsenterer samme befolkningsgruppe som informanterne mht. alder, køn og etnicitet. Øvrige personer, der har en central placering i fortællingerne har på samme måde fåe...