Udbud og udlicitering. Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbej- dernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning.
Udbud og udlicitering. Alle forhold, der har eller kan medføre ændringer for arbejdsmiljøet på skolen. Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i MIO-udvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning, eller de kan optages som punkt på dagsorden, så medarbejdernes eventuelle medbestemmelse kan udøves.
Udbud og udlicitering. Det præciseres i Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, at ledelsens pligt til infor- mation også omfatter forventede beslutninger om udbud, genudbud og udlicitering.
Udbud og udlicitering. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2005 blev der opnået enighed mellem Finansministeriet og CFU om at indgå en ny samarbejdsaftale, og at EU-direktivet skulle implemente- res i denne aftale. Direktivet er nu implementeret i samarbejdsaftalens § 3 om information og drøftelse i samarbejdsudvalget samt i § 15 om brud på informationspligten. Ved indgåelsen af den nye samarbejdsaftale var aftalens parter enige om, at EU-direktivets ”høring” er lig samarbejdsaftalens ”drøftelse”.
Udbud og udlicitering i forbindelse med indførelse af større IT-systemer, • ved større ændringer i institutionens resultatkontrakt, • ved gennemførelsen af større reformer for eksempel kommunalreformen, • ved sammenlægning af institutioner eller dele heraf, • ved oprettelse af fælles statslig/privat opgaveløsning, • ved indførelse af team- eller gruppebaserede opgaveløsninger, • ved omlægninger af opgaver efter udlicitering, • ved oprettelse af administrative fællesskaber og fælles statslige/kommunale jobenheder. Beslutninger om ”betydelige ændringer” i arbejdstilrettelæggel- sen kan for eksempel ske Ved udbud og udlicitering af opgaver skal samarbejdsudvalget informeres så tidligt, at der i samarbejdsudvalget i nødvendigt omfang kan fastlægges retningslinier for medarbejderrepræ- sentanters deltagelse i arbejds- eller projektgrupper mv. I øvrigt henvises til ”Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering”, udsendt af Personalestyrel- sen og CFU, november 2004. Ændringer i medarbejdernes ansættelsesforhold sker typisk ved udlicitering af opgaver i statslige institutioner, hvor medarbej- dere følger med opgaverne over i et privat firma, eller når staten sælger hele eller dele af statsvirksomheder. Sådanne ændringer kan gribe afgørende ind i den enkelte medarbejders arbejdsliv. Derfor skal samarbejdsudvalget have information herom i god tid, således at der er mulighed for en grundig forberedelse til den efterfølgende drøftelse i udvalget.
Udbud og udlicitering. Der rejses krav om:
Udbud og udlicitering. Konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor gennem udbud og udlici- tering til private leverandører har i mange år været meget omdiskuteret i Danmark – ikke mindst på velfærdsområderne. Og erfaringerne er da også blandede hos de kommuner og virksomheder, som har taget ud- fordringen op i forventning om store gevinster og hurtig markedsåbning. Det blev langt fra altid opnået, hvad der har medført en del skepsis og risikoaversion både hos kommuner og virksomheder. Denne psykologiske barriere er dog under nedbrydning gennem en række initiativer, som drager nytte af de hidtidige erfaringer og lægger op til nytænkning. Den kommunale styrelseslov er blevet ændret og det statslige udbudscir- kulære er blevet revideret med virkning fra nytår 2003, således at hen- holdsvis kommuner og ministerier forpligtes til systematiske overvejelser om effektiviseringspotentialet ved konkurrenceudsættelse af deres opgave- varetagelse over en bred front. Hertil hører formulering af en udbudspoli- tik, som dels udpeger de opgaver, som findes udbudsegnede, dels sikrer rettidig omhu i selve tilrettelæggelsen af udbudsprocessen. Da det nu i særlig grad er de store velfærdsområder, som er kommet i søgelyset, er det vigtigt ikke blot at videreføre de udbuds- og kontrakt- former, som kommunerne har mangeårige – og relativt gode - erfaringer med på de tekniske opgaveområder mfl., men tage højde for de funda- mentale forskelle, der eksisterer mellem ”de bløde” og ”de hårde” opgave- områder. Dette så meget mere, som førstnævnte typisk er mere komplekse end sidstnævnte, som ofte er ganske standardiserede. I de senere år er der i stigende grad stillet spørgsmål ved hensigtsmæssig- heden af at basere udbud og udlicitering af velfærdsydelser på de velkend- te kontraktformer. Problemstillingen blev allerede belyst i rapporten: ”Markedsdannelse og leverandørstyring. Udenlandske erfaringer med udlicitering af velfærds- ydelser”, som Finansministeriet bad KPMG Consulting om at lave i 2000. Her blev den traditionelle udbuds- og kontraktform problematise- ret og samtidigt blev det anbefalet at udvikle en mere partnerskabsbaseret kontraktform særligt til brug på de bløde og følsomme velfærdsområder, hvor opgaverne ofte er ganske komplekse. Kritikken af de traditionelle kontrakter genfindes også i andre både teoretisk og empirisk baserede ud- redninger, mens partnerskaber står højt på leverandørernes ønskeseddel.