Udbud og udlicitering. Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbej- dernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning.
Udbud og udlicitering. 5. Alle forhold, der har eller kan medføre ændringer for arbejdsmiljøet på skolen. Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i MIO-udvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning, eller de kan optages som punkt på dagsorden, så medarbejdernes eventuelle medbestemmelse kan udøves.
Udbud og udlicitering. Det præciseres i Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, at ledelsens pligt til infor- mation også omfatter forventede beslutninger om udbud, genudbud og udlicitering.
Udbud og udlicitering. Konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor gennem udbud og udlici- tering til private leverandører har i mange år været meget omdiskuteret i Danmark – ikke mindst på velfærdsområderne. Og erfaringerne er da også blandede hos de kommuner og virksomheder, som har taget ud- fordringen op i forventning om store gevinster og hurtig markedsåbning. Det blev langt fra altid opnået, hvad der har medført en del skepsis og risikoaversion både hos kommuner og virksomheder. Denne psykologiske barriere er dog under nedbrydning gennem en række initiativer, som drager nytte af de hidtidige erfaringer og lægger op til nytænkning. Den kommunale styrelseslov er blevet ændret og det statslige udbudscir- kulære er blevet revideret med virkning fra nytår 2003, således at hen- holdsvis kommuner og ministerier forpligtes til systematiske overvejelser om effektiviseringspotentialet ved konkurrenceudsættelse af deres opgave- varetagelse over en bred front. Hertil hører formulering af en udbudspoli- tik, som dels udpeger de opgaver, som findes udbudsegnede, dels sikrer rettidig omhu i selve tilrettelæggelsen af udbudsprocessen. Da det nu i særlig grad er de store velfærdsområder, som er kommet i søgelyset, er det vigtigt ikke blot at videreføre de udbuds- og kontrakt- former, som kommunerne har mangeårige – og relativt gode - erfaringer med på de tekniske opgaveområder mfl., men tage højde for de funda- mentale forskelle, der eksisterer mellem ”de bløde” og ”de hårde” opgave- områder. Dette så meget mere, som førstnævnte typisk er mere komplekse end sidstnævnte, som ofte er ganske standardiserede. I de senere år er der i stigende grad stillet spørgsmål ved hensigtsmæssig- heden af at basere udbud og udlicitering af velfærdsydelser på de velkend- te kontraktformer. Problemstillingen blev allerede belyst i rapporten: ”Markedsdannelse og leverandørstyring. Udenlandske erfaringer med udlicitering af velfærds- ydelser”, som Finansministeriet bad KPMG Consulting om at lave i 2000. Her blev den traditionelle udbuds- og kontraktform problematise- ret og samtidigt blev det anbefalet at udvikle en mere partnerskabsbaseret kontraktform særligt til brug på de bløde og følsomme velfærdsområder, hvor opgaverne ofte er ganske komplekse. Kritikken af de traditionelle kontrakter genfindes også i andre både teoretisk og empirisk baserede ud- redninger, mens partnerskaber står højt på leverandørernes ønskeseddel.
Udbud og udlicitering. Der rejses krav om: