Ufrivilligt ophør. Hvor overstående afsnit behandler frivillig likvidation af et interessentskab, og de enkelte interessenters mulighed for opsigelse eller udtræden, vil dette afsnit behandle forhold vedrørende interessentskabers ufrivillige ophør. Det følgende vil således kort behandle ophør med afsæt i væsentlig misligholdelse, samarbejdets umulighed, samt interessentskabets opløsning som følge af konkurs. Såfremt en interessent væsentlig misholder sine forpligtigelser over for de øvrige interessenter, vil dette berettige de øvrige interessenter til at opløse interessentskabet med øjeblikkelig virkning. Ønsker de resterende interessenter derimod at videreføre selskabet, vil de som udgangspunkt kunne udelukke den pågældende interessent. Denne ret bortfalder dog, såfremt de øvrige interessenter udviser passivitet, jf. Xxxxxx og Krenchel (2015) s.729-730. Hvis der i vedtægterne ikke er fastsat særlige betingelser og vilkår for udelukkelsen af en interessent, vil gennemførelsen af en udelukkelse af en eller flere interessenter, der har foretaget en væsentlig misligholdelse, forudsætte at de resterende interessenter er enige herom. Er der i vedtægterne desuden ikke taget stilling til, hvem der har kompetencerne til at træffe afgørelse om udelukkelsen, kan denne alene ske ved dom, eller voldgiftskendelse, jf. Xxxxxx og Krenchel (2015) s. 762-763. Ligeledes gælder det, at interessenterne kan bringe interessentskabet til ophør, på baggrund af samarbejdets umulighed. Dette skyldes at deltagelsen i et interessentskab, bygger på et tæt samarbejde imellem interessenterne. Ofte vil der i disse situationer ikke være nogle interessenter der har gjort sig skyldig i en væsentlig misligholdelse af interessentskabskontrakten, men det står ikke desto mindre klart, at samarbejdet ikke kan eller bør fortsættes. Såfremt et interessentskab kræves opløst grundet samarbejdets umulighed, vil bevisbyrden herfor bæres af den opsigende interessent. Dog vil den almindelige regel om, at den interessent der tager initiativ til opsigelsen, ikke skal henvises til udtræden af interessentskabet, da dette vil kunne medføre spekulationer om hvem der kan holde længst ud, og herved overtage interessentskabet. Derfor må udgangspunktet være, at samtlige interessenter har ret til at kræve interessentskabet opløst ved likvidation, med henvisning til samarbejdets umulighed jf. Xxxxxx og Krenchel (2015) s. 738-742. Et interessentskab betragtes som udgangspunkt som et selvstændigt retssubjekt, men der har i litteraturen...
Ufrivilligt ophør. Hvor ovenstående afsnit behandler kapitalselskabers frivillige likvidation, og de enkelte kapitalejeres begrænsede beføjelser i denne henseende, kan kapitalselskaber undertiden også opleve at måtte ophøre på baggrund af ufrivillige forhold. Dette afsnit vil derfor kort behandle dels kapitalselskabers ophør som følge af konkurs, samt som følge af tvangsopløsning. Kapitalselskaber betragtes ifølge Xxxxxxx (2018) s. 24, i dansk ret som selvstændige konkurssubjekter, og skal ifølge konkurslovens § 17, stk. 1, tages under konkursbehandling når dette begæres af enten skyldneren selv, eller af en fordringshaver, og når skyldneren er insolvent. Ved insolvens forstås, i overensstemmelse med KL § 17, stk. 2, at skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages at være forbigående. Ved kapitalselskabers egen indgivelse af konkursbegæring må dette, ifølge Xxxxxx og Xxxxxxxx (2019) s. 764, som udgangspunkt besluttes af generalforsamlingen, hvorimod den egentlige indgivelse, jf. KSL § 233, stk. 1, må foretages af selskabets centrale ledelsesorgan, eller jf. KSL § 233, stk. 2, af de generalforsamlingsvalgte likvidatorer såfremt selskabet er under likvidation, og der ikke kan gives fuld dækning til kreditorerne. Ved afsigelsen af konkursdekret mister skyldneren, jf. KL § 29, retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet. For kapitalselskaber medfører denne urådighedsregel, ifølge Xxxxxxx (2018) s. 48, endvidere at selskabets normale ledelsesorganer sættes ud af spillet, og at der af skifteretten i stedet udpeges en eller flere kuratorer til at forestå bostyret, som ifølge KL § 107, stk. 1, ligeledes hver for sig har tegningsret over boet. Kuratorernes hovedopgave fremgår af KL § 110, stk. 1, hvoraf det følger at kurator skal afvikle skyldnerens virksomhed med hensigt om at opnå det bedst mulige resultat for boets interessenter, indenfor en rimelig frist. Konkurslovens kapitel 8 opstiller en lang række omstødelsesmuligheder, hvilke ifølge Xxxxxxx (2018) s. 95, er funderet i et synspunkt om at der skal være ligelighed og rimelighed i kreditorernes fyldestgørelse. De enkelte omstødelsesmuligheder vil ikke blive gennemgået her, men såfremt der gennemføres omstødelse af dispositioner der resulterer i en forøgelse af boets aktiv...