ØKONOMI OG OPGØRELSE eksempelklausuler

ØKONOMI OG OPGØRELSE. Ved den økonomiske opgørelse af den udmøntede resultatløn er det af betydning, om den omfattede personalegruppe er overgået til nye lønformer, eller om gruppen ikke er overgået til nye lønformer. For personalegrupper, som overgår til nye lønformer, belaster de lønforbedringer, der udmøntes, ingen pulje. Lønforbedringerne ind- går på samme måde som øvrige lønforbedringer i den samlede ef- terfølgende opgørelse af (amts)kommunens forbrug til nye lønfor- mer. Indtil den 1. april 1998 xxxxxxxx xxxxxx udmøntet til målbasere- de aftaler dog "gulvet" og "loftet" i aftale om decentral løn. For personalegrupper, der ikke overgår til nye lønformer, belaster de midler, der udmøntes som resultatløn, ingen pulje, såfremt der er ta- le om kvantitative eller kvalitative effektiviseringer eller ikke- planlagte effektiviseringer. Er der tale om målbaserede aftaler, bela- ster de udmøntede midler "gulvet" og "loftet" i aftale om decentral løn. Sondringen mellem kvantitative/kvalitative effektiviseringer og mål- baserede aftaler kan være vanskelig at foretage konsekvent. Hvilken af disse typer, der vælges, har betydning i relation til den økonomi- ske opgørelse af forbruget for de grupper af ansatte, der ikke pr. den 1. april 1998 overgår til nye lønformer. Det er væsentligt at parterne i forbindelse med indgåelsen af aftalen forholder sig til, hvilken type af aftale der er tale om. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt, at resultatløn opgøres på flere forskellige måder. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når der efter den 1. april 1998 etableres en målbaseret aftale, der omfat- ter både ledere og assistenter på en daginstitution, idet ledergrup- pen er overgået til nye lønformer, mens dette ikke er tilfældet for as- sistentgruppen. Skematisk oversigt over økonomi og opgørelse efter den 1. april 1998: Aftaletype: Gruppe: Kvantitativ/ kvalitativ effektivisering Målbaseret aftale Ikke-planlagt effektivisering Overgået til nye lønformer (Amts)kommunens forbrug til nye lønformer (Amts)kommunens forbrug til nye lønformer (Amts)kommunens forbrug til nye lønformer Ikke overgået til nye lønformer Ingen pulje "Gulvet" og "loftet" i aftale om decentral løn Ingen pulje
ØKONOMI OG OPGØRELSE. Stillingtagen til hvilken type resultatløn der er tale om, det vil sige klarhed over om resultatlønnen - for så vidt angår grupper, som ikke er overgået til nye lønformer - skal belaste "gulvet" og "loftet" i aftale om decentral løn. Hvis aftalen indebærer, at der skal ske en udlodning af et opgjort økonomisk resultat som følge af en kvantitativ eller kvalitativ effekti- visering, beskrives tillige hvilken andel af den opgjorte effektivise- ring, der udmøntes som resultatløn, jf. pkt. d og g.
ØKONOMI OG OPGØRELSE. Der afsættes 50.000 kr. til resultatløn. Uanvendte midler føres tilba- ge til budgettet. Alle ansatte omfattet af aftalen er overgået til nye lønformer, hvorfor de afsatte midler ikke skal belaste nogen pulje.
ØKONOMI OG OPGØRELSE. Resultatet er værdiansat til 60.000 kr. pr. år. Der er tale om en kvali- tativ effektivisering, hvorfor resultatlønnen ikke skal belaste nogen pulje.
ØKONOMI OG OPGØRELSE. Der afsættes 60.000 kr. årligt til resultatløn. Da de ansatte omfattet af aftalen er overgået til nye lønformer, bela- ster de afsatte midler ikke nogen pulje.
ØKONOMI OG OPGØRELSE. Der henvises til resultatlønaftalens § 7, pkt. b og pkt. c. Der afsættes 100.000 kr. til resultatløn. Da de ansatte er overgået til nye lønformer belaster de afsatte mid- ler ikke nogen pulje.
ØKONOMI OG OPGØRELSE. 9. GRUPPER AF ANSATTE OVERGÅET TIL NYE LØNFORMER For grupper af ansatte, som pr. den 1. april 1998 eller senere over- går til nye lønformer, belaster de lønforbedringer, der udmøntes som resultatløn, ingen pulje. Lønforbedringerne indgår på samme måde som øvrige lønforbedringer i den samlede efterfølgende opgørelse af (amts)kommunens forbrug til nye lønformer. § 10. GRUPPER AF ANSATTE SOM IKKE ER OVERGÅET TIL NYE LØNFORMER Stk. 1. For de grupper af ansatte, som ikke er overgået til nye lønformer pr. den 1. april 1998 eller senere, opgøres omkostningerne til resultat- lønaftaler efter de i stk. 2 og 3 beskrevne retningslinier. Stk. 2. Ved målbaserede aftaler, jf. § 7, pkt. c, belaster de midler, der ud- møntes som resultatløn, “gulvet” og “loftet” i aftale om decentral løn. 1) Amtsdirektører og kommunaldirektører, 2) chefer i (amts)kommunale virksomheder med politisk reference, og i Amtsrådsforeningens forhandlingsområde: 3) Xxxxxxxxxx aflønnet på løntrin 49 eller højere løntrin eller stillinger med et kvalifikationstillæg på 67.000 kr. (1/10 1984-niveau) eller højere, herunder viceamtsdirektører og forvaltningschefer (direktører), samt i Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde: 4) Xxxxxxxxxx der kan komme i betragtning i forbindelse med kommunens forvaltningschefpulje. Stk. 3. Ved aftaler, der udmønter dokumenterede/konstaterede gevinster ved kvantitative eller kvalitative effektiviseringer, jf. § 7, stk. a, b og d, belaster de udmøntede midler ingen pulje. Stk. 4. I den lokale aftale vedrørende resultatløn tages der stilling til, om opgørelsen af omkostningerne skal ske efter stk. 2 eller stk. 3.
ØKONOMI OG OPGØRELSE 

Related to ØKONOMI OG OPGØRELSE

  • Varighed og opsigelse Denne aftale om udlagt undervisning er gældende til 31/12-2024. Aftale kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel.

  • Ikrafttrædelse og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne med virkning fra 1. marts 2020. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. For PostNord Danmark (Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxxxx Xxxxx) Chef XX Xxxx Xxxx Lindkvist Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxx Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har for postarbejdere og overenskomstan- satte på særlige vilkår indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Denne lokalaftale supplerer lokalaftale nr. 2.3 og 2.4 for postarbejdere og lokalaftale nr. 2.2. og 2.3. for overenskomstansatte på særlige vilkår.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.

  • Ikrafttræden og opsigelse NYT** Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 01-04- 2005. Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31-03-2008. Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overens- komst. Stk. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilveje- bragt, eller arbejdsstandsning er iværksat efter reglerne i stk. 5. Stk. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den an- den part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. København, den 11-11-2005 For AMTSRÅDSFORENINGEN: Xxxxx X. Xxxxxxx For DANSK JOURNALISTFORBUND: Xxxx Xxxxxx PROTOKOLLAT 1. INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/UDVIK- LINGSPLAN Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og de (amts)- kommunale arbejdsgivere er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst. I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for journalister ansat i am- terne/regionerne.

  • Økonomisk og finansiel formåen Som anført i udbudsbekendtgørelsens punkt III.1.2) skal ansøger – for at blive erklæret egnet – opfylde føl- gende vedrørende økonomisk og finansiel formåen: • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en soliditetsgrad på minimum 15 %. Soliditetsgraden beregnes som ansøgers samlede egenkapitals værdi i forhold til ansøgers samlede aktiver, udregnet i procent. Dvs. at soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi / samlede aktivers værdi) x 100. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen, beregnes ansøgers soliditetsgrad som ansøger og disse andre enheders samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. konsortier) beregnes soliditetsgraden som sammenslutningens samlede egenkapitals værdi i forhold til sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent. • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en samlet egen- kapital i overensstemmelse med kravene i nedenstående skema: Delaftale 1: Kontormøbler DKK 5 mio. Delaftale 2: Kantine-, lounge- og mødemøbler DKK 10 mio. Delaftale 3: Møbler til pleje- og sundhedssektoren DKK 3 mio. Delaftale 4: Daginstitutionsmøbler DKK 1 mio. Delaftale 5: Undervisningsmøbler til folkeskolen DKK 2,5 mio. Delaftale 6: Undervisningsmøbler til videregående uddannelser DKK 2,5 mio. Ved det "seneste disponible regnskabsår" forstås det seneste regnskab afsluttet i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder for ansøgers regnskabsaflæggelse. Oplysninger herom skal angives i ESPD-formularens Del IV, afsnit B, jf. om ESPD i punkt 7.4. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal den/de enheder påtage sig at hæfte solidarisk med ansøger, jf. Rammeaftalens punkt 6.4. Der henvises i øvrigt til punkt 7.4.1 om ESPD, hvori den støttende enhed skal angive den økonomiske og finansielle formåen som stilles til rådig- hed for ansøger, og punkt 16.3 om støtteerklæring. Såfremt ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) henvises til punkt 7.4.1 om ESPD og punkt 9.5, andet tekstafsnit.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.

  • Særlig opsparing For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. marts 2014 1,3 % pr. 1. marts 2015 1,7 % pr. 1. marts 2016 2,0 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.