OVERSÆTTELSE

23.6.98

De Europæiske Fællesskabers Tidende

L 179/3

DA

OVERSÆTTELSE

BILAG I

DE FORENEDE NATIONERS HAVRETSKONVENTION OG AFTA- LEN VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF KAPITEL XI I DENNE KONVENTION

DE FORENEDE NATIONERS HAVRETSKONVENTION

DE DELTAGENDE STATER I DENNE KONVENTION,

SOM ER TILSKYNDET af ønsket om, i en ånd af gensidig forståelse og samarbejde, at afgøre alle spørgsmål vedrørende havretten og i erkendelse af den historiske betydning af denne konvention som et vigtigt bidrag til bevarelsen af fred, og til retfærdighed og fremskridt for alle verdens folkeslag,

SOM KONSTATERER, at udviklingen siden De Forenede Nationers havretskonferencer, afholdt i Gene`ve i 1958 og 1960, har forstærket behovet for en ny havretskonvention, som vil kunne opnå almindelig godkendelse,

SOM ER SIG BEVIDST, at havområdernes problemer er tæt forbundne og skal betragtes som en helhed,

SOM ERKENDER, at det er ønskværdigt, ved denne konvention og med behørig hensyntagen til alle staters suverænitet, at oprette en retsorden for havene og oceanerne, som vil lette det internationale samkvem, og fremme deres fredelige anvendelse, den rimelige og effektive anvendelse af deres ressourcer, bevarelsen af de levende ressourcer deri og studiet, beskyttelsen og bevarelsen af havmiljøet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at opnåelsen af disse mål vil bidrage til virkeliggørelsen af en retfærdig og rimelig international økonomisk orden, som tager hensyn til interesserne og behovene hos menneskeheden som helhed og i særdeleshed de særlige interesser og behov hos udviklingslande, hvad enten de er kyststater eller indlandsstater,

SOM ØNSKER ved denne konvention at udvikle de principper, som er udtrykt i resolution 2749 (XXV) af

17. december 1970, ved hvilken De Forenede Nationers Generalforsamling højtideligt erklærede bl. a., at det område af havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for national jurisdiktion, såvel som dens ressourcer, er menneskehedens fælles arv, og at efterforskningen og udnyttelsen heraf skal gennemføres i hele menneskehedens interesse, uden hensyn til staters geografiske beliggenhed,

SOM ER OVERBEVIST OM, at den kodifikation og progressive udvikling af havretten, som er opnået ved denne konvention, vil bidrage til styrkelse af fred, sikkerhed, samarbejde og venskabelige forbindelser blandt alle nationer i overensstemmelse med principperne om retfærdighed og ligeret samt fremme den økonomiske og sociale udvikling hos alle verdens folkeslag, i overensstemmelse med De Forenede Nationers formål og principper, som udtrykt i dens pagt,

SOM BEKRÆFTER, at den almindelige folkerets regler og principper fortsat skal være gældende for spørgsmål, som ikke er omfattet af denne konvention,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

KAPITEL I

INDLEDNING

Artikel 1

Terminologi og anvendelsesområde

1. I denne konvention betyder:

1) »Området« havbunden og dens undergrund, som lig- ger uden for grænserne for national jurisdiktion

2) »Myndigheden« Den Internationale Havbundsmyn- dighed

3) »aktiviteter i Området« alle aktiviteter vedrørende efterforskning og udnyttelse af Områdets ressourcer

4) »forurening af havmiljøet« den tilførsel, foretaget af mennesket, direkte eller indirekte i havmiljøet, herun-

der i flodmundinger, af stoffer eller energi, som medfører eller kan medføre sådanne ødelæggende virkninger som skade på levende ressourcer, havets dyre- og planteliv, fare for menneskelig sundhed, hindringer for aktiviteter i havet, herunder fiskeri og anden retmæssig brug af havet, forandring af kvalite- ten af havvand, set i relation til dets udnyttelse, samt forringelse af naturværdierne

5) a) »dumpning«:

i) enhver forsætlig bortskaffelse af affald eller andet materiale fra fartøjer, luftfartøjer, plat- forme eller andre anlæg på havet

ii) enhver forsætlig bortskaffelse af fartøjer, luft- fartøjer, platforme eller andre anlæg på havet

b) »dumpning« omfatter ikke:

i) bortskaffelse af affald eller andet materiale, der følger af eller stammer fra den normale

drift af fartøjer, luftfartøjer, platforme eller andre anlæg på havet og deres udstyr, bortset fra affald og andet materiale, som transpor- teres af eller til sådanne fartøjer, luftfartøjer, platforme eller andre anlæg på havet, der anvendes til bortskaffelse af sådant materiale eller materiale, som hidrører fra behandlingen af affald og andet materiale ombord på sådanne fartøjer, luftfartøjer, platforme eller anlæg

ii) anbringelse af materiale med andet formål end blot bortskaffelse, forudsat at sådan anbrin- gelse ikke er i strid med denne konventions formål.

2. 1) »Deltagende stater« betyder stater, som er indgået på at være bundet af denne konvention, og over for hvem denne konvention er i kraft.

2) Denne konvention finder tilsvarende anvendelse på de i artikel 305, stk. 1, litra b), c), d), e) og f) omhandlede enheder, som bliver parter i denne konvention i overensstemmelse med de betingelser, som er relevante for hver af dem, og i denne udstrækning omfatter udtrykket »deltagende sta- ter« disse enheder.

KAPITEL II

SØTERRITORIUM OG TILSTØDENDE ZONE

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 2

Retlig status for søterritoriet, luftrummet over søterritoriet, dets havbund og undergrund

1. En kyststats suverænitet omfatter, udover dens land- territorium og indre farvande, samt, hvor der er tale om en arkipelagstat, dens arkipelagfarvande, et tilstødende havbælte, benævnt søterritoriet.

2. Denne suverænitet omfatter såvel luftrummet over søterritoriet som dets havbund og undergrund.

3. Suveræniteten over søterritoriet udøves på de betin- gelser, der er fastsat i denne konvention og andre folke- retlige regler.

AFSNIT 2

SØTERRITORIETS GRÆNSER

Artikel 3

Søterritoriets bredde

Enhver stat har ret til at fastsætte bredden af sit søterri- torium op til en grænse på højst 12 sømil målt fra de i overensstemmelse med denne konvention fastsatte basis- linjer.

Artikel 4

Søterritoriets ydre grænse

Søterritoriets ydre grænse er den linje, som i ethvert punkt har en afstand fra det nærmeste punkt på basislin- jen svarende til søterritoriets bredde.

Artikel 5

Normal basislinje

Medmindre andet er fastsat i denne konvention, er den normale basislinje for måling af søterritoriets bredde lavvandslinjen langs kysten, som angivet på søkort udfær- diget i stor målestok og officielt anerkendt af kyststaten.

Artikel 6

Rev

Hvor der er tale om øer beliggende på atoller eller øer med kystrev, er basislinjen for måling af søterritoriets bredde revets havvendte lavvandslinje, som angivet ved det pågældende symbol på søkort officielt anerkendt af kyststaten.

Artikel 7

Rette basislinjer

1. På steder, hvor kystlinjen har dybe indskæringer og indhak, eller hvor der umiddelbart uden for kysten ligger en bræmme af øer, kan den basislinje, hvorfra søterrito- riets bredde måles, trækkes ved at benytte den metode, der består i at forbinde passende punkter med rette basislinjer.

2. Når kystlinjen i høj grad forandrer sig på grund af tilstedeværelse af et delta eller andre naturlige forhold, kan de pågældende punkter vælges langs med den yderste havvendte lavvandslinje, og den rette basislinje skal uden hensyn til efterfølgende tilbagetrækning af lavvandslinjen forblive gældende, indtil den ændres af kyststaten i overensstemmelse med denne konvention.

3. Rette basislinjer må ikke trækkes på en sådan måde, at de kendeligt afviger fra kystens almindelige retning, og de havområder, der ligger inden for linjerne, skal være tilstrækkelig nært knyttet til landområdet for at være undergivet reglerne for indre farvande.

4. Rette basislinjer må ikke trækkes til og fra skær eller grunde, der kun er tørre ved lavvande, medmindre der på disse er bygget fyrtårne eller lignende installationer, der til stadighed ligger over havoverfladen, eller hvor der er tale om tilfælde, hvor sådanne rette basislinjer har vundet almindelig international anerkendelse.

5. Når metoden med rette basislinjer finder anvendelse i henhold til stk. 1, kan der ved fastættelsen af de enkelte basislinjer tages hensyn til økonomiske interesser, der er

særegne for det pågældende område, og hvis tilstedevæ- relse og betydning klart fremgår af lang tids sædvane.

6. En stat er ikke berettiget til at anvende metoden med rette basislinjer på en sådan måde, at en anden stats søterritorium derved afskæres fra det åbne hav eller fra en eksklusiv økonomisk zone.

Artikel 8

Indre farvande

1. Med forbehold af bestemmelserne i kapital IV udgør farvandene på den landvendte side af søterritoriets basis- linje en del af statens indre farvande.

2. Hvor fastsættelsen af en ret basislinje i overensstem- melse med artikel 7 medfører, at områder, der ikke tidligere blev betragtet som indre farvande, afgrænses som sådanne, skal der i disse farvande bestå en ret til uskadelig passage, som foreskrevet i denne konvention.

Artikel 9

Flodmundinger

Hvis en flod løber direkte ud i havet, er basislinjen en ret linje trukket tværs over flodmundingen mellem punkter på breddernes lavvandslinje.

Artikel 10

Bugter

1. Denne artikel vedrører alene bugter, hvis kyster tilhø- rer en enkelt stat.

2. I denne konvention forstås ved en bugt en tydelig indskæring, der er så dyb i forhold til bredden ved mundingen, at dens farvand er omsluttet af land, og at den udgør mere end blot en krumning af kysten. En indskæring anses dog ikke for en bugt, medmindre dens areal er lige så stor som, eller større end, arealet af den halvcirkel, hvis diameter er en linje trukket tværs over indskæringens munding.

3. Ved opmåling udgør en indskærings areal det område, der ligger mellem lavvandsmærket langs indskæ- ringens kyst og en linje trukket til lavvandsmærket ved indskæringens naturlige munding. Hvor en indskæring på grund af forekomsten af øer har mere end e´n munding, skal halvcirklens diameter være lig med den samlede

længde af linjerne tværs over de enkelte mundinger. Øer beliggende inde i en indskæring skal medregnes, som om de udgjorde en del af indskæringens vandområde.

4. Hvis afstanden mellem lavvandsmærkerne ved en bugts naturlige munding ikke overstiger 24 sømil, kan en afskæringslinje trækkes mellem disse to lavvandsmærker, og det derved indesluttede farvand vil være at anse som indre farvand.

5. Hvor afstanden mellem lavvandsmærkerne ved en bugts naturlige munding overstiger 24 sømil, skal en ret basislinje på 24 sømil trækkes inde i bugten på en sådan måde, at den omslutter et så stort vandområde, som det er muligt, med en linje af denne længde.

6. Foranstående bestemmelser finder ikke anvendelse på såkaldte »historiske« bugter, og ej heller, hvor rette basislinjer anvendes i overensstemmelse med artikel 7.

Artikel 11

Havne

Ved afgrænsningen af søterritoriet anses de yderste faste havneinstallationer, der udgør en integrerende del af et havneanlæg, som en del af kysten. Offshoreinstallationer og kunstige øer anses ikke som faste havneinstallationer.

Artikel 12

Rede

Rede, som regelmæssigt benyttes til lastning, losning og opankring af skibe, og som ellers ville være beliggende helt eller delvis uden for søterritoriets ydre grænse, er omfattet af søterritoriet.

Artikel 13

Lavvandsgrunde

1. En lavvandsgrund er et af naturen dannet landom- råde, som omgives af og ligger over vandet ved lavvande, men overskylles ved højvande. Hvor en lavvandsgrund helt eller delvis er beliggende således, at afstanden fra fastlandet eller fra en ø ikke overstiger søterritoriets

bredde, kan den pågældende lavvandsgrunds lavvands- mærke benyttes som basislinje ved måling af søterritoriets bredde.

2. Når en lavvandsgrund i sin helhed ligger i større afstand end søterritoriets bredde fra fastlandet eller en ø, har den intet selvstændigt søterritorium.

Artikel 14

Kombination af fremgangsmåder til fastsættelse af basislinjer

Kyststaten kan alt efter omstændighederne fastsætte basislinjer efter enhver af de fremgangsmåder, der er omhandlet i de foregående artikler.

Artikel 15

Afgrænsning af søterritoriet mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden

Hvor to staters kyster ligger over for eller grænser op til hinanden, har ingen af staterne, medmindre der foreligger en anden aftale mellem dem, ret til at udvide sit søterrito- rium ud over den midtlinje, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på de basislinjer, hvorfra bredden af de to landes søterritorier måles. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, når det på grund af historiske rettigheder eller andre særlige omstændigheder er nødvendigt at afgrænse de to staters søterritorier på en måde, som afviger herfra.

Artikel 16

Søkort og lister med geografiske koordinater

1. Basislinjerne for måling of søterritoriets bredde fast- lagt i overensstemmelse med artikel 7, 9 og 10 eller grænserne udledt deraf og afgrænsningslinjerne fastlagt i overensstemmelse med artikel 12 og 15 skal fremgå af søkort i tilstrækkelig stor målestok til at bestemme deres position. Alternativt kan de erstattes af en liste over geografiske punktkoordinater med angivelse af geodætisk datum.

2. Kyststaten skal behørigt offentliggøre sådanne søkort eller lister over geografiske koordinater og skal deponere en kopi heraf hos De Forenede Nationers generalsekre- tær.

AFSNIT 3

USKADELIG PASSAGE I SØTERRITORIET

Underafsnit A

Regler for alle skibe

Artikel 17

Retten til uskadelig passage

Skibe fra alle stater, uanset om de er kyststater eller indlandsstater, har ret til uskadelig passage gennem søter- ritoriet under iagttagelse af denne konventions bestem- melser.

Artikel 18

Betydning of passage

1. Ved passage forstås sejlads gennem søterritoriet med det formål at:

a) gennemsejle søterritoriet uden at sejle ind i indre farvande eller anløbe en red eller havnefacilitet uden for de indre farvande, eller

b) sejle ind i eller ud fra indre farvande eller anløbe en sådan red eller havnefacilitet.

2. Passage skal ske uden afbrydelse og behørigt hurtigt. Den omfatter dog standsning og opankring, men kun i det omfang dette sker som led i almindelig sejlads eller nødvendiggøres af force majeure eller nød eller med henblik på at yde hjælp til personer, skibe eller luftfartø- jer i fare eller nød.

Artikel 19

Betydning af uskadelig passage

1. Passage er uskadelig i det omfang, den ikke er til skade for kyststatens fred, orden eller sikkerhed. Sådan passage skal finde sted i overensstemmelse med denne konvention og andre folkeretlige regler.

2. Passage af et fremmed skib betragtes som skadelig for kyststatens fred, orden eller sikkerhed, såfremt det på søterritoriet foretager e´n eller flere af følgende handlin- ger:

a) trussel om eller brug af vold mod kyststatens suveræ- nitet, territoriale integritet eller politiske uafhængig- hed eller på nogen anden måde krænker de folkeret- lige principper, der er udtrykt i De Forenede Natio- ners Pagt

b) anvendelse af eller øvelse med våben af nogen art

c) handlinger, der tilsigter indsamling af oplysninger til skade for kyststatens forsvar eller sikkerhed

d) propaganda, der tilsigter at skade kyststatens forsvar eller sikkerhed

e) start, landing eller ombordtagning af ethvert luftfar- tøj

f) start, landing eller ombordtagning af enhver militær indretning

g) lastning eller losning af varer, valuta eller personer stridende imod kyststatens told-, afgifts-, indvand- rings- eller sundhedslove og -forskrifter

h) forsætlig og alvorlig forurening stridende imod denne konvention

i) fiskeriaktiviteter af enhver art

j) forsknings- eller opmålingsaktiviteter

k) handlinger, der tilsigter forstyrrelse af kyststatens kommunikationssystemer eller andre faciliteter eller installationer

l) enhver anden aktivitet, der ikke har direkte forbin- delse med passage.

Artikel 20

Ubåde og andre undervandsfartøjer

På søterritoriet skal ubåde og andre undervandsfartøjer sejle på overfladen og vise deres flag.

Artikel 21

Kyststatens love og forskrifter verdrørende uskadelig passage

1. Kyststaten kan i overensstemmelse med bestemmel- serne i denne konvention og andre folkeretlige regler udstede love og forskrifter vedrørende uskadelig passage gennem søterritoriet med hensyn til følgende:

a) sejladsens sikkerhed og regulering af trafikken på havet

b) beskyttelse af navigationshjælpemidler og -faciliteter samt af andre faciliteter og installationer

c) beskyttelse af kabler og rørledninger

d) bevarelse af havets levende ressourcer

e) forebyggelse af overtrædelse af kyststatens fiskerilove og -forskrifter

f) bevarelse af kyststatens miljø og forebyggelse, begrænsning og kontrol med forurening heraf

g) videnskabelig havforskning og hydrografiske opmålin- ger

h) forebyggelse af overtrædelse af kyststatens told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedslove og -forskrif- ter.

2. Sådanne love og forskrifter må ikke vedrøre frem- mede skibes udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr, medmindre de er en gennemførelse af almindeligt anerkendte, folkeretlige regler eller normer.

3. Kyststaten skal behørigt offentliggøre alle sådanne love og forskrifter.

4. Fremmede skibe, der gør brug af retten til uskadelig passage gennem søterritoriet, skal overholde alle sådanne love og forskrifter samt alle almindeligt anerkendte inter- nationale forskrifter vedrørende forhindring af sammen- stød på havet.

Artikel 22

Sejlruter og trafiksepareringssystemer på søterritoriet

1. Kyststaten kan, når det skønnes nødvendigt af hensyn til sejladsens sikkerhed, pålægge fremmede skibe, der gør brug af retten til uskadelig passage gennem dets søterrito- rium, at anvende sådanne sejlruter eller trafikseparerin- ger, som den fastlægger eller foreskriver for regulering af skibenes passage.

2. I særdeleshed kan det kræves, at tankskibe, atom- drevne skibe eller skibe med last af nukleare materialer eller andre i sig selv farlige eller skadelige stoffer eller materialer begrænser deres passage til sådanne sejlruter.

3. Kyststaten skal, når den fastlægger sejlruter og foreskriver trafiksepareringer i henhold til denne artikel, tage hensyn til:

a) anbefalinger fra den kompetente internationale orga- nisation

b) sejlruter, der almindeligvis benyttes i international sejlads

c) visse skibes og sejlruters særlige karakter, og

d) trafiktætheden.

4. Kyststaten skal tydeligt angive sådanne sejlruter og trafiksepareringer på behørigt offentliggjorte søkort.

Artikel 23

Fremmede atomdrevne skibe og skibe med last af nukleare materialer eller i sig selv farlige eller skadelige stoffer

Fremmede atomdrevne skibe og skibe med last af nuk- leare materialer eller andre i sig selv farlige eller skadelige stoffer skal, når de benytter retten til uskadelig passage gennem søterritoriet, medføre de dokumenter og iagttage de særlige sikkerhedsforskrifter, der ved internationale aftaler er fastsat for sådanne skibe.

Artikel 24

Kyststatens pligter

1. Kyststaten må ikke lægge hindringer i vejen for uska- delig passage gennem søterritoriet, undtagen i overens- stemmelse med denne konvention. I særdeleshed må kyststaten under anvendelse af denne konvention eller af nogen lov eller forskrift udstedt i overensstemmelse med denne konvention ikke:

a) pålægge fremmede skibe forpligtelser, som har den praktiske virkning at hindre eller indskrænke benyt- telsen af retten til uskadelig passage, eller

b) forskelsbehandle formelt eller reelt en bestemt stats skibe eller skibe, der medfører ladninger til eller fra en bestemt stat eller på en bestemt stats vegne.

2. Kyststaten skal behørigt offentliggøre oplysninger om enhver fare for sejladsen inden for dens søterritorium, hvorom den har kendskab.

Artikel 25

Kyststatens ret til beskyttelse

1. Kyststaten er berettiget til på sit søterritorium at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre pas- sage, som ikke er uskadelig.

2. Over for skibe på vej til indre farvande eller til anløb af havnefaciliteter uden for de indre farvande har kyststa- ten ligeledes ret til at træffe de nødvendige foranstaltnin- ger til at hindre enhver overtrædelse af de bestemmelser, som gælder for skibes adgang til sådant farvand eller for et sådant anløb.

3. Kyststaten er berettiget til uden formel eller reel forskelsbehandling af fremmede skibe i nærmere bestemte områder af dets søterritorium midlertidigt at suspendere fremmede skibes ret til uskadelig passage,

såfremt en sådan suspension er af afgørende betydning for dens sikkerhed, herunder muligheden for at foretage våbenøvelser. En sådan suspension træder først i kraft, når den er behørigt offentliggjort.

Artikel 26

Afgifter, som kan afkræves fremmede skibe

1. Der må ikke afkræves fremmede skibe nogen afgift, som alene er begrundet i deres passage gennem søterrito- riet.

2. Der kan alene afkræves fremmede skibe, som passerer gennem søterritoriet, afgifter til betaling af bestemte tjenester ydet det pågældende skib. Disse afgifter skal afkræves uden forskelsbehandling.

Underafsnit B

Regler for handelsskibe og statsskibe, der benyttes i kommercielt øjemed.

Artikel 27

Strafferetlig jurisdiktion om bord på et fremmed skib

1. Kyststatens strafferetlige jurisdiktion bør ikke udøves på fremmede skibe, der passerer søterritoriet, for at anholde en person eller foretage efterforskning i forbin- delse med en forbrydelse begået om bord på skibet under dets passage, undtagen i følgende tilfælde:

a) hvis forbrydelsens følger berører kyststaten

b) hvis forbrydelsen er af en sådan art, at den forstyrrer opretholdelsen af ro og orden i landet eller på søterri- toriet

c) hvis skibets kaptajn eller en af flagstatens diplomati- ske eller konsulære repræsentanter har anmodet de lokale myndigheder om bistand, eller

d) hvis det er nødvendigt til bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika eller psykotropiske stoffer.

2. Stk. 1 berører ikke kyststatens ret til at tage ethvert skridt hjemlet i dens love med henblik på anholdelse eller efterforskning om bord på et fremmed skib, som er på vej gennem søterritoriet efter at have forladt de indre far- vande.

3. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde skal kyststaten på kaptajnens begæring underrette en af flagstatens diplo- matiske eller konsulære repræsentanter, før der træffes nogen foranstaltning, og skal lette forbindelsen mellem en sådan repræsentant og skibets besætning. I nødstilfælde kan denne underretning gives samtidig med iværksættel- sen af de pågældende foranstaltninger.

4. Ved overvejelsen af, hvorvidt og på hvilken måde en anholdelse vil være at foretage, skal de lokale myndighe- der tage behørigt hensyn til søfartens interesser.

5. Med undtagelse af bestemmelserne i kapitel XII eller i tilfælde af krænkelser af love og forskrifter, som er udstedt i overensstemmelse med kapitel V, må kyststaten ikke om bord på et fremmed skib, som passerer søterrito- riet, træffe nogen foranstaltning til at anholde en person eller foretage efterforskning i forbindelse med en forbry- delse begået, før skibet sejlede ind i søterritoriet, såfremt skibet undervejs fra fremmed havn alene passerer gennem søterritoriet uden at komme ind i de indre farvande.

Artikel 28

Civilretlig jursidiktion i forhold til fremmede skibe

1. Kyststaten bør ikke standse eller omdirigere et frem- med skib, som passerer søterritoriet, med henblik på at udøve civilretlig jurisdiktion over for en person om bord på skibet.

2. Kyststaten kan ikke foretage udlæg eller arrest i eller tilbageholde skibet til fremme af civilt søgsmål, med- mindre dette vedrører førpligtelser eller ansvar, som ski- bet har påtaget eller pådraget sig under eller med henblik på dets rejse gennem kyststatens farvand.

3. Stk. 2 indebærer ikke nogen indskrænkning i kyststa- tens ret til i overensstemmelse med sine love at foretage udlæg eller arrest i eller tilbageholde et fremmed skib for derved at fremme et civilt søgsmål, når skibet ligger stille på søterritoriet eller passerer dette efter at have forladt de indre farvande.

Underafsnit C

Regler for krigsskibe og andre statsskibe, der benyttes i ikke-kommercielt øjemed

Artikel 29

Definition af krigsskibe

I denne konvention betyder »krigsskib« et skib, som tilhører en stats væbnede styrker, og som er forsynet med

xx xxxx kendetegn for krigsskibe af dens nationalitet, som er under kommando af en af statens regering behørigt undævnt officer, hvis navn fremgår af den officielle fortegnelse over flådens officerer, eller et tilsvarende dokument, og hvis besætning er underkastet almindelig militær disciplin.

Artikel 30

Krigsskibes overtrædelse af kyststatens love og forskrifter

Såfremt et krigsskib ikke overholder kyststatens love og forskrifter for passage gennem søterritoriet og undlader at efterkomme en anmodning om overholdelse af disse, som rettes til skibet, kan kyststaten forlange, at det omgående forlader søterritoriet.

Artikel 31

Flagstatens ansvar for skade forvoldt af et krigsskib eller andet statsskib, der benyttes i ikke-kommercielt øjemed

Flagstaten er internationalt ansvarlig over for kyststaten for ethvert tab eller enhver skade, som skyldes, at et krigsskib eller andet statsskib, der benyttes i ikke- kommercielt øjemed, ikke overholder kyststatens love og forskrifter for passage gennem søterritoriet eller denne konventions bestemmelser eller andre folkeretlige regler.

Artikel 32

Krigsskibes og andre ikke-kommercielt benyttede statsskibes immunitet

Med undtagelse af bestemmelserne i underafsnit A og artikel 30 og 31 har intet i denne konvention indvirkning på krigsskibes og andre ikke-kommercielt benyttede stats- skibes immunitet.

AFSNIT 4

DEN TILSTØDENDE ZONE

Artikel 33

Den tilstødende zone

1. I en zone, som støder op til søterritoriet, benævnt den tilstødende zone, er kyststaten berettiget til at udøve den fornødne kontrol med henblik på:

a) at forhindre, at dens told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedslove og -forskrifter overtrædes på dens land- eller søterritorium

b) at straffe overtrædelse af ovennævnte love og forskrif- ter begået på dens land- eller søterritorium.

2. Den tilstødende zone må ikke strække sig ud over 24 sømil fra de basislinier, hvorfra bredden af søterritoriet måles.

KAPITEL III

STRÆDER BENYTTET I INTERNATIONAL SEJLADS

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 34

Retlig status for farvande, som udgør stræder benyttet i international sejlads

1. Den i dette kapitel fastsatte ordning for passage gennem stræder benyttet i international sejlads berører ikke i andre henseender den retlige status for de farvande, som udgør sådanne stræder, eller udøvelsen af strædesta-

ters suverænitet eller jurisdiktion over disse farvande og deres luftrum, havbund og undergrund.

2. Strædestaters suverænitet eller jurisdiktion udøves på de betingelser, der er fastsat i henhold til dette kapitel og til andre folkeretlige regler.

Artikel 35

Dette kapitels anvendelsesområde

Intet i dette kapitel har virkning for:

a) områder af indre farvande inden for et stræde, undta- gen hvor fastlæggelsen af en ret basislinje i overens-

DA

L 179/12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

stemmelse med metoden i artikel 7 medfører, at områder, der tidligere ikke blev betragtet som sådanne, afgrænses som indre farvande

b) den retlige status for farvande uden for strædestaters søterritorium som eksklusive økonomiske zoner eller åbent hav, eller

c) den retlige ordning for stræder, i hvilke passage er reguleret helt eller delvis af mangeårige internationale konventioner, som stadig er i kraft, og som særligt vedrører sådanne stræder.

Artikel 36

Sejlruter på det åbne hav eller ruter gennem eksklusive økonomiske zoner i stræder benyttet i international sejlads

Dette kapitel finder ikke anvendelse på et stræde, som benyttes i international sejlads, såfremt der gennem stræ- det findes en sejlrute på det åbne hav eller gennem en eksklusiv økonomisk zone, der er lige så velegnet i navigationsmæssig og hydrografisk henseende. Med hen- syn til sådanne ruter anvendes de andre relevante kapitler i denne konvention, herunder bestemmelserne om fri sejlads og overflyvning.

AFSNIT 2

TRANSITPASSAGE

Artikel 37

Dette afsnits anvendelsesområde

Dette afsnit finder anvendelse på stræder, som benyttes i international sejlads fra en del af det åbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone til en anden del af det åbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone.

Artikel 38

Retten til transitpassage

1. I de i artikel 37 omhandlede stræder har alle skibe og luftfartøjer ret til uhindret transitpassage, undtagen hvis strædet er dannet af en strædestats ø og dens fastland. I så fald gælder retten til transitpassage ikke, såfremt der findes en sejlrute på den havvendte side af øen, på det åbne hav eller gennem en eksklusiv økonomisk zone, der er lige så velegnet i navigationsmæssig og hydrografisk henseende.

2. Transitpassage betyder benyttelsen i overensstemmelse med dette kapitel af friheden til sejlads og overflyvning, udelukkende med henblik på uafbrudt og behørigt hurtig transit gennem strædet fra en del af det åbne hav eller en

eksklusiv økonomisk zone til en anden del af det åbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone. Kravet om uaf- brudt og behørigt hurtig transit udelukker dog ikke passage gennem strædet med henblik på at sejle ind til, forlade eller vende tilbage fra en strædestat med forbe- hold af den pågældende stats indrejseforskrifter.

3. Enhver aktivitet, som ikke kan betragtes som benyt- telsen af retten til transitpassage gennem et stræde, er fortsat underkastet de andre relevante bestemmelser i denne konvention.

Artikel 39

Skibes og luftfartøjers pligter under transitpassage

1. Skibe og luftfartøjer skal under benyttelsen af retten til transitpassage:

a) fortsætte uden forsinkelse gennem eller over strædet

b) afstå fra enhver trussel eller brug af magt, som er rettet mod strædestaters suverænitet, territoriale inte- gritet eller politiske uafhængighed, eller som på nogen anden måde krænker de folkeretlige principper, der er udtrykt i De Forenede Nationers pagt

c) afstå fra enhver anden aktivitet end den normale form for uafbrudt og behørigt hurtig transit, medmindre den er nødvendiggjort af force majeure eller en nødsi- tuation

d) overholde andre relevante bestemmelser i dette kapi- tel.

2. Skibe i transitpassage skal:

a) overholde almindeligt accepterede internationale forskrifter, procedurer og praksis vedrørende sikker- heden til søs, herunder de internationale regler til forebyggelse af sammenstød på havet

b) overholde almindeligt accepterede internationale forskrifter, procedurer og praksis til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra skibe.

3. Luftfartøjer i transitpassage skal:

a) iagttage lufttrafikreglerne fastsat af Den Internatio- nale Organisation for Civil Luftfart, som gælder for civile luftfartøjer; statsluftfartøjer vil normalt følge sådanne sikkerhedsforanstaltninger og vil til enhver tid flyve med behørig hensyntagen til flyvesikkerhe- den

b) til enhver tid holde lyttevagt på den radiofrekvens, der er foreskrevet af den kompetente internationalt

udpegede flyvekontrolmyndighed, eller på den pågæl- dende internationale nødfrekvens.

Artikel 40

Forsknings- og opmålingsaktiviteter

Under transitpassage må fremmede skibe, herunder viden- skablige havforsknings- og hydrografiske opmålingsskibe, ikke uden forudgående godkendelse fra strædestaterne udføre forsknings- eller opmålingsaktiviteter.

Artikel 41

Sejlruter og trafiksepareringssystemer i stræder benyttet i international sejlads

1. I overensstemmelse med dette kapitel kan strædesta- ter, hvor det er nødvendigt til fremme af skibenes sikre passage, fastlægge sejlruter og foreskrive trafiskeparerin- ger for sejlads i stræder.

2. Sådanne stater kan, når omstændighederne taler der- for og efter behørig offentliggørelse, erstatte sejlruter og trafiksepareringer, som de tidligere har fastlagt eller foreskrevet, med andre sejlruter og trafiksepareringer.

3. Sådanne sejlruter og trafiksepareringer skal være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte internatio- nale regler.

4. Strædestater skal, før de fastlægger eller erstatter sejlruter eller foreskriver eller erstatter trafiksepareringer, med henblik på vedtagelse fremsætte forslag for den kompetente internationale organisation. Organisationen må kun vedtage sådanne sejlruter og trafiksepareringer, som der kan opnås enighed om med strædestaterne, hvorefter staterne kan fastlægge, foreskrive eller erstatte dem.

5. Med hensyn til et stræde, hvor sejlruter eller trafikse- pareringer der berører to eller flere strædestaters farvande er blevet foreslået, skal vedkommende stater i samråd med den kompetente internationale organisation samar- bejde om formuleringen af forslag.

6. Strædestater skal klart angive alle sejlruter og trafik- separeringer, som de har fastlagt eller foreskrevet, på behørigt offentliggjorte søkort.

7. Skibe i transitpassage skal respektere de sejlruter og trafiksepareringer, der er fastlagt i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 42

Strædestaters love og forskrifter vedrørende transitpassage

1. Medmindre andet er bestemt i dette afsnit, kan stræ- destater udstede love og forskrifter vedrørende transitpas- sage gennem stræder med hensyn til et eller flere af følgende forhold:

a) sejladsens sikkerhed og regulering af trafikken på havet, som fastsat i artikel 41

b) forureningsforebyggelse, -begrænsning og -kontrol, ved at iværksætte gældende internationale regler ved- rørende udtømning af olie, olieaffald og andre skade- lige stoffer i strædet

c) med hensyn til fiskefartøjer, forbud mod fiskeri, her- under anbringelse af fiskeredskaber

d) ombordtagning eller ilandbringning af varer, valuta eller personer stridende imod strædestaters told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedslove og -forskrif- ter.

2. Sådanne love og forskrifter må ikke formelt eller reelt forskelsbehandle fremmede skibe eller ved deres anven- delse have den praktiske virkning at nægte, lægge hind- ringer i vejen for eller begrænse retten til transitpassage, som defineret i dette afsnit.

3. Strædestater skal behørigt offentliggøre alle sådanne love og forskrifter.

4. Fremmede skibe, som gør brug af retten til transitpas- sage skal overholde sådanne love og forskrifter.

5. Et skibs flagstat eller et luftfartøjs registreringsstat, som er berettiget til suveræn immunitet, men som handler i strid med sådanne love og forskrifter eller med andre bestemmelser i dette kapitel, skal være internationalt ansvarlig for ethvert tab eller enhver skade, som derved påføres strædestater.

Artikel 43

Hjælpemidler for sejlads og sikkerhed og andet udstyr samt forureningsforebyggelse, -begrænsning og -kontrol

Stater, som benytter, og stater, som grænser op til stræder, bør efter aftale samarbejde om:

a) installation og vedligeholdelse i et stræde af nødven- dige hjælpemidler for sejlads og sikkerhed eller andet udstyr til hjælp for international sejlads, og

b) forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra skibe.

Artikel 44

Strædestaters pligter

Strædestater må ikke lægge hindringer i vejen for transit- passage og skal behørigt offentliggøre enhver oplysning om fare for sejlads eller overflyvning i eller over strædet, som de har kendskab til. Der må ikke foretages suspen- sion af retten til transitpassage.

AFSNIT 3

USKADELIG PASSAGE

Artikel 45

Uskadelig passage

1. Reglerne for uskadelig passage i overensstemmelse med kapitel II, afsnit 3, finder anvendelse i stræder, som benyttes i international sejlads:

a) som er undtaget fra anvendelsen af reglerne for tran- sitpassage ifølge artikel 38, stk 1, eller

b) mellem en del af det åbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone og en fremmed stats søterritorium.

2. Der må ikke foretages suspension af retten til uskade- lig passage gennem sådanne stræder.

KAPITEL IV

ARKIPELAGSTATER

Artikel 46

Terminologi

I denne konvention betyder:

a) »arkipelagstat« en stat, som er dannet helt af et eller flere arkipelager, og som kan omfatte andre øer

b) »arkipelag« en gruppe øer, herunder dele af øer, indbyrdes forbundne farvande og andre naturlige forekomster, som er så nært forbundne, at sådanne øer, farvande og andre naturlige forekomster udgør en naturlig geografisk, økonomisk og politisk enhed, eller som historisk er blevet betragtet som sådan.

Artikel 47

Basislinjer for arkipelagstater

1. En arkipelagstat kan trække rette arkipelagbasislinjer, som forbinder de yderste punkter på de yderste øer og tørlagte rev i arkipelaget, forudsat at hovedøerne og et område, for hvilket forholdet mellem vandområdet og landområdet, herunder atoller, er mellem 1 til 1 og 9 til 1, befinder sig inden for sådanne basislinjer.

2. Sådanne basislinjers længde må ikke overskride 100 sømil, med undtagelse af, at op til 3 % af det samlede antal basislinjer, som indeslutter et arkipelag, kan

overskride denne længde, idet de dog højst må have en længde på 125 sømil.

3. Sådanne baislinjer må ikke trækkes på en sådan måde, at de kendeligt afviger fra arkipelagets almindelige form.

4. Sådanne basislinjer må ikke trækkes til eller fra lavvandsgrunde, medmindre der på disse er bygget fyr- tårne eller lignende installationer, der til stadighed ligger over havoverfladen, eller hvor en lavvandsgrund er belig- gende helt eller delvist i en afstand, som ikke overskrider søterritoriets bredde fra den nærmeste ø.

5. En arkipelagstat må ikke anvende basislinjesystemet på en sådan måde, at en anden stats søterritorium derved afskæres fra det åbne hav eller fra en eksklusiv økono- misk zone.

6. Såfremt en del af en arkipelagstats arkipelagfarvande ligger mellem to dele af en umidelbart tilstødende nabo- stat, skal eksisterende rettigheder og alle andre legitime interesser, som den sidstnævnte stat traditionelt har udø- vet over sådanne farvande, og alle mellem disse stater ved aftale fastsatte rettigheder opretholdes og respekteres.

7. Ved beregningen af forholdet mellem vand og land i henhold til stk. 1 kan landområder omfatte farvande beliggende inden for øers og atollers kystrev, herunder

den del af et stejlt oceanisk plateau, som er indesluttet eller næsten indesluttet af en kæde af kalkstensøer og rev, tørre ved lavvande, beliggende på omkredsen af pla- teauet.

8. Basislinjer trukket i overensstemmelse med denne arti- kel skal fremgå af søkort i tilskrækkelig stor målestok til at bestemme deres position. Alternativt kan de erstattes af lister over geografiske punktkoordinater med angivelse af geodætisk datum.

9. Arkipelagstaten skal behørigt offenliggøre sådanne søkort eller lister over geografiske koordinater og skal deponere en kopi af sådanne søkort eller lister hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 48

Måling af bredden af søterritoriet, den tilstødende zone, den eksklusive økonomiske zone og kontinentalsoklen

Bredden af søterritoriet, den tilstødende zone, den eksklu- sive økonomiske zone og kontinentalsoklen måles ud fra arkipelagbasislinjer trukket i overensstemmelse med arti- kel 47.

Artikel 49

Retlig status for arkipelagfarvande, luftrummet over arkipelagfarvande, disses havbund og undergrund

1. En arkipelagstats suverænitet omfatter de farvande, der er indesluttet af de arkipelagbasislinjer, som er truk- ket i overensstemmelse med artikel 47 og benævnt arki- pelagfarvande, uden hensyn til deres dybde eller afstand fra kysten.

2. Suveræniteten omfatter såvel luftrummet over arki- pelagfarvandene som disses havbund og undergrund og de deri indeholdte ressourcer.

3. Suveræniteten udøves på de betingelser, der er fstsat i henhold til dette kapitel.

4. De i dette kapitel fastsatte regler for passage i arkipe- lager berører ikke i anden henseende arkipelagfarvande- nes status, herunder sejlruterne, eller arkipelagstatens udøvelse af dens suverænitet over sådanne farvande og deres luftrum, havbund og undergrund og de deri inde- holdte ressourcer.

Artikel 50

Afgrænsning af indre farvande

Arkipelagstaten kan i overensstemmelse med artikel 9, 10 og 11 inden for sine arkipelagfarvande trække skærings- linjer til afgrænsning af de indre farvande.

Artikel 51

Eksisterende aftaler, traditionelle fiskerettigheder og eksisterende undersøiske kabler

1. Uden at dette berører artikel 49 skal en arkipelagstat respektere eksisterende aftaler med andre stater og aner- kende umiddelbart tilstødende nabostaters traditionelle fiskerettigheder og andre legitime aktiviteter i visse områ- der inden for arkipelagfarvandene. Vilkårene og betingel- serne for udøvelsen af sådanne rettigheder og aktiviteter, herunder deres art, omfang og hvilke områder, de vedrø- rer, skal efter anmodning fra enhver af de pågældende stater reguleres gennem bilaterale aftaler mellem dem. Sådanne rettigheder må ikke overføres eller deles med tredjestater eller deres statsborgere.

2. Arkipelagstaten skal respektere eksisterende undersø- iske kabler udlagt af andre stater gennem dens farvande uden at berøre land. En arkipelagstat skal tillade vedlige- holdelse og udskiftning af sådanne kabler, når den mod- tager behørig underretning om deres beliggenhed og om den påtænkte reparation eller udskiftning.

Artikel 52

Ret til uskadelig passage

1. Med forbehold af artikel 53 og uden at dette berører artikel 50 nyder skibe fra alle stater ret til uskadelig passage gennem arkipelagfarvande i overensstemmelse med kapitel II, afsnit 3.

2. Arkipelagstaten kan, hvis det er af afgørende betyd- ning for beskyttelsen af dens sikkerhed og uden formelt eller reelt at forskelsbehandle fremmede skibe, midlerti- digt suspendere retten til uskadelig passage for fremmede skibe i bestemte områder af dens arkipelagfarvande. En sådan suspension får først virkning efter behørig offent- liggørelse.

Artikel 53

Retten til passage i arkipelager

1. En arkipelagstat kan fastlægge sejlruter og flyruter, som er hensigtsmæssige for fremmede skibe og luftfartø- jers uafbrudte og behørigt hurtige passage gennem eller over dens arkipelagfarvande og det tilstødende søterrito- rium.

2. Alle skibe og luftfartøjer har ret til passage i arki- pelager i sådanne sejlruter og flyruter.

3. Passage i arkipelager betyder benyttelsen i overens- stemmelse med denne konvention af retten til normal sejlads og overflyvning udelukkende med henblik på uafbrudt, behørigt hurtig og uhindret transit mellem en del af det åbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone og

en anden del af det åbne hav eller en eksklusiv økono- misk zone.

4. Sådanne sejlruter og flyruter skal gå gennem arki- pelagfarvandene og det tilstødende søterritorium og skal omfatte alle sædvanlige ruter, som benyttes i internatio- nal sejlads eller overflyvning gennem eller over arkipelag- farvandene, og, inden for sådanne ruter, for så vidt angår skibe, alle sædvanlige sejlruter, idet det forudsættes, at det ikke er nødvendigt at fastlægge flere lige velegnede ruter mellem de samme indgangs- og udgangspunkter.

5. Sådanne sejlruter og flyruter skal bestemmes ud fra en serie sammenhængende akselinjer fra ruternes indgangs- punkter til udgangspunkterne. Skibe og luftfartøjer under passage i arkipelager må ikke under passage afvige mere end 25 sømil til hver side fra sådanne akselinjer, forudsat at sådanne skibe og luftfartøjer ikke sejler tættere til kysten end 10 % af afstanden mellem de nærmeste punk- ter på øer, som grænser op til sejlruten.

6. En arkipelagstat, som fastlægger sejlruter i henhold til denne artikel, kan også oprette trafiksepareringer for skibes sikre passage gennem snævre løb i sådanne sejlru- ter.

7. En arkipelagstat kan efter omstændighederne og efter behørig offentliggørelse erstatte sejlruter og trafiksepare- ringer, som de tidligere har fastlagt eller oprettet, med andre sejlruter og trafiksepareringer.

8. Sådanne sejlruter og trafiksepareringer skal være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte internatio- nale regler.

9. En arkipelagstat skal, når den fastlægger eller erstat- ter sejlruter eller opretter eller erstatter trafiksepareringer, med henblik på vedtagelse fremsætte forslag for den kompetente internationale organisation. Organisationen må kun vedtage sådanne sejlruter og trafiksepareringer, som der kan blive enighed om med arkipelagstaten, hvorefter arkipelagstaten kan fastlægge, oprette eller erstatte dem.

10. Arkipelagstaten skal tydeligt angive akserne på de sejlruter og trafiksepareringer, som den har fastlagt eller foreskrevet på søkort, som behørigt skal offentliggøres.

11. Skibe skal under passage i arkipelager overholde de sejlruter og trafiksepareringer, som er fastsat i overens- stemmelse med denne artikel.

12. Såfremt en arkipelagstat ikke fastlægger sejlruter eller flyruter, kan retten til passage i arkipelager udøves gennem ruter, som normalt benyttes i international tra- fik.

Artikel 54

Skibes og luftfartøjers pligter under passage, forsknings- og opmålingsaktiviteter, arkipelagstatens pligter og arkipelagstatens love og forskrifter vedrørende passage i arkipelager

Artikel 39, 40, 42 og 44 finder tilsvarende anvendelse ved passage i arkipelager.

KAPITEL V

DEN EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONE

Artikel 55

Den særlige retlige ordning for den eksklusive økonomiske zone

Den eksklusive økonomiske zone er et område beliggende udover og stødende op til søterritoriet, der er undergivet den i dette kapitel fastsatte særlige retlige ordning, i henhold til hvilken kyststatens rettigheder og jurisdiktion og andre staters rettigheder og friheder er fastlagt ved denne konventions relevante bestemmelser.

Artikel 56

Kyststatens rettigheder, jurisdiktion og pligter i den eksklusive økonomiske zone

1. I den eksklusive økonomiske zone har kyststaten:

a) suveræne rettigheder for så vidt angår efterforskning og udnyttelse, bevarelse og forvaltning af havbundens, undergrundens og den overliggende vandmasses

23.6.98

De Europæiske Fællesskabers Tidende

L 179/17

DA

naturlige ressourcer, såvel levende som ikke-levende, samt med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af zonen, såsom udvinding af energi fra vandet, strømme og vind

b) jurisdiktion som fastsat i de relevante bestemmelser i denne konvention med hensyn til:

i) anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg

ii) videnskabelig havforskning

iii) beskyttelse og bevarelse af havmiljøet

c) andre rettigheder og forpligtelser som fastsat i denne konvention.

2. Ved udøvelsen af sine rettigheder og opfyldelsen af sine pligter i henhold til denne konvention skal kyststaten tage behørigt hensyn til andre staters rettigheder og pligter og forholde sig på en måde, som er forenelig med denne konventions bestemmelser.

3. De i denne artikel omhandlede rettigheder med hensyn til havbunden og undergrunden udøves i overensstem- melse med kapitel VI.

Artikel 57

Bredden af den eksklusive økonomiske zone

Den eksklusive økonomiske zone må ikke strække sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, fra hvilke søterritoriets bredde måles.

Artikel 58

Andre staters rettigheder og pligter i den eksklusive økonomiske zone

1. I den eksklusive økonomiske zone nyder alle stater, kyststater såvel som indlandsstater, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne konvention, de i artikel 87 omhandlede friheder til sejlads og overflyvning, udlægning af undersøiske kabler og rørledninger samt anden international retmæssig anvendelse af det åbne hav, der er knyttet til disse friheder, såsom anvendelse af havet i forbindelse med skibsfart, luftfart, undersøiske kabler og rørledninger, og som er forenelige med denne konventions øvrige bestemmelser.

2. Artikel 88 til 115 og andre relevante folkeretlige regler finder anvendelse på den eksklusive økonomiske zone i det omfang, de ikke er uforenelige med dette kapitel.

3. Stater skal ved udøvelsen af deres rettigheder og opfyldelsen af deres pligter i den eksklusive økonomiske zone ifølge denne konvention tage behørigt hensyn til kyststatens rettigheder og pligter og skal overholde love

og forskrifter udstedt af kyststaten i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser og andre folkeret- lige regler, for så vidt de ikke er uforenelige med dette kapitel.

Artikel 59

Grundlaget for løsning af konflikter vedrørende tillæggelsen af rettigheder og jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone

I tilfælde, hvor denne konvention ikke tillægger kyststa- ten eller andre stater rettigheder eller jurisdiktion inden for den eksklusive økonomiske zone, og der opstår en konflikt mellem kyststatens og en anden stats eller andre staters interesser, bør konflikten løses på grundlag af ret og billighed, i lyset af alle relevante omstændigheder og under hensyn til betydningen af de pågældende interesser såvel for parterne som for det internationale samfund som helhed.

Artikel 60

Kunstige øer, installationer og anlæg i den eksklusive økonomiske zone

1. Kyststaten har i den eksklusive økonomiske zone eneret til at bygge, give tilladelse til og regulere opførel- sen, driften og brugen af:

a) kunstige øer

b) installationer og anlæg med de formål, som er fastsat i artikel 56 eller med andre økonomiske formål

c) installationer og anlæg, som kan gribe forstyrrende ind i kyststatens udøvelse af sine rettigheder i denne zone.

2. Kyststaten skal have eksklusiv jurisdiktion over sådanne kunstige øer, installationer og anlæg, herunder jurisdiktion med hensyn til told-, afgifts-, sundheds-, sikkerheds-, og indvandringslove og -forskrifter.

3. Der skal gives behørig meddelelse om opførelsen af sådanne kunstige øer, installationer eller anlæg, og der skal opretholdes permanente anordninger, som giver advarsel om deres tilstedeværelse. Enhver installation eller ethvert anlæg, som er forladt eller ikke mere er i brug, skal fjernes for at sikre sejladsen under behørig hensynta- gen til almindeligt anerkendte internationale normer fast- lagt i denne forbindelse af den kompetente internationale organisation. En sådan fjernelse skal også tage behørigt hensyn til fiskeriet, beskyttelsen af havmiljøet og andre staters rettigheder og pligter. Passende offentliggørelse skal gives om dybde, position og dimensioner for enhver installation eller ethvert anlæg, som ikke er fuldstændigt fjernet.

4. Kyststaten kan om nødvendigt etablere rimelige sik- kerhedszoner rundt om sådanne kunstige øer, installatio- ner og anlæg, inden for hvilke den kan tage passende forholdsregler for at sikre såvel sejladsens som de kun- stige øers, installationers og anlægs sikkerhed.

5. Kyststaten skal fastsætte bredden af sikkerhedszo- nerne under hensyn til gældende internationale normer. Disse zoner skal udformes på en sådan måde, at de har en rimelig forbindelse med de kunstige øers, installatio- ners eller anlægs art og funktion. Bredden af sikkerheds- zonerne rundt om dem må ikke overstige 500 meter, beregnet fra noget punkt på deres ydre kant, undtagen hvor dette er tilladt ifølge almindeligt anerkendte interna- tionale normer eller anbefalet af den kompetente interna- tionale organisation. Behørig meddelelse skal gives om udstrækningen af sikkerhedszoner.

6. Alle skibe skal respektere disse sikkerhedszoner og skal overholde almindeligt anerkendte internationale nor- mer vedrørende sejlads i nærheden af kunstige øer, instal- lationer, anlæg og sikkerhedszoner.

7. Kunstige øer, installationer, anlæg og sikkerhedszo- nerne rundt om disse må ikke etableres, hvor de kan virke forstyrrende på brugen af anerkendte sejlruter af væsentlig betydning for international sejlads.

8. Kunstige øer, installationer og anlæg besidder ikke ø-status. De har intet søterritorium, og deres tilstedevæ- relse berører ikke afgrænsningen af søterritoriet, den eksklusive økonomiske zone eller kontinentalsoklen.

Artikel 61

Bevarelse af de levende ressourcer

1. Kyststaten skal fastsætte det tilladte fangstmængder af de levende ressourcer i sin eksklusive økonomiske zone.

2. Kyststaten skal under hensyntagen til de mest pålide- lige videnskabelige materiale, der står til dens rådighed, gennem passende bevarelses- og forvaltningsforanstaltnin- ger sikre, at opretholdelsen af de levende ressourcer i den eksklusive økonomiske zone ikke bringes i fare ved overudnyttelse. Efter behov skal kyststaten og kompe- tente internationale organisationer, det være sig lokale, regionale eller globale, samarbejde herom.

3. Sådanne foranstaltninger skal ligeledes være udformet med henblik på at bevare eller genoprette bestandene af udnyttede arter på niveauer, som kan give det største vedvarende udbytte, under hensyntagen til relevante mil-

jømæssige og økonomiske faktorer, herunder de økono- miske behov hos kystfiskersamfund og udviklingslandes særlige behov, samt under hensyntagen til fiskerimønstre, bestandenes indbyrdes afhængighed og alminderligt anbe- falede internationale minimumsnormer, det være sig lokale, regionale eller globale.

4. Når kyststaten træffer sådanne foranstaltninger, skal den tage hensyn til virkningerne på arter, som er knyttet til eller afhængige af udnyttede arter, med henblik på at bevare eller genoprette bestandene af sådanne tilknyttede eller afhængige arter på eller over niveauer, hvor deres reproduktion ikke kan blive alvorligt truet.

5. Tilgængelige videnskabelige oplysninger, statistikker over fangst- og fiskeindsats og andre relevante data for bevarelsen af fiskebestandene skal stilles til rådighed og udveksles regelmæssigt gennem kompetente internationale organisationer, det være sig lokale, regionale eller globale, efter behov og med deltagelse af alle de berørte stater, herunder stater, hvis statsborgere har tilladelse til at fiske i den eksklusive økonomiske zone.

Artikel 62

Udnyttelse af de levende ressourcer

1. Kyststaten skal med forbehold af artikel 61 fremme den optimale udnyttelse af de levende ressourcer i den eksklusive økonomiske zone.

2. Kyststaten skal fastsætte sin kapacitet for udnyttelsen af de levende ressourcer i den eksklusive økonomiske zone. Hvor kyststaten ikke har kapacitet til at udnytte hele den tilladte fangstmængde, skal den ved aftale eller andre arrangementer og ifølge de i stk. 4 omhandlede vilkår, betingelser, love og forskrifter give andre stater adgang til overskuddet af den tilladte fangstmængde under særlig hensyntagen til artikel 69 og 70, særligt i forhold til de deri omhandlede udviklingslande.

3. Kyststaten skal, når den ifølge denne artikel giver andre stater adgang til sin eksklusive økonomiske zone, tage alle relevante faktorer i betragtning, herunder, bl. a. betydningen af områdets levende ressourcer for vedkom- mende kyststats økonomi og dens øvrige nationale inter- esser, artikel 69 og 70, udviklingslandenes behov i det lokale eller regionale område for at udnytte dele af overskuddet og behovet for at formindske økonomisk forvridning i stater, hvis statsborgere efter sædvane har drevet fiskeri i zonen, eller som har gjort sig væsentlige bestræbelser inden for forskning og identifikation af bestandene.

4. Andre staters statsborgere, som driver fiskeri i den eksklusive økonomiske zone, skal overholde de bevarel- sesforanstaltninger og andre vilkår og betingelser, der er fastsat i kyststatens love og forskrifter. Disse love og forskrifter skal være i overensstemmelse med denne kon- vention og kan bl. a. omfatte følgende:

a) udstedelse af licenser til fiskere, fiskefartøjer og fangstredskaber, herunder betaling af gebyrer og andre former for godtgørelse, som, hvor der er tale om udviklingskyststater, kan bestå af passende kom- pensation til fiskeindustrien inden for finansiering, udstyr og teknologi

b) fastsættelse af, hvilke arter der må fanges, fangstkvo- ter, det være sig i relation til bestemte bestande eller grupper af bestande eller fangstmængder pr. fartøj inden for et bestemt tidsrum eller til fangstmængden for nogen stats statsborgere i løbet af et nærmere angivet tidsrum

c) regulering af fangstsæsoner og fiskeriområder, type, størrelse og omfang af redskaber, samt type, størrelse og antal af de fiskefartøjer, som må benyttes

d) fastsættelse af alder og størrelse for fisk og andre arter, som må fanges

e) angivelse af, hvilke oplysninger der kræves om fiske- fartøjer, herunder statistik for fangstmængde og

-indsats, og fartøjspositionsberetninger

f) forpligtelse til, med kyststatens bemyndigelse og under dennes kontrol, at udføre og regulere nærmere angivne fiskeriforskningsprogrammer, herunder ind- samle og fordele fangstprøver og rapportere om videnskabelige data i forbindelse hermed

g) kyststatens placering af observatører eller praktikan- ter ombord på sådanne fartøjer

h) landing af hele eller en del af sådanne fartøjers fangstmængde i kyststatens havne

i) vilkår og betingelser i forbindelse med joint ventures eller andre samarbejdsarrangementer

j) krav til uddannelse af personale og overførsel af fiskeriteknologi, herunder styrkelse af kyststatens fiskeriforskningskapacitet

k) håndhævelsesprocedurer.

5. Kyststater skal give behørig underretning om love og forskrifter vedrørende bevarelse og forvaltning.

Artikel 63

Bestande, der forekommer inden for to eller flere kyststaters eksklusive økonomiske zoner eller både inden for den eksklusive økonomiske zone og i et område, der støder op til denne

1. Hvor samme bestand eller bestande af tilknyttede arter forekommer inden for to eller flere kyststaters eksklusive økonomiske zoner, skal disse stater søge, enten direkte eller gennem passende lokale eller regionale orga- nisationer, at nå til enighed om de nødvendige foranstalt- ninger med henblik på at koordinere og sikre bevarelsen og udviklingen af sådanne bestande, uden at dette berører de øvrige bestemmelser i dette kapitel.

2. Hvor den samme bestand eller de samme bestande af tilknyttede arter forekommer både inden for den eksklu- sive økonomiske zone og i et område, som støder op til zonen, skal kyststaten og stater, som driver fiskeri af sådanne bestande i det tilstødende område, søge, enten direkte eller gennem passende lokale eller regionale orga- nisationer, at nå til enighed om de nødvendige foranstalt- ninger med henblik på bevarelsen af disse bestande i det tilstødende område.

Artikel 64

Stærkt vandrende arter

1. Kyststaten og andre stater, hvis statsborgere i områ- det driver fiskeri efter de i bilag I omhandlede stærkt vandrende arter, skal samarbejde direkte eller gennem passende internationale organisationer med henblik på at sikre bevarelsen af og fremme den optimale udnyttelse af sådanne arter overalt i området, både inden for og uden for den eksklusive økonomiske zone. I områder, hvor der ikke findes en passende international organisation, skal kyststaten og andre stater, hvis statsborgere udnytter disse arter i det pågældende område, samarbejde med henblik på at etablere en sådan organisation og deltage i dens arbejde.

2. Stk. 1 finder anvendelse i tilslutning til de andre bestemmelser i dette kapitel.

Artikel 65

Havpattedyr

Intet i dette kapitel begrænser kyststatens ret, eller i givet fald en international organisations kompetence, til at forbyde, indskrænke eller regulere udnyttelsen af havpat- tedyr på en strengere måde end foreskrevet i dette kapitel. Stater skal samarbejde med henblik på bevarelsen af havpattedyr og skal i særlig grad gennem de passende internationale organisationer arbejde med henblik på bevarelse, forvaltning og studium af hvaler.

Artikel 66

Anadrome bestande

1. Stater, i hvis floder anadrome bestande har deres oprindelse, skal have den primære interesse i og ansvar for sådanne bestande.

2. Den stat, i hvilken anadrome bestande har deres oprindelse, skal sikre bevarelsen af diesse gennem indfø- relse af passende reguleringsforanstaltninger for fiskeri i alle farvande, som ligger inden for de ydre grænser af dens eksklusive økonomiske zone, og for det i stk. 3, litra b), omhandlede fiskeri. Oprindelsesstaten kan, efter kon- sultationer med de i stk. 3 og 4 nævnte andre stater, som driver fiskeri af disse bestande, fastsætte samlede tilladte fangstmængder for bestande, som har deres oprindelse i dens floder.

3. a) Fiskeri af anadrome bestande må kun drives i farvande, som ligger inden for de ydre grænser af eksklusive økonomiske zoner, undtagen i tilfælde, hvor denne bestemmelse vil medføre økonomisk forvridning for en anden stat end oprindelsessta- ten. Med hensyn til fiskeri uden for de ydre grænser af den eksklusive økonomiske zone skal de pågældende stater afholde konsultationer med henblik på at nå til enighed om vilkår og betingel- ser for sådant fiskeri, under behørig hensyntagen til kravene om bevarelse og oprindelsesstatens behov for disse bestande.

b) Oprindelsesstaten skal medvirke til at formindske økonomisk forvridning i sådanne andre stater, som driver fiskeri efter disse bestande, under hen- syntagen til sådanne staters normale fangst- mængde og udnyttelsesmetoder samt til alle områ- der, inden for hvilke sådant fiskeri har fundet sted.

c) Oprindelsesstaten skal for så vidt angår udnyttel- sen af bestande, som har deres oprindelse i dens floder, vise særligt hensyn til de i litra b) omhand- lede stater, som efter aftale med oprindelsstaten deltager i foranstaltninger til fornyelse af ana- drome bestande, især ved at deltage i finansierin- gen af disse foranstaltninger.

d) Håndhævelse af forskrifter vedrørende anadrome bestande uden for den eksklusive økonomiske zone skal ske ved aftale mellem oprindelsesstaten og de øvrige berørte stater.

4. I tilfælde, hvor anadrome bestande vandrer ind i eller genem farvande, som ligger inden for en anden stats end oprindelsesstatens eksklusive økonomiske zones ydre grænser, skal denne anden stat samarbejde med oprindel- sesstaten med henblik på bevarelse og forvaltning af sådanne bestande.

5. Den stat, i hvilken anadrome bestande har deres oprindelse, og andre stater, som driver fiskeri efter disse bestande, skal træffe foranstaltninger til gennemførelsen af denne artikel, efter behov gennem regionale organisa- tioner.

Artikel 67

Katadrome arter

1. En kyststat, i hvis farvande katadrome arter tilbringer den største del af deres livscyklus, skal have ansvaret for forvaltningen af disse arter og skal sikre, at vandrende fisk kan komme ind og ud af disse farvande.

2. Udnyttelse af katadrome arter må kun ske i farvande, som ligger inden for de ydre grænser af eksklusive økonomiske zoner. Udnyttelsen i eksklusive økonomiske zoner skal finde sted i henhold til denne artikel og de øvrige bestemmelser i denne konvention vedrørende fiskeri i disse zoner.

3. I tilfælde, hvor katadrome fisk vandrer gennem en anden stats eksklusive økonomiske zone, enten som yngel eller kønsomodne fisk, skal forvaltningen, herunder udnyttelsen, af sådanne fisk reguleres i henhold til aftale mellem den i stk. 1 omhandlede stat og vedkommende anden stat. En sådan aftale skal sikre en rationel forvalt- ning af arterne og tage hensyn til den i stk. 1 nævnte stats ansvar for opretholdelsen af disse arter.

Artikel 68

Sedentære arter

Dette kapitel finder ikke anvendelse på sedentære arter som defineret i artikel 77, stk. 4.

Artikel 69

Indlandsstaters rettigheder

1. Indlandsstater skal i overensstemmelse med denne artikel og artikel 61 og 62, på et retfærdigt grundlag, have ret til at deltage i udnyttelsen af en passende del af overskuddet af de levende ressourcer i eksklusive økono- miske zoner henhørende under kyststater i samme lokale eller regionale område under hensyntagen til alle de pågældende staters relevante økonomiske og geografiske forhold.

2. Betingelserne og formen for en sådan deltagelse skal fastsættes af vedkommende stater gennem bilaterale, lokale eller regionale aftaler, under hensyntagen til bl. a.:

a) behovet for at undgå ugunstige indvirkninger på kyststaternes fiskerisamfund eller fiskeindustri

b) den udstrækning, i hvilken indlandsstaten, i overens- stemmelse med denne artikel, ifølge eksisterende bila-

terale, lokale eller regionale aftaler deltager eller er berettiget til at deltage i udnyttelsen af de levende ressourcer i andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner

c) den udstrækning, i hvilken andre indlandsstater og geografisk forfordelte stater deltager i udnyttelsen af de levende ressourcer i kyststatens eksklusive økono- miske zone og det deraf følgende behov for at undgå at udsætte nogen enkelt kyststat eller en del heraf for en særlig byrde

d) det ernæringsmæssige behov hos de respektive staters befolkninger.

3. Når en kyststats udnyttelseskapacitet nærmer sig et punkt, som vil kunne sætte den i stand til at udnytte hele den tilladte fangstmængde af de levende ressourcer i dens eksklusive økonomiske zone, skal den og vedkommende andre stater samarbejde om etableringen af retfærdige ordninger på et bilateralt, lokalt eller regionalt grundlag med henblik på at tillade, at udviklingslande, som er indlandsstater, i samme lokale eller regionale område deltager i udnyttelsen af de levende ressourcer i eksklusive økonomiske zoner, som henhører under kyststater i det lokale eller regionale område, på en sådan måde, som forholdene taget i betragtning måtte findes passende, og på vilkår, som er tilfredsstillende for alle parter. Ved gennemførelsen af denne bestemmelse skal der ligeledes tages hensyn til de i stk. 2 nævnte faktorer.

4. Ifølge denne artikel skal udviklede indlandsstater kun være berettigede til at deltage i udnyttelsen af de levende ressourcer i udviklede kyststaters eksklusive økonomiske zoner i samme lokale eller regionale område under hen- syntagen til, i hvilken udstrækning kyststaten, ved at give andre stater adgang til de levende ressourcer i sin eksklu- sive økonomiske zone, har taget behovet for at formind- ske ugunstige indvirkninger på fiskerisamfund og økono- misk forvridning i stater, hvis statsborgere efter sædvane har drevet fiskeri i denne zone, i betragtning.

5. De ovennævnte bestemmelser griber ikke ind i ordnin- ger, som måtte være aftalt i lokale eller regionale områ- der, hvor kyststaterne kan overdrage indlandsstater i samme lokale eller regionale område lige rettigheder eller fortrinsrettigheder til udnyttelsen af de levende ressourcer i deres eksklusive økonomiske zoner.

Artikel 70

Geografisk forfordelte staters rettigheder

1. Geografisk forfordelte stater skal i overensstemmelse med denne artikel og artikel 61 og 62 have ret til, på et ligeligt grundlag, at deltage i udnyttelsen af en passende del af overskuddet af de levende ressourcer i eksklusive økonomiske zoner henhørende under kyststater i samme lokale eller regionale område, under hensyntagen til alle

de pågældende staters relevante økonomiske og geografi- ske forhold.

2. I dette kapitel betyder »geografisk forfordelte stater« kyststater, herunder stater, som grænser op til lukkede eller delvis lukkede have, hvis geografiske beliggenhed gør dem afhængige af udnyttelsen af de levende ressourcer i andre staters eksklusive økonomiske zoner i det lokale eller regionale område med henblik på at skaffe tilstræk- kelige forsyninger af fisk til ernæringen af deres befolk- ninger eller dele deraf, samt kyststater, som ikke kan gøre krav på egne eksklusive økonomiske zoner.

3. Betingelserne og formen for en sådan deltagelse skal fastsættes af vedkommende stater gennem bilaterale, lokale eller regionale aftaler, under hensyntagen til bl. a.:

a) behovet for at undgå ugunstige indvirkninger på kyststaternes fiskerisamfund eller fiskeindustrier

b) den udstrækning, i hvilken en geografisk forfordelt stat i overensstemmelse med denne artikel, ifølge eksisterende bilaterale, lokale eller regionale aftaler deltager eller er berettiget til at deltage i udnyttelsen af levende ressourcer i andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner

c) den udstrækning, i hvilken andre geografisk forfor- delte stater og indlandsstater deltager i udnyttelsen af de levende ressourcer i kyststatens eksklusive økono- miske zone og det deraf følgende behov for at undgå en særlig byrde for nogen enkelt kyststat eller en del af den

d) de ernæringsmæssige behov hos de respektive staters befolkninger.

4. Når en kyststats udnyttelseskapacitet nærmer sig et punkt, som vil kunne sætte den i stand til at udnytte hele den tilladte fangstmængde af de levende ressourcer i dens eksklusive økonomiske zone, skal den og vedkommende andre stater samarbejde om etableringen af retfærdige ordninger på et bilateralt, lokalt eller regionalt grundlag med henblik på at tillade, at geografisk forfordelte udvik- lingslande i samme lokale eller regionale område deltager i udnyttelsen af de levende ressourcer i eksklusive økono- miske zoner, henhørende under kyststater i det lokale eller regionale område, på en sådan måde, som forhol- dene taget i betragtning måtte findes passende, og på vilkår, som er tilfredstillende for alle parter. Ved gennem- førelsen af denne bestemmelse skal der ligeledes tages hensyn til de i stk. 3 nævnte faktorer.

5. Ifølge denne artikel skal udviklede geografisk forfor- delte stater kun være berettiget til at deltage i udnyttelsen af de levende ressourcer i udviklede kyststaters eksklusive økonomiske zoner i samme lokale eller regionale område under hensyntagen til, i hvilken udstrækning kyststaten,

ved at give andre stater adgang til de levende ressourcer i sin eksklusive økonomiske zone, har taget behovet for at formindske ugunstige indvirkninger på fiskerisamfund og økonomisk forvridning i stater, hvis statsborgere efter sædvane har drevet fiskeri i denne zone, i betragtning.

6. De ovennævnte bestemmelser griber ikke ind i ordnin- ger, som måtte være aftalt i lokale eller regionale områ- der, hvor kyststaterne kan overdrage geografisk forfor- delte stater i samme lokale eller regionale område lige rettigheder eller fortrinsrettigheder til udnyttelsen af de levende ressourcer i deres eksklusive økonomiske zoner.

Artikel 71

Tilfælde, hvor artikel 69 og 70 ikke er anvendelige

Artikel 69 og 70 finder ikke anvendelse på en kyststat, hvis økonomi i afgørende grad er afhængig af udnyttelsen af de levende ressourcer i dens eksklusive økonomiske zone.

Artikel 72

Begrænsninger i overførsel af rettigheder

1. De i artikel 69 og 70 omhandlede rettigheder til at udnytte levende ressourcer må ikke, medmindre andet er aftalt af vedkommende stater, direkte eller indirekte over- føres til tredjestater eller disses statsborgere ved forpagt- ning eller licens, ved indgåelse af joint ventures eller på nogen anden måde, der har virkning som en sådan overførsel.

2. Førnævnte bestemmelse udelukker ikke vedkom- mende stater fra at opnå teknisk eller finansiel hjælp fra tredjestater eller internationale organisationer med hen- blik på at lette udøvelsen af rettighederne i henhold til artikel 69 og 70, forudsat at det ikke har den i stk. 1 nævnte virkning.

Artikel 73

Håndhævelse af kyststatens love og forskrifter

1. Kyststaten kan i udøvelsen af sine suveræne rettighe- der til at udforske, udnytte, bevare og forvalte de levende ressourcer i den eksklusive økonomiske zone træffe sådanne forholdsregler, herunder bording, inspektion, til- bageholdelse og andre retsskridt, som måtte være nød- vendige for at sikre overholdelse af de love og forskrifter, som den har udstedt i overensstemmelse med denne konvention.

2. Opbragte eller tilbageholdte fartøjer og deres besæt- ninger skal omgående frigives mod passende kaution eller anden sikkerhedsstillelse.

3. Kyststatens straffeforanstaltninger for overtrædelse af fiskerilove og -forskrifter i den eksklusive økonomiske zone må ikke, medmindre der foreligger aftaler mellem de pågældende stater om det modsatte, omfatte fængsling eller nogen anden form for korporlig afstraffelse.

4. I tilfælde af opbringning eller tilbageholdelse af frem- mede fartøjer skal kyststaten, gennem passende kanaler, omgående underette flagstaten om, hvilke foranstaltnin- ger, der er truffet, såvel som om enhver straf, der i den anledning måtte være pålagt.

Artikel 74

Afgrænsning af den eksklusive økonomiske zone mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden

1. Afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden, skal ske ved aftale på grundlag af folkeretten, som anført i artikel 38 i statutten for Den Internationale Domstol, med henblik på at nå frem til en rimelig løsning.

2. Såfremt der ikke inden for et rimeligt tidsrum kan komme en aftale i stand, skal de pågældende stater anvende de i kapitel XV foreskrevne procedurer.

3. De pågældende stater skal, indtil den i stk. 1 omhandlede aftale foreligger, i forståelsens og samarbej- dets ånd bestræbe sig mest muligt på at aftale foreløbige ordninger af praktisk art samt på i denne overgangspe- riode ikke at hindre eller bringe opnåelsen af den endelige aftale i fare. Sådanne ordninger griber ikke ind i den endelige afgrænsning.

4. I tilfælde, hvor der foreligger en aftale mellem de pågældende stater, skal spørgsmål vedrørende afgræns- ningen af den eksklusive økonomiske zone afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 75

Søkort og lister med geografiske koordinater

1. I overensstemmelse med dette kapitel skal den eksklu- sive økonomiske zones ydre grænselinjer, og afgrænsnin- gen foretaget i overensstemmelse med artikel 74 fremgå af søkort i tilstrækkelig stor målestok til at bestemme deres position. Hvor det måtte findes hensigtsmæssigt, kan lister over geografiske punktkoordinater med angi- velse af geodætisk datum erstatte sådanne ydre grænselin- jer eller afgrænsningslinjer.

2. Kyststaten skal behørigt offentliggøre sådanne søkort eller lister over geografiske koordinater og skal deponere en kopi af sådanne søkort eller lister hos De Forenede Nationers generalsekretær.

23.6.98

De Europæiske Fællesskabers Tidende

L 179/23

DA

KAPITEL VI

KONTINENTALSOKLEN

Artikel 76

Definition af kontinentalsoklen

1. En kyststats kontinentalsokkel omfatter havbunden i de undersøiske områder, der i hele den naturlige forlæn- gelse af dens landterritorium strækker sig ud over søterri- toriet, til yderkanten af kontinentalmargenen, eller til en afstand af 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, i tilfælde hvor kontinentalmargenens yderkant ikke strækker sig ud hertil.

2. En kyststats kontinentalsokkel må ikke strække sig ud over de grænser, der er fastsat i stk. 4, 5 og 6.

3. Kontinentalmargenen omfatter den undersøiske for- længelse af kyststatens landmassiv og består af den til soklen, skråningen og hævningen hørende havbund og undergrund. Den omfatter ikke dybhavsbunden med dens undersøiske bjergkæder eller dens undergrund.

4. a) For så vidt angår denne konvention skal kyststa- ten fastsætte kontinentalmargenens yderkant over- alt, hvor margenen strækker sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, ved enten:

i) en linje trukket i overensstemmelse med stk. 7 på grundlag af de yderste faste punkter, i hvilke tykkelsen af faste sedimenter er mindst 1 % af den korteste afstand fra et sådant punkt til foden af kontinentalskråningen, eller

ii) en linje trukket i overensstemmelse med stk. 7 på grundlag af faste punkter, som er belig- gende højst 60 sømil fra foden af kontinen- talskråningen.

b) Såfremt andet ikke kan godtgøres, skal foden af kontinentalskråningen fastsættes som det punkt, hvor der er den største ændring i hældningsgraden ved skråningens basis.

5. De faste punkter omfattende linjen for kontinental- soklens yderpunkter på havbunden draget i overensstem- melse md stk. 4, litra a), nr. i) og ii), skal enten ikke ligge mere end 350 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, eller skal ikke ligge mere end 100 sømil fra 2 500 meter-isobathen, som er en linje, der forbinder dybder på 2 500 meter.

6. Uanset stk. 5 må kontinentalsoklens ydergrænser på undersøiske bjergkæder ikke være mere end 350 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles. Dette stk. finder ikke anvendelse på undersøiske hævnin- ger, som er naturlige bestanddele af kontinentalmargenen, såsom dens plateauer, forhøjninger, højderygge, banker og udløbere.

7. Kyststaten skal drage de ydre grænser for sin konti- nentalsokkel, hvor denne sokkel strækker sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, ved hjælp af rette linjer med en længde på højst 60 sømil, og som forbinder faste punkter, fastlagt ved hjælp af bredde- og længdegradskoordinater.

8. Oplysninger om grænserne for den del af kontinental- soklen, der strækker sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, skal af kyststaten forelægges for Kommissionen for Kontinental- soklens Grænser nedsat i henhold til bilag II på grundlag af ligelig geografisk repræsentation. Kommissionen skal fremsætte henstillinger til kyststaterne om anliggender vedrørende fastlæggelsen af de ydre grænser for deres kontinentalsokkel. Grænserne for soklen fastlagt af en kyststat på grundlag af disse henstillinger er endelige og bindende.

9. Kyststaten skal hos De Forenede Nationers general- sekretær deponere søkort og relevante oplysninger, her- under geodætisk datum, som permanent beskriver de ydre grænser for dens kontinentalsokkel. Generalsekretæ- ren skal sørge for behørig offentliggørelse af disse doku- menter.

10. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke spørgs- målet om afgrænsning af kontinentalsoklen mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden.

Artikel 77

Kyststatens rettigheder over kontinentalsoklen

1. Kyststaten udøver suveræne rettigheder over konti- nentalsoklen for så vidt angår efterforskningen af den og udnyttelsen af dens naturlige ressourcer.

2. De i stk. 1 nævnte rettigheder er eksklusive i den forstand, at hvis kyststaten ikke efterforsker kontinental- soklen eller udnytter dens naturlige ressourcer, må ingen foretage disse aktiviteter uden kyststatens udtrykkelige samtykke.

3. Kyststatens rettigheder til kontinentalsoklen er ikke betinget af effektiv eller formel okkupation, eller af nogen udtrykkelig erklæring.

4. De i dette kapitel nævnte naturlige ressourcer består af havbundens og undergrundens mineralske og andre ikke-levende forekomster samt levende organismer, som tilhører sedentære arter, dvs. at de, når de er fangst- modne, enten er fastsiddende på eller under havbunden, eller er ude af stand til at bevæge sig uden at være i stadig fysisk berøring med havbunden eller undergrun- den.

Artikel 78

Retlig status for de overliggende farvande og luftrummet, og andre staters rettigheder og friheder

1. Kyststatens rettigheder over kontinentalsoklen påvir- ker ikke den retlige status for de overliggende farvande eller luftrummet over disse farvande.

2. Kyststatens udøvelse af rettigheder over kontinental- soklen må ikke gribe ind i eller medføre nogen uberettiget krænkelse af sejladsen eller andre staters rettigheder eller friheder som foreskrevet i denne konvention.

Artikel 79

Undersøiske kabler og rørledninger på kontinentalsoklen

1. Alle stater er berettiget til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger på kontinentalsoklen i overens- stemmelse med denne artikel.

2. Med forbehold af sin ret til at træffe rimelige foran- staltninger med henblik på efterforskning af kontintalsok- len, udnyttelse af dens naturlige ressourcer og forebyg- gelse, bgrænsing og kontrol af forurening fra rørlednin- ger, må kyststaten ikke hindre udlægning eller vedligehol- delse af sådanne kabler eller rørledninger.

3. Linjeføringen for udlægningen af sådanne rørlednin- ger på kontinentalsoklen skal godkendes af kyststaten.

4. Intet i dette kapitel påvirker kyststatens ret til at fastsætte regler for kabler eller rørledninger, som fortsæt- ter ind på dens land- eller søterritorium, eller dens jurisdiktion over kabler eller rørledninger bygget eller benyttet i forbindelse med efterforskningen af dens konti- nentalsokkel eller udnyttelsen af dens ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg under dens jurisdiktion.

5. Stater skal ved udlægning af undersøiske kabler eller rørledninger tage behørigt hensyn til allerede placerede kabler eller rørledninger. I særdeleshed må der ikke gøres indskrænkning i mulighederne for at reparere eksiste- rende kabler eller rørledninger.

Artikel 80

Kunstige øer, installationer og anlæg på kontinentalsoklen

Artikel 60 finder tilsvarende anvendelse på kunstige øer, installationer og anlæg på kontinentalsoklen.

Artikel 81

Boringer i kontinentalsoklen

Kyststaten har den eksklusive ret til at give tilladelse til og regulere boringer i kontinentalsoklen til ethvert for- mål.

Artikel 82

Xxxxxxxxxx og bidrag for udnyttelsen af kontinentalsoklen uden for 200 sømil

1. Kyststaten skal betale eller bidrage in natura for udnyttelsen af de ikke-levende ressourcer i kontinental- soklen uden for 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles.

2. Betalingerne og bidragene skal erlægges årligt under hensyn til et udvindingssteds samlede produktion efter de første fem års produktion det pågældende sted. I det sjette år skal betalings- eller bidragssatsen andrage 1 procent af værdien eller omfanget af produktionen på udvindingsstedet. Satsen skal stige med 1 procent for hvert følgende år indtil det tolvte år og skal derefter forblive 7 procent. Produktion omfatter ikke ressourcer benyttet i forbindelse med udnyttelse.

3. Et udviklingsland, som er nettoimportør af en mine- ralsk ressource produceret fra dets kontinentalsokkel, er fritaget for at erlægge sådanne betalinger eller bidrag med hensyn til denne mineralske ressource.

4. Betalingerne eller bidragene skal erlægges til Myndig- heden, som på grundlag af retfærdige delingskriterier skal fordele dem til de deltagende stater i denne konvention, under hensyntagen til udviklingslandenes interesser og behov, i særdeleshed de mindst udviklede og de udvik- lingslande, som er indlandsstater.

Artikel 83

Afgrænsning af kontinentalsoklen mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden

1. Afgrænsningen af kontinentalsoklen mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden, skal med henblik på at nå frem til en rimelig løsning ske ved aftale på grundlag af folkeretten, som anført i artikel 38 i statutten for Den Internationale Domstol.

2. Såfremt der ikke inden for et rimeligt tidsrum kan komme en aftale i stand, skal de pågældende stater anvende de i kapitel XV foreskrevne procedurer.

3. De pågældende stater skal, indtil den i stk. 1 omhandlede aftale foreligger, i forståelsens og samarbej- dets ånd bestræbe sig mest muligt på at aftale foreløbige ordninger af praktisk art samt på i denne overgangspe- riode ikke at hindre eller bringe opnåelsen af den endelige aftale i fare. Sådanne ordninger berører ikke den endelige afgrænsning.

4. I tilfælde, hvor der foreligger en aftale mellem de pågældende stater, skal spørgsmål vedrørende afgræns- ningen af kontinentalsoklen afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 84

Søkort og lister med geografiske koordinater

1. Med forbehold af dette kapitel skal de ydre grænse- linjer for kontinentalsoklen og afgrænsningen foretaget i overensstemmelse med artikel 83 fremgå af søkort i tilstrækkelig stor målestok til at bestemme deres position. Hvor det måtte findes hensigtsmæssigt, kan lister over geografiske punktkoordinater med angivelse af geodætisk datum erstatte sådanne ydre grænselinjer eller afgræns- ningslinjer.

2. Kyststaten skal behørigt offentliggøre sådanne søkort eller lister over geografiske koordinater og skal deponere en kopi heraf hos De Forenede Nationers generalsekretær og, for så vidt angår sådanne, som angiver kontinental- soklens ydre grænselinjer, hos Myndighedens generalse- kretær.

Artikel 85

Tunnelgravning

Dette kapitel gør ingen indskrænkning i kyststatens ret til at udnytte undergrunden ved tunnelgravning, uanset hav- dybden over undergrunden.

KAPITEL VII

DET ÅBNE HAV

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 86

Dette kapitels anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på alle dele af havet, som ikke er omfattet af den eksklusive økonomiske zone, søterritoriet, en stats indre farvande eller en arkipelag- stats arkipelagfarvande. Denne artikel medfører ingen indskrænkning i de friheder, som alle stater nyder i den eksklusive økonomiske zone i overensstemmelse med arti- kel 58.

Artikel 87

Friheden på det åbne hav

1. Det åbne hav er åbent for alle stater, såvel kyststater som indlandsstater. Friheden på det åbne hav udøves på

de betingelser, som er fastsat i denne konvention og i andre folkeretlige regler. Den omfatter både for kyststater og indlandsstater bl. a.:

a) frihed til sejlads

b) frihed til overflyvning

c) frihed til at udlægge undersøiske kabler og rørlednin- ger, dog med forbehold af kapitel VI

d) frihed til at anlægge kunstige øer og andre installatio- ner, som er tilladt i henhold til folkeretten, dog med forbehold af kapitel VI

e) frihed til fiskeri, dog med forbehold af betingelserne i afsnit 2

f) frihed til videnskabelig forskning, dog med forbehold af kapitel VI og XIII.

DA

L 179/26 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

2. Disse friheder skal udøves af hver stat under behørig hensyntagen til andre staters interesser i udøvelse af friheden på det åbne hav samt under behørig hensyntagen til rettighederne i henhold til denne konvention med hensyn til aktiviteter i Området.

Artikel 88

Anvendelse af det åbne hav til fredelige formål

Det åbne hav skal være forbeholdt fredelige formål.

Artikel 89

Ugyldigheden af krav om suverænitet over det åbne hav

Ingen stat kan retsgyldigt underlægge nogen del af det åbne hav sin suverænitet.

Artikel 90

Retten til sejlads

Enhver stat har, hvad enten den er en kyststat eller en indlandsstat, ret til at lade skibe sejle under sit flag på det åbne hav.

Artikel 91

Skibes nationalitet

1. Enhver stat skal fastsætte betingelserne for at give skibe sin nationalitet, for registrering af skibe på sit territorium samt for retten til at føre sit flag. Skibe har den stats nationalitet, hvis flag de er berettiget til at føre. Der skal være en ægte forbindelse mellem staten og skibet.

2. Enhver stat skal til skibe, som den har givet retten til at føre sit flag, udstede dokumenter, der viser dette.

Artikel 92

Skibes status

1. Skibe er kun berettiget til at sejle under e´n stats flag, og bortset fra de undtagelsestilfælde, som udtrykkeligt er hjemlet ved internationale overenskomster eller i denne konvention, er de på det åbne hav alene undergivet denne stats jurisdiktion. Et skib må ikke ændre sit flag i løbet af en rejse eller under ophold i en anløbshavn, undtagen i tilfælde af reelt ejerskifte eller reel registreringsændring.

2. Et skib, som sejler under to eller flere staters flag og benytter disse efter forgodtbefindende, kan ikke påberåbe

sig nogen af de pågældende nationaliteter over for nogen anden stat og kan sidestilles med et skib uden nationali- tet.

Artikel 93

Skibe, som fører De Forenede Nationers, dens særorganisationers eller Den Internationale Atomenergiorganisations flag

De foregående artikler tager ikke stilling til spørgsmålet om adgangen for skibe, som benyttes i De Forenede Nationers, dens særorganisationers eller Den Internatio- nale Atomenergiorganisations tjeneste, til at føre organi- sationens flag.

Artikel 94

Flagstatens pligter

1. Enhver stat skal effektivt udøve sin jurisdiktion og kontrol i administrative, tekniske og sociale anliggender over skibe, som fører dens flag.

2. I særdeleshed skal enhver stat:

a) føre et skibsregister, som indeholder navne på og detaljerede oplysninger om skibe, som fører dens flag, bortset fra sådanne, som på grund af deres ringe størrelse er undtaget fra almindeligt anerkendte inter- nationale regler, og

b) udøve jursidiktion i henhold til sit interne retssystem over ethvert skib, som fører dens flag, og over dets kaptajn, officerer og besætning med hensyn til admi- nistrative, tekniske og sociale anliggender, som vedrø- rer skibet.

3. Enhver stat skal for skibe, som fører dens flag, træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for sikkerheden på havet, bl. a. med hensyn til:

a) skibes bygning, udrustning og sødygtighed

b) bemandingen af skibe, arbejdsvilkår og besætningers uddannelse, under hensyntagen til gældende interna- tionale aftaler

c) brugen af signaler, kommunikationstjeneste og fore- byggelsen af sammenstød.

4. Disse foranstaltninger skal omfatte sådanne, som er nødvendige for at sikre:

a) at ethvert skib, før registreringen og derefter med passende mellemrum, synes af en kvalificeret skibsin- spektør og om bord har sådanne søkort, nautiske publikationer samt navigationsudstyr og -instrumen- ter, som er nødvendige for skibets sikre sejlads

b) at ethvert skib er under kommando af en kaptajn og officerer, som har de fornødne kvalifikationer, især med hensyn til sømandskab, navigation, kommunika- tion og skibsmaskintjeneste, og at besætningen i hen- seende til kvalifikationer og antal er passende til det pågældende skibs type, størrelse, maskineri og udrust- ning

c) at kaptajnen, officererne og, i fornødent omfang, besætningen er fuldt fortrolige med og forpligtet til at overholde de gældende internationale regler vedrø- rende sikkerheden til søs, forebyggelse af sammen- stød, forebyggelse, begrænsning og kontrol af havfor- urening, samt radiokommunikationstjeneste.

5. Ved iværksættelsen af de i stk. 3 og 4 omhandlede foranstaltninger skal hver enkelt stat rette sig efter almin- deligt anerkendte internationale regler, procedurer og praksis og tage ethvert skridt, som kan være nødvendigt for at sikre deres overholdelse.

6. En stat, som har sikre holdepunkter for at antage, at den rette jurisdiktion og kontrol over et skib ikke er udøvet, kan meddele flagstaten kendsgerningerne herom. Ved modtagelsen af en sådan meddelelse skal flagstaten lade sagen undersøge og, efter behov, tage ethvert nød- vendigt skidt for at afhjælpe situationen.

7. Enhver stat skal foranledige, at der af eller under ledelse af en eller flere behørigt kvalificerede personer foretages en undersøgelse af enhver søulykke eller ethvert navigationsuheld på det åbne hav, hvori et skib, som fører dens flag, er impliceret, og som har medført, at statsborgere i en anden stat har mistet livet eller er blevet alvorligt kvæstet, eller at der er sket alvorlig skade på en anden stats skibe eller installationer eller på havmiljøet. Flagstaten og den anden stat skal samarbejde om enhver undersøgelse, som sidstnævnte stat iværksætter af sådanne søulykker eller navigationsuheld.

Artikel 95

Krigsskibes immunitet på det åbne hav

Krigsskibe har på det åbne hav fuldstændig immunitet over for enhver anden end flagstatens jurisdiktion.

Artikel 96

Immunitet for skibe, som udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste

Skibe, som tilhører eller drives af en stat, og som udeluk- kende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste, har på det åbne hav fuldstændig immunitet over for enhver anden end flagstatens jurisdiktion.

Artikel 97

Strafferetlig jurisdiktion i sager om sammenstød eller noget andet navigationsuheld

1. I tilfælde af sammenstød eller noget andet navigationsuheld i forbindelse med et skibs sejlads på det åbne hav, hvorved kaptajnen eller noget andet medlem af skibets besætning pådrager sig strafferetligt eller discipli- nært ansvar, kan der kun indledes strafferetlige eller disciplinære skridt imod en sådan person for de retlige eller administrative myndigheder i flagstaten eller i den stat, i hvilken vedkommende person er statsborger.

2. I disciplinære sager er alene den stat, som har udstedt skibsførerbevis eller andet certifikat eller licens, berettiget til efter behørig rettergang at tilbagekalde sådanne beviser eller certifikater, selv om indehaveren ikke er statsborger i den pågældende stat.

3. Opbringning eller tilbageholdelse af skibet kan, selv som efterforskningsforanstaltning, ikke beordres af andre myndigheder end flagstatens.

Artikel 98

Pligten til at yde hjælp

1. Enhver stat skal, så vidt det kan ske uden alvorlig fare for skibet, besætningen eller passagererne, pålægge kaptajnen på et skib, som fører dens flag:

a) at yde hjælp til enhver person i livsfare, som findes på havet

b) hurtigst muligt at komme nødstedte personer til und- sætning, såfremt han underrettes om deres behov for hjælp, og for så vidt en sådan handling med rimelig- hed kan forventes af ham

c) efter et sammenstød at yde hjælp til det andet skib, dets besætning og passagerer samt, om muligt, at underrette det andet skib om navnet på hans eget skib, dets registreringshavn og den nærmeste havn, det vil anløbe.

2. Enhver kyststat skal fremme etableringen, driften og opretholdelsen af en hensigtsmæssig og effektiv eftersøg- nings- og redningstjeneste af hensyn til sikkerheden på og over havet samt, hvor omstændighederne kræver det, ved gensidige regionale ordninger samarbejde med nabostater herom.

Artikel 99

Forbud mod slavetransport

Enhver stat skal træffe effektive foranstaltninger til at hindre og straffe slavetransport med skibe, der er beretti- gede til at føre dens flag, samt til at hindre ulovlig brug

af dens flag til dette formål. Enhver slave, som søger tilflugt om bord på et skib, skal uanset det pågældende skibs flag uden videre være fri.

Artikel 100

Pligten til samarbejde om bekæmpelsen af sørøveri

Alle stater skal i størst muligt omfang samarbejde om bekæmpelsen af sørøveri på det åbne hav eller på andre steder uden for nogen stats jurisdiktion.

Artikel 101

Definition af sørøveri

Sørøveri omfatter enhver af følgende handlinger:

a) enhver ulovlig voldshandling, tilbageholdelse eller plyndring, som i personligt øjemed begås af besætnin- gen eller passagererne på et privat skib eller luftfartøj, og som er rettet:

i) på det åbne hav mod et andet skib eller luftfartøj eller mod personer eller ejendom om bord på et sådant skib eller luftfartøj

ii) mod et skib, luftfartøj, personer eller ejendom på et område uden for nogen stats jursidiktion

b) enhver frivillig deltagelse i et skibs eller luftfartøjs drift med viden om kendsgerninger, hvoraf det følger, at der er tale om et sørøverskib eller et piratluftfar- tøj

c) enhver tilskyndelse eller forsætlig bistand til de under litra a) eller b) anførte handlinger.

Artikel 102

Sørøveri begået af et krigsskib, statsskib eller statsluftfartøj, hvis besætning har gjort mytteri

Sørøveri, som defineret i artikel 101, begået af et krigs- skib, statsskib eller statsluftfartøj, hvis besætning har gjort mytteri og overtaget skibets eller luftfartøjets ledelse, sidestilles med handlinger begået af et privat skib eller privat luftfartøj.

Artikel 103

Definition af et sørøverskib eller piratluftfartøj

Et skib eller et luftfartøj betragtes som et sørøverskib eller piratluftfartøj, dersom de personer, der effektivt udøver kontrol herover, har til hensigt at benytte det til udførelse af en af de i artikel 101 anførte handlinger. Det samme gælder, såfremt skibet eller luftfartøjet er blevet benyttet til at begå an sådan handling, så længe det

kontrolleres af de personer, som er skyldige i den pågæl- dende handling.

Artikel 104

Bevarelse eller fortabelse af et sørøverskibs eller piratluftfartøjs nationalitet

Et skib eller luftfartøj kan bevare sin nationalitet, uagtet det er blevet et sørøverskib eller piratluftfartøj. Spørgs- målet om bevarelse eller fortabelse af nationalitet afgøres på grundlag af lovgivningen i den stat, hvorfra den pågældende nationalitet hidrører.

Artikel 105

Opbringning af et sørøverskib eller piratluftfartøj

På det åbne hav eller på et hvilket som helst andet område uden for nogen stats jurisdiktion kan enhver stat opbringe et sørøverskib eller piratluftfartøj eller et skib eller et luftfartøj, som sørøvere eller flypirater har bemægtiget sig og har kontrol over, samt anholde perso- ner og beslaglægge ejendom om bord. Domstolene i den stat, som har foretaget opbringningen, kan fastsætte de straffe, der skal idømmes, og kan ligeledes afgøre, hvilke skridt, der skal tages med hensyn til de pågældende skibe, luftfartøjer eller den pågældende ejendom, dog med for- behold af tredjemands rettigheder, når denne har handlet i god tro.

Artikel 106

Ansvar for opbringning uden tilstrækkeligt grundlag

Når et skib eller luftfartøj uden tilstrækkeligt grundlag er blevet opbragt som mistænkt for sørøveri, er den stat, som foretager opbringningen, ansvarlig over for den stat, hvis nationalitet skibet eller luftfartøjet har, for ethvert tab eller enhver skade som følge af opbringningen.

Artikel 107

Skibe og luftfartøjer, som er berettiget til at foretage opbringning for sørøveri

Opbringning for sørøveri kan kun foretages af krigsskibe eller militære luftfartøjer eller andre dertil bemyndigede skibe eller luftfartøjer, som er forsynet med ydre kende- mærker, hvoraf det tydeligt fremgår, at de er i statstje- neste.

Artikel 108

Ulovlig handel med narkotika eller psykotrope stoffer

1. Alle stater skal samarbejde om bekæmpelsen af ulov- lig handel med narkotika eller psykotrope stoffer, som drives af skibe på det åbne hav i strid med internationale konventioner.

2. Enhver stat, som har rimelig grund til at antage, at et skib, som fører dens flag, driver ulovlig handel med narkotika eller psykotrope stoffer, kan anmode om andre staters medvirken til at bekæmpe en sådan handel.

Artikel 109

Uautoriseret radiospredning fra det åbne hav

1. Alle stater skal samarbejde om bekæmpelsen af uau- toriseret radiospredning fra det åbne hav.

2. I denne konvention betyder »uautoriseret radiospred- ning« den udsendelse af radio- og fjernsynsprogrammer, der i strid med internationale forskrifter finder sted fra et skib eller en installation på det åbne hav, og som er beregnet for almenheden, dog bortset fra udsendelse af nødsignaler.

3. Enhver person, som driver uautoriseret radiospred- ning, kan retsforfølges ved domstolene i:

a) skibets flagstat

b) installationens registreringsstat

c) den stat, i hvilken den pågældende person er statsbor- ger

d) enhver stat, hvor udsendelserne kan modtages, eller

e) enhver stat, hvis autoriserede radiokommunikation forstyrres.

4. En stat, som har jurisdiktion ifølge stk. 3, kan, i overensstemmelse med artikel 110, på det åbne hav anholde enhver person eller opbringe ethvert skib, som driver uautoriseret radiospredning, og beslaglægge sen- deudstyret.

Artikel 110

Retten til visitation

1. Medmindre andet er hjemlet i en traktat, må et krigsskib, som på det åbne hav møder et fremmed skib, med undtagelse af et skib, som er berettiget til fuldstæn- dig immunitet i overensstemmelse med artikel 95 og 96, kun borde dette, såfremt der er et rimeligt grundlag for mistanke om:

a) at skibet anvendes til sørøveri, eller

b) at skibet anvendes til slavehandel

c) at skibet driver uautoriseret radiospredning, og krigs- skibets flagstat har jurisdiktion ifølge artikel 109

d) at skibet er uden nationalitet, eller

e) at skibet, skønt det fører et fremmed flag eller nægter at vise flag, i virkeligheden har samme nationalitet som krigsskibet.

2. I de i stk. 1 omhandlede tilfælde kan krigsskibet tage skridt til at få bekræftet skibets ret til at føre sit flag. I dette øjemed kan det sende en båd under kommando af en officer til det mistænkte skib. Hvis der efter gennem- gang af papirerne fortsat er mistanke, kan der foretages en yderligere undersøgelse om bord på skibet; denne skal udføres med al mulig hensyntagen.

3. Såfremt mistanken viser sig ubegrundet, og forudsat det bordede skib ikke har begået nogen handling, der berettigede den, skal der ydes skibet erstatning for ethvert tab eller enhver skade, som måtte være blevet påført dette.

4. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på militære luftfartøjer.

5. Disse bestemmelser finder ligeledes anvendelse på et hvilket som helst andet behørigt bemyndiget skib eller luftfartøj, som er forsynet med ydre kendemærker, hvoraf det tydeligt fremgår, at det er i statstjeneste.

Artikel 111

Retten til forfølgelse in continenti

1. Forfølgelse in continenti af et fremmed skib kan iværksættes, når kyststatens kompetente myndigheder har god grund til at tro, at skibet har overtrådt den pågæl- dende stats love og forskrifter. Sådan forfølgelse skal påbegyndes, medens det fremmede skib eller en af dets både befinder sig i den forfølgende stats indre farvande, arkipelagfarvande, tilstødende zone eller på dets søterrito- rium, og kan kun fortsættes uden for søterritoriet eller den tilstødende zone, såfremt forfølgelsen ikke har været afbrudt. Det er ikke nødvendigt, at også det skib, som giver ordre til at standse, befinder sig på søterritoriet eller i en tilstødende zone på det tidspunkt, da det fremmede skib på søterritoriet eller i den tilstødende zone modtager ordren. Hvis det fremmede skib befinder sig i en tilstø- dende zone, som defineret i artikel 33, kan forfølgelsen kun iværksættes, såfremt der har fundet krænkelse sted af de rettigheder, til hvis beskyttelse zonen er oprettet.

2. Retten til forfølgelse in continenti finder tilsvarende anvendelse for overtrædelser i den eksklusive økonomiske zone eller på kontinentalsoklen, herunder i sikkerhedszo- ner omkring installationer på kontinentalsoklen, af de af kyststatens love og forskrifter, som finder anvendelse i overensstemmelse med denne konvention på den eksklu- sive økonomiske zone eller kontinentalsoklen, herunder sådanne sikkerhedszoner.

3. Retten til forfølgelse in continenti ophører, så snart det forfulgte skib kommer ind på sin egen stats eller en tredje stats søterritorium.

4. Forfølgelse in continenti anses ikke for at være ind- ledt, medmindre det forfølgende skib med sådanne prak- tiske hjælpemidler, som måtte stå til dets rådighed, har forvisset sig om, at det forfulgte skib eller en af dets både eller andre fartøjer, der arbejder sammen og bruger det forfulgte skib som moderskib, befinder sig inden for søterritoriets grænser eller, alt efter omstændighederne, inden for den tilstødende zone eller den eksklusive øko- nomiske zone eller over kontinentalsoklen. Forfølgelsen kan kun påbegyndes, efter at et synligt eller hørligt signal til standsning er afgivet i en afstand, som gør det muligt for det fremmede skib at se eller høre signalet.

5. Retten til forfølgelse in continenti kan kun udøves af krigsskibe eller militære luftfartøjer eller andre dertil bemyndigede skibe eller luftfartøjer, som er forsynet med ydre kendemærker, hvoraf det tydeligt fremgår, at de er i statstjeneste.

6. Hvor forfølgelse in continenti foretages af et luftfar- tøj:

a) skal stk. 1-4 finde tilsvarende anvendelse

b) skal luftfartøjet, som giver ordre til at standse, selv aktivt forfølge skibet, indtil et af luftfartøjet tilkaldt skib eller luftfartøj fra kyststaten ankommer for at overtage forfølgelsen, medmindre luftfartøjet selv er i stand til at opbringe skibet. En opbringning uden for søterritoriet er ikke tilstrækkeligt berettiget ved, at skibet blot er blevet observeret af luftfartøjet som lovovertræder eller mistænkt lovovertræder, med- mindre det både er blevet beordret til at standse og er blevet forfulgt af luftfartøjet selv eller af andre luftfar- tøjer eller skibe, som fortsætter forfølgelsen uden afbrydelse.

7. Et skib, som er blevet opbragt inden for en stats jurisdiktion og ledsaget til en havn i denne stat med henblik på en undersøgelse for de kompetente myndighe- der, kan ikke kræves frigivet alene under henvisning til, at skibet undervejs, fordi omstændighederne nødvendig- gjorde dette, blev ledsaget over en del af den eksklusive økonomiske zone eller det åbne hav.

8. Når et skib er blevet standset, tilbageholdt eller opbragt uden for søterritoriet under omstændigheder, som ikke berettiger til udøvelse af retten til forfølgelse in continenti, skal der ydes skibet erstatning for ethvert tab eller enhver skade, som derved måtte være blevet påført dette.

Artikel 112

Retten til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger

1. Alle stater er berettiget til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger på bunden af det åbne hav uden for kontinentalsoklen.

2. Artikel 79, stk. 5, finder anvendelse på sådanne kabler og rørledninger.

Artikel 113

Brud på eller beskadigelse af undersøiske kabler eller rørledninger

Enhver stat skal udstede de nødvendige love og forskrif- ter for at kunne straffe brud på eller beskadigelse af et undersøisk kabel under det åbne hav, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvoldes af et skib, som fører dens flag, eller af en person, som er underlagt dens jurisdik- tion, på en sådan måde, at det indebærer fare for afbrydelse eller hindring af telegrafiske eller telefoniske forbindelser, På tilsvarende måde skal brud på eller beskadigelse af undersøiske rørledninger eller højspæn- dingskabler være strafbart. Denne bestemmelse gælder ligeledes for adfærd, som er beregnet på eller sandsynlig- vis kan medføre sådant brud eller beskadigelse. Den finder imidlertid ikke anvendelse på brud eller beskadi- gelse forårsaget af personer, som, efter at have taget alle nødvendige forholdsregler til undgåelse af et sådant brud eller en sådan beskadigelse, alene handlede med det lovlige formål at redde deres liv eller skibe.

Artikel 114

Brud eller beskadigelse forårsaget af ejere af undersøiske kabler eller rørledninger på andre undersøiske kabler eller rørledninger

Enhver stat skal udstede de nødvendige love og forskrif- ter med henblik på at sikre, at personer, der er undergivet dens juridiktion, og som ejer et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning, bærer omkostningerne ved repara- tion, såfremt de ved udlægning eller reparation af kablet eller rørledningen forårsager brud på eller beskadigelse af et andet kabel eller en anden rørledning.

Artikel 115

Skadesløsholdelse for tab, som er påført under bestræbelser på at undgå beskadigelse af undersøiske kabler eller rørledninger

Enhver stat skal udstede de nødvendige love og forskrif- ter med henblik på at sikre, at skibsejere, som kan godtgøre, at de for at undgå beskadigelse af et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning har ofret et anker, et net eller andre fiskeredskaber, holdes skadesløse af kablets eller rørledningens ejer under forudsætning af, at

skibets ejer forud har truffet alle rimelige sikkerhedsfor- anstaltninger.

AFSNIT 2

BEVARELSE OG FORVALTNING AF DE LEVENDE RESSOURCER I DET ÅBNE HAV

Artikel 116

Retten til fiskeri på det åbne hav

Alle stater er berettiget til at lade deres statsborgere drive fiskeri på det åbne hav med forbehold af:

a) deres traktatmæssige forpligtelser

b) kyststaters rettigheder, pligter og interesser fastsat bl. a. i artikel 63, stk. 2, og artikel 64-67; og

c) dette afsnit.

Artikel 117

Pligt for staterne til over for deres statsborgere at træffe foranstaltninger til bevarelse af de levende ressourcer i det åbne hav

Alle stater har pligt til selv eller i samarbejde med andre stater over for deres respektive statsborgere at træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til bevarelse af det åbne havs levende ressourcer.

Artikel 118

Staternes samarbejde om bevarelse og forvaltning af de levende ressourcer

Staterne skal samarbejde med hinanden om bevarelse og forvaltning af de levende ressourcer i det åbne hav. Stater, hvis statsborgere udnytter identiske levende res- sourcer eller forskellige levende ressourcer i det samme område, skal indlede forhandlinger med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger til bevarelse af de pågældende levende ressourcer. De skal efter behov

samarbejde om at oprette lokale eller regionale fiskerior- ganisationer i dette øjemed.

Artikel 119

Bevarelse af de levende ressourcer i det åbne hav

1. Ved fastsættelsen af de tilladte fangstmængder og af andre bevarelsesforanstaltninger for de levende ressourcer i det åbne hav skal staterne:

a) træffe foranstaltninger, som på grundlag af det bedste videnskabelige materiale, der står til deres rådighed, er udformet med henblik på at bevare eller genoprette bestandene af udnyttede arter på størrelser, der kan give det største vedvarende udbytte under hensyn til relevante miljømæssige og økonomiske faktorer, her- under udviklingslandenes særlige behov, samt til fiskerimønstre, bestandenes indbyrdes afhængighed og almindeligt anbefalede internationale minimumsnor- mer, det være sig lokale, regionale eller globale

b) tage hensyn til virkningerne på arter, som er knyttet til eller afhængige af udnyttede arter, med henblik på at bevare eller genoprette bestandene af sådanne til- knyttede eller afhængige arter på størrelser, som ligger over de størrelser, hvor deres reproduktion kan blive alvorligt truet.

2. Tilgængelige videnskabelige oplysninger, statistikker over fangst og fiskeindsats og andre relevante data for bevarelse af fiskebestandene skal stilles til rådighed og udveksles regelmæssigt via kompetente internationale organisationer, det være sig lokale, regionale eller globale, efter behov, og med deltagelse af alle de pågældende stater.

3. De pågældende stater skal sikre, at bevarelsesforan- staltninger og deres gennemførelse ikke formelt eller reelt diskriminerer mod nogen stats fiskere.

Artikel 120

Havpattedyr

Artikel 65 finder ligeledes anvendelse på bevarelsen og forvaltningen af havpattedyr i det åbne hav.

KAPITEL VIII

DEN RETLIGE ORDNING FOR ØER

Artikel 121

Den retlige ordning for øer

1. En ø er et af naturen dannet landområde, som er omgivet af vand, og som ikke overskylles ved højvande.

2. Med undtagelse af stk. 3 fastlægges en øs søterritorium, tilstødende zone, eksklusive økonomiske zone og kontinentalsokkel i overensstemmelse med denne konventions bestemmel- ser vedrørende andet landterritorium.

3. Klipper, som ikke kan danne grundlag for menneskelig beboelse eller selvstændigt økono- misk liv, har ingen eksklusiv økonomisk zone eller kontinentalsokkel.

KAPITEL IX

LUKKEDE ELLER DELVIS LUKKEDE HAVOMRÅDER

Artikel 122

Definition

I denne konvention betyder »lukkede eller delvis lukkede havområder« en havbugt, et bassin eller hav omgivet af to eller flere stater og forbundet med et andet hav eller oceanet ved et smalt udløb eller bestående helt eller hovedsageligt af to eller flere kyststaters søterritorier eller eksklusive økonomiske zoner.

Artikel 123

Samarbejde mellem stater, som grænser op til lukkede eller delvis lukkede havområder

Stater, som grænser op til lukkede eller delvis lukkede havområder, bør samarbejde under udøvelsen af deres rettigheder og opfyldelsen af deres pligter i henhold til denne konvention. I dette øjemed skal de direkte eller gennem en passende regional organisation bestræbe sig på:

a) at koordinere forvaltningen, bevarelsen, efterforskningen og udnyttelsen af havets levende ressourcer

b) at koordinere udøvelsen af deres rettigheder og opfyldelsen af deres pligter med hensyn til beskyttelsen og bevarelsen af havmiljøet

c) at koordinere deres forskningspolitik og efter behov at iværksætte fælles forskningsprogram- mer i det pågældende område

d) efter behov at indbyde andre interesserede stater eller internationale organisationer til samarbejde med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i denne artikel.

KAPITEL X

INDLANDSSTATERS RET TIL ADGANG TIL OG FRA HAVET OG TIL TRANSITFRIHED

Artikel 124

Terminologi

1. I denne konvention betyder:

a) »indlandsstat« en stat, som ikke har en havkyst

b) »transitstat« en stat med eller uden havkyst belig- gende mellem en indlandsstat og havet, og gennem hvis territorium transittrafik passerer

c) »transittrafik« transit af personer, bagage, varer og transportmidler over e´n eller flere transitstaters terri-

torium, når passagen over sådant territorium med eller uden omlastning, oplagring, opdeling af lasten eller ændring af transportmåden kun er en del af en hel rejse, som begynder eller slutter inden for ind- landsstatens territorium

d) »transportmidler«:

i) rullende jernbanemateriel, hav-, sø- og flodfartøjer og vejkøretøjer

ii) hvor lokale forhold kræver det, bærere og last- dyr.

2. Indlandsstater og transitstater kan efter indbyrdes aftale bestemme, at transportrørledninger, gasledninger og andre transportmidler end de i stk. 1 nævnte falder ind under transportmidler.

Artikel 125

Adgang til og fra havet og transitfrihed

1. Indlandsstater skal have ret til adgang til og fra havet med det formål at udøve de i denne konvention omhand- lede rettigheder, herunder sådanne, som vedrører friheden på det åbne hav og menneskehedens fælles arv.

I dette øjemed skal indlandsstater nyde transitfrihed gen- nem transitstaters territorium med alle transportmidler.

2. De nærmere betingelser og formen for udøvelsen af transitfriheden skal aftales mellem de pågældende ind- landsstater og transitstater gennem bilaterale, lokale og regionale aftaler.

3. Under udøvelsen af deres uindskrænkede suverænitet over deres territorium skal transitstater have ret til at træffe alle nødvendige forholdsregler til at sikre, at de i dette kapitel omhandlede rettigheder og faciliteter for indlandsstater ikke på nogen måde griber ind i deres legitime interesser.

Artikel 126

Udelukkelse fra anvendelse af mestbegunstigelsesklausulen

Såvel bestemmelserne i denne konvention som særlige aftaler om udøvelsen af retten til adgang til og fra havet, der fastsætter rettigheder og faciliteter til fordel for indlandsstater på grundlag af disses særlige geografiske beliggenhed, er udelukket fra anvendelse af mestbegunsti- gelsesklausulen.

Artikel 127

Told, skatter og andre afgifter

1. Transittrafik må ikke underkastes told, skatter og andre afgifter bortset fra afgifter, som pålægges for særlige tjenesteydelser i forbindelse med sådan trafik.

2. Transportmidler i transit og andre faciliteter, som stilles til rådighed for og bruges af indlandsstater, må ikke pålægges skatter eller afgifter, der er højere end sådanne, der pålægges for brugen af transitstaternes tran- sportmidler.

Artikel 128

Xxxxxxxx og andre toldfaciliteter

For at lette transittrafikken kan der efter aftale mellem transitstaterne og indlandsstaterne i transitstater etableres frizoner og andre toldfaciliteter i transitstaternes ind- og udskibningshavne.

Artikel 129

Samarbejde om bygning og forbedring af transportmidler

Såfremt der i transitstater ikke er transportmidler til effektiv udøvelse af transitfriheden, eller hvor eksiste- rende midler, herunder havneinstallationer og udstyr, er utilstrækkelige i nogen henseende, kan de pågældende transitstater og indlandsstater samarbejde om at bygge eller forbedre dem.

Artikel 130

Foranstaltninger til undgåelse og fjernelse af forsinkelser og andre vanskeligheder af teknisk art i transittrafikken

1. Transitstater skal træffe alle hensigtsmæssige foran- staltninger for at undgå forsinkelse og andre vanskelighe- der af teknisk art i transittrafikken.

2. Såfremt sådanne forsinkelser eller vanskeligheder ind- træffer, skal de kompetente myndigheder fra de pågæl- dende transitstater og indlandsstater samarbejde om en hurtig fjernelse af årsagerne hertil.

Artikel 131

Ligebehandling i havne

Skibe, der fører indlandsstaters flag, skal i havne nyde samme behandling som den, der gives andre fremmede skibe.

Artikel 132

Tildeling af større transitfaciliteter

Denne konvention medfører ikke på nogen måde tilbage- trækning af transitfaciliteter, som er mere omfattende end

de i denne konvention omhandlede, og som er aftalt mellem deltagende stater i denne konvention eller tildelt af en deltagende stat. Denne konvention udelukker heller ikke sådan tildeling af mere omfattende faciliteter i frem- tiden.

KAPITEL XI

OMRÅDET

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFSNIT 2

PRINCIPPER GÆLDENDE FOR OMRÅDET

I dette kapitel:

Artikel 133

Terminologi

Artikel 136

Menneskehedens fælles arv

Området og dets ressourcer er menneskehedens fælles

a) betyder »ressourcer« alle faste, flydende eller luftfor- mige mineralske ressourcer in situ i Området på eller under havbunden, herunder polymetalliske noduler

b) benævnes ressourcer »mineraler«, når de er udvundet fra Området.

arv.

Artikel 137

Retlig status for Området og dets ressourcer

Artikel 134

Dette kapitels anvendelsesområde

1. Dette kapitel finder anvendelse på Området.

2. Aktiviteter i Området reguleres af bestemmelserne i dette kapitel.

3. Kravene vedrørende deponering af og offentliggørelse af søkort eller lister med geografiske koordinater udvi- sende de i artikel 1, stk. 1, nr. 1, nævnte grænser er fastsat i kapitel VI.

4. Intet i denne artikel berører fastlæggelsen af de ydre grænser for kontinentalsoklen i overensstemmelse med kapitel VI eller gyldigheden af aftaler vedrørende afgrænsningen mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden.

Artikel 135

Retlig status for de overliggende farvande og luftrummet

Hverken dette kapitel eller rettigheder, som er tildelt eller udøvet i henhold hertil, berører den retlige status for de farvande, der befinder sig over Området, eller for luft- rummet over disse farvande.

1. Ingen stat kan kræve eller udøve suverænitet eller suveræne rettigheder over nogen del af Området eller dets resssourcer; ejheller kan nogen stat eller fysisk eller juridisk person tilegne sig nogen del heraf. Intet sådant krav eller nogen sådan udøvelse af suverænitet eller suveræne rettigheder eller nogen sådan tilegnelse kan anerkendes.

2. Alle rettigheder til Områdets ressourcer tilkommer hele menneskeheden, på hvis vegne Myndigheden skal handle. Disse ressourcer kan ikke overdrages. Mineraler, der udvindes fra Området, kan dog overdrages, men kun i overensstemmelse med dette kapitel og Myndighedens regler, forskrifter og procedurer.

3. En stat eller en fysisk eller juridisk person kan kun kræve, erhverve eller udøve rettigheder med hensyn til mineraler udvundet fra Området i overensstemmelse med dette kapitel. Herudover kan et sådant krav, en sådan erhvervelse eller udøvelse af sådanne rettigheder ikke anerkendes.

Artikel 138

Staternes almindelige adfærd for så vidt angår Området

Staternes almindelige adfærd for så vidt angår Området skal være i overensstemmelse med dette kapitel, princip-

perne i De Forenede Nationers Pagt og andre folkeretlige regler med henblik på opretholdelsen af fred og sikkerhed og til fremme af internationalt samarbejde og gensidig forståelse.

Artikel 139

Pligt til at sikre overholdelse af denne konvention og ansvar for skade

1. Deltagende stater har pligt til at sikre, at aktiviteter, der udøves i Området af deltagende stater eller statslige virksomheder, eller af fysiske eller juridiske personer, som er statsborgere eller hjemmehørende i deltagende stater, eller som effektivt kontrolleres af disse eller af personer, der er statsborgere eller hjemmehørende heri, udøves i overensstemmelse med dette kapitel. Den samme pligt gælder for internationale organisationer for så vidt angår de aktiviteter, de udøver i Området.

2. Med forbehold af folkerettens regler og bilag III, artikel 22, skal en deltagende stat eller international organisation være ansvarlig for den skade, der er forårsa- get af dens undladelse af at opfylde forpligtelser i henhold til dette kapitel; deltagende stater eller internationale organisationer, der optræder sammen, skal være under- kastet solidarisk ansvar. En deltagende stat skal dog ikke ifalde ansvar for skade forårsaget af, at en person, som staten er sponsor for i henhold til artikel 153, stk. 2, litra b), undlader at efterkomme bestemmelserne i dette kapi- tel, såfremt den deltagende stat har truffet alle nødven- dige og passende foranstaltninger til at sikre effektiv efterlevelse i henhold til artikel 153, stk. 4, og bilag III, artikel 4, stk. 4.

3. Deltagende stater, som er medlemmer af internatio- nale organisationer, skal træffe passende foranstaltninger til sikring af sådanne organisationers opfyldelse af denne artikel.

Artikel 140

Menneskehedens interesse

1. Aktiviteterne i Området skal, som udtrykkeligt anført i dette kapitel, udføres i hele menneskehedens interesse, uanset staternes geografiske beliggenhed, hvad enten der er tale om kyststater eller indlandsstater, og med særlig hensyntagen til interesser og behov hos udviklingslandene samt hos befolkninger, der ikke har opnået fuld uafhængighed eller anden selvstyrestatus anerkendt af De Forenede Nationer i overensstemmelse med Generalfor- samlingens resolution 1514 (XV) og andre relevante generalforsamlingsresolutioner.

2. Myndigheden skal uden at forskelsbehandle og på enhver hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med artikel 160, stk. 2, litra f), nr. i), drage omsorg for ligelig

fordeling af de finansielle og andre økonomiske fordele, der hidrører fra aktiviteter i Området.

Artikel 141

Anvendelse af Området udelukkende til fredelige formål

Området skal være åbent udelukkende til fredelige formål for alle stater, kyststater såvel som indlandsstater uden forskelsbehandling, og uden at dette berører de øvrige bestemmelser i dette kapitel.

Artikel 142

Kyststaternes rettigheder og legitime interesser

1. Aktiviteter i Området, som angår forekomster af ressourcer, som strækker sig uden for grænserne for national jurisdiktion, skal udføres med tilbørlig hensynta- gen til rettigheder og legitime interesser hos enhver kyst- stat, hen over hvis jurisdiktion sådanne forekomster strækker sig.

2. Med henblik på at undgå krænkelse af sådanne rettigheder og interesser skal der med den pågældende stat føres konsultationer, herunder en ordning om forud- gående underretning. I tilfælde, hvor aktiviteterne i Området kan føre til udnyttelse af ressourcer, der befin- der sig inden for national jurisdiktion, kræves der forud- gående samtykke fra den pågældende kyststat.

3. Hverken dette kapitel eller rettigheder, der er tildelt eller udøvet i henhold hertil, berører kyststaternes ret til at træffe sådanne foranstaltninger, der er forenelige med de relevante bestemmelser i kapitel XII, og som måtte vise sig nødvendige for at forebygge, formindske eller fjerne alvorlig og overhængende fare for deres kystlinje eller for hermed forbundne interesser hidrørende fra forurening, trussel herom eller fra andre farlige begiven- heder, der er forårsaget af en hvilken som helst aktivitet i Området.

Artikel 143

Videnskabelig havforskning

1. Videnskabelig havforskning i Området skal udføres udelukkende til fredelige formål og i hele menneskehe- dens interesse i overensstemmelse med kapitel XIII.

2. Myndigheden kan udføre videnskabelig havforskning vedrørende Området og dets ressourcer og kan indgå kontrakter i dette øjemed. Myndigheden skal fremme og tilskynde til udførelsen af videnskabelig havforskning i

Området og skal koordinere og udbrede resultaterne af sådan forskning og analyse, når de foreligger.

3. Deltagene stater kan udføre videnskabelig hav- forskning i Området. Deltagende stater skal fremme internationalt samarbejde vedrørende videnskabelig hav- forskning i Området ved:

a) at deltage i internationale programmer og at tilskynde til samarbejde om videnskabelig havforskning, som udføres af personale fra forskellige lande og fra Myndigheden

b) at sikre, at programmer udarbejdes gennem Myndig- heden eller efter behov gennem andre internationale organisationer til fordel for udviklingslande og tekno- logisk mindre udviklede stater med henblik på:

i) at styrke deres forskningskapacitet

ii) at oplære deres og Myndighedens personale i forskningens metoder og anvendelse

iii) at fremme anvendelsen af deres kvalificerede per- sonale ved forskning i Området

c) effektivt at udbrede resultaterne af forskning og ana- lyse, når de foreligger, enten gennem Myndigheden eller efter behov gennem andre internationale kana- ler.

Artikel 144

Overførsel af teknologi

1. I overensstemmelse med denne konvention skal Myn- digheden træffe foranstaltninger til:

a) at erhverve teknologi og videnskabelig viden vedrø- rende aktiviteter i Området, og

b) at fremme og tilskynde til overførslen af sådan tekno- logi og videnskabelig viden til udviklingslande, således at alle deltagende stater drager fordel heraf.

2. I dette øjemed skal Myndigheden og deltagende stater samarbejde om at fremme overførslen af teknologi og videnskabelig viden vedrørende aktiviteter i Området, således at Produktionsselskabet og alle deltagende stater kan drage fordel heraf. I særdeleshed skal de iværksætte og fremme:

a) programmer for overførsel af teknologi til Produk- tionsselskabet og til udviklingslandene vedrørende aktiviteter i Området, herunder bl.a. lette Produk- tionsselskabets og udviklingslandenes adgang til den relevante teknologi på retfærdige og rimelige vilkår og betingelser

b) foranstaltninger, der tager sigte på udvikling af Pro- duktionsselskabets teknologi og udviklingslandenes

egen teknologi, især ved at tilvejebringe muligheder for uddannelse af Produktionsselskabets og udvik- lingslandenes personale i havvidenskab og -teknologi samt for deres deltagelse fuldt ud i aktiviteter i Området.

Artikel 145

Beskyttelse af havmiljøet

Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger i overens- stemmelse med denne konvention vedrørende aktiviteter i Området med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse af havmiljøet mod de skadelige virkninger, som måtte opstå som følge af sådanne aktiviteter. I dette øjemed skal Myndigheden udstede passende regler, forskrifter og procedurer, bl.a. med henblik på:

a) forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening og andre farer for havmiljøet, herunder kystlinjen, samt forstyrrelse af havmiljøets økologiske ligevægt. Op- mærksomheden skal især være rettet mod nødvendig- heden af beskyttelse mod skadelige virkninger af sådanne aktiviteter såsom boring, opmudring, udgrav- ning, anbringelse af affald, opførelse og drift eller vedligeholdelse af installationer, rørledninger samt andre anlæg, der har forbindelse med sådanne aktivi- teter

b) beskyttelse og bevarelse af de naturlige ressourcer i Området samt forebyggelse af skade på havmiljøets flora og fauna.

Artikel 146

Beskyttelse af menneskeliv

Der skal med hensyn til aktiviteter i Området træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse af menneskeliv. I dette øjemed skal Myndigheden udstede passende regler, forskrifter og pro- cedurer til supplering af eksisterende folkeret, som ned- fældet i relevante traktater.

Artikel 147

Tilpasning af aktiviteter i Området og i havmiljøet

1. Aktiviteter i Området skal udføres med rimelig hen- syntagen til andre aktiviteter i havmiljøet.

2. For installationer, der anvendes til udførelse af aktivi- teter i Området, gælder følgende betingelser:

a) De må kun opføres, placeres og flyttes i overensstem- melse med dette kapitel og Myndighedens regler, forskrifter og procedurer. Der skal gives behørig med-

delelse om opførelse, placering og flytning af sådanne installationer, og der skal opretholdes permanente anordninger med henblik på advarsel om deres tilste- deværelse.

b) De må ikke placeres, hvor de kan hindre passage gennem sejlruter af vital betydning for den internatio- nale sejlads eller i områder med intensiv fiskeriaktivi- tet.

c) Der skal oprettes sikkerhedszoner omkring sådanne installationer forsynet med passende afmærkninger til sikkerhed for såvel installationerne som for sejladsen. Udformningen og beliggenheden af sådanne sikker- hedszoner må ikke være således, at de udgør et bælte, der hindrer den retmæssige adgang for skibsfarten til særlige maritime zoner eller sejladsen ad internatio- nale sejlruter.

d) De må udelukkende anvendes til fredelige formål.

e) De har ikke status af øer. De har intet eget søterrito- rium og deres tilstedeværelse har ingen indflydelse på afgrænsningen af søterritoriet, den eksklusive økono- miske zone eller kontinentalsoklen.

3. Andre aktiviteter i havmiljøet skal udføres med rime- lig hensyntagen til aktiviteter i Området.

Artikel 148

Udviklingslandenes deltagelse i aktiviteter i Området

Udviklingslandenes effektive deltagelse i aktiviteter i Området skal fremmes, som udtrykkeligt fastsat i dette kapitel, med tilbørlig hensyntagen til disse landes særlige interesser og behov og især til det særlige behov, som indlandsstater og geografisk forfordelte stater blandt dem har, for at overvinde de hindringer, der følger af deres ufordelagtige beliggenhed, herunder afstand fra Området og vanskeligheden ved adgang til og fra dette.

Artikel 149

Arkæologiske og historiske genstande

Alle genstande af arkæologisk eller historisk art, der findes i Området, skal bevares eller overdrages i hele menneskehedens interesse, under særlig hensyntagen til den fortrinsret, der tilfalder oprindelsesstaten eller -landet eller den kulturelle eller historiske og arkæologiske oprin- delsesstat.

AFSNIT 3

UDVIKLING AF OMRÅDETS RESSOURCER

Artikel 150

Politik vedrørende aktiviteter i Området

Aktiviteter i Området skal, som udtrykkeligt fastsat i dette kapitel, udføres på en sådan måde, at de begunsti- ger en harmonisk udvikling i verdensøkonomien og en afbalanceret vækst i den internationale handel samt frem- mer det internationale samarbejde med henblik på den generelle udvikling af alle lande, især udviklingslandene, og med henblik på at sikre:

a) udvikling af Områdets ressourcer

b) metodisk, sikker og rationel forvaltning af ressour- cerne i Området, herunder effektiv udførelse af aktivi- teter i Området, og undgåelse af unødvendigt spild i overensstemmelse med sunde bevarelsesprincipper

c) forøgelse af mulighederne for detagelse i sådanne aktiviteter i overensstemmelse navnlig med artikel 144 og 148

d) Myndighedens andel i indtægter, og overførsel af teknologi til Produktionsselskabet og udviklingslan- dene som fastsat i denne konvention

e) øget udbud af de mineraler, som hidrører fra Områ- det, og som i forening med mineraler hidrørende fra andre kilder er nødvendige for at sikre forsyninger til forbrugerne af sådanne mineraler

f) fremme af rimelige og stabile priser, som er rentable for producenterne og rimelige over for forbrugerne, for mineraler hidrørende både fra Området og fra andre kilder, samt af ligevægt på langt sigt mellem udbud og efterspørgsel

g) forøgelse af mulighederne for alle deltagende stater uanset deres sociale og økonomiske systemer eller geografiske beliggenhed for deltagelse i udviklingen af ressourcerne i Området og forebyggelse af monopoli- sering af aktiviteterne i Området

h) beskyttelse af udviklingslandene mod ugunstige virk- ninger på deres økonomi eller på deres eksportind- tægter som følge af en reduktion i prisen på det pågældende mineral eller i mængden af eksporten af dette mineral, i det omfang sådanne reduktioner er forårsaget af de i artikel 151 omhandlede aktiviteter i Området

i) udvikling af den fælles arv i hele menneskehedens interesse

j) vilkår for adgang til markeder for importen af mine- raler produceret fra ressourcerne i Området og for importen af råvarer produceret fra sådanne mineraler, som ikke må være gunstigere end de mest gunstige vilkår, som gælder for importen fra andre kilder.

Artikel 151

Produktionspolitik

1. a) Med forbehold af de i artikel 150 fastlagte mål og med det formål at gennemføre nævnte artikels litra h) skal Myndigheden gennem eksisterende fora eller sådanne nye arrangementer eller aftaler, som måtte være hensigtsmæssige, og hvori alle interesserede parter, herunder både producenter og forbrugere, deltager, træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme væksten, effektivi- teten og stabiliteten af markeder for de råvarer, der produceres fra de fra Området hidrørende mineraler, til priser, som er rentable for producen- terne og rimelige for forbrugerne. Alle deltagende stater skal samarbejde med dette formål for øje.

b) Myndigheden skal have ret til at deltage i enhver råvarekonference, som beskæftiger sig med disse råvarer, og i hvilken alle interesserede parter, herunder både producenter og forbrugere, delta- ger. Myndigheden skal have ret til at blive part i ethvert arrangement eller enhver aftale, der er resultatet af sådanne konferencer. Myndighedens deltagelse i organer, oprettet i henhold til disse arrangementer eller aftaler, skal vedrøre produk- tionen i Området og være i overensstemmelse med disse organers relevante regler.

c) Myndigheden skal udøve sine forpligtelser i hen- hold til de i dette stykke omhandlede arrangemen- ter eller aftaler på en måde, som sikrer en ensartet og ikke-diskriminerende gennemførelse med hen- syn til al produktion i Området af de pågældende mineraler. I denne forbindelse skal Myndigheden handle på en måde, som er forenelig med vilkå- rene i eksisterende kontrakter og godkendte arbejdsplaner for Produktionssselskabet.

2. a) I den i stk. 3 fastlagte overgangsperiode må der ikke iværksættes kommerciel produktion i hen- hold til en godkendt arbejdsplan, før hav- bundsproducenten har ansøgt om og fået udstedt en produktionstilladelse fra Myndigheden. Der kan ikke ansøges om eller udstedes en sådan produktionstilladelse før højst fem år forud for den planlagte påbegyndelse af kommerciel pro- duktion i henhold til arbejdsplanen, medmindre

Myndigheden under hensyn til arten af og tidspla- nen for projektudviklingen foreskriver en anden periode i sine regler, forskrifter og procedurer.

b) Havbundsproducenten skal i ansøgningen om pro- duktionstilladelse angive den årlige mængde nik- kel, der forventes udvundet i henhold til den godkendte arbejdsplan. Ansøgningen skal inde- holde en oversigt over udgifter, som havbundspro- ducenten efter at have modtaget tilladelsen skal afholde, og som med rimelighed er beregnet til at tillade påbegyndelse af kommerciel produktion på det planlagte tidspunkt.

c) For så vidt angår litra a) og b) skal Myndigheden fastsætte passende krav til indsats i overensstem- melse med bilag III, artikel 17.

d) Myndigheden skal udstede en produktionstilla- delse for det produktionsniveau, der ansøges om, medmindre summen af dette niveau og de niveauer, der allerede er givet tilladelse til, i et hvilket som helst produktionsår inden for over- gangsperioden overstiger produktionsloftet for nikkel, som beregnet i overensstemmelse med stk. 4 for det år, hvor tilladelsen udstedes.

e) Når produktionstilladelsen er udstedt, skal denne og den godkendte ansøgning være en del af den godkendte arbejdsplan.

f) Såfremt havbundsproducentens ansøgning om produktionstilladelse afslås i henhold til litra d), kan den pågældende på ny til enhver tid ingive ansøgning til Myndigheden.

3. Overgangsperioden skal regnes fra fem år før den 1. januar i det år, i hvilket den tidligste kommercielle produktion er planlagt påbegyndt i henhold til en god- kendt arbejdsplan. Såfremt den tidligste kommercielle produktion forsinkes ud over det år, i hvilket den oprin- delig var planlagt, skal begyndelsen af overgangsperioden og det oprindeligt beregnede produktionsloft tilpasses tilsvarende. Overgangsperioden skal vare 25 år eller indtil afslutningen af den i artikel 155 omhandlede revisions- konference eller indtil den dato, hvor de i stk. 1 nævnte nye arrangementer eller aftaler træder i kraft, afhængig af hvilken dato der indtræffer først. Myndigheden skal igen tillægges de i denne artikel omhandlede beføjelser for resten af overgangsperioden, såfremt de nævnte arrange- menter eller aftaler skulle bortfalde eller blive virknings- løse af en hvilken som helst grund.

4. a) Produktionsloftet for ethvert år i overgangsperio- den skal være summen af:

i) forskellen mellem tendenskurveværdierne for nikkelforbrug, som beregnet i overenstemmelse med litra b), for året umiddelbart forud for

året for den tidligste kommercielle produktion og for året umiddelbart før overgangsperio- dens begyndelse; og

ii) 60 % af forskellen mellem tendenskurvevær- dierne for nikkelforbruget, som beregnet i hen- hold til litra b) for det år, for hvilket der ansøges om produktionstilladelse, og for året umiddelbart før året for den tidligste kommer- cielle produktion.

b) Med hensyn til litra a):

i) skal tendenskurveværdien, der anvendes til beregning af produktionsloftet for nikkel, være værdien af det årlige nikkelforbrug på en ten- denskurve beregnet i det år, i hvilket en pro- duktionstilladelse udstedes. Tendenskurven skal udledes af en lineær regression af logarit- merne for det faktiske nikkelforbrug for den seneste 15-års periode, for hvilken sådanne data er tilgængelige, med tiden som den uaf- hængige variabel. Denne tendenskurve skal benævnes den oprindelige tendenskurve

ii) såfremt den årlige stigningsrate for den oprin- delige tendenskurve er mindre end 3 %, skal den tendenskurve, der anvendes til at bestemme de i litra a), omhandlede mængder, i stedet være en kurve, som skærer den oprinde- lige tendenskurve på det punkt, hvor denne giver værdien for det første år af den relevante 15-års periode, og som har en stigning på 3 % om året. Produktionsloftet må dog ikke for noget år i overgangsperioden overstige forskel- len mellem den oprindelige tendenskurveværdi for dette år og den oprindelige tendenskurve- værdi for året umiddelbart forud for over- gangsperiodens begyndelse.

5. Myndigheden skal forbeholde Produktionsselskabet en indledende produktion af en mængde på 38 000 tons nikkel inden for det disponible produktionsloft beregnet i henhold til stk. 4.

6. a) En havbundsproducent kan i ethvert år producere mindre end eller op til 8 % mere end det årlige produktionsniveau for mineraler fra polymetalli- ske noduler, som er angivet i hans prdoduktions- tilladelse, forudsat at den samlede produktions- mængde ikke overstiger den i tilladelsen angivne. Enhver overskridelse på over 8 % og op til 20 % i et hvilket som helst år eller enhver overskridelse i det første og de efterfølgende år efter to på hinanden følgende år, hvor der er sket overskridel-

ser, skal forhandles med Myndigheden, som kan kræve, at havbundsproducenten indhenter en yderligere produktionstilladelse til at dække den ekstra produktion.

b) Ansøgninger om sådanne yderligere produktions- tilladelser må først behandles af Myndigheden, når den har truffet afgørelse om alle indgivne ansøgninger fra havbundsproducenter, som endnu ikke har modtaget produktionstilladelser, og der er taget behørigt hensyn til andre sandsynlige ansøgere. Myndigheden skal ledes af princippet om, at det samlede produktionsloft ikke må overskrides i noget år i overgangsperioden. Den må ikke tillade produktion i henhold til nogen arbejdsplan af en mængde, som overstiger 46 500 tons nikkel pr. år.

7. Produktionsniveauerne for andre metaller såsom kob- ber, kobolt og mangan fremstillet fra polymetalliske noduler, der er udvundet i henhold til en produktionstil- ladelse, bør ikke være større end dem, der ville være blevet produceret, såfremt havbundsprodcuenten havde produceret den maksimale mængde nikkel fra disse nodu- ler i henhold til denne artikel. Myndigheden skal med henblik på at gennemføre dette stykke udstede regler, forskrifter og procedurer i henhold til bilag III, artikel 17.

8. Rettigheder eller forpligtelser vedrørende unfair øko- nomisk praksis i henhold til relevante multilaterale han- delsaftaler skal finde anvendelse på efterforskning og udnyttelse af mineraler fra Området. Med henblik på bilæggelse af tvister, der opstår i henhold til denne bestemmelse, skal deltagende stater, som er parter i sådanne multilaterale handelsaftaler, anvende de i disse aftaler fastsatte bilæggelsesprocedurer.

9. Myndigheden skal have beføjelse til at begrænse pro- duktionsniveauet for andre mineraler fra Området end mineraler fra noduler på sådanne betingelser og under anvendelse af sådanne metoder, som måtte være hensigts- mæssige i forbindelse med vedtagelsen af forskrifter i overensstemmelse med aritkel 161, stk. 8.

10. Efter anbefaling fra Rådet på grundlag af udtalelse fra Den Økonomiske Planlægningskommission skal For- samlingen udarbejde en kompensationsordning eller træffe andre foranstaltninger for økonomisk tilpasnings- bistand, herunder samarbejde med særorganisationer og andre internationale organisationer, med henblik på at bistå udviklingslande, som rammes af alvorlige ugunstige virkninger på deres eksportindtægter eller økonomi som følge af en nedgang i prisen for et berørt mineral eller i eksportmængden for dette mineral, i det omfang en sådan nedgang er forårsaget af aktiviteter i Området. Myndig- heden skal på begæring indlede en undersøgelse af pro- blemerne for de stater, som er i fare for at blive hårdest ramt, med henblik på at formindske deres vanskeligheder mest muligt og bistå dem i dires økonomiske tilpasning.

Artikel 152

Myndighedens udøvelse af beføjelser og funktioner

1. Myndigheden skal undgå forskelsbehandling i udøvel- sen af sine beføjelser og funktioner, herunder når den indrømmer muligheder for aktiviteter i Området.

2. Ikke desto mindre kan den, som udtrykkeligt fastsat i dette kapitel, tage særlige hensyn til udviklingslandene, herunder især indlandsstater og de geografisk forfordelte blandt dem.

Artikel 153

Ordning for efterforskning og udnyttelse

1. Aktiviteter i Området skal tilrettelægges, udføres og kontrolleres af Myndigheden på hele menneskehedens vegne i overensstemmelse med denne artikel såvel som andre relevante bestemmelser i dette kapitel og de rele- vante bilag samt Myndighedens regler, forskrifter og procedurer.

2. Aktiviteter i Området skal udføres som foreskevet i stk. 3:

a) af Produktionsselskabet, og

b) i associering med Myndigheden af de deltagende stater, statslige virksomheder eller fysiske eller juridis- ke personer, som er statsborgere eller hjemmehørende i de deltagende stater eller effektivt kontrolleres af disse eller af personer, der er statsborgere eller hjem- mehørende heri, når sådanne stater er sponsorer for dem, eller af enhver sammenslutning af førnævnte, som opfylder kravene i dette kapitel og i bilag III.

3. Aktiviteter i Området skal udføres i overensstemmelse med en formel skiftlig arbejdsplan udarbejdet i overens- stemmelse med xxxxx XXX og godkendt af Rådet efter at være gennemgået af Den Juridiske og Tekniske Kommis- sion. I tilfælde, hvor aktiviteter i Området udføres efter tilladelse fra Myndigheden af de i stk. 2, litra b), omhandlede enheder, skal arbejdsplanen i overensstem- melse med bilag III, artikel 3, have form af en kontrakt. Sådanne kontrakter kan indeholde bestemmelser vedrø- rende fællesarrangementer i overensstemmelse med bilag III, artikel 11.

4. Myndigheden skal føre en sådan kontrol med aktivi- teterne i Området, som er nødvendig for at sikre overhol- delse af de relevante bestemmelser i dette kapitel og bilagene hertil samt Myndighedens regler, forskrifter og procedurer og de i overensstemmelse med stk. 3 god- kendte arbejdsplaner. De deltagende stater skal bistå Myndigheden med at træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre en sådan overholdelse i overens- stemmelse med artikel 139.

5. Myndigheden skal have ret til på ethvert tidspunkt at træffe en hvilken som helst foranstaltning i henhold til dette kapitel for at sikre overholdelse af dets bestemmel- ser og for at kunne udøve de kontrol- og reguleringsfunk- tioner, der er tillagt den i henhold hertil eller en hvilken som helst kontrakt. Myndigheden skal have ret til at inspicere alle installationer i Området, der anvendes i forbindelse med aktiviteter i Området.

6. En kontrakt i henhold til stk. 3 skal give garanti for adkomsten. Følgelig kan den ikke ændres, suspenderes eller ophæves undtagen i overensstemmelse med bilag III, artikel 18 og 19.

Artikel 154

Periodisk revision

Hvert femte år efter denne konventions ikrafttræden skal Forsamlingen iværksætte en generel og systematisk revi- sion af den måde, på hvilken den ved denne konvention fastlagte retlige ordning for Området har virket i praksis. I lyset af denne revision kan Forsamlingen træffe eller anbefale andre organer at træffe foranstaltninger i over- ensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i dette kapitel og de dertil knyttede bilag, som vil kunne føre til en forbedring af den retlige ordnings virkning i praksis.

Artikel 155

Revisionskonferencen

1. 15 år fra den 1. januar i det år, i hvilket den tidligste kommercielle produktion begynder i henhold til en god- kendt arbejdsplan, skal Forsamlingen indkalde en konfe- rence med henblik på revision af de bestemmelser i dette kapitel og de relevante bilag, som gælder for efter- forsknings- og udnyttelsessystemet for Områdets ressour- cer. Revisionskonferencen skal i lyset af den erfaring, der er indvundet i den pågældende periode, i detaljer over- veje:

a) hvorvidt bestemmelserne i dette kapitel vedrørende efterforsknings- og udnyttelsessystemet for Områdets ressourcer har opfyldt deres formål i enhver hense- ende, herunder om de har gavnet hele menneskehe- den

b) hvorvidt reserverede områder i 15-årsperioden har været udnyttet på en effektiv og afbalanceret måde i sammenligning med ikke-reserverede områder

c) hvorvidt udviklingen og anvendelsen af Området og dets ressourcer er sket på en sådan måde, at den har begunstiget en harmonisk udvikling af verdensøkono- mien og en afbalanceret vækst i den internationale handel

d) hvorvidt monopolisering af aktiviteter i Området er blevet forhindret

e) hvorvidt den i artikel 150 og 151 omhandlede politik er blevet fulgt, og

f) hvorvidt systemet har resulteret i ligelig fordeling af udbyttet hidrørende fra aktiviteter i Området under særlig hensyntagen til udviklingslandenes interesser og behov.

2. Revisionskonferencen skal sikre hævdelsen af princip- pet om menneskehedens fælles arv, den internationale retlige ordning udformet med henblik på sikring af ligelig udnyttelse af Områdets ressourcer til gavn for alle lande, især udviklingslandene, samt myndigheden til at tilrette- lægge, gennemføre og kontrollere aktiviteter i Området. Den skal ligeledes sikre hævdelsen af de principper, der er nedfældet i dette kapitel med hensyn til udelukkelse af krav eller udøvelse af suverænitet over nogen del af Området, staternes rettigheder og deres almindelige hand- lemåde med hensyn til Området og deres deltagelse i aktiviteter i Området i overensstemmelse med denne konvention, forhindring af monopolisering af aktiviteter i Området, anvendelsen af Området udelukkende til frede- lige formål, økonomiske aspekter af aktiviteter i Områ- det, videnskabelig havforskning, overførsel af teknologi, beskyttelse af menneskeliv, kyststaternes rettigheder, den retlige status for farvande, der ligger over Området, og for luftrummet over disse farvande samt overensstem- melse mellem aktiviteterne i Området og andre aktiviteter i havmiljøet.

3. Konferencens beslutningsprocedure skal være den samme, som var gældende for De Forenede Nationers Tredje Havretskonference. Konferencen skal bestræbe sig mest muligt på at nå til enighed vedrørende enhver ændring ved konsensus, og der bør ikke stemmes om sådanne sager, før alle bestræbelser for konsensus er udtømt.

4. Såfremt revisionskonferencen ikke fem år efter sin begyndelse er nået til enighed om efterforsknings- og udnyttelsessystemet for Områdets resourcer, kan den i løbet af de følgende tolv måneder med tre fjerdedels flertal af de deltagende stater beslutte at vedtage og forelægge for de deltagende stater med henblik på ratifi- kation eller tiltrædelse sådanne ændringer, som den skøn- ner nødvendige eller hensigtsmæssige til ændring eller tilpasning af systemet. Disse ændringer skal for alle deltagende stater træde i kraft tolv måneder efter, at tre fjerdedele af de deltagende stater har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

5. Ændringer vedtaget af revisionskonferencen i henhold til denne artikel berører ikke rettigheder erhvervet under eksisterende kontrakter.

AFSNIT 4

MYNDIGHEDEN

Underafsnit A

Almindelige bestemmelser

Artikel 156

Oprettelse af Myndigheden

1. Herved oprettes Den Internationale Havbundsmyn- dighed, som skal virke i overensstemmelse med dette kapitel.

2. Alle deltagende stater er uden videre medlemmer af Myndigheden.

3. Observatører ved De Forenede Nationers Tredje Havretskonference, som har undertegnet slutakten, og som ikke er nævnt i artikel 305, stk. 1, litra c)-f), har ret til at deltage i Myndighedens virksomhed som observatø- rer i overensstemmelse med dens regler, forskrifter og procedurer.

4. Myndighedens sæde skal være i Jamaica.

5. Myndigheden kan oprette sådanne regionale centre eller kontorer, som den finder nødvendige for udøvelsen af sine funktioner.

Artikel 157

Myndighedens art og grundlæggende principper for dens virksomhed

1. Myndigheden er den organisation, gennem hvilken de deltagende stater i overensstemmelse med dette kapitel skal tilrettelægge og kontrollere aktiviteter i Området, især med henblik på forvaltning af Områdets ressourcer.

2. Myndighedens beføjelser og funktioner er sådanne, som udtrykkeligt tillægges den i denne konvention. Myn- digheden skal have sådanne øvrige beføjelser i overens- stemmelse med denne konvention, som følger af og er nødvendige for udøvelsen af disse beføjelser og funktio- ner med hensyn til aktiviteter i Området.

3. Myndigheden har som grundlag princippet om suve- ræn lighed for alle dens medlemmer.

4. Alle Myndighedens medlemmer skal loyalt opfylde de forpligtelser, som de har påtaget sig i overensstemmelse med dette kapitel med henblik på for dem alle at sikre de rettigheder og fordele, som følger af medlemskabet.

DA

L 179/42 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

Artikel 158

Myndighedens organer

1. Herved oprettes som Myndighedens hovedorganer en forsamling, et råd og et sekretariat.

2. Herved oprettes Produktionsselskabet, der skal være det organ, gennem hvilket Myndigheden skal udøve de i artikel 170, stk. 1, omhandlede funktioner.

3. Sådanne underorganer, som måtte findes nødvendige, kan oprettes i overensstemmelse med dette kapitel.

4. Hvert af Myndighedens hovedorganer og Produk- tionsselskabet skal være ansvarlig for udøvelsen af de beføjelser og funktioner, som er tillagt det. Under udøvel- sen af sådanne beføjelser og funktioner skal hvert organ undgå at foretage sig nogen handling, som kan begrænse eller hindre udøvelsen af de særlige beføjelser og funktio- ner, som er tillagt et andet organ.

Underafsnit B

Forsamlingen

Artikel 159

Sammensætning, procedure og afstemning

1. Forsamlingen består af alle medlemmer af Myndighe- den. Hvert medlem skal have en repræsentant i Forsam- lingen, og denne repræsentant kan ledsages af suppleanter og rådgivere.

2. Forsamlingen skal afholde ordinære årlige samlinger og sådanne ekstraordinære samlinger, som måtte blive besluttet af Forsamlingen eller indkaldt af generalsekretæ- ren efter anmodning fra Rådet eller et flertal af Myndig- hedens medlemmer.

3. Samlingerne skal afholdes ved Myndighedens sæde, medmindre andet bestemmes af Forsamlingen.

4. Forsamlingen skal vedtage sin forretningsorden. Ved begyndelsen af enhver ordinær samling skal den vælge sin præsident og sådanne andre medlemmer af forretningsud- valget, som der måtte være behov for. De skal fungere indtil valget under næste ordinære samling af en ny præsident og nyt forretningsudvalg.

5. Et flertal af Forsamlingens medlemmer er beslutnings- dygtigt.

6. Hvert medlem af Forsamlingen skal have e´n stemme.

7. Afgørelser vedrørende procedurespørgsmål, herunder om indkaldelse af Forsamlingen til ekstraordinære sam-

linger, skal træffes af et flertal af de medlemmer, der er til stede og afgiver deres stemme.

8. Afgørelser om substansspørgsmål skal træffes med to tredjedels flertal af de medlemmer, der er til stede og afgiver deres stemme, forudsat at dette flertal udgør et flertal af de medlemmer, der deltager i samlingen. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt det drejer sig om et substans- spørgsmål, skal det pågældende spørgsmål behandles som et sådant, medmindere andet besluttes af Forsamlingen med det flertal, der kræves til afgørelsen af substans- spørgsmål.

9. Når et substansspørgsmål sættes til afstemning for første gang, kan præsidenten, og skal, såfremt mindst en femtedel af Forsamlingens medlemmer anmoder derom, udsætte afgørelsen om, hvorvidt der skal foretages afstemning om spørgsmålet i et tidsrum, der ikke oversti- ger fem kalenderdage. Denne regel kan kun anvendes e´n gang for hvert spørgsmål og må ikke benyttes til at udsætte spørgsmålet ud over samlingens slutning.

10. Efter modtagelsen af en skriftlig anmodning rettet til præsidenten og støttet af mindst en fjerdedel af Myndig- hedens medlemmer om indkaldelse af et responsum gående ud på, hvorvidt et forslag om en hvilken som helst sag forelagt for Forsamlingen er i overensstemmelse med denne konvention, skal Forsamlingen anmode Den Internationale Havretsdomstols Afdeling for Havbunds- tvister om at afgive et responsum herom og skal udsætte afstemningen om det pågældende forslag, indtil afdeling- ens responsum er modtaget. Hvis det omhandlede respon- sum ikke er modtaget før den sidste uge af den samling, hvor det er udbedt, skal Forsamlingen beslutte, hvornår den skal træde sammen for at stemme om det udsatte forslag.

Artikel 160

Beføjelser og funktioner

1. Forsamlingen skal som det eneste organ, der omfatter samtlige medlemmer af Myndigheden, betragtes som Myndighedens øverste organ, over for hvilket de øvrige hovedorganer skal være ansvarlige som nærmere bestemt i denne konvention. Forsamlingen skal have beføjelse til at fastlægge den generelle politik i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne konvention vedrørende ethvert spørgsmål eller enhver sag inden for Myndighe- dens kompetenceområde.

2. Forsamlingens beføjelser og funktioner skal endvidere være:

a) at vælge Rådets medlemmer i overensstemmelse med artikel 161

b) at vælge generalsekretæren blandt de af Rådet fore- slåede kandidater

c) efter anbefaling fra Rådet at vælge medlemmer til Produktionsselskabets bestyrelse og Produktionssel- skabets generaldirektør

d) at oprette sådanne underorganer, som den finder nødvendigt til udøvelsen af sine funktioner i overens- stemmelse med dette kapitel. Ved sammensætningen af disse underorganer skal der tages behørigt hensyn til princippet om ligelig geografisk fordeling og om særlige interesser og behovet for medlemmer med kvalifikationer og kompetence inden for de relevante tekniske spørgsmål, som sådanne organer beskæftiger sig med

e) at fastsætte medlemmernes bidrag til Myndighedens administrative budget i overensstemmelse med en aftalt bidragsskala, baseret på den til De Forenede Nationers ordinære budget anvendte skala, indtil Myndigheden har tilstrækkelige indtægter fra andre kilder til dækning af sine administrative udgifter

f) i) efter henstilling fra Rådet behandle og godkende regler, forskrifter og procedurer vedrørende en retfærdig fordeling af finansielt og andet økono- misk udbytte, som hidrører fra aktiviteter i Områ- det, samt vedrørende betalinger og bidrag i hen- hold til artikel 82, under særlig hensyntagen til interesserne og behovene hos udviklingslandene og de folk, som ikke har opnået fuld uafhængighed eller anden selvstyrestatus. Såfremt Forsamlingen ikke godkender Rådets henstillinger, skal Forsam- lingen tilbagesende dem til Rådet til fornyet behandling i lyset af de af Forsamlingen udtrykte synspunkter

ii) at behandle og godkende Myndighedens regler, forskrifter og procedurer, og enhver ændring heri, som midlertidigt er vedtaget af Rådet i henhold til artikel 162, stk. 2, litra o), nr. ii). Disse regler, forskrifter og procedurer skal vedrøre undersø- gelse, efterforskning og udnyttelse i Området, Myndighedens finansielle forvaltning og interne administration og, efter henstilling fra Produk- tionsselskabets bestyrelse, overførsel af midler fra Produktionsselskabet til Myndigheden

g) at træffe bestemmelse om en retfærdig fordeling af finansielt og andet økonomisk udbytte, som hidrører fra aktiviteter i Området, i overensstemmelse med denne konvention og Myndighedens regler, forskrifter og procedurer

h) at behandle og godkende det af Rådet forelagte forslag til Myndighedens årsbudget

i) at gennemgå regelmæssige beretninger fra Rådet og Produktionsselskabet og særlige beretninger, som den har anmodet Rådet eller noget andet af Myndighe- dens organer om at udarbejde

j) at igangsætte studier og fremsætte henstillinger med henblik på at fremme internationalt samarbejde ved- rørende aktiviteter i Området og anspore til en pro- gressiv udvikling af den dermed forbundne folkeret og dennes kodificering

k) at behandle generelle problemer, som opstår i forbin- delse med aktiviteter i Området, især for udviklings- lande, såvel som de problemer, som med hensyn til aktiviteter i Området opstår for visse stater som følge af deres geografiske beliggenhed, i særdeleshed for indlandsstater og geografisk forfordelte stater

l) efter henstilling fra Rådet og på grundlag af udtalelse fra Kommissionen for Økonomisk Planlægning, at fastlægge en kompensationsordning eller andre foran- staltninger for økonomisk tilpasningsbistand som bestemt i artikel 151, stk. 10

m) i henhold til artikel 185 at suspendere de rettigheder og privilegier, der er knyttet til medlemskab

n) at diskutere ethvert spørgsmål eller enhver sag inden for Myndighedens kompetenceområde og i overens- stemmelse med fordelingen af beføjelser og funktioner blandt Myndighedens organer træffe bestemmelse om, hvilket af Myndighedens organer der skal behandle noget sådant spørgsmål eller nogen sådan sag, som ikke udtrykkeligt er overdraget til et særligt organ.

Underafsnit C

Rådet

Artikel 161

Sammensætning, procedure og afstemning

1. Rådet skal bestå af 36 af Myndighedens medlemmer valgt af Forsamlingen i følgende rækkefølge:

a) fire medlemmer blandt de deltagende stater, som i løbet af de sidste fem år, for hvilke der foreligger statistisk materiale, enten har forbrugt mere end 2 % af det samlede verdensforbrug, eller som havde en nettoimport på mere end 2 % af den samlede verdens- import af de råvarer, som omfattes af de kategorier af mineraler, som skal udvindes i Området, og under alle omstændigheder e´n stat fra det østeuropæiske (socialistiske) område såvel som den største forbru- ger

b) fire medlemmer blandt de otte deltagende stater, som har foretaget de største investeringer med henblik på forberedelsen og udførelsen af aktiviteter i Området, enten direkte eller gennem deres statsborgere, herun- der mindst e´n stat fra det østeuropæiske (socialistiske) område

c) fire medlemmer fra deltagende stater, som på grund- lag af produktion i områder under deres jurisdiktion er vigtige nettoeksportører af de kategorier af minera- ler, som skal udvindes fra Området, herunder mindst to udviklingslande, hvis eksport af sådanne mineraler har væsentlig betydning for deres økonomi

d) seks medlemmer blandt deltagende udviklingslande, som repræsenterer særlige interesser. De særlige inte- resser, som skal repræsenteres, skal omfatte stater med store befolkninger, indlandsstater eller geografisk forfordelte stater, stater som er vigtige importører af de kategorier af mineraler, som skal udvindes fra Området, stater som er potentielle producenter af sådanne mineraler, og de mindst udviklede stater

e) 18 medlemmer, som vælges i overensstemmelse med princippet om en ligelig geografisk fordeling af plad- ser i Rådet som helhed, idet hvert geografisk område skal have mindst e´t medlem valgt i henhold til dette litra. I dette øjemed skal de geografiske områder være Afrika, Asien, Østeuropa (socialistisk), Latinamerika samt Vesteuropa og andre.

2. Ved valg af medlemmer til Rådet i overensstemmelse med stk. 1 skal Forsamlingen sikre, at:

a) indlandsstater og geografisk forfordelte stater får en repræsentation, som står i rimeligt forhold til deres repræsentation i Forsamlingen

b) kyststater, i særdeleshed udviklingslande, som ikke kan opfylde betingelserne i henhold til stk. 1, litra a), b), c) eller d), får en repræsentation, som står i rimeligt forhold til deres repræsentation i Forsamlin- gen

c) hver gruppe af deltagende stater, som skal repræsen- teres i Rådet, bliver repræsenteret af de medlemmer, som denne gruppe eventuelt har udpeget.

3. Valg skal finde sted under Forsamlingens ordinære samlinger. Hvert medlem af Rådet skal vælges for fire år. Ved det første valg skal funktionstiden imidlertid for halvdelen af medlemmerne af hver af de i stk. 1 omhand- lede grupper være to år.

4. Rådets medlemmer kan genvælges, men der bør dog tages behørigt hensyn til det ønskværdige i, at medlem- skab går på omgang.

5. Rådet skal udøve sin virksomhed ved Myndighedens sæde og skal afholde møde så ofte, som Myndighedens arbejde måtte kræve det, dog ikke mindre end tre gange om året.

6. Et flertal af Rådets medlemmer er beslutningsdygtigt.

7. Hvert medlem af Rådet har e´n stemme.

8. a) Afgørelser om procedurespørgsmål skal træffes at et flertal af de medlemmer, der er til stede og afgiver deres stemme.

b) Afgørelser om substansspørgsmål, som opstår i forbindelse med følgende bestemmelser, skal træf- fes med to tredjedels flertal af de medlemmer, som er til stede og afgiver deres stemme, forudsat at et sådant flertal omfatter et flertal af Rådets med- lemmer: artikel 162, stk. 2, litra f), g), h), i), n), p) og v), og artikel 191.

c) Afgørelser om substansspørgsmål, som opstår i forbindelse med følgende bestemmelser, skal træf- fes med tre fjerdedels flertal af de medlemmer, som er til stede og afgiver deres stemme, forudsat at et sådant flertal omfatter et flertal af Rådets medlemmer: artikel 162, stk. 1, artikel 162, stk. 2, litra a), b), c), d), e), l), q), r), s) og t); litra u) i tilfælde af en kontrahents eller sponsors ikke- efterlevelse; litra w) idet det dog er en forudsæt- ning, at ordrer udstedt med hjemmel heri ikke er bindende i mere end 30 dage, medmindre de bliver bekræftet ved en afgørelse, som er truffet i over- ensstemmelse med litra d); artikel 162, stk. 2, litra x), y) og z); artikel 163, stk. 2; artikel 174, stk. 3; bilag IV, artikel 11.

d) Afgørelser om substansspørgsmål, som opstår i forbindelse med artikel 162, stk. 2, litra m) og o), og vedrørende vedtagelse af ændringer af kapitel XI skal træffes med konsensus.

e) I litra d), f) og g) betyder »konsensus«, at der ikke er rejst formel indvending. Inden 14 dage efter et forslags forelæggelse for Rådet skal Rådets præsi- dent undersøge, om der vil fremkomme en formel indvending mod forslagets vedtagelse. Såfremt præsidenten konstaterer, at der vil fremkomme en sådan indvending, skal præsidenten inden tre dage herefter nedsætte og indkalde et forligsudvalg, bestående af højst ni medlemmer af Rådet med præsidenten som formand, med henblik på at bilægge uoverensstemmelserne og udarbejde et forslag, som kan vedtages med konsensus. Udval- get skal arbejde hurtigt og afgive beretning til Rådet inden 14 dage efter dets nedsættelse. Såfremt udvalget er ude af stand til at fremsætte et forslag, som kan vedtages med konsensus, skal det i sin beretning angive grundene til, at der bliver rejst indvendinger mod forslaget.

f) Afgørelser af spørgsmål, som ikke er nævnt oven- for, og som Rådet er bemyndiget til at træffe i henhold til Myndighedens regler, forskrifter og

procedurer eller på anden måde, skal træffes i henhold til de bestemmelser i dette stykke, som er nærmere angivet i nævnte regler, forskrifter og procedurer eller, såfremt de ikke er angivet heri, i henhold til den bestemmelse, som Rådet, om muligt på forhånd, har truffet afgørelse om med konsensus.

g) Når der opstår tvivl, om et spørgsmål hører ind under litra a), b), c) eller d), skal spørgsmålet behandles efter den bestemmelse, som kræver det største flertal eller konsensus alt efter omstændig- hederne, medmindre Rådet med det nævnte flertal eller konsensus træffer anden afgørelse.

9. Rådet skal fastlægge en procedure, hvorefter et med- lem af Myndigheden, som ikke er repræsenteret i Rådet, kan sende en repræsentant som deltager i et møde i Rådet, når et sådant medlem anmoder derom, eller når en sag, som særligt vedrører dette medlem, er til behandling. En sådan repræsentant skal være berettiget til at deltage i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

Artikel 162

Beføjelser og funktioner

1. Rådet er Myndighedens udøvende organ. Rådet skal have beføjelse til i overensstemmelse med denne konven- tion og den af Forsamlingen fastsatte generelle politik at fastlægge den særlige politik, som skal følges af Myndig- heden i ethvert spørgsmål eller i enhver sag inden for Myndighedens kompetenceområde.

2. Rådet skal endvidere:

a) føre kontrol med og koordinere gennemførelsen af dette kapitels bestemmelser i alle spørgsmål og sager inden for Myndighedens kompetenceområde og gøre Forsamlingen opmærksom på sager vedrørende mang- lende efterlevelse

b) til Forsamlingen foreslå en kandidatliste med henblik på valg af generalsekretæren

c) til Forsamlingen foreslå kandidater til valget af med- lemmer af Produktionsselskabets bestyrelse og Pro- duktionsselskabet generaldirektør

d) oprette, efter behov og med behørig hensyntagen til økonomi og effektivitet, sådanne underorganer, som det skønner nødvendige med henblik på udøvelsen af sine funktioner i overensstemmelse med dette kapitel. Ved sammensætningen af underorganer skal der læg- ges vægt på behovet for medlemmer med kvalifikatio- ner og kompetence inden for de relevante tekniske

områder, som disse organer beskæftiger sig med, idet der dog skal tages behørigt hensyn til princippet om ligelig geografisk fordeling og til særlige interesser

e) vedtage sin forretningsorden, herunder fremgangsmå- den ved valg af præsident

f) på Myndighedens vegne indgå aftaler med De Fore- nede Nationer eller andre internationale organisatio- ner, inden for rammerne af Myndighedens beføjelser og med forbehold af Forsamlingens godkendelse

g) behandle Produktionsselskabets beretninger og over- sende dem til Forsamlingen med sine henstillinger

h) forelægge årlige beretninger for Forsamlingen og sådanne særlige beretninger, som Forsamlingen måtte anmode om

i) give Produktionsselskabet direktiver i overensstem- melse med artikel 170

j) godkende arbejdsplaner i overensstemmelse med bilag III, artikel 6. Rådet skal træffe afgørelse om hver arbejdsplan inden 60 dage, efter at Den Juridiske og Tekniske Kommission har forelagt den ved en samling i Rådet i overensstemmelse med de følgende procedu- rer:

i) Såfremt Kommissionen henstiller, at en arbejds- plan godkendes, skal den anses som godkendt af Rådet, medmindre et medlem af Rådet inden 14 dage skriftligt for præsidenten forelægger en speci- fik indvending om, at betingelserne i bilag III, artikel 6, ikke er overholdt. Såfremt der fremkom- mer en indvending, skal forligsproceduren i hen- hold til artikel 161, stk. 8, litra e), finde anven- delse. Såfremt indvendingen stadig opretholdes ved forligsprocedurens slutning, skal arbejdspla- nen anses som godkent af Rådet, medmindre Rådet forkaster den med konsensus blandt sine medlemmer med undtagelse af den stat eller de stater, som har indigvet ansøgningen eller er spon- sorer for ansøgeren.

ii) Såfremt Kommissionen henstiller, at en arbejds- plan forkastes eller ikke fremsætter en henstilling, kan Rådet godkende arbejdsplanen med tre fjerde- dels flertal af de medlemmer, som er til stede og afgiver deres stemme, forudsat at et sådant flertal omfatter et flertal af de medlemmer, som deltager i samlingen

k) godkende arbejdsplaner forelagt af Produktionsselska- bet i overensstemmelse med bilag IV, artikel 12, ved på tilsvarende måde at anvende de under litra j) nævnte procedurer

l) føre kontrol med aktiviteterne i Området i overens- stemmelse med artikel 153, stk. 4, og Myndighedens regler, forskrifter op procedurer

m) efter henstilling fra Kommissionen for Økonomisk Planlægning træffe nødvendige og passende forholdsregler i overensstemmelse med artikel 150, litra h), med henblik på at yde beskyttelse mod de deri nævnte ugunstige økonomiske virkninger

n) fremsætte henstillinger til Forsamlingen, på grundlag af en udtalelse fra Kommissionen for Økonomisk Planlægning, om en kompensationsordning eller andre foranstaltninger for økonomisk tilpasningsbistand, som bestemt i artikel 151, stk. 10

o) i) til Forsamlingen fremsatte henstillinger om regler, forskrifter og procedurer for en retfærdig forde- ling af finansielt og andet økonomisk udbytte, som hidrører fra aktiviteter i Området, samt af betalinger og bidrag, som er foretaget i henhold til artikel 82, under særlig hensyntagen til interes- serne og behovene hos udviklingslandene og de folk, som ikke har opnået fuld uafhængighed eller anden selvstyrestatus

ii) indtil Forsamlingens godkendelse foreligger, under hensyntagen til henstillinger fra Den Juridiske og Tekniske Kommission eller andre berørte under- ordnede organer, vedtage og midlertidigt anvende Myndighedens regler, forskrifter og procedurer og enhver ændring heraf. Disse regler, forskrifter og procedurer skal vedrøre undersøgelse, efter- forskning og udnyttelse i Området samt Myndig- hedens finansielle forvaltning og udnyttelsen af polymetalliske noduler skal have fortrinsret. Regler, forskrifter og procedurer for efter- forskning og udnyttelsen af enhver anden res- source end polymetalliske noduler skal vedtages inden tre år fra den dag, Myndigheden modtager en anmodning herom fra et af sine medlemmer. Alle regler, forskrifter og procedurer skal midlerti- digt forblive i kraft, indtil de godkendes af For- samlingen, eller de ændres af Rådet i lyset af de af Forsamlingen udtrykte synspunkter

p) føre kontrol med alle betalinger, som skal foretages af eller til Myndigheden i forbindelse med aktiviteter i henhold til dette kapitel

q) foretage udvælgelsen blandt ansøgere til produktions- tilladelser i henhold til bilag III, artikel 7, i tilfælde, hvor denne bestemmelse kræver en sådan udvælgelse

r) forelægge forslag til Myndighedens årsbudget for For- samlingen til dennes godkendelse

s) fremsætte henstillinger til Forsamlingen vedrørende den politk, der skal følges med hensyn til noget spørgsmål eller nogen sag inden for Myndighedens kompetenceområde

t) i henhold til artikel 185 fremsætte henstillinger til Forsamlingen vedrørende suspension af udøvelsen af de rettigheder og privilegier, der er knyttet til med- lemsskab

u) på Myndighedens vegne indbringe sager om mang- lende efterlevelse for Afdelingen for Havbundstvister

v) underrette Forsamlingen om en afgørelse truffet af Afdelingen for Havbundstvister i sager indbragt i henhold til litra u), og fremsætte passende henstillin- ger om de foranstaltninger, der bør træffes i den anledning

w) i krisesituationer udstede ordrer, herunder eventuelt ordrer med henblik på at forebygge alvorlig skade på havmiljøet som følge af aktivitet i Området

x) udelukke visse områder fra udnyttelse for kontrahen- ter eller Produktionsselskabet i tilfælde, hvor vægtigt bevismateriale indicerer risiko for alvorlig skade på havmiljøet

y) oprette et underorgan med henblik på udarbejdelsen af udkast til finansielle regler, forskrifter og procedu- rer vedrørende:

i) finansiel forvaltning i overensstemmelse med arti- kel 171-175, og

ii) finansielle arrangementer i henhold til xxxxx XXX, artikel 13 og artikel 17, stk. 1, litra c)

z) etablere en passende mekanisme til ledelse og kontrol af en inspektionsstab, som skal inspicere aktiviteter i Området med henblik på at afgøre, om såvel dette kapitel, Myndighedens regler, forskrifter og procedu- rer, som vilkårene og betingelserne i kontrakter ind- gået med Myndigheden efterleves.

Artikel 163

Rådets organer

1. Herved oprettes følgende organer under Rådet:

a) en kommission for økonomisk planlægning

b) en juridisk og teknisk kommission.

2. Hver kommission skal bestå af 15 medlemmer, valgt af Rådet blandt de kandidater, som de deltagende stater indstiller. Rådet kan dog om fornødent beslutte at forøge størrelsen af begge kommissioner under behørig hensyn- tagen til økonomi og effektivitet.

3. En kommissions medlemmer skal besidde fornødne kvalifikationer inden for den pågældende kommissions kompetenceområde. De deltagende stater skal med hen- blik på at sikre en effektiv udøvelse af kommissionernes funktioner indstille kandidater, hvis dygtighed og hæder- lighed er på det højeste niveau og med de fornødne kvalifikationer inden for relevante områder.

4. Ved valget af kommissionernes medlemmer skal der tages behørigt hensyn til behovet for ligelig geografisk fordeling og repræsentationen af særlige interesser.

5. Ingen deltagende stat kan indstille mere end e´n kandi- dat til samme kommission. Ingen person skal kunne vælges til mere end e´n kommission.

6. Kommissionernes medlemmer vælges for fem år. De kan genvælges for yderligere en mandatperiode.

7. I tilfælde, hvor et medlem af en kommission afgår ved døden, bliver inhabil eller fratræder før udløbet af man- datperioden, skal Rådet for den resterende del af perio- den vælge et medlem fra det samme geografiske område eller den samme interessekategori.

8. Kommissionernes medlemmer må ikke have nogen økonomisk interesse i nogen aktivitet, som vedrører efter- forskning og udnyttelse i Området. Med forbehold af deres forpligtelser over for de kommissioner, som de sidder i, må de ikke selv efter udløbet af deres funktions- periode afsløre nogen industrihemmlighed eller data, som er undergivet industriel ejendomsret, og som er overført til Myndigheden i overensstemmelse med bilag III, artikel 14, eller nogen anden fortrolig oplysning, som er kommet til deres kundskab som følge af deres tjeneste for Myn- digheden.

9. Hver kommission skal udøve sine funktioner i over- ensstemmelse med sådanne retningslinjer og direktiver, som Rådet måtte udstede.

10. Hver kommission skal udarbejde og forelægge for Rådet til godkendelse sådanne regler og forskrifter, som skønnes nødvendige for en effektiv udøvelse af kommis- sionens funktioner.

11. Kommissionernes beslutningsprocedure skal fastlæg- ges ved Myndighedens regler, forskrifter og procedurer. Henstillinger til Rådet skal, om fornødent, være vedlagt et resume´ af de divergerende synspunkter i kommissio- nen.

12. Hver kommission skal normalt udøve sin virksom- hed ved Myndighedens sæde og skal afholde møde så ofte, som hensynet til den effektive udøvelse af dens funktioner kræver.

13. Hver kommission kan, efter behov, under udøvelsen af sine funktioner konsultere en anden kommission, ethvert af de kompetente organer i De Forenede Nationer eller dens særorganisationer eller enhver anden internatio- nal organisation, som har kompetence inden for det pågældende sagsområde.

Artikel 164

Kommissionen for Økonomisk Planlægning

1. Medlemmer af Kommissionen for Økonomisk Plan- lægning skal besidde fornødne kvalifikationer bl.a. i hen- seende til minedrift, forvaltning af virksomhed forbundet med mineralske ressourcer, international handel eller international økonomi. Rådet skal bestræbe sig på at sikre, at Kommissionens medlemmer besidder alle for- nødne kvalifikationer. Kommissionen skal omfatte mindst to medlemmer fra sådanne udviklingslande, hvis eksport af de kategorier af mineraler, som skal udvindes fra Området, har væsentlig betydning for deres økonomi.

2. Kommissionen skal:

a) efter Rådets anmodning foreslå foranstaltninger til iværksættelse af de i overensstemmelse med denne konvention trufne afgørelser vedrørende aktiviteter i Området

b) gennemgå de tendenser og faktorer, som påvirker udbud, efterspørgsel og priser på de mineraler, som kan udvindes fra Området, under hensyntagen til både importerende og eksporterende lande, og i sær- deleshed til udviklingslandene blandt disse

c) undersøge enhver situation, som vil kunne medføre de i artikel 150, litra h), nævnte ugunstige virkninger, og som vedkommende deltagende stat eller stater har gjort dem opmærksom på, samt fremsætte passende henstillinger til Rådet

d) til forelæggelse for Forsamlingen foreslå Rådet, som foreskrevet i artikel 151, stk. 10, en kompensations- ordning eller andre foranstaltninger for økonomisk tilpasningsbistand til udviklingslande, som lider under ugunstige virkninger, som skyldes aktiviteter i Områ- det. Kommissionen skal fremsætte de nødvendige hen- stillinger til Rådet med henblik på anvendelse af den ordning eller andre foranstaltninger, som Forsamlin- gen har vedtaget i hvert enkelt tilfælde.

Artikel 165

Den Juridiske og Tekniske Kommission

1. Medlemmer af Den Juridiske og Tekniske Kommis- sion skal besidde de fornødne kvalifikationer bl.a. i henseende til efterforskning, udnyttelse og bearbejdelse af mineralske ressourcer, oceanologi, beskyttelse af havmil-

jøet, eller økonomiske eller juridiske spørgsmål vedrø- rende havminedrift og beslægtede sagsområder. Rådet skal bestræbe sig på at sikre, at Kommissionens medlem- mer tilsammen besidder alle fornødne kvalifikationer.

2. Kommissionen skal:

a) efter anmodning fra Rådet fremsætte henstillinger vedrørende udøvelsen af Myndighedens funktioner

b) gennemgå formelle skriftlige arbejdsplaner for aktivi- teter i Området i overensstemmelse med artikel 153, stk. 3, og fremsætte passende henstillinger til Rådet. Kommissionen skal udelukkende basere sine henstil- linger på bestemmelserne i bilag III og skal afgive fuldstændig beretning derom til Rådet

c) efter anmodning fra Rådet overvåge aktiviteter i Området, efter behov i konsultationer og samarbejde med enhver enhed, som udfører sådanne aktiviteter, eller vedkommende stat eller stater samt afgive beret- ning til Rådet

d) udarbejde vurderinger af de miljømæssige konsekven- ser af aktiviteter i Området

e) fremsætte henstillinger til Rådet om beskyttelsen af havmiljøet under hensyntagen til synspunkterne hos anerkendte eksperter inden for dette område

f) udforme og forelægge de i artikel 162, stk. 2, litra o), omhandlede regler, forskrifter og procedurer for Rådet, under hensyntagen til alle relevante faktorer, herunder vurdering af miljømæssige konsekvenser af aktiviteter i Området

g) foretage fornyet gennemgang af sådanne regler, forskrifter og procedurer og fra tid til anden frem- sætte henstillinger til Rådet om sådanne ændringer, som den måtte anse for nødvendige eller ønskelige

h) fremsætte henstillinger til Rådet om etablering af en kontrolplan med henblik på efter anerkendte viden- skabelige metoder regelmæssigt at iagttage, beregne, vurdere og analysere risici og virkninger af forurening af havmiljøet som følge af aktiviteter i Området, sikre, at eksisterende forskrifter er hensigtsmæssige og bliver overholdt, samt koordinere iværksættelsen af den af Rådet godkendte kontrolplan

i) henstille til Rådet, at der på Myndighedens vegne indbringes sager for Afdelingen for Havbundstvister i overensstemmelse med dette kapitel og de relevante bilag under særlig hensyntagen til artikel 187

j) fremsætte henstillinger til Rådet om de foranstaltnin- ger, som skal træffes som følge af en afgørelse truffet af Afdelingen for Havbundstvister i forbindelse med sager indbragt i overensstemmelse med litra i)

k) med henblik på at forebygge alvorlig skade på xxxxxx- xxxx som følge af aktiviteter i Området, henstille til Rådet at udstede ordrer i krisesituationer, herunder eventuelt ordrer om suspension eller regulering af aktiviteterne. Sådanne henstillinger skal have fortrins- stilling ved behandlingen i Rådet

l) fremsætte henstillinger til Rådet om at udelukke visse områder fra udnyttelse for kontrahenter eller Produk- tionsselskabet, når der er afgørende grunde til at antage, at udnyttelsen ville medføre risiko for alvorlig skade på havmiljøet

m) fremsætte henstillinger til Rådet vedrørende ledelse af og kontrol med en inspektionsstab, som skal inspicere aktiviteterne i Området med henblik på at afgøre, hvorvidt dette kapitel, Myndighedens regler, forskrif- ter og procedurer samt vilkårene og betingelserne i enhver kontrakt med Myndigheden overholdes

n) beregne produktionsloftet og udstede produktionstil- ladelser på Myndighedens vegne i henhold til artikel 151, stk. 2-7, efter at Rådet eventuelt har foretaget en nødvendig udvælgelse blandt ansøgere til produk- tionstilladelser i overensstemmelse med bilag III, arti- kel 7.

3. Efter anmodning fra en deltagende stat eller anden vedkommende part skal Kommissionens medlemmer led- sages af en repræsentant fra en sådan stat eller part under udøvelsen af deres kontrol- eller inspektionsfunktioner.

Underafsnit D

Sekretariatet

Artikel 166

Sekretariatet

1. Myndighedens sekretariat skal bestå af en generalse- kretær samt sådant personale, som Myndigheden har behov for.

2. Generalsekretæren vælges for en fireårig periode af Forsamlingen blandt de kandidater, som Rådet har fore- slået, og kan genvælges.

3. Generalsekretæren skal være Myndighedens øverste administrative chef og skal virke i denne egenskab ved alle møder i Forsamlingen, Rådet eller noget andet

underorgan samt udføre sådanne andre administrative funktioner, som disse organer har pålagt generalsekretæ- ren.

4. Generalsekretæren skal forelægge Forsamlingen en årlig beretning om Myndighedens virksomhed.

Artikel 167

Myndighedens personale

1. Myndighedens personale skal bestå af sådant specielt uddannet videnskabeligt, teknisk og andet personel, som der måtte være behov for til udførelsen af Myndighedens administrative funktioner.

2. Hovedhensynet ved personalets rekruttering og ansæt- telse og ved fastsættelsen af dets tjenestevilkår skal være nødvendigheden af at sikre den højeste grad af effektivi- tet, dygtighed og hæderlighed. Med forbehold heraf skal der tages behørigt hensyn til betydningen af at rekruttere personalet på det bredest mulige geografiske grundlag.

3. Personalet skal ansættes af generalsekretæren. Vilkå- rene og betingelserne for deres ansættelse, aflønning og afskedigelse skal være i overensstemmelse med Myndighe- dens regler, forskrifter og procedurer.

Artikel 168

Sekretariatets internationale karakter

1. Generalsekretæren og personalet må i udøvelsen af deres pligter ikke søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller fra nogen anden kilde uden for Myndighe- den. De skal afstå fra enhver handling, som kunne bringe deres stilling som internationale embedsmænd, alene ansvarlige over for Myndigheden, i tvivl. Hver deltagende stat påtager sig at respektere den særlige internationale karakter af generalsekretærens og hans personales funk- tioner og ikke at søge at øve indflydelse på dem i udførelsen af deres hverv. Enhver pligtforsømmelse af et medlem af personalet skal indbringes for en administrativ retsinstans som fastsat i Myndighedens regler, forskrifter og procedurer.

2. Generalsekretæren og personalet må ikke have øko- nomisk interesse i nogen virksomhed forbundet med efterforskningen og udnyttelsen i Området. Med forbe- hold af deres forpligtelser over for Myndigheden må de ikke afsløre, selv efter afslutningen af deres funktionspe- riode, nogen industrihemmelighed eller data, som er undergivet industriel ejendomsret, og som er overført til Myndigheden i overensstemmelse med bilag III, artikel

14, eller nogen anden fortrolig oplysning, som er kommet til deres kundskab som følge af deres ansættelse i Myn- digheden.

3. I tilfælde af overtrædelser af de forpligtelser, som i henhold til stk. 2 påhviler et medlem af Myndighedens personale, skal Myndigheden, efter anmodning fra en deltagende stat, hvis interesser er krænket ved en sådan overtrædelse, eller fra en fysisk eller juridisk person, som en deltagende stat er sponsor for i henhold til artikel 153, stk. 2, litra b), og som berøres af en sådan overtrædelse, indlede retsforfølgning mod det pågældende medlem af personalet for en domstol, som Myndighedens regler, forskrifter og procedurer anviser. Den krænkede part skal have ret til at deltage i processen. Generalsekretæren skal, såfremt domstolen anbefaler det, afskedige det pågæl- dende medlem af personalet.

4. Myndighedens regler, forskrifter og procedurer skal indeholde sådanne bestemmelser, som er nødvendige til gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 169

Konsultationer og samarbejde med internationale og ikke-statslige organisationer

1. Generalsekretæren skal i sager, som falder inden for Myndighedens kompetence, med Rådets godkendelse træffe passende foranstaltninger med henblik på konsul- tationer og samarbejde med internationale og ikke- statslige organisationer, som er anerkendt af De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd.

2. Enhver organisation, som generalsekretæren har ind- gået aftale med i henhold til stk. 1, kan udpege repræsen- tanter til som observatører at deltage i møder i Myndig- hedens organer i overensstemmelse med disse organers forretningsorden. Der skal fastsættes regler med henblik på at give sådanne organisationer lejlighed til at tilkende- give deres synspunkter, hvor det måtte være hensigtsmæs- sigt.

3. Generalsekretæren kan til deltagende stater fremsende skriftlige redegørelser fra de i stk. 1 nævnte ikke-statslige organisationer vedrørende sager, i hvilke de har særlig kompetence, og som er forbundet med Myndighedens arbejde.

Underafsnit E

Produktionsselskabet

Artikel 170

Produktionsselskabet

1. Produktionsselskabet skal være det organ under Myn- digheden, som direkte skal gennemføre aktiviteter i Området i henhold til artikel 153, stk. 2, litra a), såvel

DA

L 179/50 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

som transport, forarbejdning og afsætning af mineraler, som udvindes i Området.

2. Inden for rammerne af Myndighedens status som international juridisk person skal Produktionsselskabet have sådan habilitet som bestemt i bilag IV. Produktions- selskabet skal handle i overensstemmelse med denne konvention og Myndighedens regler, forskrifter og proce- durer, såvel som med den af Forsamlingen vedtagne generelle politik, samt være underlagt Rådets direktiver og kontrol.

3. Produktionsselskabets hovedkontor skal være belig- gende ved Myndighedens sæde.

4. Produktionsselskabet skal, i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2, og bilag IV, artikel 11, forsynes med sådanne midler, som kræves til udførelsen af dets funk- tioner, og skal råde over teknologi som anført i artikel

144 og andre relevante bestemmelser i denne konven- tion.

Underafsnit F

Myndighedens finansielle forhold

Artikel 171

Myndighedens midler

Myndighedens midler skal omfatte:

a) bidrag fra Myndighedens medlemmer fastsat i over- ensstemmelse med artikel 160, stk. 2, litra e)

b) Myndighedens indtægter i henhold til xxxxx XXX, artikel 13, i forbindelse med aktiviteter i Området

c) midler overført fra Produktionsselskabet i overens- stemmelse med bilag IV, artikel 10

d) lån i henhold til artikel 174

e) frivillige bidrag fra medlemmer eller andre kilder, og

f) indbetalinger til en kompensationsfond, i overens- stemmelse med artikel 151, stk. 10, fra kilder, som anbefales af Kommissionen for Økonomisk Planlæg- ning.

Artikel 172

Myndighedens årsbudget

Generalsekretæren skal udarbejde et udkast til Myndighe- dens årsbudget og forelægge det for Rådet. Rådet skal behandle budgetudkastet og forelægge det for Forsamlin- gen sammen med eventuelle bemærkninger. Forsamlingen skal behandle og godkende budgetudkastet i overensstem- melse med artikel 160, stk. 2, litra h).

Artikel 173

Myndighedens udgifter

1. De i artikel 171, litra a), nævnte bidrag skal indbeta- les på en særlig konto til dækning af Myndighedens administrationsudgifter, indtil Myndigheden har tilstræk- kelige midler fra andre kilder til dækning af disse udgif- ter.

2. Myndighedens midler skal primært anvendes til dæk- ning af dens administrationsudgifter. Med undtagelse af de i artikel 171, litra a), nævnte bidrag kan midler, som er tilbage efter betaling af administrationsudgifter, bl.a:

a) fordeles i overensstemmelse med artikel 140 og artikel 160, stk. 2, litra g)

b) benyttes til at forsyne Produktionsselskabet med mid- ler i overensstemmelse med artikel 170, stk. 4

c) benyttes til at kompensere udviklingslande i overens- stemmelse med artikel 151, stk. 10, og artikel 160, stk. 2, litra l).

Artikel 174

Myndighedens lånebeføjelse

1. Myndigheden skal have beføjelse til at optage lån.

2. Forsamlingen skal i de finansielle forskrifter, som vedtages i henhold til artikel 160, stk. 2, litra f), fastsætte grænserne for Myndighedens lånebeføjelse.

3. Rådet skal udøve Myndighedens lånebeføjelse.

4. De deltagende stater skal ikke være ansvarlige for Myndighedens gæld.

Artikel 175

Årlig revision

Myndighedens akter, regnskabsbøger og konti, herunder dens årsregnskab, skal årligt revideres af en uafhængig revisor udpeget af Forsamlingen.

Underafsnit G

Retlig status, privilegier og immuniteter

Artikel 176

Retlig status

Myndigheden er en international juridisk person og har den nødvendige habilitet til udøvelsen af sine funktioner og til opnåelsen af sine mål.

Artikel 177

Privilegier og immuniteter

For at Myndigheden skal kunne udøve sine funktioner, skal den på hver deltagende stats territorium nyde de privilegier og immuniteter, som er fastsat i dette under- afsnit. De privilegier og immuniteter, som vedrører Pro- duktionsselskabet, er fastsat i bilag IV, artikel 13.

Artikel 178

Immunitet fra retsforfølgning

Myndigheden, dens ejendom og formue nyder immunitet fra retsforfølgning undtagen i den udstrækning, Myndig- heden i et særligt tilfælde udtrykkeligt giver afkald på denne immunitet.

Artikel 179

Immunitet for ransagning og enhver form for beslaglæggelse

Myndighedens ejendom og formue, hvor den end befin- der sig, og hvem der end bestyrer den, kan ikke gøres til genstand for ransagning, udlevering, konfiskation, ekspropriation eller nogen anden form for beslaglæggelse foretaget af en udøvende eller lovgivende myndighed.

Artikel 180

Fritagelse for restriktioner, regulering, kontrol og moratorier

Myndighedens ejendom og formue er fritaget for enhver form for restriktioner, regulering, kontrol og moratorier.

Artikel 181

Myndighedens arkiver og officielle meddelelser

1. Myndighedens arkiver, hvor de end befinder sig, er ukrænkelige.

2. Data, som er undergivet industriel ejendomsret, industrihemmeligheder eller lignende oplysninger og per- sonaleregistre må ikke opbevares i offentligt tilgængelige arkiver.

3. Myndigheden skal med hensyn til sine officielle med- delelser af hver deltagende stat indrømmes en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, som den pågæl- dende stat indrømmer andre internationale organisatio- ner.

Artikel 182

Privilegier og immuniteter for visse personer tilknyttet Myndigheden

De deltagende staters repræsentanter, som deltager i møder i Forsamlingen, Rådet eller i Forsamlingens eller Rådets organer, samt generalsekretæren og Myndighe- dens personale nyder på hver deltagende stats territo- rium:

a) immunitet for retsforfølgning i forbindelse med hand- linger foretaget under udøvelsen af deres funktioner, undtagen i den udstrækning, hvor den stat, som de repræsenterer, henholdsvis Myndigheden, udtrykkeligt i et særligt tilfælde giver afkald på denne immunitet

b) såfremt de ikke er statsborgere i den deltagende stat, de samme fritagelser for indvandringsrestriktioner, krav om registrering af undlændinge og værnepligt, de samme lempelser med hensyn til valutarestriktioner og den samme behandling med hensyn til rejsemulighe- der, som staten indrømmer andre deltagende staters repræsentanter, embedsmænd og ansatte i lignende stillinger.

Artikel 183

Fritagelse for skatter og toldafgifter

1. Inden for rammerne af sine officielle aktiviteter skal Myndigheden, herunder dens formue og ejendom, dens indtægter samt dens virksomhed og transaktioner, hvortil den er bemyndiget i henhold til denne konvention, fri- tages for enhver direkte beskatning, ligesom varer, som er importeret eller eksporteret til dens officielle brug, skal fritages for alle toldafgifter. Myndigheden kan ikke kræve fritagelse for beskatning, som alene er betaling for tjenesteydelser.

2. I tilfælde, hvor indkøb af varer eller tjenesteydelser af væsentlig værdi, som er nødvendige for Myndighedens officielle aktiviteter, foretages af eller på Myndighedens vegne, og hvor skatter og afgifter er indbefattet i prisen på sådanne varer eller tjenesteydelser, skal de deltagende stater, i den udstrækning det er praktisk muligt, træffe passende foranstaltninger med henblik på fritagelse for sådanne skatter eller afgifter eller på refusion af disse. Varer, som er importeret eller købt med den i denne artikel omhandlede fritagelse, må ikke sælges eller på anden måde afhændes på territoriet for den deltagende stat, som gav tilladelsen til fritagelsen, undtagen på betingelser, som aftales med denne deltagende stat.

3. De deltagende stater må ikke beskatte udbetalte løn- ninger, honorarer eller nogen anden form for betaling fra Myndigheden til generalsekretæren og Myndighedens personale såvel som til eksperter, der udfører opgaver for Myndigheden, og som ikke er statsborgere i den pågæl- dende deltagende stat.

DA

L 179/52 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

Underafsnit H

Suspension af udøvelsen af de rettigheder og privilegier, som er knyttet til medlemskab

Artikel 184

Suspension af udøvelsen af stemmeret

En deltagende stat, som er i restance med betalingen af sine finansielle bidrag til Myndigheden, har ingen stem- meret, hvis restancebeløbet svarer til eller overskrider summen af de skyldige bidrag for de to foregående år. Forsamlingen kan ikke desto mindre tillade denne stat at stemme, såfremt det godtgøres, at den manglende beta- ling skyldes forhold, som den pågælende stat ikke er herre over.

Artikel 185

Suspension af udøvelsen af de rettigheder og privilegier, som er knyttet til medlemskab

1. En deltagende stat, som groft og vedvarende har overtrådt bestemmelserne i dette kapitel, kan efter Rådets indstilling af Forsamlingen udelukkes fra at udøve de rettigheder og privilegier, som er knyttet til medlem- skab.

2. Ingen foranstaltning må træffes i henhold til stk. 1, før Afdelingen for Havbundstvister har afsagt kendelse om, at en deltagende stat groft og vedvarende har over- trådt bestemmelserne i dette kapitel.

AFSNIT 5

BILÆGGELSE AF TVISTER OG RESPONSA

Artikel 186

Den Internationale Havretdomstols Afdeling for Havbundstvister

Oprettelsen af Afdelingen for Havbundstvister og måden, hvorpå den skal udøve sin kompetence, er undergivet bestemmelserne i dette afsnit, kapitel XV og bilag VI.

Artikel 187

Afdelingen for Havbundstvisters kompetence

Afdelingen for Havbundstvister skal have kompetence i henhold til dette kapitel og de hertil knyttede bilag i tvister, som vedrører aktiviteter i Området, og som falder ind under følgende kategorier:

a) tvister mellem deltagende stater vedrørende fortolk- ningen eller anvendelsen af dette kapitel og de hertil knyttede bilag

b) tvister mellem en deltagende stat og Myndigheden vedrørende:

i) Myndighedens eller en deltagende stats handlinger eller undladelser, som påstås at være en overtræ- delse af dette kapitel eller de hertil knyttede bilag, eller Myndighedens regler, forskrifter og procedu- rer, som er fastsat i overensstemmelse dermed, eller

ii) handlinger foretaget af Myndigheden, som påstås at være overskridelse af dens kompetence eller magtfordrejning

c) tvister mellem kontraktparter, det være sig deltagende stater, Myndigheden eller Produktionsselskabet, stats- lige virksomheder og fysiske eller juridiske personer, som nævnt i artikel 103, stk. 2, litra b), vedrørende:

i) fortolkningen eller anvendelsen af en relevant kon- trakt eller arbejdsplan, eller

ii) en kontraktparts handlinger eller undladelser, som vedrører aktiviteter i Området, og som retter sig mod den anden part eller direkte berører dennes retlige interesser

d) tvister vedrørende afslag på en kontrakt eller et retligt spørgsmål, som opstår under kontrakt-forhandlin- gerne mellem Myndigheden og en ansøger, som en stat er sponsor for, i overensstemmelse med artikel 153, stk. 2, litra b), og som behørigt har opfyldt de i bilag III, artikel 4, stk. 6, og artikel 13, stk. 2, omhandlede betingelser

e) tvister mellem Myndigheden og en deltagende stat, en statslig virksomhed eller en fysisk eller juridisk per- son, som en deltagende stat er sponsor for i overens- stemmelse med artikel 153, stk. 2, litra b), når det påstås, at Myndigheden har pådraget sig det i bilag III, artikel 22, omhandlede ansvar

f) enhver anden tvist, hvor afdelingen udtrykkeligt har kompetence i henhold til denne konvention.

Artikel 188

Forelæggelse af tvister for en særlig afdeling af Den Internationale Havretsdomstol eller for en ad hoc-afdeling af Afdelingen for Havbundstvister eller for bindende handelsvoldgift

1. Tvister mellem deltagende stater som nævnt i artikel 187, litra a), kan forelægges:

a) efter anmodning fra tvistens parter, for en særlig afdeling af Den Internationale Havretsdomstol, nedsat i overensstemmelse med bilag VI, artikel 15 og 17, eller

b) efter anmodning fra enhver af tvistens parter, for en ad hoc-afdeling under Afdelingen for Havbundstvis- ter, nedsat i overensstemmelse med bilag VI, artikel 36.

2. a) Tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af en kontrakt, som nævnt i artikel 187, litra c), nr. i), skal, efter anmodning af enhver af tvistens parter, underkastes bindende handelsvoldgift, medmindre parterne aftaler andet. En handels- voldgiftsdomstol, for hvilken tvisten forelægges, må ikke have kompetence til afgørelse af noget spørgsmål vedrørende fortolkningen af denne kon- vention. I tilfælde, hvor tvisten ligeledes omfatter spørgsmål om fortolkningen af kapitel XI og de hertil knyttede bilag med hensyn til aktiviteter i Området, skal spørgsmålet henvises til Afdelingen for Havbundstvister med henblik på en afgørelse.

b) Såfremt voldgiftsdomstolen ved begyndelsen eller i løbet af en sådan voldgift bestemmer enten efter anmodning fra nogen af tvistens parter eller på eget initiativ, at dens kendelse afhænger af en afgørelse fra Afdelingen for Havbundstvister, skal voldgiftsdomstolen henvise et sådant spørgsmål til Afdelingen for Havbundstvister med henblik på en sådan afgørelse. Voldgiftsdomstolen skal derefter afgive sin voldgiftskendelse i overensstemmelse med afgørelsen fra Afdelingen for Havbundstvis- ter.

c) I mangel af en bestemmelse i kontrakten om den voldgiftsprocedure, som skal anvendes på tvisten, skal voldgiften udføres i overensstemmelse med voldgiftsreglerne fastsat af De Forenede Nationers Kommission for International Handelslovgivning, UNCITRAL, eller sådanne andre voldgiftsregler, som måtte være foreskrevet i Myndighedens regler, forskrifter og procedurer, medmindre tvis- tens parter aftaler andet.

Artikel 189

Begrænsning i kompetence med hensyn til Myndighedens afgørelser

Afdelingen for Havbundstvister har ikke kompetence med hensyn til Myndighedens skønsmæssige beføjelser i over-

ensstemmelse med dette kapitel og kan i intet tilfælde sætte sit skøn i stedet for Myndighedens. Med forbehold af artikel 191 skal Afdelingen for Havbundstvister i udøvelsen af sin kompetence, i henhold til artikel 187, hverken udtale sig om spørgsmålet om, hvorvidt Myndig- hedens regler, forskrifter og procedurer er i overensstem- melse med denne konvention, eller erklære sådanne regler, forskrifter eller procedurer ugyldige. Dens kompe- tence i denne henseende skal være begrænset til afgørelse af påstande om, hvorvidt anvendelsen af Myndighedens regler, forskrifter og procedurer i individuelle sager ville være i strid med de kontraktlige forpligtelser hos tvistens parter eller deres forpligtelser i henhold til denne konven- tion, til påstande vedrørende overskridelse af kompetence eller magtfordrejning samt til erstatningskrav eller andet retsmiddel, som vedkommende part har adgang til for den anden parts undladelse af at opfylde sine kontraktlige forpligtelser eller sine forpligtelser i henhold til denne konvention.

Artikel 190

Deltagende sponsorstaters deltagelse i og fremmøde ved retsforhandlinger

1. Såfremt en fysisk eller juridisk person er part i en i artikel 187 omhandlet tvist, skal der gives sponsorstaten meddelelse herom, og denne skal have ret til at deltage i retsforhandlingerne ved afgivelse af skriftlige eller mundt- lige erklæringer.

2. Såfremt der anlægges sag mod en deltagende stat af en fysisk eller juridisk person, som en anden deltagende stat er sponsor for, i en tvist, som omhandlet i artikel 187, litra c), kan den sagsøgte stat anmode den stat, som er sponsor for personen, om at give møde under retsfor- handlingerne på denne persons vegne. Undlades sådant fremmøde, kan den sagsøgte stat lade sig repræsentere af en juridisk person, som er hjemmehørende i den sagsøgte stat.

Artikel 191

Responsa

Afdelingen for Havbundstvister skal efter anmodning fra Forsamlingen eller Rådet afgive responsa om retlige spørgsmål, som opstår inden for rammerne af deres virksomhed. Sådanne responsa skal afgives hurtigst muligt.

DA

L 179/54 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

KAPITEL XII

BESKYTTELSE OG BEVARELSE AF HAVMILJØET

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 192

Almindelig forpligtelse

Staterne er forpligtede til at beskytte og bevare xxxxxx- xxxx.

Artikel 193

Staternes suveræne ret til at udnytte deres naturlige ressourcer

Staterne har suveræn ret til at udnytte deres naturlige ressourcer i henhold til deres miljøpolitik og i overens- stemmelse med deres pligt til at beskytte og bevare havmiljøet.

Artikel 194

Foranstaltninger til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet

1. Staterne skal enkeltvis eller efter behov i fællesskab træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstem- melse med denne konvention med henblik på at fore- bygge, begrænse og kontrollere forurening af havmiljøet fra enhver kilde, idet de i dette øjemed efter evne skal anvende de mest hensigtsmæssige midler, som står til deres rådighed, ligesom de skal bestræbe sig på at koordi- nere deres politik i så henseende.

2. Staterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol udføres på en sådan måde, at de ikke påfører andre stater eller disses miljø skade ved forurening, samt at forurening, som skyldes uheld eller aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, ikke breder sig uden for de områder, hvor de udøver deres suveræne rettigheder i overensstemmelse med denne konvention.

3. De foranstaltninger, som træffes i henhold til dette kapitel, skal vedrøre alle kilder til forurening af xxxxxx- xxxx. De skal bl. a. omfatte sådanne foranstaltninger, som har til formål i videst muligt omfang at formindske:

a) udledning af giftige, skadelige eller ødelæggende stof- fer, især sådanne, som er ikke-nedbrydelige fra land- baserede kilder, fra eller gennem atmosfæren eller ved dumpning

b) forurening fra fartøjer, i særdeleshed foranstaltninger, som skal forebygge ulykker, imødegå nødsituationer, opretholde sikkerheden til søs, forebygge forsætlig og uagtsom udtømning og fastsætte regler for fartøjers konstruktion, bygning, udrustning, drift og beman- ding

c) forurening fra installationer og anlæg, der anvendes til efterforskning eller udnyttelse af naturlige ressour- cer på havbunden eller i dennes undergrund, i særde- leshed foranstaltninger, som skal forebygge ulykker, imødegå nødsituationer, opretholde sikkerheden til søs og fastsætte regler for sådanne installationers eller anlægs konstruktion, bygning, udstyr, drift og beman- ding

d) forurening fra andre installationer og anlæg, som er i drift i havmiljøet, i særdeleshed foranstaltninger, som skal forebygge ulykker, imødegå nødsituationer og fastsætte regler for sådanne installationers og anlægs konstruktion, bygning, udstyr, drift og bemanding.

4. Staterne skal, når de træffer foranstaltninger til at forebygge, begrænse eller kontrollere forurening af hav- miljøet, afholde sig fra uberettiget indgriben i aktiviteter udført af andre stater, som udøver deres rettigheder og opfylder deres pligter i overensstemmelse med denne konvention.

5. De foranstaltninger, som træffes i overensstemmelse med dette kapitel, skal omfatte sådanne, som er nødven- dige for at beskytte og bevare sjældne eller følsomme økosystemer såvel som levestederne for arter i tilbage- gang, truede eller uddøende arter samt andre former for liv i havet.

Artikel 195

Pligt til ikke at overføre skade eller fare eller omdanne en type af forurening til en anden

Staterne skal, når de træffer foranstaltninger til at fore- bygge, begrænse og kontrollere forurening af havmiljøet, handle således, at der hverken direkte eller indirekte overføres skade eller fare fra et område til et andet, eller at en type af forurening omdannes til en anden.

Artikel 196

Anvendelse af teknologi eller indførelse af fremmede eller nye arter

1. Staterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge, begrænse og kontrollere forurening af havmiljøet, som hidrører fra anvendelse af teknologi under deres jurisdiktion eller kontrol, eller forsætlig eller hændelig indførelse i en særlig del af havmiljøet af fremmede eller nye arter, som kan forårsage betydelige og skadelige forandringer heri.

2. Denne artikel berører ikke anvendelsen af denne konvention med hensyn til forbyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet.

AFSNIT 2

GLOBALT OG REGIONALT SAMARBEJDE

Artikel 197

Samarbejde på global eller regional basis

Staterne skal direkte eller gennem kompetente internatio- nale organisationer på global og, efter behov, regional basis samarbejde om formulering og udarbejdelse af internationale regler, normer og anbefalede fremgangsmå- der og procedurer, som er forenelige med denne konven- tion, for beskyttelse og bevarelse af havmiljøet og under hensyntagen til karakteristiske regionale særpræg.

Artikel 198

Underretning om truende eller aktuel skade

Når en stat bliver opmærksom på tilfælde, hvor havmil- jøet er i overhængende fare for at blive skadet eller er blevet skadet af forurening, skal den øjeblikkelig under- rette andre stater, som den skønner kan blive berørt af en sådan skade, såvel som de kompetente internationale organisationer.

Artikel 199

Beredskabsplaner imod forurening

I de i artikel 198 omhandlede tilfælde skal staterne i de berørte områder, efter evne, og de kompetente internatio- nale organisationer i videst muligt omfang, samarbejde om at fjerne virkningerne af forurening og forebygge eller formindske skaden. I dette øjemed skal staterne i fælles-

skab udarbejde og fremme beredskabsplaner til bekæm- pelse af forureningsuheld i havmiljøet.

Artikel 200

Studier, forskningsprogrammer og udveksling af oplysninger og data

Staterne skal direkte eller gennem kompetente internatio- nale organisationer samarbejde med henblik på at fremme studier, iværksætte videnskabelige forskningspro- grammer og opmuntre udveksling af oplysninger og data om forurening af havmiljøet. De skal bestræbe sig på at deltage aktivt i regionale og globale programmer, for at erhverve viden med henblik på vurderingen af arten og omfanget af forurening, udsættelse for forurening og forureningens veje, risici og afhjælpning.

Artikel 201

Videnskabelige kriterier for udarbejdelsen af forskrifter

På baggrund af de oplysninger og data, som er erhvervet i henhold til artikel 200, skal staterne direkte eller gennem kompetente internationale organisationer samarbejde om at fastsætte passende videnskabelige kriterier for formule- ring og udarbejdelse af regler, normer og anbefalede fremgangsmåder og procedurer til forebyggelse, begræns- ning og kontrol af forurening af havmiljøet.

AFSNIT 3

TEKNISK BISTAND

Artikel 202

Videnskabelig og teknisk bistand til udviklingslandene

Staterne skal direkte eller gennem kompetente internatio- nale organisationer:

a) fremme bistandsprogrammer til udviklingslandene af videnskabelig, uddannelsesmæssig, teknisk eller anden art til beskyttelse og bevarelse af havmiljøet samt forebyggelse, begrænsning og kontrol af havforure- ning. Sådan bistand skal bl. a. bestå i:

i) uddannelse af udviklingslandenes videnskabelige og tekniske personel

ii) lettelse af deres deltagelse i relevante internatio- nale programmer

iii) forsyning af disse lande med nødvendigt udstyr og faciliteter

iv) forøgelse af deres kapacitet til at producere sådant udstyr

v) rådgivning om udvikling af faciliteter for pro- grammer af forsknings-, overvågnings- og uddan- nelsesmæssig eller anden art

b) yde passende bistand, især til udviklingslandene, med henblik på formindskelse af virkningerne af større uheld, som kan forårsage alvorlig forurening af hav- miljøet

c) yde passende bistand, især til udviklingslandene, ved- rørende udarbejdelse af miljømæssige vurderinger.

Artikel 203

Fortrinsbehandling for udviklingslandene

Udviklingslandene skal med henblik på forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet eller formindskelse af virkningerne heraf af internationale organisationer gives fortrin vedrørende:

a) tildeling af passende midler og teknisk bistand, og

b) anvendelsen af disses specialiserede tjenestegrene.

AFSNIT 4

OVERVÅGNING OG MILJØMÆSSIG VURDERING

Artikel 204

Overvågning af risici ved eller følger af forurening

1. Staterne skal under hensyntagen til andre staters rettigheder bestræbe sig på, så vidt det er praktisk muligt, direkte eller gennem kompetente internationale organisa- tioner og under anvendelse af anerkendte videnskabelige metoder, at observere, måle, vurdere og analysere risici ved eller følger af forurening af havmiljøet.

2. Staterne skal især overvåge følgerne af alle aktiviteter, som de tillader eller tager del i, med henblik på at afgøre, hvorvidt disse aktiviteter vil kunne forurene havmiljøet.

Artikel 205

Offentliggørelse af beretninger

Staterne skal offentliggøre rapporter om de resultater, som er opnået i henhold til artikel 204, eller med passende mellemrum sende sådanne rapporter til de kom- petente internationale organisationer, som bør gøre dem tilgængelige for alle stater.

Artikel 206

Vurdering af aktiviteters potentielle følger

Når staterne har rimelig grund til at antage, at aktiviteter, som er planlagt under deres jurisdiktion eller kontrol, kan forårsage betydelig forurening af eller væsentlige og skadelige forandringer i havmiljøet, skal de, så vidt det er praktisk muligt, vurdere de potentielle følger af sådanne aktiviteter på havmiljøet og fremsende rapporter om resultaterne af disse vurderinger på den i artikel 205 fastsatte måde.

AFSNIT 5

INTERNATIONALE REGLER OG NATIONAL LOVGIVNING TIL FOREBYGGELSE, BEGRÆNSNING OG KONTROL AF FORURENING AF HAVMILJØET

Artikel 207

Forurening fra landbaserede kilder

1. Staterne skal, under hensyntagen til internationalt vedtagne regler, normer, anbefalede fremgangsmåder og procedurer, udstede love og forskrifter til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet fra landbaserede kilder, herunder floder, flodmundinger, rør- ledninger og udløbsanlæg.

2. Staterne skal træffe andre foranstaltninger, som kan være nødvendige til at forebygge, begrænse og kontrollere en sådan forurening.

3. Staterne skal bestræbe sig på at samordne deres politik i denne forbindelse på passende regionalt plan.

4 Staterne skal under hensyntagen til karakteristiske regionale særpræg, udviklingslandenes økonomiske kapa- citet og disses behov for økonomisk udvikling bestræbe sig på, især gennem kompetente internationale organisa- tioner eller ved en diplomatisk konference, at fastsætte globale og regionale regler, normer, anbefalede frem- gangsmåder og procedurer til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet fra landbaserede kilder. Sådanne regler, normer, anbefalede fremgangsmå- der og procedurer skal fra tid til anden tages op til revision i fornødent omfang.

5. De i stk. 1, 2 og 4 omhandlede love, forskrifter, foranstaltninger og procedurer skal omfatte sådanne, som er udformet med henblik på i videst muligt omfang at formindske udledning i havmiljøet af giftige, skadelige eller ødelæggende stoffer, især sådanne, som er ikke- nedbrydelige.

Artikel 208

Forurening fra havbundsaktiviteter, der henhører under national jurisdiktion

1. Kyststaterne skal udstede love og forskrifter til fore- byggelse, begrænsning og kontrol af forurening af hav- miljøet, som hidrører fra eller står i forbindelse med havbundsaktiviteter, der henhører under deres jurisdik- tion, eller fra kunstige øer, installationer og anlæg under deres jurisdiktion i henhold til artikel 60 og 80.

2. Staterne skal træffe andre foranstaltninger, som kan være nødvendige til at forebygge, begrænse og kontrollere en sådan forurening.

3. Sådanne love, forskrifter og foranstaltninger må ikke være mindre effektive end internationale regler, normer, anbefalede fremgangsmåder og procedurer.

4. Staterne skal bestræbe sig på at samordne deres politik i denne forbindelse på passende regionalt plan.

5. Staterne skal, især gennem kompetente internationale organisationer eller ved en diplomatisk konference, fast- sætte globale og regionale regler, normer, anbefalede fremgangsmåder og procedurer til at forebygge, begrænse og kontrollere den i stk. 1 omhandlede forurening af havmiljøet. Sådanne regler, normer, anbefalede frem- gangsmåder og procedurer skal fra tid til anden tages op til revision i fornødent omfang.

Artikel 209

Forurening fra aktiviteter i Området

1. Der skal i overensstemmelse med kapitel XI fastsættes internationale regler, forskrifter og procedurer til forebyg- gelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet fra aktiviteter i Området. Sådanne regler, forskrifter og procedurer skal fra tid til anden tages op til revision i fornødent omfang.

2. Med forbehold af de relevante bestemmelser i dette afsnit skal staterne udstede love og forskrifter til forebyg- gelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet fra aktiviteter i Området, der alt efter omstændighederne udføres af fartøjer, installationer, anlæg eller andre ind- retninger, som fører deres flag eller er optaget i deres

registre eller underlagt deres myndighed. De krav, der stilles i disse love og forskrifter, må ikke være mindre effektive end de i stk. 1 nævnte internationale regler, forskrifter og procedurer.

Artikel 210

Forurening ved dumpning

1. Staterne skal udstede love og forskrifter til forebyg- gelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet ved dumpning.

2. Staterne skal træffe andre foranstaltninger, som kan være nødvendige for at forebygge, begrænse og kontrol- lere en sådan forurening.

3. Sådanne love, forskrifter og foranstaltninger skal sikre, at dumpning ikke sker uden tilladelse fra staternes kompetente myndigheder.

4. Staterne skal, især gennem kompetente internationale organisationer eller ved en diplomatisk konference, bestræbe sig på at fastsætte globale og regionale regler, normer, anbefalede fremgangsmåder og procedurer til forebyggelse, begrænsning og kontrol af en sådan forure- ning. Disse regler, normer, anbefalede fremgangsmåder og procedurer skal fra tid til anden tages op til revision i fornødent omfang.

5. Dumpning inden for søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone eller på kontinentalsoklen må ikke finde sted uden udtrykkelig forudgående godkendelse fra kyststaten; denne er, efter passende undersøgelse af sagen, sammen med andre stater, der på grund af deres geogra- fiske beliggenhed kan blive ugunstigt berørt heraf, beretti- get til at tillade, regulere og kontrollere denne dump- ning.

6. Nationale love, forskrifter og foranstaltninger må ikke være mindre effektive til at forebygge, begrænse og kontrollere en sådan forurening end de globale regler og normer.

Artikel 211

Forurening fra fartøjer

1. Staterne skal gennem den kompetente internationale organisatione eller ved en almindelig diplomatisk konfe- rence fastsætte internationale regler og normer til fore- byggelse, begrænsning og kontrol af forurening af hav- miljøet fra fartøjer og skal på tilsvarende måde efter behov fremme vedtagelsen af rutesystemer, som er udfor- met med henblik på at formindske risikoen for ulykker, som vil kunne medføre forurening af havmiljøet, herun- der kystlinjen, og forureningsskade på kyststaternes beslægtede interesser. Sådanne regler og normer skal på

tilsvarende måde fra tid til anden tages op til revision i fornødent omfang.

2. Staterne skal udstede love og forskrifter til forebyg- gelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet fra fartøjer, som fører deres flag eller er optaget i deres registre. Sådanne love og forskrifter skal mindst have samme virkning som de almindeligt accepterede interna- tionale regler og normer, der er fastsat gennem den kompetente internationale organisation eller ved en almindelig diplomatisk konference.

3. Stater, som med henblik på at forebygge, begrænse og kontrollere forurening af havmiljøet fastsætter særlige betingelser for et fremmed fartøjs adgang til deres havne, indre farvande eller for anløb af deres offshoreterminaler, skal behørigt offentliggøre sådanne betingelser og skal meddele dem til den kompetente internationale organisa- tion. Når to eller flere kyststater har fastsat identiske betingelser med henblik på at samordne deres politik, skal meddelelsen angive, hvilke stater der deltager i sådanne samarbejdsarrangementer. Enhver stat skal pålægge kaptajnen på et fartøj, som fører dens flag, eller som er optaget i dens register, når fartøjet befinder sig på søterritoriet til en stat, som deltager i sådanne samarbejdsarrangementer, efter anmodning fra denne stat at give oplysninger om, hvorvidt fartøjet er på vej til en i samme region beliggende stat, som deltager i sådanne samarbejdsarrangementer, og i bekræftende fald angive, hvorvidt fartøjet opfylder betingelserne for adgang til denne stats havne. Denne artikel berører ikke et fartøjs fortsatte udøvelse af retten til uskadelig passage eller anvendelsen af artikel 25, stk. 2.

4. Kyststaterne kan, under udøvelsen af deres suveræni- tet inden for deres søterritorium, udstede love og forskrif- ter til forebyggelse, begrænsning og kontrol af havforure- ning fra fremmede fartøjer, herunder fartøjer, der udøver retten til uskadelig passage. Sådanne love og forskrifter må i overensstemmelse med kapitel II, afsnit 3, ikke hindre fremmede skibes uskadelige passage.

5. Kyststaterne kan, for så vidt angår deres eksklusive økonomiske zoner med henblik på den i afsnit 6 omhandlede håndhævelse og til forebyggelse, begræns- ning og kontrol af forurening fra fartøjer, udstede love og forskrifter, som er i overensstemmelse med, og som gennemfører almindeligt accepterede internationale regler og normer fastsat af den kompetente internationale orga- nisation eller ved en almindelig diplomatisk konference.

6. a) I tilfælde, hvor de i stk. 1 omhandlede internatio- nale regler og normer er utilstrækkelige til at imødegå særlige situationer, og en kyststat har rimelig grund til at antage, at et bestemt, klart angivet område i dens respektive eksklusive øko-

nomiske zoner repræsenterer et område, for hvil- ket gennemførelse af særlige obligatoriske foran- staltninger af anerkendte tekniske grunde såvel i relation til dets oceanografiske og økologiske for- hold som til anvendelse eller beskyttelse af dets ressourcer og sejladsens særlige karakter er nød- vendige til forebyggelse af forurening fra fartøjer, kan den pågældende stat, efter passende konsulta- tioner gennem den kompetente internationale organisation med enhver anden berørt stat, rette henvendelse til denne organisation vedrørende dette område, idet der fremlægges videnskabeligt og teknisk bevis til støtte for henvendelsen samt oplysning om nødvendige modtagefaciliteter. Ind- en tolv måneder efter modtagelsen af en sådan henvendelse skal organisationen afgøre, hvorvidt forholdene i det pågældende område opfylder de ovenfor stillede krav. I bekræftende fald kan kyststaten for dette område udstede love og forskrifter til forebyggelse, begrænsning og kon- trol af forurening fra fartøjer, idet den gennemfø- rer sådanne internationale regler og normer eller retningslinjer for sejlads, som af organisationen er gjort anvendelige på særlige områder. Disse love og forskrifter finder ikke anvendelse over for fremmede skibe før 15 måneder efter, at henven- delsen er forelagt for organisationen.

b) Kyststaten skal offentliggøre grænserne for ethvert sådant bestemt, klart angivet område.

c) Såfremt kyststaten har til hensigt at udstede yder- ligere love og forskrifter for det samme område med henblik på forebyggelse, begrænsning og kon- trol af forurening fra fartøjer, skal den, når den forelægger den førnævnte henvendelse, samtidig underrette organisationen herom. Sådanne yderli- gere love og forskrifter kan vedrøre udtømning eller retningslinjer for sejlads, men må ikke kræve, at fremmede fartøjer skal overholde andre normer vedrørende konstruktion, bygning, bemanding eller udrustning end de almindeligt accepterede internationale regler og normer; de finder anven- delse på fremmede skibe 15 måneder efter fore- læggelsen af henvendelsen til organisationen, forudsat at organisationen erklærer sig indforstået hermed inden for tolv måneder efter xxxxxxxxxx- xxx.

7. De i denne artikel nævnte internationale regler og normer skal bl. a. omfatte sådanne, som vedrører øjeblik- kelig underretning af de kyststater, hvis kystlinje eller beslægtede interesser kan blive berørt af uheld, herunder søulykker, som medfører udtømninger eller mulighed for udtømninger.

Artikel 212

Forurening fra eller gennem atmosfæren

1. Staterne skal under hensyntagen til internationalt ved- tagne regler, normer, anbefalede fremgangsmåder og pro-

cedurer samt sikkerheden for lufttrafikken, med henblik på at forebygge, begrænse og kontrollere forurening af havmiljøet fra eller gennem atmosfæren, udstede love og forskrifter, som skal finde anvendelse på luftrummet undergivet deres suverænitet og på fartøjer, som fører deres flag eller fartøjer eller luftfartøjer, som er opført i deres registre.

2. Staterne skal træffe andre foranstaltninger, som kan være nødvendige til at forebygge, begrænse og kontrollere en sådan forurening.

3. Staterne skal især gennem kompetente internationale organisationer eller ved en diplomatisk konference bestræbe sig på at fastsætte globale og regionale regler, normer, anbefalede fremgangsmåder og procedurer til at forebygge, begrænse og kontrollere en sådan forurening.

AFSNIT 6

HÅNDHÆVELSE

Artikel 213

Håndhævelse med hensyn til forurening fra landbaserede kilder

Staterne skal håndhæve deres love og forskrifter udstedt i overensstemmelse med artikel 207 og skal udstede love og forskrifter og træffe andre nødvendige foranstaltninger til at gennemføre relevante internationale regler og nor- mer, som gennem kompetente internationale organisatio- ner eller ved en diplomatisk konference er fastsat med henblik på at forebygge, begrænse og kontrollere forure- ning af havmiljøet fra landbaserede kilder.

Artikel 214

Håndhævelse med hensyn til forurening fra havbundsaktiviteter

Staterne skal håndhæve deres love og forskrifter udstedt i overensstemmelse med artikel 208 og skal udstede love og forskrifter og træffe andre nødvendige foranstaltninger til at gennemføre relevante internationale regler og nor- mer, som gennem kompetente internationale organisatio- ner eller ved en diplomatisk konference er fastsat med henblik på at forebygge, begrænse og kontrollere forure- ning af havmiljøet, som hidrører fra eller står i forbin- delse med havbundsaktiviteter, som henhører under deres jurisdiktion, eller som stammer fra kunstige øer, installa- tioner og anlæg under deres jurisdiktion i henhold til artikel 60 og 80.

Artikel 215

Håndhævelse med hensyn til forurening fra aktiviteter i Området

Håndhævelse af de internationale regler, forskrifter og procedurer fastsat i overensstemmelse med kapitel XI til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet fra aktiviteter i Området skal være underkas- tet bestemmelserne i nævnte kapitel.

Artikel 216

Håndhævelse med hensyn til forurening ved dumpning

1. De i overensstemmelse med denne konvention udstedte love og forskrifter og de gennem kompetente internationale organisationer eller ved en diplomatisk konference fastsatte relevante internationale regler og normer til forebyggelse, begrænsning og kontrol af foru- rening af havmiljøet ved dumpning skal håndhæves:

a) af kyststaten for så vidt angår dumpning inden for dens søterritorium eller dens eksklusive økonomiske zone eller på dens kontinentalsokkel

b) af flagstaten for så vidt angår fartøjer, som fører dens flag, eller fartøjer eller luftfartøjer, som er optaget i dens registre

c) af enhver stat for så vidt angår lastning af affald eller andre stoffer inden for dens territorium eller ved dens offshoreterminaler.

2. Ingen stat er i medfør af denne artikel forpligtet til at indlede retsforfølgning, når en anden stat allerede har indledt retsforfølgning i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 217

Håndhævelse fra flagstaternes side

1. Staterne skal sikre, at fartøjer, der fører deres flag eller er optaget i deres registre, overholder de af den kompetente internationale organisation eller ved en diplo- matisk konference fastsatte relevante internationale regler og normer og de af dem i overensstemmelse med denne konvention udstedte love og forskrifter til forebyggelse, begrænsning og kontrol af fartøjers forurening af havmil- jøet. De skal i overensstemmelse hermed udstede love og forskrifter og træffe andre nødvendige foranstaltninger til deres gennemførelse. Den effektive håndhævelse af sådanne regler, normer, love og forskrifter påhviler flag- staten uden hensyn til, hvor en overtrædelse finder sted.

2. Staterne skal især træffe passende foranstaltninger til at sikre, at fartøjer, som fører deres flag eller er optaget i deres registre, forbydes at sejle, før de opfylder kravene i de i stk. 1 nævnte internationale regler og normer, herunder krav vedrørende fartøjers konstruktion, byg- ning, udrustning og bemanding.

3. Staterne skal sikre, at fartøjer, som fører deres flag eller er optaget i deres registre, om bord medfører de certifikater, som kræves og er udstedt i henhold til de i stk. 1 nævnte internationale regler og normer. Staterne skal sikre, at fartøjer, som fører deres flag, underkastes periodiske syn med henblik på at konstatere, om disse certifikater er i overensstemmelse med fartøjernes faktiske stand. Disse certifikater skal af andre stater accepteres som bevis for fartøjets stand og skal anses for at have samme gyldighed som de af dem selv udstedte certifika- ter, medmindre der er åbenbar grund til at tro, at fartøjets stand afviger væsentligt fra oplysningerne i certi- fikatet.

4. Såfremt et fartøj overtræder de af den kompetente internationale organisation eller ved en almindelig diplo- matisk konference fastsatte regler og normer, påhviler det flagstaten, med forbehold af artikel 218, 220 og 228, at iværksætte en øjeblikkelig undersøgelse og, hvis det er hensigtsmæssigt, at indlede retsforfølgning af den på- ståede overtrædelse, uanset hvor overtrædelsen fandt sted, eller hvor forurening forårsaget af en sådan over- trædelse har fundet sted eller er blevet observeret.

5. Når flagstaten gennemfører en undersøgelse af over- trædelsen, kan den anmode om bistand fra enhver anden stat, hvis medvirken skønnes at være nyttig med henblik på at klarlægge sagens omstændigheder. Staterne skal bestræbe sig på at imødekomme rimelige anmodninger fra flagstatens side.

6. Staterne skal efter skriftlig anmodning fra enhver stat undersøge enhver overtrædelse, som påstås at være begået af fartøjer, som fører deres flag. Såfremt flagstaten finder, at der foreligger tilstrækkeligt bevis til retsforfølg- ning af den påståede overtrædelse, skal den uopholdeligt indlede retsforfølgning i overensstemmelse med dens lov- givning.

7. Flagstaten skal straks underette den stat, som har indgivet anmodningen, og den kompetente internationale organisation om hvilke foranstaltninger, der er truffet, og udfaldet heraf. Denne underretning skal være tilgængelig for alle stater.

8. De i staternes love og forskrifter fastsatte straffe over for fartøjer, som fører deres flag, skal være af en sådan strenghed, at de modvirker overtrædelser, uanset hvor de finder sted.

Artikel 218

Håndhævelse fra havnestaternes side

1. Når et fartøj frivilligt befinder sig i en stats havn eller ved en stats offshoreterminal, kan denne stat foretage undersøgelser, og såfremt beviset berettiger hertil, indlede retsforfølgning med hensyn til enhver udtømning fra dette fartøj uden for denne stats indre farvande, søterritorium eller eksklusive økonomiske zone, der udgør en overtræ- delse af gældende internationale regler og normer fastsat af den kompetente internationale organisation eller ved en almindelig diplomatisk konference.

2. Der må ikke indledes retsforfølgning i henhold til stk. 1 med hensyn til en udtømningsovertrædelse i en anden stats indre farvande, på dens søterritorium eller i dens eksklusive økonomiske zone, medmindre der foreligger en anmodning herom fra denne stat, flagstaten eller en stat, der har lidt skade ved eller er truet af denne udtømnings- overtrædelse, eller medmindre overtrædelsen har medført eller risikerer at medføre forurening af den retsforføl- gende stats indre farvande, søterritorium eller eksklusive økonomiske zone.

3. Når et fartøj frivilligt befinder sig i en havn eller ved en offshoreterminal, skal havnestaten, så vidt det er praktisk muligt, efterkomme en anmodning fra enhver stat om undersøgelse af den i stk. 1 nævnte udtømnings- overtrædelse, som antages at have fundet sted, have forårsaget eller truet med at forårsage skade i de indre farvande, på søterritoriet eller i den eksklusive økonomis- ke zone henhørende under den stat, som indgav anmod- ningen. Den skal ligeledes, så vidt det er praktisk muligt, efterkomme flagstatens anmodninger om undersøgelse af en sådan overtrædelse uden hensyn til, hvor overtrædel- sen fandt sted.

4. Aktstykker vedrørende de undersøgelser, som udføres af en havnestat i henhold til denne artikel, skal efter anmodning fremsendes til flagstaten eller kyststaten. Enhver retsforfølgning, som er indledt af havnestaten på grundlag af en sådan undersøgelse, kan efter anmodning fra kyststaten med forbehold af afsnit 7 opsættes, når overtrædelsen har fundet sted inden for dens indre far- vande, søterritorium eller eksklusive økonomiske zone. Sagens bevismateriale og aktstykker skal sammen med enhver kaution eller anden finansiel sikkerhed, som er deponeret hos havnestatens myndigheder, i dette tilfælde fremsendes til kyststaten. En sådan fremsendelse skal udelukke fortsættelse af retsforfølgning i havnestaten.

Artikel 219

Foranstaltninger vedrørende fartøjers sødygtighed med henblik på at undgå forurening

Med forbehold af afsnit 7 skal stater, som enten efter anmodning eller på eget initiativ har konstateret, at et

fartøj i en af deres havne eller ved en af deres offshoreter- minaler har overtrådt gældende internationale regler og normer vedrørende fartøjers sødygtighed og derved truer med at påføre havmiljøet skade, i det omfang, det er praktisk muligt, træffe administrative foranstaltninger til at forhindre fartøjet i at sejle. Sådanne stater kan tillade, at fartøjet alene anløber det nærmeste passende repara- tionsværft og skal, efter at årsagerne til overtrædelsen er fjernet, tillade skibet at fortsætte uden ophør.

Artikel 220

Håndhævelse fra kyststaternes side

1. Når et fartøj frivilligt befinder sig i en stats havn eller ved en stats offshoreterminal, kan denne stat i overens- stemmelse med afsnit 7 indlede retsforfølgning med hen- syn til enhver overtrædelse af dens love og forskrifter, som er udstedt i overensstemmelse med denne konvention eller gældende internationale regler og normer med hen- blik på forebyggelse, begrænsning og kontrol af forure- ning fra fartøjer, når overtrædelsen har fundet sted inden for denne stats søterritorium eller eksklusive økonomiske zone.

2. I tilfælde, hvor der er åbenbar grund til at antage, at et fartøj, som befinder sig på en stats søterritorium, under sin passage heraf, har overtrådt de af denne stat i overensstemmelse med denne konvention udstedte love og forskrifter eller gældende internationale regler og normer med henblik på forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra fartøjer, kan denne stat med forbehold af anvendelsen af de relevante bestemmelser i kapitel II, afsnit 3, foretage fysisk inspektion af fartøjet for at konstatere overtrædelsen og kan, hvor beviserne berettiger dertil, indlede retsforfølgning, herunder tilbage- holdelse af fartøjet i henhold til dens lovgivning, dog med forbehold af afsnit 7.

3. I tilfælde, hvor der er åbenbar grund til at antage, at et fartøj, som befinder sig i en stats eksklusive økonomis- ke zone eller på dens søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone har begået en overtrædelse af gældende internationale regler og normer med henblik på forebyg- gelse, begrænsning og kontrol af forurening fra fartøjer eller de love og forskrifter, som denne stat har udstedt i overensstemmelse med og til gennemførelse af sådanne regler og normer, kan denne stat anmode fartøjet om at give oplysninger vedrørende dets identitet og registre- ringshavn, dets sidste og næste anløbshavn og andre relevante oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, hvorvidt en overtrædelse har fundet sted.

4. Staterne skal udstede love og forskrifter samt træffe andre foranstaltninger med henblik på, at fartøjer, som fører deres flag, efterkommer anmodninger om oplysnin- ger i henhold til stk. 3.

5. I tilfælde hvor der er åbenbar grund til at antage, at et fartøj, som befinder sig i en stats eksklusive økonomis- ke zone eller på dens søterritorium, i den eksklusive økonomiske har begået en i stk. 3 omhandlet overtræ- delse, hvorved der er sket en betydelig udtømning, som har medført eller truer med at medføre væsentlig forure- ning af havmiljøet, kan denne stat foretage fysisk inspek- tion af fartøjet vedrørende forhold, der har forbindelse med overtrædelsen, såfremt fartøjet har afslået at give oplysninger, eller såfremt de af fartøjet givne oplysninger åbenlyst afviger fra den faktiske situation, og såfremt sagens omstændigheder retfærdiggør en sådan inspek- tion.

6. I tilfælde hvor der foreligger klart objektivt bevis for, at et fartøj, som befinder sig i en stats eksklusive økono- miske zone eller på dens søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone har begået en i stk. 3 omhandlet overtrædelse, hvorved der er sket en udtømning, som har medført betydelig skade eller trussel om betydelig skade på kystlinjen eller på kyststatens beslægtede interesser eller på nogen ressourcer i dens søterritorium eller i dens eksklusive økonomiske zone, kan denne stat, såfremt beviserne berettiger dertil, med forbehold af afsnit 7 indlede retsforfølgning i overensstemmelse med dens lov- givning, herunder tilbageholdelse af fartøjet.

7. Uanset bestemmelserne i stk. 6 skal kyststaten, i tilfælde hvor der enten gennem den kompetente interna- tionale organisation, eller på anden måde er fastsat passende procedurer, hvorved der er sikret overholdelse af krav om kaution eller anden passende finansiel sikker- hed, tillade fartøjet at fortsætte dets sejlads, såfremt den er bundet af sådanne procedurer.

8. Bestemmelserne i stk. 3–7 finder ligeledes anvendelse med hensyn til nationale love og forskrifter, som er udstedt i henhold til artikel 211, stk. 6.

Artikel 221

Foranstaltninger til undgåelse af forurening, som hidrører fra søulykker

1. Intet i dette kapitel skal begrænse staternes ret til i henhold til såvel sædvanemæssig som traktatsmæssig fol- keret at træffe og håndhæve foranstaltninger uden for søterritoriet, afpasset til den indtrufne eller truende skade for at beskytte deres kystlinje eller beslægtede interesser, herunder fiskeri, mod forurening eller trussel om forure- ning som følge af en søulykke eller handlinger i forbin- delse med en sådan ulykke, som med rimelighed kan forventes at have alvorlige skadelige følger.

2. I denne artikel betyder »søulykke« en skibskollision, en stranding eller et andet navigationsuheld eller anden

hændelse om bord på eller uden for et fartøj, som medfører materiel skade eller umiddelbar trussel om materiel skade på et fartøj eller en last.

Artikel 222

Håndhævelse med henblik på forurening fra eller gennem atmosfæren

Stater skal i det luftrum, som henhører under deres suverænitet, eller over for skibe, som fører deres flag, eller skibe eller luftfartøjer, der er registreret i deres land, håndhæve deres love og regler, der er vedtaget i henhold til artikel 212, stk. 1, og til denne konventions bestem- melser, samt tage sådanne øvrige forholdsregler, som er nødvendige for at gennemføre gældende internationale regler og normer, som er fastlagt af kompetente interna- tionale organisationer eller ved en diplomatisk konfe- rence, med henblik på at forebygge, begrænse og kontrol- lere forurening af havmiljøet fra eller gennem atmosfæ- ren, i overensstemmelse med alle relevante internationale regler og normer for sikkerhed i lufttrafikken.

AFSNIT 7

GARANTIER I FORBINDELSE MED HÅNDHÆVELSEN

Artikel 223

Foranstaltninger til at lette retsforfølgning

I retssager, som er anlagt i henhold til dette kapitel, skal staterne træffe foranstaltninger til at lette vidneafhøring og fremlæggelse af bevismateriale, som er fremsendt af myndighederne i en anden stat eller af den kompetente internationale organisation. De skal ligeledes træffe foranstaltninger til at lette deltagelsen i sådanne retssager for officielle repræsentanter for den kompetente interna- tionale organisation, flagstaten og enhver stat, der er berørt af forurening hidrørende fra nogen overtrædelse. De officielle repræsentanter, som er til stede ved sådanne retssager, skal have de rettigheder og pligter, som måtte være fastsat i henhold til nationale love og forskrifter eller folkeretten.

Artikel 224

Udøvelse af håndhævelsesmyndighed

Håndhævelsesmyndigheden over for fremmede fartøjer i henhold til dette kapitel kan kun udøves af embedsmænd eller af krigsskibe, militære luftfartøjer eller andre dertil bemyndigede skibe eller luftfartøjer, som er forsynet med ydre kendemærker, hvoraf det tydeligt fremgår, at de er i statstjeneste.

Artikel 225

Pligt til at undgå skadelige virkninger under udøvelsen af håndhævelsesmyndighed

Staterne må ikke under udøvelsen af håndhævelsesmyn- dighed i henhold til denne konvention over for fremmede fartøjer sætte sejladsens sikkerhed på spil eller på anden måde fremkalde fare for et fartøj, bringe det til en usikker havn eller ankerplads eller udsætte havmiljøet for urimelig risiko.

Artikel 226

Undersøgelse af fremmede fartøjer

1. a) Staterne må ikke opholde et fremmed fartøj læn- gere end strengt nødvendigt for gennemførelsen af de i artikel 216, 218 og 220 omhandlede undersø- gelser. Enhver fysisk inspektion af et fremmed fartøj skal begrænses til en undersøgelse af sådanne certifikater, journaler eller andre doku- menter, som fartøjet ifølge almindeligt anerkendte internationale regler og normer skal medføre, eller af noget lignende dokument, som det medfører yderligere fysisk inspektion af fartøjet kan kun iværksættes efter en sådan undersøgelse og kun når:

i) der er åbenbar grund til at antage, at fartøjets stand eller dets udrustning afviger væsentligt fra oplysningerne i disse dokumenter

ii) indholdet af sådanne dokumenter ikke er tilstrækkeligt til at bekræfte eller verificere en mistanke om en overtrædelse, eller

iii) fartøjet ikke medfører gyldige certifikater og journaler.

b) Såfremt undersøgelsen viser, at der er sket over- trædelse af gældende love og forskrifter eller inter- nationale regler og normer til beskyttelse og beva- relse af havmiljøet, skal der straks ske frigivelse under iagtagelse af rimelige procedurer såsom kaution eller anden passende finansiel sikkerheds- stillelse

c) Med forbehold af gældende internationale regler og normer vedrørende fartøjers sødygtighed kan frigivelse af et fartøj, såfremt det ville frembyde en unødig risiko for skade på havmiljøet, afslås eller gøres betinget af anløb af det nærmeste passende reparationsværft. Når frigivelsen er afslået eller gjort betinget, skal fartøjets flagstat straks under- rettes og kan søge fartøjet frigivet i overensstem- melse med kapitel XV.

2. Staterne skal samarbejde om udarbejdelse af procedu- rer til undgåelse af unødvendig fysisk inspektion af fartøj- er til søs.

Artikel 227

Ikke-forskelsbehandling af fremmede fartøjer

Staterne må ikke under udøvelsen af rettigheder og opfyl- delsen af pligter i henhold til dette kapitel udøve formel eller reel forskelsbehandling imod fartøjer fra nogen anden stat.

Artikel 228

Suspension af retsforfølgning og begrænsninger i adgangen til at indlede retsforfølgning

1. Retsforfølgning vedrørende straf for nogen overtræ- delse af gældende love og forskrifter eller internationale regler og normer til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra fartøjer, som er begået af et fremmed fartøj uden for den retsforfølgende stats søterritorium, skal suspenderes, såfremt der inden seks måneder fra datoen for retsforfølgningens begyndelse af flagstaten anlægges sag til idømmelse af straf for tilsvarende ankla- ger, medmindre denne retsforfølgning angår en sag om betydelig skade for kyststaten, eller såfremt den pågæl- dende flagstat gentagne gange har ignoreret sin forplig- telse til effektivt at håndhæve de gældende internationale regler og normer vedrørende overtrædelser, som er begået af dens fartøjer. Flagstaten skal i alle tilfælde, hvor den har anmodet om suspension af retsforfølgningen i over- ensstemmelse med denne artikel, i tide tilstille den stat, som først indledte retsforfølgning, samtlige sagens akter og udskrifter fra retssagen. Når den af flagstaten anlagte retssag er sluttet, skal den suspenderede retsforfølgning afsluttes. Efter betaling af sagsomkostninger, som er påløbet i forbindelse med en sådan retsforfølgning, skal kyststaten frigive enhver kaution eller anden finansiel sikkerhed, som er stillet i forbindelse med den suspen- derede retsforfølgning.

2. Retsforfølgning med henblik på at idømme fremmede fartøjer straf må ikke indledes efter udløbet af tre år fra den dato, på hvilken overtrædelsen blev begået, og må med forbehold af stk. 1 ikke indledes af nogen stat i tilfælde, hvor en anden stat allerede har indledt retsfor- følgning.

3. Denne artikel berører ikke flagstatens ret til uanset en anden stats forudgående retsforfølgning at træffe enhver foranstaltning, herunder at indlede straffesager, i overens- stemmelse med sin lovgivning.

Artikel 229

Anlæg af civilt søgsmål

Intet i denne konvention griber ind i retten til at anlægge civilt søgsmål for noget erstatningskrav for tab eller skade, der hidrører fra forurening af havmiljøet.

Artikel 230

Pengebøder og iagttagelse af den anklagedes anerkendte rettigheder

1. Kun pengebøder kan pålægges for overtrædelser, begået af fremmede fartøjer uden for søterritoriet, af nationale love og forskrifter eller gældende internationale regler og normer til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet.

2. Kun pengebøder kan pålægges for overtrædelser, begået af fremmede fartøjer på søterritoriet, af nationale love og forskrifter eller gældende internationale regler og normer til forebyggelse, begrænsning og kontrol af foru- rening af havmiljøet, undtagen hvor der er tale om forsætlig og alvorlig forurening.

3. I sager, der er anlagt for sådanne overtrædelser begået af fremmede fartøjer, og som kan føre til pålæggelse af straf, skal den anklagedes anerkendte rettigheder iagt- tages.

Artikel 231

Underretning af flagstaten og andre berørte stater

Staterne skal omgående underrette flagstaten og enhver anden berørt stat om enhver foranstaltning, der i henhold til afsnit 6 træffes over for fremmede fartøjer, og skal fremsende alle officielle beretninger om sådanne foran- staltninger til flagstaten. For overtrædelser begået på søterritoriet finder førnævnte forpligtelser for kyststaten dog kun anvendelse på sådanne foranstaltninger, som træffes under retsforfølgning. Flagstatens diplomatiske eller konsulære repræsentanter og, når det er muligt, dens søfartsmyndigheder skal straks underrettes om enhver sådan foranstaltning.

Artikel 232

Ansvar for staterne for håndhævelsesforanstaltninger

Staterne er ansvarlige for skade eller tab, som kan henfø- res til dem, og som hidrører fra foranstaltninger, der er

truffet i henhold til afsnit 6, såfremt sådanne foranstalt- ninger er ulovlige eller går ud over, hvad der med rimelighed kan anses for nødvendigt på baggrund af foreliggende oplysninger. Staterne skal drage omsorg for, at sager vedrørende sådan skade eller sådant tab kan indbringes for deres domstole.

Artikel 233

Garantier med hensyn til stræder benyttet i international trafik

Intet i afsnit 5, 6 og 7 berører den retlige ordning for stræder, der benyttes i international trafik. Såfremt et fremmed skib, med undtagelse af de i afsnit 10 nævnte, har begået en overtrædelse af de i artikel 42, stk. 1, litra

a) og b), omhandlede love og forskrifter, som har forårs- aget eller truer med at forårsage betydelig skade på strædernes havmiljø, kan strædestaterne dog træffe pas- sende håndhævelsesforanstaltninger under tilsvarende iagttagelse af bestemmelserne i dette afsnit.

AFSNIT 8

ISDÆKKEDE OMRÅDER

Artikel 234

Isdækkede områder

Kyststaterne har ret til at udstede og håndhæve ikke- forskelsbehandlende love og forskrifter til forebyggelse, begrænsning og kontrol af havforurening fra fartøjer i isdækkede områder inden for grænserne af den eksklusive økonomiske zone, hvor særligt strenge klimatiske forhold og tilstedeværelsen af is, som dækker sådanne områder det meste af året, skaber forhindringer eller usædvanlige farer for sejladsen, og hvor forurening af havmiljøet vil kunne forårsage betydelig skade på eller uoprettelig for- styrrelse af den økologiske balance. Sådanne love og forskrifter skal tage rimelige hensyn til sejladsen samt til beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, baseret på de bedste foreliggende videnskabelige data.

AFSNIT 9

ANSVAR OG ERSTATNING

Artikel 235

Ansvar og erstatning

1. Det påhviler staterne at opfylde deres internationale forpligtelser vedrørende beskyttelse og bevarelse af hav-

miljøet. De ifalder ansvar i overensstemmelse med folke- retten.

2. Staterne skal sikre, at der er klageadgang i overens- stemmelse med deres retssystemer med henblik på hurtig og passende erstatning eller anden godtgørelse for skade, der skyldes forurening af havmiljøet forårsaget af fysiske eller juridiske personer under deres jurisdiktion.

3. Staterne skal med henblik på at sikre hurtig og passende erstatning for enhver skade forårsaget af forure- ning af havmiljøet samarbejde om gennemførelsen af eksisterende folkeret og den videre udvikling af folkeret- ten for så vidt angår opgørelse af og erstatning for skade og bilæggelse af tvister i forbindelse hermed, og efter behov om udarbejdelse af kriterier og procedurer for betaling af passende erstatning, som f. eks. lovpligtig forsikring eller erstatningsfonds.

AFSNIT 10

SUVERÆN IMMUNITET

Artikel 236

Suveræn immunitet

Bestemmelserne i denne konvention vedrørende beskyt- telse og bevarelse af havmiljøet finder ikke anvendelse på krigsskibe, marinehjælpefartøjer eller andre fartøjer eller luftfartøjer, som ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i ikke-kom- merciel statstjeneste. Enhver stat skal dog sikre gennem vedtagelse af passende forholdsregler, som ikke må gribe forstyrrende ind i driften eller driftsmuligheden for de fartøjer eller luftfartøjer, som den ejer eller har i drift, at sådanne fartøjer eller luftfartøjer, såvidt det er rimeligt og praktisk muligt, forholder sig på en måde, som er forene- lig med denne konvention.

AFSNIT 11

FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL ANDRE KONVENTIONER OM BESKYTTELSE OG BEVARELSE AF HAVMILJØET

Artikel 237

Forpligtelser i henhold til andre konventioner om beskyttelse og bevarelse af havmiljøet

1. Bestemmelserne i dette kapitel berører ikke de særlige forpligtelser, som staterne har påtaget sig i henhold til

23.6.98

De Europæiske Fællesskabers Tidende

L 179/65

DA

tidligere indgåede særlige konventioner og aftaler vedrø- rende beskyttelse og bevarelse af havmiljøet og aftaler, som måtte blive indgået til gennemførelse af de i denne konvention opstillede almindelige principper.

2. Særlige forpligtelser, som staterne har påtaget sig med hensyn til beskyttelse og bevarelse af havmiljøet i henhold til særlige konventioner, bør opfyldes på en måde som er forenelig med denne konventions almindelige principper og mål.

KAPITEL XIII

VIDENSKABELIG HAVFORSKNING

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 238

Retten til at udføre videnskabelig havforskning

Alle stater, uanset deres geografiske beliggenhed, og kom- petente internationale organisationer har med forbehold af andre staters rettigheder og pligter som fastsat i denne konvention ret til at udføre videnskabelig havforskning.

Artikel 239

Fremme af videnskabelig havforskning

Staterne og de kompetente internationale organisationer skal fremme og lette udviklingen og udførelsen af viden- skabelig havforskning i overensstemmelse med denne konvention.

Artikel 240

Almindelige principper for udførelsen af videnskabelig havforskning

Videnskabelig havforskning skal udføres efter følgende principper:

a) videnskabelig havforskning skal udelukkende udføres til fredelige formål

b) videnskabelig havforskning skal udføres ved anven- delse af passende videnskabelige metoder og midler, som er forenelige med denne konvention

c) videnskabelig havforskning må ikke uretmæssigt gribe ind i anden lovlig anvendelse af havet, som er forene- lig med denne konvention, og skal behørigt respek- teres under sådan anvendelse

d) videnskabelig havforskning skal udføres i overens- stemmelse med alle relevante forskrifter udstedt i henhold til denne konvention, herunder sådanne der vedrører beskyttelse og bevarelse af havmiljøet.

Artikel 241

Ikke-anerkendelse af videnskabelig havforskning som retsgrundlag for krav

Videnskabelig havforskning udgør ikke et retsgrundlag for krav på nogen del af havmiljøet eller dets ressour- cer.

AFSNIT 2

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Artikel 242

Fremme af internationalt samarbejde

1. Staterne og de kompetente internationale organisatio- ner skal i overensstemmelse med princippet om respekt for suverænitet og jurisdiktion og på grundlag af gensidig fordel fremme internationalt samarbejde om videnskabe- lig havforskning til fredelige formål.

2. I denne sammenhæng og med forbehold af staternes rettigheder og pligter i henhold til denne konvention skal en stat, ved anvendelsen af dette kapitel, efter behov give andre stater en rimelig mulighed for, fra den eller med dens bistand at få de oplysninger, der er nødvendige for at forebygge og kontrollere skade på menneskers helbred og sikkerhed og på havmiljøet.

Artikel 243

Skabelse af gunstige betingelser

Staterne og de kompetente internationale organisationer skal, gennem indgåelse af bilaterale og multilaterale afta-

ler, samarbejde for at skabe gunstige betingelser for udførelsen af videnskabelig havforskning i havmiljøet og for at samordne videnskabsmænds bestræbelser med hen- syn til studier af fænomener og processer i havmiljøet og deres indbyrdes forbindelse.

Artikel 244

Offentliggørelse og udbredelse af oplysninger og viden

1. Staterne og de kompetente internationale organisatio- ner skal, i overensstemmelse med denne konvention, ved offentliggørelse og udbredelse gennem passende kanaler gøre oplysninger tilgængelige om påtænkte væsentlige programmer og deres formål samt om viden, som hidrø- rer fra videnskablig havforskning.

2. Staterne skal i dette øjemed, både individuelt og i samarbejde med andre stater og med kompetente interna- tionale organisationer, aktivt fremme udbredelsen af videnskabelige data og oplysninger samt overførslen af viden, som hidrører fra videnskabelig havforskning, sær- ligt til udviklingslande, og fremme styrkelsen af udvik- lingslandenes kapacitet til selvstændig videnskabelig hav- forskning, bl. a. gennem programmer for passende uddannelse og træning af deres tekniske og videnskabe- lige personel.

AFSNIT 3

UDFØRELSE OG FREMME AF VIDENSKABELIG HAVFORSKNING

Artikel 245

Videnskabelig havforskning på søterritoriet

Kyststaterne har under udøvelsen af suverænitet eneret til at regulere, give tilladelse til og udføre videnskabelig havforskning på deres søterritorium. Videnskabelig hav- forskning herpå må kun udføres med udtrykkeligt sam- tykke fra og på vilkår fastsat af kyststaten

Artikel 246

Videnskabelig havforskning i den eksklusive økonomiske zone og på kontinentalsoklen

1. Kyststaterne har under udøvelsen af jurisdiktion ret til at regulere, give tilladelse til og udføre videnskabelig havforskning i deres eksklusive økonomiske zone og på

deres kontinentalsokkel i overensstemmelse med de rele- vante bestemmelser i denne konvention.

2. Videnskabelig havforskning i den eksklusive økono- miske zone og på kontinentalsoklen må kun udføres med kyststatens samtykke.

3. Kyststaterne skal under normale omstændigheder give deres samtykke til andre staters eller kompetente interna- tionale organisationers videnskabelige havforskningspro- jekter, som skal udføres i kyststaternes eksklusive økono- miske zone eller på deres kontinentalsokkel, og som i overensstemmelse med denne konvention udføres udeluk- kende til fredelige formål og for at øge videnskabelig viden om havmiljøet til gavn for hele menneskeheden. Kyststaterne skal i dette øjemed fastsætte regler og proce- durer for at sikre, at et sådant samtykke ikke vil blive forsinket eller nægtet uden rimelig grund.

4. For så vidt angår anvendelsen af stk. 3 kan forhol- dene anses for normale, selvom der ikke er diplomatisk forbindelse mellem kyststaten og den stat, som udfører forskning.

5. Kyststaterne kan dog skønsmæssigt nægte samtykke til en anden stat eller kompetent international organisa- tions udførelse af et videnskabeligt havforskningsprojekt i kyststatens eksklusive økonomiske zone eller på dens kontinentalsokkel, såfremt dette projekt:

a) er af direkte betydning for efterforskningen og udnyt- telsen af de naturlige ressourcer, såvel levende som ikke-levende

b) medfører boring i kontinentalsoklen, anvendelse af sprængstoffer eller tilførelse af skadelige stoffer i havmiljøet

c) medfører bygning, drift eller anvendelse af kunstige øer, installationer og anlæg som nævnt i artikel 60 og 80

d) indeholder oplysninger meddelt i henhold til artikel 248 vedrørende arten af og formålene med projektet, som er unøjagtige, eller såfremt den stat eller den kompetente internationale organisation, der udfører forskningen, har uopfyldte forpligtelser over for kyst- staten i forbindelse med et tidligere forskningspro- jekt.

6. Kyststaterne kan uanset stk. 5 ikke udøve den skøns- mæssige ret til, i henhold til litra a) i dette stykke, at nægte samtykke til videnskabelige havforskningsprojek- ter, der skal iværksættes i overensstemmelse med dette kapitel på kontinentalsoklen, mere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra søterritoriets bredde måles og uden for de særlige områder, som kyststaterne til enhver tid officielt kan udpege som områder, i hvilke udnyttelse eller nærmere angivet efterforskningsvirksomhed, koncentreret i disse områder, finder sted eller vil finde sted inden for et

rimeligt tidsrum. Kyststaterne skal inden for en rimelig frist give meddelelse om udpegningen af sådanne områder og om enhver ændring heri, men er ikke forpligtet til at give detaljerede oplysninger om selve virksomheden i områderne.

7. Bestemmelserne i stk. 6 berører ikke kyststaternes rettigheder over kontinentalsoklen som fastsat i artikel 77.

8. Videnskabelige havforskningsaktiviteter omhandlet i denne artikel må ikke utilbørligt gribe ind i de aktiviteter, som kyststaterne har iværksat under udøvelsen af suve- ræne rettigheder og jurisdiktion som fastsat i denne konvention.

Artikel 247

Videnskabelige havforskningsprojekter iværksat af eller under internationale organisationers auspicier

En kyststat, som er medlem af eller har en bilateral aftale med en international organisation, og i hvis eksklusive økonomiske zone eller på hvis kontinentalsokkel denne organisation ønsker at udføre et videnskabeligt hav- forskningsprojekt direkte eller under organisationens auspicier, anses for at have givet tilladelse til projektets udførelse i overensstemmelse med de aftalte specifikatio- ner, såfremt den pågældende stat godkendte det detalje- rede projekt, da afgørelsen om projektets iværksættelse blev truffet af organisationen, eller er villig til at deltage i det og ikke har givet udtryk for nogen indvending inden fire måneder fra organisationens meddelelse om projektet til kyststaten.

Artikel 248

Pligt til at give oplysninger til kyststaten

Staterne og de kompetente internationale organisationer, som har til hensigt at iværksætte videnskabelige hav- forskningsprojekter i en kyststats eksklusive økonomiske zone eller på dens kontinentalsokkel, skal mindst seks måneder før den forventede igangsættelse af det videnska- belige havforskningsprojekt give denne stat en fuldstæn- dig beskrivelse af:

a) projektets art og formål

b) den metode og de midler, der skal anvendes, herunder fartøjernes navne, tonnager, typer og klasser og en beskrivelse af videnskabeligt udstyr

c) de nøjagtige geografiske områder, i hvilke projektet skal udføres

d) den forventede dato for forskningsfartøjernes første ankomst og sidste afgang eller for placeringen af udstyret henholdsvis dets fjernelse

e) navnet på den institution, der er sponsor for projek- tet, dens chef og projektlederen, og

f) det omfang, i hvilket det anses for muligt, at kyststa- ten deltager eller er repræsenteret i projektet.

Artikel 249

Pligt til at opfylde visse betingelser

1. Staterne og de kompetente internationale organisatio- ner skal, når de iværksætter videnskabelig havforskning i en kyststats eksklusive økonomiske zone eller på dens kontinentalsokkel, opfylde følgende betingelser:

a) sikre kyststatens ret til, såfremt den ønsker det, at deltage i eller være repræsenteret i det videnskabelige havforskningsprojekt, især om bord på forskningsfar- tøjer og andre fartøjer eller videnskabelige forsknings- installationer, når det er praktisk muligt, uden beta- ling af noget vederlag til kyststatens videnskabsmænd og uden forpligtelse for kyststaten til at bidrage til projektets finansiering

b) på kyststatens anmodning forsyne denne med forelø- bige beretninger, så snart det er praktisk muligt, samt med de endelige resultater og konklusioner efter forskningens afslutning

c) påtage sig efter anmodning fra kyststaten at give denne adgang til alle data og prøver, der hidrører fra det videnskabelige havforskningsprojekt, samt at for- syne den med sådanne data, som kan mangfoldiggø- res, og sådanne prøver, som kan deles uden skade for deres videnskabelige værdi

d) efter anmodning forsyne kyststaten med en vurdering af sådanne data, prøver og forskningsresultater eller yde den bistand til vurdering eller fortolkning af disse

e) med forbehold af stk. 2 sikre at forskningsresultaterne gøres internationalt tilgængelige gennem passende nationale eller internationale kanaler, så snart det er praktisk muligt

f) øjeblikkeligt underrette kyststaten om enhver større ændring i forskningsprogrammet

g) medmindre andet er aftalt, fjerne de videnskabelige forskningsinstallationer eller udstyr, når forskningen er afsluttet.

2. Denne artikel berører ikke de betingelser, der er fastsat i kyststatens love og forskrifter vedrørende udøvel-

sen af dens skønsmæssige ret til at give eller nægte tilladelse i henhold til artikel 246, stk. 5, herunder kravet om forudgående aftale om at gøre forskningsresultaterne for et projekt, der er af direkte betydning for efter- forskningen og udnyttelsen af naturlige ressourcer, inter- nationalt tilgængelige.

Artikel 250

Meddelelser vedrørende videnskabelige havforskningsprojekter

Meddelelser vedrørende videnskabelige havforskningspro- jekter skal gives gennem passende officielle kanaler, med- mindre andet er aftalt.

Artikel 251

Almindelige kriterier og retningslinjer

Staterne skal gennem kompetente internationale organisa- tioner søge at fremme fastsættelsen af almindelige krite- rier og retningslinjer med henblik på at bistå staterne i at fastlægge beskaffenheden og betydningen af videnskabelig havforskning.

Artikel 252

Stiltiende samtykke

Staterne eller de kompetente internationale organisationer kan igangsætte et videnskabeligt havforskningsprojekt seks måneder efter den dato, på hvilken de i henhold til artikel 248 krævede oplysninger blev meddelt kyststaten, medmindre kyststaten inden fire måneder fra modtagelsen af meddelelsen indeholdende sådanne oplysninger har underrettet den stat eller organisation, der udfører forskningen, om at:

a) den har nægtet samtykke i henhold til bestemmelserne i artikel 246, eller

b) de oplysninger, der er givet af denne stat eller kompe- tente internationale organisation vedrørende arten af eller formålene med projektet, ikke er i overensstem- melse med åbenbart indlysende kendsgerninger, eller

c) den forlanger supplerende oplysninger, som er rele- vante for de i artikel 248 og 249 fastsatte betingelser og oplysninger, eller

d) der er uopfyldte forpligtelser for så vidt angår betin- gelserne fastsat i artikel 249 med hensyn til et tidli- gere videnskabeligt havforskningsprojekt udført af denne stat eller organisation.

Artikel 253

Suspension eller ophør af videnskabelige havforskningsaktiviteter

1. En kyststat har ret til at kræve suspension af viden- skabelige havforskningsaktiviteter, der finder sted inden for dens eksklusive økonomiske zone eller på dens konti- nentalsokkel, såfremt:

a) forskningsaktiviteterne ikke udføres i overensstem- melse med de i henhold til artikel 248 meddelte oplysninger, på hvilke kyststatens samtykke var base- ret, eller

b) staten eller den kompetente internationale organisa- tion, der udfører forskningsaktiviteterne, ikke efterle- ver bestemmelserne i artikel 249 vedrørende kyststa- tens rettigheder med hensyn til det videnskabelige havforskningsprojekt.

2. En kyststat har ret til at kræve, at enhver videnskabe- lig havforskningsaktivitet bringes til ophør i tilfælde af, at nogen ikke-efterlevelse af artikel 248 fører til en større ændring i forskningsprojektet eller forskningsaktivite- terne.

3. En kyststat kan ligeledes kræve, at videnskabelige havforskningsaktiviteter bringes til ophør, såfremt en af de situationer, der er omhandlet i stk. 1, ikke er berigtiget inden for en rimelig tid.

4. Efter at have modtaget kyststatens meddelelse om dens beslutning om at beordre suspension eller ophør skal stater eller kompetente internationale organisationer, der har fået tilladelse til at udføre havforskningsaktivite- ter, standse de forskningsaktiviteter, der omfattes af en sådan meddelelse.

5. En ordre om suspension i henhold til stk. 1 skal tilbagekaldes af kyststaten og de videnskabelige hav- forskningsaktiviteter tillades at fortsætte, så snart den stat eller den kompetente internationale organisation, der udfører forskningen, har opfyldt betingelserne i henhold til artikel 248 og 249.

Artikel 254

Rettigheder for tilgrænsende indlandsstater og geografisk forfordelte stater

1. Stater og kompetente internationale organisationer, som har forelagt en kyststat et projekt om iværksættelse af videnskabelig havforskning, som omhandlet i artikel 246, stk. 3, skal underrette tilgrænsende indlandsstater og geografisk forfordelte stater om det foreslåede forskningsprojekt og skal give kyststaten meddelelse om denne underretning.

2. Efter at den pågældende kyststat har givet samtykke til det foreslåede videnskabelige havforskningsprojekt i overensstemmelse med artikel 246 og andre relevante bestemmelser i denne konvention, skal de stater og kom- petente internationale organisationer, der iværksætter et sådant projekt efter anmodning, og når det skønnes rimeligt, forsyne tilgrænsende indlandsstater og geogra- fisk forfordelte stater med relevante oplysninger, som omhandlet i artikel 248 og artikel 249, stk. 1, litra f).

3. Efter anmodning, og når det er muligt, skal de ovenfor nævnte tilgrænsende indlandsstater og geografisk forfordelte stater gives lejlighed til at deltage i det fore- slåede videnskabelige havforskningsprojekt gennem kvali- ficerede eksperter udpeget af dem, og imod hvilke kyst- staten ikke har indvendinger, i overensstemmelse med de betingelser, der i henhold til denne konventions bestem- melser er aftalt for projektet mellem den pågældende kyststat og den stat eller de kompetente internationale organisationer, der udfører den videnskabelige hav- forskning.

4. De i stk. 1 nævnte stater og kompetente internatio- nale organisationer skal, når de tilgrænsende indlandssta- ter og geografisk forfordelte stater anmoder derom, og med forbehold af bestemmelserne i artikel 249, stk. 2, give disse stater de i artikel 249, stk. 1, litra d), omhand- lede oplysninger og bistand.

Artikel 255

Foranstaltninger til at lette videnskabelig havforskning og til at yde bistand til forskningsfartøjer

Staterne skal bestræbe sig på at fastsætte rimelige regler, forskrifter og procedurer til at fremme og lette videnska- belig havforskning, som udføres i overensstemmelse med denne konvention uden for deres søterritorium, samt efter behov i overensstemmelse med deres love og forskrifter at lette adgangen til deres havne for videnska- belige havforskningsfartøjer, som opfylder de relevante bestemmelser i dette kapitel og fremme bistand til disse fartøjer.

Artikel 256

Videnskabelig havforskning i Området

Alle stater, uanset deres geografiske beliggenhed, og kom- petente internationale organisationer, har ret til i overens- stemmelse med bestemmelserne i kapitel XI at udføre videnskabelig havforskning i Området.

Artikel 257

Videnskabelig havforskning i vandsøjlen uden for den eksklusive økonomiske zone

Alle stater, uanset deres geografiske beliggenhed og kom- petente internationale organisationer, har ret til i overens-

stemmelse med denne konvention at udføre videnskabelig havforskning i vandsøjlen uden for grænserne for den eksklusive økonomiske zone.

AFSNIT 4

VIDENSKABELIGE FORSKNINGSINSTALLATIONER ELLER VIDENSKABELIGT UDSTYR I HAVMILJØET

Artikel 258

Placering og anvendelse

Placeringen og anvendelsen af alle typer af videnskabelige forskningsinstallationer eller videnskabeligt udstyr i noget område af havmiljøet er underlagt de samme betingelser, som i denne konvention er foreskrevet for udførelsen af videnskabelig havforskning i et sådant område.

Artikel 259

Retlig status

Installationer eller udstyr, som er omhandlet i dette afsnit, har ikke status af øer. De har intet eget søterrito- rium, og deres tilstedeværelse har ingen indflydelse på afgrænsningen af søterritoriet, den eksklusive økonomi- ske zone eller kontinentalsoklen.

Artikel 260

Sikkerhedszoner

Sikkerhedszoner af en rimelig brede, der ikke overstiger 500 m, kan etableres omkring videnskabelige forsknings- installationer i overensstemmelse med de relevante betin- gelser i denne konvention. Alle stater skal sikre, at sådanne sikkerhedszoner respekteres af deres fartøjer.

Artikel 261

Forbud mod at lægge sejladsen hindringer i vejen

Placeringen og anvendelsen af enhver type af videnskabe- lige forskningsinstallationer eller videnskabeligt udstyr må ikke udgøre en hindring for etablerede internationale skibsruter.

Artikel 262

Identifikationsmærker og advarselssignaler

Installationer eller udstyr, som er omhandlet i dette afsnit, skal være påført identifikationsmærker, som angi- ver den registreringsstat eller den internationale organisa-

DA

L 179/70 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

tion, som de tilhører. De skal ligeledes være forsynet med internationalt aftalte passende advarselssignaler til at sikre sejladsens sikkerhed og sikkerheden for lufttrafik- ken under hensyntagen til de regler og normer, der er fastsat af kompetente internationale organisationer.

AFSNIT 5

ANSVAR OG ERSTATNING

Artikel 263

Ansvar og erstatning

1. Det påhviler staterne og de kompetente internationale organisationer at sikre, at videnskabelig havforskning, hvadenten den udføres af dem selv eller på deres vegne, udføres i overensstemmelse med denne konvention.

2. Staterne og de kompetente internationale organisatio- ner er ansvarlige for foranstaltninger, som de træffer i strid med denne konvention, der vedrører videnskabelig havforskning udført af andre stater, disses fysiske eller juridiske personer eller af kompetente internationale organisationer, og skal yde erstatning for den skade, der hidrører fra sådanne foranstaltninger.

3. Staterne og de kompetente internationale organisatio- ner er ansvarlige i henhold til artikel 235 for skade

forårsaget ved forurening af havmiljøet, opstået som følge af videnskabelig havforskning udført af dem selv eller på deres vegne.

AFSNIT 6

BILÆGGELSE AF TVISTER OG FORELØBIGE FORANSTALTNINGER

Artikel 264

Bilæggelse af tvister

Tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af bestem- melserne i denne konvention med hensyn til videnskabelig havforskning skal bilægges i overensstemmelse med kapi- tel XV, afsnit 2 og 3.

Artikel 265

Foreløbige foranstaltninger

Så længe en tvist ikke er bilagt i henhold til kapitel XV, afsnit 2 og 3, må den stat eller kompetente internationale organisation, der har tilladelse til at udføre et videnskabe- ligt havforskningsprojekt, kun lade forskningsaktiviteter begynde eller fortsætte med den pågældende kyststats udtrykkelige samtykke.

KAPITEL XIV

UDVIKLING OG OVERFØRSEL AF HAVTEKNOLOGI

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 266

Fremme af udvikling og overførsel af havteknologi

1. Staterne skal, direkte eller gennem kompetente inter- nationale organisationer, efter evne samarbejde med hen- blik på aktivt at fremme udviklingen og overførslen af havvidenskab og -teknologi på retfærdige og rimelige vilkår og betingelser.

2. Staterne skal fremme udviklingen af den havvidenska- belige og -teknologiske kapacitet hos stater, som har behov for og anmoder om teknisk bistand på dette område, især udviklingslande, herunder indlandsstater og geografisk forfordelte stater, med henblik på efter-

forskning, udnyttelse, bevarelse og forvaltning af ressour- cer i havet, beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, viden- skabelig havforskning og andre aktiviteter i havmiljøet, som er forenelige med denne konvention, i det øjemed at fremskynde udviklingslandenes sociale og økonomiske udvikling.

3. Staterne skal bestræbe sig på at skabe gunstige øko- nomiske og retlige vilkår for overførsel af havteknologi på et retfærdigt grundlag og til gavn for alle berørte parter.

Artikel 267

Beskyttelse af legitime interesser

Staterne skal ved fremme af det i artikel 266 omhandlede samarbejde tage behørigt hensyn til alle legitime interes-

ser, herunder bl. a. rettigheder og pligter for indehavere, leverandører og modtagere af havteknologi.

Artikel 268

Grundlæggende mål

Staterne skal direkte eller gennem kompetente internatio- nale organisationer fremme:

a) erhvervelsen, vurderingen og udbredelsen af havtek- nologisk viden samt lette adgangen til sådanne oplys- ninger og data

b) udviklingen af passende havteknologi

c) udviklingen af den nødvendige teknologiske in- frastruktur for at lette overførslen af havteknologi

d) udviklingen af menneskelige ressourcer gennem træ- ning og uddannelse af statsborgere fra udviklings- lande og særligt fra de mindst udviklede blandt disse

e) internationalt samarbejde på alle niveauer, især regio- nalt, lokalt og bilateralt.

Artikel 269

Foranstaltninger til gennemførelse af de grundlæggende mål

Med henblik på at gennemføre de i artikel 268 omhand- lede mål skal staterne direkte eller gennem kompetente internationale organisationer bl. a. bestræbe sig på at:

a) etablere programmer for teknisk samarbejde med hen- blik på effektiv overførsel af enhver slags havtekno- logi til stater, som har behov for og anmoder om teknisk bistand på dette område, især udviklings- lande, der er indlandsstater eller geografisk forfor- delte, såvel som andre udviklingslande, som ikke har været i stand til enten at etablere eller udvikle deres egen teknologiske kapacitet inden for havvidenskab, efterforskning og udnyttelse af ressourcer i havet eller at udvikle infrastrukturen for en sådan teknologi

b) fremme gunstige betingelser for indgåelse af aftaler, kontrakter og andre lignende arrangementer på lige og rimelige vilkår

c) afholde konferencer, seminarer og symposier vedrø- rende videnskabelige og teknologiske emner, især om regler og fremgangsmåder for overførsel af havtekno- logi

d) fremme udveksling af videnskabsmænd samt af tekni- kere og andre eksperter

e) påtage sig projekter og fremme joint ventures og andre former for bilateralt og multilateralt samar- bejde.

AFSNIT 2

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Artikel 270

Former for internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde om udvikling og overførsel af havteknologi skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, ske gennem eksisterende bilaterale, regionale eller multila- terale programmer og ligeledes gennem udvidede og nye programmer med henblik på at lette videnskabelig hav- forskning, overførsel af havteknologi, især på nye områ- der og passende international finansiering af ocean- forskning og -udvikling.

Artikel 271

Retningslinjer, kriterier og normer

Staterne skal direkte eller gennem kompetente internatio- nale organisationer og især under hensyntagen til udvik- lingslandenes interesser og behov fremme etableringen af almindeligt accepterede retningslinjer, kriterier og normer for overførslen af havteknologi på bilateral basis eller inden for rammerne af internationale organisationer og andre fora.

Artikel 272

Koordination af internationale programmer

For så vidt angår overførsel af havteknologi, skal staterne bestræbe sig på at sikre, at kompetente internationale organisationer koordinerer deres aktiviteter, herunder regionale eller globale programmer, under hensyntagen til udviklingslandenes, især indlandsstaternes og de geogra- fisk forfordelte staters, interesser og behov.

Artikel 273

Samarbejde med internationale organisationer og Myndigheden

Staterne skal aktivt samarbejde med de kompetente inter- nationale organisationer og Myndigheden med henblik på at tilskynde til og lette overførslen af praktisk viden og havteknologi med hensyn til aktiviteter i Området til udviklingslande, deres statsborgere og til Produktionssel- skabet.

Artikel 274

Myndighedens mål

I overensstemmelse med alle legitime interesser, herunder bl. a. rettigheder og pligter for indehavere, leverandører og modtagere af teknologi, skal Myndigheden med hen- syn til aktiviteter i Området sikre at:

a) statsborgere i udviklingslande, det være sig kyststater, indlandsstater eller geografisk forfordelte stater, på grundlag af princippet om ligelig geografisk fordeling med henblik på oplæring optages som medlemmer af det administrative, videnskabelige og tekniske perso- nale, der er rekrutteret til de pågældende aktiviteter

b) den tekniske dokumentation vedrørende det relevante udstyr, maskineri, anlæg og processer stilles til rådig- hed for alle stater, særligt udviklingslande, som har behov for og anmoder om teknisk bistand på dette område

c) passende forholdsregler træffes af Myndigheden til at lette erhvervelsen af teknisk bistand inden for hav- teknologi for stater, som har behov for og anmoder om den, særligt for udviklingslande, samt for deres statsborgeres erhvervelse af den nødvendige praktiske viden og knowhow, herunder faglig oplæring

d) stater, specielt udviklingslande, som har behov for og anmoder om teknisk bistand på dette område, bistås ved erhvervelsen af det nødvendige udstyr, processer, anlæg og anden teknisk knowhow gennem de i denne konvention fastsatte finansielle arrangementer.

AFSNIT 3

NATIONALE OG REGIONALE HAVFORSKNINGSCENTRE OG TEKNOLOGISKE CENTRE

Artikel 275

Oprettelse af nationale centre

1. Staterne skal direkte eller gennem de kompetente internationale organisationer og Myndigheden, især i udviklingslande, der er kyststater, fremme oprettelsen af nationale havforskningscentre og teknologiske forsknings- centre samt fremme styrkelsen af eksisterende nationale centre med henblik på at stimulere og udvikle den videnskabelige havforskning i de udviklingslande, der er kyststater og at øge disses nationale kapacitet til at udnytte og bevare deres ressourcer i havet til deres økonomiske fordel.

2. Staterne skal gennem de kompetente internationale organisationer og Myndigheden yde passende støtte til at lette oprettelsen og styrkelsen af sådanne nationale centre med henblik på at tilvejebringe avancerede oplæringsfaci- liteter og nødvendigt udstyr, praktisk viden og knowhow såvel som tekniske eksperter til sådanne stater, som har behov for og anmoder om sådan bistand.

Artikel 276

Oprettelse af regionale centre

1. Staterne skal i samarbejde med de kompetente inter- natonale organisationer, Myndigheden og nationale hav- forskningscentre og teknologiske forskningsinstitutioner fremme oprettelsen af regionale havvidenskabelige og teknologiske forskningscentre, især i udviklingslande med henblik på at stimulere og udvikle udviklingslandenes videnskabelige havforskning og fremme overførsel af hav- teknologi.

2. Alle stater i en region skal for at sikre den mest effektive opnåelse af deres mål samarbejde med de dervæ- rende regionale centre.

Artikel 277

De regionale centres funktioner

Sådanne regionale centres funktioner omfatter bl. a.:

a) trænings- og uddannelsesprogrammer på alle niveauer i forskellige aspekter af videnskabelig havforskning og havteknologisk forskning, især havbiologi, herunder bevarelse og forvaltning af levende ressourcer, ocea- nografi, hydrografi, ingeniørarbejder, geologisk efter- forskning af havbunden, minedrift og afsaltnings- teknologier

b) administrative studier

c) studieprogrammer vedrørende beskyttelse og bevarelse af havmiljøet samt forebyggelse, begrænsning og kon- trol af forurening

d) tilrettelæggelse af regionale konferencer, seminarer og symposier

e) erhvervelse og behandling af havvidenskabelige og

-teknologiske data og oplysninger

f) hurtig udbredelse i lettilgængelige publikationer af resultater af videnskabelig havforskning og havtekno- logisk forskning

g) offentliggørelse af nationale målsætninger vedrørende overførsel af havteknologi samt systematiske sammen- lignende studier af disse mål

h) indsamling og systematisering af oplysninger om mar- kedsføring af teknologi og om kontrakter og andre arrangementer vedrørende patenter

i) teknologisk samarbejde med andre stater i regionen.

AFSNIT 4

SAMARBEJDE MELLEM INTERNATIONALE ORGANISA- TIONER

Artikel 278

Samarbejde mellem internationale organisationer

De kompetente internationale organisationer, som er omhandlet i dette kapitel og i kapitel XIII, skal træffe alle passende foranstaltninger til, enten direkte eller i et nært indbyrdes samarbejde, at sikre den effektive udførelse af deres funktioner og forpligtelser i henhold til dette kapi- tel.

KAPITEL XV

BILÆGGELSE AF TVISTER

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 279

Forpligtelse til at bilægge tvister ved fredelige midler

De deltagende stater skal bilægge enhver indbyrdes tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne kon- vention ved fredelige midler i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i De Forenede Nationers Pagt, og i dette øjemed søge en løsning ved de midler, der er angivet i Pagtens artikel 33, stk. 1.

Artikel 280

Bilæggelse af tvister ved fredelige midler valgt af parterne

Intet i dette kapitel skal gribe ind i deltagende staters ret til på ethvert tidspunkt at træffe aftale om bilæggelse af en indbyrdes tvist vedrørende fortolkningen eller anven- delsen af denne konvention ved fredelige midler efter deres eget valg.

Artikel 281

Procedure, hvor parterne ikke er nået til en bilæggelse

1. Såfremt de deltagende stater, der er parter i en tvist vedrørende denne konventions fortolkning eller anven- delse, har aftalt at søge tvisten bilagt ved fredelige midler efter deres eget valg, finder de i dette kapitel angivne procedurer kun anvendelse i tilfælde, hvor en bilæggelse ikke er opnået ved anvendelse af sådanne midler, og

aftalen mellem parterne ikke udelukker en yderligere procedure.

2. Såfremt parterne ligeledes har aftalt en tidsfrist, finder stk. 1 først anvendelse efter udløbet af denne tidsfrist.

Artikel 282

Forpligtelser i henhold til generelle, regionale eller bilaterale aftaler

Såfremt de deltagende stater, der er parter i en tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne kon- vention, ved en generel, regional eller bilateral aftale eller på en anden måde har aftalt, at en sådan tvist efter anmodning fra en part i tvisten skal underkastes en procedure, der indebærer en bindende afgørelse, skal denne procedure anvendes i stedet for de procedurer, der er fastsat i dette kapitel, medmindre andet aftales mellem parterne i tvisten.

Artikel 283

Forpligtelse til at udveksle synspunkter

1. Når en tvist opstår mellem deltagende stater vedrø- rende fortolkningen eller anvendelsen af denne konven- tion, skal parterne i tvisten hurtigt tage skridt til en udveksling af synspunkter vedrørende dens bilæggelse ved forhandling eller andre fredelige midler.

2. Parterne skal ligeledes hurtigt tage skridt til en udveksling af synspunkter i tilfælde, hvor en procedure

for bilæggelse af en sådan tvist er blevet afsluttet uden en bilæggelse, eller hvor en bilæggelse er nået, og omstæn- dighederne kræver konsultationer vedrørende fremgangs- måden for gennemførelsen.

Artikel 284

Forlig

1. En deltagende stat, der er part i en tvist vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention kan opfordre den anden part eller de andre parter til at lade tvisten underkaste forligsprocedure i overensstemmelse med proceduren i bilag V, afsnit 1, eller en anden forligsprocedure.

2. Såfremt opfordringen accepteres, og såfremt parterne er enige om den forligsprocedure, der skal anvendes, kan enhver part lade tvisten underkaste denne procedure.

3. Såfremt opfordringen ikke accepteres, eller parterne ikke er enige om proceduren, skal forligsforhandlingerne anses for at være afsluttet.

4. Når en tvist er blevet underkastet en forligsprocedure, kan en sådan forligsforhandling kun afsluttes i overens- stemmelse med den aftalte forligsprocedure, medmindre parterne aftaler andet.

Artikel 285

Anvendelse af dette afsnit på tvister, der er indbragt i henhold til kapitel XI

Nærværende afsnit finder anvendelse på enhver tvist, der i henhold til kapitel XI, afsnit 5, skal bilægges i overens- stemmelse med de i nærværende kapitel fastsatte proce- durer. Såfremt en anden enhed end en deltagende stat er part i en sådan tvist, finder nærværende afsnit tilsvarende anvendelse.

AFSNIT 2

OBLIGATORISKE PROCEDURER, DER MEDFØRER BINDENDE AFGØRELSER

Artikel 286

Anvendelse af procedurer i henhold til dette afsnit

I overensstemmelse med afsnit 3 skal enhver tvist vedrø- rende fortolkningen eller anvendelsen af denne konven- tion, når bilæggelse ikke er nået ved anvendelse af afsnit 1, efter anmodning fra en part i tvisten forelægges for den domstol, der har kompetence i henhold til nærvæ- rende afsnit.

Artikel 287

Valg af procedure

1. Ved undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention eller på ethvert tidspunkt derefter skal en deltagende stat ved en skriftlig erklæring frit kunne vælge en eller flere af følgende fremgangsmåder til bilæg- gelse af tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention:

a) Den Internationale Havretsdomstol, oprettet i over- ensstemmelse med bilag VI

b) Den Internationale Domstol

c) en voldgiftsdomstol, nedsat i overensstemmelse med bilag VII

d) en særlig voldgiftsdomstol, nedsat i overensstemmelse med bilag VIII med henblik på en eller flere af de deri angivne kategorier af tvister.

2. En erklæring, der er afgivet i henhold til stk. 1, må ikke berøre eller berøres af en deltagende stats forplig- telse til at acceptere kompetencen hos Den Internationale Havretdomstols Afdeling for Havbundstvister i det omfang og efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i kapitel XI, afsnit 5.

3. En deltagende stat, som er part i en tvist, der ikke er omfattet af en ikraftværende erklæring, skal anses for at have accepteret voldgift i overensstemmelse med bilag VII.

4. Hvis parterne i en tvist har godkendt en og samme bilæggelsesprocedure, kan tvisten, medmindre andet afta- les parterne imellem, alene underkastes nævnte proce- dure.

5. Hvis parterne i en tvist ikke har godkendt en og samme bilæggelsesprocedure, kan tvisten, medmindre andet aftales parterne imellem, kun indbringes til voldgift i henhold til bilag VII.

6. En erklæring, der er afgivet i henhold til stk. 1, skal forblive i kraft indtil tre måneder efter, at en meddelelse om tilbagekaldelse er blevet deponeret hos De Forenede Nationers generalsekretær.

7. En ny erklæring, en meddelelse om tilbagekaldelse eller en erklærings udløb berører ikke på nogen måde igangværende forhandlinger ved en domstol, der har kompetence i henhold til denne artikel, medmindre par- terne aftaler andet.

8. Erklæringer og meddelelser, som er omhandlet i denne artikel, skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som skal sende kopier heraf til de delta- gende stater.

Artikel 288

Kompetence

1. En domstol, som nævnt i artikel 287, skal i enhver tvist, der indbringes for den i overensstemmelse med dette kapitel, have kompetence vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention.

2. En domstol, som nævnt i artikel 287, skal ligeledes i enhver tvist have kompetence med hensyn til fortolknin- gen eller anvendelsen af en international aftale, der vedrø- rer formålene med denne konvention, og som er indbragt for den i overensstemmelse med aftalen.

3. Den Internationale Havretsdomstols Afdeling for Havbundstvister, oprettet i overensstemmelse med bilag VI og enhver anden afdeling eller voldgiftsdomstol, som nævnt i kapitel XI, afsnit 5, skal have kompetence i ethvert spørgsmål, som indbringes for den i overensstem- melse dermed.

4. I tilfælde af en tvist om, hvorvidt en domstol har kompetence, skal spørgsmålet afgøres af den pågældende domstol.

Artikel 289

Sagkyndige

I enhver tvist, der omfatter videnskabelige eller tekniske spørgsmål, kan en domstol, der udøver kompetence i henhold til dette afsnit, efter anmodning fra en part i en tvist eller på eget initiativ i samråd med parterne udvælge mindst to videnskabeligt eller teknisk sagkyndige, fortrin- svis fra den i overensstemmelse med bilag VIII, artikel 2, udarbejdede relevante liste, til at tiltræde domstolen uden stemmeret.

Artikel 290

Foreløbige foranstaltninger

1. Såfremt en tvist er blevet behørigt indbragt for en domstol, der uden videre anser sig for kompetent i henhold til dette kapitel eller kapitel XI, afsnit 5, kan domstolen, indtil den endelige afgørelse foreligger, foreskrive sådanne foreløbige foranstaltninger, som den efter omstændighederne anser for passende med henblik på at bevare de respektive rettigheder hos parterne i tvisten eller at forebygge alvorlig skade på havmiljøet.

2. Foreløbige foranstaltninger kan ændres eller tilbage- kaldes, så snart de omstændigheder, der berettiger dem, er ændret eller ikke længere eksisterer.

3. Foreløbige foranstaltninger kan kun foreskrives, ænd- res eller tilbagekaldes i henhold til denne artikel efter

anmodning fra en part i tvisten, og efter at parterne har haft lejlighed til at blive hørt.

4. Domstolen skal straks give meddelelse til parterne i tvisten eller, hvor den anser det for hensigtsmæssigt, til andre parter om foreløbige foranstaltninger eller om ændring eller tilbagekaldelse heraf.

5. Indtil nedsættelsen af en voldgiftsdomstol, for hvilken en tvist indbringes i henhold til dette afsnit, kan enhver domstol, som er udpeget ved aftale mellem parterne eller, såfremt en sådan aftale ikke opnås inden to uger fra datoen for anmodningen om foreløbige foranstaltninger, Den Internationale Havretsdomstol eller, for så vidt angår aktiviteter i Området, Afdelingen for Havbunds- tvister, foreskrive, ændre eller tilbagekalde foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med denne artikel, såfremt den uden videre finder, at den domstol, som skal nedsættes, ville have kompetence, og at situationens has- tende karakter gør det påkrævet. Når den domstol, for hvilken tvisten er blevet indbragt, først er blevet nedsat, kan den i overensstemmelse med stk. 1 til 4 ændre, tilbagekalde eller bekræfte disse foreløbige foranstaltnin- ger.

6. Parterne i tvisten skal omgående efterkomme enhver foreløbig foranstaltning, som er foreskrevet i henhold til denne artikel.

Artikel 291

Adgang

1. Alle de i dette kapitel angivne bilæggelsesprocedurer står åbne for de deltagende stater.

2. De i dette kapitel angivne bilæggelsesprocedurer skal kun stå åbne for andre enheder end deltagende stater, når det er særligt fastsat i denne konvention.

Artikel 292

Omgående frigivelse af fartøjer og besætninger

1. I tilfælde, hvor en deltagende stats myndigheder har tilbageholdt et fartøj, der fører en anden deltagende stats flag, og det påstås, at den stat, som udøver tilbageholdel- sen, ikke har efterkommet bestemmelserne i denne kon- vention om omgående frigivelse af fartøjet eller dets besætning, efter at der er stillet en rimelig kaution eller anden finansiel sikkerhed, kan spørgsmålet om frigivelse indbringes for enhver domstol, hvorom der er enighed mellem parterne, eller såfremt en sådan enighed ikke kan opnås inden ti dage fra tidspunktet for tilbageholdelsen, for en domstol, som i henhold til artikel 287 er godkendt af den stat, som udøver tilbageholdelsen, eller for Den

Internationale Havretsdomstol, medmindre parterne træf- fer anden aftale.

2. Anmodningen om frigivelse kan kun indgives af eller på vegne af fartøjets flagstat.

3. Domstolen skal omgående behandle anmodningen om frigivelse og skal kun behandle spørgsmålet om frigivelse uden at foregribe bedømmelsen af nogen sag indbragt for det relevante nationale forum mod fartøjet, dets ejer eller dets besætning. Myndighederne i den stat, som udøver tilbageholdelsen, skal fortsat til enhver tid have kompe- tence til at frigive fartøjet og dets besætning.

4. Efter at den af domstolen fastsatte kaution eller anden finansiel sikkerhed er stillet, skal myndighederne i den stat, som udøver tilbageholdelsen, omgående efter- komme domstolens afgørelse om frigivelse af fartøjet eller dets besætning.

Artikel 293

Anvendelig ret

1. En domstol, som har kompetence i henhold til dette afsnit, skal anvende denne konvention og andre folkeret- lige regler, som ikke er uforenelige med denne konven- tion

2. Stk. 1 indskrænker ikke beføjelserne for den domstol som har kompetence i henhold til dette afsnit til at træffe en afgørelse efter ret og billighed, såfremt parterne er enige herom.

Artikel 294

Indledende forhandlinger

1. En af artikel 287 omfattet domstol, hvortil en anmod- ning indgives med hensyn til en i artikel 297 omhandlet tvist, skal efter anmodning af en part afgøre eller kan på eget initiativ afgøre, hvorvidt kravet indebærer et misbrug af den retslige procedure, eller om kravet er åbenbart velbegrundet. Såfremt domstolen finder, at kravet inde- bærer et misbrug af den retslige procedure eller er åben- bart ubegrundet, skal den ikke foretage sig yderligere i sagen.

2. Ved modtagelse af anmodningen skal domstolen omgående give den anden part eller de andre parter i tvisten meddelelse om anmodningen og skal fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de kan anmode den om en afgørelse i overensstemmelse med stk. 1.

3. Intet i denne artikel berører retten for en part i en tvist at fremkomme med foreløbige indvendinger i ove- rensstemmelse med den gældende procesordning.

Artikel 295

Udtømmelse af nationale retsmidler

En tvist mellem deltagende stater vedrørende fortolknin- gen eller anvendelsen af denne konvention kan først underkastes de procedurer, der er foreskrevet i dette afsnit, når de nationale retsmidler er udtømt, i det omfang dette er krævet af folkeretten.

Artikel 296

Afgørelsers endelighed og retskraft

1. Afgørelser, der træffes af en domstol, der har kompe- tence i henhold til dette afsnit, skal være endelige og skal efterkommes af alle parterne i tvisten.

2. Sådanne afgørelser skal kun have retskraft for par- terne og med hensyn til den pådømte tvist.

AFSNIT 3

BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER I ANVENDELSEN AF AFSNIT 2

Artikel 297

Begrænsninger i anvendelsen af afsnit 2

1. Tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention med hensyn til en kyststats udøvelse af suveræne rettigheder eller jurisdiktion i henhold til denne konvention skal i følgende tilfælde være underkastet de i afsnit 2 foreskrevne procedurer:

a) når det påstås, at en kyststat har handlet i strid med denne konventions bestemmelser vedrørende friheder og rettigheder til sejlads, overflyvning eller udlægning af undersøiske kabler og rørledninger eller med hen- syn til andre internationalt lovlige anvendelser af havet, som angivet i artikel 58, eller

b) når det påstås, at en stat under udøvelsen af foran- nævnte friheder, rettigheder eller brug har handlet i strid med denne konvention eller love eller forskrifter, der er udstedt af kyststaten i overensstemmelse med denne konvention og med andre folkeretlige regler, der ikke er uforenelige med denne, eller

c) når det påstås, at en kyststat har handlet i strid med nærmere angivne internationale regler og normer ved- rørende beskyttelsen og bevarelsen af havmiljøet, som finder anvendelse på kyststaten, og som er blevet fastsat ved denne konvention eller gennem en kompe- tent international organisation eller en diplomatisk konference i overensstemmelse med denne konven- tion.

2. a) Tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention med hensyn til videnskabelig havforskning skal afgøres i over- ensstemmelse med afsnit 2, med den undtagelse, at kyststaten ikke er forpligtet til at acceptere ind- bringelsen til sådan bilæggelse af nogen tvist, der er en følge af:

i) kyststatens udøvelse af en ret eller skønsmæs- sig beføjelse i overensstemmelse med artikel 246, eller

ii) en beslutning truffet af kyststaten om at beordre suspension eller ophør af et forskningsprojekt i overensstemmelse med artikel 253.

b) En tvist, der er opstået som følge af en påstand fra den stat, som udfører forskning, om, at kyststaten med hensyn til et nærmere angivet projekt ikke udøver sine rettigheder i henhold til artikel 246 og 253 på en måde, der er forenelig med denne konvention, skal efter anmodning fra en af parterne underkastes forligsprocedure i henhold til bilag V, afsnit 2, idet det forudsættes, at forligskommissionen ikke rejser tvivl om kyststatens udøvelse af sin skønsmæssige be- føjelse til at udpege særlige områder, som omhandlet i artikel 246, stk. 6, eller sin skøns- mæssige beføjelse til at nægte samtykke i over- ensstemmelse med artikel 246, stk. 5.

3. a) Tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention med hensyn til fiskeri skal bilægges i overensstemmelse med afsnit 2 med den undtagelse, at kyststaten ikke skal være forpligtet til at acceptere indbringelsen til sådan bilæggelse af nogen tvist vedrørende dens suveræne rettigheder med hensyn til de levende ressourcer i den eksklusive økonomiske zone eller med hensyn til udøvelsen af disse rettigheder, herunder dens skønsmæssige beføjelser i hense- ende til at fastsætte den tilladte fangstmængde, dens fangstkapacitet, fordelingen af overskydende mængder mellem andre stater samt vilkår og betingelser fastsat i dens love og forskrifter vedrø- rende bevarelse og forvaltning.

b) I tilfælde, hvor ingen bilæggelse er opnået ved anvendelse af afsnit 1 i dette kapitel, skal en tvist efter anmodning fra enhver part underkastes den i bilag V, afsnit 2, angivne forligsprocedure, når det påstås at:

i) en kyststat klart ikke har efterkommet sine forpligtelser til gennem passende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger at sikre, at opretholdelsen af de levende ressourcer i den eksklusive økonomiske zone ikke bringes alvorligt i fare

ii) en kyststat vilkårligt efter anmodning fra en anden stat har nægtet at fastsætte den tilladte fangstmængde og sin fangstkapacitet med hensyn til levende ressourcer for så vidt angår fiskebestande, som denne anden stat er inter- esseret i at fiske, eller at

iii) en kyststat i henhold til artikel 62, 69 og 70 og i henhold til de vilkår og betingelser, der er fastsat af kyststaten i overensstemmelse med denne konvention, vilkårligt har nægtet at tildele nogen stat hele eller en del af det overskud, som den har erklæret findes.

c) I intet tilfælde må forligskommissionen sætte sit skøn i stedet for kyststatens.

d) Forligskommissionens beretning skal meddeles de kompetente, internationale organisationer.

e) Ved forhandling om aftaler i henhold til artikel 69 og 70 skal de deltagende stater, medmindre de aftaler andet, indføje en bestemmelse om foran- staltninger, som de skal træffe med henblik på at formindske muligheden for uenighed vedrørende aftalens fortolkning eller anvendelse, samt om hvilken fremgangsmåde der skal anvendes, hvis uenighed ikke desto mindre opstår.

Artikel 298

Valgfrie undtagelser med hensyn til anvendelse af afsnit 2

1. Ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention eller på ethvert tidspunkt derefter kan en stat med forbehold af de forpligtelser, der følger af afsnit 1, skriftligt erklære, at den ikke accepterer en eller flere af de procedurer, der er fastsat i afsnit 2 med hensyn til en eller flere af følgende kategorier af tvister:

a) i) tvister vedrørende fortolkningen eller anvendel- sen af artikel 15, 74 og 83 om afgrænsninger på havet eller som omfatter historiske bugter eller rettigheder, idet det forudsættes, at en stat, der har afgivet en sådan erklæring, når en tvist opstår efter denne konventions ikrafttræden, og hvor ingen aftale opnås under forhandlingerne mellem parterne inden for en rimelig tid, efter anmodning fra enhver part i tvisten accepterer sagens indbringelse for forligsprocedure i hen- hold til bilag V, afsnit 2, og endvidere forudsat, at enhver tvist, som nødvendigvis indebærer en samtidig overvejelse af enhver ikke bilagt tvist vedrørende suverænitet eller andre rettigheder over fastlands- eller øterritorium, skal være ude- lukket fra en sådan indbringelse

ii) efter at forligskommissionen har fremlagt sin beretning, som skal være begrundet, skal par- terne forhandle om en aftale på grundlag af denne beretning. Hvis disse forhandlinger ikke fører til en aftale, skal parterne efter gensidig overenskomst underkaste spørgsmålet en af de

procedurer, der er fastsat i afsnit 2, medmindre de aftaler andet

iii) dette litra skal ikke finde anvendelse på nogen tvist vedrørende afgrænsning på havet, som er endelig bilagt ved en ordning mellem parterne, eller på nogen sådan tvist, som skal bilægges i overensstemmelse med en bilateral eller multilate- ral aftale, der er bindende for disse parter

b) tvister vedrørende militære aktiviteter, herunder mili- tære aktiviteter udført af statsskibe og -luftfartøjer i ikke-kommerciel tjeneste, samt tvister vedrørende retshåndhævelsesforanstaltninger med hensyn til udø- velsen af suveræne rettigheder eller jurisdiktion, som i henhold til artikel 297, stk. 2 eller 3, er undtaget fra en domstols kompetence

c) tvister med hensyn til hvilke De Forenede Nationers Sikkerhedsråd udøver de funktioner, der er tillagt det ved De Forenede Nationers Pagt, medmindre Sikker- hedsrådet beslutter at fjerne sagen fra sin dagsorden eller henstiller til parterne at bilægge dem ved de midler, der fastsat i denne konvention.

2. En deltagende stat, der har afgivet en erklæring i henhold til stk. 1, kan til enhver tid trække den tilbage eller indvilge i at underkaste en tvist, der er undtaget ved en sådan erklæring, enhver procedure, der er angivet i denne konvention.

3. En deltagende stat, der har afgivet en erklæring i henhold til stk. 1, er ikke berettiget til at underkaste en tvist, der falder ind under den således undtagne kategori

af tvister, nogen procedure i denne konvention mod en anden deltagende stat, uden denne parts samtykke.

4. Hvis en af de deltagende stater har afgivet en erklæ- ring i henhold til stk. 1, litra a), kan enhver anden deltagende stat lade enhver tvist med den erklærende part, som falder ind under en undtaget kategori, under- kaste den procedure, der er nærmere angivet i en sådan erklæring.

5. En ny erklæring eller tilbagetrækningen af en erklæ- ring berører ikke, medmindre parterne aftaler andet, på nogen måde den sag, der verserer for en domstol i overensstemmelse med denne artikel.

6. Erklæringer og meddelelser om tilbagetrækning af erklæringer i henhold til denne artikel skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som skal sende kopier heraf til de deltagende stater.

Artikel 299

Parternes ret til at aftale en procedure

1. En tvist, som i henhold til artikel 297 eller ved en erklæring i henhold til artikel 298 er undtaget fra de i afsnit 2 fastsatte procedurer for bilæggelse af tvister, kan kun underkastes sådanne procedurer efter aftale mellem parterne i tvisten.

2. Intet i dette afsnit fratager parterne i tvisten retten til at aftale en anden procedure for bilæggelsen af en sådan tvist eller til at nå til en mindelig ordning.

KAPITEL XVI

AlMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 300

God tro og misbrug af rettigheder

De deltagende stater i denne konvention forpligter sig til i god tro at opfylde de forpligtelser, som de har påtaget sig i henhold til denne konvention, samt til at udøve de rettigheder, den jurisdiktion og de friheder, som er aner- kendt i denne konvention, på en måde, som ikke indebæ- rer misbrug af rettigheder.

Artikel 301

Fredelig anvendelse af havene

Under udøvelsen af deres rettigheder og ved opfyldelsen af deres pligter i henhold til denne konvention skal de

deltagende stater afholde sig fra enhver trussel eller magtanvendelse over for nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller nogen anden handling, som er uforenelig med de folkeretlige principper, der er udtrykt i De Forenede Nationers Pagt.

Artikel 302

Udlevering af oplysninger

Med forbehold af en deltagende stats ret til at anvende de procedurer for bilæggelse af tvister, der er fastsat i denne konvention, skal intet i denne konvention kunne fortol- kes som et krav om, at en deltagende stat ved opfyldelse

23.6.98

De Europæiske Fællesskabers Tidende

L 179/79

DA

af sine forpligtelser i henhold til denne konvention skal give oplysninger, hvis udlevering er i strid med dens væsentlige sikkerhedsinteresser.

Artikel 303

Arkæologiske og historiske genstande fundet i havet

1. Staterne har pligt til at beskytte genstande af arkæo- logisk og historisk karakter fundet i havet, og skal samarbejde herom.

2. Med henblik på at kontrollere handel med sådanne genstande er kyststaten ved anvendelsen af artikel 33 berettiget til at antage, at deres fjernelse, uden dens godkendelse, fra havbunden i det område, der omhandles i nævnte artikel, ville medføre en overtrædelse inden for dens territorium eller søterritorium af de love og forskrif- ter, der er omhandlet i nævnte artikel.

3. Intet i denne artikel berører rettighederne for ejere, der kan identificeres, bjærgningslovgivningen eller andre søretlige regler eller love og praksis med hensyn til kulturelle udvekslinger.

4. Denne artikel berører ikke andre internationale aftaler og folkeretlige regler vedrørende beskyttelsen af gen- stande af arkæologisk og historisk karakter.

Artikel 304

Ansvar og erstatning for skade

Bestemmelserne i denne konvention vedrørende ansvar og erstatning for skade berører ikke anvendelsen af eksiste- rende regler og udviklingen af nye regler vedrørende ansvar og erstatning for skade i henhold til folkeretten.

KAPITEL XVII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 305

Undertegnelse

1. Denne konvention skal stå åben for undertegnelse af:

a) alle stater

b) Namibia, repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for Namibia

c) alle selvstyrende associerede stater, som har valgt denne status ved udøvelse af selvbestemmelse overvå- get og godkendt af De Forenede Nationer i overens- stemmelse med Generalforsamlingens resolution 1514 (XV), og som har kompetence på de områder, som omfattet af denne konvention, herunder kompetence til at indgå traktater på disse områder

d) alle selvstyrende associerede stater, som i overens- stemmelse med deres respektive associeringsinstru- menter har kompetence på de områder, som denne konvention omfatter, herunder kompetence til at indgå traktater på disse områder

e) alle territorier, som har fuldt indre selvstyre, som anerkendt af De Forenede Nationer, men som ikke har opnået fuld uafhængighed i overensstemmelse med Generalforsamlingens resolution 1514 (XV), og som har kompetence på de områder, som denne konvention omfatter, herunder kompetence til at indgå traktater på disse områder

f) internationale organisationer i overensstemmelse med bilag IX.

2. Denne konvention er åben for undertegnelse i Jamai- cas udenrigsministerium indtil den 9. december 1984, og endvidere fra den 1. juli 1983 indtil den 9. december 1984 ved De Forenede Nationers hovedsæde i New York.

Artikel 306

Ratifikation og formel bekræftelse

Denne konvention skal ratificeres af staterne og af de i artikel 305, stk. 1, litra b), c), d) og e), omhandlede andre enheder og skal formelt bekræftes i overensstem- melse med bilag IX af de i artikel 305 stk. 1, litra f), omhandlede enheder. Ratifikationsinstrumenterne og de formelle bekræftelsesinstrumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 307

Tiltrædelse

Denne konvention skal stå åben for tiltrædelse af staterne og de i artikel 305 omhandlede andre enheder. Tiltræ- delse af de i artikel 305, stk. 1, litra f, omhandlede enheder skal ske i overensstemmelse med bilag IX. Tiltræ- delsesinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 308

Ikrafttræden

1. Denne konvention træder i kraft tolv måneder efter datoen for deponeringen af det tresindstyvende ratifika- tions- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For enhver stat, som ratificerer eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det tresindstyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, skal konventio- nen med forbehold af stk. 1 træde i kraft på den tredivte dag efter deponeringen af dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

3. På datoen for denne konventions ikrafttræden skal Myndighedens Forsamling træde sammen og vælge Myn- dighedens Råd. Det første Råd skal sammensættes på en måde, som er forenelig med formålet i artikel 161, såfremt bestemmelserne i denne artikel ikke kan anvendes fuldt ud.

4. De regler, forskrifter og procedurer, som Den Forbe- redende Kommission har udarbejdet udkast til, skal anvendes foreløbigt, indtil de formelt vedtages af Myn- digheden i overensstemmelse med kapitel XI.

5. Myndigheden og dens organer skal handle i overens- stemmelse med De Forenede Nationers Tredje Havrets- konferences resolution II vedrørende forberedende inve- steringer og med de afgørelser, som Den Forberedende Kommission har truffet i henhold til denne resolution.

Artikel 309

Forbehold og undtagelser

Der kan ikke tages forbehold over for eller gøres undta- gelser fra denne konvention, medmindre dette udtrykke- ligt er hjemlet i andre artikler i denne konvention.

Artikel 310

Erklæring og udtalelser

Artikel 309 afskærer ikke en stat fra, i forbindelse med undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention, at fremsætte erklæringer eller udtalelser, uan- set disses formulering eller betegnelse, bl. a. med henblik på samordningen af dens love og forskrifter med denne konvention, forudsat at sådanne erklæringer og udtalelser ikke har til hensigt at udelukke eller ændre retsvirkningen af denne konvention i forhold til den pågældende stat.

Artikel 311

Forholdet til andre konventioner og internationale aftaler

1. Denne konvention skal mellem de deltagende stater have forrang for Gene`ve-konventionerne af 29. april 1958 om retsordenen på havet.

2. Denne konvention ændrer ikke de rettigheder eller forpligtelser, som påhviler de deltagende stater i henhold til andre aftaler, som er forenelige med denne konven- tion, og som ikke griber ind i de andre deltagende staters rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne konven- tion.

3. To eller flere deltagende stater kan indgå aftaler, som ændrer eller suspenderer anvendelsen af bestemmelser i denne konvention, og som alene skal gælde for deres indbyrdes forhold, forudsat at sådanne aftaler ikke vedrø- rer en bestemmelse, fra hvilken en afvigelse er uforenelig med den effektive gennemførelse af denne konventions hensigt og formål, og yderligere forudsat at sådanne aftaler ikke berører anvendelsen af de grundlæggende principper, som er udtrykt heri, samt at bestemmelserne i sådanne aftaler ikke griber ind i de andre deltagende staters udøvelse af deres rettigheder eller opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til denne konvention.

4. Deltagende stater, som har til hensigt at indgå en aftale som omhandlet i stk. 3, skal gennem depositaren for denne konvention underrette de øvrige deltagende stater om deres hensigt til at indgå aftalen, og om den ændring eller suspension af konventionen, som den inde- bærer.

5. Denne artikel finder ikke anvendelse på internationale aftaler, som udtrykkeligt er hjemlet eller opretholdt ved andre artikler i denne konvention.

6. De deltagende stater er enige om, at det i artikel 136 anførte grundlæggende princip vedrørende menneskehe- dens fælles arv ikke kan gøres til genstand for ændringer, samt at de ikke vil være deltagere i nogen aftale, der fraviger dette princip.

Artikel 312

Ændringer

1. Efter udløbet af en periode på ti år fra denne konven- tions ikrafttrædelsesdato kan en deltagende stat ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalse- kretær foreslå nærmere angivne ændringer i denne kon- vention bortset fra sådanne, som vedrører aktiviteter i Området, og anmode om indkaldelse af en konference til behandling af sådanne foreslåede ændringer. Generalse- kretæren skal udsende sådanne meddelelser til samtlige deltagende stater. Såfremt mindst halvdelen af de delta- gende stater inden for tolv måneder fra datoen for udsendelsen af meddelelsen har afgivet et positivt svar på anmodningen, skal generalsekretæren indkalde konferen- cen.

2. På ændringskonferencen finder samme beslut- ningsprocedure anvendelse som på De Forenede Natio-

ners Tredje Havretskonference, medmindre andet beslut- tes af konferencen. Konferencen bør bestræbe sig mest muligt på at opnå enighed om enhver ændring ved konsensus, og der bør ikke ske afstemning om forslagene, før enhver mulighed for konsensus er udtømt.

Artikel 313

Ændring ved forenklet procedure

1. En deltagende stat kan ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær foreslå ændringer i denne konvention, bortset fra ændringer, som vedrører aktiviteter i Området, med henblik på vedtagelse ved en forenklet procedure i henhold til denne artikel uden indkaldelse af en konference. Generalsekretæren skal udsende meddelelsen til samtlige deltagende stater.

2. Såfremt en deltagende stat inden for en periode på tolv måneder efter meddelelsens udsendelse fremsætter indvendinger mod den foreslåede ændring eller mod forslaget om dens vedtagelse ved forenklet procedure, skal ændringen anses for forkastet. Generalsekretæren skal straks underrette alle deltagende stater herom.

3. Såfremt ingen deltagende stat ved udløbet af en periode på tolv måneder fra datoen for meddelelsens udsendelse har fremsat indvendinger mod den foreslåede ændring eller mod forslaget om dens vedtagelse ved forenklet procedure, skal ændringsforslaget anses for ved- taget. Generalsekretæren skal underette alle deltagende stater om, at den foreslåede ændring er blevet vedtaget.

Artikel 314

Ændringer i de af denne konventions bestemmelser, som udelukkende vedrører aktiviteter i Området

1. En deltagende stat kan ved skriftlig meddelelse til Myndighedens generalsekretær foreslå en ændring i de af denne konventions bestemmelser, som udelukkende ved- rører aktiviteter i Området, herunder bilag VI, afsnit 4. Generalsekretæren skal udsende en sådan meddelelse til alle deltagende stater. Den foreslåede ændring skal efter at være godkendt af Rådet forelægges Forsamlingen til godkendelse. De deltagende staters repræsentanter i disse organer skal have fuldmagt til at behandle og godkende den foreslåede ændring. Det af Rådet og Forsamlingen godkendte ændringsforslag skal anses for vedtaget.

2. Forud for godkendelse af enhver ændring i henhold til stk. 1 skal Rådet og Forsamlingen sikre sig, at ændringen ikke griber ind i ordningen for efterforskning og udnyt- telse af Områdets ressourcer, inden revisionskonferencen er trådt sammen, i overensstemmelse med artikel 155.

Artikel 315

Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse af og autentiske tekster til xxxxxxxxx

1. Vedtagne ændringer af denne konvention er åbne for undertegnelse af de deltagende stater ved De Forenede Nationers hovedsæde i New York i tolv måneder fra datoen for deres vedtagelse, medmindre andet er bestemt i selve ændringen.

2. Artikel 306, 307 og 320 finder anvendelse på alle ændringer til denne konvention.

Artikel 316

Ikrafttræden af ændringer

1. Ændringer til denne konvention, bortset fra de i stk. 5 nævnte, skal træde i kraft for de deltagende stater, som ratificerer eller tiltræder dem, på den tredivte dag efter deponeringen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumen- terne af to tredjedele af de deltagende stater eller 60 deltagende stater, alt efter hvilket antal er størst. Sådanne ændringer berører ikke andre deltagende staters udøvelse af deres rettigheder eller opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til denne konvention.

2. En ændring kan indeholde en bestemmelse om, at der til dens ikrafttræden kræves et større antal ratifikationer eller tiltrædelser end fastsat i denne artikel.

3. For enhver deltagende stat, som ratificerer eller tiltræ- der en i stk. 1 omhandlet ændring efter deponeringen af det krævede antal ratifikations- eller tiltrædelsesinstru- menter, skal ændringen træde i kraft på den tredivte dag efter deponeringen af dens ratifikations- eller tiltrædel- sesinstrument.

4. En stat, som bliver deltager i denne konvention efter ikrafttrædelsen af en ændring i overensstemmelse med stk. 1, skal, forudsat at vedkommende stat ikke giver udtryk for en anden hensigt:

a) betragtes som værende deltager i denne konvention i dens ændrede form, og

b) betragtes som deltager i den uændrede konvention i forhold til enhver deltagende stat, som ikke er bundet af ændringen.

5. Enhver ændring, som udelukkende vedrører aktivite- ter i Området og enhver ændring i bilag VI, træder i kraft for alle deltagende stater et år efter, at tre fjerdedele af de

deltagende stater har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

6. En stat, som bliver deltager i denne konvention efter ikrafttræden af ændringer i overensstemmelse med stk. 5, skal anses som deltager i denne konvention i dens således ændrede form.

Artikel 317

Opsigelse

1. En deltagende stat kan ved skriftlig meddelelse til De Forende Nationers generalsekretær opsige denne konven- tion og kan anføre årsagen hertil. Undladelse af at anføre årsagen berører ikke opsigelsens gyldighed. Opsigelsen træder i kraft et år efter modtagelsen af meddelelsen, medmindre denne angiver en senere dato.

2. En stat frigøres ikke ved opsigelsen for de finansielle og kontraktmæssige forpligtelser, som er opstået, mens den var deltager i denne konvention, ligesom opsigelsen ikke berører nogen rettighed, forpligtelse eller retlig situa- tion for denne stat opstået ved gennemførelsen af denne konvention, inden den ophørte med at være gældende for denne stat.

3. Opsigelsen har ikke på nogen måde indflydelse på en deltagende stats pligt til at opfylde enhver forpligtelse, der er indeholdt i denne konvention, og som ifølge folkeret- ten måtte påhvile den uafhængigt af denne konvention.

Artikel 318

Bilagenes status

Bilagene udgør en integrerende del af denne konvention, og en henvisning til denne konvention eller et af dens kapitler indbefatter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, en henvisning til de dertil hørende bilag.

Artikel 319

Depositaren

1. De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for denne konvention og ændringer hertil.

2. Foruden at fungere som depositar skal generalsekre- tæren:

a) rapportere til alle deltagende stater, Myndigheden og kompetente internationale organisationer om proble- mer af almen karakter, som er opstået i forbindelse med denne konvention

b) give Myndigheden meddelelse om ratifikationer, for- melle bekræftelser og tiltrædelser af denne konvention og ændringer heri såvel om opsigelser af denne kon- vention

c) give de deltagende stater meddelelse om aftaler ind- gået i henhold til artikel 311, stk. 4

d) udsende ændringer vedtaget i overensstemmelse med denne konvention til de deltagende stater med henblik på ratifikation eller tiltrædelse

e) indkalde til nødvendige møder for de deltagende stater i overensstemmelse med denne konvention.

3. a) Generalsekretæren skal ligeledes til de i artikel 156 omhandlede observatører udsende:

i) de i stk. 2, litra a), omhandlede rapporter

ii) de i stk. 2, litra b) og c), omhandlede medde- lelser

iii) til underretning, teksterne til de i stk. 2, litra d), omhandlede ændringer

b) Generalsekretæren skal ligeledes indbyde disse observatører til at deltage som observatører i de i stk. 2, litra e), omhandlede møder for de delta- gende stater.

Artikel 320

Autentiske tekster

Originalteksten til denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal i overensstemmelse med arti- kel 305, stk. 2, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Montego Bay, den tiende december nitten hundrede toogfirs.

BILAG

BILAG I

STÆRKT VANDRENDE ARTER

1. Albacore, hvid tun: Thunnus alalunga.

2. Tunfisk, almindelig tun: Thunnus thynnus.

3. Storøjet tun: Thunnus obesus.

4. Bugstribet bonit: Katsuwonus pelamis.

5. Gulfinnet tunfisk: Thunnus albacares.

6. Sortfinnet tun: Thunnus atlanticus.

7. Thunnin: Lille tun:

Euthynnus alleteratus. Euthynnus affinis.

8. Blåfinnet tun: Thunnus maccoyii.

9. Auxide: Auxis thazard; Auxis rochei.

10. Havbrasen: Familie Bramidae.

11. Marlin, spydfisk: Tetrapturus angustirostris; Tetrapturus belone; Tetrapturus

pfluegeri; Tetrapturus albidus; Tetrapturus audax; Tetrapturus georgei; Makaira mazara; Makaira indica; Makaira nigricans.

12. Sejlfisk: Istiophorus platypterus; Istiophorus albicans.

13. Sværdfisk: Xiphias gladius.

14. Makrelgedde: Scomberesox saurus; Cololabis saira; Cololabis adocetus; Scom- beresox saurus scombroides.

15. Guldmakrel: Coryphaena hippurus; Coryphaena equiselis.

16. Oceaniske hajer: Hexanchus griseus; Cetorhinus maximus; Familie (Alopiidae; Rhincodon typus;) Familie (Carcharhinidae;) Familie (Sphyrni- dae;) Familie Isuridae.

17. Hvaler: Familie Physeteridae; Familie Balaenopteridae; Familie Balaeni- dae; Familie Eschrichtiidae; Familie Monodontidae; Familie (Ziphiidae; Familie Delphinidae.)

BILAG II

KOMMISSIONEN FOR KONTINENTALSOKLENS GRÆNSER

Artikel 1

I henhold til bestemmelserne i artikel 76 i Kapitel VI i nærvæ- rende Konvention skal der nedsættes en kommission for konti- nentalsoklens grænser uden for 200 sømil i overensstemmelse med de følgende artikler.

Artikel 2

1. Kommissionen skal bestå af 21 medlemmer, som skal være eksperter inden for geologi, geofysik eller hydrografi, valgt af de deltagende stater i denne konvention blandt deres statsborgere under behørig hensyntagen til behovet for at sikre en ligelig geografisk repræsentation, og som skal gøre tjeneste i deres personlige egenskab.

2. Det første valg skal afholdes så hurtigt som muligt, men i alle tilfælde inden 18 måneder efter denne konventions ikrafttræ- delsesdato. Mindst tre måneder før hvert valg skal De Forenede Nationers generalsekretær fremsende et brev til de deltagende stater med opfordring til at foreslå indstillinger efter passende regionale konsultationer, og inden for en frist på tre måneder. Generalsekretæren skal udarbejde en liste i alfabetisk orden over alle personer, som således er indstillet, og skal forelægge den for alle deltagende stater.

3. Valg af medlemmer til Kommissionen skal finde sted på et møde af de deltagende stater, indkaldt af generalsekretæren, i De Forenede Nationers hovedkvarter. På dette møde, hvor to tredje- dele af de deltagende stater udgør et beslutningsdygtigt antal, skal de personer blandt kandidaterne vælges til Kommissionen, som opnår et flertal på to tredjedele af stemmerne af de deltagende staters repræsentanter, som er til stede, og som afgiver deres stemme. Der skal vælges mindst tre medlemmer fra hvert geografisk område.

4. Kommissionens medlemmer skal vælges for en femårig periode. De skal kunne genvælges.

5. Den deltagende stat, som har indstillet et medlem til Kom- missionen, skal afholde dette medlems udgifter under udførelsen af medlemmets hverv i Kommissionen. Vedkommende kyststat skal afholde de udgifter, som er påløbet i anledning af den i artikel 3, stk. 1, litra b), i dette bilag omhandlede rådgivning. Kommissionens sekretariat skal stilles til rådighed af De Fore- nede Nationers generalsekretær.

Artikel 3

1. Kommissionens funktioner er:

a) at gennemgå data og andet materiale, som er forelagt af kyststaterne vedrørende kontinentalsoklens ydre grænser i områder, hvor disse grænser strækker sig ud over 200 sømil, og fremsætte henstillinger i overensstemmelse med artikel 76 og den fortolkningserklæring, som blev vedtaget den 29. august 1980 på De Forenede Nationers Tredje Havretskonfe- rence

b) at yde videnskabelig og teknisk rådgivning, såfremt vedkom- mende kyststat anmoder derom, under udarbejdelsen af de i litra a) omtalte data.

2. Kommissionen kan i den udstrækning, det anses for nødven- digt og nyttigt, samarbejde med den under UNESCO nedsatte Internationale Oceanografiske Kommission, Den Internationale Hydrografiske Organisation og andre kompetente internationale organisationer med henblik på udveksling af videnskabelige og tekniske oplysninger, som kan være den til hjælp under udførel- sen af dens hverv.

Artikel 4

I tilfælde, hvor en kyststat har til hensigt i overensstemmelse med artikel 76 at fastsætte de ydre grænser for sin kontinental- sokkel ud over 200 sømil, skal den forelægge Kommissionen detaljerede oplysninger om sådanne grænser tillige med under- byggende videnskabelige og tekniske data så hurtigt som muligt og i alle tilfælde inden ti år efter denne konventions ikrafttræden i forhold til denne stat. Kyststaten skal samtidig meddele nav- nene på ethvert kommissionsmedlem, som har ydet den viden- skabelig eller teknisk rådgivning.

Artikel 5

Medmindre Kommissionen beslutter andet, skal den virke gen- nem underkommissioner sammensat af syv medlemmer, udpeget på en afbalanceret måde under hensyntagen til de særlige fakto- rer i hvert andragende fra en kyststat. Statsborgere i den kyststat, som har indgivet et andragende, og som er medlemmer af Kommissionen, og et kommissionsmedlem, som har ydet bistand til en kyststat med videnskabelig og teknisk rådgivning med hensyn til afgrænsningen, må ikke være medlem af den underkommission, som behandler dette andragende, men har ret til at deltage som medlem i Kommissionens forhandlinger vedrø- rende det pågældende andragende. Den kyststat, som har indgi- vet et andragende til Kommissionen, kan lade sine repræsentan- ter deltage i de relevante forhandlinger uden stemmeret.

Artikel 6

1. Underkommissionen skal fremsætte sine henstillinger til Kommissionen.

2. Henstillingerne fra underkommissionen skal godkendes af Kommissionen med to trediedels flertal af de af Kommissionens medlemmer, som er til stede og afgiver deres stemme.

3. Kommissionens henstillinger skal fremsættes skriftligt til den kyststat, som indgav andragendet, og til De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 7

Kyststaterne skal fastsætte kontinentalsoklens ydre grænser i overensstemmelse med artikel 76, stk. 8, og med de relevante nationale procedurer.

Artikel 8

Såfremt kyststaten ikke kan tilslutte sig Kommissionens henstil- linger, skal den inden for rimelig tid indgive et revideret eller nyt andragende til Kommissionen.

Artikel 9

Kommissionens handlinger berører ikke sager vedrørende afgrænsningen mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden.

DA

L 179/86 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

BILAG III

GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR FORUNDERSØGELSE, EFTERFORSKNING OG UDNYTTELSE

Artikel 1

Ejendomsretten til mineraler

Ejendomsretten til mineraler overføres ved udvinding i overens- stemmelse med denne konvention.

Artikel 2

Forundersøgelse

1. a) Myndigheden skal tilskynde til forundersøgelse i Områ- det.

b) Forundersøgelsen kan kun foretages, efter at Myndighe- den har modtaget et tilfredsstillende skriftligt tilsagn fra forundersøgeren om, at han vil overholde denne konven- tion og Myndighedens relevante regler, forskrifter og procedurer vedrørende samarbejde om de i artikel 143 og 144 omhandlede uddannelsesprogrammer og beskyttelsen af havmiljøet samt vil acceptere Myndighedens kontrol med overholdelsen heraf. Forundersøgeren skal samtidig underrette Myndigheden om, i hvilket omtrentligt område eller områder forundersøgelsen vil finde sted.

c) Forundersøgelse kan udføres samtidig af to eller flere forundersøgere i det samme område eller de samme områder.

2. Forundersøgelse giver ikke forundersøgeren nogen rettighe- der med hensyn til ressourcerne. En forundersøger kan dog være berettiget til at udvinde en rimelig mængde mineraler til brug for prøver.

Artikel 3

Efterforskning og udnyttelse

1. Produktionsselskabet, de deltagende stater og de andre enhe- der, som omhandles i artikel 153, stk. 2, litra b), kan ansøge om Myndighedens godkendelse af arbejdsplaner for aktiviteter i Området.

2. Produktionsselskabet kan indgive ansøgning med hensyn til enhver del af Området, men ansøgninger fra andre personer eller enheder med hensyn til reserverede områder skal opfylde de yderligere betingelser i artikel 9 i dette bilag.

3. Efterforskning og udnyttelse må kun udføres i områder, der er nærmere angivet i de i artikel 153, stk. 3, omhandlede arbejdsplaner, og som er godkendt af Myndigheden i overens- stemmelse med denne konvention og Myndighedens relevante regler, forskrifter og procedurer.

4. Enhver godkendt arbejdsplan skal:

a) være i overensstemmelse med denne konvention og Myndig- hedens regler, forskrifter og procedurer

b) sikre, at Myndigheden kan udøve kontrol med aktiviteter i Området i overensstemmelse med artikel 153, stk. 4

c) i overensstemmelse med Myndighedens regler, forskrifter og procedurer overdrager operatøren eksklusive rettigheder til efterforskning og udnyttelse af de nærmere angivne katego- rier af ressourcer i det område, som arbejdsplanen omfatter. Såfremt ansøgeren indgiver en arbejdsplan til godkendelse, som kun omfatter efterforskningsfasen eller udnyttelsesfasen, skal den godkendte arbejdsplan kun overdrage eksklusive rettigheder med hensyn til den pågældende fase.

5. Med undtagelse af arbejdsplaner, som er indgivet af Produk- tionsselskabet, skal enhver arbejdsplan efter Myndighedens god- kendelse heraf have form af en kontrakt indgået mellem Myndig- heden og ansøgeren eller ansøgerne.

Artikel 4

Ansøgeres kvalifikationer

1. Ansøgere, bortset fra Produktionsselskabet, er kvalificerede, hvis de opfylder betingelserne i artikel 153, stk. 2, litra b), med hensyn til nationalitet eller kontrol og sponsorstøtte og følger de procedurer og opfylder de kvalifikationsnormer, som er fastlagt i Myndighedens regler, forskrifter og procedurer.

2. Bortset fra bestemmelserne i stk. 6 skal kvalifikationsnor- merne vedrøre ansøgerens finansielle og tekniske kapacitet og hans præstationer i henhold til tidligere kontrakter med Myndig- heden.

3. Enhver ansøger skal som sponsor have den deltagende stat, hvori den pågældende er statsborger, medmindre ansøgeren har mere end e´n nationalitet, som det er tilfældet for et interessent- skab eller et konsortium af enheder fra flere stater, i hvilket tilfælde alle de pågældende deltagende stater skal være sponsor for ansøgningen, eller medmindre ansøgeren effektivt kontrolle- res af en anden deltagende stat eller dens statsborgere, i hvilket tilfælde begge de deltagende stater skal være sponsor for ansøg- ningen. Retningslinierne og procedurerne for gennemførelse af kravene til sponsorforholdet skal fremgå af Myndighedens regler, forskrifter og procedurer.

4. Sponsorstaten eller sponsorstaterne skal i henhold til artikel 139 være forpligtet til inden for deres retssystemer at sikre, at en kontrahent, som de er sponsor for, udfører aktiviteter i Området i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til konven- tionen og kontraktsvilkårerne. En sponsorstat er dog ikke ansvarlig for skade som følge af, at en kontrahent, som den er sponsor for, ikke overholder sine forpligtelser, såfremt denne deltagende stat har udstedt love og forskrifter og har truffet administrative foranstaltninger, som inden for rammerne af dens retssystem er rimeligt hensigtsmæssige til at sikre, at personer som er underlagt dens jurisdiktion, faktisk overholder deres forpligtelser.

5. Procedurerne til vurderingen af kvalifikationerne hos de deltagende stater, som er ansøgere, skal tage hensyn til disses karakter af stater.

6. Ifølge kvalifikationsnormerne skal kræves, at enhver ansøger, uden undtagelse, som en del af sin ansøgning skal forpligte sig til at:

a) overholde de forpligtelser, som han er undergivet i henhold til kapitel XI, Myndighedens regler, forskrifter og procedu- rer, afgørelser truffet af Myndighedens organer og betingel- serne i hans kontrakter med Myndigheden, og acceptere, at disse forpligtelser og betingelser kan håndhæves

b) acceptere Myndighedens kontrol med aktiviteter i Området i overensstemmelse med denne konvention

c) give Myndigheden en skriftlig forsikring om, at forpligtel- serne i henhold til kontrakten loyalt vil blive opfyldt

d) overholde bestemmelserne om overførsel af teknologi i artikel 5 i dette bilag.

Artikel 5

Overførsel af teknologi

1. Samtidig med forelæggelse af en arbejdsplan skal enhver ansøger give Myndigheden en generel beskrivelse af det udstyr og de metoder, som skal anvendes ved udførelsen af aktiviteter i Området, såvel som andre relevante oplysninger, der ikke er omfattet af industriel ejendomsret, om sådan teknologis karakte- ristika og oplysning om, hvor sådan teknologi forefindes.

2. Enhver operatør skal, når som helst en væsentlig teknologisk ændring eller fornyelse bliver indført, informere Myndigheden om ændringer i den beskrivelse og de oplysninger, der er stillet til dens rådighed i henhold til stk. 1.

3. Enhver kontrakt vedrørende udførelsen af aktiviteter i Områ- det skal indeholde følgende forpligtelser for kontrahenten:

a) når som helst Myndigheden anmoder derom at stille den teknologi, som han benytter under udførelsen af aktiviteter i Området i henhold til kontrakten, og som han er berettiget til at overføre, til rådighed for Produktionsselskabet på fair og rimelige forretningsvilkår og -betingelser. Dette skal ske ved licensaftaler eller andre hensigtsmæssige ordninger, hvor- om kontrahenten skal forhandle med Produktionsselskabet, og som skal fastlægges i en særlig aftale som et tillæg til kontrakten. Denne forpligtelse kan kun påberåbes, såfremt Produktionsselskabet finder, at det er ude af stand til at opnå den samme eller tilsvarende effektive og brugbare teknologi på det åbne marked på fair og rimelige forretningsvilkår og

-betingelser

b) at indhente en skriftlig forsikring fra ejeren af enhver tekno- logi, som anvendes under udførelsen af aktiviteter i Området i henhold til kontrakten, som ikke er almindeligt tilgængelig på det åbne marked, og som ikke er omfattet af litra a), om at ejeren, når Myndigheden anmoder derom, vil stille sådan teknologi til rådighed for Produktionsselskabet på licens eller i henhold til andre passende ordninger og på fair og rimelige forretningsvilkår og -betingelser i den samme udstrækning, som den er stillet til rådighed for kontrahenten. Såfremt en sådan forsikring ikke kan indhentes, må den pågældende teknologi ikke anvendes af kontrahenten under udførelsen af aktiviteter i Området

c) ved hjælp af en bindende kontrakt efter anmodning fra Produktionsselskabet, og såfremt det er muligt uden væsent- lig omkostning for kontrahenten, fra ejeren at erhverve retten til overførsel til Produktionsselskabet af enhver teknologi, som kontrahenten anvender under udførelsen af aktiviteter i Området i henhold til kontrakten, og som kontrahenten i øvrigt ikke er berettiget til at overføre, og som ikke er almindeligt tilgængelig på det åbne marked. I tilfælde, hvor der er en væsentlig selskabsretlig forbindelse mellem kontra- henten og ejeren af teknologien, skal nærheden af denne forbindelse og graden af kontrol eller indflydelse være rele- vant for afgørelsen af, om alle egnede foranstaltninger til at erhverve en sådan ret er blevet truffet. I tilfælde, hvor kontrahenten udøver effektiv kontrol over ejeren, skal mang- lende erhvervelse af de juridiske rettigheder fra ejeren betrag- tes som relevante for kontrahentens kvalifikationer i hen- seende til enhver efterfølgende ansøgning om godkendelse af en arbejdsplan

d) på Produktionsselskabets anmodning at lette dets erhvervelse af enhver teknologi, som er omfattet af litra b), på licens eller i henhold til andre hensigtsmæssige ordninger og på fair og rimelige forretningsvilkår og -betingelser, såfremt Produk- tionsselskabet beslutter at forhandle direkte med ejeren af teknologien

e) at træffe de samme foranstaltninger som foreskrevet i litra a), b), c) og d) til fordel for et udviklingsland eller en gruppe af udviklingslande, som har ansøgt om en kontrakt i henhold til artikel 9 i dette bilag, forudsat at disse foranstaltninger begrænses til udnyttelsen af den af kontrahenten foreslåede del af det område, som er blevet reserveret i henhold til artikel 8 i dette bilag, og forudsat at aktiviteter i henhold til den kontrakt, som udviklingslandet eller en gruppe af udvik- lingslande har ansøgt om, ikke vil indebære overførsel af teknologi til en tredjestat eller en tredjestats statsborgere. Forpligtelsen ifølge denne bestemmelse gælder kun for en kontrahent, som ikke er blevet anmodet om at overføre teknologi til Produktionsselskabet, eller som ikke har over- ført teknologi til dette.

4. Tvister vedrørende forpligtelser i henhold til stk. 3 skal i lighed med andre bestemmelser i kontrakterne være undergivet obligatorisk bilæggelse i overensstemmelse med kapitel XI, og misligholdelse af disse forpligtelser kan medføre suspension eller ophævelse af en kontrakt eller bødestraf i henhold til artikel 18 i dette bilag. Tvister om, hvorvidt tilbud fremsat af kontrahenten er inden for grænserne af fair og rimelige forretningsvilkår og

-betingelser, kan af enhver af parterne henvises til bindende handelsvoldgift i overensstemmelse med UNCITRAL’s voldgifts- regler eller andre voldgiftsregler, som måtte være foreskrevet i Myndighedens regler, forskrifter og procedurer. Såfremt kendel- sen går ud på, at kontrahentens tilbud ikke falder inden for grænserne af fair og rimelige forretningsvilkår- og betingelser, skal der gives kontrahenten 45 dage til at revidere sit tilbud, således at det falder inden for de nævnte grænser, inden Myndig- heden træffer beslutning i henhold til artikel 18 i dette bilag.

5. Såfremt Produktionsselskabet er ude af stand til at erhverve hensigtsmæssig teknologi på fair og rimelige forretningsvilkår og

-betingelser med henblik på i rette tid at begynde udvindingen og forarbejdningen af mineraler fra Området, kan enten Rådet eller Forsamlingen indkalde en gruppe af deltagende stater sammensat

af sådanne, der deltager i aktiviteter i Området, sådanne som er sponsorer for enheder, der deltager i aktiviteter i Området, og andre deltagende stater, som har adgang til en sådan teknologi. Denne gruppe skal efter konsultationer træffe effektive foran- staltninger med henblik på at sikre, at en sådan teknologi stilles til rådighed for Produktionsselskabet på fair og rimelige forret- ningsvilkår og -betingelser. Enhver sådan deltagende stat skal inden for sit eget retssystem træffe alle egnede foranstaltninger i dette øjemed.

6. I tilfælde af joint ventures, som er indgået med Produktions- selskabet, skal overførsel af teknologi ske i overensstemmelse med vilkårene i joint ventureaftalen.

7. Forpligtelserne i henhold til stk. 3 skal være indeholdt i enhver kontrakt om udførelse af aktiviteter i Området indtil ti år efter, at Produktionsselskabet har påbegyndt kommerciel pro- duktion, og kan påberåbes i løbet af denne periode.

8. I denne artikel betyder »teknologi« det specialiserede udstyr og tekniske knowhow, herunder håndbøger, konstruktionspla- ner, driftsvejledninger, uddannelse og teknisk rådgivning og bistand, som er nødvendigt for opbygningen, vedligeholdelsen og driften af et funktionsdygtigt system og den juridiske ret til at anvende disse elementer i dette øjemed på et ikke-eksklusivt grundlag.

Artikel 6

Godkendelse af arbejdsplaner

1. Seks måneder efter denne konventions ikrafttræden, og derefter hver fjerde måned, skal Myndigheden tage forslag til arbejdsplaner op til behandling.

2. Myndigheden skal, ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse af en arbejdsplan i form af en kontrakt, først sikre sig:

a) at ansøgeren har overholdt de procedurer, der er fastsat for ansøgninger i overensstemmelse med artikel 4 i dette bilag, og over for Myndigheden har påtaget sig de forpligtelser og givet de tilsagn, som kræves i henhold hertil. I tilfælde af manglende efterlevelse af disse procedurer eller såfremt nogle af disse forpligtelser eller tilsagn ikke foreligger, skal der gives ansøgeren 45 dage til afhjælpning af sådanne mangler

b) at ansøgeren besidder de fornødne kvalifikationer i henhold til artikel 4 i dette bilag.

3. Alle forslag til arbejdsplaner skal behandles i den rækkefølge, hvori de modtages. Forslagene til arbejdsplanerne skal være i overensstemmelse med og undergivet de relevante bestemmelser i denne konvention og Myndighedens regler, forskrifter og proce- durer, herunder sådanne, som vedrører driften, de finansielle bidrag og forpligtelserne vedrørende overførsel af teknologi. Såfremt forslagene til arbejdsplanerne følger disse krav, skal Myndigheden godkende dem, forudsat at de er i overensstem- melse med de ensartede og ikke-diskriminerende betingelser, som er fastsat i Myndighedens regler, forskrifter og procedurer, medmindre:

a) en del af eller hele det i forslaget til arbejdsplan omhandlede område er indeholdt i en allerede godkendt arbejdsplan eller

et tidligere forelagt forslag til arbejdsplan, hvorom Myndig- heden endnu ikke har truffet endelig afgørelse eller

b) Myndigheden i henhold til artikel 162, stk. 2, litra x) har udelukket en del af eller hele det i forslag til arbejdsplan omhandlede område fra udnyttelse, eller

c) forslaget til arbejdsplan er forelagt af eller som sponsor har en deltagende stat, som allerede har fået godkendt:

i) arbejdsplaner for efterforskning og udnyttelse af polyme- talliske noduler i ikke-reserverede områder, som sammen med nogen del af det af ansøgningen om en arbejdsplan omfattede område i størrelse vil overskride 30 % af et cirkulært område på 400 000 kvadratkilometer, med cen- trum i nogen del af det område, som omfattes af forslaget til arbejdsplan

ii) arbejdsplaner for efterforskningen og udnyttelsen af poly- metalliske noduler i ikke-reserverede områder, som i samlet størrelse udgør 2 % af det totale havbundsom- råde, som ikke er reserveret eller udelukket fra udnyttelse i henhold til artikel 162, stk. 2, litra x).

4. Med henblik på anvendelsen af reglen i stk. 3, litra c), skal en af et interessentskab eller konsortium forelagt arbejdsplan medregnes på et pro-rata grundlag blandt vedkommende delta- gende sponsorstater, jf. artikel 4, stk. 3, i dette bilag. Myndighe- den kan godkende arbejdsplaner, som omfattes af stk. 3, litra c), såfremt den fastslår, at sådan godkendelse ikke ville tillade en deltagende stat eller enheder, som den er sponsor for, at mono- polisere aktiviteter i Området eller udelukke andre deltagende stater fra aktiviteter i Området.

5. Uanset stk. 3, litra a), kan Myndigheden efter afslutningen af overgangsperioden som defineret i artikel 151, stk. 3, ved regler, forskrifter og procedurer vedtage andre procedurer og retnings- linjer, som er i overensstemmelse med denne konvention, med henblik på at afgøre, hvilke ansøgere, der skal have arbejdspla- ner godkendt i tilfælde af, at der skal foretages udvælgelse blandt ansøgere til et foreslået område. Disse procedurer og retningslinjer skal sikre, at godkendelsen af arbejdsplaner sker på et ligeligt og ikke-diskriminerende grundlag.

Artikel 7

Udvælgelse blandt ansøgere til produktionstilladelser

1. Seks måneder efter denne konventions ikrafttræden og deref- ter hver fjerde måned skal Myndigheden behandle ansøgninger om produktionstilladelser, som er blevet indsendt i løbet af den umiddelbart foregående periode. Såfremt alle sådanne ansøgnin- ger kan godkendes uden at overskride produktionsgrænsen eller stride imod Myndighedens forpligtelser i henhold til en råvareaf- tale eller -ordning, hvori den er blevet part, jf. artikel 151, skal Myndigheden udstede de tilladelser, som der er ansøgt om.

2. I tilfælde, hvor en udvælgelse skal foretages blandt ansøgere til produktionstilladelser som følge af den i artikel 151, stk, 2 til 7, foreskrevne produktionsbegrænsning eller som følge af Myn- dighedens forpligtelser i henhold til en råvareaftale eller

-ordning, hvori den er blevet part, som bestemt i artikel 151, stk. 1, skal Myndigheden foretage udvælgelsen efter objektive og

ikke-forskelsbehandlede retningslinjer, som er fastsat i dens regler, forskrifter og procedurer.

3. Ved anvendelsen af stk. 2 skal Myndigheden give fortrinsret til de ansøgere, som:

a) giver de bedste garantier for en effektiv gennemførelse, under hensyntagen til deres finansielle og tekniske kvalifikationer samt deres eventuelle gennemførelse i henhold til tidligere godkendte arbejdsplaner

b) sikrer Myndigheden udsigt til hurtigere at opnå økonomisk udbytte, under hensyntagen til hvornår kommerciel produk- tion efter planen skal påbegyndes

c) allerede har investeret de fleste midler og udfoldet den største indsats med henblik på forundersøgelse eller efterforskning.

4. Ansøgere, som ikke bliver udvalgt i en bestemt periode, skal have fortrinsret i efterfølgende perioder, indtil de modtager en produktionstilladelse.

5. Udvælgelsen skal foretages under hensyntagen til behovet for at forøge alle deltagende staters muligheder for at deltage i aktiviteter i Området og nødvendigheden af at forebygge mono- polisering af sådanne aktiviteter uden hensyn til deres sociale eller økonomiske systemer eller geografiske beliggenhed, således at forskelsbehandling af nogen stat eller noget system undgås.

6. Ansøgninger om produktionstilladelse til reserverede områ- der skal have fortrinsret i alle tilfælde, hvor der er færre reserverede end ikke-reserverede områder under udnyttelse.

7. De i denne artikel omhandlede beslutninger skal træffes så hurtigt som muligt efter afslutningen af hver periode.

Artikel 8

Reservation af områder

Alle ansøgninger bortset fra sådanne, som er indgivet af Produk- tionsselskabet eller af andre enheder med hensyn til reserverede områder, skal omfatte et område, som ikke nødvendigvis behø- ver at være et enkelt sammenhængende område, der er tilstræk- keligt stort, og har tilstrækkelig anslået kommerciel værdi til drift af to miner. Ansøgeren skal angive de koordinater, som deler området op i to dele af lige stor anslået kommerciel værdi, og forelægge alle de data, som han har fremskaffet med hensyn til begge dele af området. Med forbehold af Myndighedens beføjelser i henhold til artikel 17 i dette bilag skal de data, som forelægges med hensyn til polymetalliske noduler, vedrøre kort- lægning, indsamling af prøver, koncentrationen af noduler og deres metalindhold. Inden for 45 dage efter modtagelsen af sådanne data skal Myndigheden udpege den del, som udeluk- kende skal reserveres til Myndighedens aktiviteter gennem Pro- duktionsselskabet eller i associering med udviklingslande. Denne udpegning kan udsættes i yderligere 45 dage, såfremt Myndighe- den anmoder en uafhængig ekspert om at vurdere, om alle data, som kræves i henhold til denne artikel, er blevet forelagt. Det angivne område bliver et reserveret område, så snart arbejdspla- nen for det ikke-reserverede område er godkendt og kontrakten underskrevet.

Artikel 9

Aktiviteter i reserverede områder

1. Produktionsselskabet skal have lejlighed til at afgøre, om det har i sinde at udføre aktiviteter i hvert reserveret område. Denne beslutning kan træffes til enhver tid, medmindre Myndigheden modtager en underretning i henhold til stk. 4, i hvilket tilfælde Produktionsselskabet skal træffe sin beslutning inden for rimelig tid. Produktionsselskabet kan beslutte at udnytte sådanne områ- der i joint ventures med den interesserede stat eller enhed.

2. Produktionsselskabet kan indgå kontrakter med henblik på udførelsen af en del af sine aktiviteter i overensstemmelse med bilag IV, artikel 12. Det kan ligeledes indgå joint ventures med henblik på udførelsen af sådanne aktiviteter med enhver enhed, som er berettiget til at udføre aktiviteter i Området i henhold til artikel 153, stk. 2, litra b). Ved vurderingen af sådanne joint ventures skal Produktionsselskabet tilbyde deltagende stater, som er udviklingslande, og deres statsborgere muligheden for effektiv deltagelse.

3. Myndigheden kan i sine regler, forskrifter og procedurer foreskrive materielle og formelle krav og betingelser med hensyn til sådanne kontrakter og joint ventures.

4. Enhver deltagende stat, som er et udviklingsland, eller enhver fysisk eller juridisk person, som den er sponsor for, og som effektivt bliver kontrolleret af denne stat eller af et andet udviklingsland, der er en kvalificeret ansøger, eller enhver gruppe af de førnævnte, kan over for Myndigheden tilkendegive ønsket om at forelægge en arbejdsplan vedrørende et reserveret område i henhold til artikel 6 i dette bilag. Arbejdsplanen skal behandles, såfremt Produktionsselskabet i henhold til stk. 1 beslutter, at det ikke vil udføre aktiviteter i dette område.

Artikel 10

Fortrinsret blandt ansøgere

En operatør, som har fået godkendt en arbejdsplan udelukkende for efterforskning som foreskrevet i artikel 3, stk. 4, litra c), i dette bilag, skal have fortrinsret blandt ansøgere til en arbejds- plan for udnyttelse med hensyn til det samme område og de samme ressourcer. En sådan fortrinsret kan dog trækkes tilbage i tilfælde, hvor operatørens indsats ikke har været tilfredsstil- lende.

Artikel 11

Fællesarrangementer

1. Kontrakter kan indeholde bestemmelser om fællesarrange- menter mellem kontrahenten og Myndigheden gennem Produk- tionsselskabet i form af joint ventures eller produktionsdeling såvel som enhver anden form for fællesarrangement, som skal nyde den samme beskyttelse mod revision, suspension eller ophævelse, som kontrakter indgået med Myndigheden.

2. Kontrahenter, som indgår sådanne fællesarrangementer med Produktionsselskabet, kan modtage finansielle incitamenter, jf. artikel 13 i dette bilag.

3. Produktionsselskabets joint venture partnere skal hæfte for de betalinger, som kræves i henhold til artikel 13 i dette bilag, i forhold til deres joint venture andel, med forbehold af finansielle incitamenter i henhold til nævnte artikel.

Artikel 12

Aktiviteter udført af Produktionsselskabet

1. Aktiviteter i Området udført af Produktionsselskabet i hen- hold til artikel 153, stk. 2, litra a), er undergivet bestemmelserne i kapitel XI, Myndighedens regler, forskrifter og procedurer samt dens relevante afgørelser.

2. Enhver arbejdsplan forelagt af Produktionsselskabet skal ledsages af dokumentation for dets finansielle og teknologiske formåen.

Artikel 13

Finansielle kontraktvilkår

1. Ved vedtagelsen af regler, forskrifter og procedurer vedrø- rende de finansielle vilkår i en kontrakt mellem Myndigheden og de i artikel 153, stk. 2, litra b), nævnte enheder og personer, samt ved forhandlingerne om disse finansielle vilkår i overens- stemmelse med kapitel XI og disse regler, forskrifter og procedu- rer, skal Myndigheden have følgende mål for øje:

a) at sikre Myndigheden optimale indtægter af udbyttet fra kommerciel produktion

b) at tiltrække investeringer og teknologi til efterforskningen og udnyttelsen i Området

c) at sikre en ligelig finansiel behandling og ensartede finansielle forpligtelser for kontrahenterne

d) at tilvejebringe incitamenter på et ligeligt og ikke-diskrimine- rende grundlag for kontrahenter til at indgå fællesarrange- menter med Produktionsselskabet og udviklingslande eller deres statsborgere, at stimulere overførslen af teknologi der- til, samt at uddanne Myndighedens og udviklingslandenes personel

e) at sætte Produktionsselskabet i stand til effektivt at tage del i havbundsminedrift samtidig med de i artikel 153, stk. 2, litra b), omhandlede enheder og personer, og

f) at sikre, at de finansielle incitamenter, som ydes til kontra- henter i henhold til stk. 14 eller ifølge kontraktvilkår, som er revideret i overensstemmelse med artikel 19 i dette bilag, eller i henhold til bestemmelserne i artikel 11 i dette bilag vedrørende joint ventures, ikke skal medføre sådanne subsi- dier til kontrahenterne, at disse opnår en kunstig konkurren- cefordel i forhold til landbaserede mineejere.

2. Der opkræves en afgift til dækning af administrationsom- kostninger ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse af en arbejdsplan i form af kontrakt, og denne afgift fastsættes til 500 000 USD pr. ansøgning. Rådet skal fra tid til anden revidere afgiftens størrelse for at sikre, at den dækker de afholdte administrationsomkostninger. Såfremt den af Myndigheden påførte omkostning ved behandlingen af en ansøgning er mindre

end det fastsatte beløb, skal Myndigheden refundere ansøgeren forskellen.

3. En kontrahent skal betale en fast årlig afgift på 1 mio. USD fra kontraktens ikrafttrædelsesdag. Såfremt den godkendte dato for igangsættelse af kommerciel produktion bliver udskudt på grund af forsinket tildeling af produktionstilladelse i overens- stemmelse med artikel 151, skal kontrahenten i udsættelsesperio- den fritages for den faste årlige afgift. Fra datoen for igangsæt- telsen af kommerciel produktion skal kontrahenten enten betale produktionslicensen eller den faste årlige afgift, alt efter hvilken der er størst.

4. Inden for et år fra datoen for igangsættelsen af kommerciel produktion skal en kontrahent, i overensstemmelse med stk. 3, vælge, om han vil yde sit finansielle bidrag til Myndigheden enten ved:

a) betaling alene af en produktionslicens eller

b) betaling af en kombination af en produktionslicens og en andel af nettoudbyttet.

5. Såfremt en kontrahent vælger at yde sit finansielle bidrag til Myndigheden ved alene at betale en produktionslicens, skal denne fastsættes til en procentdel af markedsværdien af de forarbejdede metaller, der hidrører fra de polymetalliske noduler, som er udvundet i kontraktsområdet. Disse procentdele fastsæt- tes til følgende:

i) år 1-10 af kommerciel produktion: 5 %

ii) år 11 til afslutningen af kommerciel produktion: 12 %

b) Den nævnte markedsværdi beregnes som produktet af mæng- den af de forarbejdede metaller, der hidrører fra de polyme- talliske noduler, som er udvundet i kontraktsområdet, og gennemsnitsprisen for disse metaller i løbet af det relevante regnskabsår, som defineret i stk. 7 og 8.

6. Såfremt en kontrahent vælger at yde sit finansielle bidrag til Myndigheden ved betaling af en kombination af en produktions- licens og en andel af nettoudbyttet, skal sådanne betalinger fastsættes som følger:

a) Produktionslicensen beregnes som en procentdel af den i henhold til litra b) fastlagte markedsværdi af de forarbejdede metaller, der hidrører fra de polymetalliske noduler, som er udvundet i kontraktområdet. Denne procentdel fastsættes som følger:

i) første periode af kommerciel produktion: 2 %

ii) anden periode af kommerciel produktion: 4 %

Såfremt det i litra m) definerede udbytte af investeringen i et givet regnskabsår i den i litra d) definerede anden periode af kommerciel produktion er på under 15 % som følge af betalingen af produktionslicensen på 4 %, skal produktions- licensen fastsættes til 2 % i stedet for 4 % i det pågældende regnskabsår

b) Den nævnte markedsværdi beregnes som produktet af mæng- den af forarbejdede metaller, der hidrører fra de polymetalli- ske noduler, som er udvundet i kontraktområdet, og den i stk. 7 og 8 definerede gennemsnitspris for disse metaller i løbet af det relevante regnskabsår

c) i) Myndighedens andel af nettoudbyttet skal tages af den del af kontrahentens nettoudbytte, som kan tilskrives minedrift af ressourcerne i kontraktsområdet, i det føl- gende benævnt tilskriveligt nettoudbytte.

ii) Myndighedens andel af det tilskrivelige nettoudbytte skal fastsættes i overensstemmelse med følgende progressive tabel:

Del af det tilskrivelige nettoudbytte	Myndighedens andel
	Første periode af kommerciel produktion	Anden periode af kommerciel produktion
Den del, som udgør et	35 %	40 %
udbytte af investering,
som er større end 0 %,
men mindre end 10 %
Den del, som udgør et	42,5 %	50 %
udbytte af investering,
som er 10 % eller
mere, men mindre end
20 %
Den del, som udgør et	50 %	70 %
udbytte af investering,
som er 20 % eller mere

d) i) Den første periode af kommerciel produktion, som omhandlet i litra a) og c) skal indledes i det første regnskabsår for kommerciel produktion og slutte i det regnskabsår, i hvilket kontrahentens udviklingsomkost- ninger med renter af den udækkede del heraf er fuldstæn- digt dækket af hans kasseoverskud, som anført neden- for.

I det første regnskabsår, i løbet af hvilket der påløber udviklingsomkostninger, skal udækkede udviklingsom- kostninger være lig med udviklingsomkostningerne minus kasseoverskud i det pågældende år. I hvert følgende regnskabsår skal udækkede udviklingsomkostninger være lig med de udækkede udviklingsomkostninger ved udgan- gen af det forudgående regnskabsår plus renter heraf med 10 % pro anno plus udviklingsomkostninger, som er påløbet i det løbende regnskabsår og minus kontrahen- tens kasseoverskud i det løbende regnskabsår. Det regn- skabsår, i hvilket udækkede udviklingsomkostninger for første gang bliver lig med nul, skal være det regnskabsår, i hvilket kontrahentens udviklingsomkostninger med ren- ter af den udækkede del heraf bliver fuldstændigt dækket af hans kasseoverskud. Kontrahentens kasseoverskud skal i ethvert regnskabsår være hans bruttoudbytte minus hans driftsomkostninger og minus hans betalinger til Myndigheden i henhold til litra c).

ii) Den anden periode af kommerciel produktion skal indle- des i det regnskabsår, som følger efter afslutningen af den første periode af kommerciel produktion, og skal fort- sætte indtil kontraktens udløb.

e) Udtrykket »tilskriveligt nettoudbytte« betyder produktet af kontrahentens nettoudbytte og forholdet mellem udviklings-

omkostningerne i minedriftssektoren og kontrahentens udviklingsomkostninger. I tilfælde, hvor kontrahentens akti- viteter omfatter minedrift, transport af polymetalliske nodu- ler og produktion hovedsageligt af tre forarbejdede metaller, nemlig kobolt, kobber og nikkel, skal størrelsen af det tilskrivelige nettoudbytte ikke være mindre end 25 % af kontrahentens nettoudbytte. I alle andre tilfælde, herunder sådanne, hvor kontrahentens aktiviteter omfatter minedrift, transport af polymetalliske noduler og produktion hovedsa- geligt af fire forarbejdede metaller, nemlig kobolt, kobber, mangan og nikkel, kan Myndigheden med forbehold af litra

n) i sine regler, forskrifter og procedurer foreskrive passende minimumsgrænser, som skal have det samme forhold i hvert enkelt tilfælde som 25 % minimumsgrænsen har i tilfældet med de tre metaller.

f) Udtrykket »kontrahentens nettoudbytte« betyder kontrahen- tens bruttoudbytte minus hans driftsomkostninger og minus dækning af hans udviklingsomkostninger som anført i litra j).

g) i) I tilfælde, hvor kontrahentens aktiviteter omfatter mine- drift, transport af polymetalliske noduler og produktion af forarbejdede metaller, betyder udtrykket »kontrahen- tens bruttoudbytte« bruttoindtægterne fra salget af forar- bejdede metaller og alle andre pengebeløb, som med rimelighed skønnes at kunne tilskrives aktiviteter i hen- hold til kontrakten i overensstemmelse med Myndighe- dens finansielle regler, forskrifter og procedurer.

ii) I alle andre tilfælde end sådanne, som er nærmere angivet i litra g), nr. i) og litra n), nr. iii), betyder udtrykket

»kontrahentens bruttoudbytte« bruttoindtægterne fra sal- get af halvforarbejdede metaller fra polymetalliske nodu- ler udvundet i kontraktområdet og alle andre pengebeløb, som med rimelighed skønnes at kunne tilskrives aktivite- ter i henhold til kontrakten i overensstemmelse med Myndighedens finansielle regler, forskrifter og procedu- rer.

h) Udtrykket »kontrahentens udviklingsomkostninger« betyder:

i) alle udgifter, som er påløbet før igangsættelsen af kom- merciel produktion, og som står i direkte forbindelse med udviklingen af kontraktområdets produktionskapacitet, samt virksomhed, som står i forbindelse hermed med henblik på aktiviteter i henhold til kontrakten i alle andre tilfælde end det, som er nærmere angivet i litra n), i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regn- skabsprincipper, herunder bl. a. udgifter til maskineri, udstyr, skibe, forarbejdningsanlæg, konstruktionsarbej- der, bygninger, land, veje, forundersøgelse og efter- forskning af kontraktområdet, forskning og udvikling, renter, eventuelle lejemål, licenser og afgifter og

ii) udgifter svarende til de under nr. i) ovenfor nævnte, som er påløbet efter igangsættelsen af kommerciel produktion, og som er nødvendige for udførelsen af arbejdsplanen med undtagelse af sådanne, som kan henføres til drifts- omkostninger.

i) Udbyttet fra afhændelsen af aktiver og markedsværdien af sådanne aktiver, som ikke længere kræves med henblik på aktiviteter i henhold til kontrakten, og som ikke bliver solgt, skal fratrækkes kontrahentens udviklingsomkostninger i løbet af det relevante regnskabsår. I tilfælde, hvor disse fradrag overskrider kontrahentens udviklingsomkostninger, skal overskuddet lægges til kontrahentens bruttoudbytte.

j) Kontrahentens udviklingsomkostninger, som er påløbet før igangsættelsen af kommerciel produktion, som omhandlet i

litra h), nr. i), og litra n), nr. iv), skal nedskrives ved ti lige store annuiteter fra datoen for igangsættelse af kommerciel produktion. Kontrahentens udviklingsomkostninger, som er påløbet efter igangsættelsen af kommerciel produktion, som omhandlet i litra h), nr. ii), og litra n), nr. iv), skal nedskrives ved ti eller færre lige store annuiteter med henblik på at sikre, at de er fuldstændig nedskrevet ved kontraktens udløb.

k) Udtrykket »kontrahentens driftsomkostninger« betyder alle de efter igangsættelsen af kommerciel produktion påløbne udgifter til udnyttelse af kontraktområdets produktionskapa- citet samt til den virksomhed, der står i forbindelse hermed til aktiviteter i henhold til kontrakten, i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, herunder bl. a. den faste årlige afgift eller produktionslicensen, alt efter hvilken der er den største, udgifter til honorarer og lønnin- ger, medarbejdergoder, materialer, tjenesteydelser, transport, forarbejdnings- og marketingsomkostninger, renteudgifter, offentlige ydelser, beskyttelse af havmiljøet, faste udgifter og administrationsomkostninger, som står i direkte forbindelse med aktiviteter i henhold til kontrakten, samt alle netto- driftstab, som er overført eller ført tilbage som nærmere angivet heri. Nettodriftstab kan overføres i to på hinanden følgende år med undtagelse af de to sidste år af kontrakten, hvor de kan føres tilbage til de to foregående år.

l) I tilfælde, hvor kontrahentens aktiviteter omfatter mindedrift, transport af polymetalliske noduler og produktion af forar- bejdede eller halvforarbejdede metaller, betyder udtrykket

»udviklingsomkostninger i minedriftssektoren« den del af kontrahentens udviklingsomkostninger, som står i direkte forbindelse med minedrift af ressourcerne i kontraktområdet, i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regn- skabsprincipper og Myndighedens finansielle regler, forskrif- ter og procedurer, herunder bl. a. ansøgningsafgift, den faste årlige afgift og, efter behov, omkostninger ved forundersø- gelse og efterforskning af kontraktområdet og en del af forsknings- og udviklingsomkostningerne.

m) Udtrykket »udbytte af investering« betyder i et hvilket som helst regnskabsår forholdet mellem det tilskrivelige nettoud- bytte i det år og udviklingsomkostningerne i minedriftssekto- ren. Med henblik på beregning af dette forhold skal udvik- lingsomkostningerne i minedriftssektoren omfatte udgifter til nyt eller genanskaffet udstyr i minedriftssektoren minus den oprindelige udgift til det udskiftede udstyr.

n) I tilfælde, hvor kontrahenten udelukkende udøver minedrift:

i) betyder udtrykket »tilskriveligt nettoudbytte« kontra- hentens samlede nettoudbytte

ii) defineres udtrykket »kontrahentens nettoudbytte« som i litra f)

iii) betyder udtrykket »kontrahentens bruttoudbytte« brut- toindtægterne fra salget af de polymetalliske noduler og alle andre pengebeløb, som med rimelighed skønnes at kunne tilskrives aktiviteter i henhold til kontrakten i overensstemmelse med Myndighedens finansielle regler, forskrifter og procedurer

iv) betyder udtrykket »kontrahentens udviklingsomkostnin- ger« alle udgifter påløbet før igangsættelsen af kommer- ciel produktion som omtalt i litra h), nr. i), og alle udgifter påløbet efter igangsættelsen af kommerciel pro- duktion som omtalt i litra h), nr. ii), som står i direkte

forbindelse med minedrift af ressourcerne i kontraktom- rådet, i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper

v) betyder udtrykket »kontrahentens driftsomkostninger« kontrahentens driftsomkostninger som i litra k), som står i direkte forbindelse med minedrift af ressourcerne i kontraktområdet i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper

vi) betyder udtrykket »udbytte af investering« i ethvert regnskabsår forholdet mellem kontrahentens nettoud- bytte i det pågældende år og kontrahentens udviklings- omkostninger. Med henblik på beregning af dette for- hold skal kontrahentens udviklingsomkostninger om- fatte udgifter til nyt eller genanskaffet udstyr minus den oprindelige udgift til det udskiftede udstyr.

o) De i litra h), k), l) og n) nævnte omkostninger vedrørende renter betalt af kontrahenten skal tillades i den udstrækning, Myndigheden i alle tilfælde, i henhold til artikel 4, stk. 1, i dette bilag, godkender forholdet mellem gæld og kapital samt rentesatserne som værende rimelige under hensyntagen til gældende handelspraksis.

p) De i dette stk. nævnte omkostninger må ikke fortolkes således, at de omfatter betalinger af selskabsskatter eller lignende skatter og afgifter, som pålægges af stater med hensyn til kontrahentens aktiviteter.

7. a) Udtrykket »forarbejdede metaller«, som omhandlet i stk. 5 og 6, betyder metaller i den mest almindelige form, i hvilken de sædvanligvis handles på internationale ter- minsmarkeder. I dette øjemed skal Myndigheden i sine finansielle regler, forskrifter og procedurer nærmere angive det relevante internationale terminsmarked. For metaller, som ikke bliver handlet på sådanne markeder, betyder udtrykket »forarbejdede metaller« metaller i den mest almindelige form, i hvilken de sædvanligvis handles ved transaktioner, som er normale på et frit marked eller mellem uafhængige virksomheder.

b) I tilfælde, hvor Myndigheden ikke på anden måde kan bestemme mængden af forarbejdede metaller produceret fra polymetalliske noduler, som er udvundet i kontrakt- området, som omhandlet i stk. 5, litra b), og stk. 6, litra b), skal mængden bestemmes på grundlag af metalindhol- det i nodulerne, forarbejdningseffektiviteten og andre relevante faktorer i henhold til Myndighedens regler, forskrifter og procedurer samt i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.

8. Såfremt et internationalt terminsmarked fastsætter en repræ- sentativ prismekanisme for forarbejdede metaller, polymetalliske noduler og halvforarbejdede metaller fra nodulerne, skal gen- nemsnitsprisen på et sådant marked anvendes. I alle andre tilfælde skal Myndigheden, efter konsultation med kontrahenten, fastsætte en rimelig pris for de nævnte produkter i overensstem- melse med stk. 9.

9. a) Alle omkostninger, udgifter, udbytter og indtægter og alle pris- og værdifastsættelser omtalt i denne artikel skal være resultatet af transaktioner, som er normale på et frit og åbent marked eller mellem uafhængige virksomheder. I mangel heraf skal de bestemmes af Myndigheden efter konsultation med kontrahenten, som om de var resultatet af transaktioner, som er normale på et frit og åbent marked eller mellem uafhængige virksomheder under

23.6.98

De Europæiske Fællesskabers Tidende

L 179/93

DA

hensyntagen til relevante dispositioner på andre marke- der.

b) Med henblik på at sikre overholdelse og håndhævelse af bestemmelserne i dette stk. skal Myndigheden lade sig vejlede af principperne for og fortolkningen af de nævnte transaktioner vedtaget af De Forenede Nationers Kom- mission for Transnationale Selskaber, gruppen af eksper- ter for beskatningsaftaler mellem udviklede lande og udviklingslande og andre internationale organisationer. Den skal ligeledes i sine regler, forskrifter og procedurer fastsætte ensartede og internationalt accepterede regn- skabsregler og -procedurer samt en metode, hvorefter kontrahenten vælger uafhængige autoriserede revisorer, som kan accepteres af Myndigheden med henblik på revision under iagttagelse af de nævnte regler, forskrifter og procedurer.

10. Kontrahenten skal, i overensstemmelse med Myndighedens finansielle regler, forskrifter og procedurer, stille sådanne finan- sielle data, som er nødvendige for at afgøre, om denne artikel efterleves, til rådighed for revisorerne.

11. Alle omkostninger, udgifter, udbytter og indtægter samt alle priser og værdier, som omhandles i denne artikel, skal fastsættes i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprin- cipper og Myndighedens finansielle regler, forskrifter og proce- durer.

12. Betalinger til myndigheden i henhold til stk. 5 og 6 skal foretages i fri omsættelig valuta eller valuta, som er frit tilgænge- lig og effektivt anvendelig på de større valutamarkeder, eller efter kontrahentens eget valg, med hvad der svarer dertil i forarbejdede metaller til markedspris. Markedsprisen skal fast- sættes i overensstemmelse med stk. 5, litra b). Den frit omsætte- lige valuta og valuta, som er frit tilgængelig eller effektivt anvendelig på de større valutamarkeder, skal defineres i Myndig- hedens regler, forskrifter og procedurer i overensstemmelse med den herskende internationale pengepraksis.

13. Alle kontrahentens finansielle forpligtelser over for Myndig- heden såvel som alle afgifter, omkostninger, udgifter, udbytter og indtægter, som omhandlet i denne artikel, skal justeres ved at anføre dem i konstante værdier i forhold til et basisår.

14. Myndigheden kan, under hensyntagen til henstillinger fra Kommissionen for Økonomisk Planlægning og Den Juridiske og Tekniske Kommission, vedtage regler, forskrifter og procedurer, hvorefter der på et ligeligt og ikke-diskriminerende grundlag kan ydes incitamenter til kontrahenter med henblik på at fremme de i stk. 1 nævnte formål.

15. I tilfælde af en tvist mellem Myndigheden og en kontrahent om fortolkningen eller anvendelsen af en kontrakts finansielle vilkår kan enhver af parterne indbringe tvisten for bindende handelsvoldgift, medmindre begge parter aftaler at bilægge tvis- ten på anden måde i overensstemmelse med artikel 188, stk. 2.

Artikel 14

Overførsel af data

1. Operatøren skal i overensstemmelse med Myndighedens regler, forskrifter og procedurer samt arbejdsplanernes vilkår og

betingelser med mellemrum, fastsat af Myndigheden, til denne overføre alle data, som er både nødvendige og relevante for en effektiv udøvelse af beføjelserne og funktionerne hos Myndighe- dens hovedorganer med hensyn til det område, arbejdsplanen omfatter.

2. Overførte data vedrørende det område, arbejdsplanen omfat- ter, og som anses for at være omfattet af industriel ejendomsret, kan kun anvendes til de i denne artikel nævnte formål. Data, som er nødvendige for Myndighedens udarbejdelse af regler, forskrifter og procedurer vedrørende beskyttelsen af havmiljøet og sikkerheden, skal, bortset fra data vedrørende udstyrets konstruktion, ikke anses for at være omfattet af industriel ejendomsret.

3. Data, som er overført til Myndigheden af forundersøgere, kontraktansøgere og kontrahenter, og som anses for at være omfattet af industriel ejendomsret, må ikke af Myndigheden videregives til Produktionsselskabet eller nogen som helst uden for Myndigheden. Data vedrørende reserverede områder kan dog videregives til Produktionsselskabet. Sådanne data, som er over- ført af disse personer til Produktionsselskabet, må ikke videregi- ves af Produktionsselskabet til Myndigheden eller nogen som helst uden for Myndigheden.

Artikel 15

Uddannelsesprogrammer

Kontrahenten skal i overensstemmelse med artikel 144, stk. 2, tilrettelægge programmer af praktisk karakter for uddannelsen af Myndighedens og udviklingslandenes personel, herunder for sådant personels deltagelse i alle aktiviteter i Området, som omfattes af kontrakten.

Artikel 16

Eneret til efterforskning og udnyttelse

Myndigheden skal, i henhold til kapitel XI og sine regler, forskrifter og procedurer, tillægge operatøren eneret til efter- forskning og udnyttelse af det område, som arbejdsplanen omfatter, med hensyn til en nærmere angivet kategori af ressour- cer, og den skal sikre, at ingen anden enhed eller person gennemfører aktiviteter i det samme område vedrørende en anden kategori af ressourcer på en måde, som kan forstyrre operatørens virksomhed. Operatøren skal have garanti for adkomsten i overensstemmelse med artikel 153, stk. 6.

Artikel 17

Myndighedens regler, forskrifter og procedurer

1. Myndigheden skal, med henblik på udøvelsen af sine funk- tioner som fastsat i kapitel XI, vedtage og på en ensartet måde udarbejde regler, forskrifter og procedurer i overensstemmelse med artikel 160, stk. 2, litra f) nr. ii), og artikel 162, stk. 2, litra o), nr. ii), bl. a. vedrørende følgende spørgsmål:

a) administrative procedurer vedrørende forundersøgelse, efter- forskning og udnyttelse i Området

b) aktiviteter:

i) områdestørrelse

ii) aktiviteternes varighed

iii) krav til effektiv indsats, herunder forsikringer i hen- hold til artikel 4, stk. 6, litra c), i dette bilag

iv) kategorier af ressourcer

v) opgivelse af områder

vi) fremskridtsrapporter

vii) forelæggelse af data

viii) inspektion og overvågning af aktiviteter

ix) forebyggelse af forstyrrelse af andre aktiviteter i hav- miljøet

x) en kontrahents overførsel af rettigheder og forpligtel- ser

xi) procedurer for overførsel af teknologi til udviklings- lande i overensstemmelse med artikel 144 samt for deres direkte deltagelse

xii) normer og praksis for minedrift, herunder sådanne, som vedrører driftssikkerhed, bevarelse af ressourcerne og beskyttelse af havmiljøet

xiii) definition af kommerciel produktion

xiv) kvalifikationsnormer for ansøgere

c) finansielle spørgsmål:

i) fastlæggelse af ensartede og ikke-diskriminerende om- kostnings- og regnskabsregler såvel som metoder til udvælgelse af revisorer

ii) fordeling af udbytte fra aktiviteter

iii) de i artikel 13 i dette bilag nævnte incitamenter

d) iværksættelse af afgørelser truffet i henhold til artikel 151, stk. 10, og artikel 164, stk. 2, litra d).

2. Regler, forskrifter og procedurer vedrørende følgende enkelt- spørgsmål skal fuldt ud afspejle de objektive kriterier, som er anført nedenfor:

a) Områdestørrelse:

Myndigheden skal fastsætte den passende størrelse af efter- forskningsområder, som kan være indtil dobbelt så store som udnyttelsesområder, med henblik på at sikre intensive efter- forskningsaktiviteter. Områdestørrelsen skal beregnes således, at den opfylder kravene i artikel 8 i dette bilag vedrørende reservation af områder såvel som angivne produktionskrav i overensstemmelse med artikel 151 i henhold til kontraktvil- kårene og under hensyntagen til det aktuelle udviklingstrin for den disponible teknologi inden for havminedrift og områdernes relevante fysiske særpræg. Områder må hverken være mindre eller større end nødvendigt for at opfylde dette formål.

b) Aktiviteternes varighed:

i) forundersøgelse skal være uden tidsbegrænsning

ii) efterforskning skal være af tilstrækkelig lang varighed til at tillade en grundig undersøgelse af det angivne område, udformning og konstruktion af minedriftsud- styr til området, samt udformning og konstruktion af små og mellemstore forarbejdningsanlæg med henblik på afprøvning af minedrifts- og forarbejdningssystemer

iii) varigheden af udnyttelsen skal stå i forhold til mine- driftsprojektets økonomiske levetid, under hensyntagen til sådanne faktorer som opbrugen af malm, minedrifts- udstyrets og forarbejdningsfaciliteternes brugbare levetid samt den kommercielle levedygtighed. Udnyttelsen skal være af tilstrækkelig varighed til at tillade kommerciel udvinding af mineraler i området og skal omfatte en rimelig periode til konstruktion af minedrifts- og forar- bejdningssystemer i kommerciel målestok, i løbet af hvilken periode kommerciel produktion ikke bør kræ- ves. Den samlede varighed for udnyttelse bør dog tillige være så kort, at den giver Myndigheden mulighed for at ændre vilkårene og betingelserne i arbejdsplanen på det tidspunkt, den behandler spørgsmålet om fornyelse i overensstemmelse med sådanne regler, forskrifter og procedurer, som den har vedtaget efter godkendelsen af arbejdsplanen

c) Krav til indsats:

Myndigheden skal kræve, at operatøren, i løbet af efter- forskningsfasen, afholder periodiske udgifter, som står i rimeligt forhold til størrelsen af det område, arbejdsplanen omfatter, og de udgifter, som kan forventes afholdt af en bona fide operatør, der har til hensigt inden for de tidsgræn- ser, som Myndigheden fastsætter, at tage området i brug til kommerciel produktion. Sådanne krævede udgifter bør ikke fastsættes på et niveau, som vil kunne virke afskrækkende på eventuelle operatører med mindre kostbar teknologi end den, som almindeligvis anvendes. Myndigheden skal fastsætte en maksimal tidsfrist for igangsættelse af kommerciel produk- tion, idet denne frist skal begynde at løbe efter afslutningen af efterforskningsfasen og det første stadium af udnyttelsesfa- sen. Ved fastsættelsen af denne frist bør Myndigheden tage hensyn til, at konstruktion af minedrifts- og forarbejdnings- systemer i stor målestok ikke kan indledes før efter afslutnin- gen af efterforskningsfasen og påbegyndelsen af udnyttelses- fasen. I overensstemmelse hermed bør der ved fastsættelsen af fristen, inden for hvilket et område skal tages i brug til kommerciel produktion, tages hensyn til det nødvendige tidsrum til denne konstruktion efter afslutningen af efter- forskningsfasen, ligesom der skal tages rimeligt hensyn til uundgåelige forsinkelser i konstruktionsplanen. Når først kommerciel produktion er igangsat, skal Myndigheden inden for rimelige grænser og under hensyntagen til alle relevante faktorer kræve, at operatøren opretholder kommerciel pro- duktion i hele arbejdsplanens periode.

d) Kategorier af ressourcer:

Ved fastsættelsen af den kategori af ressourcer med hensyn til hvilken en arbejdsplan kan godkendes, skal Myndigheden bl. a. lægge vægt på følgende karakteristika:

i) at visse ressourcer kræver anvendelse af minedriftsmeto- der af samme karakter

ii) at nogle ressourcer kan udvindes samtidigt af flere opera- tører i samme område, uden at disse forstyrrer hinanden unødigt.

Intet i dette litra skal hindre Myndigheden i at godkende en arbejdsplan for mere end en kategori af ressourcer i det samme område til den samme ansøger.

e) Opgivelse af områder:

Operatøren skal uden at ifalde sanktioner have ret til på et hvilket som helst tidspunkt at opgive samtlige eller dele af sine rettigheder i det område, arbejdsplanen omfatter.

f) Beskyttelse af havmiljøet:

Der skal udarbejdes regler, forskrifter og procedurer med henblik på at sikre, at havmiljøet effektivt beskyttes mod skadelige virkninger, som er en direkte følge af aktiviteter i Området eller forarbejdning om bord på et skib umiddelbart oven over et mineraludvindingssted af mineraler, som hidrø- rer fra mineraludvindingsstedet, under hensyntagen til den udstrækning, i hvilken sådanne skadelige virkninger kan være en direkte følge af boring, bundskrabning, udtagning af boreprøver og udgravning såvel som udtømning, dumpning og udledning af sedimenter, affaldsstoffer eller andre spild- stoffer i havmiljøet.

g) Kommerciel produktion.

Kommerciel produktion anses for at være påbegyndt, såfremt en operatør har indledt vedholdende udvindingsaktiviteter i stor målestok, som giver en tilstrækkelig mængde materialer til klart at indicere, at det primære formål er produktion i stor målestok snarere end produktion med henblik på ind- samling af oplysninger, analyser eller afprøvning af udstyr eller anlæg.

Artikel 18

Sanktioner

1. En kontrahents rettigheder i henhold til kontrakten kan kun suspenderes eller ophæves i følgende tilfælde:

a) såfremt kontrahenten, trods advarsler fra Myndigheden, har udført sine aktiviteter på en sådan måde, at de medfører alvorlige, vedvarende og forsætlige overtrædelser af kontrak- tens grundlæggende betingelser, kapitel XI og Myndighedens regler, forskrifter og procedurer eller

b) såfremt kontrahenten ikke har efterkommet en af bilæggel- sesorganet truffet endelig, bindende afgørelse, som finder anvendelse på ham.

2. I tilfælde af en hvilken som helst overtrædelse af kontrakten, som ikke er omfattet af stk. 1, litra a), eller i stedet for suspension eller ophævelse i henhold til stk. 1, litra a), kan Myndigheden pålægge kontrahenten bøder, som står i forhold til overtrædelsens grovhed.

3. Med undtagelse af ordrer i krisesituationer som anført i artikel 162, stk. 2, litra w), kan Myndigheden ikke fuldbyrde en afgørelse, som omfatter bøder, suspension eller ophævelse, før der er givet kontrahenten rimelig mulighed for at udtømme de retsmidler, som står til rådighed for ham i henhold til kapitel XI, afsnit 5.

Artikel 19

Revision af kontrakten

1. Såfremt sådanne omstændigheder er indtruffet eller skønnes at ville indtræffe, som efter en af parternes opfattelse ville medføre, at kontrakten bliver urimelig, eller ville gøre det vanskeligt eller umuligt at nå de mål, som er angivet i kontrak-

ten eller i kapitel XI, skal parterne indlede forhandlinger med henblik på at revidere kontrakten i overensstemmelse hermed.

2. Enhver kontrakt, som er indgået i overensstemmelse med artikel 153, stk. 3, kan kun revideres med parternes samtykke.

Artikel 20

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser

Rettigheder og forpligtelser i henhold til en kontrakt kan kun overdrages med Myndighedens samtykke og i overensstemmelse med dens regler, forskrifter og procedurer. Myndigheden må ikke uden tilstrækkelig begrundelse nægte at give samtykke til overdragelsen, såfremt den, til hvem overdragelsen skal ske, i alle henseender er en kvalificeret ansøger og påtager sig alle overdra- gerens forpligtelser, og såfremt overdragelsen ikke medfører, at den, til hvem overdragelse skal ske, får tildelt en arbejdsplan, hvis godkendelse ville være i strid med artikel 6, stk. 3, litra c), i dette bilag.

Artikel 21

Anvendelig ret

1. Kontrakten er undergivet kontraktvilkårene, Myndighedens regler, forskrifter og procedurer, kapitel XI og andre folkeretlige regler, som ikke er uforenelige med denne konvention.

2. Enhver endelig afgørelse truffet af en domstol, som har kompetence i henhold til denne konvention, vedrørende Myndig- hedens og kontrahentens rettigheder og forpligtelser skal kunne håndhæves på enhver deltagende stats territorium.

3. Ingen deltagende stat kan stille betingelser til en kontrahent, som er uforenelige med kapitel XI. Dog skal en deltagende stats anvendelse over for kontrahenter, som den er sponsor for, eller skibe, som fører dens flag, af love eller forskrifter af miljømæssig eller anden karakter, som er strengere end de regler, forskrifter og procedurer, som Myndigheden har vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 2, litra f), i dette bilag, ikke anses for uforenelig med kapitel XI.

Artikel 22

Ansvar

Kontrahenten skal bære ansvaret for enhver skade, der er en følge af retsstridige handlinger i forbindelse med hans aktiviteter, dog under hensyntagen til Myndighedens eventuelle medvirken eller undladelser. På samme måde skal Myndigheden bære ansvaret for enhver skade, der er en følge af dens retsstridige udøvelse af sine beføjelser og funktioner, herunder overtrædelser af artikel 168, stk. 2, dog under hensyntagen til kontrahentens eventuelle medvirken eller undladelser. Erstatningen skal i ethvert tilfælde svare til skadens virkelige størrelse.

DA

L 179/96 De Europæiske Fællesskabers Tidende 23.6.98

BILAG IV

PRODUKTIONSSELSKABETS STATUT

Artikel 1

Formål

1. Produktionsselskabet er det organ under Myndigheden, som direkte skal udføre aktiviteter i Området i henhold til artikel 153, stk. 2, litra a), såvel som transport, forarbejdning og afsætning af mineraler, som udvindes i Området.

2. Ved udførelsen af sine formål og ved udøvelsen af sine funktioner skal Produktionsselskabet handle i overensstemmelse med denne konvention og Myndighedens regler, forskrifter og procedurer.

3. Ved udviklingen af Områdets ressourcer i henhold til stk. 1, skal Produktionsselskabet, med forbehold af denne konvention, drive virksomhed efter sunde forretningsprincipper.

Artikel 2

Forholdet til Myndigheden

1. I henhold til artikel 170 skal Produktionsselskabet handle i overensstemmelse med Formsamlingens generelle politik og Rådets direktiver.

2. Med forbehold af stk. 1, skal Produktionsselskabet være autonomt under udførelsen af sine aktiviteter.

3. Intet i denne konvention skal bevirke, at produktionsselska- bet bliver ansvarlig for Myndighedens handlinger eller forpligtel- ser, eller at Myndigheden bliver ansvarlig for Produktionsselska- bets handlinger eller forpligtelser.

Artikel 3

Ansvarsbegrænsning

Med forbehold af artikel 11, stk. 3, i dette bilag skal intet medlem af Myndigheden udelukkende på grund af sit medlem- skab være ansvarlig for Produktionsselskabets handlinger og forpligtelser.

Artikel 4

Struktur

Produktionsselskabet skal have en bestyrelse, en generaldirektør og det nødvendige personale til udførelsen af sine funktioner.

Artikel 5

Bestyrelsen

1. Bestyrelsen skal bestå af 15 medlemmer valgt af Forsamlin- gen i overensstemmelse med artikel 160, stk. 2, litra c). Ved

valget af bestyrelsesmedlemmer skal der tages behørigt hensyn til princippet om ligelig geografisk fordeling. Når Myndighedens medlemmer indstiller kandidater til valg til bestyrelsen, skal de med henblik på at sikre Produktionsselskabets levedygtighed og vellykkede drift tage hensyn til behovet for, at der indstilles kandidater med den højeste grad af kompetence og med kvalifi- kationer inden for de relevante områder.

2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode på fire år og kan genvælges, og der skal tages behørigt hensyn til princippet om, at medlemskab går på omgang.

3. Bestyrelsesmedlemmerne skal fortsætte deres hverv, indtil deres efterfølgere er valgt. Såfremt en bestyrelsespost bliver ledig, skal Forsamlingen, i overensstemmelse med artikel 160, stk. 2, litra c), vælge et andet medlem for resten af forgængerens periode.

4. Bestyrelsesmedlemmer handler i deres personlige egenskab. Under udførelsen af deres hverv må de ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen anden kilde. Ethvert af Myndighedens medlemmer skal respektere bestyrelses- medlemmernes uafhængighed og afstå fra alle forsøg på at påvirke nogen af dem under udførelsen af deres hverv.

5. Hvert bestyrelsesmedlem skal modtage et honorar, som beta- les af Produktionsselskabets midler. Honorarets størrelse skal fastsættes af Forsamlingen efter henstilling fra Rådet.

6. Bestyrelsen skal normalt virke ved Produktionsselskabets hovedkontor og skal træde sammen så ofte, som Produktionssel- skabets forretninger måtte kræve det.

7. To tredjedele af bestyrelsesmedlemmerne skal udgøre et beslutningsdygtigt antal.

8. Hvert bestyrelsesmedlem skal have e´n stemme. Alle sager forelagt bestyrelsen skal afgøres ved et flertal af dens medlem- mer. Såfremt der opstår interessekonflikt for et medlem i forbin- delse med en sag forelagt bestyrelsen, skal han afstå fra at afgive sin stemme i sagen.

9. Ethvert medlem af Myndigheden kan bede bestyrelsen om oplysninger om dens aktiviteter, som især berører dette medlem. Bestyrelsen skal bestræbe sig på at skaffe sådanne oplysninger.

Artikel 6

Bestyrelsens beføjelser og funktioner

Bestyrelsen skal lede Produktionsselskabets aktiviteter. I overens- stemmelse med denne konvention skal bestyrelsen udøve de

beføjelser, der er nødvendige for at opfylde Produktionsselska- bets formål, herunder beføjelser til at:

a) vælge en formand blandt sine medlemmer

b) vedtage sin forretningsorden

c) udarbejde og forelægge formelle skriftlige arbejdsplaner for Rådet i overensstemmelse med artikel 153, stk. 3, og artikel 162, stk. 2, litra j)

d) udarbejde arbejdsplaner og programmer til gennemførelse af de i artikel 170 beskrevne aktiviteter

e) forberede og forelægge ansøgninger om produktionstilladel- ser for Rådet i overensstemmelse med artikel 151, stk. 2 til 7

f) give tilladelse til forhandlinger om erhvervelse af teknologi, herunder sådanne som er fastsat i bilag III, artikel 5, stk. 3, litra a), c) og d), samt godkende resultaterne af sådanne forhandlinger

g) fastlægge vilkår og betingelser og give tilladelse til forhand- linger om joint ventures og andre former for samarbejdsar- rangementer, som omhandlet i bilag III, artikel 9 og 11, samt godkende resultaterne af sådanne forhandlinger

h) fremsætte henstillinger til Forsamlingen om, hvilken del af Produktionsselskabets nettoindtægt der bør overføres til reserver i overensstemmelse med artikel 160, stk. 2, litra f), og artikel 10 i dette bilag

i) godkende produktionsselskabets årsbudget

j) give tilladelse til anskaffelsen af varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i dette bilag

k) forelægge en årsberetning for Rådet i overensstemmelse med artikel 9 i dette bilag

l) forelægge for Rådet til Forsamlingens godkendelse udkast til regler vedrørende organisation, forvaltning, udnævnelse og afskedigelse af Produktionsselskabets personale, samt vedtage forskrifter til iværksættelsen af sådanne regler

m) optage lån og stille sådan sikkerhed eller anden garanti, som den måtte beslutte i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i dette bilag

n) tage ethvert retligt skridt, indgå aftaler og foretage transak- tioner samt træffe enhver anden foranstaltning i overensstem- melse med artikel 13 i dette bilag

o) med forbehold af Rådets godkendelse delegere alle ikke skønsmæssige beføjelser til generaldirektøren og til sine udvalg.

Artikel 7

Produktionsselskabets generaldirektør og personale

1. Forsamlingen skal efter henstilling fra Rådet og indstilling fra bestyrelsen vælge Produktionsselskabets generaldirektør, som ikke må være medlem af bestyrelsen. Generaldirektøren skal beklæde stillingen i en fastlagt periode, som ikke må overskride fem år, og kan genvælges for yderligere perioder.

2. Generaldirektøren skal være Produktionsselskabets juridiske repræsentant og øverste chef og skal være direkte ansvarlig over for bestyrelsen for udførelsen af Produktionsselskabets aktivite- ter. Han skal være ansvarlig for organisation, forvaltning, udnævnelse og afskedigelse af Produktionsselskabets personale i overensstemmelse med de regler og forskrifter, som er nævnt i artikel 6, litra 1), i dette bilag. Han skal deltage, uden stemme- ret, i bestyrelsens møder og kan deltage, uden stemmeret, i Forsamlingens og Rådets møder, når disse organer behandler sager, som vedrører Produktionsselskabet.

3. Det afgørende hensyn ved rekrutteringen og udnævnelsen af personalet og ved fastsættelsen af dettes arbejdsvilkår skal være at sikre den højeste grad af effektivitet og teknisk kompetence. Med forbehold heraf skal der dog tages behørigt hensyn til betydningen af rekruttering af personalet på et ligeligt geografisk grundlag.

4. Generaldirektøren og personalet må under udførelsen af deres hverv ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller nogen anden kilde uden for Produktionsselskabet. De skal afstå fra enhver handling, som kunne rejse tvivl om deres stilling som internationale embedsmænd i Produktionssel- skabet, kun ansvarlige over for Produktionsselskabet. Hver del- tagende stat skal respektere den eksklusivt internationale stilling, som generaldirektøren og Produktionsselskabets personale indta- ger, og må ikke søge at påvirke dem under udførelsen af deres hverv.

5. De i artikel 168, stk. 2, omhandlede forpligtelser gælder ligeledes for Produktionsselskabets personale.

Artikel 8

Placering

Produktionsselskabet skal have sit hovedkontor ved Myndighe- dens sæde. Produktionsselskabet kan oprette andre kontorer og faciliteter på enhver deltagende stats territorium med denne stats samtykke.

Artikel 9

Beretninger og finansoversigter

1. Produktionsselskabet skal ikke senere end tre måneder efter afslutningen af hvert finansår forelægge Rådet til behandling en årsberetning indeholdende en revideret regnskabsopgørelse og skal med passende mellemrum til Rådet fremsende en kortfattet oversigt over den økonomiske stilling samt en oversigt over overskud og tab udvisende driftsresultatet.

2. Produktionsselskabet skal offentliggøre sin årsberetning og sådanne andre beretninger, som det anser for passende.

3. Alle beretninger og finansoversigter, som er omhandlet i denne artikel, skal sendes til Myndighedens medlemmer.

Artikel 10

Fordeling af nettoindtægt

1. Med forbehold af stk. 3 skal Produktionsselskabet til Myn- digheden indbetale de i bilag III, artikel 13, omhandlede beløb, eller hvad der svarer dertil.

2. Forsamlingen skal efter henstilling fra bestyrelsen afgøre, hvilken del af Produktionsselskabets nettoindtægt, der skal over- føres til dets reserver. Resten skal overføres til Myndigheden.

3. I en begyndelsesperiode, som er nødvendig for at Produk- tionsselskabet kan blive selvfinansierende, og som ikke må være længere end ti år fra igangsættelsen af kommerciel produktion, skal Forsamlingen fritage Produktionsselskabet for de i stk. 1 nævnte indbetalinger og skal lade hele Produktionsselskabets nettoindtægt indgå i dets reserver.

Artikel 11

Finanser

1. Produktionsselskabets midler skal omfatte:

a) beløb modtaget fra Myndigheden i overensstemmelse med artikel 173, stk 2, litra b)

b) frivillige bidrag fra deltagende stater med henblik på at finansiere Produktionsselskabets aktiviteter

c) beløb, som Produktionsselskabet har lånt i overensstemmelse med stk. 2 og 3

d) indtægter fra Produktionsselskabets aktiviteter

e) xxxxx xxxxxx, som er stillet til rådighed for Produktionssel- skabet, for at det kan igangsætte sine aktiviteter så hurtigt som muligt og udføre sine funktioner.

2. a) Produktionsselskabet skal have beføjelse til at optage lån og stille sådan sikkerhed eller anden garanti, som det måtte beslutte. Produktionsselskabet skal, før det udby- der sine obligationer til offentligt salg på en deltagende stats kapitalmarkeder eller i dens valuta, først indhente denne deltagende stats godkendelse. Det samlede lånebe- løb skal efter henstilling fra bestyrelsen godkendes af Rådet.

b) Deltagende stater skal gøre sig enhver rimelig bestræbelse for at støtte Produktionsselskabets ansøgninger om lån på kapitalmarkeder og fra internationale finansinstitut- ter.

3. a) Produktionsselskabet skal tildeles de nødvendige midler til efterforskning og udnyttelse af et udvindingssted og til transport, forarbejdning og afsætning af mineraler, som er udvundet derfra, og det fremstillede nikkel, kobber, kobolt og mangan, samt til dækning af sine første admi- nistrationsomkostninger. Størrelsen af de nævnte midler samt kriterierne og faktorerne for justeringen deraf, skal være indeholdt i Den Forberedende Kommissions udkast til Myndighedens regler, forskrifter og procedurer.

b) Alle deltagende stater skal til Produktionsselskabets rådighed stille et beløb, som svarer til halvdelen af de i litra a), nævnte midler, i form af langfristede rentefrie lån i overensstemmelse med bidragsskalaen for De Forenede Nationers ordinære budget på det tidspunkt, hvor bidra- gene ydes, idet der foretages justering under hensyn til stater, som ikke er medlemmer af De Forenede Nationer. Alle deltagende stater skal, i overensstemmelse med den samme skala, garantere for den gæld, som Produktions-

selskabet har stiftet ved tilvejebringelsen af den anden halvdel af midlerne.

c) Såfremt summen af de finansielle bidrag fra deltagende stater er mindre end de midler, som skal tildeles Produk- tionsselskabet i henhold til litra a), skal Forsamlingen på sit første møde tage stilling til omfanget af det manglende beløb og, under hensyntagen til de deltagende staters forpligtelse i henhold til litra a) og b) samt enhver henstilling fra Den Forberedende Kommission, ved kon- sensus vedtage foranstaltninger vedrørende dette man- glende beløb.

d) i) Hver deltagende stat skal inden 60 dage efter denne konventions ikrafttræden eller inden 30 dage efter deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelses- instrument, alt efter hvilket der er senest, hos Pro- duktionsselskabet deponere uigenkaldelige, ikke- omsættelige, ikke-rentebærende egenveksler på et beløb svarende til en sådan deltagende stats andel i rentefrie lån i henhold til litra b).

ii) På det tidligst mulige tidspunkt efter denne konven- tions ikrafttræden og derefter med årlige eller andre passende mellemrum skal bestyrelsen udarbejde en oversigt over størrelsen af sit behov og en forfalds- plan for finansiering af Produktionsselskabets admi- nistrationsomkostninger og til udførelsen af Produk- tionsselskabets aktiviteter i henhold til artikel 170 og artikel 12 i dette bilag.

iii) Produktionsselskabet skal derefter, gennem Myndig- heden, give de deltagende stater meddelelse om deres respektive andele i midlerne, som i overensstemmelse med litra b) kræves til dækning af sådanne omkost- ninger. Produktionsselskabet skal indløse en så stor del af egenvekslerne, som er nødvendigt til dækning af den i forfaldsplanen nævnte udgift med hensyn til rentefrie lån.

iv) De deltagende stater skal, efter modtagelse af en sådan meddelelse, stille deres respektive andele af gældsgarantierne til rådighed for Produktionsselska- bet i overensstemmelse med litra b).

e) i) Efter anmodning fra Produktionsselskabet kan de deltagende stater stille garanti for gæld ud over de beløb, som er garanteret i overensstemmelse med den i litra b) nævnte skala.

ii) I stedet for garanti for gæld kan en deltagende stat yde et frivilligt bidrag til Produktionsselskabet med et beløb, som svarer til den del af gælden, som den ellers skulle have garanteret for.

f) Tilbagebetaling af de rentebærende lån skal gå forud for tilbagebetaling af de rentfrie lån. Tilbagebetaling af rente- frie lån skal ske efter en plan, vedtaget af Forsamlingen, efter henstilling fra Rådet og indstilling fra bestyrelsen. Under udøvelsen af denne funktion skal bestyrelsen have de relevante bestemmelser i Myndighedens regler, forskrifter og producerer for øje. Disse regler, forskrifter og procedurer skal tilgodese den afgørende betydning af at sikre Produktionsselskabets tilfredsstillende funktion og især dets finansielle uafhængighed.

g) Midler, som er stillet til rådighed for Produktionsselska- bet, skal være i frit omsættelige valutaer eller valutaer, som er frit tilgængelige og effektivt anvendelige på de større valutamarkeder. Disse valutaer skal angives i Myn- dighedens regler, forskrifter og procedurer i overensstem-

melse med den herskende internationale pengepraksis. Med undtagelse af stk. 2 må ingen deltagende stat opretholde eller pålægge restriktioner på Produktionssel- skabets besiddelse, brug eller veksling af disse midler.

h) »Garanti for gæld« betyder et løfte fra en deltagende stat til Produktionsselskabets kreditorer om at dække pro rata, i overensstemmelse med den relevante skala, de af Produktionsselskabets finansielle forpligtelser, som er omfattet af garantien, efter at kreditorerne har givet den deltagende stat meddelelse om Produktionsselskabets misligholdelse. Fremgangsmåden ved betaling af disse forpligtelser skal være i overensstemmelse med Myndig- hedens regler, forskrifter og procedurer.

4. Produktionsselskabets midler, aktiver og udgifter skal holdes adskilt fra Myndighedens. Denne artikel skal dog ikke forhindre Produktionsselskabet i at indgå ordninger med Myndigheden vedrørende faciliteter, personel og tjenesteydelser samt vedrø- rende refusion af administrationsomkostninger, som er betalt af den ene på den andens vegne.

5. Produktionsselskabets akter, regnskabsbøger og konti, her- under dets årlige finansoversigter, skal årligt revideres af en uafhængig revisor, udpeget af Rådet.

Artikel 12

Aktiviteter

1. Produktionsselskabet skal forelægge Rådet forslag om pro- jekter til udførelse af aktiviteter i overensstemmelse med artikel

170. Sådanne forslag skal indeholde en formel skriftlig arbejds- plan for aktiviteter i Området i overensstemmelse med artikel 153, stk. 3, samt alle sådanne andre oplysninger og data, som fra tid til anden måtte kræves til Den Juridiske og Tekniske Kommissions vurdering og til Rådets godkendelse.

2. Efter Rådets godkendelse skal Produktionsselskabet udføre projektet på grundlag af den i stk. 1 nævnte formelle skriftlige arbejdsplan.

3. a) Såfremt Produktionsselskabet ikke råder over de varer og tjenesteydelser, som kræves til dets aktiviteter, kan det anskaffe dem. I dette øjemed skal det indkalde licitations- tilbud og indgå kontrakt med tilbudsgivere, hvis tilbud giver den bedste kombination af kvalitet, pris og leve- ringstid.

b) Såfremt der er mere end et tilbud, som giver en sådan kombination, skal kontrakten tildeles i overensstemmelse med:

i) princippet om ikke-forskelsbehandling på grundlag af politiske eller andre betragtninger, som ikke er rele- vante for en behørigt omhyggelig og effektiv udførelse af aktiviteterne

ii) retningslinier, som er godkendt af Rådet, med hensyn til hvilke fortrinsrettigheder, der skal indrømmes varer og tjenesteydelser, som hidrører fra udviklings- landene, særlig indlandsstaterne og de geografisk for- fordelte blandt disse.

c) Bestyrelsen kan vedtage regler, som fastsætter de særlige omstændigheder, under hvilke kravet om opfordring til

tilbudsgivning, i Produktionsselskabets egen interesse, kan frafaldes.

4. Produktionsselskabet har ejendomsret til alle mineraler og forarbejdede stoffer, som det har produceret.

5. Produktionsselskabet skal sælge sine produkter på et ikke- diskriminerende grundlag. Det må ikke give ikke-handelsmæssige rabatter.

6. Med forbehold af almindelige eller særlige beføjelser, som er tillagt Produktionsselskabet i henhold til andre bestemmelser i denne konvention, skal Produktionsselskabet udøve sådanne beføjelser, som er nødvendige for dets forretningsførelse.

7. Produktionsselskabet må ikke gribe ind i nogen deltagende stats politiske anliggender; ej heller må det lade sine afgørelser påvirke af vedkommende deltagende stats politiske stilling. Alene kommercielle hensyn skal være relevante for dets afgørelser, og disse hensyn skal afvejes upartisk med henblik på gennemførel- sen af de mål, som er angivet i artikel 1 i dette bilag.

Artikel 13

Retlig status, privilegier og immuniteter

1. Med henblik på at sætte Produktionsselskabet i stand til at udføre sine funktioner skal den status og de immuniteter og privilegier, som er anført i denne artikel, indrømmes Produk- tionsselskabet på de deltagende staters territorier. Til gennemfø- relsen af dette princip kan Produktionsselskabet og de delta- gende stater, hvor det er nødvendigt, indgå særlige aftaler.

2. Produktionsselskabet skal besidde den nødvendige kompe- tence til udøvelsen af sine funktioner og opfyldelsen af sine mål og især besidde kompetence til:

a) at indgå kontrakter, samarbejdsarrangementer eller andre arrangementer, herunder aftaler med stater og internationale organisationer

b) at anskaffe, leje, besidde og afhænde fast ejendom og løsøre

c) at være part i en retssag.

3. a) Søgsmål mod Produktionsselskabet kan kun anlægges for den kompetente domstol på en deltagende stats territo- rium, hvor Produktionsselskabet

i) har et kontor eller en installation

ii) har udpeget en befuldmægtiget til at modtage for- kyndelse eller meddelelse om stævning

iii) har indgået en kontrakt om varer eller tjenesteydel- ser

iv) har udstedt værdipapirer, eller

v) på anden måde tager del i erhvervsmæssig aktivitet.

b) Produktionsselskabets ejendom og formue, hvor den end befinder sig, og hvem der end bestyrer den, skal være fritaget for enhver form for retsforfølgning, herunder tvangsfuldbyrdelse indtil afsigelsen af endelig dom mod Produktionsselskabet.

4. a) Produktionsselskabets ejendom og formue, hvor den end befinder sig, og hvem der end bestyrer den, skal være fritaget for rekvisition, konfiskation, ekspropriation eller enhver anden form for beslaglæggelse ved indgreb fra den udøvende eller lovgivende magts side.

b) Produktionsselskabets ejendom og formue, hvor den end befinder sig, og hvem der end bestyrer den, skal være fritaget for enhver form for diskriminerende restriktioner, forskrifter, kontrol og moratorier.

c) Produktionsselskabet og dets ansatte skal respektere lokale love og forskrifter i enhver stat eller på ethvert territorium, hvor Produktionsselskabet eller dets ansatte måtte drive forretning eller på anden måde virker.

d) Deltagende stater skal sikre, at Produktionsselskabet nyder alle de rettigheder, privilegier, og immuniteter, som de indrømmer enheder, som udøver erhvervsmæssig virk- somhed på deres territorier. Disse rettigheder, privilegier og immuniteter skal indrømmes Produktionsselskabet på et grundlag, der ikke er mindre gunstigt end det, som de indrømmer enheder, der driver lignende erhvervsmæssig virksomhed. Hvor deltagende stater indrømmer udvik-

lingslande eller disses erhvervsforetagender særlige privile- gier, skal Produktionsselskabet nyde sådanne privilegier på et tilsvarende fortrinsberettiget grundlag.

e) De deltagende stater kan yde Produktionsselskabet sær- lige incitamenter, rettigheder, privilegier og immuniteter uden at forpligte sig til at yde andre erhvervsforetagender sådanne incitamenter, rettigheder, privilegier og immuni- teter.

5. Produktionsselskabet skal forhandle om fritagelse for direkte eller indirekte beskatning med de værtslande, hvor dets kontorer og faciliteter befinder sig.

6. Hver deltagende stat skal træffe de nødvendige foranstaltnin- ger med henblik på gennemførelsen, inden for sin egen lovgiv- ning, af de principper, som er anført i dette bilag, og skal give Produktionsselskabet meddelelse om de konkrete foranstaltnin- ger, som er truffet.

7. Produktionsselskabet kan i den udstrækning og på de betin- gelser, som det måtte bestemme, give afkald på ethvert af de privilegier og enhver af de immuniteter, som det er blevet indrømmet i henhold til denne artikel eller i de i stk. 1 nævnte særlige aftaler.

23.6.98

De Europæiske Fællesskabers Tidende

L 179/101

DA

BILAG V

FORLIG

Afsnit 1

FORLIGSPROCEDURE I HENHOLD TIL KAPITEL XV,

AFSNIT 1

Artikel 1

Indledning af forhandlinger

Såfremt parterne i en tvist i overensstemmelse med artikel 284 har aftalt at underkaste den forligsprocedure i henhold til dette afsnit, kan enhver af parterne ved en skriftlig meddelelse til den anden part eller de andre parter i tvisten indlede forhandlin- gerne.

Artikel 2

Liste over forligsmænd

En liste over forligsmænd skal udarbejdes og føres af De Forenede Nationers generalsekretær. Hver deltagende stat skal være berettiget til at indstille fire forligsmænd, der alle skal være personer, der nyder den højeste anseelse i henseende til upartisk- hed, dygtighed og hæderlighed. Navnene på de således indstillede personer skal udgøre listen. Såfremt på noget tidspunkt de af en deltagende stat indstillede forligsmænd på den således etablerede liste er færre end fire, skal denne deltagende stat være berettiget til i fornødent omfang at indstille yderligere personer. Navnet på en forligsmand skal forblive på listen, indtil det tilbagetrækkes af den deltagende stat, der har foretaget indstillingen, dog således at en forligsmand skal fortsætte med at deltage i en forligskom- mission, til hvilken den pågældende forligsmand er blevet udpe- get, indtil afslutningen af forhandlingerne for denne kommis- sion.

Artikel 3

Nedsættelse af forligskommissionen

Forligskommissionen skal, medmindre parterne aftaler andet, nedsættes som følger:

a) Med forbehold af litra g), skal forligskommissionen bestå af fem medlemmer.

b) Den part, der indleder forhandlingerne, skal udpege to for- ligsmænd, som fortrinsvis skal vælges fra den i artikel 2 i dette bilag omhandlede liste, og hvoraf en kan være statsbor- ger i den pågældende parts stat, medmindre parterne aftaler andet. Sådanne udpegninger skal være indeholdt i den i artikel 1 i dette bilag omhandlede meddelelse.

c) Den anden part i tvisten skal inden 21 dage efter modtagel- sen af den i artikel 1 i dette bilag omhandlede meddelelse udpege to forligsmænd på den måde, der er beskrevet i litra b). Hvis udpegningerne ikke er foretaget inden for denne periode, kan den part, der har indledt forhandlingerne, inden en uge efter udløbet af perioden enten afslutte forhandlin- gerne ved en meddelelse stilet til den anden part eller anmode De Forenede Nationers generalsekretær om at foretage udpegningerne i overensstemmelse med litra e).

d) Inden 30 dage efter at alle fire forligsmænd er blevet udpe- get, skal disse udpege en femte forligsmand fra den i artikel 2 i dette bilag omhandlede liste, som skal være formand. Hvis udpegningen ikke er foretaget inden for denne periode, kan enhver af parterne inden en uge efter udløbet af perioden anmode De Forenede Nationers generalsekretær om at fore- tage udpegningerne i overensstemmelse med litra e).

e) Inden 30 dage efter modtagelsen af en anmodning i henhold til litra c) eller d) skal De Forenede Nationers generalsekre- tær i samråd med parterne i tvisten foretage de nødvendige udpegninger fra den i artikel 2 i dette bilag omhandlede liste.

f) Ledige pladser skal besættes på den måde, der er foreskrevet for den oprindelige udpegning.

g) To eller flere parter, som ved aftale bestemmer, at de har sammenfaldende interesser, skal udpege to forligsmænd i fællesskab. I tilfælde, hvor to eller flere parter har forskellige interesser, eller hvor der er uenighed om, hvorvidt de har sammenfaldende interesser, skal de udpege forligsmænd hver for sig.

h) I tvister, der omfatter flere end to parter, der har forskellige interesser, eller hvor der er uenighed om, hvorvidt de har sammenfaldende interesser, skal parterne anvende litra a) til

f) i det omfang, det er muligt.

Artikel 4

Procedureregler

Forligskommissionen fastsætter selv sine procedureregler, med- mindre parterne aftaler andet. Kommissionen kan med samtykke fra parterne i tvisten opfordre enhver deltagende stat til at indgive sine synspunkter mundtligt eller skriftligt til den. Kom- missionens afgørelser vedrørende proceduremæssige anliggender, beretningen og henstillingerne skal vedtages med et flertal af dens medlemmer.

Artikel 5

Mindelig afgørelse

Kommissionen kan henlede parternes opmærksomhed på foran- staltninger, der vil kunne fremme en mindelig afgørelse af tvisten.

Artikel 6

Kommissionens funktioner

Kommissionen skal høre parterne, undersøge deres påstande og indsigelser samt fremsætte forslag over for parterne med henblik på at nå til en mindelig afgørelse.