Indholdsfortegnelse

Vejledningen er opdateret maj 2023 af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og Undervisningsministeriet, i det følgende benævnt STUK. Vejledningen er primært opdateret på grund af ændringer i forbindelse med registrering af lærepladsforhold, der fra 1. juni ikke længere skal registreres i EASY-P, men derimod i lærepladssystemet (i regi af Xxxxxxxxxxx.xx). Hermed er der ikke foretaget en komplet opdatering af vejledningen, og der skal derfor tages forbehold for, at der flere steder henvises til ældre versioner af nogle love og bekendtgørelser. Disse opdateres senere, da der pt. pågår bekendtgørelsesændringer.

Læsevejledning

Vejledningen er inddelt i seks kapitler, der er angivet med romertallene I - VI, som står anført foran kapitlets overskrift samt i sidehovedet. Fx er du nu ved at læse i kapitel I.1.

Visse steder er der henvisninger til andre steder i vejledningen, disse er lavet som links og farvet lysegrå.

Introduktion

Vejledningen omhandler anvendelse af reglerne i forbindelse med udfyldelse, registrering, ændringer og afbrydelse af uddannelsesaftaler.

På nogle skoler finder registreringen af aftaler m.v., herunder den it-mæssige behandling i det nationale lærepladsadministrative system Xxxxxxxxxxx.xx herefter benævnt lærepladssystemet, sted på Lærepladskontoret, mens administrationen af elevernes skolegang, herunder den it-mæssige behandling i studieadministrative systemer, finder sted i Elevregistreringen. Heraf følger, at kommunikationen om blanketter/skolegang ofte sker ved telefoniske henvendelser og/eller ved frem- og tilbagesendelse af blanketter eller kopier mellem kontorerne.

På andre skoler er lærepladskontoret og Elevregistreringen slået sammen til eud-administrationen.

For at pointere vigtigheden af den nævnte kommunikation - og i det hele taget af kommunikation "på tværs" - tages udgangspunkt i den situation, der kræver det mest formaliserede samarbejde. Vejledningen vil således i det efterfølgende være formuleret, som om Lærepladskontoret på en skole konsekvent ligger adskilt fra Elevregistreringen og fra øvrige funktioner, fx pædagogiske.

Der vil undertiden blive skelnet mellem tekniske og merkantile uddannelser.

Vejledningens kapitel II er baseret på formularen "Uddannelsesaftale". Hvert hovedafsnit i kapitlet har samme nummer som det tilsvarende punkt på formularen. Andre anvendte blanketter omtales i kapitlerne III og IV.

Retsgrundlag

Følgende love, bekendtgørelser og vejledninger danner grundlag for erhvervsuddannelserne og fgu-baseret erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018 – ”Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser”.

Hovedbekendtgørelsen ”Bekendtgørelse nr. 570 af 7. maj 2019 om erhvervsuddannelser”

Godkendelsesbekendtgørelsen ”Bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som læresteder for elever i erhvervsuddannelser”.

Enkeltgodkendelsesbekendtgørelsen – ”Bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder”.

Xxxxxxxxxx, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021 – ”Bekendtgørelse af lov om ferie”.

AUB’s lønrefusionsbekendtgørelse – ”Bekendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag”.

Ansættelsesbevisloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010 – ”Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet” (Beskæftigelsesministeriet).

Virksomhedsoverdragelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 – ”Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling vedvirksomhedsoverdragelse” (Beskæftigelsesministeriet).

Håndbogen ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne” = Undervisningsministeriet håndbogsserie fra juli 2018.

AUB-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 11. oktober 2022 – ”Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag”.

Vejledningsbekendtgørelsen. – ”Bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2018 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv”.

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 (Beskæftigelsesministeriet).

Bekendtgørelse af lov om folkeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017.

Bekendtgørelse nr. 729 af 24. juni 2012 om Tvistighedsnævnet.

Bekendtgørelse nr. 1517 af 13. december 2007 om Ankenævnet vedrørende praktikvirksomheder.

Bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Bekendtgørelse nr. 1711 af 20. december 2006 om elevers og kursisters betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Ligestillingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19. december 2022 – ”Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd”

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020

Der tages forbehold for, at ovenstående liste ikke er helt ajour. Gældende bestemmelser kan altid findes i xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx, søg på nr. og årstal eller navnet. Vær altid opmærksom på ændringer til love og bekendtgørelser. Disse fremgår af retsinformation under den pågældende lov og bekendtgørelse.

Generelt om administration
1. Registrering og underskrifter

En uddannelsesaftale skal oprettes, dvs. parterne skal udfylde og underskrive en aftale, der opfylder kravene i den af UVM godkendt formular, senest ved aftaleforholdets begyndelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 1, og § 52, stk. 1, og hovedbekendtgørelsens § 86.

Uddannelsesaftalen kan oprettes på papir med håndskrevne underskrifter eller som elektronisk aftale underskrevet med Nem-ID. Både ministeriets elektroniske uddannelsesaftale og virksomhedens egen elektroniske version af uddannelsesaftalen kan anvendes, så længe virksomhedens version opfylder minimumskravene til indholdet og indgåelsen af en uddannelsesaftale, som fremgår af bilagene til hovedbekendtgørelsen.

Skolen må acceptere uddannelsesaftaler underskrevet med Nem-ID. Det er parternes ansvar, at leverandøren af servicen til digital underskrift kan garantere uddannelsesaftalens underskrifter og ægthed. Dette er ikke skolens ansvar. Skolen skal derimod sikre, at aftalens indhold opfylder de krav, som fremgår af Undervisningsministeriets formular til uddannelsesaftale.

Den underskrevne uddannelsesaftale sendes til den skole, som eleven efter aftale med virksomheden ønsker optagelse på, jf. hovedbekendtgørelsens § 92, stk. 1, og behandles på Lærepladskontoret med henblik på registrering, jf. hovedbekendtgørelsens § 93. For de tekniske uddannelsers vedkommende forudsættes det, at skolen udbyder uddannelsen jf. §92 stk. 2.

Det er ikke et krav, at skolen modtager aftalen med den originale underskrift. Det betyder, at en scannet version med begge parters underskrifter er at betragte som en gældende version på linje med en papirudgave.

På det merkantile område er der lidt forskellig praksis for hvilken skole, der registrerer aftalen. På nogle skoler benyttes samme praksis som på de tekniske uddannelser med at sende aftalen til den skole, hvor eleven skal have det første skoleophold. På andre skoler sendes uddannelsesaftalen til den skole som ligger nærmest arbejdsstedet for at servicere lokalområdet. Uanset hvilken praksis der arbejdes efter, benyttes begrebet ”den udførende skole” (i EASY var det den arrangerende skole). (I.2.1.7 Skolevalg), om den skole, der efterfølgende har ansvaret for elevens resterende skolegang. Hvis ikke skolen selv udbyder undervisningen, udlånes eleven til en gennemførende skole. Der henvises til vejledningen ”Fra uddannelsesaftale til uddannelsesbevis”.

Skolerne yder i øvrigt elever og virksomheder bistand ved indgåelse af uddannelsesaftaler, herunder henvisning til blanketter og vejledninger, som kan findes her, inkl. link til de digitale aftaler: xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx.

Den digitale uddannelsesaftale findes på xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/.

Vær opmærksom på:
Erhvervsuddannelsesloven gælder efter lovens § 72 kun for Danmark. En elev kan derfor kun optages til en erhvervsuddannelse på baggrund af en aftale om uddannelse med en udenlandsk arbejdsgiver, herunder en arbejdsgiver fra Grønland og Færøerne, hvis reglerne i lovens § 5 c, stk. 2, er opfyldt (OPU).

Elever med grønlandsk eller færøsk uddannelsesaftale om en uddannelse i Grønland eller på Færøerne, kan dog efter aftale mellem skolen og uddannelsesmyndighederne i Grønland eller på Færøerne deltage på grund- eller hovedforløbs skoleperioder i en dansk erhvervsuddannelse i Danmark med tilskud, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 15, stk. 2. Eleven indmeldes på skolen via skolens studieadministrative system, da der ikke findes en uddannelsesaftale, som må registreres i lærepladssystemet.

Ændring af registrering

En aftale om en ændring i et bestående uddannelsesforhold indgås ved at oprette et ”Tillæg til uddannelsesaftale”, herefter kaldet tillægget.

Tillægget sendes til den skole, som er den registrerende skole for uddannelsesaftalen og behandles på Lærepladskontoret med henblik på registrering efter samme principper som en uddannelsesaftale, jf. hovedbekendtgørelsens § 97 (III Ændringer i uddannelsesforholdet).

Registrering anvendes i hovedbekendtgørelsens §§ 93, 94 og 97 om den handling, der finder sted, når Lærepladskontoret har sikret sig, at en aftale/et tillæg opfylder en række krav.

Imidlertid forudsættes det af bl.a. statistiske hensyn, at oplysninger om aftalen/tillægget tastes i lærepladssystemet snarest muligt og senest 3 hverdage efter modtagelsen.

Administrative rutiner vedr. registrering

Registreringen udmøntes i praksis i 3 funktioner:

Forregistrering: Som er at indtaste oplysninger om aftalen/tillægget nogenlunde ukritisk til lærepladssystemet og markere det som forregistreret snarest muligt og senest 3 hverdage efter modtagelsen.
Sagsbehandling: Som er at tage stilling til, om kravene i hovedbekendtgørelsens §§ 93 og 94 eller 97 er opfyldt, herunder om fornødent at berigtige forhold, der umiddelbart hindrer kravenes opfyldelse, jf. hovedbekendtgørelsens § 95, og korrigere oplysningerne i lærepladssystemet i overensstemmelse hermed.
Færdigregistrering: Som er at påtegne aftalen/tillægget, og at markere det som færdigregistreret i lærepladssystemet. Færdigregistrering kan kun finde sted, hvis de i §§ 93 og 94 eller 97 nævnte krav er opfyldt. Erhvervsskolens registrering af uddannelsesaftalen er ikke i sig selv en garanti for, at parterne har udfyldt uddannelsesaftalen korrekt.

De forskellige funktioner vil herefter blive beskrevet nærmere.

Forregistrering

Ved forregistrering bliver data tilgængelig for aftagere af data fra lærepladssystemet. Fx de studieadministrative systemer, faglige udvalg, AUB, Datavarehuset m.fl.

Den registrerende skole, opbevaring af aftaler, den udførende skole

Den registrerende skole er den skole, der har ansvaret for den gældende uddannelsesaftale, som er den aftale skolen har påtegnet.

Uddannelsesaftale og tillæg for samme uddannelsesforhold skal altid opbevares af samme skole. Hvis personen afbryder et uddannelsesforhold og indgår et andet, behøver blanketter for disse to uddannelsesforhold ikke at blive opbevaret sammen, dvs. første uddannelsesaftale og ophævelse kan opbevares på en skole, og ny uddannelsesaftale på en anden skole. Opbevaring er knyttet til den skole som i uddannelsesforløbet er registrerende skole (I.2.1.9 Opbevaring).

Den registrerende skole har ikke nødvendigvis ansvar for elevens uddannelse, men står blot for opbevaring af den gældende aftale og påtegning af, at aftalen er modtaget og registreret i henhold til lovgivningen, samt at eleven er indmeldt på en skole. Den skole, som eleven bliver indmeldt på, bliver elevens den udførende skole. den udførende skole er den skole, der er ansvarlig for elevens uddannelse.

Det er til enhver tid den udførende skole, som er ansvarlig for elevens samlede uddannelse. Hvis der under elevens uddannelse sker elevflytning, flyttes ansvaret for elevens uddannelse til den nye udførende skole uanset hvilken skole, der er den registrerende skole for aftalen. Den udførende skole skal til sidst udskrive skolebevis, erklæring om oplæring og uddannelsesbevis, jf. vejledningen ”Fra uddannelsesaftale til uddannelsesbevis”.

Dataoverførsel

Meddelelse om aftaleindgåelsen tilgår Elevregistreringen via de studieadministrative systemer, der henter data fra lærepladssystemet.

Virksomheden og eleven skal snarest muligt og normalt senest 4 uger efter modtagelsen af aftalen have skriftlig meddelelse om elevens optagelse på skole m.v., jf. hovedbekendtgørelsens § 96.

Fritagelse

I forbindelse med forregistrering - eller senere i sagsbehandlingsforløbet - anmodes den pædagogisk ansvarlige om at tage stilling til eventuelt spørgsmål om fritagelse for dele af skoleundervisningen (II.11.6 Fritagelse for dele af skoleundervisningen / II.6 Aftalen).

Skolevalg

Hvis Elevregistreringen orienterer Lærepladskontoret om, at skolen ikke kan optage eleven, jf. hovedbekendtgørelsens § 92, stk. 2, sendes gældende aftale straks – efter aftale med parterne – videre til registrering på en skole, hvor eleven kan optages. For nogle merkantile skoler, hvor praksis er, at uddannelsesaftalen sendes til den nærmeste merkantile skole, udlånes eleven til en anden skole, hvis ikke den registrerende skole selv udbyder undervisningen.

Hvis aftalen fejlagtigt er sendt til en anden skole, end den parterne faktisk ønsker eleven optaget på, skal denne skole hurtigst muligt sende aftalen videre til den ønskede skole.

Hvis Lærepladskontoret på den skole, der ikke kan – eller skal – optage eleven, allerede har nået at registrere aftalen, sendes gældende aftale alligevel videre til om-registrering på en skole, hvor eleven kan – eller skal – optages.

Denne skoles Lærepladskontor skal skrive til parterne om, at eleven nu er optaget på denne skole, hvor aftalen herefter opbevares.

For de tekniske skolers vedkommende er det således den skole, hvor eleven modtager undervisning første gang i aftaleperioden, der er den registrerende skole - også selvom eleven inden aftaleindgåelsen har modtaget eller senere i forløbet skal modtage undervisning på en anden skole.

På det merkantile område benyttes i nogle tilfælde lokalskole-princippet, som nævnt i begyndelsen af dette afsnit.. Der henvises til vejledningen ”Fra uddannelsesaftale til uddannelsesbevis”.

Færdigregistrering

Når Lærepladskontoret har færdigregistreret aftalen/tillægget, jf. bestemmelserne i hovedbekendtgørelsens §§ 93 og 98, sendes en kopi af aftalen/tillægget til hver af parterne med oplysning om de afgørelser, skolen eventuelt måtte have truffet i forbindelse med registreringen, jf. hovedbekendtgørelsens § 96 (II.13Registrering).

Det forudsættes, at skolen orienterer parterne, når aftalen er færdigregistreret og herunder gør opmærksom på eventuelle rettelser, da systemet ikke automatisk sender besked om dette.

Ved samme lejlighed - dog igen undtagen ved registrering af en delaftale og VFP under skoleoplæring - skal en elev, der har været registreret som søgende, have meddelelse om, at han eller hun nu har fået status som ikke-søgende pga. opnået læreplads, jf. hovedbekendtgørelsens § 111, stk. 2, nr. 1.

Eleven skal samtidig orienteres om, at hvis han/hun ønsker at blive søgende igen - fx fordi aftalen ophæves i utide - vil status som søgende efter anmodning kunne opnås på ny, jf. hovedbekendtgørelsens § 111, stk. 4.

De juridiske aftaledokumenter er tilgængelige for faglige udvalg i lærepladssystemet.

Opbevaring

De gældende uddannelsesaftaler opbevares af skolen, jf. hovedbekendtgørelsens 99, stk. 5. Uddannelsesaftalerne skal opbevares forsvarligt af skolen sammen med eventuelle tilhørende sagsakter med henblik på, at overførsel til offentlige arkiver kan ske efter reglerne herom.

Som følge af forældelsesreglerne skal skolen opbevare uddannelsesaftalerne i mindst tre år efter deres udløb. Såfremt aftalen er registeret i lærepladssystemet, er skolen ikke forpligtet til at opbevare aftalen længere end de tre år efter aftalens udløb. Da aftalerne indeholder personfølsomme oplysninger, skal en eventuel destruktion ske på en forsvarlig måde.

Skolen må gerne scanne uddannelsesaftalerne med parternes underskrifter som en original på linje med en papirudgave. Når uddannelsesaftalerne er scannet til skolens elektroniske arkiv, kan blanketterne makuleres.

Kopi af skole- og uddannelsesbevis gemmes af udstederen (skolen eller det faglige udvalg) i 30 år, jf. hovedbekendtgørelsens § 90, stk. 3. Dvs. at skolen eller det faglige udvalg forpligter sig til at kunne genskabe et skole- og uddannelsesbevis i perioden.

Forskel på ”Formular” og ”Blanket”

Forskellen mellem formularer og blanketter i erhvervsuddannelseslovens forstand er, at formularerne i bilagene til hovedbekendtgørelsen angiver det minimumsindhold, som den enkelte aftale skal indeholde.

Formularerne kan anvendes ved indgåelse af uddannelsesaftaler m.v., men det står skoler og virksomheder frit for, om de vil udfærdige en blanket til indgåelse af aftalerne. Det eneste krav er, at blanketterne som minimum skal indeholde det, der fremgår af den relevante formular i bekendtgørelsen og i øvrigt ikke må have indehold, der strider imod ansættelsesretlige regler generelt.

Formularerne vedr. indgåelse/ophævelse af uddannelsesaftaler mv. fremgår af bilagene 3 – 6 i hovedbekendtgørelsen.

Ved begrebet en blanket forstås en designet udgave af formularen, som man skal udfylde med de relevante oplysninger og sende eller aflevere efter foretagne underskrifter, hvormed aftalen er indgået. Blanketten kan foreligge i pdf-format til ud- og underskrift, eller til fuld digital håndtering.

Blanketter formidles af skoler og oplæringscentre og er til rådighed på ministeriets hjemmeside, jf. hovedbekendtgørelsens § 91, stk. 1.

Andre kan udforme egne blanketter, som i så fald skal overholde kravene i de formularer, som er fastsat i bekendtgørelsen. Der er formulartvang, men ikke blankettvang.

Ungdommens uddannelsesvejledning

Hvis eleven er under 25 år, skal skolen underrette elevens bopælskommune om indgåelse og ophævelse af uddannelsesaftalen samt ved ændring i elevens søgestatus, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Denne underretning foregår fra de studieadministrative systemer til Ungedatabasen og skal ske uden unødigt ophold, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 19, stk. 5.

Underretning til parterne om forelæggelse for det faglige udvalg

Ønsker parterne at Lærepladskontoret i forbindelse med sagsbehandlingen forelægger aftalen/tillægget for det faglige udvalg, fx til afgørelse af virksomhedens godkendelse som oplæringssted eller af spørgsmål om uddannelsestid, skal Lærepladskontoret gøre dette og underrette parterne om det, jf. hovedbekendtgørelsens kapitel 14.

Rettelser

Der må aldrig foretages ændringer i den mellem parterne indgåede aftale/tillæg. Der må altså ikke anvendes korrekturlak eller lignende, hverken i den trykte tekst eller i det af parterne udfyldte.

Lærepladskontoret må derimod rette i aftalen/tillægget, jf. hovedbekendtgørelsens § 98, for at berigtige forhold, der umiddelbart hindrer opfyldelse af kravene i hovedbekendtgørelsens § 93. Ved rettelse forstås også tilføjelse af noget, som skal fremgå af aftalen/tillægget, men som parterne ikke har udfyldt.

Rettelser - bortset fra af åbenbare fejl, som fx en afslutningsdato, der er anført som liggende forud for begyndelsesdatoen - må kun ske efter samråd med parterne, jf. hovedbekendtgørelsens § 95, stk. 1.

Der bør i øvrigt rettes så lidt som muligt. Det anses fx ikke for en fejl, hvis uddannelsens betegnelse eller speciale ikke er anført præcis som i uddannelsesbekendtgørelsen, når blot misforståelser er udelukket!

Det skal kunne ses, når der er tale om en rettelse. Hvis der rettes i aftalen/tillægget, skal dette ske ved enkel overstregning af det, der er forkert. Hvis det overstregede skal erstattes af noget andet, tilføjes dette i umiddelbar nærhed af det overstregede.

Rettelser skal tydeligt afmærkes, fx med stjerner, og parterne skal i forbindelse med meddelelsen om registreringen gøres opmærksom på, at eventuelle indsigelser straks må fremsættes over for skolen (II.13Registrering).

Nye eller ændrede uddannelser/specialer/trin

Der kan kun registreres uddannelsesaftaler på eksisterende uddannelser, dvs. dem der har fået tildelt CØSA numre (uddannelseskoder). Hvis en ny uddannelsesbekendtgørelse eller uddannelsesordning er på vej, men endnu ikke er udstedt, vil der typisk heller ikke være en uddannelseskode/specialekode for uddannelsen/specialet.

Parterne underrettes om, at aftalen/tillægget foreløbig ikke kan registreres (II.11.7 Registrering inden en bekendtgørelses ikrafttræden). Uddannelsesforholdet kan ikke påbegyndes før den nye uddannelsesbekendtgørelse eller uddannelsesordning er udstedt.

I sådanne tilfælde rettes henvendelse til STIL’s support for uddannelsesmodellen, som vil kunne oplyse nærmere om udsigterne for uddannelsen.

Når den nye uddannelsesbekendtgørelse eller uddannelsesordning foreligger og CØSA numre (uddannelseskoder) findes, registreres aftalen/tillægget på sædvanlig måde (I.2.1 Registrering).

Generelt om uddannelsesaftalen

Aftalen skal være underskrevet af begge parter senest den dag aftalen begynder jf. erhvervsuddannelseslovens § 52. Aftalen skal hurtigst muligt efter underskrift, og senest ved aftalens begyndelse indsendes til den ønskede skole, jf. hovedbekendtgørelsens § 92.

I tilfælde af at aftalen modtages på skolen lang tid efter, at aftalen er begyndt, skal skolen underrette virksomheden om, at aftalen er modtaget for sent og at skolen ikke kan garantere, at aftalen kan gennemføres i den ønskede periode, men undersøger sagen. Hvis det kan lade sig gøre at få gennemført hovedforløbsskoleperioderne samt afsluttende prøve, registreres aftalen med en bemærkning om, at den er indsendt meget sent. Hvis skolen ikke kan optage eleven, sender skolen straks aftalen til en skole, hvor eleven kan optages. Elev og virksomhed underrettes herom, jf. hovedbekendtgørelsens § 92, stk. 2.

Hvis der ikke kan findes en skole, som kan nå at gennemføre hovedforløbsundervisning samt afsluttende prøve eller fordi aftalen ikke er i overensstemmelse med reglerne for uddannelse, skal skolen rette henvendelse til virksomheden med henblik på, at aftalen ændres, så uddannelsen forlænges, evt. med det faglige udvalgs godkendelse. Opfylder uddannelsesaftalen ikke betingelserne for registrering i øvrigt, skal skolen rette henvendelse til virksomheden og eleven for at få manglerne berigtiget, jf. hovedbekendtgørelsens § 95. Er dette ikke muligt, skal aftalen ophæves.

Hvis aftalen ikke kan registreres og eleven allerede har været i virksomheden i en periode, kan virksomheden blive erstatningsansvarlig over for eleven, som følge af at virksomheden efter hovedbekendtgørelsens § 92, stk. 1, er forpligtet til at indsende uddannelsesaftalen straks. Dette afgøres af Tvistighedsnævnet.

En uddannelsesaftale skal altid indgås i overensstemmelse med indholdet af formularen ”Uddannelsesaftale”, som er udformet af UVM. Uddannelsesaftaleformularen findes i bilag 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og angiver minimumsindholdet af en uddannelsesaftale. Denne formular er omsat af UVM til en blanket både elektronisk og i papirudgave. Der må ikke foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse, jf § 52, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser. Også private blanketter skal overholde minimumskravene i formularen for så vidt angår aftalens indhold.

Uddannelsesaftalens enkelte punkter
1. Parterne
  1. Virksomheden

CVR-nr. skal være anført.

Feltet ”SE-nr. til afregning af lønrefusion” skal kun være udfyldt i de tilfælde, hvor elevens lønudbetaling sker fra et andet nr. end virksomhedens CVR-nr. og AUB derfor skal bruge et andet nr. end virksomhedens CVR-nr. til udbetaling af refusion.

Her skal være anført virksomhedens-/arbejdsgiverens officielle navn og adresse.

Andre virksomheder har en struktur, hvorefter uddannelsesaftalen i henhold til virksomhedens interne regler skal indgås/underskrives af hovedsædet, koncernledelsen eller lignende. "Virksomheds navn og adresse" vil da være et centralt begreb, og den anførte adresse vil være forskellig fra den adresse, hvor eleven uddannes.

Rubrikken "Arbejdssted/hovedarbejdssted" i pkt. 2 skal derfor være udfyldt med oplysning om, på hvilket arbejdssted eleven faktisk uddannes.

Se også II.2 Arbejdssted.

Krav om godkendelse af virksomheden

Virksomheden, det vil i praksis sige arbejdsstedet (II.1.1 Virksomheden / II.2 Arbejdssted) skal være godkendt som oplæringssted i det pågældende speciale, jf. hovedbekendtgørelsens § 94 og enkeltgodkendelsesbekendtgørelsens § 4. Elever kan først optages og påbegynde skoleophold (grundforløb/hovedforløb), når virksomheden er godkendt. Såfremt en virksomhed ikke er godkendt, og skolen finder, at virksomheden vil kunne varetage uddannelsesansvaret i perioden, indtil en godkendelse kan indhentes fra det faglige udvalg, kan en skole godkende virksomheden for den pågældende elev, jf. erhvervsuddannelseslovens § 46, stk. 1.

Krav om lærepladsgodkendelse gælder også, når virksomheden beskæftiger en elev i delaftale under skoleoplæring, og når det er en elev under virksomhedsforlagt oplæring i skoleoplæring (II.3.1.2 Delaftaler under ).

Konstaterer skolen, at virksomheden ved antagelse af en elev overskrider en begrænsning i elevantallet, skal Skoleoplæringscentret på ny forelægge spørgsmålet om elevantallet til afgørelse hos det faglige udvalg. Virksomheden orienteres om, at der er rettet henvendelse til det faglige udvalg. Det er dog i praksis virksomhedens egen forpligtelse at overholde elevantalsreglerne, men opdager skolen direkte overskridelse i forhold til registreringerne i EASY-P, skal det faglige udvalg underrettes.

I henhold til erhvervsuddannelseslovens § 46, stk. 1, modsætningsvist, kan det faglige udvalg fratage en godkendelse, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede. Evt. fratagelse af godkendelse sker kun fremadrettet, dvs. arbejdsstedets forpligtelse i forhold til igangværende aftale bortfalder typisk ikke. Hvis skolen bliver bekendt med kritisable forhold i en lærepladsvirksomhed, skal det faglige udvalg orienteres.

Virksomhedens godkendelse - hvilket i EASY-P vil sige det enkelte arbejdssteds godkendelse - skal fremgå af godkendelsesbilledet PG01 i EASY-P. Derudover har det faglige udvalg i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens § 6 a pligt til at offentliggøre følgende oplysninger om godkendte virksomheder på xxx.Xxxxxxxxxxx.xx: Virksomhedens navn, adresse, oplæringsstedets adresse samt hvilken uddannelse godkendelsen er givet til.

Godkendelsen skal angives med godkendelsesdato, evt. udløbsdato, evt. maksimalt antal elever og begrænsningskoder med eventuelle tilhørende bemærkninger angives i det omfang, de foreligger oplyst. Særlige forhold, der ikke kan beskrives med begrænsningskoder, anføres som bemærkninger.

Bortset fra konsekvenserne af eventuelle udstationeringsbestemmelser, som måtte fremgå af uddannelsesaftalens pkt. 8, eller af eventuelle kombinationsaftalebestemmelser, som skal fremgå af pkt. 9, er det i almindelighed ikke nødvendigt at påføre uddannelsesaftalen bemærkninger om disse begrænsninger. Hvis begrænsningerne direkte berører eleven, eller hvis der er tale om specielle forudsætninger for virksomhedens godkendelse, skal dette påføres i uddannelsesaftalens punkt 10.

Hvis virksomheden ikke er godkendt

De faglige udvalg opdaterer selv godkendelser i EASY-P eller meddeler alle oprettelser, ændringer og ophør af godkendelser til skolerne med henblik på indtastning i EASY-P.

Procedure ved ansøgning om godkendelse

Har virksomheden ikke tidligere haft elever inden for uddannelsen/specialet, kan Lærepladskontoret - efter aftale - på virksomhedens vegne forelægge spørgsmålet om godkendelse direkte for det faglige udvalg.

Det samme gælder, hvis fagligt udvalg skal træffe afgørelse fordi:

Virksomhedens eksisterende godkendelse er forældet,
En gældende begrænsning overskrides ved antagelse af en ny elev,
Virksomheden mener, at der ikke længere er behov for at opfylde en gældende udstationeringsforpligtelse (II.8 Udstationering),
Virksomheden mener, at der ikke længere er behov for at opfylde en gældende kombinationsaftaleforpligtelse (II.9 Kombinationsaftaler), eller
Udvalget i øvrigt finder det nødvendigt.

Virksomheden behøver ikke at søge om godkendelse gennem skolen, men kan også søge direkte, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Skolen kan være virksomheden behjælpelig med at formidle kontakten til det faglige udvalg.

For nogle merkantile godkendelser er proceduren lidt anderledes, da de fleste faglige udvalg har delegeret godkendelseskompetencen til de lokale uddannelsesudvalg. I tilfælde af manglende godkendelse sætter skolen derfor selv en godkendelsesprocedure i gang.

I forbindelse med godkendelse af en virksomhed som arbejdssted, anvender de fleste faglige udvalg et oplysningsskema, som fås hos det faglige udvalg eller på skolen. Nogle faglige udvalg har også oplysningsskemaer lagt på internettet, så de kan hentes der og evt. udfyldes elektronisk. Enkelte faglige udvalg benytter sig af EVG (Elektronisk Virksomheds Godkendelse), hvor virksomheden udfylder oplysningsskema på nettet, disse oplysninger kommer direkte ind i EASY-P, når det faglige udvalg har sagt ok til godkendelsen.

Skolen tilbyder virksomheden bistand med ansøgning om godkendelse, og ved udfyldelse af oplysningsskemaet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Det faglige udvalgs opgaver

Det faglige udvalg kan under sin behandling af sagen indhente supplerende oplysninger fra virksomheden eller fra det lokale uddannelsesudvalg, eventuelt gennem besigtigelse af virksomheden. Udvalget kan også indhente en udtalelse fra skolen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Hvis skolen afgiver en udtalelse til det faglige udvalg, bør skolen ved kopi underrette virksomheden om sin udtalelse. For skoler, der er en del af den offentlige forvaltning og derfor omfattet af forvaltningsloven, er ”bør” i ovenstående sætning lig med ”skal”.

Uddannelsesaftalen kan ikke færdigregistreres, før det faglige udvalgs afgørelse foreligger, men skal altid forregistreres indenfor 3 hverdage efter modtagelse.

Det faglige udvalg skal træffe sin afgørelse hurtigst muligt, og afgørelsen skal foreligge over for virksomheden inden 2 uger fra ansøgningens modtagelse i det faglige udvalg, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 4.

Hvis der er anvendt oplysningsskema, skal afgørelsen foreligge over for virksomheden inden 2 uger efter, at det faglige udvalg har modtaget skemaet i besvaret stand.

Hvis det faglige udvalg ikke kan overholde denne frist, skal det af egen drift underrette virksomheden om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Når Lærepladskontoret forelægger sagen for det faglige udvalg, skal udvalget anmodes om at gøre Lærepladskontoret bekendt med den afgørelse, der træffes.

Lærepladskontoret anmoder samtidig det faglige udvalg om orientering, dersom det faglige udvalg underretter virksomheden om, at 2 ugers fristen ikke kan overholdes.

Hvis Lærepladskontoret ikke er blevet underrettet om det faglige udvalgs afgørelse i godkendelsesspørgsmålet ved 2 ugers fristens udløb, rykkes det faglige udvalg for en afgørelse i sagen.

Det faglige udvalgs afgørelse

Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan en virksomhed af det faglige udvalg inden for en uddannelse enten:

Godkendes,
Godkendes for en bestemt periode,
Godkendes for et eller flere nærmere angivne uddannelsesforhold, eller
Godkendes på betingelse af, at virksomheden foretager nærmere angivne foranstaltninger.

Det faglige udvalgs afgørelse kan kun undtagelsesvis gå ud på, at virksomheden ikke kan godkendes, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Godkendelse kan efter godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, være begrænset til at angå enten:

Bestemte dele af en erhvervsuddannelse eller
Et speciale.

Godkendelsen kan endvidere efter godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, være betinget af, at eleven modtager supplerende skoleoplæring, jf. også erhvervsuddannelseslovens § 66 d, stk. 3, eller udsendes i oplæring i en anden virksomhed i form af udstationerings- eller kombinationsaftale (II.8 Udstationering / II.9 Kombinationsaftaler).

Hvis det faglige udvalg træffer afgørelse om godkendelse på betingelse af supplerende skoleoplæring eller supplerende uddannelse i en anden virksomhed, skal udvalget søge at formidle, at en sådan supplerende uddannelse kan etableres. Denne formidling kan det faglige udvalg foretage ved samarbejde med skolen eller det lokale uddannelsesudvalg, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Det faglige udvalg kan udstede en forhåndsgodkendelse, som registreres i EASY-P, og denne gør det ud for den rigtige godkendelse, indtil en sådan findes.

Hvis virksomheden ikke kan godkendes

Det faglige udvalgs afgørelse kan kun undtagelsesvis gå ud på, at virksomheden ikke kan godkendes.

Det faglige udvalgs afgørelse om, at en virksomhed ikke kan godkendes som oplæringssted, skal ledsages af en begrundelse og vejledning om, hvilke foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at blive godkendt, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5 (II.1.3.1 Procedure ved ansøgning om godkendelse).

Hvis det faglige udvalg herefter fastholder begrænsningen, skal dette forstås som en afgørelse om, at virksomheden ikke kan godkendes til det konkrete uddannelsesforhold.

Hvis det faglige udvalgs afgørelse er, at virksomheden ikke kan godkendes, informerer skolen parterne om dette, og om at virksomheden kan søge vejledning hos det faglige udvalg. Virksomheden orienteres samtidigt om, at eleven ikke er optaget på skolen. Hvis startdatoen for ansættelsesforholdet er passeret, og eleven har spørgsmål, kan relevant organisation/det faglige udvalg kontaktes.

Skolen kan dog i sådanne tilfælde overveje, om der er mulighed for at godkende virksomheden efter enkeltgodkendelsesbekendtgørelsen.

Eleven vil som følge af den manglende godkendelse muligvis søge at påberåbe sig misligholdelse fra virksomhedens side, og vil, hvis der foreligger misligholdelse, kunne hæve aftalen ensidigt med begrundelse i virksomhedens misligholdelse, hvis virksomheden ikke allerede har opsagt/ophævet aftalen.

Hvis uddannelsesaftalen ikke kan gennemføres pga. virksomhedens manglende godkendelse, vil eleven eventuelt kunne kræve erstatning af virksomheden.

Hvis det faglige udvalgs afgørelse angår en virksomhed, der tidligere har været godkendt, vil den manglende nye godkendelse ikke have virkning for eventuelle igangværende elever, for hvem uddannelsesaftaler allerede er færdigregistreret, med mindre afgørelsen specifikt tager stilling hertil.

Anke af det faglige udvalgs afgørelse

Virksomheden, men ikke eleven eller skolen, kan indbringe det faglige udvalgs afgørelse for Ankenævnet vedrørende lærepladsvirksomheder, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6.

Ankenævnets adresse er:

Nævnenes Hus

Att.: Ankenævnet vedrørende lærepladsvirksomheder

Toldboden 2

8800 Viborg

E-mail: xxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx

Hvis afgørelsen ikke foreligger inden udløbet af 2 ugers fristen

Godkendelsesbekendtgørelsens indeholder intet om retsvirkningen af, at det faglige udvalg ikke overholder 2 ugers fristen efter bekendtgørelsens § 4, herunder ikke overholder eventuel forlængelse efter § 4, stk. 2.

I tilfælde, hvor det faglige udvalgs afgørelse om en godkendelsesansøgning ikke foreligger inden for 2 ugers fristen i godkendelsesbekendtgørelsens § 4, kan skolen foretage en vurdering af, om virksomheden skal have en skolegodkendelse til den pågældende elev efter erhvervsuddannelseslovens § 31, stk. 3, indtil det faglige udvalgs afgørelse foreligger, og så må skolen og virksomheden rykke det faglige udvalg for en afgørelse (II.1.3.1 Procedure ved ansøgning om godkendelse).

Skolens godkendelse af konkrete aftaleforhold

Enkeltgodkendelsesbekendtgørelsen giver skolen beføjelse til at godkende en virksomhed som oplæringssted for den enkelte elev i en eller flere, eventuelt alle, oplæringsperioder i uddannelsen, jf. § 1, stk. 1.

Skolens afgørelse skal træffes på grundlag af principper, som skolen har fastsat efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg, jf. enkeltgodkendelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Afgørelsen er i øvrigt underlagt de samme regler som en afgørelse truffet af et fagligt udvalg i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen mht. konkret vurdering af virksomheden, hurtig sagsbehandling og behandling af anke, jf. enkeltgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 2 og 3.

Skolens ret til enkeltgodkendelser tager især sigte på at fremskaffe en læreplads i en virksomhed, som typisk ikke hidtil har søgt om godkendelse, enten fordi den aktuelle uddannelse/det aktuelle speciale ligger uden for virksomhedens kerneområde, eller fordi virksomheden ikke har forestillet sig, at den kunne godkendes.

Skolens ret til enkeltgodkendelser er altså tænkt som et supplement til de faglige udvalgs godkendelsesvirksomhed, jf. erhvervsuddannelseslovens § 46. Heraf følger, at skolen fx kan godkende, at en elev gennemfører oplæring i en virksomhed, som det faglige udvalg ikke kan godkende generelt. Det faglige udvalg kan ikke efterfølgende underkende skolens konkrete godkendelse.

Det er hensigten, at de faglige udvalg skal følge skolernes anvendelse af godkendelsesbeføjelsen således, at de konkrete godkendelser i videst muligt omfang kan følges op med generelle godkendelser, og således, at der kan udvikles en harmonisk praksis mellem skolernes og de faglige udvalgs indsats.

Skolen skal derfor underrette det faglige udvalg om skolens konkrete godkendelse, fx i forbindelse med den sædvanlige fremsendelse af kopi af den færdigregistrerede aftale.

Eleven

Elever uden uddannelsesaftale skal have opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller have afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. § 5 i lov om erhvervsuddannelser. Elever med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i § 5 og 5a i lov om erhvervsuddannelser direkte adgang til optagelse på en erhvervsuddannelse, jf § 5b i lov om erhvervsuddannelser.

Mere uddybende beskrivelse findes i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser kapitel 8, §§ 56 – 60.

Der kan gives tilladelse til, at en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4.

I tvivlstilfælde bør eleven forevise behørigt afgangsbevis eller behørig udtalelse fra folkeskolen.

Se også II.11.2 Optagelse af udlændinge.

Elev i egen virksomhed

En arbejdsgiver kan ikke indgå en uddannelsesaftale med sig selv som elev i en erhvervsuddannelse, heller ikke selv om der er ansat uddannet personale i virksomheden, som kan forestå den faglige del af elevens (ejerens) oplæring.

En uddannelsesaftale er en betingelse for uddannelsens gennemførelse. Ingen kan i retlig forstand indgå en gyldig aftale med sig selv, og ejeren af en virksomhed, eller, hvis virksomheden er et selskab, en person, som efter bemyndigelse optræder i ejerens sted, kan derfor ikke indgå en uddannelsesaftaleaftale med sig selv som elev.

En uddannelsesaftale i erhvervsuddannelseslovens forstand indebærer et ansættelsesforhold med uddannelsesperspektiv, som er en gensidigt bebyrdende og begunstigende aftale, og som bl.a. indebærer, at arbejdsgiveren har instruktionsbeføjelse over en elev.

En uddannelsesaftale af den nævnte art er derfor ugyldig.

Arbejdsstedet

Punktet supplerer pkt. 1 som en konsekvens af bestemmelserne i ansættelsesbevislovens § 2.

Det fremgår af disse bestemmelser, at arbejdsgiverens oplysningspligt bl.a. omfatter

Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

Det kan således forekomme, at elevens uddannelse ikke foregår på den adresse, der er anført som virksomhedens adresse under pkt. 1, men derimod på en anden af virksomhedens adresser (filial, værksted eller lignende).

Denne anden adresse skal da være anført i rubrikken "Arbejdssted/hovedarbejdssted", og det er så til denne adresse, virksomhedens godkendelse skal være gældende (II.1.2 Krav om godkendelse af virksomheden).

Feltet "Skiftende arbejdssteder" kan være afkrydset, hvad enten rubrikken "Arbejdssted/hovedarbejdssted" er udfyldt eller ej.

Der kan være tale om, at en del af uddannelsen gennemføres på en eller flere andre af virksomhedens nærmere angivne adresser, og at dette skal finde sted i bestemte perioder og/eller i forbindelse med bestemte arbejdsdiscipliner. I et sådant tilfælde skal der være afkrydset i feltet "Skiftende arbejdssteder", og den eller de andre adresser skal, eventuelt med angivelse af arbejdsdiscipliner og/eller perioder, være anført i pkt. 10 (II.10 Xxxxx xxxxxx).

At uddannelsen på denne måde gennemføres på en eller flere andre af virksomhedens nærmere angivne adresser, kan komme på tale efter påbud fra det faglige udvalg. Hvis virksomheden og eleven ønsker, at uddannelsen skal foregå på flere adresser, skal Lærepladskontoret påse, at virksomhedens godkendelse gælder for samtlige adresser (II.1.2 Krav om godkendelse af virksomheden).

I sådanne tilfælde må det antages, at oplysningen til eleven om virksomhedens nærmere forvaltning af påbuddet/tilladelsen er omfattet af arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Se også III.1.17 Ændring af arbejdssted (C-tillæg).

En virksomhed, som hovedsagelig uddanner elever ved beskæftigelse på byggepladser eller i private hjem, fx en malervirksomhed, skal afkrydse feltet "Skiftende arbejdssteder".

Lærepladskontoret skal således kun foretage nærmere undersøgelser i tilfælde af, at punktet er udfyldt eller ikke er udfyldt i åbenlys modstrid med andre foreliggende oplysninger eller det faglige udvalgs påbud/tilladelse.

Udstationeringer, dvs. periodevis uddannelse i en anden virksomhed (med et andet CVR-nr.) anføres ikke her, men i pkt. 8 (II.8 Udstationering). Det er kun nødvendigt at påføre udstationering, hvis det er kendt på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Aftales det senere kan skolen underrettes, men skal ikke. Det er til enhver tid den virksomhed, som har indgået aftalen, der har uddannelsesansvaret for eleven, også ved udstationering til en anden virksomhed i kortere eller længere perioder. Er virksomhedens godkendelse betinget af, at eleven udstationeres, kan udstationeringsvirksomhed og periode anføres under aftalens pkt. 8, men skal ikke nødvendigvis. Det er alene virksomhedens pligt at overholde de forpligtelser, der er i godkendelsen og skolen må gerne registrere en aftale uden konkrete oplysninger om udstationering.

Aftaleperioden

Den del af den samlede uddannelsestid, som uddannelsesaftalen omfatter, skal være anført med begyndelses- og afslutningsdato. Aftalens starttidspunkt kan dog tidligst være den dag, hvor den sidste af aftalens parter underskriver aftalen. Hvis skolen modtager en uddannelsesaftale, som er underskrevet efter aftalens startdato, skal denne aftale sendes retur til virksomheden med meddelelse om, at en ny aftale skal indgås med startdato tidligst den dato, som den nye aftale bliver underskrevet af begge parter, og samme slutdato som den tidligere fremsendte aftale, da elevens uddannelse ikke må blive forlænget på grund af den sene underskrift. Når den nye uddannelsesaftale modtages, skal denne sendes til det faglige udvalg med anmodning om godkendelse af den afkortede uddannelsestid.

Det tidsrum, som uddannelsesaftalen omfatter, kaldes aftaleperioden. Aftaleperioden skal som udgangspunkt omfatte alle uddannelsens resterende oplæringsperioder og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve.

Ovenstående regel finder dog ikke anvendelse for korte uddannelsesaftaler, som blot skal indeholde mindst en del af en oplæringsperiode og en skoleperiode i hovedforløbet. En kort aftale kan indeholde yderligere dele end lovens mindstekrav. Dette kunne fx være grundforløbet eller dele heraf.

Undtaget herfra er en aftaleperiode som led i et kombinationsaftaleforløb og en delaftale under skoleoplæring, der kun omfatter en del af uddannelsen.

En delaftale kan dog kun oprettes i 2 tilfælde, enten i forbindelse med

Kombinationsaftaler, idet 2 eller flere delaftaler tilsammen udgør en kombinationsaftale, som skal dække hele uddannelsesforholdet (restuddannelsesforholdet), jf. hovedbekendtgørelsen § 102, stk. 2, eller
delvis oplæringsperiode i en virksomhed for en elev under skoleoplæring, (aftaleperioden må ikke indeholde skoleophold), jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 f, stk. 1.

Hvis aftalen er en delaftale i en kombinationsaftale, skal kun den eller de perioder inkl. eventuelle skoleophold, i hvilke virksomheden faktisk har ansvar for eleven, være anført. Aftaleperioden udgøres herefter af summen af de samhørende delaftalers perioder (II.9 Kombinationsaftaler).

Der udfyldes en delaftale (på blanketten til uddannelsesaftale) for hver periode virksomheden har eleven, med mindre det faglige udvalg godkender flere perioder på samme kombinations delaftale.

Hvis aftalen er en delaftale under skoleoplæring, skal den periode, parterne har aftalt, være anført med begyndelses- og afslutningstidspunkt(II.9 Kombinationsaftaler).

Ordinært forløb

Aftaleperioden skal altid omfatte alle uddannelsens oplæringsperioder og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve, og skal være i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Uddannelsesbekendtgørelse og uddannelsesordning om uddannelsens varighed og struktur, herunder fordeling på skoleundervisning og oplæringsperiode, jf. hovedbekendtgørelsens § 93, stk. 2, nr. 2.

Hvis eleven tidligere har gennemført en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun omfatte de manglende oplæringsperioder og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve, jf. erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5.

Under sagsbehandling af uddannelsesaftalen skal skolen sikre, at eventuelle kvalifikationer til hovedforløb fremgår korrekt i lærepladssystemet inden færdigregistrering af uddannelsesaftalen.

Et uddannelsesforhold, der afslutter uddannelsen og er en fortsættelse af et afbrudt forløb, kaldes et restuddannelsesforhold.

Et restuddannelsesforhold foreligger, når:

et uddannelsesforhold med en virksomhed er blevet afbrudt i utide, og eleven, eventuelt efter en kortere eller længere pause, genoptager den afbrudte uddannelse ved at indgå aftale om de manglende oplæringsperiode og skoleophold med en anden virksomhed, i sjældnere tilfælde med den samme virksomhed,
der indgås en aftale for resten af uddannelsestiden efter en ”kort aftale”,
en elev efter at have deltaget i skoleoplæring indgår en uddannelsesaftale om den resterende uddannelsestid (II.6 Aftalen), eller
en elev, efter at have været i oplæring i udlandet og skolens ansvarlige har truffet afgørelse om, at denne oplæring kan sidestilles med almindelig oplæringsperiode, indgår en uddannelsesaftale om den resterende uddannelsestid (II.6.1.1 Lønnet beskæftigelse i udlandet (OPU)).

Bemærk, at der formelt foreligger et restuddannelsesforhold, selvom det faglige udvalg i det konkrete tilfælde i henhold til bestemmelserne i erhvervsuddannelseslovens § 59 har givet tilladelse til, at uddannelsens samlede varighed forlænges med varigheden af det afbrudte uddannelsesforhold eller den afbrudte skoleoplæring.

Bemærk også, at en aftale om et restuddannelsesforhold ikke er en delaftale. Ligeledes er den afsluttende aftale efter en kort aftale en restuddannelsesaftale, og ikke en kort aftale.

Hvis eleven tidligere har gennemført en uddannelse med et speciale og efterfølgende indgår aftale om ny uddannelsesaftale inden for samme uddannelse, blot med et andet speciale med afkortning af uddannelsestiden er der også tale om et restuddannelsesforhold.

Bemærk endelig, at der ikke benyttes tillæg i forbindelse med restuddannelsesforhold, men at der skal indgås en almindelig uddannelsesaftale for den resterende uddannelsestid, medmindre der er tale om en forlængelse af en kort aftale eller en delaftale under skoleoplæring, som forlænges helt til uddannelsens afslutning.

Se også IV.2.3.2 Generelt om prøvetid

Aftaleperioden kan være enten

hele den samlede uddannelsestid (oplæringsadgangsvejen eller ny mesterlære),
den del af den samlede uddannelsestid, som påbegyndes under grundforløbet, og som slutter ved uddannelsens ordinære afslutningstidspunkt,
hovedforløbet, dvs. den del af den samlede uddannelsestid, som starter efter grundforløbet, og som slutter ved uddannelsens ordinære afslutningstidspunkt (skolevejen),
den del af den samlede uddannelsestid, som er fastsat efter særlige regler om anden meritgivende uddannelse eller efter individuel afgørelse fra det faglige udvalg,
kort aftale, som fraviger erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 1, om, at en aftale skal dække den resterende uddannelse, eller
den resterende del af uddannelsestiden indtil uddannelsens ordinære afslutningstidspunkt, altså et restuddannelsesforhold.

Se også II.3.1.3 Begyndelses- og afslutningstidspunkt.

Særligt for 1.: Error: Reference source not found Error: Reference source not found.
Særligt for 2. og 3.: II.3.1.5 Skoleadgangsvej.
Særligt for 4. og 5.: II.3.1.9 Særlige adgangsveje.

Se også II.6Aftalen.

Delaftaler under skoleoplæring

Skoleoplæringscentret udarbejder og indgår en skoleaftale med eleven. Aftalen bekræftes af begge parter med deres underskrifter.

I skoleaftalen oplyses bl.a. uddannelsens speciale, og start- og forventet slutdato for uddannelsen.

Elevens retslige status i forhold til skolen er i sin helhed fastlagt i love og bekendtgørelser, og er således ikke aftaleretligt reguleret.

Hvis eleven i en periode er i delvis oplæring i en virksomhed og deltager i virksomhedens produktion, indgås en delaftale mellem virksomheden og eleven, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 f, stk. 1.

Delaftalen indgås på den almindelige blanket til uddannelsesaftale, men skal tydeligt markeres som delaftale under skoleoplæring.

Aftalen sendes til registrering i Lærepladscentret på den skole, der udbyder skoleoplæringen. Denne skole er således registrerende skole.

Aftaleperioden er ikke underlagt de sædvanlige bestemmelser om varighed og omfang, men skal være anført som aftalt mellem parterne med begyndelses- og afslutningstidspunkt.

Delaftaler kan kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev og samme virksomhed, jf. § 66 f, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Delaftaler må ikke forlænges med tillæg, på nær ved sygdom, barsel og lignende lovligt fravær ifølge lovens § 57, § 58 og § 59.

Aftaleperioden vil typisk være af kortere varighed, dog sædvanligvis over 3 måneder, men der er ingen nedre grænse for varigheden, så længe det er uddannelsesmæssigt forsvarligt. Aftaleperioden må ikke indeholde skoleforløb.

Der er en øvre grænse, idet en delaftale ikke kan omfatte skoleperioder. Den kan heller ikke omfatte resten af uddannelsen, da det så er en ordinær aftale (restuddannelsesaftale), hvilket indebærer, at eleven skal forlade skoleoplæringen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 i (II.6 Aftalen).

For en delaftale i skoleoplæring skal hverken pkt. 8 om udstationeringsaftale eller pkt. 9 om kombinationsaftale udfyldes.

Derudover gælder der ikke særlige regler om en delaftale under skoleoplæring. En sådan aftale skal altså indgås og registreres som i øvrigt beskrevet i denne vejledning, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 f, stk. 2.

Eleven har efter fuldført delaftale under skoleoplæring ret til at vende tilbage til skoleoplæringen. Eleven skal i delaftale perioden have en synlig profil på Xxxxxxxxxxx.xx og opfylde EMMA (IV.2.1 Generelt om ophævelse).

Begyndelses- og afslutningstidspunkt

Begyndelsestidspunktet for uddannelsesaftalen er den første dag i aftaleperioden, dvs. den dag eleven tiltræder i virksomheden som elev med løn.

Det skal bemærkes, at der ikke i erhvervsuddannelsesloven er hjemmel til at kræve, at aftaleperioden indledes med egentlig oplæring; eleven kan således godt begynde på et skoleophold samme dag, som han eller hun formelt tiltræder i virksomheden som elev med løn.

I reglerne om den enkelte uddannelse kan der være fastsat regler om faste begyndelses- og/eller afslutningstidspunkter, hvilket betyder at uddannelsestiden ikke nødvendigvis har samme længde for alle aftaler om uddannelsen.

Afslutningstidspunktet er den sidste dag i aftaleperioden. Det kan i reglerne om den enkelte uddannelse være fastsat, at uddannelsestiden ophører, når sidste skoleophold er afsluttet eller svendeprøve er aflagt. I disse tilfælde vil afslutningstidspunktet i uddannelsesaftalen være det forventede afslutningstidspunkt for sidste skoleophold/svendeprøveaflæggelsen.

Nogle uddannelser har fleksibel varighed, idet der i uddannelsesbekendtgørelsen er fastsat et minimum og et maksimum for varigheden. Aftaleparterne vælger varigheden inden for det angivne spænd.

Oplæringsadgangsvejen

Aftaleperioden er som udgangspunkt den uddannelsestid, som hovedforløbet er fastsat til i uddannelsesbekendtgørelsen plus den tid grundforløbet forventes at tage. I nogle tilfælde er der i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse eller uddannelsesordning beskrevet særlige grundforløbslængder for elever ad oplæringsadgangsvejen.

Se også II.6 Aftalen.

I nogle tilfælde kan aftalens parter dog, hvor uddannelsens faste begyndelsestidspunkter ikke er til hinder herfor, aftale at aftaleperioden begynder på et tidspunkt, hvor eleven har påbegyndt, men endnu ikke afsluttet grundforløbet. Denne form for aftaler vil også være at betragte som indgået af oplæringsadgangsvejen, da der ikke ligger et afsluttet adgangsgivende grundforløb forud for uddannelsesaftalen.

Skoleadgangsvejen

Aftaleperioden skal normalt begynde efter afslutningen af det relevante grundforløb, og uddannelsestiden er den tid, som hovedforløbet er fastsat til i uddannelsesbekendtgørelsen.

Hvis aftalen er sendt til registrering inden afslutningen af grundforløbet, må Lærepladskontoret ved henvendelse til Elevregistreringen kontrollere, om eleven faktisk er tilmeldt grundforløbet. Hvis dette er tilfældet, registreres aftalen betinget (II.13 Registrering).

Hvis eleven herefter ikke gennemfører grundforløbet, herunder hvis eleven afbryder skoleundervisningen, er det virksomhedens/elevens pligt at give skolen meddelelse herom.

Lærepladskontoret tilskriver da parterne om, at aftalen ikke kan danne grundlag for hovedforløbets skoledel. Hvis parterne ønsker at opretholde aftalen om uddannelse, må der laves tillæg til den registrerede uddannelsesaftale.

Aftaleperioden omfatter normalt den del af uddannelsestiden, som følger efter grundforløb, og fastsættes som den samlede uddannelsestid med fradrag for grundforløb.

Ny mesterlære

Uddannelsesaftaler som ny mesterlære kan indgås i alle uddannelser, med mindre det pågældende faglige udvalg har fravalgt dette. Hvis det er tilfældet, vil det fremgå af uddannelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Aftaleperioden for ny mesterlære (den grundlæggende praktisk oplæring) kan vare op til et år, men fastlægges på baggrund af individuel kompetencevurdering. Denne type aftale vil altid være oplæringsadgangsvejen, da aftaleperioden erstatter/indeholder dele af grundforløbet. Aftale som ny mesterlære kan kombineres med en kort aftale, således at det er en kort aftale med hele eller dele af grundforløbet.

Grundforløbet erstattes helt eller delvist af praktisk oplæring i virksomheden. Skoleundervisning fra det tilsvarende GF2 kan flyttes til hovedforløbet, jf. § 68, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Eleven vil efter endt kompetencevurdering have samme retsstilling i forhold til optagelse til skoleoplæring, som andre elever, der har gennemført et grundforløb med skoleundervisning.

Xxxxxx, der mister deres ny mesterlæreaftale, inden kompetencevurdering til hovedforløbet er fortaget, må enten finde en ny mesterlæreaftale eller overgå til det ordinære grundforløb efter samme regler og adgangskrav, som øvrige elever, der optages til grundforløbet. Uddannelsesplanen for ny mesterlære vil bortfalde, og elevens uddannelsesplan skal revideres med godskrivning for eventuelle allerede opnåede kompetencer.

Efter at have gennemført og bestået grundforløbet, har eleven ret til at påbegynde skoleoplæring, såfremt eleven opfylder de øvrige betingelser for optagelse til skoleoplæring, og hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring. De almindelige EMMA-regler finder anvendelse.

Kompetencevurderingen

Skolen foretager i ny mesterlæreforløb sammen med oplæringsvirksomheden kompetencevurdering af eleven ved afslutningen af forløbet.

Kompetencevurderingen er en praktisk prøve af de uddannelsesspecifikke fag, som afslutter ny mesterlæreforløbet. Kompetencevurderingen, som er udarbejdet af skole og virksomhed, skal så vidt muligt foregå i virksomheden.

Kompetencevurderingen kan efter aftale mellem parterne, jf. § 68, stk. 6, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, afløses af grundforløbsprøven. Dette skal aftales mellem parterne og skolen enten fra starten af ny mesterlæreforløbet eller undervejs og kræver således enighed.

FGU-baseret erhvervsuddannelse

FGU-baseret erhvervsuddannelse kan indgås i alle uddannelser, som udbydes med muligheden for ny mesterlære. Alle erhvervsuddannelser, som er vekseluddannelser, kan gennemføres som FGU-baseret erhvervsuddannelse. Det er dog en forudsætning, at den konkrete institution for forberedende grunduddannelse kan godkendes som oplæringssted af det faglige udvalg for den pågældende erhvervsuddannelse.

Adgang til FGU-baseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en institution for forberedende grunduddannelse har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Afgørelse om optagelse til FGU-baseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den erhvervsskole, der udbyder uddannelsen.

Institutionen for forberedende grunduddannelse skal være godkendt af det faglige udvalg. Aftaleperioden er som udgangspunkt den uddannelsestid, som uddannelsen er fastsat til i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse.

Ved denne type uddannelse, skal der ikke udfyldes en uddannelsesaftale, men der laves en uddannelsesplan for eleven med angivelse af speciale, starttidspunkt, sluttidspunkt, og de enkelte skoleophold. Da en elev i FGU-baseret erhvervsuddannelse ikke er ansat på institutionen for forberedende grunduddannelse, kan der ikke oprettes en uddannelsesaftale for forløbet. Hvis skolen af pædagogiske årsager ønsker at nedskrive en aftale om uddannelsesforløbet med eleven, er det vigtigt, at det dokument, skolen lader eleven underskrive, ikke kan forveksles med en uddannelsesaftale eller en ansættelseskontrakt. Der advares imod at anvende kontraktlignende dokumenter i forhold til elever i FGU-baseret erhvervsuddannelse. Elevens personlige uddannelsesplan danner grundlag for uddannelsens tilrettelæggelse og forløb.

Institutionen for forberedende grunduddannelse og erhvervsskolen underskriver en samarbejdsaftale om uddannelsen.

Eleven kan fra institution for forberedende grunduddannelse sendes i delaftale i anden godkendt virksomhed, eller i virksomhedsforlagt oplæring.

Elever i FGU-baseret erhvervsuddannelse er ikke lønmodtagere i relation til lovgivning om lønmodtageres retsstilling, uanset hvilket ministerium de pågældende regler hører under. Det hænger sammen med, at der ikke består et ansættelsesforhold mellem en elev i FGU-baseret erhvervsuddannelse og skolen. For så vidt angår spørgsmål om ferie, sygdom, orlov og lignende, se ”Håndbog om skoleoplæring i erhvervsuddannelserne”.

Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i FGU-baseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Grundforløbet erstattes helt eller delvist af praktisk oplæring på institution for forberedende grunduddannelse.

Se mere om FGU-baseret erhvervsuddannelse på ministeriets hjemmeside.

Korte aftaler

En kort uddannelsesaftale skal som minimum omfatte en del af en oplæringsperiode og en hel skoleperiode i hovedforløbet, jf. § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

En oplæringsperiode er perioden mellem 2 skoleperioder. Den kan derudover indeholde andre dele af en uddannelse fx grundforløbet eller dele heraf eventuelt igennem ny mesterlære. Selvom en kort uddannelsesaftale indeholder hele eller dele af et grundforløb, vil det stadigvæk være en kort uddannelsesaftale efter erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 1, 3. pkt.

En kort uddannelsesaftale må aldrig omfatte resten af aftaleperioden, hvis den gør det, er det ikke længere en kort aftale, men en restuddannelsesaftale.

Der må højst en gang mellem samme elev og samme virksomhed (på CVR-niveau) indgås en kort aftale om samme uddannelse, uanset specialeskift.

Korte aftaler må ikke forlænges med tillæg, med mindre forlængelsen udspringer af de i § 58 og § 59 i lov om erhvervsuddannelser omhandlende situationer.

Det faglige udvalg kan under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis godkende yderligere en kort aftale eller en forlængelse af en kort aftale mellem samme elev, virksomhed og uddannelse.

Kort uddannelsesaftale – skoleophold flyttes

Virksomheden er ikke forpligtet til at forlænge uddannelsesaftalen, hvis skolen flytter et skoleophold, men er alene forpligtet frem til den slutdato, som fremgår af den korte uddannelsesaftale. Dette på trods af at aftalen ikke kommer til at opfylde kravet om at skulle indeholde mindst et skoleophold fra hovedforløbet.

Det kan dog evt. aftales mellem elev og virksomhed, at elevens uddannelsesaftale justeres i overensstemmelse med den ændrede uddannelsesplan.

Se også II.6 Aftalen.

Særlige adgangsveje

Der kan i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse være fastsat regler om fritagelse for dele af skoleundervisningen og/eller om en særlig varighed af uddannelsen, når eleven får godskrevet dele af uddannelsen.

Når eleven har fået merit, og der ikke i uddannelsesbekendtgørelsen er fastsat regler om en særlig varighed af uddannelsen herefter, kan det faglige udvalg have truffet en individuel afgørelse om en særlig varighed, herunder om fravigelse af et eventuelt fast begyndelsestidspunkt, jf. erhvervsuddannelseslovens § 57.

Dette vil ofte forekomme i forbindelse med, at skolens ansvarlige har meddelt fritagelse for et eller flere skoleophold (II.11.6 Fritagelse for dele af skoleundervisningen).

I forbindelse med et merituddannelsesforløb eller i forbindelse med et forløb, hvor det faglige udvalg har truffet individuel afgørelse om en særlig varighed, kan supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16, komme på tale (II.11.3 Supplerende kursus).

Endelig kan aftalens varighed være fastsat som den resterende del af uddannelsestiden i forhold til et tidligere ikke fuldført uddannelsesforløb, herunder skoleoplæring.

Hvis aftalen ikke indgås i umiddelbar fortsættelse af det afbrudte uddannelsesforhold, kan der opstå et spørgsmål om varigheden i forhold til uddannelsens eventuelle faste afslutningstidspunkt.

Samme spørgsmål om varigheden i forhold til uddannelsens eventuelle faste afslutningstidspunkt kan opstå, hvis aftalen indgås i fortsættelse af afbrudt skoleoplæring, og starttidspunktet for skoleoplæring ikke passede med uddannelsens eventuelle faste begyndelsestidspunkt.

Hvis et sådant spørgsmål om varigheden opstår, må det forelægges det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 59, inden aftalen færdigregistreres.

Uddannelsen
1. Uddannelse og speciale, trin eller evt. profil:

Uddannelsens betegnelse og speciale eller trin skal være anført her.

Det er elevens uddannelsesplan, der afgør, hvilket trin der skal stå på uddannelsesaftalen. Hvis eleven ønsker at afslutte sin uddannelse på trin 1, og uddannelsesaftalen alene omfatter dette trin, er det navnet på trin 1, der skal anføres på uddannelsesaftalen. Hvis eleven ønsker at uddanne sig på trin 2 eller højere, er det navnet på dette trin, der skal anføres på uddannelsesaftalen.

Hvis det fx fremgår af elevens uddannelsesplan, at elevens mål er trin 2 af uddannelsen, så skal elevens uddannelsesaftaler registreres på trin 2 specialet. Dette gælder både for korte uddannelsesaftaler med varighed mindre end trin 1, og uddannelsesaftaler der dækker hele trin 1.

Det kan i øvrigt oplyses, at elever kun skal til prøve på det trin af uddannelsen, som fremgår af elevens uddannelsesplan. Det betyder, at en elev med uddannelsesaftale med varighed lig trin 1, ikke skal til afsluttende prøve på trin 1, hvis aftalen er registreret på trin 2, som følge af at elevens uddannelsesønske ifølge uddannelsesplanen er trin 2.

Undtaget fra ovenstående er uddannelser, hvor det af uddannelsesbekendtgørelsen direkte fremgår, at alle elever skal til afsluttende prøve på trin 1. Dette vil fremgå af uddannelsesbekendtgørelsen afsnit ”Afsluttende prøve”.

Elever med uddannelsesmål til trin 2 (eller 3) har ikke krav på at komme til afsluttende prøve på trin 1, med mindre det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, at trin 1 prøven er obligatorisk.

EUX

Hvis aftalen indeholder EUX, skal det tilsvarende felt afkrydses på aftalen.

Påbygning

Der er mulighed for erhvervsrettet- og studierettet påbygning i hovedforløbet i henhold til hovedbekendtgørelsens § 37. Den erhvervsrettede påbygning kan højest vare 4 uger. Den studierettede påbygning kan vare op til 1 år og 6 måneder som fuldtidsuddannelse. I visse tilfælde kan den oprindelige uddannelsestid forlænges. Dette skal i givet fald fremgå af uddannelsesaftalen eller et senere tillæg til denne. Se yderligere om påbygning i ”Vejledning om påbygning”.

Hvis elev og virksomhed har aftalt, at eleven skal deltage i påbygning i hovedforløbet, skal varigheden påføres her. Påbygning kan også aftales senere i uddannelsesforløbet.

Aftalen

Et af felterne, om hvad aftalen omfatter, skal være afkrydset, så korrekt registrering i lærepladssystemet og korrekt indplacering på skoleophold kan finde sted:

Grundforløbets 1. (kun ansøgere, som søger optagelse senest i august måned i det andet år efter, at ansøgeren har afsluttet 9./10. klasse) og grundforløbets 2. del og hovedforløbet
Grundforløb plus, grundforløbets 2. del og hovedforløbet
Grundforløbets 2. del og hovedforløbet
Ny mesterlære og hovedforløbet
Hovedforløbet
Kort aftale (minimum en del af en oplæringsperiode og en hel skoleperiode i hovedforløbet og højst en gange mellem elev/lærling og samme virksomhed. Det faglige udvalg kan undtagelsesvist godkende yderligere én aftale)
Kombinationsaftale: Se pkt. 9.
Delaftale under skoleoplæring – kan kun indgås én gang mellem elev og samme virksomhed
Delaftale under fgu-baseret erhvervsuddannelse
Restaftale (angiv tidligere gennemførte uddannelsesdele nedenfor)

Hvis aftalen er indgået i henhold til ”Erhvervsuddannelse for voksne (euv)” skal det angives med kryds i hvad aftalen omfatter i forhold til:

Euv uden oplæring (euv1)
Euv med oplæring og skoleundervisning – afkortet (euv2)
Euv med fuld oplæring og skoleundervisning (euv3)
Kompetencevurdering (skal afkrydses, medmindre eleven allerede har en sådan)

Hvis felterne ikke er udfyldt som ovenfor beskrevet, men Lærepladskontoret ved, at eleven har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, må dette afklares ved at rette henvendelse til parterne, og Lærepladskontoret må i givet fald udfylde felterne, jf. hovedbekendtgørelsens § 94, stk. 1 (I.2.4 Rettelser).

Hvis eleven tidligere har været under oplæring i den samme uddannelse, skal feltet "anden tidligere uddannelse/delvist gennemført uddannelse" være udfyldt med uddannelsens navn og evt. uddannelsessted.

Hvis den tidligere aftale var indgået inden for samme speciale, fastsættes aftaleperioden i restuddannelsesforholdet som varigheden af den resterende uddannelsestid, således at aftalen alene omfatter de manglende skole- og oplæringsophold, jf. erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5. Der skal altså normalt ske fuldt fradrag af tidligere uddannelsestid, også når det tidligere uddannelsesforhold blev ophævet i prøvetiden. Denne afgørelse træffes af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 57.

Hvis parterne imidlertid ønsker en længere aftaleperiode end den, der kan fastsættes efter det ovenfor nævnte, fx fordi der har været en længere pause mellem det afbrudte uddannelsesforhold og det nuværende, og/eller de resterende skoleophold ikke kan nås inden for normal uddannelsestid, må spørgsmålet om varigheden forelægges det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 59, inden aftalen færdigregistreres.

Hvis den tidligere aftale blev indgået inden for samme uddannelse, men i et andet speciale, og særligt hvis dette medfører, at gennemførelsen af de skoleophold, der hører til det nuværende speciale, ikke kan nås inden for den normale uddannelsestid, må spørgsmålet om varigheden af restuddannelsesforholdet forelægges det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 59, inden aftalen færdigregistreres.

Også senere under uddannelsesforløbet vil det faglige udvalg kunne træffe afgørelse om forlængelse eller afkortning af et uddannelsesforløb, eventuelt efter ansøgning fra parterne (III Ændringer i uddannelsesforholdet).

Det faglige udvalgs afgørelse om forlængelse eller afkortning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 6, nr. 5, 2.

Hvis en elev efter afbrydelsen af et uddannelsesforhold kun mangler en restuddannelsestid, der alene omfatter oplæring, bør spørgsmålet om oprettelse af uddannelsesaftale altid forelægges det faglige udvalg, som i et sådant tilfælde ofte vil træffe afgørelse efter erhvervsuddannelseslovens § 59 om, at restuddannelsestiden bortfalder. Eleven vil således kunne få sit uddannelsesbevis/svendebrev.

Hvis en elev efter at have deltaget i skoleoplæring overgår til et restuddannelsesforhold (II.3.1.1 Ordinært forløb), skal feltet "Tidligere uddannelse/delvist gennemført uddannelse" være udfyldt med anførelse af uddannelse og Skoleoplæringscenter.

Aftaleperioden for restuddannelsesforholdet skal omfatte uddannelsens resterende uddannelsestid efter reglerne i erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5.

I reglerne om den enkelte uddannelse kan der være fastsat regler om fritagelse for dele af skoleundervisningen og/eller om en særlig varighed af uddannelsen for elever med anden erhvervsuddannelse. Tilsvarende kan der i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse være fastsat regler om særlige meritforløb/euv-forløb. Indgås aftalen efter disse regler, kan bemærkning herom være anført i pkt. 10, jf. hovedbekendtgørelsens § 93, stk. 2, nr. 4.

Endelig kan det faglige udvalg i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 57 fastsætte en særlig varighed af uddannelsen for elever med andre forudsætninger. Hvis der ikke er fastsat sådanne regler, må det af parterne anførte, som udgangspunkt betragtes som en ansøgning om konkret bedømmelse af spørgsmålet om fritagelse for dele af skoleundervisningen og/eller afkortning af uddannelsestiden. Lærepladskontoret skal dog altid rette henvendelse til aftalens parter herom.

Afgørelsen om fritagelse for dele af skoleundervisningen træffes af skolen og afgørelsen om fastsættelse af aftaleperioden og samlet uddannelsestid træffes af det faglige udvalg (II.11.6 Fritagelse for dele af skoleundervisningen).

Der er fastsat særlige regler for voksne (elever, som fra 1. august 2015 er fyldt 25 år ved uddannelsens begyndelse), jf. lovens §§ 66 u – 66 z (euv).

Der kan ikke foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold, medmindre vedkommende faglige udvalg godkender disse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 52, stk. 2.

Lønnet beskæftigelse i udlandet (OPU)

En elev, der har gennemført de forudgående skoleperioder, og umiddelbart før optagelsen er eller har været i lønnet beskæftigelse i udlandet, heriblandt Færøerne og Grønland, af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæring i erhvervsuddannelsen, kan optages til en skoleperiode i et hovedforløb uden uddannelsesaftale, jf. erhvervsuddannelseslovens § 5 c, stk. 2.

Hvis en elev overgår til et restuddannelsesforhold (II.3.1.1 Ordinært forløb) efter at have været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktion, som indgår i oplæring, skal opholdet i udlandet være anført med angivelse af arbejdsgiver samt beskæftigelsens art og omfang.

Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt den lønnede beskæftigelse i udlandet for den pågældende person, kan sidestilles med almindelig oplæring, jf. erhvervsuddannelseslovens § 31, stk. 4, hvilket ikke kan ændres af det faglige udvalg.

Elevregistreringen oplyser Lærepladskontoret og det faglige udvalg om afgørelsen, og aftaleperioden for restuddannelsesforholdet fastsættes efter reglen i erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5.

Løn og andre vilkår
1. Generelt om løn og lønrefusion

Af hensyn til ansættelsesbevisloven er det vigtigt at påse, at oplysningerne i pkt. 7 alle er udfyldt.

Feltet til angivelse af kollektiv overenskomst skal være udfyldt med navnet på den/de kollektive overenskomster, som eleven aflønnes efter. Det er i orden at skrive overenskomstens almindelige kendte kaldenavn, der må blot ikke være tvivl om, hvilken overenskomst der er tale om. Det er alle elementer i overenskomsten, som ikke er reguleret i uddannelsesaftalen, som gælder for ansættelsesforholdet mellem virksomheden og eleven, herunder fx pension og arbejdstid, jf. lovens § 56.

Virksomheden har under alle omstændigheder en lønforpligtelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2 og 3, så ét af afkrydsningsfelterne til lønangivelse skal være afkrydset. Hvis der afkrydses, at lønnen er højere end gældende mindste betaling, skal beløbet angives. Lærepladskontoret er forpligtet til at reagere, hvis dette beløb åbenlyst er forkert.

Vær opmærksom på, at det inden for visse uddannelser som fx ernæringsassistenter er anført i overenskomsten, at elever over 25 år ansættes med voksenløn, så hvis eleven er over 25 år, og der er kryds i rubrikken med ”mindsteløn” så kontakt virksomheden for afklaring. Det er ikke nødvendigvis forkert, da arbejdsgiveren efter nogle overenskomster er forpligtet til at give voksenelevløn, når blot betingelser herfor er opfyldt. I disse tilfælde vil en afkrydsning i ”mindsteløn” være korrekt, da eleven får mindstelønnen til voksenelever.

Hvis der er påbygning indeholdt i aftalen, skal et af felterne til ”Løn under påbygning i hovedforløbet” udfyldes.

Rubrikkerne "Den normale arbejdstid" og "Lønudbetalingsdag" - er med på aftaleformularen, som en konsekvens af bestemmelserne i ansættelsesbevislovens § 2 og skal være udfyldt.

”Ansættelsesvilkår i øvrigt ”. Der henvises til vejledningen til aftaleblanketten.

Hvis rubrikkerne er mangelfuldt eller direkte forkert udfyldt, skal Lærepladskontoret rette henvendelse til virksomheden og eleven med henblik på rettelser jf. hovedbekendtgørelsens § 90, stk. 1 (se I.2.4 Rettelser).

Lønnen må ikke være lavere end den lønsats for elever, som er fastsat i overenskomst eller ved lønnævnsafgørelse gældende for uddannelsen/specialet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55.

Den relevante arbejdsgiverforening eller lønmodtagerorganisation kan vejlede om et eventuelt lønspørgsmål, men hvis der fortsat hersker tvivl, træffes den endelige afgørelse af et lønnævn, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, eller af Tvistighedsnævnet, jf. lovens § 63.

I det efterfølgende nævnes et par ordninger, som har økonomisk betydning for parterne i uddannelsesforholdet, og som under visse omstændigheder har konsekvenser for virksomhedens ret til lønrefusion.

Det kan forekomme, at virksomheden får et tilskud til lønnen.

Som eksempel herpå kan nævnes, at den del af et uddannelsesforløb, der er omfattet af en uddannelsesaftale, kan etableres som jobtræning i henhold til bestemmelser i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I et sådant uddannelsesforhold modtager arbejdsgiveren et løntilskud fra Jobcentret. Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssig eller for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Men da der ikke ydes løntilskud fra Jobcentret i skoleperioder med lønrefusion fra AUB, får det ikke konsekvens for virksomhedens berettigelse til denne lønrefusion, at uddannelsesforholdet er etableret som jobtræning.

Lønrefusion, evt. forhøjet lønrefusion, fra AUB ydes derfor under et sådant forhold efter de sædvanlige regler.

Det kan også forekomme, at virksomheden får godtgjort lønudgiften eller dele heraf.

Som eksempel herpå kan nævnes, at virksomheden kan have indgået aftale med den relevante myndighed om at få refunderet en del af lønudgiften, eventuelt hele lønudgiften, også under elevens skoleophold. Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 55, at eleven skal have udbetalt overenskomstmæssig løn. Det er skolen uvedkommende om eleven får suppleret op, eller om virksomheden får refunderet lønnen helt eller delvist.

Det kan også forekomme, at eleven er under revalidering.

Elever, som indgår uddannelsesaftale som led i en revalidering, kan i nogle tilfælde oppebære en ydelse fra bopælskommunen, som helt eller delvist træder i stedet for løn. Udbetaling af offentlig ydelse direkte til eleven, vil som udgangspunkt være lovligt, selvom erhvervsuddannelseslovens§ 55 foreskriver, at en arbejdsgiver skal udbetale løn til eleven. Udbetaling af ydelse til eleven friholder dog ikke arbejdsgiveren for andre forpligtelser i forhold til overenskomsten. Dette kunne være feriepenge og pension. Skolen bør gøre arbejdsgiveren opmærksom på dette. Lønnens størrelse skal endvidere fremgå af uddannelsesaftalen, således at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale løn, såfremt kommunen ikke længere udbetaler revalideringsydelse.

I modsætning til de forannævnte eksempler på tilskud til lønnen, får godtgørelse af lønnen imidlertid konsekvens for virksomhedens ret til lønrefusion. Det er nemlig fastsat i AUB's lønrefusionsbekendtgørelses § 5, stk. 3, at såfremt virksomheden får refusion af løn under skoleophold fra anden side bortfalder eller reduceres lønrefusionen.

I et sådant tilfælde skal dog hverken Lærepladskontoret eller Elevregistreringen tage stilling til, i hvilket omfang lønrefusionen reduceres. Dette beregner AUB selv, når blot Lærepladskontoret orienterer Elevregistreringen herom – forudsat naturligvis, at skolen overhovedet har kendskab til tilfældet.

At virksomheden eventuelt får refunderet lønudgiften eller dele heraf, eller at der ydes virksomheden tilskud, er dog selve registreringen uvedkommende. Problemet opstår først når ydelsen fra kommunen evt. udebliver, så er virksomheden fortsat forpligtet til at uddanne eleven og udbetale den overenskomstmæssige løn.

Ingen af disse ordninger henhører under UVM, og Lærepladskontoret skal ikke kontrollere, om betingelserne har været til stede for, at en sådan ordning har kunnet etableres.

Lærepladskontoret skal heller ikke foretage sig noget i anledning af, at en oplysning om en sådan ordning eventuelt er anført i aftalen. Aftalen skal dog forelægges for det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens§ 52, stk. 2.

Af erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår det, at der altid skal udbetales løn, som er en ydelse der går fra arbejdsgiver til elev. Henvisninger til diverse støtte ordninger er uden betydning for uddannelsesaftaleforholdet.

Hvis aftalen siden hen, pga. ordningens bortfald, ophæves ensidigt, og den ikke-hævende part protesterer, må det bero på en afgørelse i det konkrete tilfælde, om der er tale om en væsentlig bristet forudsætning for aftaleindgåelsen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, det vil som udgangspunkt ikke være tilfældet,

jf. erhvervsuddannelseslovens § 55 i erhvervsuddannelsesloven. Det er i et sådant tilfælde ikke skolen, der træffer afgørelsen. Nærmere herom kan læses i IV.2.3.6 Ensidig ophævelse.

Gældende mindste betaling

Hvis der er sat kryds i feltet "Lønnen udgør den gældende mindste betaling for elever og fremgår af overenskomsten", skal eleven i aftaleperioden og altså også under skoleophold aflønnes med den løn for elever, som er fastsat i overenskomst eller ved lønnævnsafgørelse gældende for uddannelsen/specialet.

Virksomheden vil være berettiget til almindelig lønrefusion. Det kan dog under sagsbehandlingen være blevet oplyst, at virksomheden får refusion af løn under skoleophold fra anden side, og lønrefusionen fra AUB til virksomheden vil derfor blive reduceret eller bortfalde, jf. AUB's lønrefusionsbekendtgørelses § 5, stk. 3.

Højere løn end mindstebetalingen

Hvis der er sat kryds i feltet "Lønnen er højere end den gældende mindste betaling for elever og er ved uddannelsens begyndelse fastsat til kr.:", skal der også være anført et beløb, og det skal fremgå, om det anførte beløb er pr. time, uge eller måned.

Lærepladskontoret skal påse, at beløbet ikke er lavere end den gældende mindste betaling, dvs. den første relevante sats af den løn for elever, som er fastsat i overenskomst eller ved lønnævnsafgørelse gældende for uddannelsen/specialet.

Virksomheden vil være berettiget til i hvert fald almindelig lønrefusion. Se også II.7.3.1Voksne elever om en eventuel særlig lønnefusionssats.

Det kan dog under sagsbehandlingen være blevet oplyst, at virksomheden får refusion af løn under skoleophold fra anden side, og lønrefusionen fra AUB til virksomheden vil derfor blive reduceret eller bortfalde, jf. AUB's lønrefusionsbekendtgørelses § 5, stk. 3.

Voksne elever/AUB

Hvis eleven er fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, og der er sat X i feltet "Lønnen er højere end den gældende mindste betaling for elever og er ved uddannelsens begyndelse fastsat til kr.:", vil virksomheden formentlig være berettiget til lønrefusion efter den særlige sats for voksne elever, jf. AUB's lønrefusionsbekendtgørelses § 6. Det anførte beløb skal dog mindst svare til den ved overenskomst inden for området fastsatte laveste løn, en ikke-faglært arbejder er berettiget til. Hvis en sådan overenskomst ikke findes, skal lønnen svare til, hvad en ikke-faglært arbejder inden for beslægtede overenskomstområder er berettiget til. Der gælder også et krav til varigheden af denne elevs forudgående ansættelse, som kan være ansættelse før eller under uddannelsen, jf. nærmere regler i bekendtgørelsen.

Det kan forekomme, at en overenskomst i afsnittet om elevlønninger bestemmer, at denne aflønningsform skal være gældende for elever, der er fyldt 25 år ved aftalens påbegyndelse. I et sådant tilfælde kan det altså tænkes, at virksomheden (med rette) ikke har sat kryds i feltet "Lønnen er højere end den gældende mindste betaling for elever og er ved uddannelsens begyndelse fastsat til kr.:".

Reglerne om refusion med den særlige sats for voksne elever kan finde anvendelse på enhver erhvervsuddannelse. Refusion med den særlige sats ydes kun efter ansøgning til AUB, jf. AUBs lønrefusionsbekendtgørelses § 7, stk. 3.

Lærepladskontoret har ikke pligt til at gå nærmere ind i omstændighederne ved aflønningsformen, når blot det påses, at det anførte beløb ikke er lavere end første relevante sats af den løn for elever, som er fastsat i overenskomst eller ved lønnævnsafgørelse gældende for uddannelsen/specialet.

Det kan dog under sagsbehandlingen være blevet oplyst, at virksomheden får refusion af løn under skoleophold fra anden side, jf. AUB's lønrefusionsbekendtgørelses § 5, stk. 3.

Spørgsmål om særlige tilskud efter Beskæftigelsesministeriets regler henvises til Jobcentret eller Beskæftigelsesregionen.

Fra 1. august 2015 gælder der særlige regler om euv (= erhvervsuddannelser for voksne) med hensyn til uddannelsernes varighed og indhold.

Udstationering

En aftale med udstationering foreligger, når den virksomhed, der indgår aftalen (II.1.1 Virksomheden), den såkaldte hovedvirksomhed, forpligter sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre enten:

i en anden virksomhed, den såkaldte udstationeringsvirksomhed, eventuelt flere andre udstationeringsvirksomheder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 4,
som supplerende skoleoplæring, jf. erhvervsuddannelseslovens§ 66 d, stk. 3, eller
gennem udsendelse til en filial fx i udlandet.

Der oprettes kun én uddannelsesaftale, og omstændighederne ved udstationeringen anføres i pkt. 8.

Der kan i sjældne tilfælde være tale om, at hovedvirksomheden lader hele elevens uddannelse gennemføre i en udstationeringsvirksomhed. Sagsbehandlingen i denne situation adskiller sig dog hverken formular- eller registreringsmæssigt fra den sagsbehandling, der i øvrigt beskrives i dette hovedafsnit. Dog skal det bemærkes, at der ved udstationering til udlandet kan være tilskud hertil.

En virksomhed kan være pålagt en pligt til at udstationere (II.1.3.3 Det faglige udvalgs afgørelse), såvel som der kan være tale om, at en virksomhed frivilligt forpligter sig til det.

Hovedvirksomheden er ansvarlig for, at udstationeringen for en nærmere bestemt del af uddannelsen sker i den aftalte eller forudsatte periode inden for aftaleperioden, jf. hovedbekendtgørelsens § 106, stk. 1.

Den eller de dele af aftaleperioden, som skal finde sted i en anden virksomhed eller som supplerende skoleoplæring, skal således være beskrevet enten i relation til uddannelsens mål og indhold, jf. uddannelsesbekendtgørelsens og uddannelsesordningens nærmere beskrivelser, eller som en eller flere specifikke arbejdsdiscipliner.

Hvis der foreligger pligt til at udstationere, vil den nævnte beskrivelse, som regel kunne læses direkte af det faglige udvalgs godkendelsesskrivelse.

Såvel hovedvirksomheden som udstationeringsvirksomheden skal være godkendt til den eller de dele af oplæringen, som skal finde sted i de respektive virksomheder. Det er hovedvirksomhedens pligt at sørge for dette. Kravet om godkendelse gælder ikke for en udenlandsk virksomhed, hvortil en elev udstationeres fra en godkendt dansk virksomhed, da man ikke kan godkende virksomheder i udlandet, herunder på Færøerne og Grønland.

Hvis virksomhedens godkendelse indeholder krav om udstationering i fx 3 måneder, kan dette være påført uddannelsesaftalen, men skal ikke nødvendigvis. Det er alene virksomhedens pligt at overholde de forpligtigelser, der er i godkendelsen og skolen må gerne registrere en aftale uden konkrete oplysninger om udstationering.

Der kan være forskel på lønnen i hovedvirksomheden og i udstationeringsvirksomheden. I så fald skal det af aftalens pkt. 7 under ”Ansættelsesvilkår i øvrigt” fremgå, hvorledes lønnen beregnes. Det faglige udvalg må eventuelt spørges til råds vedrørende lønspørgsmålet (II.7.1 Generelt om løn og lønrefusion).

Det kan ske, at beskæftigelsen i udstationeringsvirksomheden af den ene eller den anden grund enten

på trods af aftale xxxxx alligevel ikke kan komme i gang, eller
bringes til ophør før forventet.

Da hovedvirksomheden er ansvarlig for den samlede oplæring, gælder herefter at hovedvirksomheden, i hvert fald når den er pålagt pligt til at udstationere eleven, skal finde en anden udstationeringsvirksomhed eventuelt efter forhandling med det faglige udvalg.

Hvis den udstationeringsvirksomhed, der således ikke længere er inde i billedet, er anført i uddannelsesaftalen, skal der oprettes tillæg til ændring af udstationeringsvirksomhed og eventuelt periode (III.1.19Ændring af aftaleforholdet ved udstationering (C-tillæg)).

Reglerne for uddannelsesaftaler gælder også for aftaler med udstationering.

Hvis der er tale om, at eleven i hele sin uddannelsestid beskæftiges i samme virksomhed, men at en del af uddannelsen gennemføres på en anden af virksomhedens adresser, er der ikke tale om udstationering i erhvervsuddannelseslovens forstand, men om skiftende arbejdssteder (II.2Arbejdssted og II.10Andre vilkår)

Se også IV.2.3.1 I prøvetiden

Bemærk, at ved udstationering til udlandet, kan den danske virksomhed få økonomisk støtte fra AUB, og at skolen kan få et internationaliseringstaxameter fra staten. Sidstnævnte kræver selvfølgelig, at skolen er bekendt med udstationeringen, og at skoler har noget på skrift om udstationering, dette behøver ikke være uddannelsesaftale eller tillæg. Skolen må afklare dokumentationskravet for udløsning af taxameteret med dens revisor.

Kombinationsaftaler

En kombinationsaftale foreligger, når en virksomhed ikke er alene om ansvaret for den samlede aftaleperiode, men deler det med en eller flere andre virksomheder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 3, jf. stk. 1.

En kombinationsaftale består altid af mindst lige så mange aftaler som antallet af deltagende virksomheder. Den indgås på blanketten til uddannelsesaftale.

Hver virksomhed (II.1.1 Virksomheden) skal oprette en aftale, jf. hovedbekendtgørelsens § 102, stk. 3, for netop de skole- og oplæringsophold, som den enkelte virksomhed er part i, jf. hovedbekendtgørelsens § 102, stk. 1.

Hver virksomhed skal anføre sin aftales varighed og kalendermæssige placering i pkt. 3 Begyndelses- og afslutningstidspunkt), og i pkt. 9 anfører den eller de virksomheder, som de øvrige aftaler er indgået med, med angivelse af den enkelte virksomheds navn og CVR-nr. og den tilhørende aftales kalendermæssige placering, jf. hovedbekendtgørelsens § 102, stk. 2.

Alle oplærings- og skoleophold i den samlede aftaleperiode skal tilsammen være dækket af aftalerne, jf. hovedbekendtgørelsens § 102, stk. 1.

Hver af virksomhederne skal være godkendt af det faglige udvalg til den pågældende del af uddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsens § 94.

En virksomhed kan være pålagt en pligt til at indgå i en kombinationsaftale (II.1.3.3 Det faglige udvalgs afgørelse), såvel som der kan være tale om, at en virksomhed frivilligt gør det.

Aftalerne skal ved aftalens begyndelse samlet registreres af Lærepladskontoret på den skole, som parterne i den første aftale med skoleophold har valgt, jf. hovedbekendtgørelsens § 103. Dog for merkantile skoler, i nogle tilfælde den skole som ligger nærmest virksomheden.

Hver efterfølgende virksomhed i kombinationsaftalen kan i øvrigt efter aftale med eleven have valgt en anden skole, hvilket i givet fald vil fremgå af den enkelte aftales pkt. 11.

I så fald skal Lærepladskontoret give orientering om aftaleindgåelsen såvel til Elevregistreringen ved sin egen skole som til Elevregistreringen ved den eller de øvrige skoler, således at virksomheden skriftligt kan få meddelelse om elevens optagelse på skole (I.2.1 Registrering).

Derudover gælder der de samme regler for registreringen af en kombinationsaftale som i øvrigt beskrevet i nærværende vejledning, jf. hovedbekendtgørelsens § 105, stk. 3.

Det, at der foreligger en kombinationsaftale, giver således ikke i sig selv anledning til, at aftalerne skal godkendes af det faglige udvalg. I hovedbekendtgørelsens § 102 beskrives, at en uddannelsesaftale indgået med to eller flere virksomheder tilsammen skal omfatte hele uddannelsesforløbet, og det skal af uddannelsesaftalen fremgå, hvilke skole- og oplæringsophold den enkelte virksomhed er part i.

Eksempelvis vil et forløb, hvor eleven er 2 dage om ugen i én virksomhed og de øvrige 3 dage i en anden virksomhed, ikke kunne indgås med hjemmel i hovedbekendtgørelsens § 102, stk. 2. Bl.a. vil det jo ikke med en sådan formulering være klarlagt, hvilken af de involverede virksomheder, der er part i de enkelte skoleophold.

Et forløb af denne eller lignende art bør indgås med én ansvarlig virksomhed, som så udstationerer eleven i en eller flere andre virksomheder, jf. hovedbekendtgørelsens § 106 (II.8 Udstationering).

Er to virksomheder enige om, at de hver skal have eleven i to perioder, skal der udfærdiges fire aftaler. Den anden virksomheds perioder skal altid påføres i pkt. 9.

Eud+ (Erhvervsuddannelse plus)

Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.

Særligt forløb og følgende betingelser skal være opfyldt:

Eleven må ikke være fyldt 25 år ved skolens modtagelse af ansøgningen,
Eleven har gennemført det foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker at gennemføre eud+, og
Eleven har været i lønnet beskæftigelse i mindst 6 mdr. efter afslutningen af det foregående trin med arbejdsopgaver inden for uddannelsesområdet i det trin eleven ønsker optagelse på.

Ansøgning om optagelse i eud+ indsendes til en skole, der udbyder den pågældende uddannelses hovedforløb. Skolen træffer afgørelse om optagelse i eud+.

Xxxxxx, der deltager i eud+ har ret til at modtage VEU-godtgørelse under uddannelsen, når eleven er i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor eleven tilmelder sig og de øvrige betingelser for at modtage godtgørelse er opfyldt, bl.a. at eleven ikke har en uddannelse, der ligger over niveauet for erhvervsuddannelserne. Ansøgning om VEU-godtgørelse skal hurtigst muligt sendes til elevens a-kasse eller Jobcenter. Hvis ansøgningen ikke er indsendt inden 4 uger efter afslutningen af uddannelsen, bortfalder retten til at modtage VEU-godtgørelse.

Hvis uddannelsen afholdes som fjernundervisning, kan eleven ikke modtage VEU-godtgørelse.

Skolen og en eventuel arbejdsgiver laver en personlig uddannelsesplan for den enkelte elev, uddannelsesplanen fastsættes på grundlag af reglerne i oplæring og skoleundervisning i henhold til reglerne om den pågældende uddannelse. Herefter underretter skolen vedkommende faglige udvalg, jf. hovedbekendtgørelsens §§ 129 - 130.

Klage over en skoles afgørelse vedrørende optagelse på skole og i erhvervsuddannelse plus kan indbringes for UVM, klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende og skolen har givet klagevejledning, jf. hovedbekendtgørelsens § 139.

Andre vilkår

Her kan parterne have anført ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold, de såkaldte særbestemmelser.

Hvis parterne har anført særbestemmelser, skal virksomheden kontaktes og orienteres om, at Lærepladskontoret vil forelægge de ønskede særbestemmelser for det faglige udvalg, jf. hovedbekendtgørelsens § 95, stk. 2, forudsat at ønskerne om særbestemmelser opretholdes. Dette gælder også, hvis parterne under andre punkter har anført rettelser eller tilføjelser. Tilføjelser indeholdende særbestemmelser er kun gyldige med det faglige udvalgs godkendelse jf. erhvervsuddannelseslovens § 52, stk. 2.

Ud over særbestemmelser kan der dog i pkt. 10 være anført bemærkninger, som ikke normalt giver anledning til forelæggelse for udvalget. Det drejer sig om bemærkninger, som blot refererer til den af det faglige udvalg udstedte godkendelse (II.1.2 Krav om godkendelse af virksomheden).

Oplysninger om fx arbejdstid, ferie, weekendarbejde må ikke fremgå af underafsnittet ”Andre vilkår” pkt. 10 men kan, hvis det er særligt begrundet, fremgå af pkt. 7, da dette er reguleret i overenskomsten.

Supplerende oplysninger fra andre af aftalens punkter kan være, at der er tale om:

et særligt tilrettelagt merit forløb (II.6 Aftalen),
en oplistning af skiftende arbejdssteder, eventuelt med angivelse af perioder og/eller arbejdsdiscipliner (II.2 Arbejdssted), eller
en oplysning om en ordning, hvorefter der ydes virksomheden tilskud eller refusion af lønudgiften eller dele heraf, eller ydes eleven supplement til lønnen, når oplysningen herom ikke er formuleret sådan, at ordningen er en betingelse for aftalens gennemførelse (II.7.1 Generelt om løn og lønrefusion).

Skole

Generelt om skoleundervisning

Det skal i uddannelsesaftalen være anført, hvilken skole, som udbyder uddannelsen, eleven efter aftale med virksomheden ønsker optagelse på.

Indsendelse af en uddannelsesaftale er således samtidig at betragte som indmeldelse på skole (I.2.1 Registrering).

Skolen kan dog for visse merkantile erhvervsuddannelser forlange, at parterne udfylder et supplerende tilmeldingsskema med angivelse af, hvilke valgfrie specialefag samt supplerende valgfrie specialefag eleven skal deltage i.

Optagelse af udlændinge

Udenlandske statsborgere, der ansøger om optagelse til en erhvervsuddannelse, optages på samme vilkår som danske statsborgere. Det er dog en forudsætning, at den pågældende person har opholds- og arbejdstilladelse.

Lærepladskontoret skal ikke kontrollere, om der foreligger en arbejdstilladelse, men blot ved påtegning af aftalen henlede virksomhedens opmærksomhed på forholdet (II.13 Registrering).

Det fremgår af UVM’s brev fra 2016 ”Orienteringsbrev om optagelse af udenlandske elever på institutioner for erhvervsrettet uddannelse” vedr. betaling for tredjelandes statsborgere.

Samtidig kan henvises til Styrelsen for It og Læring’s PIXI-vejledning ”Udenlandske elever og statstilskud”.

For opholdstilladelse gælder pr. juli 2015 følgende:

Nordiske statsborgere: Må opholde sig uden tilladelse
EU-borgere (bortset fra Norden): Opholdstilladelse skal søges hos Statsamtet
Andre: Opholdstilladelse skal gives af Udlændingestyrelsen. I praksis gives der kun ophold i max 1 år.

Staten yder ikke tilskud til uddannelse af udenlandske elever med mindre:

de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog erhvervsuddannelseslovens § 19, stk. 3,

de er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller
de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere, jf. erhvervsuddannelseslovens § 19, stk. 2 og 3.

Optagelse af udenlandske elever, der ikke længere udløser tilskud fra staten, kan fortsat ske. Optagelse sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. erhvervsuddannelseslovens § 19, stk. 4, jf. dog de særlige regler om tilskud til elever i grønlandske og færøske erhvervsuddannelser, som er omtalt under pkt. I.2.1.

Skolen kan forlange, at en udlænding inden optagelsen på skole har bestået en prøve i dansk, jf. den tidligere hovedbekendtgørelses § 47, stk. 1, dog ikke for en elev, der har indgået uddannelsesaftale, jf. den tidligere hovedbekendtgørelses § 47, stk. 2. Dette gælder ikke for optagelser efter 1. august 2015, hvor der er indført nye adgangskrav for elever uden uddannelsesaftale, jf. §§ 5 – 5 c i lov om erhvervsuddannelser.

Supplerende kursus

Efter indstilling fra det faglige udvalg kan der tilrettelægges supplerende kursus med henblik på elevens overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, eleven er begyndt på, eller til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16.

Virksomheden vil være berettiget til lønrefusion (II.7 Løn), men naturligvis kun, hvis kurset er omfattet af aftalen.

Hvis aftaleperioden (II.3.1.9 Særlige adgangsveje) først kan fastsættes endeligt efter gennemførelse af kurset, og hvis kurset er omfattet af uddannelsesaftalen, vil aftalen kunne indgås med vilkår om, at aftaleperioden fastsættes endeligt efter reglerne for uddannelsen, når kurset er gennemført. Et sådant vilkår skal være godkendt af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 52, stk. 2. En evt. ændring i aftaleperioden skal foretages via et tillæg til uddannelsesaftalen.

Lærepladskontoret vil i praksis kunne vente med at færdigregistrere aftalen, til aftaleperioden er endeligt fastlagt.

Meritforløb

Personer med særlige faglige forudsætninger kan gennemføre uddannelsen i et forløb, der er kortere end det normale uddannelsesforløb.

Gentagelse af tidligere skoleundervisning

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, at tidligere gennemgåede skoleophold ikke kan gentages, idet uddannelsesaftalen kun kan omfatte manglende skole- og oplæringsophold.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 51, stk. 1, kan skolen imidlertid tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser. Efter denne regel vil skolen, hvis hensynet til elevens uddannelse taler for det, kunne imødekomme relevante ønsker fra parterne i aftaleforholdet om gentagelse af skoleophold, fx hel eller delvis gentagelse af grundforløb.

En sådan forlængelse kan stille krav om forlængelse af uddannelsesaftalens varighed jf. § 58, stk. 1, pkt. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Se også UVM’s skrivelse af 12. september 2016 med titlen Vejledning om supplerende undervisning

Fritagelse for dele af skoleundervisningen

Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen, enten efter regler i den relevante uddannelsesbekendtgørelse eller efter konkret bedømmelse, jf. hovedbekendtgørelsens §§ 41 og 64.

Afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen kan træffes i forbindelse med registreringen af uddannelsesaftalen eller senere.

Hvis fritagelse for dele af skoleundervisningen ikke sker i henhold til regler i uddannelsesbekendtgørelse, træffes afgørelsen efter en realkompetencevurdering, jf. hovedbekendtgørelsens § 61, stk. 3.

En sådan afgørelse efter konkret bedømmelse kan ikke træffes af det faglige udvalg, men skal som nævnt træffes af skolen efter drøftelse med eleven og eventuelt med oplæringsvirksomheden. Skolen kan eventuelt rådføre sig med det faglige udvalg eller det lokale uddannelsesudvalg, men har ikke pligt hertil.

Hvis den samlede skoleundervisningstid herved afkortes med 4 uger eller mere, skal Lærepladskontoret underrette det faglige udvalg, da udvalget skal have mulighed for at træffe afgørelse om en eventuel afkortning af den samlede uddannelsestid, og dermed af aftaleperioden, jf. hovedbekendtgørelsens § 61, stk. 6.

Det faglige udvalgs afgørelse om afkortning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 6, nr. 5, 2. pkt.

Der gælder særlige regler for personer, som efter den 1. august 2015 er fyldt 25 år ved erhvervsuddannelsens begyndelse (euv).

Aftalens begyndelse regnes fra starten af grundforløbets anden del, som efter afslutning giver eleven et grundforløbsbevis.

Se også II.3.1.9 Særlige adgangsveje.

Registrering inden en bekendtgørelses ikrafttræden

Skolen kan kun give bindende tilsagn om optagelse på skole i henhold til gældende bekendtgørelse, dvs. bekendtgørelsen skal være udstedt (I.2.5 Nye eller ændrede uddannelser/specialer/trin).

Underskrifter
1. Generelt

Aftalen skal være underskrevet af begge parter senest den dag aftalen begynder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 52. En uddannelsesaftale skal være underskrevet i overensstemmelse med reglerne om underskrivelse, se afsnit I.2.1 Registrering og underskrifter. Det er muligt efter disse, at anvende faksimilestempler. Skolerne må selv vurdere i samråd med deres revisor, om de vil acceptere faksimilestempler.

Hvis skolen modtager en uddannelsesaftale, som er underskrevet efter aftalens startdato, skal denne aftale sendes retur til virksomheden med meddelelse om, at ny aftale skal indgås, med startdato tidligst den dato aftalen er underskrevet og samme slutdato som den tidligere fremsendte aftale, da elevens uddannelse ikke må blive forlænget på grund af den sene underskrift. Når den nye uddannelsesaftale modtages, skal denne sendes til det faglige udvalg med anmodning om godkendelse af den afkortede uddannelsestid.

Virksomheden

Skolen skal ikke forholde sig til gyldigheden af virksomhedens underskrift, medmindre skolen har en formodning eller mistanke om, at den ikke er gyldig. I dette tilfælde skal skolen kontakte virksomheden.

Eleven

Eleven skal altid selv underskrive.

Hvis eleven ikke er myndig (under 18 år eller af anden grund ikke er myndig), skal der være forældresamtykke, for at aftalen er gyldig. Kun en af forældrene behøver at underskrive. Hvis kun en af forældrene samtykker, anses denne for enten at have behørig fuldmagt fra den anden forældremyndighedsindehaver, eller at have forældremyndigheden alene, jf. også aftaleformularens tekst.

Se forældreansvarsloven (I.1.3

Retsgrundlag).

Kun indehavere af forældremyndighed kan med gyldighed samtykke, jf. erhvervsuddannelseslovens § 53. Dette gælder normalt også, hvis eleven fx er anbragt uden for hjemmet. En mindreårig, der har indgået ægteskab, er ikke undergivet forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 1 a. Skolen har normalt ikke mulighed for at kontrollere og må som udgangspunkt gå ud fra, at samtykket opfylder betingelserne.

Registrering

Når Lærepladskontoret har tilendebragt sagsbehandlingen af aftalen, jf. hovedbekendtgørelsens §§ 93 og 94, færdigregistreres den. Dette tilkendegives ved at påtegne aftalen, dvs. ved at:

anføre dato, fx med datostempel,
sætte skolens stempel, og
sagsbehandleren signerer påtegningen suppleret med navnestempel eller underskrift. Påtegningen kan være ledsaget af en eller flere bemærkninger som led i færdigregistreringen.

Hvis der er rettet i aftalen (I.2.4 Rettelser) efter hovedbekendtgørelsens § 93, anføres der på aftaleblanketten i pkt. 13 ”Forbeholdt Erhvervsskolen”, at ”Rettelser foretaget af skolen er markeret med stjerner. Evt. indsigelser bedes fremsat omgående.”

Skolen kan i forbindelse med registreringen have truffet afgørelser, som ikke umiddelbart fremgår af

rettelserne, og som ikke tidligere i sagsbehandlingsforløbet er meddelt parterne skriftligt, fx at en

ansøgning om, at eleven fritages for dele af skoleundervisningen, ikke kan imødekommes. Sådanne afgørelser må meddeles parterne særskilt ved følgebrev.

Ændringer i uddannelsesforholdet
1. Generelt om ændringer

Hvis der sker ændringer i en indgået uddannelsesaftale, skal elev og virksomhed i samarbejde udfylde og underskrive et tillæg til uddannelsesaftalen senest på dagen, hvor ændringen træder i kraft.

Hvis et uddannelsesforhold ændres i medfør af erhvervsuddannelseslovens §§ 57, 58 eller 59, skal virksomheden give underretning herom til den skole, hvor aftalen er registreret, og anmode om, at ændringen registreres, jf. hovedbekendtgørelsens § 97. Det er vigtig at være opmærksom på, at tillæg til en uddannelsesaftale altid skal være lavet og underskrevet, inden den oprindelige aftale er udløbet, da der ikke kan laves tillæg til en aftale, som er udløbet.

Også ved andre typer ændringer af et uddannelsesforhold er det pålagt virksomheden at give underretning herom til skolen fx i tilfælde af virksomhedsoverdragelse.

Der løber ikke ny prøvetid som følge af ændringen (IV.2.3.1 I prøvetiden).

Det faglige udvalgs godkendelse af ændringer

Forlængelse af uddannelsestiden kan under visse omstændigheder aftales mellem parterne, uden at det faglige udvalg skal godkende forlængelsen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, fx barsel og påbygning.

I andre tilfælde skal forlængelse godkendes af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 2, og § 59.

Afkortning af uddannelsestiden skal altid godkendes af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 57 og 59.

I de situationer, hvor det faglige udvalgs godkendelse er påkrævet, er det uden betydning, om parterne er enige med udvalget, endsige er indbyrdes enige om afkortningen eller forlængelsen. I disse tilfælde skal der udarbejdes et tillæg til uddannelsesaftalen. Skolen og det faglige udvalg må i samarbejde forsøge at få virksomhed og elev til at underskrive tillægget. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal skolen registrere tillægget på grundlag af det faglige udvalgs skriftlige afgørelse. Det skal påpeges, at det faglige udvalg alene kan træffe afgørelse om afkortning/forlængelse af uddannelsestiden og ikke om selve kontrakten. Hvis der træffes afgørelse om forlængelse af uddannelsestiden for en elev, men virksomheden ikke ønsker at forlænge uddannelsesaftalen, må skolen i samarbejde med eleven forsøge at skaffe en restuddannelsesaftale. Hvis afgørelsen om forlængelse sker i forbindelse med udløb af en uddannelsesaftale, fx hvis eleven dumper sin afsluttende prøve, kan eleven ikke af denne årsag vurderes til uforskyldt at have mistet sin uddannelsesaftale og kan derfor ikke optages i skoleoplæring.

I øvrigt kan udvalgets afgørelse om afkortning eller forlængelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 6, nr. 5, 2. pkt.

Tillæg

Underretning til skolen om en ændring vil typisk skulle finde sted ved anvendelse af blanketten "Tillæg til uddannelsesaftale", som skolen skal modtage med underskrifter.

I det efterfølgende omtales tillægsblanketten som enten A, B, C, D eller E-tillæg afhængig af den situation, hvori det benyttes.

Der gives dog situationer, hvor tillæg ikke benyttes. Om tillæg skal benyttes eller ej, vil fremgå af de efterfølgende afsnit.

Et tillæg behandles administrativt og registreres efter samme principper som en uddannelsesaftale, jf. hovedbekendtgørelsens § 97 (I.2 Generelt om administration).

For underskrifterne gælder samme regler som for underskrivelse af en uddannelsesaftale (II.12 Underskrifter). Hvis eleven ikke længere er undergivet forældremyndighed, skal forældremyndighedens indehavere dog ikke medunderskrive.

Det er den skole, der er registrerende skole i forbindelse med den oprindelige aftale, der skal registrere tillægget - også selvom eleven på tidspunktet for tillæggets modtagelse er begyndt at modtage undervisning på en anden skole.

Hvis eleven modtager undervisning på en anden skole på tidspunktet for tillæggets modtagelse, skal den registrerende skoles Lærepladskontor orientere Elevregistreringen ved sin egen skole og Elevregistreringen ved denne anden skole. (I.2.1 Registrering).

Tillæg eller ikke tillæg ved ændring af version på uddannelsen?

Når der kommer nye uddannelsesbekendtgørelser og dermed en ny version af uddannelsen, er det vigtigt at være opmærksom på, om der skal laves tillæg til elevernes uddannelsesaftaler. Dette gælder kun for elever, som skifter til den nye version, og i de tilfælde hvor ændringerne påvirker forhold, som er reguleret af uddannelsesaftalen.

Generelt gælder det, at en uddannelsesaftale skal ændres, når væsentlige dele af dens indhold ikke længere er, som det står skrevet i den. Dette kan være ved elevs eller virksomheds navneændring, det kan være ved skoleskift osv.

Ved ”væsentlige dele” forstås, at skolen konkret skal vurdere om en ændring er væsentlig i forhold til aftaleforholdet og forståelsen af uddannelsesaftalen.

Xxxxxxxxx til uddannelsesaftalen foretages ved, at elev og virksomhed laver et tillæg til aftalen, sådan at det nu er i overensstemmelse med elevens og virksomhedens aftale.

I forbindelse med elevers overgang til en ny version af en uddannelse, er det særlig vigtigt at være opmærksom på, at der skal laves tillæg ved følgende ændringer af uddannelsen:

Hvor uddannelsen ændrer navn.
Hvor specialet ændrer navn.
Hvor uddannelseslængden ændres.
Hvis der er aftalt valgfri supplerende undervisning, som ikke længere er muligt at modtage.
Hvis der i uddannelsesaftalen er aftalt andre væsentlige vilkår under punkt 10.

Der skal derfor ikke laves et tillæg til uddannelsesaftalen, blot fordi eleven skifter version. En ændring af version skal efter kapitel 9 i hovedbekendtgørelsen ske i den personlige uddannelsesplan i samarbejde mellem elev, skole og en evt. virksomhed.

Forlængelse med fraværsperioden eller mindre (A-tillæg)

Når eleven har været fraværende af en eller flere af de grunde, der er anført i erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, kan parterne i uddannelsesforholdet indgå aftale om at forlænge uddannelsestiden med et tidsrum svarende til fraværsperioden, eventuelt med et tidsrum, der er mindre end fraværsperioden.

Underretningen til skolen skal i praksis ske ved, at parterne opretter et A-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor jf. hovedbekendtgørelsens § 97.

I tillæggets pkt. 4 ”Ændringer” skal felt A være afkrydset, og den nye aftaleperiode skal være anført med startdato som oprindelig aftalt og den nye slutdato. I tillæggets pkt. 5 ”Bemærkninger” skal fraværsperioden være anført.

Spørgsmål om opgørelse af fraværsperioden opgøres således:

Ved fravær fra oplæringsvirksomheden pga. sygdom, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 1, opgøres sygeperioden på samme måde som efter funktionærlovens § 5, stk. 2, idet sygedage under skoleophold dog ikke medregnes, jf. ordene "fraværende fra oplæringsvirksomheden".

Når eleven er sygemeldt er der tale om lovligt fravær. Ved lovligt fravær har virksomheden i udgangspunktet en forpligtelse til at forlænge uddannelsesaftalen med det tidsrum, eleven har været lovligt fraværende. Ellers vil der være tale om uretmæssig ophævelse fra virksomhedens, som eleven kan indbringe for Tvistighedsnævnet. Virksomheden vil kunne ifalde erstatningsansvar.

Det er dog et krav til forlængelse, at der er udsigt til at eleven kan vende tilbage til sin læreplads. I modsat fald kan virksomheden retmæssigt ophæve uddannelsesaftalen uden at kunne ifalde erstatningsansvar. Bevisbyrden herfor ligger hos virksomheden

Lærepladskontoret skal påse, at det anførte sygefravær fra oplæringsvirksomheden udgør mere end 10 % af den uddannelsestid, som er fastsat i uddannelsesaftalen.

Sygdom under ferie skal ikke medregnes, hvis ferien ikke af den grund er forlænget eller udskudt.

Som supplerende skoleundervisning, der kan give anledning til forlængelse af uddannelsestiden, regnes også gentagelse af skoleophold (II.11.5 Gentagelse af tidligere skoleundervisning), hvad enten gentagelsen er begrundet i sygefravær eller andet jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 2.

Fravær efter erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 1, og fravær efter nr. 2 skal opgøres hver for sig.

Fravær under skoleophold, der ikke giver anledning til gentaget eller forlænget skoleophold, jf. erhvervsuddannelseslovens§ 58, stk. 1, nr. 2, vil ikke kunne begrunde forlængelse af uddannelsestiden pga. sygdom, jf. nr. 1.

Hvis Lærepladskontoret kan se, at uddannelsestiden højst forlænges med fraværsperioden, og at eventuelle resterende skoleophold kan afvikles inden den nye slutdato, færdigregistreres tillægget, idet en sådan tillægsaftale ikke skal godkendes af det faglige udvalg.

Forlængelse med mere end fraværsperioden, når parterne er enige (A-tillæg)

Når eleven har været fraværende af en eller flere af de grunde, der er anført i erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, kan parterne i uddannelsesforholdet indgå aftale om, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden.

Når parterne indgår en sådan aftale, fx fordi de resterende skoleophold ellers ikke ville kunne afvikles inden den nye slutdato, er aftalen om forlængelse imidlertid kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 2.

Underretningen til skolen skal i praksis ske ved, at parterne opretter et A-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor, jf. hovedbekendtgørelsens § 97.

version på uddannelsen?

Når der kommer nye uddannelsesbekendtgørelser og dermed en ny version af uddannelsen i EASY-P, er det vigtigt at være opmærksom på, om der skal laves tillæg til elevernes uddannelsesaftaler. Dette gælder kun for elever, som skifter til den nye version, og i de tilfælde hvor ændringerne påvirker forhold, som er reguleret af uddannelsesaftalen.

Ved ”væsentlige dele” forstås, at skolen konkret skal vurdere om en ændring er væsentlig i forhold til aftaleforholdet og forståelsen af uddannelsesaftalen.

Xxxxxxxxx til uddannelsesaftalen foretages ved, at elev og virksomhed laver et tillæg til aftalen, sådan at det nu er i overensstemmelse med elevens og virksomhedens aftale.

I forbindelse med elevers overgang til en ny version af en uddannelse, er det særlig vigtigt at være opmærksom på, at der skal laves tillæg ved følgende ændringer af uddannelsen:

Hvor uddannelsen ændrer navn.
Hvor specialet ændrer navn.
Hvor uddannelseslængden ændres.
Hvis der er aftalt valgfri supplerende undervisning, som ikke længere er muligt at modtage.
Hvis der i uddannelsesaftalen er aftalt andre væsentlige vilkår under punkt 10.

Forlængelse med fraværsperioden eller mindre (A-tillæg)

Hvis virksomheden ikke har medsendt udvalgets godkendelse, jf. hovedbekendtgørelsens § 97, stk. 2, samt erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 2, og trods efterfølgende opfordring ikke sender den, forelægger skolen spørgsmålet til det faglige udvalgs afgørelse, inden tillægget færdigregistreres.

Hvis udvalget ikke kan godkende den ønskede forlængelse, skal tillægget færdigregistreres med den forlængelse, som udvalget kan godkende.

Hvis udvalget ikke kan godkende nogen forlængelse, færdigregistreres tillægget med ”Underkendt af fagligt udvalg”.

Skolen informerer virksomheden om at den oprindelige slutdato for aftalen fortsat er gældende, men at virksomheden kan søge vejledning hos det faglige udvalg.

Eleven orienteres ligeledes om afgørelsen.

Slutdatoen på den oprindeligt indgåede aftale registreres på aftalen i lærepladssystemet.

Lærepladskontoret må da meddele parterne, at tillægget betragtes som bortfaldet, og at uddannelsesforholdet fortsat afsluttes den dato, der er anført i den oprindelige uddannelsesaftale.

Forlængelse når parterne ikke er enige (A-tillæg)

Hvis parterne i et uddannelsesforhold ønsker uddannelsestiden forlænget i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, men ikke kan blive enige om varigheden af forlængelsen, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne træffe afgørelse om forlængelse af uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 3.

Når et uddannelsesforhold på denne måde forlænges med et tidsrum fastsat af det faglige udvalg, skal virksomheden give underretning herom til den skole, hvor aftalen er registreret.

I praksis er det dog ikke altid virksomheden, men derimod ofte det faglige udvalg, som med en kopi af afgørelsen underretter Lærepladskontoret om forlængelsen. I disse tilfælde skal der udarbejdes et tillæg til uddannelsesaftalen. Skolen og det faglige udvalg må i samarbejde forsøge at få virksomhed og elev til at underskrive tillægget. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal skolen registrere tillægget på grundlag af det faglige udvalgs skriftlige afgørelse.

Lærepladskontoret registrerer forlængelsen ved at afslutte den oprindelige aftale og ændringen registreres i aftalebilledet, som var det et tillæg, med den nye slutdato, når udvalgets afgørelse foreligger, dvs. som var det et A-tillæg. Desuden orienteres Elevregistreringen herom af hensyn til elevens fortsatte skolegang. Dette vil ske ved at de studieadministrative systemer afhenter aftaledata fra lærepladssystemet. (I.2.1 Registrering).

Lærepladskontoret bør dog forinden sikre - eventuelt ved at fremsende kopier af udvalgets afgørelse - at begge parter i uddannelsesforholdet er underrettet om afgørelsen.

Hvis parterne alligevel har valgt at oprette et A-tillæg, registreres dette efter retningslinjerne i III.1.5 Forlængelse med mere end fraværsperioden, når parterne er enige (A-tillæg).

Forlængelse pga. særlige omstændigheder (A-tillæg)

Parterne i et uddannelsesforhold kan ønske at forlænge uddannelsestiden af andre grunde end dem, der er anført i erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1. En sådan forlængelse skal altid godkendes af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 59.

§59 giver ved særlige forhold fagligt udvalg mulighed for at ændre elevens uddannelsestid. Det er alene elevens uddannelsestid, der ændres. Fagligt udvalg kan ikke med hjemmel i § 59 pålægge virksomhed at forlænge varighed af uddannelsesaftale.

Endvidere kan udvalget når som helst under uddannelsesforløbet træffe afgørelse om forlængelse af uddannelsestiden, når særlige omstændigheder - fx fornyet svendeprøveaflæggelse (V. Afslutning af uddannelsen) - taler for det, jf. erhvervsuddannelseslovens § 59. Når et uddannelsesforhold på denne måde forlænges med et tidsrum, fastsat af det faglige udvalg, skal virksomheden give underretning herom til den skole, hvor aftalen er registreret.

I praksis er det dog ikke altid virksomheden, men derimod ofte det faglige udvalg, som med en kopi af afgørelsen underretter Lærepladskontoret om forlængelsen. I et sådant tilfælde er oprettelse af selve blanketten Tillæg til uddannelsesaftale ikke nødvendig. Udvalgets skriftlige afgørelse anses i sig selv for fyldestgørende dokumentation.

Lærepladskontoret registrerer forlængelsen ved at afslutte den oprindelige aftale og ændringen registreres i aftalebilledet, som var det et tillæg, med den nye slutdato, når udvalgets afgørelse foreligger, dvs. som var det et A-tillæg. Elevregistreringen orienteres herom af hensyn til elevens fortsatte skolegang ved at de studieadministrative systemer afhenter aftaledata fra lærepladssystemet (I.2.1 Registrering).

Pærepladskontoret bør dog forinden sikre - eventuelt ved at fremsende kopier af udvalgets afgørelse - at begge parter i uddannelsesforholdet er underrettet om afgørelsen.

Hvis parterne alligevel har valgt at oprette et A-tillæg, kan grunden til forlængelsen være anført i pkt. 5 Bemærkninger, men den skal ikke anføres.

Tillægget registreres i øvrigt efter retningslinjerne i III.1.5 Forlængelse med mere end fraværsperioden, når parterne er enige (A-tillæg).

Afsnittene om beregning af en fraværsperiode finder dog ikke anvendelse.

Forlængelse pga. orlov som ikke er graviditet, barsel eller adoption (A-tillæg)

Hvis eleven ønsker orlov fra sin uddannelsesaftale i en periode, og virksomheden er indforstået hermed, og der er tale om en særlig omstændighed, kan aftalen forlænges med et tillæg i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 4. Parterne i uddannelsesforholdet kan indgå aftale om at forlænge uddannelsestiden med et tidsrum svarende til fraværsperioden, eventuelt med et tidsrum, der er mindre end fraværsperioden.

Underretningen til skolen skal i praksis ske ved, at parterne opretter et A-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor jf. hovedbekendtgørelsens § 97.

I tillæggets pkt. 4 skal felt A være afkrydset, og den nye aftaleperiode skal være anført med startdato som oprindelig aftalt og den nye slutdato. I tillæggets pkt. 5, Bemærkninger, skal fraværsperioden være anført.

Skolen skal ikke undersøge de nærmere omstændigheder omkring orloven. Det er op til parterne at sørge for at orloven er lovlig. Skolen skal blot påse, at forlængelsen ikke er længere end den fraværsperiode, der er påført i pkt. 5, Bemærkninger.

Forlængelse af delaftale under skoleoplæring (A-tillæg)

For en delaftale under skoleoplæring er aftaleperioden (II.3.1.2 Delaftaler under ) ikke underlagt de sædvanlige bestemmelser om varighed og omfang, men er som aftalt mellem parterne.

Delaftaler må ikke forlænges med tillæg, på nær ved sygdom, barsel og lignende iflg. lovens § 57, 58 og § 59.

I tillæggets pkt. 4 Ændringer skal felt A være afkrydset, og den nye aftaleperiode skal være anført med startdato som oprindelig aftalt og den nye slutdato. En begrundelse for forlængelsen anføres i tillæggets pkt. 5. Et sådant tillæg skal ikke godkendes af det faglige udvalg.

Hvis en delaftale forlænges til at omfatte skoleophold, er det ikke længere en delaftale under skoleoplæring, så bliver det til en kort aftale. I dette tilfælde er det vigtigt at skrive en bemærkning på tillægget om, at skoleoplæringsforholdet bortfalder. Eleven skal søge om optagelse til skoleoplæring på ny efter afsluttet kort aftale.

Hvis en delaftale forlænges til at omfatte resten af uddannelsen, er det ikke længere en delaftale under skoleoplæring, men et restuddannelsesforhold. I dette tilfælde er det vigtigt at skrive en bemærkning på tillægget om, at skoleoplæringsforholdet bortfalder.

Afkortning (A-tillæg)

Parterne i et uddannelsesforhold kan ønske at afkorte uddannelsestiden pga. elevens særlige forudsætninger for uddannelsen eller af andre grunde.

Eventuelle resterende skoleophold skal kunne afvikles inden for den afkortede uddannelsestid, og afkortningen skal altid godkendes af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 57 og 59.

Endvidere kan det faglige udvalg når som helst under uddannelsesforløbet træffe afgørelse om afkortning af uddannelsestiden pga. elevens særlige forudsætninger for uddannelsen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 57, eller når særlige omstændigheder taler for det, jf. erhvervsuddannelseslovens § 59.

Når et uddannelsesforhold på denne måde afkortes med et af udvalget fastsat tidsrum, skal virksomheden give underretning herom til den skole, hvor aftalen er registreret.

I praksis er det dog ikke altid virksomheden, men derimod ofte det faglige udvalg, som med en kopi af afgørelsen underretter Lærepladskontoret om afkortningen. I et sådant tilfælde er oprettelse af selve blanketten Tillæg ikke nødvendig. Udvalgets skriftlige afgørelse anses i sig selv for fyldestgørende dokumentation.

Lærepladskontoret registrerer afkortningen ved at afslutte den oprindelige aftale og ændringen registreres i aftalebilledet, som var det et tillæg, med den nye slutdato, når udvalgets afgørelse foreligger, dvs. som var det et A-tillæg. Elevregistreringen orienteres herom af hensyn til elevens fortsatte skolegang via kopi af tillægget og ved at de studieadministrative systemer afhenter aftaledata fra lærepladssystemet. (I.2.1 Registrering).

Lærepladskontoret bør dog forinden sikre - eventuelt ved at fremsende kopier af udvalgets afgørelse - at begge parter i uddannelsesforholdet er underrettet om afgørelsen.

Hvis parterne alligevel har valgt at oprette et A-tillæg, kan dette registreres efter nedenstående retningslinjer.

I tillæggets pkt. 4 skal felt A være afkrydset, og den nye aftaleperiode skal være anført med startdato som oprindelig aftalt og den nye slutdato. I tillæggets pkt. 5 kan grunden til afkortningen være anført, men den skal ikke anføres.

Hvis virksomheden ikke har medsendt udvalgets godkendelse - eller på trods af efterfølgende opfordring ikke sender den, forelægger skolen spørgsmålet det faglige udvalg til afgørelse, inden tillægget færdigregistreres, jf. hovedbekendtgørelsens § 97, stk. 1, nr. 1.

Hvis udvalget ikke kan godkende den ønskede afkortning, skal tillægget færdigregistreres med den afkortning, som udvalget kan godkende (I.2.4 Rettelser).

Hvis udvalget ikke kan godkende nogen afkortning, må Lærepladskontoret meddele parterne, at uddannelsesforholdet fortsat afslutter den dato, der er anført i den oprindelige uddannelsesaftale.

Tillægget færdigregistreres med afslutningsgrund ”1106 - Underkendt af fagligt udvalg”. Kopi af uddannelsesaftalen beholdes på skolen. Gældende tillægget sendes retur til virksomheden. I brevet til virksomheden oplyses, at aftalen ikke er registreret på grund af manglende godkendelse, men at virksomheden kan søge vejledning hos det faglige udvalg, der orienteres samtidig om, at eleven ikke er optaget på skolen.

Eleven orienteres samtidig om dette. Hvis datoen for ansættelsesforholdet er passeret, og eleven har spørgsmål, kan relevant organisation kontaktes.

Slutdatoen på den oprindeligt indgåede aftale registreres på aftalen i lærepladssystemet.

Lærepladskontoret må da meddele parterne, at tillægget betragtes som bortfaldet, og at uddannelsesforholdet fortsat afsluttes den dato, der er anført i den oprindelige uddannelsesaftale.

Afkortning af delaftale under skoleoplæring (A-tillæg)

For en delaftale under skoleoplæring er aftaleperioden (II.3.1.2 Delaftaler under ) ikke underlagt de sædvanlige bestemmelser om varighed og omfang, men er som aftalt mellem parterne.

Der er således normalt intet til hinder for, at parterne enes om at afkorte delaftalens varighed, og denne afkortning skal altså ikke godkendes af det faglige udvalg.

Se dog også de 5 sidste afsnit i IV.2.1 Generelt om ophævelse.

Flytning af hele aftaleperioden (A-tillæg)

I sjældnere forekommende tilfælde kan parterne ønske at flytte hele aftaleperioden i et uddannelsesforhold, for hvilket der allerede er registreret en uddannelsesaftale, således at uddannelsesforholdet faktisk starter før eller efter den startdato, der er anført i uddannelsesaftalen.

Slutdatoen afhænger så af den ændrede startdato.

Underretning til skolen kan ske enten ved, at parterne ophæver den eksisterende aftale og sender en ny aftale til registrering, eller ved at parterne opretter et A-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor, jf. hovedbekendtgørelsens § 97.

I tillæggets pkt. 4 skal felt A være afkrydset, og den nye aftaleperiode skal være anført både med den nye startdato og den nye slutdato. I tillæggets pkt. 5 kan grunden til periodeflytningen være anført, men den skal ikke anføres.

Hvis Lærepladskontoret kan se, at eventuelle resterende skoleophold kan afvikles inden den nye slutdato, færdigregistreres aftalen/tillægget.

Hvis eventuelle resterende skoleophold ikke kan afvikles inden den nye slutdato, skal det faglige udvalg kontaktes med henblik på en afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

Flytning af aftaleperioden for en delaftale under skoleoplæring (A-tillæg)

For en delaftale under skoleoplæring er aftaleperioden (II.3.1.2 Delaftaler under ) ikke underlagt de sædvanlige bestemmelser om varighed og omfang, men er som aftalt mellem parterne, dog kan aftalen kun omfatte oplæring.

Der er således normalt intet til hinder for, at parterne opretter et A-tillæg til flytning af aftaleperioden.

I tillæggets pkt. 4 skal felt A være afkrydset, og den nye aftaleperiode skal være anført både med den nye startdato og den nye slutdato. En begrundelse for flytning af aftaleperioden behøver ikke være anført i tillæggets pkt. 5. En sådan tillægsaftale skal ikke godkendes af det faglige udvalg.

Flytning af aftaleperioden må dog ikke medføre, at delaftalen kommer til at omfatte den resterende del af uddannelsen til det ordinære afslutningstidspunkt (II.3.1.2 Delaftaler under ). Flytningen må heller ikke medføre, at delaftalen kommer til at omfatte skoleophold.

Lærepladskontoret/udlagt skole skal dog acceptere flytningen af hensyn til elevens uddannelsesplan.

Hvis flytningen af en delaftale betyder, at den kommer til at omfatte skoleophold uden at dække resten af uddannelsen, er det ikke længere en delaftale under skoleoplæring, så bliver det til en kort aftale og skal opfylde reglerne herom.

Hvis flytningen af en delaftale betyder, at den kommer til at omfatte resten af uddannelsen, er det ikke længere en delaftale under skoleoplæring, så bliver det til en restuddannelsesaftale og skal opfylde reglerne herom.

I tilfælde hvor en delaftale bliver lavet om en til anden slags uddannelsesaftale, er det vigtigt at skrive en bemærkning på tillægget om, at skoleoplæringsforholdet bortfalder.

Ændring af ejerforhold ved virksomhedsoverdragelse (B-tillæg)

Hvis en virksomhed ændrer ejerforhold i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, dvs. hvor arbejdsgiveren skifter, men ikke ved en overdragelse af selskabets aktier, skal virksomheden skriftligt underrette skolen, jf. hovedbekendtgørelsens § 97. Dette tillæg viderefører den tidligere aftale med den nye ejer. Den nye ejer (virksomhed) får derved samme rettigheder og pligter i forhold til elevansættelsen, som den tidligere ejer havde.

Det samme gælder ved overdragelse af en del af en virksomhed, som fx når en filial bliver selvstændig, og ved fusioner mellem to eller flere virksomheder.

Underretning til skolen sker ofte ved, at parterne for hver af de igangværende uddannelsesaftaler opretter et B-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor.

Hvis det viser sig, at der er tale om ændrede ejerforhold ved virksomhedsoverdragelse, skal virksomheden oprette B-tillæg til samtlige eventuelle igangværende uddannelsesaftaler, altså også til eventuelle igangværende delaftaler under skoleoplæring.

Bemærk, at når der oprettes et B-tillæg til en igangværende uddannelsesaftale i samme virksomhed, ændrer det ikke uddannelsesaftalens karakter for en elev, som i forbindelse med virksomhedsoverdragelse fortsætter sin uddannelse i den samme virksomhed under de ændrede ejerforhold.

I tillæggets pkt. 1 skal den nye virksomhed, dvs. den virksomhed, hvori eleven uddannes efter overdragelsen, være anført. I tillæggets pkt. 4 skal felt B være afkrydset. I tillæggets pkt. 5 kan virksomhedens data før overdragelsen være anført, men de skal ikke anføres.

For underskrifterne gælder samme regler som for underskrivelse af en uddannelsesaftale (II.12 Underskrifter), idet det dog bemærkes, at virksomheden skal underskrive, hvorimod eleven kan, men ikke skal, medunderskrive.

Ved virksomhedsoverdragelse indtræder den nye ejer i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til

kollektiv overenskomst og aftale,
bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed,
individuel aftale om løn- og arbejdsforhold, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 1, og
eventuel præmie/bonus ordninger for virksomheder, der ansætter elever.

Virksomheden skal dog efter overdragelsen være godkendt som oplæringssted. Det er derfor vigtigt, at spørgsmålet om virksomhedens fortsatte godkendelse i et sådant tilfælde er afklaret inden færdigregistrering af tillægget finder sted.

Hvis oplysning om godkendelse af virksomheden med den nye indehaver ikke foreligger i forvejen, må Lærepladskontoret eller virksomheden sende ansøgning til det faglige udvalg om godkendelse af virksomheden (II.1.3 Hvis virksomheden ikke er godkendt).

Tillægget kan først færdigregistreres, når virksomheden er godkendt.

Hvis virksomheden ikke kan godkendes efter overdragelsen, og hvis elevens uddannelse af den grund ikke kan fuldføres, vil der være tale om misligholdelse fra virksomhedens side.

Om behandling af tillægget i det tilfælde, hvor virksomheden ikke kan godkendes efter overdragelsen se II.1.3.4 Hvis virksomheden ikke kan godkendes.

Ændring af speciale efter samme uddannelsesbekendtgørelse (C-tillæg)

Parterne i et uddannelsesforhold kan ønske at ændre specialet inden for samme uddannelse eller til en anden uddannelse.

Underretning til skolen skal i praksis ske ved, at parterne opretter et C-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor, jf. hovedbekendtgørelsens § 97.

I tillæggets pkt. 4 skal felt C være afkrydset, og det nye speciale skal være anført.

Hvis ændringen af specialet efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen også giver anledning til ændring af uddannelsens varighed, skal der også i tillæggets pkt. 4 være afkrydset i felt A, og den nye aftaleperiode skal være anført med startdato som oprindelig aftalt og den nye slutdato.

Hvis virksomheden er godkendt til det nye speciale, og Lærepladskontoret konstaterer, at de skoleophold, der hører til det nye speciale, kan afvikles inden for aftaleperioden, hvad enten denne er ændret eller ej, færdigregistreres tillægget.

Hvis de skoleophold, der hører til det nye speciale, derimod ikke kan nås inden for den uddannelsestid, der er normal for det nye speciale, må spørgsmålet om varigheden forelægges det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 59, inden tillægget færdigregistreres.

Hvis oplysning om virksomhedens godkendelse til det nye speciale ikke foreligger i forvejen, må Lærepladskontoret eller virksomheden sende ansøgning til det faglige udvalg om en sådan godkendelse (II.1.3 Hvis virksomheden ikke er godkendt).

Tillægget kan færdigregistreres, hvis virksomheden bliver godkendt til det nye speciale.

Hvis virksomheden ikke kan godkendes til det nye speciale,skal Lærepladskontoret meddele parterne, at uddannelsesforholdet fortsætter i det speciale, der er anført i den oprindelige uddannelsesaftale, og at virksomheden kan søge vejledning hos det faglige udvalg.

Tillægget færdigregistreres som–”Underkendt af fagligt udvalg”.

Eleven orienteres samtidig skriftligt om det skete.

Slutdatoen på den oprindeligt indgåede aftale registreres på aftalen i lærepladssystemet.

Ændring af arbejdssted (C-tillæg)

Hvis der ikke fra det faglige udvalg foreligger en generel tilladelse til, at virksomheden må "flytte rundt med eleverne" (II.2Arbejdssted), vil enhver ændring af arbejdssted, også for en elev i delaftale under skoleoplæring, være en ændring, som virksomheden skal give skolen underretning om, jf. hovedbekendtgørelsens § 97, stk. 2.

Der kan være tale om, at elevens uddannelse ikke længere foregår på virksomhedens adresse (aftalens pkt. 1), eller ikke længere foregår på det angivne faste arbejdssted (aftalens pkt. 2), men derimod på en anden af virksomhedens adresser (filial, værksted eller lignende).

Der kan også være tale om, at en del af uddannelsen er aftalt til at skulle gennemføres via udstationering i anden virksomhed, og at det er et af disse (aftalens pkt. 8), der ændres.

Underretning til skolen skal i praksis ske ved, at parterne opretter et C-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor.

I tillæggets pkt. 1 skal den nye virksomhedsadresse være anført, ligesom i pkt. 1 eller 2 i den oprindelige aftale.

I tillæggets pkt. 4 skal felt C være afkrydset.

I tillæggets pkt. 5 skal det ændrede arbejdssted være anført.

Hvis arbejdsstedet har den fornødne godkendelse, færdigregistrerer Lærepladskontoret tillægget.

Hvis oplysning om arbejdsstedets godkendelse ikke foreligger i forvejen, må Lærepladskontoret eller virksomheden sende ansøgning til det faglige udvalg om en sådan godkendelse (II.1.3 Hvis virksomheden ikke er godkendt).

Tillægget kan færdigregistreres, hvis arbejdsstedet bliver godkendt.

Hvis arbejdsstedet ikke kan godkendes, må Lærepladskontoret meddele parterne, at uddannelsesforholdet fortsætter på det arbejdssted, som er angivet i den oprindelige uddannelsesaftale, men at virksomheden kan søge vejledning hos det faglige udvalg.

Tillægget færdigregistreres som –”Underkendt af fagligt udvalg”.

Eleven orienteres samtidig pr. brev (fysisk postomdelt brev eller elektronisk sendt brev) om det skete.

Slutdatoen på den oprindeligt indgåede aftale registreres på aftalen i lærepladssystemet.

Hvis elevens uddannelse foregår på et ikke-godkendt arbejdssted, kan virksomheden pålægges erstatningsansvar efter Tvistighedsnævnets afgørelse.

Ændring af CVR nr. af andre årsager end ejerskifte (C-tillæg)

Når en virksomhed skifter cvr nr. af andre årsager end ejerskifte, skal der ligeledes laves tillæg til alle igangværende læreaftaler. Det faglige udvalg skal ligeledes tage stilling til, om virksomheden skal godkendes. Dette skal registreres som et C-tillæg, når der ikke er tale om ejerskifte.

Underretning til skolen sker ved, at parterne opretter et C-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor.

I tillæggets pkt. 1 skal den nye virksomhedsadresse være anført ligesom i pkt. 1 eller 2 i den oprindelige aftale.

I tillæggets pkt. 4 skal felt C være afkrydset.

I tillæggets pkt. 5 skal anføres hvilket arbejdssted under det nye CVR-nr. som aftalen omfatter.

Hvis arbejdsstedet har den fornødne godkendelse, færdigregistrerer Lærepladskontoret tillægget.

Tillægget kan færdigregistreres, hvis arbejdsstedet bliver godkendt.

Hvis arbejdsstedet ikke kan godkendes, må Lærepladskontoret meddele parterne, at uddannelsesforholdet fortsætter på det arbejdssted, som er angivet i den oprindelige uddannelsesaftale, og at virksomheden kan søge vejledning hos det faglige udvalg.

–Tillægget færdigregistreres med ”Underkendt af fagligt udvalg”.

Eleven orienteres samtidig skriftligt om det skete.

Slutdatoen for den oprindeligt indgåede aftale registreres på aftalen i lærepladssystemet.

Hvis elevens uddannelse foregår på et ikke-godkendt arbejdssted, kan virksomheden ifalde erstatningsansvar efter Tvistighedsnævnets afgørelse.

Ændring af aftaleforholdet ved udstationering (C-tillæg)

Parterne i et uddannelsesforhold kan ønske, at eleven udstationeres, selvom dette ikke var på tale ved aftalens indgåelse.

Der kan også være tale om, at parterne ønsker, at den udstationering, der er anført i den oprindelige uddannelsesaftale, finder sted på et andet tidspunkt eller i en anden udstationeringsvirksomhed (II.8 Udstationering).

I de tilfælde hvor udstationeringen har været påført den oprindelige uddannelsesaftale og dette ændres, skal skolen underrettes og dette skal i praksis ske ved, at parterne opretter et C-tillæg, som sendes til registrering på skolens Lærepladskontor jf. hovedbekendtgørelsens § 97.

I tillæggets pkt. 4 skal felt C være afkrydset.

I tillæggets pkt. 5 skal udstationeringsvirksomheden og -perioden være anført. Hvis der er tale om ændring af en udstationering, som var anført i den oprindelige aftale, skal det fremgå klart, hvori ændringen består.

Det faglige udvalg skal ikke godkende tillægget som sådan (II.8 Udstationering), men udstationeringsvirksomheden skal være godkendt til hele uddannelsen eller den pågældende del af uddannelsen, dette gælder dog ikke udenlandske, herunder færøske og grønlandske, virksomheder, da disse ikke kan godkendes, her er det alene den danske virksomheds forpligtigelse, at eleven får den aftalte uddannelse.

Hvis udstationeringsvirksomheden har den fornødne godkendelse, færdigregistrerer Lærepladskontoret tillægget.

Hvis oplysning om udstationeringsvirksomhedens godkendelse ikke foreligger i forvejen, må Lærepladskontoret eller virksomheden sende ansøgning til det faglige udvalg om en sådan godkendelse (II.1.3 Hvis virksomheden ikke er godkendt).

Tillægget kan færdigregistreres, hvis udstationeringsvirksomheden bliver godkendt.

Hvis udstationeringsvirksomheden ikke kan godkendes, skal Lærepladskontoret meddele parterne, at uddannelsesforholdet fortsætter i hovedvirksomheden som angivet i den oprindelige uddannelsesaftale.

–Tillægget færdigregistreres med ”Underkendt af fagligt udvalg”.

Slutdatoen for den oprindeligt indgåede aftale registreres på aftalen i lærepladssystemet.

Hvis udstationeringen finder sted i en ikke-godkendt virksomhed, kan hovedvirksomheden (II.8 Udstationering) pålægges erstatningsansvar efter Tvistighedsnævnets afgørelse.

Påbygning - valgfri supplerende undervisning (D-tillæg)

Hvis det under elevens uddannelse aftales, at eleven skal have påbygning efter erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 2, og dette medfører aftaleforlængelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 2, skal der laves et tillæg, hvor det skal fremgå om eleven får løn under påbygning. Dette skal i givet fald afkrydses i pkt. D, og den nye uddannelsestid skal påføres i pkt. A. Se også vejledningen ”Påbygning”.

Der skal kun oprettes et ”rigtigt” tillæg til uddannelsesaftalen i de tilfælde, hvor valg af påbygning også giver aftaleforlængelse. Hvis elev og virksomhed blot ønsker, at eleven skal deltage på påbygning uden, at aftalen forlænges skal der blot laves en aftale om dette, det skal altså ikke registreres i lærepladssystemet som et D-tillæg.

Særlige ordninger inden for Jordbrugets Uddannelser og Mejeristuddannelsen (E-tillæg)

I visse tilfælde vil en virksomheds godkendelse (II.1.3.3 Det faglige udvalgs afgørelse) være betinget af, at der indgås kombinationsaftale med en eller flere virksomheder, altså at der allerede ved uddannelsesforholdets begyndelse oprettes et antal delaftaler. Disse registreres da som enhver anden kombinationsaftale (II.9 Kombinationsaftaler).

Inden for Jordbrugets Uddannelser og Mejeristuddannelsen vil en virksomhedsgodkendelse dog normalt blot være begrænset tidsmæssigt, således at eleven efter en bestemt periode skal overgå til videreuddannelse i en anden godkendt virksomhed.

Hvis denne anden virksomhed også kun er godkendt til en del af uddannelsen, skal eleven efter en bestemt periode overgå til videreuddannelse i en tredje godkendt virksomhed.

Hvis der på et givet tidspunkt i uddannelsesforløbet ikke umiddelbart kan findes en virksomhed til videreuddannelse, er den virksomhed, hvor eleven p.t. er under uddannelse, forpligtet til fortsat at uddanne eleven, hvilket dog kræver det faglige udvalgs godkendelse for en ny periode.

Den første virksomhed, den såkaldte hovedaftalevirksomhed, opretter en almindelig uddannelsesaftale, den såkaldte hovedaftale, for hele aftaleperioden (II.3.1.1 Ordinært forløb).

I aftalens pkt. 10 skal der være anført en bemærkning om den begrænsede uddannelsesperiode, fx:

”I denne virksomhed afvikles de første 15 måneder af uddannelsen. Herefter findes ny oplæringsvirksomhed.”

Ved den eller de efterfølgende overgange til en ny virksomhed, den såkaldte tillægsaftalevirksomhed, afkrydses D i pkt. 4 på tillægget.

Herved overtager tillægsaftalevirksomheden alle hovedaftalevirksomhedens rettigheder og forpligtelser, herunder som nævnt en eventuel pligt til at finde en ny virksomhed, eller hvis dette ikke lader sig gøre, da - med det faglige udvalgs godkendelse - fortsat at uddanne eleven.

Ethvert E-tillæg løber derfor - ligesom hovedaftalen - formelt til uddannelsesforholdets oprindelige afslutningsdato.

I tillæggets pkt. 4 anføres den oprindelige aftaleperiode og i punkt 5 anføres navnet på den seneste oplæringsvirksomhed i forløbet.

Det faglige udvalg skal ikke godkende E-tillægget som sådan, men tillægsaftalevirksomheden skal være godkendt som oplæringssted (II.1.2 Krav om godkendelse af virksomheden).

Hvis oplysning om tillægsaftalevirksomhedens godkendelse ikke foreligger i forvejen, må Lærepladskontoret eller virksomheden sende ansøgning til det faglige udvalg om en sådan godkendelse (II.1.3 Hvis virksomheden ikke er godkendt).

Tillægget kan ikke færdigregistreres, før godkendelsen foreligger.

Hvis tillægsaftalevirksomheden har eller får en tidsmæssigt begrænset godkendelse, skal der være anført en bemærkning om den begrænsede uddannelsesperiode i tillæggets pkt. 5, fx:

”I denne virksomhed afvikles 12 måneder af uddannelsen. Herefter findes ny oplæringsvirksomhed.”

Afbrydelse af uddannelsesaftale
1. Bortfald af aftalen

Hvis en uddannelsesaftale bortfalder som følge af elevens udelukkelse fra fortsat undervisning, jf. erhvervsuddannelseslovens § 62, skal den registrerende skole have meddelelse herom, jf. hovedbekendtgørelsens § 99.

Den skole, der har truffet afgørelsen om udelukkelsen, skal give den registerende skolemeddelelsen, fx ved kopi af afgørelsen, som den er meddelt eleven, jf. hovedbekendtgørelsens § 99.

Ophævelsen af aftalen skal meddeles den registrerende skoles Lærepladskontor fra virksomheden på blanketten ”Ophævelse af uddannelsesaftale”, som skal være underskrevet af virksomheden og evt. eleven. Herefter opdateres aftalen i lærepladssystemet og skolen sender parterne kopi af ophævelsen med underskrift og stempel.

Hvis der indgives klage over udelukkelsen fra fortsat undervisning, hvilket bl.a. kan medføre, at eleven under klagesagen fortsat kan følge undervisningen, må den skole, der har truffet afgørelsen om udelukkelsen, meddele den registrerende skoles Lærepladskontor dette, hvorefter registreringen af aftalens bortfald må betragtes som en foreløbig registrering.

Lærepladskontoret må da afvente resultatet af behandlingen af klagesagen, idet en afgørelse eventuelt kan gå ud på, at uddannelsen genoptages, hvorefter uddannelsesaftalen alligevel ikke bortfalder.

Ophævelse af aftalen
1. Generelt om ophævelse

Hvis en uddannelsesaftale er ophævet skal den registrerende skole uanset ophævelsesgrunden straks have meddelelse herom, jf. hovedbekendtgørelsens § 99, stk. 1. I disse tilfælde er det virksomheden, der er ansvarlig for at give den registrerende skole meddelelsen, jf. hovedbekendtgørelsens § 99, stk. 2. Meddelelsen skal, jf. hovedbekendtgørelsens § 99, stk. 3, gives på formularen ”Meddelelse til erhvervsskolen om ophævelse af Uddannelsesaftale”.

Underretningen i form af udfyldt blanket ”Meddelelsen til erhvervsskolen om ophævelse af uddannelsesaftale” kan godt komme fra eleven kun med elevens underskrift. Uanset, hvem der indsender ophævelsen, og hvem der har underskrevet den, skal skolen i alle tilfælde være sikker på, at ophævelsen er kendt af den modsatte part. Dvs., hvis eleven underskriver og indsender formularen skal skolen sikre, at virksomheden er bekendt med ophævelsen og omvendt.

I forbindelse med ophævelse af uddannelsesaftaler skal Lærepladskontoret skal sikre sig, at den er skriftlig, så skolen har dokumentation for, at den er sendt til begge parter, og at den indeholder alle de oplysninger, som fremgår af formularen.

Dette gælder også for en aftale, som ophæves inden eleven faktisk når at påbegynde uddannelsesforholdet, uanset om Lærepladskontoret har nået at færdigregistrere aftalen eller stadig har den under behandling.

Selv om en aftale ophæves inden start, skal ophævelsen være skriftlig.

Også ophævelse af en delaftale, såvel i en kombinationsaftale som under skoleoplæring, er omfattet af disse bestemmelser.

Hvis aftalen er ophævet efter Tvistighedsnævnets afgørelse, kan virksomheden opfylde meddelelsespligten ved fx at tilsende den registrerende skole en kopi af Tvistighedsnævnets afgørelse.

Hvis en elev søger optagelse til skoleoplæring, fordi vedkommende uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 a, stk. 2, og virksomhedens meddelelse om ophævelsen endnu ikke er modtaget, kan optagelsesproceduren ikke umiddelbart iværksættes.

I et sådant tilfælde må Lærepladskontoret efter omstændighederne rykke fx virksomheden eller konkursboets kurator (xxx.xxxxxxx.xx) for meddelelse om ophør, se mere i UVM’s brev ”Ophævelse af uddannelsesaftaler i forbindelse med konkurs” af 22.04.2013. Det skal bemærkes, at virksomheden eller konkursboets kurator ikke i denne forbindelse kan pålægges at medvirke til at godtgøre, om det var uforskyldt, at eleven mistede sin uddannelsesaftale. I forbindelse med konkurs er udgangspunktet dog, at eleven er uforskyldt i ophævelsen og derfor berettiget til skoleoplæring.

Uforskyldt mistet uddannelsesaftale

Det er det Lærepladskontor, som den skole, der registrerede uddannelsesaftalen, har indgået aftale om afholdelse af skoleoplæring med, der efter en individuel konkret vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, jf. hovedbekendtgørelsens § 122, stk. 2.

Ved ansøgning om optagelse til skoleoplæring, er det Skoleoplæringscenteret, der foretager vurdering af, om eleven uforskyldt har mistet uddannelsesaftalen.

En elev i en erhvervsuddannelse, som ikke udbydes med skoleoplæring kan, hvis eleven uforskyldt mister sin uddannelsesaftale (efter prøvetiden er udløbet), optages til skoleundervisningen i hovedforløbet, bortset fra skoleophold, der indeholder afsluttende prøver.

Optagelsen skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63 i lov om erhvervsuddannelser indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.

For at eleven kan færdiggøre sin uddannelse, skal der indgås en restuddannelsesaftale som omfatter sidste skoleperiode i uddannelsen.

Ønsker eleven ikke skoleoplæring og har skrevet under på dette, kan den skole, som registrerede uddannelsesaftalen og som ikke er skoleoplæringscenter, foretage vurderingen om uforskyldt mistet i forhold til tilskud fra AUB og optagelse til skoleundervisning uden uddannelsesaftale.

Aftalen skal markeres som uforskyldt mistet i lærepladssystemet.

Eleven har bevisbyrden med hensyn til skyldsspørgsmålet.

Er der indgået forlig i det faglige udvalg eller truffet afgørelse i Tvistighedsnævnet om skyldsspørgsmålet, forudsættes denne stillingtagen lagt uprøvet til grund for skolens afgørelse.

Skønner skolen, at aftalen ikke er uforskyldt mistet, har eleven mulighed for at klage over afgørelsen.

Dette skal ske inden for en uge fra afgørelsen er meddelt eleven, klagen sendes til skolen, jf. erhvervsuddannelseslovens§ 66 j. Hvis skolen opretholder afgørelsen, videresendes klagen sammen med en begrundelse til det faglige udvalg.

Skolen bør gøre notater om grundlaget for afgørelsen af skyldsspørgsmålet. For skoler, der er en del af den offentlige forvaltning og derfor omfattet af forvaltningsloven, er ”bør” i ovenstående sætning lig med ”skal”.

Læs mere om afgørelse af uforskyldt mistet i ”UVM’s vejledning af 15. januar 2010”. Den forefindes også i ”Håndbog om skoleoplæring i erhvervsuddannelserne”.

Når meddelelsen om ophør er modtaget af den registrerende skoles Lærepladskontor, opdateres aftalen i lærepladssystemet, og Lærepladskontoret giver, fx ved kopi af ophævelsesblanketten subsidiært Tvistighedsnævnets afgørelse, det faglige udvalg meddelelse om aftalens ophør med angivelse af grunden, jf. hovedbekendtgørelsens § 99.

I de øvrige situationer skal uddannelsesaftalen meddeles som værende ophævet af én af følgende grunde:

I prøvetiden,
Efter prøvetiden efter gensidig aftale,
Efter prøvetiden ensidigt af virksomheden, eller
Efter prøvetiden ensidigt af eleven.

Virksomheden kan i disse tilfælde benytte blanketten "Meddelelse til erhvervsskolen om Ophævelse af uddannelsesaftale" (herefter kaldet ophævelsen), som netop i pkt. 2 har afkrydsningsfelter med disse tekster. Formuleringerne kan være skrevet i et almindeligt brev, men de obligatoriske oplysninger fra formularen skal være med. Skolen behøver ikke modtage den originale ophævelse, og kan derfor også modtage den elektronisk.

Lærepladskontoret skal ikke foretage nærmere undersøgelse af, om betingelserne for ophævelse er opfyldt, og skal fx heller ikke forelægge en ophævelse til udtalelse i det faglige udvalg.

I tilfælde af at kun en af parterne har underskrevet ophævelsen, skal Lærepladskontoret sikre, at den anden part er blevet gjort bekendt med ophævelsen.

Eleven kan have medunderskrevet ophævelsen, men det kan ikke kræves, da det som nævnt alene er virksomheden, der har meddelelsespligten, også når parterne er enige, eller når det er eleven, der ensidigt ophæver aftalen.

For underskrifterne gælder de regler, som gælder for underskrift af uddannelsesaftaler (II.12Underskrifter), dog med ovenstående afvigelse i forhold til elevens underskrift.

Lærepladskontoret registrerer ophævelsen og giver, fx ved kopi af ophævelsen, det faglige udvalg meddelelse om aftalens ophør med angivelse af grunden, jf. hovedbekendtgørelsens § 100.

Ved ophør af en delaftale i en kombinationsaftale bør den registrerende skole give meddelelse herom, fx ved kopi af ophævelsen, til eventuelle efterfølgende virksomheder, der er parter i aftalen.

Bemærk, at ophævelse af en delaftale under skoleoplæring ikke i sig selv griber ind i elevens fortsatte ret til skoleoplæring (III.1.12 Afkortning af delaftale under skoleoplæring (A-tillæg)), men at en sådan ophævelse kan påvirke skolens vurdering af elevens egnethed.

Hvis en delaftale under skoleoplæring ophæves ensidigt af virksomheden, altså hvis eleven bliver fyret under oplæring i en virksomhed, gælder som udgangspunkt den formodning, at eleven ikke fortsat opfylder egnethedskravet. Der skal dog tages konkret stilling til spørgsmålet i den enkelte sag, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 c, stk. 1, pkt. 4.

Grundlaget for ophævelsen
1. I prøvetiden

Efter erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, kan enhver af parterne ensidigt opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel, så længe prøvetiden løber.

Bemærk dog, at ligebehandlingsloven forudsætter, at det kan dokumenteres, at opsigelse af aftalen ikke skyldes graviditet eller andre forhold, der er omfattet af loven om ligebehandling.

I ophævelsens pkt. 2 skal feltet "I prøvetiden" være afkrydset.

Hvis spørgsmålet om ophævelsen herefter indbringes for det faglige udvalg, må registreringen af ophævelsen opfattes som en foreløbig registrering.

Lærepladskontoret må da afvente resultatet af behandlingen i det faglige udvalg, idet et eventuelt forlig kan gå ud på, at uddannelsesforholdet genoptages uden afbrydelse.

Bemærk, at prøvetiden kan være forlænget med varigheden af en eventuel fraværsperiode af de grunde, som er nævnt i erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, forudsat fraværsperioden er på mere end 1 måned sammenhængende, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 3.

Lærepladskontoret vil kun undtagelsesvis være bekendt med en sådan type prøvetidsforlængelse, som sker automatisk, da det som tidligere nævnt ikke er en forudsætning for en sådan forlængelse, at parterne benytter deres ret efter § erhvervsuddannelseslovens 58, stk. 1, til at indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden som sådan (IV.2.3.3 Forlængelse af prøvetid).

Generelt om prøvetid

Prøvetiden i en erhvervsuddannelse er som udgangspunkt altid de første 3 måneders oplæring. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2.

Elever i skoleoplæring har ikke prøvetid, da de ikke er ansatte.

De almindelige prøvetidsregler gælder under delaftaler under skoleoplæring. jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 i, stk. 4.

Når en elev har været i skoleoplæring og herunder har haft en delaftale under skoleoplæring og derefter indgår et restuddannelsesforhold med den samme virksomhed, medregnes delaftalens aftaleperiode i prøvetiden i restuddannelsesforholdet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 i, stk. 4.

Se vejledningen om ”Prøvetid”.

Forlængelse af prøvetid

Hvis en elev er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden af en af de grunde, der er nævnt i erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, forlænges prøvetiden automatisk med et tidsrum svarende til fraværsperioden, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 3.

Ud over de ovennævnte tilfælde er der ikke i øvrigt hjemmel til ej heller for fx et fagligt udvalg at forlænge prøvetiden.

Afgørelser om prøvetid

Tvivlsspørgsmål om prøvetid, der opstår i forbindelse med indgåelse eller registrering af en uddannelsesaftale, skal forelægges det faglige udvalg til udtalelse.

Tvistigheder mellem parterne om prøvetid vil kunne indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 2, hvis forligsmæssig løsning ikke kan opnås i det faglige udvalg.

Gensidig aftale

Aftalen kan til enhver tid ophæves, når parterne er enige herom, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 1, som blot bestemmer, at aftalen som udgangspunkt ikke kan opsiges ensidigt af parterne.

I ophævelsens pkt. 2 skal feltet "Efter gensidig aftale" være afkrydset.

Det vil i denne situation være naturligt, at eleven har medunderskrevet ophævelsen, men det kan som tidligere nævnt ikke kræves, da det alene er virksomheden, der har meddelelsespligten, også når parterne er enige.

Ensidig ophævelse

Ensidig ophævelse fra en af parterne kun kan finde sted

hvis den anden part væsentligt misligholder sine forpligtelser, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1, eller
hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2.

Ophævelse fra den ene parts side, vil i sig selv kunne betragtes som misligholdelse.

I ophævelsens pkt. 2 skal et af felterne "Ensidigt af virksomheden” eller ”Ensidigt af eleven" være afkrydset.

Hvis den ikke-hævende part protesterer mod ophævelsen, må Lærepladskontoret henvise vedkommende til at indbringe spørgsmålet om ophævelsen for det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 1. Det faglige udvalg har kompetence til at søge at tilvejebringe et forlig mellem parter med en tvist. Der er således ikke hjemmel til, at et fagligt udvalg kan afsige afgørelse i sagen, hvorfor det faglige udvalg ikke har hjemmel til at beslutte, at en ophævelse skal annulleres.

Hvis spørgsmålet om ophævelsen herefter indbringes for det faglige udvalg, og et forlig ender med, at den ophævende part trækker ophævelsen tilbage, skal ophævelsen slettes og uddannelsesforløbet fortsætter, som om intet var sket. Hvis eleven har været fraværende fra virksomheden i perioden mellem ophævelsesdatoen og forligsdagen, kan parterne aftale at forlænge uddannelsesaftalen tilsvarende efter erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 4, som arbejdsfrihed på grund af særlig forhold.

Lærepladskontoret må da afvente resultatet af behandlingen i det faglige udvalg, idet et eventuelt forlig kan gå ud på, at uddannelsesforholdet genoptages uden afbrydelse.

Konkurs og virksomhedsophør

Konkurs eller virksomhedsophør bevirker ikke i sig selv, at uddannelsesaftalen bortfalder.

Registrering af ophør af aftalen kan først finde sted, når den registrerende skole modtager blanketten ”Meddelelse til erhvervsskolen om ophævelse af uddannelsesaftalen” eventuelt af konkursboet (IV.2.3.6 Ensidig ophævelse og Gensidig aftale).

Skolen kan først foretage uforskyldt vurderingen efter, at skolen har modtaget en ophævelsesblanket.

Hvis Lærepladskontoret modtager meddelelse om konkurs eller virksomhedsophør, skal det eller de relevante faglige udvalg underrettes, jf. hovedbekendtgørelsens § 100, også selvom det ikke fremgår, at igangværende uddannelsesaftaler er ophævet.

Hvis en elev er midt i et skoleophold, når elevens uddannelsesaftale ophæves, må eleven som udgangspunkt ikke fortsætte på skoleopholdet, da deltagelse på skoleophold kræver, at der foreligger en uddannelsesaftale. Dog kan man optage eleven i skoleoplæring, hvis der er tale om uforskyldt mistede aftaler, og dermed kan eleven fortsætte på skoleopholdet. Hvis der ikke findes skoleoplæring inden for uddannelsen, har eleven ret til at fortsætte på skoleophold, hvis aftalen er mistet uforskyldt.

Erklæring om delvis gennemført oplæring

Hvis oplæringen afbrydes, har eleven krav på at modtage dokumentation for den gennemførte del af oplæringen, jf. hovedbekendtgørelsens § 89, stk. 6.

Formularen "Erklæring om delvis gennemført uddannelse", der er bilag 2 til hovedbekendtgørelsen, anvendes.

Når en virksomhed rekvirerer blanket til ophævelse, kan det anbefales, at Lærepladskontoret medsender en erklæring.

Ved henvendelser om ophævelser bør Lærepladskontoret oplyse, at eleven har krav på at modtage bevis for den gennemførte del af oplæringen.

Afslutning af uddannelsen

Uddannelsen afsluttes med udstedelse af et uddannelsesbevis som udstedes af det faglige udvalg eller den udførende skole eller den registrerende skole på vegne af det faglige udvalg, jf. hovedbekendtgørelsens § 89. Den udstedende myndighed skal opbevare kopi af udstedt uddannelsesbevis enten fysisk eller elektronisk i mindst 30 år efter udstedelsen.

Uddannelsesbeviset udstedes på grundlag af et skolebevis udstedt af en skole, en oplæringserklæring udstedt af virksomheden, og en eventuel bestået svendeprøve eller anden afsluttende prøve, jf. hovedbekendtgørelsens § 89. Der kan dog ikke udstedes uddannelsesbevis, hvis skolebevis ikke kan udstedes, fordi eleven ikke har opnået de fornødne karakterer, jf. hovedbekendtgørelsens § 86. Der kan ligeledes heller ikke udstedes endelig uddannelsesbevis, hvis ikke virksomheden kan/vil skrive under på oplæringserklæringen. Der er ikke krav om, at det faglige udvalg/skolen modtager den originale oplæringserklæring, der må gerne være tale om en kopi og må gerne modtages pr. mail

På samme måde kan der ikke udstedes uddannelsesbevis, hvis eleven ikke består den til uddannelsen hørende svendeprøve eller anden afsluttende prøve, jf. hovedbekendtgørelsens § 89.

Se også III.1.8 Forlængelse pga. særlige omstændigheder (A-tillæg).

Med henblik på opdatering af lærepladssystemet skal den registrerende skoles Lærepladskontor have meddelelse om, at der enten er udstedt eller ikke har kunnet udstedes uddannelsesbevis, jf. hovedbekendtgørelsens § 99, stk. 4. Der er ikke godkendt formularer eller i øvrigt fastsat nogen bestemt form, hvorunder denne type meddelelse skal gives. Under alle omstændigheder skal meddelelsen dog af dokumentationshensyn være på skriftlig form og kan i den positive situation fx være en kopi af uddannelsesbeviset.

For de merkantile erhvervsuddannelser, hvor den registrerende skoles elevregistrering på det faglige udvalgs vegne udskriver og udleverer uddannelsesbeviset til eleven, frembyder meddelelsen til Lærepladskontoret næppe større problemer. For alle andre uddannelser har det faglige udvalg meddelelsespligten.

Det faglige udvalg kan fx vælge at opfylde denne meddelelsespligt ved til den registrerende skole at fremsende en liste, hvorpå eleven optræder sammen med andre elever, der har eller ikke har bestået svendeprøver.

Lærepladskontoret opdaterer aftalen i lærepladssystemet.

Der kan på en svendeprøveliste optræde elever, som Lærepladskontoret ikke er registrerende skole for. For disse elever kan Lærepladskontoret naturligvis ikke opdatere lærepladssystemet (I.2.1 Registrering).

Listen skal derfor enten videresendes til de andre relevante registrerende skoler eller det faglige udvalg skal kontaktes og anmodes om at mangfoldiggøre og udsende listen til samtlige relevante registrerende skolers Lærepladskontorer/Oplæringscentre.

Dersom de faglige udvalg ikke af sig selv giver meddelelse om afslutning af uddannelser, må Lærepladskontoret med passende mellemrum foranledige dette.

Ferie

Ferieloven henhører under Beskæftigelsesministeriets område og forvaltes af feriekontoret under Pensionsstyrelsen.

På samme måde, som tilfældet er med registrering af uddannelsesaftaler m.v. i henhold til erhvervsuddannelsesloven, kræver forvaltning af ferieloven ekspertise og erfaring, såvel som man dagligt må beskæftige sig med stoffet for at kunne holde sig ajour med udviklingen på området.

Lærepladskontoret har således ikke ret eller pligt til at fortolke ferielovens bestemmelser eller vejlede om ferie i øvrigt. Lærepladskontoret bør kunne orientere om, at der efter ferielovens § 42 gælder særlige regler for ret til ferie for en elev med uddannelsesaftale efter erhvervsuddannelsesloven.

Tilsvarende bør Skoleoplæringscentret kunne orientere om, at en skoleoplæringselev kun er omfattet af ferieloven, når han/hun er i delaftale under skoleoplæring (II.3.1.2 Delaftaler under ).

Enhver nærmere fortolkning af eller vejledning efter disse regler eller ferielovens bestemmelser i øvrigt skal henvises til:

Feriekontoret i Pensionsstyrelsen

Landemærket 11

1119 København K

Tlf. 00 00 00 00

Maj 2023 Side 63 af 63

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse

Document Metadata