Aktiviteter og metoder eksempelklausuler

Aktiviteter og metoder. Der er aftalt en række aktiviteter og metoder for at styrke og effektivisere arbejdsmiljøar- bejdet. For at vurdere effekten af aktiviteter og metoder, evalueres disse én gang om året, i forbindelse med Hovedudvalgets arbejdsmiljødrøftelse. Hensynet til arbejdsmiljøet inddrages i de drøftelser, der i øvrigt handler om økonomiske, strategiske, personale- og ledelsesmæssige forhold. Der prioriteres tid til arbejdsmiljøarbejdet, så arbejdsmiljørepræsentanternes funktion bli- ver synlig for resten af organisationen. Det forventes, at alle medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe, deltager i den løbende ud- dannelse. Arbejdsmiljø- og MED-konsulenten rådgiver MED-udvalgene og arbejdsmiljøgrupperne om arbejdsmiljø, og bidrager til koordinering af arbejdsmiljøarbejdet og de tværgående indsatser samt til udvikling af arbejdsmiljøindsatsen, gennem en tæt dialog med arbejds- miljøgrupperne. Effektmålinger skal være både kvalitative og kvantitative og angiver effekten af indsatser. Følgende elementer indgår som arbejdsmiljøindikatorer: • Medarbejderundersøgelser (trivselsundersøgelser). • Sygefraværs- og fremmødestatistikker samt årsager til langtidssygefravær. • Arbejdsulykkesstatistik. • Anvendelsen af diverse arbejdsmiljøtilbud, herunder samtaler. • Erfaring og viden fra arbejdsmiljødrøftelse i Område-MED. • Data i øvrigt fra arbejdsmiljørapporten. Bemærkning Aktiviteter og metoder kan findes i arbejdsmiljøhåndbogen på intranettet. I forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse vurderer Hovedudvalget, om det fore- gående års indsatsområder afspejles i indikatorerne. Årlig arbejdsmiljødrøftelse gennemføres i Hovedudvalget, i alle Område-MED, Di- strikts-MED samt i Lokal-MED/personalemøder med MED-status på arbejdspladsniveau. Kommunens samlede rapport (arbejdsmiljørapport) og rapporter på chefniveau med effektmålinger, er input til drøftelserne. Område-MED´s diskussioner omkring den årlige arbejdsmiljødrøftelse og deres valg af arbejdsmiljøefteruddannelse indgår. For at kvalificere drøftelsen, deltager arbejdsmiljø- eller MED-konsulenten i Områ- de-MED’s drøftelse og indsamler derigennem viden og erfaring fra områderne. Arbejdsmiljørapport (årsrapport) med fokus på effekterne af de forskellige indsatser ud- arbejdes én gang årligt, for at kvalificere arbejdsmiljøindsatser og fokus i organisationen. I rapporten indgår data vedr. sygefravær og fremmøde, ulykker og arbejdsskader, Arbejds- tilsynets afgørelser samt anvendelsen af kriseberedskab. Derudover samles der op på...
Aktiviteter og metoder. Med henblik på at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet anvender Rebild Kommune følgende kon- krete aktiviteter og metoder:
Aktiviteter og metoder. Der er aftalt et antal aktiviteter og metoder for at styrke, effektivisere og digitalisere ar- bejdsmiljøarbejdet. For at vurdere effekten af aktiviteter og metoder, evalueres disse en gang årligt i forbindelse med Hoved MED´s arbejdsmiljødrøftelse.
Aktiviteter og metoder. Styrkelsen af arbejdsmiljøarbejdet sker blandt andet i kraft af den én-strengede MED-struktur, som giver mulighed for at arbejdsmiljøforhold og øvrige samarbejdsforhold kan drøftes i sam- me udvalg, hvorved det er muligt at kvalificere og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet, så der kan opnås helhedsorienterede løsninger i forhold til de arbejdsmiljøtemaer, der drøftes. Herudover overvåger Hovedudvalget: • Om arbejdspladserne har udmøntet de ge- nerelle arbejdsmiljøretningslinjer, som be- sluttes/godkendes i Hovedudvalget. • Om arbejdspladserne har gennemført APV, herunder om der er fulgt op på APV handle- planer. • Om Arbejdstilsynet har været på besøg, og reaktionerne på besøgene. • Om arbejdsmiljøgrupperne har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og om de har deltaget i tilbuddene om supple- rende arbejdsmiljøuddannelse. • Udviklingen i antallet af arbejdsskader, syge- fravær, Arbejdstilsynets smileyregistreringer og øvrige iværksatte tiltag. • Fastsætter temadage/opfølgningskurser og lignende aktiviteter, når der ud fra drøftelser- ne vurderes et behov for dette.
Aktiviteter og metoder. For at styrke og arbejde systematisk med arbejdsmiljø- arbejdet, skal MED-udvalget årligt drøfte nedenstående emner – enten på flere møder eller ved afholdelse af et eller flere årlige temamøder om arbejdsmiljøanliggender. MED-udvalgene prioriterer indsatsområder og udarbej- der mål og handleplaner. Uddannelses- og kompeten- ceudviklingsbehov på arbejdsmiljøområdet vurderes i forlængelse heraf. Behov for ind-dragelse af ekstern eks- pertise, fx Arbejdsmiljø København, vurderes ligeledes. Indsatsområderne beskrives i arbejdspladsvurderingen. MED-udvalgene skal derudover drøfte følgende og opstille eventuelle handlingsplaner: • ulykkesforebyggelse og -opfølgning, herunder også nærved-ulykker (årligt) • sygefravær (årligt) • stress (årligt) • psykisk arbejdsmiljø/trivsel (årligt) • fysisk arbejdsmiljø (årligt) • arbejdsskadestatistik • registrering af uddannelse/aktiviteter • ny lovgivning samt sikre lovmedholdenhed • evaluere brandberedskab • organisering af arbejdsmiljøgrupper og deres arbejds- opgaver • Eventuelle påbud fra Arbejdstilsynet • Forbrug af konsulenttimer til arbejdsmiljø • Kommunikation til medarbejderne • Enhedens miljøpåvirkning, og muligheder for at reducere den.
Aktiviteter og metoder. Der er aftalt et antal aktiviteter og metoder for at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. For at vurdere effekten af aktiviteter og metoder, evalueres disse en gang årligt i forbindelse med Hovedudvalgets arbejdsmiljødrøftelse. Arbejdsmiljøledelse indebærer systematisering og styring af arbejdsmiljøindsatsen gennem obligatoriske arbejdsmiljøopgaver som fx APV, planlægning af arbejdsmiljøindsatsen og tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne. Herunder at der indarbejdes tid til arbejdsmiljøarbejdet, så arbejdsmiljørepræsentanternes funktion bliver synlig for resten af organisationen. Det forventes, at alle ledere, der er en del af en arbejdsmiljøgruppe, deltager i den løbende uddannelse. Som fast kontaktperson til Arbejdstilsynet sikres en tæt dialog om tendenser og tilsynspraksis, som bringes videre til organisationen. Arbejdsmiljøkonsulenten rådgiver MED- og arbejdsmiljøorganisationen samt ledelsen om arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøkonsulenten har til opgave, sammen med fagcheferne, at sikre etablering af netværk indenfor fagområderne og i nødvendigt omfang på tværs af organisationen. • trivselsmåling • sygefraværsstatistik • ulykkesstatistik • arbejdsskadestatistik • anvendelse af Kriseberedskabet • erfaring og viden fra arbejdsmiljødrøftelse i Fag MED I forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse vurderer Hovedudvalget om det foregående års indsatsområder lader sig afspejle i indikatorerne. På Fag MED og Lokal MED-niveau følges udviklingen af sygefraværet løbende. Desuden samler redegørelsen op på erfaringer og viden fra den årlige arbejdsmiljødrøftelse på Fag MED.

Related to Aktiviteter og metoder

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Gyldighedsområde Stk. 1. Denne overenskomst gælder i såvel Provinsen som i København.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.