Analysestrategi. Som nævnt tidligere har denne projektrapport til formål at undersøge hvilke interne forhold i USA, der kan have medført, at man indgår en Atomaftale med Iran. Hertil er fem områder blevet ud- valgt og disse fem områder vil danne følgende fem analysedele: Xxxxxx Xxxxx og hans doktrin, hvordan befolkningens holdning kan have påvirket atomaftalen, kongressens betydning for atom- aftalen, den israelske lobbys indflydelse på aftalen og magtforholdet mellem Department of State og Department of Defence. Det første analyseafsnit har til formål at undersøge hvilken indflydelse, Xxxxxx Xxxxx kan have haft på udformningen af atomaftalen. Hertil vil analysedelen undersøge dels hvordan Xxxxxx Xxxxxx grundholdninger og doktrin stemmer overens med aftalens udformning. Derudover vil analysedelen ligeledes undersøge, hvordan Xxxxxx Xxxxxx syn på amerikansk exep- tionalisme og hvordan tidligere demokratiske doktriner kan have påvirket hans grundholdninger og doktrin. Dette bunder i en neoklassisk realistisk antagelse om, at beslutningstageres perceptio- ner af det internationale system og deres relative kapabiliteter påvirker måden de agerer på. Anden analysedel har til formål at undersøge, om befolkningens holdning kan have påvirket muligheden for at få gennemført aftalen. Dette bunder i en hypotese om, at befolknin- gens opbakning til militær involvering fra amerikansk side er faldet. Neoklassiske realister argu- menterer for, at beslutningstagere skal være i stand til at indsamle nok nationalt politisk magt og hertil bliver befolkningen nævnt, som en måde at samle denne magt på. Derfor vil denne analyse- del teste ovenstående hypotese. Analysedelen vil arbejde med befolkningens holdning på tre om- råder: Amerikansk militær involvering i konflikter, befolkningens syn på beslutningstageres evne til at udføre deres arbejde (Xxxxx kontra kongressen) og afslutningsvis befolkningens syn på ameri- kansk involvering i Mellemøsten og atomaftalen. Tredje analysedel har til formål at undersøge, om kongressen har haft indflydelse på beslutningen om at indgå atomaftalen med Iran. Dette bunder i en hypotese om, at der er sket et stemningsskifte i kongressen, som har muliggjort denne aftale. Dette relaterer sig neoklassisk rea- listisk til det samme som ovenstående delanalyse: et ændringsskift i kongressen har medført, at man har kunne samle nok nationalt politisk magt til at få aftalen gennemført. Analysedelen lægger ud med at undersøge, hvorvidt Xxxxxx Xxxxx og hans administration ha...
Analysestrategi. Ud fra de semistrukturerede interviews foretager jeg en tematisk analyse. Processen i den tematiske analyse starter, når der søges efter mønstre eller temaer med mening i forhold til problemstillingen (Xxxxx et al. 2019; Xxxxx & Xxxxxx 2006). Analysen tog udgangspunkt i de seks faser som Xxxxx og Xxxxxx opstiller som udgangspunkt af tematisk analyse. De seks faser beskriver en fremgangsmetode, hvor faserne følges skridtvis, dog betyder det ikke, at det kun er en lineær proces, men det er en refleksiv og rekursiv proces (Braun et al. 2019). Dette er en vigtig del af deres version af den temati- ske analyse. I den refleksive tematiske analyse handler det ikke om præcise opsummeringer af empi- rien eller minimere forskerens subjektivitet og dermed påvirkning af den analytiske proces. Formålet er at give en sammenhængende og overbevisende fortolkning af empirien. Jeg bliver derfor en for- tæller, som aktivt er engageret i fortolkningen af empirien gennem deres egen kulturelle medlemskab samt sociale positionering, teoretiske antagelser og ideologiske forståelse (Braun et al. 2019). Først blev interviewene transskriberede efter mening, hvorefter transskriptionen blev læst igennem for at få et overordnet overblik over den indsamlede empiri (fase 1). Efter gennemlæsning af empirien be- gyndte kodningsprocessen. Dette var en induktiv proces, da koderne ikke var klarlagt til at starte med, men udviklede sig i løbet af kodningen, hvilket blev farvekodet for bedre overblik (fase 2). Temati- seringen begyndte ved at læse samtlige koder, således koder der lignede hinanden kunne sættes sam- men i potentielle koder (fase 3). Efterfølgende gennemgik jeg temaerne og de dertilhørende koder, hvor nogle koder blev rykket til temaer, som var mere passende. Det er eksempelvis ”Forældrene som ressource”, som oprindeligt var under ”Rammerne for årgangen” og blev rykket til ”Sociale dynamikker”, da jeg fandt det mere passende i forhold til indholdet af empirien (fase 4). Herefter definerede klart temaerne, således jeg kritisk kunne gennemgå temaerne for potentielt at skabe nye temaer. Indholdet af hvert tema bestod, hvor navnene blev ændret, hvor jeg eksempelvis ændrede ”Den organiserede træning” til ”Fra leg og konkurrencer til målrettet træning, leg og konkurrencer”. Denne ændring skyldes, at det nye navn til subtemaet var mere passende i forhold til indholdet af subtemaet (fase 5). Herefter udvalgte jeg de citater, som jeg vurderede til at være mest indsigtsfulde for temaet og ...