Applikationsdrift eksempelklausuler

Applikationsdrift. Den systemansvarlige part har ansvaret for driften af systemet, herunder al kontakt til eventuel tredjepartsleverandør samt eskalation og opfølgning af sager hertil. Den systemansvarlige part forpligter sig til at sikre, at applikationsdrift sker på en sådan måde at systemet lever op til de angivne servicemål.
Applikationsdrift betyder driftsafvikling af Systemet, herunder Middleware og DBMS.
Applikationsdrift. Daglig håndtering af applikationerne, så de er tilgængelige for brugerne.
Applikationsdrift. Måleperiode 1 Servicemål for driftsef- fektivitet for Systemet per miljø Produktionsmiljøet 99,9 % Præproduktionsmiljøet 95,0 % Eksternt Testmiljø 98,0 %
Applikationsdrift. Den systemansvarlige enhed har ansvaret for driften af systemet, herunder al kontakt til eventuel 3.partsleverandør samt eskalation og opfølgning af sager her- til.

Related to Applikationsdrift

  • Udbuddets omfang Trafikselskabet Movia, herefter kaldet Movia, udbyder i A12 ca. 350.000 køreplantimer pr. år med 83 busser. Den udbudte kørsel, der udføres i Movias nordlige område samt i København og omegn, er fordelt på 5 udbudsenheder. Enhed Pakke Område Linjenr. Køreplan- timer pr. normalår Buskrav Busover tagelse Lokaler Regelsæt 3 Tællebusser Antal Længde Type Antal Type Når linjerne i skemaet er angivet i ( ), køres der kun enkelte ture på linjen i den pågældende vognplan. Hovedparten af linjens ture vil findes i en anden vognplan Udbudsmaterialet tager med nogle få undtagelser udgangspunkt i linjernes ruteføring og køreplan gældende fra køreplanskiftet den 14. december 2014. Det vil for langt de fleste linjers vedkommende være identisk med den nuværende ruteføring og køreplan. Ændringerne er beskrevet i afsnit 1.1. De nuværende køreplaner kan findes på Movias hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxx.xx. Alle linjekort for Movias linjer kan findes på: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxx/Xxxxx/Xxxx.xxxx Movia fastsætter ruteføring, køreplanintervaller, driftsomfang, overordnede korrespondancer, stoppestedsplacering, øvrige stoppestedsforhold mv. samt varetager forhandlinger med kommuner, politi og vejmyndigheder herom. Operatørerne inddrages i størst muligt omfang. Movias mål for køreplanernes pålidelighed er 85%. Pålideligheden sammensættes af rettidigheden (køreplanoverholdelse på -1 til + 5 minutter på tjekpunktsniveau) for linjer med færre end 6 afgange pr time, og regularitet (intervaloverholdelse på intervallet + 5 minutter på tjekpunktsniveau) på linjer med 6 eller flere afgange i timen. Køreplanen er dannet med udgangspunkt i dette mål. Hvis køreplanernes udførelse har en pålidelighed på under 80% i tre måneder i træk vil Movia indgå i dialog med operatøren om årsager og muligheder for ændringer i betingelserne for køreplanen eller justering af selve køreplanen, så hurtigt som muligt. Således at der målrettet arbejdes mod pålideligheden på 85%. Se afsnit 10 med hensyn til drift og driftsuregelmæssigheder. Til brug for tilbudsgivningen indgår der for udbudsenhederne vognplaner og afregningsark. Afregningsarket giver en oversigt over kørslen (timer, km mm.) i de enkelte udbudsenheder. Detaljeret information om de enkelte vognløb og køreplaner findes i de HASTUS-filer eller tekst-filer, der i lighed med afregningsarket kan downloades fra Movias udbudshjemmeside under menupunktet Udbudsmateriale af prækvalificerede bydere. Her findes ligeledes vejledninger til læsning af filerne. HASTUS er Movias køreplanlægningssystem. 1.1 Væsentlige ændringer i forhold til de nuværende køreplaner

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Sundhedsordning Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Kvalifikationsløn Stk. 1 Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte ansattes kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring. 1. Lærere, som har 4 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen til lærer, indplaceres på løntrin 34 + 3.000 kr.[O.15]Pr. 1. april 2016: løntrin 35 + 3.000 kr.[O.15] Efter 8 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddan- nelsen indplaceres lærere på løntrin 39. [O.15]Pr. 1. april 2016: løntrin 40.[O.15] Efter 12 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indplace- res lærere på løntrin 39 + 10.000 kr. [O.15]Pr. 1. april 2016: løntrin 40 + 10.000 kr., jf. dog § 4, stk. 4[O.15]. Lønseddeltekst: Anciennitetstillæg 2. Børnehaveklasseledere, som har 4 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen til pædagog, indplaceres på løntrin 30 + 2.000 kr.[O.15]Pr. 1. april 2016: løntrin 31 + 2.000 kr.[O.15] Efter 8 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indplaceres børnehaveklasseledere på løntrin 32. [O.15]Pr.1. april 2016: løntrin 33[O.15] Efter 12 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indplaceres børnehaveklasseledere på løntrin 32 + 7.000 kr. [O.15]Pr. 1. april 2016: løntrin 33 + 7.000 kr.[O.15]. Lønseddeltekst: Anciennitetstillæg 3. Lærere ved specialundervisning for voksne, som har 4 års sammenlagt beskæftigel- se som lærer på grundlag af relevant grunduddannelse, indplaceres på løntrin 34 + 3.000 kr. [O.15]Pr. 1. april 2016: løntrin 35 + 3.000 kr.[O.15] Efter 8 års sammen- lagt beskæftigelse på grundlag af relevant grunduddannelse indplaceres lærere ved specialundervisning for voksne på løntrin 39. [O.15]Pr. 1. april 2016: løntrin 40[O.15] Efter 12 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af relevant grundud- dannelse indplaceres lærere ved specialundervisning for voksne på løntrin 39 + 10.000 kr. [O.15]Pr. 1. april 2016: løntrin 40 + 10.000 kr., jf. dog § 4, stk. 4[O.15]. Lønseddeltekst: Anciennitetstillæg Stk. 3 Bemærkning: Der er tale om en kvalifikationslønsmodel, hvilket betyder, at decentralt opnået funktions- og kvalifikationsløn lægges oven i den centralt aftalte løn, medmin- dre parterne ved lokale forhandlinger om kvalifikationsløn har opnået enighed om, at den centralt aftalte kvalifikationsløn, jf. pkt. 1-3, helt eller delvist udlø- ses tidligere end forudsat i bestemmelserne fx i forbindelse med nyansættelser. Når læreren har været beskæftiget i 8 år, oprykkes den pågældende til stillings- betegnelsen overlærer, såfremt de tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende. Til lærere uden grunduddannelse som lærer, skal der lokalt indgås aftale om kvalifikati- onsløn efter henholdsvis 4, 8 og 12 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkesko- len. Stk. 4 For lærere og børnehaveklasseledere, som har bestået de før 1. august 2002 eksisterende Pædagogiske Diplomuddannelser, skal der indgås lokal aftale om, hvor meget gennem- førelsen udløser i kvalifikationsløn. For lærere og børnehaveklasseledere, som har bestået følgende Pædagogiske Diplom- uddannelser oprettet med virkning fra 1. august 2002, skal der indgås lokal aftale om, hvor meget gennemførelsen udløser i kvalifikationsløn: - PD i IT, medier og kommunikation - PD i skolens fag (dansk, matematik, naturfag og fremmedsprog, alle med didaktik) - PD i indskoling og skolestart - PD i læsning og skrivning - PD i almen pædagogik - PD i pædagogisk arbejde og institutionspædagogik - PD i tværkulturel institutionspædagogik - PD i socialpædagogik - PD i æstetik og kreativitet - PD i design og håndværk - PD i idræt - PD i sundhedspædagogik og - PD i psykologi. Stk. 5 For lærere og børnehaveklasseledere, der gennemfører relevant videreuddannelse, som ikke er omfattet af stk. 4, skal der lokalt tages stilling til honorering enten via forhånds- aftaler eller i de konkrete situationer. Stk. 6 Til skolepsykologer, der har opnået autorisation, ydes et tillæg på 34.900 kr. Bemærkning: Autorisation meddeles af Psykolognævnet i henhold til LBK nr. 229 af 8. marts 2012. Lønseddeltekst: Autorisationstillæg Stk. 7 Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af den ansattes kvalifikationer. Kva- lifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin. Kvalifikationsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte. Kvalifikationsløn er en varig løndel for den enkelte ansatte, medmindre andet særligt af- tales. Bemærkning: Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensions- givende. Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende til- læg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Enhver farmaceut har pligt til at holde sin faglige viden ajour gennem efteruddannelse. Apotekeren og farmaceuten skal i fællesskab udforme en plan for udvikling af farmaceutens faglige og personlige kompetencer, herunder indholdet og omfanget af efteruddannelsen. Planen ajourføres i forbindelse med en årlig udviklingssamtale. Stk. 2. Enhver farmaceut har som led i efteruddannelsen ret til for apotekets regning at deltage i mindst ét farmaceutfagligt kursus årligt. Kursusdeltagelsen aftales med apotekeren. Kursusretten kan efter aftale mellem apotekeren og farmaceuten ændres til anden form for efteruddannelse, dog kun til faglig efterud- dannelse. Hvis en farmaceut på grund af aflysning af et tilmeldt kursus ikke får mulighed for at deltage i mindst et farmaceutfagligt kursus det pågældende år, har farmaceuten ret til 2 kurser det følgende år. Stk. 3. Der kan afholdes indtil to årlige aftenmøder for hele det faglige personale med "time for time"- honorering. Møderne skal have personalemæssig eller faglig karakter. Stk. 4. Der ydes sædvanlig løn under efteruddannelse. Stk. 5. I forbindelse med et årligt fælles weekendkursus sker honorering time for time, dog højst med 8 timer pr. dag. Stk. 1. Uddannelses- og udviklingsfonden skal bidrage til faglig uddannelse eller faglig udvikling af apo- teksfarmaceuter. Stk. 2. Farmaceuter ansat under denne overenskomst får medlemskab af FIP og dennes apotekssektion dækket af Lønadministrationen. Stk. 3. Der afsættes med virkning fra 1. januar 2014 300.000 kr. pr. kalenderår til farmaceuters faglige og ledelsesmæssige karriereudvikling. Foreningerne udarbejder i fællesskab nærmere betingelser for tilde- ling af midler.

  • Ansvars- og rollefordeling Beboerprojekt Nordvest • Varetager 1:1 uddannelses- og jobvejledning af voksne fra helhedsplanens afdelinger • Samarbejder med BIF via faglige møder for medarbejdere samt evt. beskæftigelsesoplæg, småjobs samt brobygning til indsatsen Perspektiv • Rekrutterer voksne til job- og uddannelsesmentorindsatsen hos Røde Kors • Tovholder på afgrænsede aktivitetsforløb til voksne fx voksne/familie lektiecafé hos BIBLIOTEKTET • Samarbejder med BIF ift. afholdelse af møder om social kontrol, herunder BIF’s undervisningstilbud BIF (JKI + Jobcenter København, Perspektiv) • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest via faglige møder for medarbejdere samt evt. beskæftigelsesoplæg, småjobs samt indsatsen Jobcenter København, Perspektiv • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest ift. afholdelse af møder om social kontrol, herunder BIF’s undervisningstilbud TMF (Green Teams) • Understøtter Beboerprojekt Nordvest ang. ansættelser af ledige voksne til evt. vikariater hos Green Teams Røde Kors • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest ift. voksne til job- og uddannelsesmentorindsatsen KFF (BIBLIOTEKTET) • Undersøger muligheden for aktivitetsforløb til voksne fx voksne/familie lektiecafé Delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Beboerprojekt Nordvest Delaftalen gælder fra - til: 16. september 2021 – 31. august 2025 Delaftalens parter: Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Aktive Børn i Forening (ABIF) Udviklingskonsulent, Xxx Xxxxxxx: XX0X@xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Idrætsudvikling Souschef, Xxxxx Xxxxxxxx: xxxxxx@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Skoleleder, Tagensbo Skole, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Leder Fritidscenteret Klub Smedetoften, Xxxxx Xxxxx: xxxxxx@xx.xx Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) Områdefornyelsen Projektchef, Xxxx Xxxxx Xxxxxx: X00X@xx.xx Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Områdechef, Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Afdelingsleder Borgercenter Børn og Unge, Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Områdechef BBU Nørrebro-Bispebjerg, Xxx Xxxxxx: XX00@xx.xx Politi Den Kriminalpræventive Sektion NV Socialfaglig forebygger, Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx: XXX000@xxxxxx.xx

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.

  • Tilbud Virksomhedens tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.