Chefgruppe eksempelklausuler

Chefgruppe. Det faglige samarbejde mellem AU og MIM på området Arktis/Grønland-Færøerne samt rådgiv- ning af styrelserne og opfølgning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overens- stemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en chefgruppe, jf. kommissorium for chef- grupper. Chefgruppen kan etablere arbejdsgrupper til afklaring af specifikke rådgivningsbehov. Det kan fx være relateret til specifikke internationale aftaler. Chefgruppens sammensætning er: Miljøstyrelsen (Formand) Kontorchef, Landskab og Skov Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx Miljøstyrelsen Efter behov repræsentanter fra relevante fagkontorer Miljøministeriets Departe- ment Teamleder, EU og Internationalt (EUI) og teamleder, Vild natur og biodiversitet samt efter behov repræsentanter fra andre relevante fagkontorer Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx AU Institutleder, Institut for Ecosci- ence Institutleder, Institut for Miljøvi- denskab Konst. Direktør, DCE Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Grønlands selvstyre Xxx efter aftale ml. parterne og efter invitation fra formanden del- tage i gruppernes møder Styrelseschef for Miljø- styrelsen for Råstoffer, Xxxxx Xxxxxxxxxxx Færøernes hjemmestyre Kan efter aftale ml. parterne og efter invitation fra formanden del- tage i gruppernes møder Repræsentant fra Umhvørvisstovan xx@xx.xx Forsvarsministeriet Xxx efter aftale ml. parterne og efter invitation fra formanden del- tage i gruppernes møder Repræsentant aftalt med FMNs dep.
Sample 1Sample 2See All (18)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Chefgruppe. Det faglige samarbejde mellem AU og MFVM på husdyrområdet samt rådgivning af styrelserne og opfølgning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overens- stemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en chefgruppe. Formanden for chefgruppen er Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx fra FVST. Derudover deltager fra FVST enhedschefen for ”Dyrevelfærd og Veterinærmedicin” samt enheds- chefen for ”Kemi og Fødevarekvalitet”, som dækker foderområdet. Xxx XXXX er en- hedschefen for ”Miljø og Biodiversitet” medlem af chefgruppen, mens det fra Miljøsty- relsen er kontorchefen fra ”Erhverv” og fra departementet kontorchefen for ”Land- brug og Miljø” samt kontorchefen for ”Veterinærkontoret”. AU´s medlemmer af chefgruppen består af repræsentanter fra følgende institutter og centre: Institutleder for Institut for Husdyrvidenskab, Institutleder Institut for Molekylærbio- logi og Genetik, Institutleder Institut for Ingeniørvidenskab, Institutleder Institut for Bioscience, Centerdirektør for DCA. FVST varetager formandskab og sekretariatsfunktion for gruppen. Efter behov kan parterne aftale yderligere deltagelse i chefgruppens møder.
Sample 1Sample 2See All (6)
Chefgruppe. Det faglige samarbejde mellem AU og MFVM på området Arktis/Grønland-Færøerne samt råd- givning af styrelserne og opfølgning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overens- stemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en chefgruppe. Formanden for chefgruppen er kt. chef Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx fra MST/Kemikalier og medlem- merne er repræsentanter fra SVANA, DEP og DCE. Desuden kan repræsentanter fra EFKM og FMN samt Grønland og Færøerne efter aftale mel- lem parterne og efter invitation fra formanden deltage i gruppens møder. Efter behov kan parterne aftale yderligere deltagelse i chefgruppens møder. MST/Kemikalier varetager sekretariatsfunktion for gruppen. Chefgruppen kan etablere arbejdsgrupper til afklaring af specifikke rådgivningsbehov. Det kan fx være relateret til specifikke internationale aftaler.
Sample 1Sample 2Sample 3
Chefgruppe. Der nedsættes en chefgruppe for ydelsesaftalen, som er ansvarlig for genforhandling af ydel- sesaftalen med tilhørende arbejdsprogram og opfølgning på den leverede myndighedsbetje- ning i henhold til arbejdsprogrammet. Chefgruppen for denne ydelsesaftale består af følgende faste medlemmer: • Formand: Kontorchef for Naturbeskyttelse i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning • Kontorchef for Natur i Naturstyrelsen • Enhedschefen for Planter i Naturerhvervstyrelsen • Kontorchef for Pesticider og genteknologi i Miljøstyrelsen • Kontochef for Planlægning og byudvikling i Erhvervsstyrelsen • Sektionsleder for Skov, Natur og Biomasse (IGN) • Sektionsleder for Landskabsarkitektur og Planlægning (IGN) Se i øvrigt afsnit 4 i Rammeaftalen for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening mellem Kø- benhavns Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, som specificerer chefgruppens ansvar og arbejdsopgaver. Chefgruppen erstatter styregruppen, som er beskrevet i aftalen mellem Skov & Landskab og Miljø- og Fødevareministeriet.
Sample 1
Chefgruppe. Institution Deltager Navn Fødevarestyrelsen Veterinærdirektør Enhedschef, Dyresundhed Souschef, Dyresundhed Veterinær udviklingschef, Dyresundhed Enhedschef, Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Miljøstyrelsen Xxxxxxx Xxxxx Miljø- og Fødevareministeriets Departement Teamleder, Fødevarer og Veterinær Xxxxx Xxxxxxx DTU Institutdirektør, Veterinærinstituttet Specialkonsulent, Afdeling for Innovation og Sektorudvikling Professor Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx (indtil 1.7.2019)
Sample 1
Chefgruppe. Det faglige samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og FVST/MST/LBST samt rådgivning af styrelserne og opfølg- ning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overensstemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en faglig chefgruppe, jf. kommissorium for chefgrupper. Chefgruppens sammensætning er: Institution Deltager Navn Fødevarestyrelsen (formandskab) Fødevaredirektør En- hedschef, Ernæring Enhedschef, Kemi og Fødevarekvalitet Enhedschef, Foder og Fødevaresikkerhed Annelise Fenger Anne Pøhl Enevoldsen Henrik Dammand Nielsen Charlotte Vilstrup Miljøstyrelsen Kontorchef, Kemikalier Magnus Løfstedt Landbrugsstyrelsen Enhedschef, Miljø- og Biodiversitet Kristine Riskær Fødevarer, Landbrug og Fiskeriministeriets Depar- tement Kontorchef, Fødevarer og forbruger Nanna Marklund Miljøministeriets Departe- ment Kontorchef, Kemikalier Henrik Søren Larsen Danmarks Tekniske Univer- sitet Institutdirektør, Fødevareinstituttet Fagchef, Fødevareinstituttet Sekretariatschef, Fødevareinstituttet Specialkonsulent, Fødevareinstituttet Specialkonsulent, Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation Christine Nellemann Dorte Lau Baggesen Heidi Kornholt Vibe Meister Beltoft Louise Holm Parby Efter oplæg fra de berørte enheder i begge institutioner aftaler chefgruppen årligt den nærmere prioritering og beskrivelse af rådgivningen og af de ydelser, som DTU Fødevareinstituttet skal levere til FVST og MST, jf. punkt 2 i denne aftale. Konkrete problemstillinger på de enkelte faglige områder drøftes direkte mellem enhedschefen i FVST/ MST og afde- lingschefen for det pågældende område i DTU Fødevareinstituttet, inden emnet evt. forelægges chefgruppen.
Sample 1
Chefgruppe. Tabel 1: Chefgruppen
Sample 1
Chefgruppe. Der nedsættes en chefgruppe for ydelsesaftalen, som er ansvarlig for genforhandling af ydelsesaftalen med tilhørende arbejdsprogram og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening i henhold til arbejdsprogrammet. Chefgruppen for denne ydelsesaftale har følgende faste medlemmer: Se i øvrigt afsnit 4 i Rammeaftalen for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening mellem Københavns Universitet, Føde- vareministeriet og Miljøministeriet, som specificerer chefgruppens ansvar og arbejdsopgaver.
Sample 1

Related to Chefgruppe

  • Målgruppe (r): Indhold og praksis:

  • Funktionærlov For omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 19 Opsi- gelse og § 21 Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede). Bemærkning: Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle må- nedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funkti- onærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efter- løn (jf. funktionærlovens § 8). Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.

  • Hjemkaldelse Forsikringen dækker hjemrejse til bopælslandet i tilfælde af: a. At en af sikredes nærmeste pårørende (se pkt. 42.7), plud- seligt og uventet afgår ved døden, får en alvorlig sygdom eller tilskadekomst, der medfører hospitalsindlæggelse. b. Brand, oversvømmelse eller indbrud i sikredes private bolig eller egen virksomhed, hvis dokumentation foreligger. c. At der udøves bedrageriske handlinger i sikredes egen virk- somhed af en medarbejder, hvis politianmeldelse foreligger. d. Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse eller uventet konkurs i sikredes egen virksomhed.

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.