Nationale samarbejder. Aarhus Universitet har sammen med Københavns Universitet en rammeaftale om forskningsbaseret myndigheds- betjening for MIM og FVM inden for samfundsøkonomi. Under denne rammeaftale bidrager AU med både miljø- økonomisk forskning og rådgivning. DANBIF, Danish Biodiversity Information Facility, er det danske knudepunkt for GBIF, det Globale Biodiversity Information Facility, der samler og formidler data om jordens biodiversitet. DANBIF er et samarbejde mellem Aar- hus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Biodiversitetssymposiet, er et biennial symposium arrangeret af hhv. Aarhus og Københavns Universiteter, der hver anden gang afholdes på Aarhus Universitet og bidrager til nationale viden- og erfaringsudveksling på biodi- versitetsområdet. Marint Økologisk Modelcenter (Marine Ecological Modelling Centre -MEMC) er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, DTU og DMI om økologisk modellering af koblede biologiske, fysiske og geokemiske processer. MEMC fungerer som nationalt samlingspunkt for danske og internationale videninstitutioner, der samarbejder om at udvikle, bruge og kvalitetssikre marine modeller til brug i forskning, overvågning og forvaltning. Danish Water Forum (DWF) er et netværk af danske organisationer der arbejder på at fremme dansk viden og ekspertise på vandområdet. Aarhus Universitet er medlem sammen med øvrige danske forskningsinstitutioner, producenter, forsyninger, rådgiver og offentlige myndigheder. Aarhus Universitet deltager med flere forskellige institutter og enheder i Innovationsnetværk for Miljøteknologi (Inno-MT), der arbejder for at bringe danske miljøteknologi-virksomheder i front gennem matchmaking, formidling af viden, internationalisering og hjælp til iværksætteri. Aarhus Universitet er medlem af CLEAN: Danmarks grønne energi- og miljøklynge, der gennem projekter og samarbejder, skaber grøn vækst og innovation, både nationalt og internationalt. Projekterne spænder vidt fra net- værk til teknologiudvikling og strategiske platforme, og alle projekter bliver skabt sammen med CLEANs medlem- mer og falder inden for CLEANs fire fokusområder; Smart Energi, Miljø, Smart City og Internationalisering.
Nationale samarbejder. Projektet BioValue er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universi- tet og Aarhus Universitet, en række store virksomheder, samt GTS- og innovationsnetværk om at sikre, at Danmark er blandt verdens førende inden for bæredygtige bioraffineringsteknologier og løsninger til fremtidens biobaserede sam- fund. Aarhus Universitet er partner i to GUDP projekter som fokuserer på konkrete anvendelser af Big data i planteproduktio- nen (SqM-Farm og SolGrass), som undersøger og udvikler mulighederne for at høste højere udbytter og bedre kvalitet i afgrøderne uden at øge udledningen af næringsstoffer og klimagasser. På baggrund af den øgede fokus på digitalisering i landbruget har Aarhus Universitet etableret et AU Center for Smart Farming som på sigt skal fordre nationale såvel som internationale samarbejde. Aarhus Universitet deltager også i udviklingen af metoder til biorafinering, ved at omdanne affaldsprodukter fra landbrug direkte til biobrændsel (EUDP Ecodrying Bioraffineringsanlæg). På fyringslaboratoriet på Foulum foregår der aktiviteter omkring udvikling af en energieffektiv biomasekedel til halmfyring, hvor der samtidig sikres en høj nyttevirkning og en signifikant reduktion i NOx emission (EUDP - Energieffektiv halmkedel med lav NOx emission). Endvidere er Aarhus Uni- versitet involveret i udvikling af gyllenedfældningsmetoder i projektet GylleMajs, hvor målet er at sikre en bæredygtig majsproduktion i overensstemmelse med fosforreguleringen i landbruget, Aarhus Universitet deltager i alle 10 projekter, som er udvalgt til klimaforskningsindsatsen på landbrugsområdet, hvortil der er afsat 90 mio. kr. i perioden 2019-2021. I flere af projekterne udføres forskningen i samarbejde med forskellige partnere, bl.a. KU, SEGES, SDU og DTU. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Aarhus Universitet samarbejder om Vars- lingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), som giver tidlig varsling om risiko for påvirkning af grund- vandet ved regelret anvendelse af godkendte pesticider. Resultater fra VAP kan danne grundlag for, at Miljøstyrelsen kan igangsætte en revurdering af bestemte pesticider. DCA varetager formadsskabet for og er ordinært medlem af Udvalget for Planter og Plantesundhed, som rådgiver føde- vareministeren og Landbrugsstyrelsen i spørgsmål om forebyggelse af indførsel og udbredelse af planteskadegørere samt i plantesundhedsspørgsmål i øvrigt. DCA er også medlem...
Nationale samarbejder. Som en del af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne udbygges og vedligeholdes et nationalt og internationalt fagligt netværk, hvilket er medvirkende til udnyttelse af (tvær-)faglig synergi og sikring af en forskning og rådgivning på et højt niveau. Som allerede anført i beskrivelsen af indsatsområderne er der en tæt kobling mellem både indsatsområderne i denne ydelsesaftale og indsatsområder i ydelsesaftale for Natur og vand og ydelsesaftale for Luft, emissioner og risikovurdering – og dermed et tæt tværfagligt samar- bejde mellem de udførende institutter på Aarhus Universitet (Institut for Ecoscience og Institut for Miljøvidenskab).
Nationale samarbejder. Aarhus Universitet er medlem af Forskernetværk for Klimatilpasning, der drøfter nationale forskningsbehov og nationale og internationale strategier inden for klimatilpasningsforskning. Øvrige medlemmer af netværket er: KU, DMI, GEUS, DTU, DHI, RUC og AAU. DCE deltager i Miljøstyrelsens pesticidråd og kosmetikråd. AU er partner i det strategiske forskningscenter for Energi, Miljø og Helbred (Centre for Ener- gy, Environment and Health - CEEH). CEEH er et tværfagligt samarbejde der skal understøtte planlægning af Danmarks fremtidige energisystemer, hvor både de direkte omkostninger samt de indirekte omkostninger til miljø, klima og helbred medtages. Aarhus Universitet deltager med flere forskellige institutter og enheder i Innovationsnetværk for Miljøteknologi (Inno-MT), der arbejder for at bringe danske miljøteknologi-virksomheder i front gennem matchmaking, formidling af viden, internationalisering og hjælp til iværksætteri. Aarhus Universitet er medlem af CLEAN: Danmarks grønne energi- og miljøklynge, der gen- nem projekter og samarbejder skaber grøn vækst og innovation, både nationalt og internatio- nalt.. Projekterne spænder vidt fra netværk til teknologiudvikling og strategiske platforme, og alle projekter bliver skabt sammen med CLEANs medlemmer og falder inden for CLEANs fire fokusområder; Smart Energi, Miljø, Smart City og Internationalisering.
Nationale samarbejder. Som en del af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne udbygges og vedligeholdes et nationalt og internationalt fagligt netværk, hvilket er medvirkende til udnyttelse af (tvær-)faglig synergi og sikring af en forskning og rådgivning på et højt niveau. Som allerede anført i beskrivelsen af indsatsområderne er der en tæt kobling mellem både indsatsområderne i denne ydelsesaftale og indsatsområder i ydelsesaftale for Natur og vand og ydelsesaftale for Luft, emissioner og risikovurdering – og dermed et tæt tværfagligt samar- bejde mellem de udførende institutter på Aarhus Universitet (Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab). Institut for Bioscience leder Arctic Research Centre (ARC), et internationalt forskningscenter ved AU for naturvidenskabelig, miljø- og sundhedsforskning og -uddannelse i Arktis. Centeret går på tværs af AU med forskere fra to af de fire hovedområder og desuden deltager relevante danske og grønlandske institutioner. Centeret er således interdisciplinært og involverer bl.a. oceanografer, læger, biologer, statistikere, geografer og geologer, der skal samarbejde i og om en række forskningsprojekter, hvis formål er at svare på en række spørgsmål om klima- ændringer og Arktis bl.a. med fokus på Grønland. Centeret indgår som partner i Arctic Science Partnership (ASP) sammen med Naturinstituttet i Nuuk, University of Manitoba i Canada og Xxxxxx Xxxxxxx Institute i Tyskland. Institut for Miljøvidenskab leder det interdisciplinære center for klimaforandringer, IClimate ved Science and Technology, AU. Centeret går på tværs af fakultetet med forskere fra en række institutter. I centeret forskes i det globale klimasystem og drivers, arktisk klima, landbrug og klima samt klimaløsninger. Aarhus Universitet er medlem af Forum for Arktisk Forskning (FAF). Forummet er et koordine- rende organ for de centrale aktører og interessenter inden for polarforskningsmiljøerne. Med- lemmerne i forummet er de otte danske universiteter, Grønlands Universitet og Færøernes Universitet, GEUS, Statens Serum Institut, Danmarks Meteorologiske Institut, Grønlands Na- turinstitut og Forsvarsministeriet. Uddannelsesministeriet, Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre er observatører i forummet. FAF lancerede i 2015 hjemmesiden ISAAFFIK (xxxx://xxx.xxxxxxxx.xxx) som har til formål at skabe overblik over Rigsfællesskabets arktiske aktiviteter indenfor forskning, rådgivning, un- dervisning og logistik. Udviklingen af hjemmesiden er sket på tværs af danske, grøn...
Nationale samarbejder. Først og fremmest samarbejdes en del med andre DTU institutter og enheder. Dette fra den meget store computerkraft i Computerome, som udnyttes ifbm forskning og rådgivning om antibiotikaresistens og overvågning og i andre mikrobiolo- giske projekter til samarbejder med DTU Compute, DTU Bioengineering, DTU Biosustain, DTU Aqua, DTU Kemi, DTU Kemiteknik og andre tilgrænsende fagfelter. Indenfor emnerne i ydelsesaftalen har DTU Fødevareinstituttet desuden stor berøringsflade nationalt med SSI i den cen- trale udbrudsgruppe (DCUG´en) og andre projekter om One Health, med Rigshospitalet og Syddansk Universitet i forbin- delse med forskning og rådgivning om hormonforstyrrende effekter i Center for Hormonforstyrrende stoffer (CEHOS) og med alle danske større forskningsinstitutioner vedr. instituttets brede indsatsområder. I DTU Fødevareinstituttets løsning af de opgaver, der har baggrund i ydelsesaftalen for Kemi og Fødevarer, er der ofte en helt naturlig synergi mellem de informationer, der indsamles på ernæringsområdet, de kemiske analyser og de toksi- kologiske risikovurderinger. Tilsvarende leveres der ofte rådgivningssvar på det mikrobielle område, hvor et kendskab til forbrugernes ernæring og kostvaner er en forudsætning for en kvalificeret rådgivning.