Det relevante produktmarked eksempelklausuler

Det relevante produktmarked. Ved det relevante produktmarked forstås markedet for de produkter eller tjenesteydelser, som forbrugerne anser for indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anven- delsesformål.123
Det relevante produktmarked. Der er ikke tidligere i EU-praksis eller dansk praksis afgrænset et marked for levering af softwareløsninger til indberetning af energimærkning. Kommissionen og Konkurrencerådet har imidlertid truffet afgørelser om andre typer software.5 EU-praksis og dansk praksis viser, at for andre typer software har myndighederne lagt vægt på blandt andet softwarens funktio- ner, anvendelsesformål og egenskaber ved afgrænsningen af det relevante produktmarked.6 Parterne har ikke kunnet identificere praksis for et marked for levering af softwareløsninger til energimærkning. Parterne har anført, at markedet for levering af softwareløsninger til energioptimering potentielt kan opdeles i segmenterne i) softwareløsning til indberetning af energimærker, ii) soft- wareløsning til visualisering og energioptimering af bygninger og iii) soft- wareløsning til visualisering og energioptimering af processer.7 Parterne har angivet, at der findes to softwaresystemer til indberetning af energimærkning, E10 og EK Pro. Softwaresystemerne bruges til energi- rådgivning, hvor energirådgiveren, der udarbejder et energimærke, indrap- porterer til myndighederne på ét af disse to systemer. Parternes opfattelse er, at markedet for levering af softwareløsninger til indberetning af energi- mærkning bør udgøre et separat marked, idet det kan konstateres, at denne funktion ikke generelt findes eller løses i andre softwaresystemer end E10 og EK Pro.8 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager til brug for vurderingen af denne fusion udgangspunkt i et marked for levering af softwareløsninger til ind- beretning af energimærkning, da det udelukkende er softwareløsningerne E10 og EK Pro, der anvendes til indberetning af energimærkning. Den en- delige afgrænsning kan dog stå åben, idet fusionen ikke giver anledning til betænkeligheder uanset om markedet afgrænses snævert til et marked for levering af softwareløsninger til indberetning af energimærkning gennem E10 og EK Pro eller som et overordnet marked for software til energiopti- mering.
Det relevante produktmarked. Volvos oplysninger i anmeldelsen
Det relevante produktmarked bybusser og rutebiler på den ene side og rutebiler og turistbusser på den anden er flydende. Anmelderen konkluderer i anmeldelsen, at dette især gælder de
Det relevante produktmarked. Det relevante produktmarked er markedet for de produkter eller tjenesteydelser, som forbrugerne betragter som substituerbare på grund af produkternes eller tjenesteydelsernes egenskaber, pris eller anvendelsesformål.
Det relevante produktmarked. Pindstrup Mosebrug A/S driver mosebrug og sælger sphagnum og sphagnumprodukter til produktionsselskaber, gartnerier og havebrug. Xxxxx A/S producerer tørvepotter til gartnerier og private forbrugere. Potterne er fremstillet af presset sphagnum. Potterne benyttes til planteformering. Jiffy A/S har anført, at det relevante marked for afsætning af Xxxxx Xxxx ikke alene udgøres af marked for tørvepotter. Jiffy Pots er i konkurrence med sphagnum-plugs og i princippet med andre pottetyper så som plastpotter og plastbrætter. Sphagnum-plugs er en cigaret hvor tobakken er erstattet af sphagnum. Den fremstilles i forskellige længder og diametre. Sphagnum-plugs kan også være sphagnum, som holdes sammen af bindemiddel (altså uden papiromslag). Tørvepotter og sphagnum-plugs kan udplantes direkte, hvor der ved plastpotter, plastbakker eller lignende gælder, at "potten" skal fjernes inden udplantningen. Plastpotternes fordel er, at disse bedre kan anvendes i maskiner, som for eksempel plantemaskiner. Tørvepotterne er en anelse dyrere end plastpotterne. Det relevante marked for Jiffy A/S's tørvepotter må således defineres som tørvepotter, sphagnum-plugs og andre sphagnumbaserede produkter til planteformering. Den anmeldte aftale er en vertikal aftale, der vedrører køb af sphagnum til brug for produktion af tørvepotter på Ryomgaard. Umiddelbart vedrører aftalen således markedet for sphagnum. Konkurrencerådet finder imidlertid, at aftalen har konkurrencemæssig betydning for såvel markedet for sphagnum som markedet for tørvepotter, sphagnum-plugs og andre sphagnumbaserede produkter til planteformering. På marked for sphagnum har aftalen umiddelbart betydning, i og med at aftalens genstand er sphagnum, hvor Pindstrup Mosebrug A/S sælger og Xxxxx A/S indkøber. Aftalen har også konkurrencemæssig betydning på markedet for tørvepotter, sphagnum-plugs og andre sphagnumbaserede produkter til planteformering, hvor Jiffy A/S er en væsentlig udbyder af tørvepotter. Aftalen indebærer, at Jiffy A/S begrænses i at afsøge markedet for sphagnum og eventuelt opnå lavere priser. Da sphagnum er en væsentlig produktionsfaktor i fremstillingen af tørvepotter og andre sphagnumprodukter til planteformering, får prisen for den sphagnum, der medgår til produktionen væsentlig betydning for prisen på det færdige produkt. Aftalen får derved også betydning på markedet for tørvepotter, sphagnum-plugs og andre sphagnumbaserede produkter til planteformering. I den forbindelse skal der henvises til Kommiss...
Det relevante produktmarked. Det er parternes opfattelse, at det relevante produktmarked kan afgrænses til markedet for it-service til private. Denne markedsafgrænsning er ifølge parterne i overensstemmelse med Konkurrencestyrelsens afgørelse vedrørende EQT V Ltd. og ATP’s overta- gelse af KMD A/S, hvor markedet for it-services er en del af det overordne- de marked for it-ydelser.7 Konkurrencestyrelsen lod den endelige afgræns- ning af markedet stå åben.
Det relevante produktmarked. Aftalen omfatter flydende brændstoffer i form af gasolie, benzin, petroleum og Jet1, som tilsammen udgør brændstoffer til biler, både, fly, helikoptere og opvarmning af huse. Afhængig af anvendelsesformålet, kan de omtalte produkter i et vist omfang erstatte hinanden indbyrdes. I forhold til efterspørgselssubstitution, er det begrænset hvilke andre produkter forbruge- re kan anvende som erstatning for de omhandlede produkter som brændstof til biler, både, fly eller opvarmning af deres huse. I det følgende omtales brug af heavy fuel som brændstof til skibe og brug af fjernvarme som alternativ til opvarmning af huse. KNI Polaroil A/S angiver i årsrapporten for 2009/2010 at salget af flydende brændstoffer faldt med 169 mio. kr. i regnskabsåret 2009/10 sammenlignet med tidligere år grundet den grønlandske skibsflådes overgang til heavy fuel. Heavy fuel er et produkt, som kun anvendes af store skibe, da brugen forudsætter opvarmning, hvilket det alene er meget store skibe, der er indrettet til. Det er Konkurrencenævnets vurdering, at Heavy fuel er derfor alene udgør substituti- onsmulighed som brændstof for store skibsfartøjer. Disse er, som ovenfor beskrevet, ikke en del af den kundegruppe som det relevante detailmarked henvender sig til. Et alternativ til opvarmning af huse ved brug af gasolie kan bestå i, at den enkelte hus- stand overgår til fjernvarme eller elvarme. Konkurrencenævnet betragter dog ikke fjern- varme som en egentlig substitutionsmulighed, da det ofte er forbundet med større udgif- ter at overgå til fjernvarme. For så vidt angår udbudssubstitution er det Konkurrencenævnet bekendt, alene Statoil Fuel & Retail A/S, der importerer og sælger flydende brændstof i Kangerlussuaq. Der er derfor en meget begrænset udbudssubstitution i Grønland.
Det relevante produktmarked. I Tyskland findes der som følge af den historiske udvikling to typer gasselskaber, nemlig virksomheder, der køber gas hos gasproducenter i Fællesskabet og i tredjelande og transporterer den over lange afstande gennem højtryksledninger, og regionale forsyningsselskaber, der transporterer gas over korte afstande via middel- og lavtryksledninger. I sagerne Exxon/Mobile6 og Veba/Viag7 konkluderede Kommissionen, at virksomheder, der transporterer gas over henholdsvis lange og korte afstande opererer på forskellige markeder i Tyskland. Regionale gasleverancer er det relevante produktmarked

Related to Det relevante produktmarked

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Rådighedsvagt Stk. 1. Kan der ikke opnås enighed om honorering for rådighedsvagt gælder følgende honore- ringer: • Rådighedsvagt fra vagtværelse indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 3/4 time for hver times rådighedsvagt. • Rådighedsvagt fra bolig indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1/3 time for hver times rådighedsvagt. • Døgnvagter fra bolig honoreres med 14 timer. • Døgnvagter fra vagtværelse honoreres med 20 timer. Stk. 2. En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder. Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et weekend/søgnehelligdagsdøgn, ydes den i § 11 nævnte honorering for arbejde på søn- og søgnehelligdage for mindst 8 timers normaltjeneste. Stk. 3. Hvis en rådighedsvagt ikke afvikles i umiddelbar tilknytning til en normaltjeneste, skal den være mellem 5 og 12 timers varighed og som minimum omregnes til en værdi af 7,4 time. Stk. 4. Ved tilkald til institutionen i tidsrummet fra kl. 24 til 06 har den ansatte ret til vederlags- fri transport til og fra tjenestestedet. Transporten skal foregå under betryggende forhold.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Afskedigelse af tillidsrepræsentant a. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give denne et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. b. Parterne anbefaler, at en virksomhed, der påtænker at afskedige en tillidsre- præsentant, kontakter sin organisation med henblik på eventuel afholdelse af møde under parternes medvirken inden afskedigelsen. Der er enighed om, at et sådant møde skal afholdes hurtigst muligt. c. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en handicaphjælper fungerer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskedi- ges, eller at den pågældendes stilling forringes. d. Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes inden for opsigelsesperioden, og inden FOA har haft mulighed for at få afskedigelsen prøvet ved fagretlig behandling, medmindre der er lokal enighed herom. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen foreligger inden opsigelsesperiodens udløb. e. Fastholder ledelsen afskedigelsen af en tillidsrepræsentant, efter at afskedi- gelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er virksomheden ud over lønnen i opsigelsesperioden pligtig at betale en godtgørelse, hvis størrelse skal være afhængig af sagens omstændigheder. Denne godtgørelse er endelig, således at der ikke tillige kan kræves godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse. f. Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og stør- relsen af tillidsrepræsentantens eventuelle godtgørelse afgøres endeligt ved faglig voldgift. g. Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten. h. Såfremt FOA hævder, at afskedigelse af en tillidsrepræsentant er urimelig, kan der fremsættes krav om erstatning, respektive genansættelse, i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3. Dette spørgsmål kan sammen med spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger tvingende årsager til afskedigelsen, behandles under en og samme sag ved en faglig voldgift.

  • Tillidsrepræsentantens opgaver Stk. 1 Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde. Stk. 2 Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, vedkom- mende er valgt iblandt. Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af forbund under CO-industri over for ledelsen. Stk. 3 Det anbefales, at virksomheden orienterer tillidsrepræsentanten om forestående ansættelser og afskedigelser. Stk. 4 Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen. Stk. 5 Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvil- kår for medarbejderne forhandlet med ledelsen. Hvis medarbejde- ren begærer det, kan tillidsrepræsentanten varetage den pågælden- des individuelle løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 6 Berører en konkret sag en enkelt eller enkelte medarbejderes per- sonlige anliggender, bør vedkommende selv forelægge klager eller henstillinger over for ledelsen. Stk. 7 Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nød- vendige adgang til it-faciliteter, herunder internet. Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten. Stk. 8 På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisationen ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virk- somheden vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organi- sationerne. Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisati- onsmæssig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen. Tillidsrepræsentan- ten/erne for det omhandlede område skal orienteres om begærin- gen. Stk. 9 For møder i henhold til Samarbejdsaftalen og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsrepræ- sentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, betales fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid. Stk. 10 Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i overenskomstens §§ 16-22, nævnt i følgende bestemmelser: • § 8, stk. 8, pkt. 8.5, litra c Skift af firmapensionsleverandør • § 11, stk. 2. Overarbejde • § 23 Lokalaftaler • § 24. stk. 1, litra b og f Lokal forhandling • § 25, stk. 6 Kompetenceudvikling • Bilag 13 Tele-, distance- og hjemmearbejde • Bilag 00, xxx. 6 Information og beskæftigelsesmuligheder Organisationsaftaler: • Stillingsvurderingssystem, Organisationsaftaler, side 31 • IKUF, pkt. 5.d, Organisationsaftaler, side 90 • IKUF, pkt. 11.c.3, Organisationsaftaler, side 95 • Vikardirektivet § 7, Organisationsaftaler, side 124 • Oplevelsesoverenskomsten § 4, Organisationsaftaler, side 127 • Fleksjob, Organisationsaftaler, side 134 • Sikkerheds- og sundhedsarbejdet, Organisationsaftaler side 153 • Databeskyttelse, Organisationsaftaler, side 75 Sidetallet henviser til den trykte udgave af Industriens Organisati- onsaftaler 2020-2023. Listen er ikke udtømmende.

  • Tillidsrepræsentantens virksomhed Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR- af- tale som beskrevet i stk. 6, jf. § 16. Stk. 1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for regionen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsva- rende pligt påhviler regionens ledelse og dennes repræsentanter. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandling om lokale spørgsmål. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser inden for det om- råde og den gruppe, han/hun repræsenterer, holdes bedst muligt orienteret. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte Stk. 5. Hvis arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af samme person, har tillids- repræsentanten tillige de beføjelser, som følger af arbejdsmiljølovgivningen m.v. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt stk. 5 kan ikke fraviges ved lokal aftale.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget. 4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor. 5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år. 6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.