Produktmarkedet eksempelklausuler

Produktmarkedet. Parterne anfører produktmarkedet som værende frysehussektoren. Dette antages at være det overordnede produktmarked. Imidlertid drejer det sig i denne forbindelse om serviceydelser relateret til detailhandlen. Produktet, der er omfattet af aftalen, er serviceydelser, hvilket vil sige varemodtagelse, lagring, pluk, klargøring, udlevering og forsendelse af dybfrosne varer. Der må antages at være væsentlig forskel på, om det er serviceydelser tilknyttet detailhandlen, eller om der er tale om serviceydelser for industrien, fx Danish Crown. Distribution til detailhandlen stiller en række ekstra krav til plukke- og pakkefaciliteter, som gør det økonomisk rentabelt dagligt at fordele store mængder af frostvarer til et net af detailbutikker. Specielt supermarkeder stiller krav om jævnlige forsyninger af et specielt fastlagt sortiment til en række forskellige udsalgsteder. I denne sammenhæng drejer det sig alene om Distributionscenter Vejle Nord (DVN), der er et automatiseret kranlager. DVN er særegent derved, at det er det første af sin slags i Danmark (Skandinavien). DVN er en specialindrettet erhvervsbygning, der efter sit formål alene kan anvendes til ekspedition af frostvarer inden for dagligvaresektoren. P.t. er det alene FDB og DS, der vil blive betjent fra DVN. DVN er dimensioneret efter, at FDB og DS i løbet af aftaleperioden udnytter kapaciteten. Ved ledig kapacitet vil VF kunne tilbyde denne til anden side. Det relevante produktmarked antages herefter at være fryseserviceydelser til detailhandlen (supermarkeder).
Produktmarkedet. Læskedrikke anvendes til at slukke tørst, som supplement til mad og ved selskabe - lige lejligheder. Der findes andre produkter, der kan opfylde tilsvarende behov, dog uden at kunne erstatte læskedrikke fuldstændigt i forbrugernes øjne. Det gælder fx ikke-kulsyreholdige vandprodukter mv., kaffe, te, mælk. Salg af læskedrikke er underlagt særlig lovgivning og markedsføringsregler, her- under pantregler. Håndteringen i butikkerne adskiller sig fra andre drikkevarer. Leverandørerne og butikkerne skal opbygge et retur-og sorteringssystem for emballager. Tilsvarende regler gælder ikke læskedrikke uden kulsyre fx naturligt mineralvand34, icetea, energidrik, juice, saft og cacaomælk. Dagligvarehandelen vil normalt håndtere ud- levering af læskedrikke og aflevering af retur adskilt fra de øvrige drikkevarer. Produkterne har – udover evnen til at slukke tørst mv. – lidt forskellige egenskaber. Øl, vin og spiritus indeholder alkohol og adskiller sig allerede af den grund væ- sentligt fra andre drikkevarer.
Produktmarkedet. Produktmarkedet omfatter de produkter eller tjenesteydelser, som forbrugerne anser for at kunne erstatte hinanden på grund af egenskaber, pris eller anvendelsesformål.
Produktmarkedet. Investeringsforeninger er en del af den finansielle sektor, men adskiller sig på en række punkter fra anden form for finansiel virksomhed, bl.a. ved at være selvstæn- digt reguleret. En investeringsforening udbyder investeringsbeviser til sine medlemmer. Produktet har karakter af et værdipapir, der giver det enkelte medlem ret til en andel af for- eningens formue. Et investeringsbevis adskiller sig fra andre former for værdipapi- rer ved at sikre medlemmet en større risikospredning. Dette kan gøre investerings- beviser attraktive for nogle købere. En investeringsforening har dog også en række fællestræk med de øvrige aktører på markedet, i og med, at foreningen efterspørger rådgivning og kapitalforvaltning. Investeringsforeninger har således en dobbeltrol- le, idet de optræder såvel som efterspørgere og som udbydere af disse ydelser. Antallet af investeringsforeninger har været støt stigende gennem de sidste 15 år. I 1999 var der 331 investeringsforeningsafdelinger mod 94 i 1986. I perioden 1995- 1999 er formuen seksdobbelt fra 34 mia. kr. til 203 mia. kr. Årsagen hertil er både tilgang af opsparing og kursstigninger på obligationer og især aktier. Antallet af medlemmer er i samme periode fordoblet fra 250.000 til 500.000.
Produktmarkedet. Erhvervsmæssig formidling af fast ejendom må kun udøves af registrerede eje n- domsmæglere, advokater, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringssel- skaber (i det følgende anvendes alene betegnelsen ejendomsmægler/formidler).50 Der stilles i lovgivningen særlige krav til ejendomsmæglere, fx skal en ejendoms- mægler gennemgå en særlig uddannelse. Lovgivningen på området regulerer i de- taljer formidlers, sælgers og købers rettigheder og pligter. Ejendomsmæglerens opgaver omfatter rådgivning og formidling af kontakt mellem køber og sælger. Herunder hører salgsopstilling, slutseddel, (skødeskrivning), vur- dering, fremvisning, diverse attester, annoncering og andre salgsfremmende akti- viteter. Det er nærmest udelukkende ejendomsmæglere, der opererer på dette ma r- ked, men ”udenforstående” har også vist interesse for markedet. Fx har flere advo- kater etableret sig som ejendomsformidlere og rådgivere ved siden af. En række pengeinstitutter og realkreditinstitutter har interesser i ejendomsmægle r- firmaer, fx Danske Bank i Danske Bo og Realkredit Danmark i home og samarbej- de med RealMæglerne. 50 Jf. lov om omsætning af fast ejendom § 8. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters og for- sikringsselskabers virksomhed som ejendomsformidler skal udøves gennem særskilte an- partsselskaber eller aktieselskaber med selvstændige forretningssteder. Lov om omsætning af fast ejendom finder kun anvendelse over for forbrugere (private). Ejendomsmæglerne er organiseret i to brancheorganisationer:51 Dansk Ejendoms- mæglerforening (DE) og Ejendomsmæglernes Landsorganisation (EL). DE har ca. 2.100 medlemmer fordelt på ca. 1.400 forretningssteder, mens EL har ca. 140 medlemmer fordelt på ca. 130 forretningssteder. Ejendomsmæglerne er for en stor dels vedkommende organiseret i landsdækkende markedsførings- og indkøbskæder. Der er tre typer: integrerede kæder (dattersel- skaber af pengeinstitutter), franchisekæder (hvor realkreditinstitut er franchisegi- ver) og frivillige kæder (samarbejde). Er man med i en kæde, har man typisk ad- gang til netværk med information, et større distributionsnet, uddannelse, koncep- tudvikling, fælles markedsføring mv. De største kæder målt på forretningssteder er EDC, RealMæglerne, Nybolig, home og DanBolig. Alle disse kæder har et samar- bejde med et realkreditinstitut.
Produktmarkedet. Livsforsikringsvirksomhed56 er særligt reguleret i lov om forsikringsvirksomhed.57 Livsforsikringsvirksomheder er underlagt Finanstilsynets tilsyn og skal have Fi- nanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive virksomhed. Livsforsikringsvir k- somhed må ikke drives i samme selskaber med skadesforsikringsvirksomhed. Der er ikke noget til hinder for, at livsforsikringsvirksomheder indgår i samme koncern som skadesforsikringsvirksomheder eller andre finansielle virksomheder. Ved skadesforsikring modtager forsikringstager erstatning for en faktisk lidt skade, medens han ved en livsforsikring modtager et på forhånd aftalt beløb. 55 Dog formidler Danske Bank skadesforsikringer for Topdanmark gennem sine filialer.
Produktmarkedet. Parterne har anført, at det relevante produktmarked kan afgrænses enten bredt som markedet for skadesforsikringer eller snævert som markedet for forsikringer for dækning af skader efter lov om forurenet jord. Efter lov om forurenet jord skal forsikringen dække udgifter op til 2 mio. kr., der afholdes i forbindelse med miljømyndighedernes påbud om afgivelse af oplysninger, udførelse af undersøgelser, analyser og måling af stoffer mv., fjernelse af forurening, genopretning af den hidtidige tilstand eller tilsvarende afhjælpende foranstaltninger, jf. lovens §§ 48-49. Der er tale om et ubetinget forureneransvar. På denne baggrund kan det relevante produktmarked efter styrelsens opfattelse næppe afgrænses så bredt som til markedet for skadesforsikringer. Det relevante produktmarkedet må afgrænses til forsikringer, der opfylder kravene i jordforureningslovens §§ 48-49. Forsikringsordningen berører endvidere markedet for fyringsolie til boligopvarmning. Den enkelte oliekunde får udbetalt et beløb, der svarer til den gennemsnitlige udgift ved ordningen, hvis han ikke ønsker at benytte sig af den fælles forsikringsordning. Det forekommer derfor rimeligt at antage, at olieselskabernes udgifter til ordningen - i hvert fald på kort sigt - overvæltes på prisen for fyringsolie til boligopvarmning.
Produktmarkedet. Aftalen giver medlemmerne af Ældre Sagen mulighed for at tegne private skadesforsikringer på særlige vilkår i Codan Forsikring. De forsikringer, som er omfattet af eksklusiviteten, er alene Evergreen forsikringerne. Herudover giver aftalen medlemmerne yderligere mulighed for med rabatter at tegne almindelige private skadesforsikringer (parcelhus-, fritidshus-, lystbåde- og motorkøretøjsforsikringer). Opnåelse af rabatterne forudsætter dog, at medlemmet har tegnet en Evergreen forsikring. Evergreen Familieforsikring ingen selvrisiko (ved valg af selvrisko opnås rabat) smykker, guld, sølv og frimærkesamlinger dækkes uden begrænsning inden for forsikringssummen, gæstebudsskader dækkes uden selvrisiko, selvom en sådan er valgt, rejsegods dækkes i 6 måneder under private rejser i udlandet mod normalt 3 måneder, garanti mod underforsikring, billedrør dækkes. mellem 50-80 år. Ældre personer har formentlig andre præferencer end yngre personer. Dette har Codan Forsikring taget særligt hensyn til ved udformningen af Evergreen produkterne. Evergreen forsikringerne kan imidlertid efter styrelsens opfattelse ikke antages at udgøre et særskilt produktmarked. Styrelsen lægger i sin vurdering særlig vægt på, at andre skadesforsikringsselskaber med et forholdsvist kort varsel må antages at være i stand til omstille deres produktprogram og udbyde tilsvarende produkter som Codan Forsikring. Aftalen, som Ældre Sagen har indgået med Codan Forsikring, berører som udgangspunkt endvidere markedet for erhvervsforsikringer, idet Ældre Sagen har forpligtet sig til at overflytte/bibeholde egne forsikringer i Codan, hvis dette kan ske på konkurrencedygtige vilkår. Denne påvirkning må dog samlet set antages at være beskeden - særligt taget i betragtning, at Ældre Sagen trods det langvarige samarbejde med Codan Forsikring ikke har nogen forsikring i Codan Forsikring. Det relevante produktmarked må derfor efter styrelsens opfattelse afgrænses til private skadesforsikringer.
Produktmarkedet. Det relevante produktmarked for aftalen er markedet for annonce- og reklameformidling til danske dag- og ugeblade. Der er visse forskelle i kravene til teknisk formidling i de forskellige printmedier, men de er ikke væsentlige for formidlingen som helhed. Det vil dog ikke spille nogen rolle for vurderingen i den foreliggende sag, om markedet for formidling definere bredere.

Related to Produktmarkedet

  • Produktansvar 9.1. Sælgers ansvar for skade på ting kan ikke overstige DKK 5 mio. medmindre andet er skriftligt aftalt. 9.2. Sælger er kun ansvarlig for skade, hvis Sælger har handlet uagtsomt eller forsætligt. 9.3. Det er mellem Køber og Sælger også aftalt, at Sælger aldrig kan ifalde et ansvar eller en hæftelse for produktansvar, udover hvad der følger af dansk lov og retspraksis om produktansvar. 9.4. Uanset pkt. 9.1 – 9.3. er Sælger dog ikke i noget tilfælde ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, herunder tab af afgrøder, såsæd, kemikalier, gødning mv., eller tab af data, tid eller avance, medmindre Køber kan dokumentere, at tabet skyldes grov uagtsomhed fra Sælgers side. 9.5. Hvis Sælger måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand grundet Købers brug, tilbygning, ændring, skrotning, bortskaffelse, salg, udlån, udleje, leasing eller anden råden over den solgte maskine, er Køber pligtig til at skadesløsholde Sælger i det omfang, ansvaret går ud over de anførte grænser i pkt. 9.1.- 9.4. 9.6. Både Køber og Sælger er pligtige til at lade sig sagsøge ved samme forum, som behandler en eventuel sag om produktansvar mod den anden part.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.

  • Funktionærlov For omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 19 Opsi- gelse og § 21 Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede). Bemærkning: Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle må- nedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funkti- onærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efter- løn (jf. funktionærlovens § 8). Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.

  • Natarbejde Natarbejdere er medarbejdere, der inden for natperioden kl. 23.00 til kl. 06.00:

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.