Produktmarkedet. Parterne anfører produktmarkedet som værende frysehussektoren. Dette kan antages at være det overordnede produktmarked. Imidlertid drejer det sig i denne forbindelse om ydelser i relation til dette produktmarked, og disse serviceydelser er specielt rettet til detailhandlen, jf. lige nedenfor om DVN. Produktet er serviceydelser, hvilket vil sige varemodtagelse, lagring, pluk, klargøring, udlevering og forsendelse af dybfrosne varer. Der må antages at være væsentlig forskel på, om det er serviceydelser til detailhandlen, eller om der er tale om serviceydelser for industrien, fx Danish Crown. Ekspedition til detailhandlen stiller en række ekstra krav til plukke- og pakkefaciliteter, som gør det økonomisk rentabelt dagligt at fordele store mængder af frostvarer til et net af detailbutikker. Specielt supermarkeder stiller krav om jævnlige forsyninger af et specielt fastlagt sortiment til en række forskellige udsalgssteder. I denne sammenhæng drejer det sig alene om Distributionscenter Vejle Nord (DVN), der er et automatiseret kranlager. DVN er særegent derved, at det er det første af sin slags i Danmark (Skandinavien). DVN er en specialindrettet erhvervsbygning, der efter sit formål alene kan anvendes til ekspedition af frostvarer inden for dagligvaresektoren. P.t. er det alene FDB og DS, der vil blive betjent fra DVN. DVN er dimensioneret efter, at FDB og DS i løbet af aftaleperioden udnytter kapaciteten. Ved ledig kapacitet vil VF kunne tilbyde denne til anden side. Ellers skal andre kunder have en tilsvarende varesammensætning og ordrestruktur som FDB for at kunne blive betjent fra DVN. Det relevante produktmarked antages herefter at være fryseserviceydelser til detailhandlen (supermarkeder).
Produktmarkedet. Det relevante produktmarked for aftalen er markedet for annonce- og reklameformidling til danske dag- og ugeblade. Der er visse forskelle i kravene til teknisk formidling i de forskellige printmedier, men de er ikke væsentlige for formidlingen som helhed. Det vil dog ikke spille nogen rolle for vurderingen i den foreliggende sag, om markedet for formidling definere bredere.
Produktmarkedet. Aftalen giver medlemmerne af Ældre Sagen mulighed for at tegne private skadesforsikringer på særlige vilkår i Codan Forsikring. De forsikringer, som er omfattet af eksklusiviteten, er alene Evergreen forsikringerne. Herudover giver aftalen medlemmerne yderligere mulighed for med rabatter at tegne almindelige private skadesforsikringer (parcelhus-, fritidshus-, lystbåde- og motorkøretøjsforsikringer). Opnåelse af rabatterne forudsætter dog, at medlemmet har tegnet en Evergreen forsikring. Evergreen Familieforsikring ingen selvrisiko (ved valg af selvrisko opnås rabat) smykker, guld, sølv og frimærkesamlinger dækkes uden begrænsning inden for forsikringssummen, gæstebudsskader dækkes uden selvrisiko, selvom en sådan er valgt, rejsegods dækkes i 6 måneder under private rejser i udlandet mod normalt 3 måneder, garanti mod underforsikring, billedrør dækkes. mellem 50-80 år. Ældre personer har formentlig andre præferencer end yngre personer. Dette har Codan Forsikring taget særligt hensyn til ved udformningen af Evergreen produkterne. Evergreen forsikringerne kan imidlertid efter styrelsens opfattelse ikke antages at udgøre et særskilt produktmarked. Styrelsen lægger i sin vurdering særlig vægt på, at andre skadesforsikringsselskaber med et forholdsvist kort varsel må antages at være i stand til omstille deres produktprogram og udbyde tilsvarende produkter som Codan Forsikring. Aftalen, som Ældre Sagen har indgået med Codan Forsikring, berører som udgangspunkt endvidere markedet for erhvervsforsikringer, idet Ældre Sagen har forpligtet sig til at overflytte/bibeholde egne forsikringer i Codan, hvis dette kan ske på konkurrencedygtige vilkår. Denne påvirkning må dog samlet set antages at være beskeden - særligt taget i betragtning, at Ældre Sagen trods det langvarige samarbejde med Codan Forsikring ikke har nogen forsikring i Codan Forsikring. Det relevante produktmarked må derfor efter styrelsens opfattelse afgrænses til private skadesforsikringer. Det geografiske marked er Danmark. Aftalen omfatter medlemmer af Ældre Sagen med bopæl i Danmark, jf. aftalens pkt. 2.
Produktmarkedet. 120. Produktmarkedet omfatter de produkter eller tjenesteydelser, som forbrugerne anser for at kunne erstatte hinanden på grund af egenskaber, pris eller anvendelsesformål.
Produktmarkedet. Investeringsforeninger er en del af den finansielle sektor, men adskiller sig på en række punkter fra anden form for finansiel virksomhed, bl.a. ved at være selvstæn- digt reguleret. En investeringsforening udbyder investeringsbeviser til sine medlemmer. Produktet har karakter af et værdipapir, der giver det enkelte medlem ret til en andel af for- eningens formue. Et investeringsbevis adskiller sig fra andre former for værdipapi- rer ved at sikre medlemmet en større risikospredning. Dette kan gøre investerings- beviser attraktive for nogle købere. En investeringsforening har dog også en række fællestræk med de øvrige aktører på markedet, i og med, at foreningen efterspørger rådgivning og kapitalforvaltning. Investeringsforeninger har således en dobbeltrol- le, idet de optræder såvel som efterspørgere og som udbydere af disse ydelser. Antallet af investeringsforeninger har været støt stigende gennem de sidste 15 år. I 1999 var der 331 investeringsforeningsafdelinger mod 94 i 1986. I perioden 1995- 1999 er formuen seksdobbelt fra 34 mia. kr. til 203 mia. kr. Årsagen hertil er både tilgang af opsparing og kursstigninger på obligationer og især aktier. Antallet af medlemmer er i samme periode fordoblet fra 250.000 til 500.000.
Produktmarkedet. Erhvervsmæssig formidling af fast ejendom må kun udøves af registrerede eje n- domsmæglere, advokater, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringssel- skaber (i det følgende anvendes alene betegnelsen ejendomsmægler/formidler).50 Der stilles i lovgivningen særlige krav til ejendomsmæglere, fx skal en ejendoms- mægler gennemgå en særlig uddannelse. Lovgivningen på området regulerer i de- taljer formidlers, sælgers og købers rettigheder og pligter. Ejendomsmæglerens opgaver omfatter rådgivning og formidling af kontakt mellem køber og sælger. Herunder hører salgsopstilling, slutseddel, (skødeskrivning), vur- dering, fremvisning, diverse attester, annoncering og andre salgsfremmende akti- viteter. Det er nærmest udelukkende ejendomsmæglere, der opererer på dette ma r- ked, men ”udenforstående” har også vist interesse for markedet. Fx har flere advo- kater etableret sig som ejendomsformidlere og rådgivere ved siden af. En række pengeinstitutter og realkreditinstitutter har interesser i ejendomsmægle r- firmaer, fx Danske Bank i Danske Bo og Realkredit Danmark i home og samarbej- de med RealMæglerne. 50 Jf. lov om omsætning af fast ejendom § 8. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters og for- sikringsselskabers virksomhed som ejendomsformidler skal udøves gennem særskilte an- partsselskaber eller aktieselskaber med selvstændige forretningssteder. Lov om omsætning af fast ejendom finder kun anvendelse over for forbrugere (private). Ejendomsmæglerne er organiseret i to brancheorganisationer:51 Dansk Ejendoms- mæglerforening (DE) og Ejendomsmæglernes Landsorganisation (EL). DE har ca. 2.100 medlemmer fordelt på ca. 1.400 forretningssteder, mens EL har ca. 140 medlemmer fordelt på ca. 130 forretningssteder. Ejendomsmæglerne er for en stor dels vedkommende organiseret i landsdækkende markedsførings- og indkøbskæder. Der er tre typer: integrerede kæder (dattersel- skaber af pengeinstitutter), franchisekæder (hvor realkreditinstitut er franchisegi- ver) og frivillige kæder (samarbejde). Er man med i en kæde, har man typisk ad- gang til netværk med information, et større distributionsnet, uddannelse, koncep- tudvikling, fælles markedsføring mv. De største kæder målt på forretningssteder er EDC, RealMæglerne, Nybolig, home og DanBolig. Alle disse kæder har et samar- bejde med et realkreditinstitut.
Produktmarkedet. Livsforsikringsvirksomhed56 er særligt reguleret i lov om forsikringsvirksomhed.57 Livsforsikringsvirksomheder er underlagt Finanstilsynets tilsyn og skal have Fi- nanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive virksomhed. Livsforsikringsvir k- somhed må ikke drives i samme selskaber med skadesforsikringsvirksomhed. Der er ikke noget til hinder for, at livsforsikringsvirksomheder indgår i samme koncern som skadesforsikringsvirksomheder eller andre finansielle virksomheder. Ved skadesforsikring modtager forsikringstager erstatning for en faktisk lidt skade, medens han ved en livsforsikring modtager et på forhånd aftalt beløb. 55 Dog formidler Danske Bank skadesforsikringer for Topdanmark gennem sine filialer.
Produktmarkedet. Læskedrikke anvendes til at slukke tørst, som supplement til mad og ved selskabe - lige lejligheder. Der findes andre produkter, der kan opfylde tilsvarende behov, dog uden at kunne erstatte læskedrikke fuldstændigt i forbrugernes øjne. Det gælder fx ikke-kulsyreholdige vandprodukter mv., kaffe, te, mælk. Salg af læskedrikke er underlagt særlig lovgivning og markedsføringsregler, her- under pantregler. Håndteringen i butikkerne adskiller sig fra andre drikkevarer. Leverandørerne og butikkerne skal opbygge et retur-og sorteringssystem for emballager. Tilsvarende regler gælder ikke læskedrikke uden kulsyre fx naturligt mineralvand34, icetea, energidrik, juice, saft og cacaomælk. Dagligvarehandelen vil normalt håndtere ud- levering af læskedrikke og aflevering af retur adskilt fra de øvrige drikkevarer. Produkterne har – udover evnen til at slukke tørst mv. – lidt forskellige egenskaber. Øl, vin og spiritus indeholder alkohol og adskiller sig allerede af den grund væ- sentligt fra andre drikkevarer.