Effektivitet. I vurderingen indgår, i hvor høj grad medarbejderen arbejder ud fra fastsatte standarder / ret- ningslinjer, herunder anvender koncernens IT-systemer optimalt. Overholder medarbejderen ind- gåede aftaler og udfører opgaverne til tiden. Som udgangspunkt vægter de 4 kriterier ens. Lederen kan fastsætte, at et eller flere kriterier væg- ter mere end de andre, og at det individuelle tillæg vil afspejle denne vægtning. Særlig vægtning kan anvendes ved fokus på et kriterium, som der er særlig fokus på i den enkelte enhed. Et kriterium kan maksimalt vægte 75 %. Vægtning kan kun ske i forhold til hele gruppen og ikke over for enkeltpersoner. Medarbejderen skal orienteres om, at enkelte kriterier vægter mere end andre. Orienteringen skal som udgangspunkt gives ved udviklingssamtalen året før eller ved opfølgningssamtalen. Der kan dog opstå forhold som gør, at vægtningen ændres, f.eks. i forbindelse med ændring af de forret- ningsmæssige mål.
Effektivitet. +Way linjen er en pålidelig og komfortabel transportløsning, som kan køre i særkilte spor og på almindelig vej. De lokale forhold er en af de faktorer, der afgør de tidsmæssige forbedringer, der kan opnås på strækningen, mens bussen er en anden faktor. Movia og kommunerne arbejder på en forbedring af de lokale forhold. Tilpasning af infrastrukturen forventes at være færdig primo 2017. +Way bussen er en ledbus, der kan rumme omkring 130-160 passagerer. Bussen har mange døre og forventes indrettet således, at ind- og udstigning kan ske hurtigt, nemt og bekvemt. Hurtig ind- og udstigning er en væsentlig forudsætning for bussens fremdrift. Movia forventer, at der skal være ind- og udstigning af samtlige døre i bussen, hvorfor bussen forventes indrettet i forhold hertil. Trafikinformationen i bussen er tydelig og let tilgængelig for alle passagerer i bussen.
Effektivitet. 2. Kvalitet
Effektivitet. Det er forbundet med store vanskeligheder at eva- luere niveauet for omkostnings- og målsætningsef- fektivitet i komplekse organisationer med ofte dif- fuse produkter. Øges ambitionen til også at omfatte virkningen af en bestemt faktor – in casu kontrakter – nærmer forsøget sig hybris. Ikke desto mindre må en vurdering af kontrakterne nødvendigvis tage spørgsmålet op, om kontrakterne, som hævdet, fører til større effektivitet. I PLS-Consults evaluering af erfaringerne med de første 13 resultatkontrakter blev det konkluderet, at »... der i meget høj grad er opnået forbedringer mht. effektivisering af opgavevaretagelsen i de styrelser, som har deltaget i forsøget. Dette er dokumenteret ved, at de deltagende styrelser stort set alle til dato har opfyldt mål- og resultat- krav. Samtidig er det et gennemgående træk, at de deltagende styrelser i medfør af kontraktsty- ringen har ny- og videreudviklet deres interne le- delses- og styringsredskaber, samt at en række af de deltagende styrelser har arbejdet med målret- tede udviklingsaktiviteter på personaleområdet. Endelig har deltagelsen i kontraktstyringsfor- søget medført, at også indsatsen mht. forbedring af borger- og brugerorienteringen er blevet for- stærket.« (Finansministeriet, 1995, s. 74). Problemet med denne evalueringsform er i sagens natur, at det er uklart, om styrelser, som ikke er om- fattet af kontraktstyring, kan fremvise de samme positive resultater. I Rigsrevisionens nylige redegørelse til statsrevi- sorerne om resultatkontrakter i staten er der foreta- get en spørgeskemaundersøgelse blandt 20 institu- tioner med resultatkontrakter (Rigsrevisionen, 1998). Af de 20 institutioner angiver 17, at de kan dokumentere produktivitetsforbedringer i kontrakt- perioden, og af disse 17 angiver 15, at resultatkon- trakterne har været medvirkende til produktivitets- forbedringerne. 18 institutioner angiver tillige, at de har opnået kvalitetsforbedringer i perioden, og af de 18 anfører 13, at resultatkontrakterne også i denne sammenhæng har været medvirkende til det positi- ve resultat. Rigsrevisionen har yderligere foretaget en op- gørelse, hvor 32 styrelser sammenlignes. Af disse 32 styrelser har den ene halvdel resultatkontrakter, mens den anden halvdel ikke har det. Styrelserne er blevet udvalgt, så de parvis er sammenlignelige med hensyn til opgaver, og så de parvis henholdsvis har og ikke har en resultatkontrakt. Styrelserne er derefter sammenlignet med hensyn til udgiftsudvik- lingen, som den er anført...
Effektivitet. Flere parameter kan påvirke effektivitet, men der fokuseres på det, som DSB direkte bliver holdt op på via trafikkontrakten nemlig passagerindtægt pr. omsætningskrone. De overholdte deres mål omkring dette i 2015, og har en forventning om at overholde det igen for 2016. Samlet set er DSB godt på vej til at nå deres mål, og på den måde øge deres markedsandel. Det vurderes samtidigt, at samarbejdet med BaneDanmark er vigtig at pleje, da de har meget stor indflydelse på mange af DSB´s målepunkter.
Effektivitet. I vurderingen af underkriteriet effektivitet indgår følgende delkriterier:
Effektivitet. Med henblik på at måle, om DSB bliver gradvist mere effektiv i Kontraktperioden, skal DSB leve op til de effektivitetskrav, der fremgår i det følgende. Effektivitetskravene i pkt. 8.1 – 8.4 nedenfor er fastlagt med udgangspunkt i den økonomiske frem- skrivning, som lå til grund for den eksterne kvalitetssikring, gennemført forud for indgåelse af denne Kontrakt. Parterne er enige om, at effektivitetskravene skal tilpasses, såfremt væsentlige forudsætninger i forhold til den økonomiske fremskrivning ændrer sig.
Effektivitet. I relation til Kontraktens kapitel 8 vedrørende effektivitet er DSB forpligtet til en gang årligt at redegøre for opfyldelse af kravene til kontraktbetaling pr. Passagerkilometer, jf. pkt. 8.1, kravene til omkostnin- ger pr. fremføring af tog pr. Togkilometer, jf. pkt. 8.2, kravene til omkostninger til fremføring af tog pr. Pladskilometer, jf. pkt. 8.3, og kravene til Passagerkilometer pr. Pladskilometer, jf. pkt. 8.4.