En stærk uddannelsesby eksempelklausuler

En stærk uddannelsesby. I Vision 2029 står der: Ballerup Kommune arbejder efter en 0-25 års strategi, der skal sikre helhed og sammenhæng i børns liv. Kontinuitet i vores indsatser er af stor betydning for vores evne til at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge. Derfor skal alle igangsatte indsatser på børne- og ungeområdet ses i sammenhæng med vores overordnede Børne- og Ungestrategi. Det er ambitionen, at alle børn og unge ople- ver sig som betydningsfulde deltagere i inkluderende fællesskaber. 3.1. Vi er ambitiøse og målrettede i barnets første 1.000 dage og i vores dagtilbud
En stærk uddannelsesby. 3.1.1 Et stærkt småbørnsområde - Fremryk- ning minimumsnormering 3.600 0 0 0 3.1.1 Et stærkt småbørnsområde - Afsøge muligheder for implementering af SAMSPAL 0 1.000 1.500 2.000 3.2.1 Et stærkt almenområde - BFO og klub udvidet åbningstid ifm. kortere skoledag 6.000 6.000 6.000 6.000 3.2.1 Et stærkt almenområde - Efteruddan- nelse i klubber med fokus på konfliktfo- rebyggelse 100 300 0 0 3.2.2 Et velfungerende specialområde - Sti- gende behov for specialiserede tilbud 7.000 7.000 7.000 7.000 3.2.2 Et velfungerende specialområde - Der spares 7 mio. kr. årligt på centrale pul- jer i Center for Skoler, Institutioner og Kultur -7.000 -7.000 -7.000 -7.000 3.2.2 Et velfungerende specialområde - En- hedstaksten øges gradvist 4.000 3.000 2.000 2.000 3.2.2 Et velfungerende specialområde - For- berede hjemtagelser af anbragte på børne- og ungeområdet 0 -300 -600 -900
En stærk uddannelsesby. 3.1.1 Et stærkt småbørnsområde - Etablering af modtage/produktionskøkkener 0 2.000 0 0 3.1.2 Gode fysiske rammer på 0-5 års området – Fleksibilitetspulje til mindre fysiske forbed- ringer 5.000 0 0 0
En stærk uddannelsesby. I Vision 2029 står der: Ballerup Kommune arbejder efter en 0-25 års strategi, der skal sikre helhed og sammenhæng i børns liv. Kontinuitet i vores indsatser er af stor betydning for vores evne til at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge. Derfor skal alle igangsatte indsatser på børne- og ungeområdet ses i sammenhæng. Når der ek- sempelvis laves sprogvurderinger i dagtilbud og arbejdes med børns skolestart, er det med til at sikre sammenhængen til skoleområdet. På samme måde er skolernes arbejde med praksisnærhed og uddannelsesvejledning med til at sikre sammen- hængen til arbejdsmarkedsområdet.
En stærk uddannelsesby. I Vision 2029 står der: ”Børnene er vores fremtid. Derfor er vi ambitiøse og målrettede på vores institutio- ner, skoler og uddannelsessteder. Vi investerer i børn og unge. Vi har et rigt ungdomsmiljø, som gør Ballerup Kommune til et godt sted for unge at uddanne sig, leve og bo. Skolerne, virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og lokalsamfundet samar- bejder om at udvikle Ballerup som en stærk uddannelses- og erhvervskommune, hvor alle unge er i uddannelse eller job”. Ballerup Kommune arbejder efter en 0-25 års strategi, der skal sikre helhed og sammenhæng i børns liv. Kontinuitet i vores indsatser er af stor betydning for vores evne til at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge. Derfor skal alle igangsatte indsatser på børne- og ungeområdet ses i sammenhæng med vores overordnede Børne- og Ungestrategi. Det er ambitionen, at alle børn og unge ople- ver sig som betydningsfulde deltagere i inkluderende fællesskaber.
En stærk uddannelsesby. Daginstitution: Rammer og struktur Vi har ændringsforslag til følgende initiativer: • Udmøntning af finanslovens midler til minimumsnormeringer – Når denne udmøntning kommer, skal vi så vidt, det overhovedet er muligt, sikre, at også de private daginstitutioner får gavn af disse midler. • Kapacitet til det stigende antal børn – Disse midler (14 mio. kr. i 2021 og 36 mio. kr. i 2022) skal ikke reserveres Skovlunde, men skal anvendes der, hvor der på det tidspunkt, hvor institutionen/erne vil kunne åbne, er det største behov. Der skal bygges fleksible institutioner, som løbende kan tilpasses de aktuelle kapacitetsbehov. • Sammenbygning af Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx – Vi ønsker at fremrykke de afsatte midler (18 mio. kr. i 2024) til 2022, og om muligt tidligere, da der er et behov allerede nu – ikke mindst i sammenhæng med, at der skal bygges et køkken. • Etablering af køkkener – Vi mener ikke, at der skal etableres produktionskøkkener i børnehaveafdelinger – det skal være modtagekøkkener. Vi vurderer derfor kun, at der er behov for at afsætte 2,0 mio. kr. i 2021. Vi har følgende nye forslag: • Modernisering og vedligeholdelse af daginstitutionernes lokaler – Vi ønsker, at der afsættes yderligere midler til vedligeholdelse og modernisering af daginstitutionernes lokaler. Vi foreslår derfor at der afsættes 2 mio. kr. årligt. • Sesam – Vi mener ikke, at ressourcerne anvendes bedst muligt ved at opretholde institutionen Sesam. Vi foreslår derfor, at Sesam nedlægges, og at ressourcernes flyttes ud i de enkelte distrikter. Der afsættes samlet set 1,0 mio. kr. i 2021, 20 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. i 2023, og der frigives 16 mio. kr. i 2024.

Related to En stærk uddannelsesby

  • Uddannelse Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisati- onerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har ret til en uges faglig relevant, firmabetalt efteruddannelse med fuld løn pr. ansættelsesår i virksomheden. Stk. 2. Hvis en medarbejder ikke har været på efteruddannelse et år, overføres retten til det efterføl- gende år. Der kan højst opspares 2 ugers efteruddannelse og således højst afvikles 3 ugers efterud- dannelse indenfor et år. Der er enighed om at inddrage tillidsrepræsentanten, hvis der ikke kan op- nås en fornuftig udnyttelse af opsparede efteruddannelsesuger. Stk. 3. Efteruddannelsesuger kan afholdes på forskud efter aftale mellem ledelse og medarbejderen. Stk. 4. Medarbejderens efteruddannelse aftales mellem medarbejderen og virksomheden. Alminde- lig oplæring, der er nødvendig for at den enkelte kan udføre sit normale arbejde, anses som del af det generelle ansættelses- og arbejdstidsforhold, og må ikke medføre bortfald af opsparet efterud- dannelse. Stk. 5. Efteruddannelsen tager sigte på at vedligeholde, forbedre og udvide den enkeltes kvalifikati- oner og kompetencer til varetagelsen af nuværende og kommende job. Stk. 6. Virksomheden kan efter aftale med tillidsrepræsentanten vælge at afholde intern efteruddan- nelse, hvis den efterlever hensigten i stk. 5.

  • Generelle ansættelsesvilkår Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.

  • Ansættelsesbevis Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplysninger om vilkårene for ansættelsen. Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis fødsels- dato og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer: Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet - Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn - Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn - Udbetalingshyppighed - Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke- permanent arbejdsplads - Tiltrædelsesdato - Parternes underskrifter Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse. Organisationerne anbefaler, at det som bilag 4, optrykte ansæt- telsesbevis anvendes.

  • Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.

  • ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (OK 11.32.1) gælder (nummereringen henviser til Protokollatets numre og til Regionernes OK-Samling): 1. Ansættelsesbreve (OK 11.21.1). 2. Xxxxxxxxx (OK 21.03.1).

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Indholdsfortegnelse Hvad skal du selv gøre