Common use of Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Clause in Contracts

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med henblik på en direktivnær implementering af NPL-direktivet foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på kreditservice- virksomheder og kreditkøbere. Ved kreditservicevirksomhed forstås en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forplig- telser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kre- ditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås opkrævning eller inddrivelse af et- hvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettighe- der i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås videre genforhandling med lånta- geren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditafta- len, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har givet. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås endelig behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredi- taftale eller til selve kreditaftalen og oplysning til låntageren om enhver æn- dring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredi- taftalen. Ved kreditkøber forstås enhver anden fysisk eller juridisk person end et kre- ditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed. Det bør sikres, at lovforslaget ikke fører til unødvendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger ved at visse virksomheder og enheder omfattes af anvendelsesområdet. Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, at servicering af misligholdte kredi- taftaler, som omfattes af indeværende lovforslag, ikke længere skal være omfattet af lov om inkassovirksomhed. Af samme årsag foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 3, at undtage en række virksomheder, som har tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet, bl.a. kreditinstitutter, forvaltere af alternative investeringsfonde, ejendomskredit- selskaber og forbrugslånsvirksomheder. Endelig undtages notarer, fogeder og advokater, der udfører kreditservice- ringsaktiviteter som led i deres i erhverv, fra lovens anvendelsesområde. Det skyldes, at notarer, fogeder og advokater efter den gældende lovgivning gennemfører håndhævelse af bindende foranstaltninger, hvorfor disse ikke bør omfattes af forslaget, når de servicerer kreditaftaler.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med henblik på Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at ledelsesmedlemmer i en direktivnær implementering finansiel virksomhed skal være tilstrækkeligt egnede og hæderlige til at va- retage hvervet eller stillingen i virksomheden, jf. bl.a. § 64 i lov om finansiel virksomhed. Ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed m.v., skal som følge heraf egnetheds- og hæderlighedsvurderes af NPL-direktivet foreslås det Finanstilsynet i lovforslagets forbin- delse med deres indtræden i ledelsen af en finansiel virksomhed. Endvidere kan Finanstilsynet gribe ind over for en finansiel virksomhed, hvis ledelsen ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. Dette er af- gørende for tilliden til den finansielle sektor. Finanstilsynet kan desuden på- byde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmed- lem at nedlægge sit hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, jf. bl.a. § 1351, stk. 11 og 2, i lov om finansiel virksomhed. Formålet med reglerne er at sikre, at loven finder anvendelse på kreditservice- finansielle virksomheder m.v., ledes af tilstrækkeligt egnede og kreditkøbere. Ved kreditservicevirksomhed forstås en juridisk personhæderlige personer, og at Finanstilsynet har mulig- hed for at gribe ind over for ledelsespersoner, der som led handler til skade for virk- somheden. Det vurderes nødvendigt at fastlægge egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter kreditservicevirksomheder, med henblik på at sikre, at virksomhederne drives af tilstrækkeligt kompetente og fyldestgør rettigheder og forplig- telser hæderlige personer. Det er afgørende for en ansvarlig drift af virksomhederne, at ledelsesmed- lemmerne i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kre- ditkøbervirksomheden besidder de rette kompetencer, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås opkrævning eller inddrivelse af et- hvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettighe- der i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås videre genforhandling med lånta- geren i overensstemmelse med herunder at de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditafta- len, i overensstemmelse med de instrukserikke har været straffet for forbrydelser, som kreditkøberen har givet. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås endelig behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredi- taftale eller til selve kreditaftalen og oplysning til låntageren om enhver æn- dring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredi- taftalen. Ved kreditkøber forstås enhver anden fysisk eller juridisk person end et kre- ditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed. Det bør sikresindebærer risiko for, at lovforslaget ledel- sesmedlemmerne ikke fører til unødvendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger ved at visse virksomheder og enheder omfattes af anvendelsesområdetkan varetage hvervet eller stillingen på betryggende måde. Det foreslås derfor i lovforslagets § 28, at servicering fastsætte krav om, at et medlem af misligholdte kredi- taftalerbestyrelsen eller direktion hos en kreditservicevirksomhed eller, indehave- ren, hvis virksomheden drives som omfattes af indeværende lovforslagen enkeltmandsvirksomhed, ikke længere eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, til enhver tid skal være omfattet af lov om inkassovirksomhedegnede og hæderlige til at varetage hvervet eller stillingen. Af samme årsag foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 3Dette indebærer bl.a., at undtage ledelsesmedlemmerne skal besidde tilstrækkelig vi- den, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stil- lingen, og at de skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Det foreslås, at kravene skal gælde for samtlige medlemmer af bestyrelsen og direktionen, indehaveren af en række virksomheder, som har tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet, bl.a. kreditinstitutter, forvaltere af alternative investeringsfonde, ejendomskredit- selskaber og forbrugslånsvirksomheder. Endelig undtages notarer, fogeder og advokaterkreditservicevirksomhed, der udfører kreditservice- ringsaktiviteter er en enkelt- mandsvirksomhed. Drives en kreditservicevirksomhed som led i deres i erhverven juridisk per- son uden en bestyrelse eller direktion, fra lovens anvendelsesområde. Det skyldesforeslås det, at notarerkravene skal gælde for den eller de ledelsesansvarlige. Lovforslaget giver desuden Finanstilsynet beføjelse til at påbyde en kredit- servicevirksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at ned- lægge sit hverv i en kreditservicevirksomhed, fogeder og advokater efter hvis den gældende lovgivning gennemfører håndhævelse af bindende foranstaltninger, hvorfor disse pågældende ikke bør omfattes af forslaget, når de servicerer kreditaftalerkan varetage hvervet eller stillingen.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets di- rektiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) blev der på bag- grund af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditin- stitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) i den finansielle lovgivning, generelt indført krav om, at virksomheder under Fi- nanstilsynets tilsyn skulle indføre en såkaldt intern whistleblowerordning. Reglerne blev efterfølgende skærpet på baggrund af politisk aftale af 19. september 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon- servative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, som fastsatte krav om beskyt- telse af tidligere ansatte mod ufordelagtig behandling samt dokumentations- krav for virksomhedens opfølgning på indberetninger. Whistleblowerreglerne i den finansielle sektor skal sikre beskyttelsen af an- satte i virksomhederne således at de trygt kan foretage anonyme indberet- ninger af mulige overtrædelser af den finansielle regulering direkte til deres arbejdsgiver via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal . Den politiske aftale fastsatte, at interne whistleblowerordninger kan etableres via en kol- lektiv overenskomst, og endvidere at finansielle virksomheder med fem an- satte eller derunder undtages fra kravet om etablering af whistleblowerord- ninger, i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne. Den politiske aftale fastsatte endvidere, at der tillige skulle etableres en whi- stleblowerordning i regi af Finanstilsynet. På baggrund af den politiske aftale blev der desuden indført et krav for virk- somheder under Finanstilsynets tilsyn om passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansi- elle lovgivning til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne whistle- blowerordning. Af hensyn til at sikre, at der fortsat består en ensartet og stærk beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor, er det nødvendigt at forpligte kreditservicevirksomheder til at efterleve de almindelige whistle- blowerregler, der i dag tilsvarende gælder i den øvrige finansielle regule- ring, således at der gælder en stærk beskyttelse af whistleblowere på tværs af sektoren. Det foreslås derfor at stille krav om, at kreditservicevirksomheder etablerer en ordning, hvortil ansatte anonymt kan indberette overtrædelser eller po- tentielle overtrædelser af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af virksomheden via en sikret kanal. Ordningen kan etableres via kollektiv overenskomst. Kravet finder anvendelse for virksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte. Det er endvidere nødvendigt at indføre krav om en passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne indberetningsordning. Det skal sikre, at den an- satte er beskyttet, uanset om den ansatte vælger at foretage indberetning gennem virksomhedens interne ordning eller gennem Finanstilsynets ord- ning. Med henblik lovforslaget foreslås derfor et forbud mod ufordelagtig behandling el- ler ufordelagtige følger på baggrund af indberetning af overtrædelser til Fi- nanstilsynet eller whistleblowerordninger i virksomhederne. Lovforslaget indeholder desuden en direktivnær implementering godtgørelsesbestemmelse, der giver en ansat mulighed for at få tilkendt en godtgørelse, hvis den pågældende ud- sættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som konse- kvens af NPL-direktivet foreslås en indberetning om overtrædelser af regulering under tilsyn via Finanstilsynet. Det vil i medfør af lovforslaget ikke være muligt at fravige dette forbud eller ret til godtgørelse til ugunst for den ansatte. Lovforslaget medfører også, at kreditservicevirksomheder med færre end 50 ansatte omfattes af lov om beskyttelse af whistleblowere som følge af hen- visningen hertil i det foreslåede i lovforslagets § 123, stk. 1, at loven finder anvendelse på kreditservice- virksomheder og kreditkøbere. Ved kreditservicevirksomhed forstås en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forplig- telser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne Herved sikres samme høje beskyttelsesniveau af en kre- ditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås opkrævning eller inddrivelse af et- hvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettighe- der i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås videre genforhandling med lånta- geren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditafta- len, i overensstemmelse med de instrukserwhistleblowere, som kreditkøberen har givet. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås endelig behandling af eventuelle klager gælder i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredi- taftale eller til selve kreditaftalen og oplysning til låntageren om enhver æn- dring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredi- taftalen. Ved kreditkøber forstås enhver anden fysisk eller juridisk person end et kre- ditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed. Det bør sikres, at lovforslaget ikke fører til unødvendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger ved at visse virksomheder og enheder omfattes af anvendelsesområdet. Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, at servicering af misligholdte kredi- taftaler, som omfattes af indeværende lovforslag, ikke længere skal være omfattet af lov om inkassovirksomhed. Af samme årsag foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 3, at undtage en række virksomheder, som har tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet, bl.a. kreditinstitutter, forvaltere af alternative investeringsfonde, ejendomskredit- selskaber og forbrugslånsvirksomheder. Endelig undtages notarer, fogeder og advokater, der udfører kreditservice- ringsaktiviteter som led i deres i erhverv, fra lovens anvendelsesområde. Det skyldes, at notarer, fogeder og advokater efter den gældende lovgivning gennemfører håndhævelse af bindende foranstaltninger, hvorfor disse ikke bør omfattes af forslaget, når de servicerer kreditaftalerøvrige finansielle regulering.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med henblik på For at skabe en direktivnær implementering af NPL-direktivet foreslås det i lovforslagets § 1passende regulatorisk ramme for kreditservicevirksomheder med de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for låntager, stk. 1vurderes det, at loven finder anvendelse på kreditservice- virksomheder og kreditkøbere. Ved kreditservicevirksomhed forstås en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forplig- telser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne kreditservicevirksomheder bør underlægges tilsyn af en kre- ditkøber, og som udfører mindst én eller flere Finanstilsynet for så vidt angår udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås opkrævning eller inddrivelse af et- hvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettighe- der i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås videre genforhandling med lånta- geren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditafta- lenomfattet af dette lovforslag, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har givetdvs. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås endelig behandling inddrivelse af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredi- taftale eller til selve kreditaftalen og oplysning til låntageren om enhver æn- dring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredi- taftalen. Ved kreditkøber forstås enhver anden fysisk eller juridisk person end et kre- ditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed. Det bør sikres, at lovforslaget ikke fører til unødvendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger ved at visse virksomheder og enheder omfattes af anvendelsesområdetfordringer der hviler på kreditaftaler. Det foreslås derfor i lovforslagets § 224, at servicering af misligholdte kredi- taftalerFinanstilsynet påser overholdel- sen med loven. Hvis en kreditservicevirksomhed også udfører andre inddrivelsesaktiviteter, som omfattes ikke er omfattet af indeværende dette lovforslag, ikke længere skal vil de forsat være omfattet af underlagt reglerne i lov om inkassovirksomhed, herunder den gældende tilsynsmodel på dette område. Således skal kreditservicevirksomheder, der både udfører kredit- serviceaktiviteter omfattet af dette lovforslag og inddrivelse af fordringer, der ikke er omfattet af dette lovforslag, autoriseres til de respektive aktivi- teter af hhv. Finanstilsynet og politiet og vil være underlagt tilsyn af de respektive myndigheder afhængig af karakteren af deres aktiviteter. Finanstilsynets tilsyn i medfør af dette lovforslag skal tilrettelægges ud fra et væsentlighedshensyn, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne og lånta- gerne, hvor den tilsynsmæssige indsats skal stå i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. For at sikre et effektivt tilsyn med lovforslaget er det vigtigt, at Finanstilsy- net som tilsynsmyndighed får tillagt de nødvendige beføjelser til at påse overholdelsen af loven. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet får mulighed for at indhente oplysninger hos virksomhederne, som er omfattet af loven, men også hos virksomheder, der ikke er omfattet af loven, til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af reglerne i lovforslaget. Til brug for dette tilsyn foreslås det derfor, at kreditservicevirksomheder for- pligtes til at give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige for udø- velsen af tilsynet, og at Finanstilsynet om nødvendigt skal kunne få adgang til en virksomhed mod behørig legitimation og uden retskendelse med hen- blik på at indhente oplysninger. Finanstilsynet kan skaffe sig adgang til en virksomheds eller persons forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det foreslås i den forbindelse også, at Finanstilsynet skal være underlagt den særlige tavshedspligt, der følger af den finansielle lovgivning i øvrigt. Tavs- hedspligten skal ikke gælde for oplysninger i sager om god skik, svarende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgivning. Det er af hensyn til tilliden til den finansielle sektor vigtigt, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at afsætte en direktør i en kreditservicevirksom- hed, hvis denne ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed fastsat i loven, og dermed ikke længere kan varetage stillingen i virksomhe- den. Endvidere er det vigtigt, at Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelses- medlem at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. Det foreslås derfor, at Finanstilsy- net får disse beføjelser. Af samme årsag foreslås hensyn til tilliden til den finansielle sektor er det i lovforslagets § 1, stk. 3vigtigt, at undtage Finanstilsynet har adgang til at inddrage en virksomheds tilladelse i en række virksomhedertilfælde, som har tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynetog at der sker offentliggørelse heraf. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får beføjelse til at inddrage en kreditservicevirksomheds tilladelse, bl.a. kreditinstitutterhvis til- ladelsen er opnået på baggrund af urigtige oplysninger. I forlængelse heraf er det vigtigt, forvaltere af alternative investeringsfonde, ejendomskredit- selskaber at kreditservicevirksomheder og forbrugslånsvirksomheder. Endelig undtages notarer, fogeder og advokaterFinanstil- synet skal offentliggøre reaktioner, der udfører kreditservice- ringsaktiviteter er truffet af Finanstilsynets besty- relse, og som led i deres i erhverv, fra lovens anvendelsesområdederfor er blevet vurderet til at være af principiel karakter eller at have videregående betydelige følger. Finanstilsynet skal ligeledes have mulighed for at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politi- mæssig efterforskning. Det skyldesforeslås derfor med lovforslagets § 29, at notarer, fogeder og advokater efter den gældende lovgivning gennemfører håndhævelse af bindende foranstaltninger, hvorfor disse ikke bør omfattes af forslaget, når de servicerer kreditaftalerfast- sætter regler om offentliggørelse.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med henblik på en direktivnær implementering af NPL-direktivet foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 1, De manglende muligheder for at loven finder anvendelse på kreditservice- virksomheder og kreditkøbere. Ved kreditservicevirksomhed forstås en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forplig- telser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kre- ditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås opkrævning eller inddrivelse af et- hvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettighe- der i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås videre genforhandling med lånta- geren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditafta- len, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har givet. Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås endelig behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredi- taftale eller til selve kreditaftalen og oplysning til låntageren om enhver æn- dring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredi- taftalen. Ved kreditkøber forstås enhver anden fysisk eller juridisk person end et kre- ditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed. Det bør sikres, at lovforslaget ikke fører til unødvendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger ved at visse virksomheder og enheder omfattes af anvendelsesområdet. Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, at servicering af kreditkøbere kan købe misligholdte kredi- taftaler, uden samtidig selv at skulle indkræve dem, har medført en lav ef- terspørgsel, svag konkurrence og lave købspriser for porteføljer af kreditaf- taler på de sekundære markeder, hvilket er en hæmsko for kreditinstitutter, når det drejer sig om at sælge misligholdte kreditaftaler. En vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som omfattes kreditkøber er, at denne har mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger. Forslaget indeholder derfor specifikke regler om bl.a. afgivelse af indeværende lovforslag, ikke længere skal være omfattet informa- tion ved køb af lov om inkassovirksomhedkreditaftaler. Af samme årsag Det foreslås det i således med lovforslagets § 1, stk. 316, at undtage en række virksomhederet kreditinstitut, som har tilladelse eller sælger misligholdte kreditaftaler, skal give kreditkø- bere al nødvendig information forud for et salg, og Finanstilsynet skal in- formeres om salget. Denne oplysningspligt er registreret hos nødvendig og berettiget, for at potentielle kredit- købere kan træffe informerede valg, inden de indgår en transaktion. Kredit- køberen skal ligeledes informere Finanstilsynet, bl.asåfremt lånet videresælges til en anden kreditkøber. kreditinstitutterEftersom kreditkøbere ikke skaber ny kredit, forvaltere af alternative investeringsfondemen i stedet, ejendomskredit- selskaber i overensstem- melse med lovforslaget, udelukkende køber eksisterende misligholdte kre- ditaftaler for egen risiko, giver de ikke anledning til tilsynsmæssige betæn- keligheder, og forbrugslånsvirksomheder. Endelig undtages notarer, fogeder og advokater, der udfører kreditservice- ringsaktiviteter som led i deres i erhverv, fra lovens anvendelsesområdepotentielle bidrag til systemisk risiko er ubetydeligt. Det skyldeser derfor ikke berettiget at kræve, at notarerkreditkøbere skal ansøge om tilla- delse. Hvis en kreditkøber køber en misligholdt kreditaftale og søger at inddrive denne, fogeder vil kreditkøberen med nærværende lovforslag både være at betragte som kreditkøber og advokater efter den gældende lovgivning gennemfører håndhævelse af bindende foranstaltninger, hvorfor disse ikke bør omfattes af forslaget, når de servicerer kreditaftalersom kreditservicevirksomhed og vil derfor skulle an- søge om tilladelse som kreditservicevirksomhed.