Common use of Forebyggelse og forældreansvar Clause in Contracts

Forebyggelse og forældreansvar. Problemkompleks for indsatsområdet Baseret på opgørelser og udsagn fra fagfolk, er det de boligsociale medarbejders vurdering, at der fortsat er behov for de forebyggende indsatser i Værebro Park, med henblik på at styrke sårbare forældre, og klæde dem på, til bedre at kunne støtte og guide deres børn i at mestre eget liv. Herunder at indgå i sociale sammenhænge og være læringsparate og klar til at modtage undervisning i skolen. Af beboere med indvandrerbaggrund, har Værebro Park en forholdsvis stor gruppe førstegenerationsindvandrere, som har mindre børn, og kun har været i Danmark i få år. Det er både de boligsociale medarbejdere og daginstitutionernes vurdering, at flere af disse familier har en mangelfuld viden om danske samfundsforhold, herunder institutions- og skoleverden, opdragelsesmønstre og sociale omgangsformer, samt at flere har en mistro til kommunale instanser. Familierne i Værebro Park benytter ikke i samme grad dagtilbud til de helt små børn, som forældre i resten af Gladsaxe Kommune. Blandt de 1-årige er 46% ikke i dagtilbud i Værebro Park og til sammenligning er det 19% af de 1-årige i hele Gladsaxe Kommune, der ikke benytter dagtilbud. Når det gælder de 2-årige er andelen der ikke er i dagtilbud i Værebro Park 21% og Gladsaxe Kommune 7%. Der er altså generelt en mindre andel af de mindste børn i Værebro Park der benytter dagtilbud end i resten af kommunen.16 Både skole og daginstitutioner fortæller, at de er udfordret af en gruppe børn som har store sproglige vanskeligheder. Værebro er udtrukket som et af de områder, hvor der i 0. klasse indføres sprogtest og hvor den yderste konsekvens er, at 0. klasse elever må gå første skoleår om. Daginstitutioner og skole efterlyser et samarbejde med det boligsociale projekt omkring sprogstimulering fra en tidlig alder. Antallet af anbringelsessager ligger generelt lavt i Gladsaxe Kommune. I Værebro Park er andelen noget højere end i resten af kommunen, her er der 2,8% sammenlignet med Gladsaxe som helhed på 0,7%. Der er tale om lave tal, derfor kan udsvingene se voldsomme ud. Det er dog stadig en indikator, som peger på et højere niveau i Værebro Park end i det øvrige Gladsaxe. Gladsaxe Kommune registrer flere sociale sager blandt familierne i Værebro Park (19%) end gennemsnittet i hele kommunen (12%)17 Dette indikerer, at flere familier i Værebro Park har behov for støtte og en særlig indsats for at styrke forældre og den samlede familie. Den lokale skole oplever udfordringer omkring skolehjemsamarbejdet og påpeger, at de særligt har vanskeligt ved at nå gruppen af forældre med anden etniske baggrund. Der er aftalt et samarbejde mellem det boligsociale projekt og Skovbrynet Skole for fælles at imødekomme denne problematik. Fokus fra skolens side er, at man gerne ser forældrene tager aktivt del i ansvaret for deres børns læring. Daginstitutionerne peger ligeledes på, at der er en gruppe af forældre, som ikke deltager i forældremøder og forældrearrangementer. Skolen møder herudover forældre, der savner redskaber til at stimulere deres børn i forhold til læsning og læring generelt. Det er ikke familier, der har behov for forløb hos familieafdelingen, men familier hvor en indsats kan virke forebyggende. Daginstitutionerne og de boligsociale medarbejdere oplever, at der i Værebro Park findes grupperinger, hvor der er en høj grad af negativ social kontrol, som begrænser særlig piger og kvinders udfoldelsesmuligheder.

Forebyggelse og forældreansvar. Problemkompleks for indsatsområdet Baseret på opgørelser Sårbare og udsagn fra fagfolk, er det de boligsociale medarbejders vurdering, at der fortsat er behov for de forebyggende indsatser i Værebro Park, med henblik på at styrke sårbare forældre, og klæde dem på, udsatte børnefamilier a) Tilknytning til bedre at kunne støtte og guide deres børn i at mestre eget liv. Herunder at indgå i sociale sammenhænge og være læringsparate og klar til at modtage undervisning i skolen. Af beboere med indvandrerbaggrund, har Værebro Park en forholdsvis stor gruppe førstegenerationsindvandrere, som har mindre børn, og kun har været i Danmark i få år. Det er både de boligsociale medarbejdere og daginstitutionernes vurdering, at flere af disse familier har en mangelfuld viden om danske samfundsforhold, herunder institutions- og skoleverden, opdragelsesmønstre og sociale omgangsformer, samt at flere har en mistro til kommunale instanser. Familierne i Værebro Park benytter ikke i samme grad dagtilbud til de helt små børn, som forældre i resten af Gladsaxe Kommune. Blandt de 1-årige er 46% ikke i dagtilbud i Værebro Park og til sammenligning er det 19% af de 1-årige i hele Gladsaxe Kommune, der ikke benytter dagtilbud. Når det gælder de 2-årige er andelen der ikke er i dagtilbud i Værebro Park 21% og Gladsaxe Kommune 7%. Der er altså generelt en mindre andel af de mindste børn i Værebro Park der benytter dagtilbud end i resten af kommunen.16 Både skole og daginstitutioner fortæller, at de er udfordret af en gruppe børn som har store sproglige vanskeligheder. Værebro er udtrukket som et af de områder, hvor der i 0. klasse indføres sprogtest og hvor den yderste konsekvens er, at 0. klasse elever må gå første skoleår om. Daginstitutioner og skole efterlyser et samarbejde med det boligsociale projekt omkring sprogstimulering fra en tidlig alder. Antallet af anbringelsessager ligger generelt lavt i Gladsaxe Kommune. I Værebro Park er andelen noget højere end i resten af kommunen, her er der 2,8% sammenlignet med Gladsaxe som helhed på 0,7%. Der er tale om lave tal, derfor kan udsvingene se voldsomme ud. Det er dog stadig en indikator, som peger på et højere niveau i Værebro Park end i det øvrige Gladsaxe. Gladsaxe Kommune registrer flere sociale sager blandt familierne i Værebro Park (19%) end gennemsnittet i hele kommunen (12%)17 Dette indikerer, at flere familier i Værebro Park har behov for støtte og en særlig indsats for at styrke forældre og den samlede familie. Den lokale skole oplever udfordringer omkring skolehjemsamarbejdet og påpeger, at de særligt har vanskeligt ved at nå gruppen af forældre med anden etniske baggrund. Der er aftalt et samarbejde mellem det boligsociale projekt og Skovbrynet Skole for fælles at imødekomme denne problematik. Fokus fra skolens side er, at man gerne ser forældrene tager aktivt del i ansvaret for deres børns læring. Daginstitutionerne peger ligeledes påFor begge boligområder gælder, at der er relativ stor tilknytning til daginstitutionstilbuddene når man ser på de officielle tal: For de 1-2 årige var tallene 57,7% i Nøjsomhed og 66,7% i Vapnagaard i 2015 For de 3-5 årige var tallene 100% i Nøjsomhed og 92,4% i Vapnagaard i 2015 b) Sprogscreeninger Der udarbejdes en gruppe af forældre, som ikke deltager baseline for behovet for sprogstøtte i forældremøder de to boligområder i institutionerne Villa Kulla 1 og forældrearrangementer2 samt Troldehøj. Skolen møder herudover forældreSprogstøtten kan differentieres i nyankomne, der savner redskaber er berettiget til at stimulere deres børn i forhold til læsning basisdansk, suppleret danskstøtte og læring genereltsærlige tilbud. c) Uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning (Se evt. Det er ikke familier, der har behov også ’5.3 Uddannelse og beskæftigelse’ for forløb hos familieafdelingen, men familier hvor en indsats kan virke forebyggende. Daginstitutionerne tal omkring uddannelsesniveau og de boligsociale medarbejdere opleverarbejdsmarkedstilknytning) d) Børns sundhed og trivsel Sundhedsplejens målinger viser, at der er flere overvægtige børn i Værebro Park findes grupperingerboligområderne end blandt de øvrige elever på skolerne. Dette på trods af, hvor at der er en gennem mange år i både Nøjsomhed og Vapnagaard har været et tæt samarbejde med kommunens sundhedskonsulenter samt LOF om forskellige motionsforløb og temaaftener. Fælles for begge aktiviteter er, at de i høj grad efterspørges og er velbesøgte. Forældrene udtrykker samtidig et ønske om mere viden om sund kost for børn og resten af negativ social kontrolfamilien. Det indikerer, at der stadig er et behov for at sætte yderligere fokus på kost, motion og sund levevis for derigennem at forebygge livsstilsygdomme senere i livet, og dette vidner også om, at vi måske skal til at arbejde på en anden måde? e)Forældrenetværk Erfaringerne fra x.xx. ’Bydelsmødre’, ’Hverdagsrådgivningen’, ’Middag for kvinder’ og daginstitutionerne i boligområderne viser, at en række sårbare familier ofte bevæger sig i de samme begrænsede og snævre netværk, som begrænser særlig piger ofte lukker sig om sig selv. I forlængelse heraf er social kontrol også en udfordring i begge områder. Der er allerede etableret flere sociale netværk (både frivillige og kvinders udfoldelsesmulighederprofessionelle), men disse netværk skal i højere grad professionaliseres og målrettes i samarbejde med forældre, kommunale instanser og boligsociale medarbejdere, således at vi får arbejdet intensivt med de udsatte familier, som for alvor har brug for et kompetenceløft. Andel børn og enlige med børn Der er hhv. 24,3% og 23,6% børn og unge under 18 år i Nøjsomhed og på Vapnagaard imod 20,1% for Helsingør Kommune som helhed (2017). Der er samtidig hhv. 7,8% og 13,8% enlige med børn i Nøjsomhed og Vapnagaard imod 7,0% i hele Helsingør Kommune (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik).

Forebyggelse og forældreansvar. Problemkompleks Med aktiviteterne Familieliv på Indre Nørrebro, Bydelsmødre, Baba – fædre for forandring og Undervisning i dansk for forældre vil den boligsociale indsats skal bygge bro mellem beboere og kommunale indsatser i kvarteret, der kan bidrage til forebyggelse og forældreskab. Aktiviteterne under indsatsområdet Baseret skal indgå i samarbejdet om udviklingen af Det gode børne- og ungesamarbejde på opgørelser og udsagn fra fagfolkIndre Nørrebro i forhold til foræl- dre. Samspillet til kommunale tiltag i området er desuden: Sundhedsplejen (BUF) har et sundhedshus kaldet Nærheden i kvarteret, er det de boligsociale medarbejders vurdering, at hvorfor der fortsat ikke er behov for de forebyggende indsatser i Værebro Park, fremskudt sundhedspleje eller mødregrupper. Den boligsociale indsats vil dog samarbejde med henblik på at styrke sårbare Sundheds- plejen omkring lokale aktiviteter rettet mod forældre, der kan bygge bro til sundhedsplejens kernedrift og klæde dem påudvide forældres forudsætninger for at understøtte børns almene trivsel og positive udvikling. Den boligsociale indsats, vil inddrage Blågård Skole (distriktsskolen) og øvrige dagtilbud i aktiviteter og forløb og aktiviteter under indsatsområdet, således at institutioners/fagpersoners tilbud/viden om børn og unges almene trivsel og positive udvikling formidles til bedre at kunne støtte og guide deres børn i at mestre eget livindsatsområdets målgrupper. Herunder at indgå i sociale sammenhænge og være læringsparate og klar til at modtage undervisning i skolen. Af beboere I samarbejdet med indvandrerbaggrund, har Værebro Park en forholdsvis stor gruppe førstegenerationsindvandrere, som har mindre børn, og kun har været i Danmark i få år. Det Blågård Skole er både de boligsociale medarbejdere og daginstitutionernes vurderingdet dog formålet, at flere af disse familier har en mangelfuld viden fremme beboernes tilslutning til distriktsskolen, da tilslutningen som beskrevet i problemkomplekset er meget lav. Socialforvaltningen deltager med fremskudt Familierådgivning i den boligsociale indsats på Indre Nørrebro. Den fremskudte familierådgivning skal samarbejde lokalt med den boligsociale indsats om danske samfundsforhold, herunder institutions- brobygning til den ordinære drift i Familierådgivningen Nørrebro. Øvrige aktører fra henholdsvis Socialforvaltningen Bor- gercenter Voksne og skoleverden, opdragelsesmønstre Borgercenter Børn og sociale omgangsformer, samt at flere har en mistro til kommunale instanser. Familierne Unge deltager i Værebro Park benytter ikke i samme grad dagtilbud til de helt små børn, som forældre i resten af Gladsaxe Kommune. Blandt de 1-årige er 46% ikke i dagtilbud i Værebro Park og til sammenligning er det 19% af de 1-årige i hele Gladsaxe Kommuneforbindelse med øvrige aktiviteter, der ikke benytter dagtilbudskal udvide forældres rettigheder, muligheder og pligter. Når det gælder de 2-årige er andelen der ikke er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen inddrages i dagtilbud i Værebro Park 21% aktiviteter og Gladsaxe Kommune 7%dialog om, hvordan forældre kan understøt- te deres børns trivsel. Der er altså generelt en mindre andel af de mindste børn i Værebro Park der benytter dagtilbud end i resten af kommunen.16 Både skole og daginstitutioner fortæller, at de er udfordret af en gruppe børn som har store sproglige vanskeligheder. Værebro er udtrukket som et af de områder, hvor der i 0. klasse indføres sprogtest og hvor den yderste konsekvens er, at 0. klasse elever må gå første skoleår om. Daginstitutioner og skole efterlyser et samarbejde med det boligsociale projekt omkring sprogstimulering fra en tidlig alder. Antallet af anbringelsessager ligger generelt lavt i Gladsaxe Kommune. I Værebro Park er andelen noget højere end i resten af kommunen, her er der 2,8% sammenlignet med Gladsaxe som helhed på 0,7%. Der er tale om lave tal, derfor kan udsvingene se voldsomme ud. Det er dog stadig en indikator, som peger på et højere niveau i Værebro Park end i det øvrige Gladsaxe. Gladsaxe Kommune registrer flere sociale sager blandt familierne i Værebro Park (19%) end gennemsnittet i hele kommunen (12%)17 Dette indikerer, at flere familier i Værebro Park har behov for støtte og en særlig indsats for at styrke forældre og den samlede familie. Den lokale skole oplever udfordringer omkring skolehjemsamarbejdet og påpeger, at de særligt har vanskeligt ved at nå gruppen af forældre med anden etniske baggrund. Der er aftalt et samarbejde mellem det boligsociale projekt og Skovbrynet Skole for fælles at imødekomme denne problematik. Fokus fra skolens side er, at man gerne ser forældrene tager aktivt del i ansvaret for deres børns læring. Daginstitutionerne peger ligeledes vil være fokus på, at der er en gruppe af forældreproblemer med alkohol, som ikke deltager i forældremøder rygning og forældrearrangementer. Skolen møder herudover forældre, der savner redskaber stoffer hos unge også medvirker til at stimulere unge oplever nedsat trivsel, hvilket igen kan have en negativ indflydelse på deres børn ro- busthed og valg i forhold til læsning uddannelse og læring genereltfrafald på ungdomsuddannelser. Det er ikke familier, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatser til forebyggelse af radikalisering og social kontrol vil ligeledes blive inddraget i aktiviteter og forløb der har behov for forløb hos familieafdelingen, men familier hvor en indsats kan virke forebyggende. Daginstitutionerne udbrede viden om hvordan forældre kan fore- bygge radikalisering og de boligsociale medarbejdere oplever, at der i Værebro Park findes grupperinger, hvor der er en høj grad af negativ social kontrol, som begrænser særlig piger og kvinders udfoldelsesmuligheder.

Forebyggelse og forældreansvar. Problemkompleks for indsatsområdet Baseret på opgørelser En del af børnefamilierne i området har en lav grad af forældreevne og udsagn fra fagfolksamfundsmæssig formåen, er det de boligsociale medarbejders vurderinghvilket kan kædes sammen med deres socioøkonomiske forhold, at der fortsat er behov for de forebyggende indsatser herunder et lavt uddannelsesniveau, lav beskæftigelsesfrekvens med heraf følgende lavt indtægtsniveau (KÅS-tal 2015). Mange forældre har store udfordringer i Værebro Park, med henblik på at styrke sårbare forældre, og klæde dem på, forhold til bedre i tilstrækkelig grad at kunne støtte op om familiens børn og guide unge, og flere vokser op med manglende eller utydelige rammer for deres skolegang, fritid og engagement i samfundet. Børn i familier med anden etnisk baggrund end dansk oplever desuden at være udspændt mellem forskellige forventninger hjemmefra og skolens forventninger og krav. Ofte kender forældrene ikke det danske samfund indgående og ved ikke, hvad der forventes af dem og deres børn i forhold tilhold til børnenes skolegang. En anden problemstilling er, at mestre eget livudsatte familier ofte mangler netværk i lokalområdet, der kan støtte familien i hverdagen og understøtte forældrene i at magte forældrerollen og støtte op om deres børn. Herunder at indgå En støtte i sociale sammenhænge og være læringsparate og klar forhold til at modtage undervisning i skolenopnå viden og indgående kendskab til det danske samfund samt nye netværk sker ofte via tilknytningen til en daginstitution. Af beboere med indvandrerbaggrund, har Værebro Park en forholdsvis stor gruppe førstegenerationsindvandrere, som har mindre børn, og kun har været i Danmark i få år. Det er både de boligsociale medarbejdere og daginstitutionernes vurderingHer ses det dog, at flere i dele af disse familier har en mangelfuld viden om danske samfundsforholdboligområdet er der mange familier, herunder institutions- hvis børn ikke er indmeldt i kommunens institutioner, hvilket besværliggør integrationen, skaber manglende socialisering, ringere sprogstimulering og skoleverdeni det hele taget vanskeliggør klargøringen til grundskolen. Fx ses det, opdragelsesmønstre og sociale omgangsformer, samt at flere har en mistro til kommunale instanser. Familierne i Værebro Park benytter ikke i samme grad dagtilbud til de helt små børn, som forældre i resten nogle af Gladsaxe Kommune. Blandt de 1-årige er 46% ikke i dagtilbud i Værebro Park og til sammenligning boligområdets afdelinger er det 19kun 44 % af de 11 – 2årige, der gør brug af en institution. Til sammenligning benytter 80 % af borgerne i Brøndby Kommune kommunens vuggestuer eller dagplejere (KÅS-tal 2015). Den manglende tilknytning til dansksprogede institutioner giver også udslag i forhold til behovet for sprogstimulering. Fx er behovet for en særlig eller fokuseret indsats i forhold til sprogstimulering større i Brøndby Strand end både Brøndby Øster og Brøndby Vester. I Brøndby Strand skal næsten halvdelen af de 3-årige have en særlig eller en fokuseret indsats i hele Gladsaxe forhold til sprogstimulering, og når børnene når indskolingen (0. klasse) skal 34 % fortsat have en særlig eller fokuseret indsats (Sprogscreenings-oversigt fra Brøndby Kommune, der ikke benytter dagtilbud. Når det gælder de 2-årige er andelen der ikke er i dagtilbud i Værebro Park 21% og Gladsaxe Kommune 7%. Der er altså generelt en mindre andel af de mindste børn i Værebro Park der benytter dagtilbud end i resten af kommunen.16 Både skole og daginstitutioner fortæller, at de er udfordret af en gruppe børn som har store sproglige vanskeligheder. Værebro er udtrukket som et af de områder, hvor der i 0. klasse indføres sprogtest og hvor den yderste konsekvens er, at 0. klasse elever må gå første skoleår om. Daginstitutioner og skole efterlyser et samarbejde med det boligsociale projekt omkring sprogstimulering fra en tidlig alder. Antallet af anbringelsessager ligger generelt lavt i Gladsaxe Kommune. I Værebro Park er andelen noget højere end i resten af kommunen, her er der 2,8% sammenlignet med Gladsaxe som helhed på 0,7%. Der er tale om lave tal, derfor kan udsvingene se voldsomme ud. Det er dog stadig en indikator, som peger på et højere niveau i Værebro Park end i det øvrige Gladsaxe. Gladsaxe Kommune registrer flere sociale sager blandt familierne i Værebro Park (19%) end gennemsnittet i hele kommunen (12%)17 Dette indikerer, at flere familier i Værebro Park har behov for støtte og en særlig indsats for at styrke forældre og den samlede familie2015). Den lokale skole oplever udfordringer omkring skolehjemsamarbejdet og påpeger, at de særligt har vanskeligt ved at nå gruppen af forældre med anden etniske baggrund. Der er aftalt et samarbejde mellem det boligsociale projekt og Skovbrynet Skole for fælles at imødekomme denne problematik. Fokus fra skolens side er, at man gerne ser forældrene tager aktivt del i ansvaret for deres børns læring. Daginstitutionerne peger ligeledes påproblematik skærpes af, at der er en forholdsvis stor gruppe af forældre, som ikke deltager i forældremøder og forældrearrangementer. Skolen møder herudover forældreunge fra skoledistriktet, der savner redskaber til ikke er brugere af den lokale folkeskole, hvilket betyder at stimulere de ikke får et netværk gennem deres børn i forhold til læsning og læring generelt. Det er ikke familier, der har behov for forløb hos familieafdelingen, men familier hvor en indsats kan virke forebyggende. Daginstitutionerne og de boligsociale medarbejdere oplever, at der i Værebro Park findes grupperinger, hvor der er en høj grad af negativ social kontrol, som begrænser særlig piger og kvinders udfoldelsesmulighederbørns skolegang.