Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Aftalens parter:
fsb og Københavns Kommune
Samarbejdsaftalen gælder fra:1. jan 2017 – 31. dec. 2020
Underskrifter:
fsb
Dato Navn
Københavns Kommune
Dato Navn
Den strategiske aftale Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaf- taler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kun- ne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) |
- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets § 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt |
Den boligsociale indsats i København Den boligsociale helhedsplan skal arbejde inden for rammerne af Kommuneplanen 2015 og Politik for Ud- satte Byområder. Indsatsen skal således bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv. Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje. Den boligsociale helhedsplan skal i tæt samspil med øvrige aktører, bidrage til øget tryghed og forebyggel- se af negativ social arv igennem aktiviteter der fremmer tryghed, trivsel, forebyggelse af kriminalitet, ud- dannelse og beskæftigelse samt forældreansvar. |
Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelin- ger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styre- gruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. |
Den boligsociale helhedsplan for Indre Nørrebro indgår i den styringsstruktur som er aftalt mellem boligor- ganisationerne og Københavns Kommune for de boligsociale helhedsplaner (Organisationsdiagram i Bilag). Der etableres en fælles Boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske prioritering på tværs af de |
boligsociale helhedsplaner i København og sikrer det fornødne samspil med de kommunale indsatser på området. Deltagere er alle boligorganisationer i København (involveret i en boligsocial helhedsplan) samt alle kommunale forvaltninger. Alle deltagere er på direktørniveau. Der etableres ydermere 5 decentrale Bydelsbestyrelser (heraf en for Nørrebro), der har fokus på udvikling, fremdrift og lokal koordinering af det boligsociale område på byområdeniveau, herunder ansvar for frem- driften af de strategiske aftaler og delaftaler. Deltagere er på Nørrebro repræsentanter fra fsb, AKB, HAB II, VIBO, Lejerbo, AAB og relevante kommunale, decentrale chefer fra BIF, BUF, KFF og SOF samt central chef for TMF. Mødefrekvens er min. to gange årligt. Endelig etableres et tværgående boligsocialt sekretariat, der betjener både den boligsociale bestyrelse og de fem bydelsbestyrelser. Der etableres en aktivitetsnær lokal følgegruppe, der skal kvalificere indsatserne og fremme lokal koordi- nering, lokal opbakning og vidensdeling mellem den boligsociale indsats og de lokale boligafdelinger. Del- tagerne i følgegruppen er repræsentanter for boligafdelingerne, der kan være medlemmer af afdelingsbe- styrelserne, men deltagere i den lokale følgegruppe er ikke nødvendigvis valgt. Følgegruppen er åbne og baserede på interesse. Alle beboere kan i princippet være med. Følgegruppen faciliteres af projektleder af den boligsociale indsats. Der kan desuden nedsættes underfølgegrupper i forhold til specifikke aktiviteter eller rettet mod specifikke udfordringer. Yderligere vil den boligsociale helhedsplan forsøgsvis arrangere en årlig workshop med deltagelse af beboere, ejendomsdriften, lokale kommunale samarbejdspartnere m.fl. og her sætte fokus på fremdriften i helhedsplansarbejdet samt drøfte lokale udfordringer og ressourcer. | |||||
3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryg- hedssituation | |||||
Modsat de fleste andre udsatte boligområder ligger Blågården, Ågården og Prater i et kvarter med et stort udbud af bymæssige kvaliteter som fx gode transportmuligheder, storbystemning, caféer, butikker, spise- steder, kulturelle tilbud og blandede ejerformer. Her bor og færdes mange forskellige københavnere og besøgende hver dag, og der er liv døgnet rundt. Kvarterets mangfoldighed betyder bl.a., at de sociale ud- fordringer, der for en stor del er koncentreret i de almene boligafdelinger, er knap så iøjnefaldende som i andre mere homogene og monofunktionelle udsatte byområder. For Indre Nørrebros vedkommende, kan man i princippet tale om, at der er øer af særligt udsatte boligafdelinger i et ellers attraktivt byområde. Beboersammensætningen i fsbs afdelinger på Indre Nørrebro adskiller sig på flere måder markant fra re- sten af København bl.a. ift. alderssammensætning, etnicitet, uddannelsesniveau, indkomst og kriminalitet. Overordnet betragtet, er der dog gennem de senere år sket en positiv socioøkonomisk udvikling, der bety- der, at fsbafdelingerne på flere områder ganske langsomt nærmer sig gennemsnittet for Københavns Kommune. At Indre Nørrebro stadig adskiller sig negativt fra resten af byen ses i tabel 1, hvor relevante data om den sociodemografiske sammensætning i kvarteret fremgår. Tabel 1 Blågården/Prater og Ågården - udvalgte sociodemografiske parametre1 | |||||
Blågården/Prater | Ågården | København | |||
Andel børn og unge | 34% | 26% | 18% | ||
Andel af 1-2 årige i dagtilbud | 61% | 88% | 83% | ||
Andel af 3-5 årige i dagtilbud | 89% | 79% | 91% | ||
Andel af 6-9-årige i dagtilbud | 48% | 67 | 73% | ||
Andel af 10-14-årige i dagtilbud | 37% | 40 | 50% | ||
Andel indvandrere og efterkom- mer | 65% | 46% | 23% |
1 Data stammer fra boligsociale nøgletal for 2015 hentet fra Danmarks Statistik, DS-kode 0271 for Ågården og DS-kode 0272 for Blågården og Prater.
Andel med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og som ikke er i gang med en udd. eller igangværende uddannelse (18-29 år) | 25% | 11% | 10% | ||
Andel udenfor 18-29 årige offent- ligt forsørgede | 17% | 10% | 8% | ||
Husstandsindkomst pr. person | 141 t. kr. | 160 t. kr. | 237 t. kr. | ||
Sigtede2 pr. 1000 personer | 26 | 26 | 16 | ||
Sigtelser pr. 1000 personer | 70 | 83 | 38 | ||
Som det fremgår af data i tabel 1 afviger boligafdelingerne negativt fra Københavns Kommune på en række parametre. Der er høje andele af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet, har lavt uddannelsesniveau og der er en lav gennemsnitsindkomst. I hverdagen kommer det i boligområdet til udtryk ved, at der er en del beboere, der har dårlig tilknytning og erfaring med arbejdsmarkedet og på grund af et lavt uddannel- sesniveau også har mindre gode forudsætninger for at komme ind på arbejdsmarkedet. For mange spiller det også ind, at de er indvandrere eller er efterkommere af indvandrere med ikkevestlig baggrund og der- for har dårlige generelle og sproglige forudsætninger for uddannelse og muligheder for at få job og i det hele taget at forstå og gøre brug af alle de muligheder der findes i samfundet – også som forældre. Således er mange beboere ramt af et samspil af manglende uddannelse, beskæftigelse og kendskab til samfundsmæssige muligheder, der kan fremme deres egen og familiens trivsel og positive udvikling. Man- ge børn og unge vokser op i familier, hvor børn og unge på en eller flere måder ikke står på samme plat- form for trivsel og positiv udvikling i forhold til gennemsnittet af børn og unge i Københavns Kommune. Generelt er der anvendelsen af dagtilbud til børn lav i boligafdelingerne. Som det fremgår af tabellen er der særligt i Blågården en markant høj andel af 1-2 årige, der ikke er i pasningstilbud. Andelen af 3-5 årige i dagtilbud er også mindre end i kommunen som helhed. I Ågården er det 12%-point færre børn i alders- gruppen, der går i dagtilbud, hvor andelen i Blågården og Prater blot er 2%-point lavere end den gennem- snitlige anvendelse af dagtilbud for 3-5 årige i kommunen. Endvidere er der også en stor andel af børn og unge, der ikke går på fritidshjem (67% i Ågården og 48% i Blågården/Prater imod 73% i Københavns Kom- mune3) eller fritidsklub (40% i Ågården og 37% i Blågården/Prater imod 50% i Københavns Kommune som helhed4). Den lave anvendelse af dagtilbud kan betyde, at mange børn fra udsatte familier ikke har gavn af kommu- nale dagtilbuds positive indvirkning på børns almene trivsel og positive udvikling. Dette samspil forstærkes yderligere af, at der i boligområdet er mange børn og unge i forhold til gennemsnittet for Københavns Kommune. Den manglende anvendelse af kommunale dagtilbud for 6-14 årige og den store andel af børn og unge medvirker, at der er mange børn og uge på gaden, der i perioder har en vild og udadreagerende adfærd, der til tider bidrager til en manglende tryghed blandt beboerne. Den lokale infrastruktur og byrummet er meget komplekst og børn og unge bevæger sig rundt i bydelen. Desværre er der som det fremgår af tabel 1 markant flere sigtelser og sigtede pr. 1000 beboere, end man ser i Københavns Kommune som helhed. Dette gør sig også gældende i forhold til børn og unge, idet der i 2015 var 3,8 % af de 10-17 årige der var |
2 Xxxxx sigtede for specifikke forbrydelser relateret til våben, narko og vold
3 Boligsociale nøgletal 2015
4 Boligsociale nøgletal 2015
sigtet mindst én gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. I hele Københavns kommune var andelen til sammenligning 1,6 %5. Den kommende boligsociale indsats på Indre Nørrebro vil arbejde med det overordnede problemkompleks med indsatsområderne: • Tryghed og trivsel • Uddannelse og beskæftigelse • Forebyggelse og forældreansvar • Kriminalpræventive indsatser Tryghed og trivsel Indre Nørrebro er generelt inde i en positiv sociodemografisk udvikling, og den oplevede utryghed i kvarte- ret er faldet betydeligt de senere år. Den positive udvikling ses også i fsbs afdelinger, hvor husstandsind- komsten og uddannelsesniveauet er stabilt stigende og beboersammensætningen mere differentieret end tidligere. Men afdelingerne rummer stadig en del beboere, som er mere eller mindre permanent parkeret uden for arbejdsmarkedet, og hvor mangelfuld integration, social udsathed og manglende involvering i samfundslivet generelt præger hverdagen. Denne manglende inklusion kommer også til udtryk mere lokalt, hvor afdelingsbestyrelserne i boligafdelingerne oplever begrænset engagement og involvering fra mange beboere. Fra Socialforvaltningens voksenenhed forlyder det, at der i området er mange familier med dårlig økonomi og dårlige mestringsevner ift. eget liv. I nøgletallene fremgår disse udfordringer ved den relativt lave grad af arbejdsmarkedstilknytning og indkomst. Mange af de udsatte beboere mangler forudsætninger for at gøre brug af myndigheder og andre aktørers tilbud, hvilket i de boligsociale nøgletal fremgår af det ringe uddannelsesniveau og den lave anvendelse af dagtilbud. Nogle beboere har eksempelvis dårlige sproglige forudsætninger, imens andre har ringe kendskab og tillid til samfund og myndigheder. Fraflytningsprocenten i afdelingerne er lav, og ligger i alle tre afdelinger under fsbs gennemsnit på 8% årligt og kun 6% af beboerne er kommunalt anvist. Antallet af udsættelser er faldet siden 2012, hvor 7 husstande blev sat ud, til 2 i 2015. Nedbringelsen i antallet af udsættelser er bl.a. en konsekvens af, at fsb gennem de senere år har sat fokus på at nedbringe antallet af restanceudsættelser bl.a. gennem et styrket samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan og restanceservice i fsb. Socialforvaltningens voksenenhed vurderer, at hovedparten af fogedsagerne berører borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Yderligere peger forvaltningen også på, at der er en særlig udfordring omkring ”svage” unge mellem 18 og 25, der flytter i egen bolig første gang. I relation til tryghed er Indre Nørrebro, og især kvarteret omkring Blågårdsplads, Blågårdsgade og Folkets Park er i perioder præget af utryghed forårsaget af synlig bandeaktivitet, mange udenlandske hjemløse og vild og grænseoverskridende adfærd blandt en gruppe børn og unge. Dertil kommer at pushere og socialt udsatte voksne fx misbrugere og psykisk syge også er en kilde til andres oplevelse af utryghed. Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse6 viser, at den generelle tryghed på Indre Nørrebro over de seneste år er kommet på niveau med trygheden i resten af kommunen, hvor 6% mangler en oplevelse af tryghed. 16% føler sig utrygge i aften og nattetimerne på Indre Nørrebro, hvilket svarer til den generelle oplevelse af tryghed i Københavns Kommune. Kun den oplevede tryghed på pladser og torve adskiller sig |
5 Landsbyggefondens Portal
6 Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse 2016, der dog dækker et det samlede byområde som boligafdelinger- ne indgår i. xxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxx-x%X0%X0xxxxxx-0
markant i en negativ retning, hvor 14% føler sig utrygge på Indre Nørrebro til sammenligning med 5% i Kommunen som helhed. Den manglende tryghed på pladser og torve kan rimeligvis forbindes til de udfor- dringer, der er med forskellige grupperinger omkring Blågårds Plads, Blågårdsgade og Folkets Park. For at imødegå nogle af de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsom- rådet tryghed og trivsel fokus på aktiviteter der: • Styrker trygheden via nabofællesskaber, sammenhængskraft og lokalt engagement • Understøtter udsatte beboeres almene trivsel igennem brobygning til den kommunale kernedrift og øvrige aktører • Øger beboernes kendskab til samfundets muligheder, normer og værdier Kriminalpræventive indsatser I boligafdelingerne er der som det fremgår af tabel 1 ca. dobbelt så mange sigtelser som gennemsnittet for Københavns Kommune. Af SSP-årsplanen for 2016-17 fremgår det dog, at kriminaliteten i kvarteret som hele falder, og at det er få meget belastede, der begår alvorlig og gentagen kriminalitet. Billedet i boligaf- delingerne ser dog mere negativt ud, hvor andelen af 10-17 årige der har været sigtet mindst én gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer godt nok svinger en del fra år til år, men ikke kan siges at være faldende. I 2015 blev 3,8% (23 børn og unge i absolutte tal) af de 10-17 årige i boligafdelingerne sigtede i modsætning til 1,6% i kommunen som helhed. Således afviger boligom- rådet negativt i forhold til kriminalitet på tværs af generationer, hvilket indikerer at børn og unge indgår i en hverdag, der i nogle tilfælde kan rette dem mod en kriminel løbebane. Som i mange andre udsatte byområder er der også på Indre Nørrebro udfordringer med børn, unge og især unge voksne mænd, der igennem deres brug af byrummet, gårde, opgange og kældre er en kilde til andre beboeres oplevelse af utryghed. Samtidig er der risiko for at sårbare unge, som er overladt til sig selv og en gadeorienteret fritid, tiltrækkes til de kendte kriminelle grupperinger og deres banderelaterede aktiviteter i kvarteret. Som beskrevet i indledningen til problemkomplekset er anvendelse af dagtilbud for 10-14 år lav, hvilket underbygger at der er en gruppe af børn og unge, der kan have en meget gadeorienteret hver- dag og livsstil. Fra SSP forlyder det, at der er udfordringer omkring en gruppe på 30-40 drenge i alderen 7-13 år, som uden for institutioners og skolers åbningstid, driver rundt i kvarteret, og tager opholde i gårde og kælder- lokaler. Yderligere er der særlige udfordringer omkring en mindre gruppe 11-13 årige drenge, som giver anledning til en del uro i kvarteret med bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd. Det vurderes at flere af disse kommer fra meget udsatte familier, hvor forældrene ikke har føling med deres børns gøren og laden. Børn og unge, der er overladt til sig selv i en gadeorienteret kontekst, hvor de laver drengestreger, har en vild adfærd og risikerer at blive involveret i kriminalitet. Yderligere er skolefraværet i kvarteret højt nemlig 8,8% mod 6,6% i resten af byen. Særligt i vinterhalvåret er der udfordringer med hærværk mod områdets institutioner og aktører, ligesom der også er meget hærværk mod opgangsdøre, porte mm. hvilket yderligere bidrager til oplevelsen af utryghed. Blandt aktørerne på Indre Nørrebro er der også en erkendelse af, at der særligt i weekender, ferier og ydretimer i hverdagen, hvor mange af kvarterets institutioner har lukket, er udfordringer med børn og unge. Dette forbindes ofte med udsatte unge over 14 år, der er marginaliseret på grund af samspil mellem dårlige forudsætninger i forhold til uddannelse, beskæftigelse og generel deltagelse i forpligtende fællesskaber. For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet |
kriminalpræventive indsatser fokus på aktiviteter der: • Understøtter børn og unges positive livsbaner igennem et aktivt og lærerigt fritidsliv • Mindsker skolefraværet • Brobygger til den kommunale kernedrift (dag- og klubtilbud og Socialforvaltningen) • Understøtter det lokale samarbejde om kriminalitetstruede børn, unge og deres familier • Forebygger en gadeorienteret livsstil Uddannelse og beskæftigelse Både uddannelses- og indkomstniveauet er betydeligt lavere i Blågården og Prater sammenlignet med re- sten af byen. Samtidig har mange voksne/forældre kun sporadisk eller slet ingen tilknytning til arbejdsmar- kedet. Mange børn og unge vokser derfor op i uddannelses- og beskæftigelsesfremmede hjem og mangler netværk og rollemodeller ift. uddannelsesvalg og arbejdsliv. Ifølge data fra Københavns Kommune anven- der kun lidt over en fjerdedel af børnene i boligafdelingerne den lokale folkeskole og andelen, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse er betydeligt højere end i resten af byen. Endelig er der en betydeligt lavere andel af unge uden tilknytning til en ungdomsuddannelse efter de har afsluttet folkesko- len. Andelen af 8. klasses elever på Blågård Skole, der blev vurderet ikke-uddannelsesparate lå i 2014 på 68%, det tilsvarende tal for resten af byen var 38%. Endelig viser data også, at 15 måneder efter endt 9. klasse, var 84% af de unge københavnere, der forlod folkeskolen i gang med en ungdomsuddannelse, mens det samme kun var tilfældet for 63% af afgangseleverne fra Blågård Skole. Ift. karaktergennemsnittet for dansk og matematik ved 9. klasses afgangseksamen ligger på 5,7 og er dermed lavere end i kommunen som hel- hed, hvor gennemsnittet er 6,2 (2015 tal). 25% af de 18-29 årige i Blågården/Prater har ingen anden uddannelse end grundskolen og de er heller ikke i gang med at uddanne sig. Det tilsvarende tal for hele byen er under det halve nemlig 10%. I Ågården afviger andelen af uuddannede unge ikke negativt fra det kommunale gennemsnit7. Samtidig er andelen af unge på offentlig forsørgelse også mere end dobbelt så høj i Blågården som i resten af byen (17% mod 8% i København). I Ågården er andelen 10% og dermed en smule over det københavnske gennemsnit Data fra kommunens Ungdoms- og uddannelsesvejledning viser, at der i Blågården er 478 unge i alderen 15-24 år. Af disse har 31% allerede gennemført en ungdomsuddannelse. I Københavns Kommune som hel- hed har 57% af de 15-24-årige gennemført en uddannelse. I boligafdelingerne på Indre Nørrebro er 61% i gang med en uddannelse, hvilket er tæt på dobbelt så mange som i kommunen, hvor gennemsnittet er 31%. 8% er hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. I Københavns Kommune er det tilsvarende tal 11%8. Meget tyder således på at der er mange unge der ikke fuldfører uddannelser og har behov for støtte til rette uddannelsesvalg og fastholdelse i valgte uddannelser. Dette behov bliver endnu mere presserende eftersom unge nu kun kan få SU til 3 ungdomsuddannelser. Samlet betragtet ses et tydeligt uddannelsesmæssigt efterslæb især i gruppen af 18-29 årige. Gruppen må antages at ernære sig ved ufaglært arbejde eller offentlig forsørgelse og er sårbare på arbejdsmarkedet på grund af deres lave uddannelsesniveau. For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet uddannelse og beskæftigelse fokus på aktiviteter der: |
7 BL tabeller 2015
8 KK data til de boligsociale helhedsplaner
• Styrker uddannelsesniveauet blandt kvarterets unge • Støtter de unge i valg af ungdomsuddannelse • Støtter de unge i at gennemføre deres uddannelse • Brobygger til arbejdsmarkedet gennem lommepenge- og fritidsjobs • Understøtter forældres muligheder for at bakke op om skolegang og uddannelse Forebyggelse og forældreansvar En stor del af børnene på Indre Nørrebro vokser op i familier, hvor mor og far ingen tilknytning har til ar- bejdsmarkedet, uddannelsesniveauet er begrænset, og det samme gælder husstandsindkomsten. Samtidig er andelen af enlige forsørgere højere end i resten af byen. Endelig er søgningen til daginstitutioner på Indre Nørrebro også lav sammenlignet med resten af byen. Da andelen med ikke-vestlig baggrund tillige er høj, vokser mange børn op i familier, hvor forældrenes danskkundskaber er ringe, og hvor forældrene ofte mangler kendskab til og forståelse for det danske samfund. Endelig er der som beskrevet tidligere også udfordringer med forældreansvaret, idet mange børn og unge driver rundt uden voksenkontakt i eftermid- dags- og aftentimerne. Andelen af børn og unge er desuden højere end i resten af København. 34 % af beboerne i Blågården /Prater og 26% af beboerne i Ågården er under 18 år. I resten af København udgør børn og unge 18%. Det er særligt i gruppen af 7-17 årige, at forskellen er iøjnefaldende idet hhv. 21 % af beboerne i Blågår- den/Prater og 16% af beboerne i Ågården tilhører denne aldersgruppe mod 9 % i resten af byen. Dog er andelen af børn og unge faldet med 5 procentpoint fra 2011-2015, mens andelen af børn og unge i Køben- havn er uforandret over perioden. Søgningen til de lokale daginstitutioner er som tidligere nævnt lav sammenlignet med København som helhed. Særlig for gruppen af 1-2 årige, hvor kun 61% i Blågården/Prater går i vuggestue (83% i Kbh.), og for børn mellem 6 og 9 år, hvor kun 48% I Bågården/Prater går på fritidshjem (73% i Kbh.). Samtidig benyt- ter kun 28% af børnene i Blågården, Ågården og Prater den lokale grunddistriktsskole (Blågård Skole). Til sammenligning er det er i hele grundskoledistriktet 44 % af skolesøgende børn, der er tilknyttet grunddi- striktsskolen og i kommunen er tilslutningen til grunddistriktsskoler 60%9. Det betyder, at hovedparten af skolebørnene i afdelingerne enten går på private skoler, specialskoler eller andre ikke nærmere bestemte folkeskoler. I boligafdelingerne på Indre Nørrebro er der desuden det højeste skolefravær på 9,32% i de udsatte byområder (8,29%) i Københavns Kommune, hvor det gennemsnitlige skolefravær er på 7%. I 2015 var der 104 SSP enkeltsager på Indre Nørrebro (bydelsdata). Hvorvidt disse tal er høje, og hvor man- ge af disse sager, der vedrører beboere i de tre afdelinger er ikke klarlagt. I 2015 var der 25 undersøgelser i Socialforvaltningens Borgercenter Børn- og Unge i de tre afdelinger (§50-51), hvilket svarer til 2,11 procent af de 0-17 årige i de tre boligafdelinger. Hvorvidt dette antallet afviger fra det Københavnske gennemsnit af sager pr. antal beboere er uvist. Dog er andelen (2,11%) med børnefaglige undersøgelser, som det frem- går af tabellen nedenfor faldende og lavere end andre udsatte boligområder i Københavns Kommune, hvor det gennemsnitligt er 3,49% af de 0-17 årige, der er børnefaglige undersøgelser på. |
9 Blågård Skole kvalitetsrapport 2015
Den høje andel beboere, ikke mindst forældre, med ikke-vestlig baggrund er en udfordring fordi, gruppen er tydeligt overrepræsenteret ift. ledighed, lavt uddannelses- og indkomstniveau, sproglige barrierer og mangelfuld integration. Afdelingerne adskiller sig fra det københavnske gennemsnit ved at have en betyde- lig højere, men faldende, andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 60% af beboerne i Blågåden/Prater stammer fra ikke-vestlige lande, hvilket er et fald på 5 procentpoint ift. 2011. I Ågården er det tilsvarende tal 41%, hvilket er et fald på 8 procentpoint siden 2011. I Københavns Kommune er 15 % af beboerne fra ikke-vestlige lande og dette tal har været uforandret de sidste 4 år. For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet forebyggelse og forældreansvar fokus på aktiviteter der: • Engagerer, involverer og udvikler forældrene ift. forældrerollen • Sætter vigtigheden af børn og unges skolegang og uddannelse på dagsordenen • Xxxxxxx forældres forudsætninger for at understøtte børn og unges almene trivsel og positive ud- vikling • Xxxxxxxxx til den kommunale kernedrift således at anvendelsen af daginstitutioner og folkeskolen stiger • Forebygger en gadeorienteret livsstil |
4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats på … (her indsættes link til portalen). Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale ind- satser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de mål- grupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området. |
Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlæg- ges nærværende aftale. |
5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsafta- le samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er in- volveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) par- terne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Måle- ne skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisio- nen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). |
5.1 Tryghed og trivsel |
At styrke trygheden via nabofællesskaber, sammenhængskraft og lokalt engagement og understøtte udsat- te beboernes almene trivsel igennem brobyggende aktiviteter og vejledning. Der skal arbejdes med aktivi- teter der har fokus på: • Fastholdelse af det lave niveau af udsættelser • Udsatte beboeres trivsel • Fastholde den positive udvikling i trygheden i og omkring boligområdet • Styrket naboskab og sammenhængskraft • Tryghed og frivilligt engagement blandt beboerne Målgruppe: Alle beboere i de tre afdelinger samt udsatte familier |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Fastholde det lave niveau af udsættelsessager på baggrund af huslejerestancer på gns. 2 årligt (2015 niveau) frem til 2020 | Data fra fsb |
Andelen af utrygge beboere er fortsat på niveau med gen- nemsnittet for Københavns Kommune (6% i 2016) i 2020 | Københavns Kommunes Tryghedsundersø- gelse |
Utrygheden i aften- og nattetimerne fastholdes under gen- nemsnittet for Københavns Kommune (Indre Nørrebro 16% i 2016 KK 19%) i 2020 | Københavns Kommunes Tryghedsundersø- gelse |
Der er 10% flere frivillige beboere pr. år i lokale aktiviteter end i 2015 (62)10 | Den boligsociale indsats registrerer dette |
5.2 Kriminalpræventiv indsats | |
At forebygge, at gruppen af udsatte børn og unge involveres i kriminelle aktiviteter samt mindske udfor- dringerne med uroskabende børn og unge i kvarteret. Forebyggelsen skal ske gennem aktiviteter, der bro- bygger til foreningslivet, den kommunale kernedrift og udvikler det lokale samarbejde om målgruppen, således at børn og unge i mindre grad er overladt til sig selv og hinanden i en gadeorienteret fritid. Samtidig skal den boligsociale indsats bidrage til, at kriminalitetstruede børn og unge identificeres med henblik på et samarbejde med forældre. Aktiviteterne skal bidrage til at: • Færre børn og unge på gaden på skæve tidspunkter • Flere udsatte børn og unge indgår i positiv udvikling ift. skole- og fritidsliv • Flere børn går i SFO, klub og har en aktiv fritid • Færre børn og unge sigtes jf. straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer • Forebygge en gadeorienteret livsstil blandt børn og unge • Udvikle det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro blandt de professionelle parter og civilsamfundsaktører Målgruppe: Udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i alderen 7-17 år og deres familier | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af 6-14 årige, der går i daginstitution nærmer sig gennemsnittet for Københavns Kommune i 2020 • 6-9 årige 48% (Blågården/Prater) i 2015 (KK 73% i 2015) • 10-14 årige 37% i 2015 (Blågården/Prater) & 40% i Ågården (KK 50% i 2015) | BL Tabeller |
10 Frivillige er beboere, der deltager i afvikling og planlægning af aktiviteter i boligområdet. Både i regi af den boligso- ciale indsats og i samarbejdet mellem den boligsociale indsats og øvrige aktører.
Andelen af de 10-17 årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer (3,8% på Indre Nørrebro mod 1,6% i KBH i 2015) falder til niveauet for København | LBF Portalen |
Den Boligsociale indsats bliver en mere integreret del af det lokale samarbejde om kriminalitetstruede unge bl.a. SSP og kommunale gadeplansindsatser mm. | Den boligsociale indsats registrerer + spørge- skemaevaluering blandt centrale aktører midtvejs & i slutningen |
5.3 Uddannelse og beskæftigelse | |
At styrke uddannelsesniveauet blandt kvarterets unge, så flere får en relevant ungdomsuddannelse og byg- ge bro til arbejdsmarkedet gennem aktiviteter, der styrker unges forudsætninger for uddannelse og be- skæftigelse. Den boligsociale indsats skal også være med til at understøtte forældres muligheder for at bak- ke op om deres børns skolegang og uddannelse. Der skal arbejdes med aktiviteter der bidrager til at: • Flere unge matches med en uddannelse som passer til deres evner og forudsætninger • Flere unge gennemfører en uddannelse • Flere unge har forudsætninger til at begå sig på arbejdsmarkedet, så ungeledigheden falder • Understøtte forældres muligheder for at bakke op om skolegang og uddannelse Målgruppe: Primært unge i alderen 13-29 år, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse eller kommer fra familier med manglende kendskab og tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Sekundært for- ældre med manglende kendskab og tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af 15-24-årige i boligområdet der har færdiggjort en uddannelse (31 % i 2016) overstiger andelen der er i gang (61 % i 2016) således at fordelingen ligner gennemsnittet i Køben- havn i 2020. (København: 57 % færdige og 31 % i gang i 2016) | Halvårlig BUF statusopgørelse |
Ungeledigheden blandt 18-29-årige i boligområdet er reduce- ret fra 15 % (ca. 134 unge) i 2016, så den nærmer sig gennem- snittet i København i 2020. (København: Ungeledigheden blandt 18-29-årige var 9,4 % i 2016) | Halvårlig BIF statusopgørelse |
Andelen af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 27,3 % i 2015 (ca. 66 un- ge) til gennemsnittet i København i 2020. | Landsbyggefondens indikatordatabase |
(København: Andelen af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 9,8 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at redu- cere antallet fra ca. 66 unge i 2015 til ca. 24 unge (i 2015-tal)). | |
Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 17,8 % i 2015 (ca. 54 per- soner) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 8,2 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at redu- cere antallet fra 54 personer i 2015 til ca. 25 personer (i 2015- tal)). | Landsbyggefondens indikatordatabase |
5.4 Forebyggelse og forældreansvar | |
At engagere, involvere og udvikle forældrene ift. forældrerollen med fokus på vigtigheden af børn og unges skolegang, uddannelse og fritidsliv kontra et gadeorienteret fritidsliv. At brobygge forældre til den kommu- nale kernedrift især ift. brugen af og kendskabet til Familierådgivningen, daginstitutioner og den lokale folkeskole. Aktiviteterne vil have fokus på at: • Xxxxxx forældres forudsætninger for at understøtte børns almene trivsel og positive udvikling • Fremme forældres engagement i børn og unges hverdag • Børn og unge ikke har en gadeorienteret livsstil • Skolefraværet reduceres • Flere børn og unge bruger de lokale kommunale tilbud som vuggestue, børnehave, folkeskole og fritidstilbud • Fastholde den lave andel af børneundersøgelser i socialforvaltningen Målgruppe: forældre med baggrund i 3. lande og forældre i uddannelsesfremmede hjem | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
At øge andelen af 1-2 årige i Blågården/Prater, der er i dag- tilbud fra 61% i 2015 til 80% i 2019 (KK gennemsnit 83% i 2015) & andelen af 3-5 årige i Ågården, der er i dagtilbud fra 79% i 2015 til 85% i 2019 (KK gennemsnit 91% i 2015) | BL-tabeller |
At øge andelen af 6-9 årige i dagtilbud i Prater/Blågården fra 48% i 2015, så denne nærmer sig KBH gennemsnit i | BL-tabeller |
2019 (73% i 2015) | |
At øge brugen af den lokale folkeskole fra 27% i 2015 til 45%, så denne nærmer sig KBH gennemsnit (60% i 2015) | KK data |
Den lave andel på 2,11% (i forhold til øvrige boligområder med boligsociale indsatser, hvor andelen gennemsnitligt i 2015 var 3,49%) af børn med undersøgelsessager (§ 50 og 51) fastholdes frem mod 2020. | KK data |
Skolefraværet på 9,32% i skoleåret 2014/15 reduceres i følgende år således, at fraværet nærmer sig det kommuna- le gennemsnit for skolefravær på 7% (i skoleåret 2014/2015) | KK Data |
Helhedsplanen følgere Landsbyggefondens anvisninger ift. løbende opfølgning på de boligsociale aktivite- ter via brug af logbøger, milepælsplaner og aktivitetsskemaer. |
7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den bo- ligsociale indsats. | |
Landsbyggefonden | 10.913.000 |
Samlet budget for den boligsociale indsats | 14.551.000 |
Den boligsociale indsats vil indgå i de lokale samarbejdsplatforme på Indre Nørrebro på Indre Nørrebro. Senere i dette afsnit vil dette blive beskrevet i forhold til de forskellige indsatsområder i den boligsociale indsats. På tværs af indsatsområderne vil den boligsociale indsats deltage i udviklingen af Det Gode børne- og un- gesamarbejde på Indre Nørrebro. Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro er et projekt under Områdefornyelsen Indre Nørrebro. Indsatsen skal skabe lige muligheder for børn og unge ved at udvikle samarbejdsflader – både lokalt mellem forskellige lokale aktører, kommunale driftsenheder, for- eninger og eksisterende samarbejdsfora – og vertikalt mellem lokalområdet og de overordnede politikker og forskellige forvaltningers politikker. Der er bred tilslutning til dette samarbejde fra de forskellige for- |
valtninger og kommunale og civile aktører i lokalområdet både på ledelses- og medarbejderniveau. Unges deltagelse, perspektiv og oplevelse af forskellige tiltag og overgange mellem disse er en central del af pro- cessen omkring udviklingen af Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro. Områdefornyelsen Indre Nørrebro har indgået et samarbejde med Innovationshuset (en tværgående enhed under Økonomi- forvaltningen), der skal facilitere processen frem mod et stærkere samarbejde på Indre Nørrebro (distrikt 8). Projektet opstartes i anden halvdel af 2016 og der vil i 2017 ligge anbefalinger til det fremtidige samar- bejde og et bud på en fælles vision der kan danne ramme for flere konkrete test af indsatser (prototyper) og fremtidig drift og samarbejdsmodeller. Projektet skal bidrage til et fælles vidensgrundlag igennem test af aktiviteter, inddragelse af unges perspektiver og opsamling af erfaringer. Det fælles vidensgrundlag og samarbejdsmodeller skal anvendes til en udvikling af lokal (sam)- praksis, der har opbakning på forskellige organisatoriske niveauer og at der er er forbindelse og dialog mellem lokal hverdagsviden og politiske visi- oner. Et godt samarbejde omkring børn og unge må rimeligvis antages at være en forudsætning for, at aktører på tværs af kommunale forvaltninger og sektorer kan bidrage til øget tryghed og forebyggelse af negativ social arv. Den boligsociale indsats vil derfor bidrage til og understøtte udviklingen af det Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro. Tryghed og Trivsel I forbindelse med beboerguidning af udsatte voksne vil der være et tæt samarbejde med Borgercenter Voksne og boligrådgiverne, hvortil hensigten til en hver tid vil være at bygge bro. I forhold til problematik- ker med familier, børn og unge vil det brobyggende samarbejde gennemføres med Borgecenter Børn og unge. Samspillet kræver løbende dialog med de respektive parter i Socialforvaltningen. Den boligsociale indsats kan med sine særlige uforpligtende relationer til udsatte beboere bygge bro mellem udsatte bebo- ere og Socialforvaltningens myndighedsarbejde. Et tæt samarbejde mellem den lokale fsb-drift, fsb’s re- stanceafdeling og den boligsociale indsats vil understøtte, at den boligsociale indsats kan bygge bro mel- lem udsatte beboere og Socialforvaltningen. I forhold til den bredere tryghedsskabelse og styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft vil den boligsociale indsats samarbejde med og bygge bro til Områdefornyelsen på Indre Nørrebro (Teknik- og Miljøforvaltningen) og Kultur N (Kultur- og Fritidsforvaltningen). Begge kommunale aktører tilbyder beboe- re platforme for øget tryghed og trivsel igennem aktiviteter der tilbyder viden, kultur, medindflydelse og fællesskaber. Mange af de mere udsatte beboere mangler dog i en bred forstand forudsætninger for at gøre brug af disse platforme. Dette kommer til udtryk ved lav beboerdeltagelse (blandt voksne beboere) i initiativer, der udvikler kvarteret og styrker den almene tryghed og trivsel. Det kan f.eks. være initiativer vedr. Områdefornyelsen, kulturelle arrangementer, afdelingsmøder mm. Netop de boligsociale metoder, der tager udgangspunkt i relationer, tillid, lokalt kendskab og tilstedeværelse kan være med til at bygge bro mellem sårbare beboerne og nogle af disse aktiviteter Kriminalpræventiv Indsats Den boligsociale indsats vil fortsat deltage i det lokale SSP-arbejde, men i denne indsats vil en børne- og ungemedarbejder være forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvilket blandt andet vil styrke den boligsociale indsats muligheder for at indgå i flere dele af arbejdet under SSP end tidligere. Den boligsocia- le indsats vil desuden fortsat deltage i det lokale Børne- og ungepraksisnetværk, hvor der løbende er dia- log og vidensdeling om aktiviteter, tiltag og udfordringer på et mere generelt plan. Kvarteret er præget af, at der er mange forskellige aktører på børne- og ungeområdet, hvilket er positivt. Der er dog en del parallelle og til tider ufrivilligt konkurrerende tilbud til børn og unge, der shopper rundt mellem forskellige tilbud på tværs af sektorer og forvaltninger, hvilket særligt er en udfordring i forhold til udsatte og kriminalitetstruede unge. Der er interesse og udtrykt behov fra flere aktørers sider om at styrke |
koordineringen og samarbejdet mellem aktører, således at aktørers ressourcer bruges bedst muligt og at der ikke er parallelle og unødigt konkurrerende indsatser. Den boligsociale indsats på Indre Nørrebro vil i forbindelse med aktiviteterne under indsatsområdet Kri- minalpræventiv Indsats indgå aktivt i det lokale samarbejde for at realisere Det gode børne- og ungesam- arbejde på Indre Nørrebro, som er beskrevet i indledningen til den strategiske samarbejdsaftales afsnit 8 men vil med aktiviteterne under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats særligt have fokus at styrke børne- og ungesamarbejdet og tiltag rettet med børn og unge der er udsatte og/eller kriminalitetstruede. I aktiviteten Deltagelse i udviklingen af Det gode børne og ungesamarbejde vil den boligsociale indsats bidrage til test af aktiviteter, der udvikler det lokale samarbejde og driften over for udsatte og kriminali- tetstruede unge. Den boligsociale indsats vil prioritere test der har fokus på aktiviteter, der sker i yderti- merne – eftermiddag, aften og weekend. Den boligsociale indsats vil med aktiviteten Koordineret Gadeplansindsats gennemføre en opsøgende ind- sats overfor børn og unge, der er kriminalitetstruede som følge af en gadeorienteret fritid. Indsatsen udfø- res i samarbejde og koordineret med den kommunale opsøgende gadeplansindsats fra henholdsvis Social- forvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. En Koordineret Gadeplansindsats er et nyt samarbejde i boligområdet, der kan vise sig at bidrage til udviklingen af Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro. En Koordineret Gadeplansindsats har blandt andet til formål at bygge bro til kommunal kerne- drift i institutioner og myndigheder og vil desuden kvalificere den boligsociale indsats’ deltagelse i det lo- kale SSP-samarbejde. Den boligsociale deltagelse i det koordinerede gadeplansarbejde vil desuden samar- bejde og bygge bro til lokale fritidsaktiviteter der gennemføres i ydretimerne og weekend – herunder også gadefodboldprojektet DBU-street og lektiecaféer som blev etableret i forbindelse med den hidtidige bolig- sociale indsats. I forlængelse af gadeplansindsatsen vil aktiviteten Brobygning til foreningsliv, støtte børn og unge med en gadeorienteret fritid til deltagelse i foreningslivet. Børn og unges deltagelse i foreningslivet vil på den ene side trække børn og unge ud af en gadeorienteret fritid og foreningslivet tilbyder på den anden side man- ge positive aktiviteter, fællesskaber og læring i tidsrum, hvor diverse institutioner har lukket. Iværksætteriforløbet Mind Your Own Business vil blive gennemført i samarbejde med organisationen Mind Your Own Business og den lokale ungdomsklub Kvisten. Forløbet vil på den ene side supplere den kommu- nale kernedrift i form af et udvidet indhold i den lokale ungdomsklub. På den anden side vil Mind Your Own Business være et trinbræt, der kan bidrage til, at der bygges bro fra en gadeorienteret fritid igennem en koordineret Gadeplansindsats over Mind Your Own Business til den kommunale kernedrift i den lokale ungdomsklub Kvisten. Mind Your Own Business vil også ruste de mere udsatte unge til indsatserne for unges uddannelse og be- skæftigelse under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse. Uddannelse og beskæftigelse Den boligsociale indsats vil arbejde tæt sammen med UU-vejledningen og Beskæftigelse- og Integrations- forvaltningen i forhold til unges uddannelse og beskæftigelse. Dette sker blandt andet igennem ansættel- sen af en boligsocial ungevejleder, der er forankret i UU-vejledningen. Samarbejdet om den boligsociale ungevejleder bidrager til en ekstraordinær indsats for unges uddannelse og beskæftigelse. Den boligsociale ungevejleder har, med den særlige tilknytning til UU og BIF, en indgang til de to forvaltningers systemer, herunder både BIF´s fritidsjobformidling og UU’s redskaber i forhold til bl.a. virksomhedspraktik. Den boligsociale ungevejleder vil deltage i et bydækkende netværk af boligsocia- le ungevejledere fra de boligsociale indsatser, for herved at sikre videndeling og erfaringsudveksling på |
tværs, samt input fra de to fagforvaltninger. Ungevejlederen får, igennem den organisatoriske forankring i UU, adgang til de kommunale systemer i arbejdet med de unge. Herunder til afdækning af målgruppe, og til dosering af indsatsen, i form af fritids- jobs, uddannelsesaftaler og viden om uddannelser og praktikker. Der opnås følgende fordele ved den boligsociale ungevejleders tilknytning til Københavns Kommune gen- nem ansættelse i UU: • Digital systemadgang til data om unge i målgruppen • Adgang til eksisterende og velafprøvede værktøjer inden for kommunale fritidsjob og uddan- nelses- og karrierevejledning • Adgang til relevant kompetenceudvikling • Deltagelse i professionelt og fagligt fællesskab i form af et ungevejlederteam, deltagelse i UU’s møder for medarbejdere • Adgang til netværk og viden om EKI (exitprogram), SSP og SSP+, Ungeprojektet m.v. • Tæt kobling til de ordinære UU-opgaver på grundskoleområdet og ungeområdet. • Som repræsentant for samarbejdet og netværket mellem BIF og BUF opnår ungevejlederen endvidere en smidig håndtering af den enkelte unges forløb Den boligsociale ungevejleder skal koordinere sit arbejde med den lokale indsats Ny Start under Socialfor- valtningen der arbejder med udsatte unge og uddannelse og beskæftigelse ligesom arbejdet også skal ko- ordineres med Gadepulsen+ (det lokale 18+ center). Desuden skal den boligsociale ungevejleder indgå i det lokale samarbejde om at styrke unges forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse i samarbejde med de lokale institutioner, Områdefornyelsen Indre Nørrebro og Fritidsakademiet. De aktiviteter der ikke varetages af den boligsociale Ungevejleder vil blive varetaget i tæt samspil med den koordinerede gadeplansindsats og den kommunale forankring til Børne- og Ungdomsforvaltningen, der er beskrevet under indsatsområdet kriminalpræventiv indsats. Aktiviteterne under indsatsområdet skal desuden indgå i et samspil med Det gode Børne- og Ungesamar- bejde der er er beskrevet i afsnit 8 i den strategiske samarbejdsaftale. Forebyggelse og Forældreansvar Med aktiviteterne Familieliv på Indre Nørrebro, Bydelsmødre, Baba – fædre for forandring og Undervisning i dansk for forældre vil den boligsociale indsats skal bygge bro mellem beboere og kommunale indsatser i kvarteret, der kan bidrage til forebyggelse og forældreskab. Aktiviteterne under indsatsområdet skal indgå i samarbejdet om udviklingen af Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro i forhold til foræl- dre. Samspillet til kommunale tiltag i området er desuden: Sundhedsplejen (BUF) har et sundhedshus kaldet Nærheden i kvarteret, hvorfor der ikke er behov for fremskudt sundhedspleje eller mødregrupper. Den boligsociale indsats vil dog samarbejde med Sundheds- plejen omkring lokale aktiviteter rettet mod forældre, der kan bygge bro til sundhedsplejens kernedrift og udvide forældres forudsætninger for at understøtte børns almene trivsel og positive udvikling. Den boligsociale indsats, vil inddrage Blågård Skole (distriktsskolen) og øvrige dagtilbud i aktiviteter og forløb og aktiviteter under indsatsområdet, således at institutioners/fagpersoners tilbud/viden om børn og unges almene trivsel og positive udvikling formidles til indsatsområdets målgrupper. I samarbejdet med Blågård Skole er det dog formålet, at fremme beboernes tilslutning til distriktsskolen, da tilslutningen som |
beskrevet i problemkomplekset er meget lav. Socialforvaltningen deltager med fremskudt Familierådgivning i den boligsociale indsats på Indre Nørrebro. Den fremskudte familierådgivning skal samarbejde lokalt med den boligsociale indsats om brobygning til den ordinære drift i Familierådgivningen Nørrebro. Øvrige aktører fra henholdsvis Socialforvaltningen Bor- gercenter Voksne og Borgercenter Børn og Unge deltager i forbindelse med øvrige aktiviteter, der skal udvide forældres rettigheder, muligheder og pligter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen inddrages i aktiviteter og dialog om, hvordan forældre kan understøt- te deres børns trivsel. Der vil være fokus på, at problemer med alkohol, rygning og stoffer hos unge også medvirker til at unge oplever nedsat trivsel, hvilket igen kan have en negativ indflydelse på deres ro- busthed og valg i forhold til uddannelse og frafald på ungdomsuddannelser. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatser til forebyggelse af radikalisering og social kontrol vil ligeledes blive inddraget i aktiviteter og forløb der kan udbrede viden om hvordan forældre kan fore- bygge radikalisering og social kontrol. |
På delaftale- såvel som på strategisk aftaleniveau indgår fsb og de kommunale forvaltninger i et tæt sam- arbejde om at løfte Indre Nørrebro. Det er derfor et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og betingelserne for at løfte området boligsocialt. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Underretninger om væsentlige ændringer på bydelsniveau sker til Bydelsbestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Underretning om væsentlige ændringer på overordnet niveau sker til den Boligsociale bestyrelse, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for udviklingen og fremdriften af det boligsociale arbejde i København. |
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de for- pligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løs- ningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller boligorganisationen afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt |
eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen. |
11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. |
Delaftale for indsatsområdet Tryghed og Trivsel
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro |
Aftalens parter: |
Socialforvaltningen Voksen (Borgercenter Voksen): Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx Projektleder for den boligsociale indsats på Indre Nørrebro: Xxxxxx Xxxxxxxxx, 24 62 56 13, xxx@xxx.xx |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
Indre Nørrebro er generelt inde i en positiv sociodemografisk udvikling, og den oplevede utryghed i kvarteret er faldet betydeligt de senere år. Den positive udvikling ses også i fsbs afdelinger, hvor husstandsindkomsten og uddannelsesniveauet er stabilt stigende og beboersammensætningen mere differentieret end tidligere. Men afdelingerne rummer stadig en del beboere, som er mere eller mindre permanent parkeret uden for arbejdsmarkedet, og hvor mangelfuld integration, social udsathed og manglende involvering i samfundslivet generelt præger hverdagen. Denne manglende inklusion kommer også til udtryk mere lokalt, hvor afdelingsbestyrelserne i boligafdelingerne oplever begrænset engagement og involvering fra mange beboere. Fra Socialforvaltningens voksenenhed forlyder det, at der i området er mange familier med dårlig økonomi og dårlige mestringsevner ift. eget liv. I nøgletallene fremgår disse udfordringer ved den relativt lave grad af arbejdsmarkedstilknytning og indkomst. Mange af de udsatte beboere mangler forudsætninger for at gøre brug af myndigheder og andre aktørers tilbud, hvilket i de boligsociale nøgletal fremgår af det ringe uddannelsesniveau og den lave anvendelse af dagtilbud. Nogle beboere har eksempelvis dårlige sproglige forudsætninger, imens andre har ringe kendskab og tillid til samfund og myndigheder. Fraflytningsprocenten i afdelingerne er lav, og ligger i alle tre afdelinger under fsbs gennemsnit på 8% årligt og kun 6% af beboerne er kommunalt anvist. Antallet af udsættelser er faldet siden 2012, hvor 7 husstande blev sat ud, til 2 i 2015. Nedbringelsen i antallet af udsættelser er bl.a. en konsekvens af, at fsb gennem de senere år har sat fokus på at nedbringe antallet af restanceudsættelser bl.a. gennem et styrket samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan og restanceservice i fsb. Socialforvaltningens voksenenhed vurderer, at hovedparten af fogedsagerne berører borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Yderligere peger forvaltningen også på, at der er en særlig udfordring omkring ”svage” unge mellem 18 og 25, der flytter i egen bolig første gang. I relation til tryghed er Indre Nørrebro, og især kvarteret omkring Blågårdsplads, Blågårdsgade og Folkets Park er i perioder præget af utryghed forårsaget af synlig bandeaktivitet, mange udenlandske hjemløse og vild og grænseoverskridende adfærd blandt en gruppe børn og unge. Dertil kommer at pushere og socialt udsatte voksne fx misbrugere og psykisk syge også er en kilde til andres oplevelse af utryghed. |
Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse1 viser, at den generelle tryghed på Indre Nørrebro over de seneste år er kommet på niveau med trygheden i resten af kommunen, hvor 6% mangler en oplevelse af tryghed. 16% føler sig utrygge i aften og nattetimerne på Indre Nørrebro, hvilket svarer til den generelle oplevelse af tryghed i Københavns Kommune. Kun den oplevede tryghed på pladser og torve adskiller sig markant i en negativ retning, hvor 14% føler sig utrygge på Indre Nørrebro til sammenligning med 5% i Kommunen som helhed. Den manglende tryghed på pladser og torve kan rimeligvis forbindes til de udfordringer, der er med forskellige grupperinger omkring Blågårds Plads, Blågårdsgade og Folkets Park. | |
Formål: | |
At styrke trygheden via nabofællesskaber, sammenhængskraft og lokalt engagement og understøtte udsatte beboernes almene trivsel igennem brobyggende aktiviteter og vejledning. Der skal arbejdes med aktiviteter der har fokus på: • Fastholdelse af det lave niveau af udsættelser • Udsatte beboeres trivsel • Fastholde den positive udvikling i trygheden i og omkring boligområdet • Styrket naboskab og sammenhængskraft • Tryghed og frivilligt engagement blandt beboerne Målgruppe: Alle beboere i de tre afdelinger samt udsatte familier | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Fastholde det lave niveau af udsættelsessager på baggrund af huslejerestancer på gns. 2 årligt (2015 niveau) frem til 2020 | Data fra fsb |
Andelen af utrygge beboere er fortsat på niveau med gennemsnittet for Københavns Kommune (6% i 2016) i 2020 | Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse |
Utrygheden i aften- og nattetimerne fastholdes under gennemsnittet for Københavns Kommune (Indre Nørrebro 16% i 2016 KK 19%) i 2020 | Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse |
Der er 10% flere frivillige beboere pr. år i lokale aktiviteter end i 2015 (62)2 | Den boligsociale indsats registrerer dette |
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: | |
BeboerGuidning3 (Sociale Viceværter i CFBU’s katalog) |
1 Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse 2016, der dog dækker et det samlede byområde som boligafdelingerne indgår i. xxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxx-x%X0%X0xxxxxx-0
2 Frivillige er beboere, der deltager i afvikling og planlægning af aktiviteter i boligområdet. Både i regi af den boligsociale indsats og i samarbejdet mellem den boligsociale indsats og øvrige aktører.
Medarbejderressourcer: |
Projektleder 36,5 timer om ugen Timeforbrug: 25% Aktiviteter: BeboerGuidning og Styrkelse af naboskab og social Sammenhængskraft Familiemedarbejder 8 af 35 timer om ugen Timeforbrug:23% Målgruppe: udsatte familier, særligt med ikke vestlig baggrund Aktiviteter: BeboerGuidning Naboskabs- og Netværksmedarbejder 8 af 36,5 timer om ugen Timeforbrug: 22% Målgruppe: Alle beboere Aktiviteter: Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft |
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: |
I forbindelse med beboerguidning af udsatte voksne vil der være et tæt samarbejde med Borgercenter Voksne og boligrådgiverne, hvortil hensigten til en hver tid vil være at bygge bro. I forhold til problematikker med familier, børn og unge vil det brobyggende samarbejde gennemføres med Borgecenter Børn og unge. Samspillet kræver løbende dialog med de respektive parter i Socialforvaltningen. Den boligsociale indsats kan med sine særlige uforpligtende relationer til udsatte beboere bygge bro mellem udsatte beboere og Socialforvaltningens myndighedsarbejde. Et tæt samarbejde mellem den lokale fsb-drift, fsb’s restanceafdeling og den boligsociale indsats vil understøtte, at den boligsociale indsats kan bygge bro mellem udsatte beboere og Socialforvaltningen. I forhold til den bredere tryghedsskabelse og styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft vil den boligsociale indsats samarbejde med og bygge bro til Områdefornyelsen på Indre Nørrebro (Teknik- og Miljøforvaltningen) og Kultur N (Kultur- og Fritidsforvaltningen). Begge kommunale aktører tilbyder beboere platforme for øget tryghed og trivsel igennem aktiviteter der tilbyder viden, kultur, medindflydelse og fællesskaber. Mange af de mere udsatte beboere mangler dog i en bred forstand forudsætninger for at gøre brug af disse platforme. Dette kommer til udtryk ved lav beboerdeltagelse (blandt voksne beboere) i initiativer, der udvikler kvarteret og styrker den almene tryghed og trivsel. Det kan f.eks. være initiativer vedr. Områdefornyelsen, kulturelle arrangementer, afdelingsmøder mm. Netop de boligsociale metoder, der tager udgangspunkt i relationer, tillid, lokalt kendskab og tilstedeværelse kan være med til at bygge bro mellem sårbare beboerne og nogle af disse aktiviteter |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): |
3 Aktiviteten er sammenlignelig med Sociale viceværter som beskrevet i CFBU’s katalog på side 43-45 og aktiviteten Rådgivning og brobygning til aktører for sårbare forældre i CFBU’s katalog s. 166
4 Aktiviteten er sammenlignelig med Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft s. 20 i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 1.790.000 kr. |
Lokal medfinansiering | 295.000 kr. |
Samlet budget for indsatsområdet | 2.085.000 kr. |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller boligorganisationen afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen. | |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): | |
Ændringer og revision af delaftalen godkendes i bydelsbestyrelsen for Nørrebro | |
Delaftalen gælder fra: | |
01.01.2017 – 31.12.2020 |
BeboerGuidning5 (beskrevet som Sociale Viceværter i CFBU kataloget på side 43-45) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
BeboerGuidning skal afhjælpe at, mange beboere har vanskeligt med at løse større eller mindre udfordringer i hverdagen. Mange beboere har ikke altid tillid, overblik og forudsætningerne til at få den hjælp og støtte, de har brug for og ret til. På Indre Nørrebro er der især mange beboere, der opsøger hjælp fra den boligsociale indsats til at håndtere økonomiske udfordringer eller til at læse breve fra kommune og stat. Socialforvaltningen i Københavns Kommunes oplyser også, at det primært er disse typer udfordringer man møder i forvaltningens voksenrettede arbejde i boligafdelingerne på Indre Nørrebro. Udfordringerne vil efter alt at dømme stige i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Målgruppen tilbydes beboerguidning med fokus på brobygning og hjælp til selvhjælp, hvor der blotlægges |
5 Aktiviteten er sammenlignelig med Sociale viceværter som beskrevet i CFBU’s katalog på side 43-45 og aktiviteten
Rådgivning og brobygning til aktører for sårbare forældre i CFBU’s katalog s. 166
handlemuligheder således, at beboere kan håndtere den aktuelle situation og forebygge fremtidige udfordringer via relevante samarbejdspartneres kernedrift. I alle situationer er det hensigten at brobygge beboere til kommunale samarbejdspartnere og andre aktører, der kan understøtte og fremme beboeres trivsel og økonomiske tryghed. Økonomiske udfordringer kan medføre, at beboere kommer i huslejerestance, der ultimativt kan føre til en udsættelse af beboeren. BeboerGuidning skal forebygge udsættelser til gavn for både beboeres trivsel og tryghed samt boligafdelingens økonomi. Før en beboers lejemål ophæves pga. huslejerestance, opsøges beboeren af helhedsplanens medarbejdere. Beboeren tilbydes rådgivning og vejledning i forhold til at få overblik over sin situation og handlemuligheder, og tilbydes hjælp til at kontakte fsb’s restanceservice, Københavns Kommune (fx SOF’s boligrådgivere, gældsrådgivning på Borgercenter Voksne, Modtagelsen eller Hjemløseenhedens ungementorer) eller andre relevante aktører som f.eks. SR-Bistand. BeboerGuidning skal også bidrage til styrkelsen af det gode naboskab og trygheden på tværs af forskellige beboergrupper sådan at beboere, der oplever udfordringer i naboskabet har de bedst mulige forudsætninger til at håndtere situationen. I dette aspekt af BeboerGuidning er det også til en hver tid hensigten at bygge bro til eksempelvis fsb’s tilbud om konfliktmægling eller klagemuligheder. I mange situationer kan beboerguidning også bidrage til en anden forståelse af naboskabet, der fremmer trygheden. For at komme i kontakt med udsatte beboere med behov for beboerguidning, kræves der tætte samarbejdsrelationer til de lokale ejendomskontorer, fsb’s restanceservice ligesom der er behov for et tæt samarbejde med Socialforvaltningens boligrådgivere og øvrige medarbejdere fra Borgercenter Voksne hos Socialforvaltningen og de øvrige forvaltninger. Det er dog erfaringen fra den hidtidige boligsociale indsats på Indre Nørrebro, at mange beboere med behov for BeboerGuidning, selv henvender sig til den boligsociale indsats. Dette gælder også beboere uden forudgående deltagelse i aktiviteterne i den boligsociale indsats. BeboerGuidning bliver således ofte en indgang til deltagelse i de øvrige aktiviteter under indsatsen. |
- Fastholde det lave niveau af udsættelser af beboere - At beboerne får et bedre overblik over deres økonomi - At beboeres trivsel øges ved, at der bygges bro til kommunal kernedrift hos Socialforvaltningen og at beboere udvider deres kendskab til egne muligheder, pligter og rettigheder - At beboerguidning af udsatte beboere bidrager til rekruttering af beboere til øvrige aktiviteter i den boligsociale indsats |
Målgruppen for BeboerGuidning er voksne beboere, der primært er kvinder i alderen over 35 år. Kvinderne er typisk meget langt fra arbejdsmarkedet, lavt uddannede, ringe stillet økonomisk, har børn, ikkevestlig baggrund og dårligt kendskab samt mindre gode sproglige forudsætninger for at orientere sig i egne muligheder, pligter og rettigheder. Sekundært er målgruppen naboer til forskellige udsatte beboere, der er kilde til øvrige beboeres oplevelse af manglende tryghed og trivsel. |
Succeskriterier: | Datakilde: |
120 beboere (unikke) gør brug af mulighederne for støtte og hjælp hos beboerguidningen | Egne kilder/logbog |
80 beboere henvises årligt til øvrige aktører | Egne kilder/logbog |
BeboerGuidning bidrager til at 25 huslejerestancesager om året ikke fører til udsættelse6 | Egne kilder/logbog |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale indsats: Familiemedarbejderen rådgiver beboerne på en måde, der skal søge at guide beboere til relevante kommunale aktørers kernedrift. Helhedsplanen er opsøgende overfor relevante kommunale aktører og skal inddrage den kommunale kernedrift hurtigst muligt i det enkelte forløb. Socialforvaltningen Borgercenter Voksne: Stiller boligrådgivere og andre relevante medarbejdere til rådighed i forhold til beboerguidning og brobygning af udsatte beboere. Deltagelse i nødvendige koordinerende møder i løbet af året samt løbende faglig sparring og dialog med helhedsplanens boligsociale medarbejdere. Ressourceforbrug: 2 møder årligt samt op til 15 timer årligt til faglig sparring og dialog Boligkontoret Indre Nørrebro (fsb’s lokale drift) Forpligter sig til at samarbejde med den boligsociale helhedsplan om arbejdet med målgruppen og deltager i et månedligt statusmøde. | |
BeboerGuidning er forankret i kernedriften i fsb og Københavns Kommune igennem det tætte samarbejde. En forankring der indebærer en fortsættelse af aktiviteten efter denne boligsociale indsats’ afslutning vil indebære, at der ansættes en BeboerGuide i den lokale drift hos fsb. |
Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft7 (Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft i CFBU kataloget) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Som beskrevet i CFBU’s Inspirations- og Videnskatalog til boligsociale indsatser vil den boligsociale indsats på Indre Nørrebro arbejde med forskellige delaktiviteter, der skal fremme tryghed og trivsel igennem et styrket |
6 I den hidtidige boligsociale indsats er der i 2015 og 2016 arbejdet med henholdsvis 18 og 11(september 2016) huslejerestancesager, hvor en udsættelse er afværget.
7 Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft s. 20 i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser
naboskab og social sammenhængskraft. Det drejer sig om følgende delaktiviteter: 1. Beboernetværk og Sociale arrangementer 2. Frivilligdage 3. Årligt beboermøde om naboskab (tryghed) på Indre Nørrebro Beboernetværk og Sociale arrangementer Beboernetværk og Sociale arrangementer er som det er beskrevet i CFBU’s Katalog på s.22 mere end festlige og hyggelige indslag og vil blive brugt strategisk til: - Etableringen/vedligehold af relationer mellem de boligsociale medarbejdere og beboere - Etablering/vedligehold af relationer beboere i mellem - Rekruttering/brobygning til øvrige aktiviteter i den boligsociale indsats og hos øvrige aktører Arbejdet med beboernetværk og sociale arrangementer skal primært tage udgangspunkt i beboernes interesse, engagement og motivation for deltagelse, men vil på den anden side også præsentere beboere for muligheder og tilbud, som beboerne ikke selv ville have opsøgt. Den boligsociale indsats vil arbejde med Beboernetværk og sociale arrangementer, der er drevet af beboerne og eventuelt afdelingsbestyrelser, hvor den boligsociale indsats vil deltage faciliterende og understøttende. Den boligsociale indsats vil eksempelvis bidrage til planlægning, fundraising, rekruttering, formidling og at øvrige lokale ressourcer bringes i spil således at boligafdelingernes sammenhæng til resten af kvarteret understøttes. Medarbejdere fra den boligsociale indsats vil dog også deltage mere udførende i aktiviteter, med henblik på etableringen af relationer til beboere og brobygning og formidling af øvrige aktiviteter i den boligsociale indsats. Aktiviteterne kan være centreret om faciliteringen af beboernetværk for bestemte beboergrupper med fælles interesser, men fokus vil især være på at understøtte beboerdrevne netværk og aktiviteter, der skaber relationer på tværs af beboergrupper. Aktiviteter på tværs af beboergrupper kan være sæson- eller højtidsarrangementer, læringsorienterede udflugter, eller bydelsaktiviteter der arrangeres i en bredere sammenhæng på tværs af bydelens, boligformer, beboergrupper og i sammenhæng til øvrige aktørers tilbud og muligheder. Som det er beskrevet i problemkomplekset, spiller børn og unge en rolle i de tryghedsudfordringer, der er i kvarteret. I arbejdet med Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft vil bydelens unge der deltager i aktiviteten Lærende ungefællesskaber på Indre Nørrebro under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse blive inddraget i aktiviteterne og således bidrage positivt til trygheden og den sociale sammenhængkraft. Særligt sammenhængen til øvrige aktørers tilbud og muligheder har et eksternt brobyggende perspektiv. Her er Områdefornyelse Indre Nørrebro og Kultur N oplagte samarbejdspartnere i forhold til arbejdet med medindflydelse, planlægning og afvikling af lokale events, kulturelle oplevelser, højtidsarrangementer og traditioner i byområdet. I bydelen gennemføres der løbende relevante events og fyrtårnsarrangementer som f.eks. Golden Days, Danmark Spiser Sammen, Frivillig fredag, Kulturnat, 48 Timer, Kulturkaravane i gårdene – som kan være platforme for beboeres styrkede naboskab og boligområdets sociale sammenhængskraft. Dele af Områdefornyelse Indre Nørrebros aktiviteter vedrørende urban farming, grønne gårde og Blågårdsvisionen vil også være en platform for arbejdet med beboeres engagement og fællesskab på aktivitetsniveau. |
Indsats for styrket frivillighed, lokalt engagement og medindflydelse Sideløbende med det aktivitets- og relationsfremmende arbejde med beboernetværk og sociale arrangementer vil helhedsplanen tilbyde opkvalificerende aktiviteter for boligafdelingernes frivillige kræfter, således at der arbejdes bæredygtigt med/i de frivillige beboernetværk. Den boligsociale indsats vil gennemføre 2 årlige aktiviteter lokalt, hvor frivillige beboere kan udvide deres forudsætninger for at lave bæredygtigt frivilligt arbejde, med temaer som organisering, fundraising, projektledelse, frivilligpleje og andre relevante emner i forhold til frivillighed. Også i denne henseende vil den boligsociale indsats være faciliterende og have et brobyggende perspektiv, hvor eksterne aktører formidler muligheder til beboerne. Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft vil desuden blive være et centralt emne for en følgegruppe for den boligsociale indsats på Indre Nørrebro, hvor beboere kan inddrages og bidrage til fremdriften af den boligsociale indsats. Årligt dialogmøde om naboskab (tryghed) på Indre Nørrebro Den boligsociale helhedsplan vil gennemføre årlige dialogmøder om naboskab og tryghed, hvor aktuelle emner tages op. Relevante eksterne samarbejdspartnere, som politi eller andre SSP-aktører, inddrages i dialog med beboerne. Dialogmøderne vil blive anvendt strategisk til at imødekomme beboeres oplevelser og udfordringer med naboskab og utryghed og til at formidle, hvordan den boligsociale indsats og eksterne aktører i samspil med beboere kan bidrage til øget tryghed og trivsel på Indre Nørrebro. Dialogmødet vil blive gennemført i forbindelse med et socialt arrangement, hvor øvrige aktiviteter i den boligsociale indsats formidles både praktisk, men også igennem billeder historier og/eller andre udtryksformer. Dialogmøderne kan også gennemføres som tryghedsvandringer som det er beskrevet i CFBU’s Inspirations- og Videnskatalog til boligsociale Indsatser på s. 48. |
- At støtte beboernetværk og øvrige fællesskaber der fremmer sammenhængskraft, naboskab, engagement, tilhørsforhold og ejerskab i forhold til bydelens udvikling mod en mere tryg bydel - At bygge bro for udsatte beboeres deltagelse i øvrige aktiviteter i den boligsociale indsats, samt aktiviteter hos lokale aktører som eksempelvis Områdefornyelse og Kulturinstitutioner - At unge deltager aktivt i lokale projekter og aktiviteter, der kan medfører en øget tryghed for de øvrige beboere i boligområdet - At den boligsociale indsats er i dialog med den bredere sammensætning af beboere, med henblik på kvalificering af arbejdet og opbakning til indsatsen |
Primært voksne beboere Sekundært Børn og Unge |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der gennemføres 6 mindre aktiviteter om året i samarbejde med øvrige aktører, beboere og afdelingsbestyrelserne med gennemsnitligt 15 deltagere | Boligsocial medarbejder registrerer dette |
Der gennemføres 2 større arrangementer i området med mere end 300 deltagere i alt | Boligsocial medarbejder registrerer dette |
Der gennemføres mindst 1 dialogmøde årligt | Boligsocial medarbejder registrerer dette |
At der på årlig basis deltager 30 beboere, som frivillige i forbindelse med indholdet af de forskellige aktiviteter | Boligsocial medarbejder registrerer dette |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale indsats: Samarbejdet med Områdefornyelsen Indre Nørrebro Naboskabs- og netværksmedarbejderen fra den boligsociale indsats indgår i tæt dialog med projektlederne for Områdefornyelsens projekter omkring arbejdet med Blågårdsvisionen og Grønne projekter. Den boligsociale indsats deltager i tilrettelæggelsen af konkrete tiltag, der fremmer processen imod realisering af Områdefornyelsens trivsel- og tryghedsskabende projekter til fordel for beboerne i boligafdelingerne. Den boligsociale indsats inddrager Områdefornyelsen Indre Nørrebro i relevante aktiviteter. Samarbejdet med Kultur N (Kultur- og Fritidsforvaltningen) Helhedsplanens medarbejder indgår i planlægning og gennemførslen af relevante kulturelle og netværksskabende aktiviteter og har særligt beboeres deltagelse og øgede deltagelse i planlægning og afvikling for øje. Den boligsociale indsats inddrager Kultur N i relevante aktiviteter. | |
Aktiviteten lader sig kun forankre i styrkede lokale netværk |
Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv Indsats
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro |
Aftalens parter: |
Børne- og Ungdomsforvaltningen: Xxxxxx Xxxxxxxxx, Områdechef, 3317 5081/2720 4344, xxxxxx@xxx.xx.xx Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge: Områdechef, Xxx Xxxxxx: 26 86 40 08, XX00@xxx.xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen: Chef for Kultur N, Xxxxxxxxx Xxxxxxx: 24 82 94 17, xx00@xxx.xx.xx Teknik- og Miljøforvaltningen: Projektchef for Områdefornyelsen Indre Nørrebro, Xxxxx Xxxx, 2056 7351, xx0x@xxx.xx.xx Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro: Projektleder, Xxxxxx Xxxxxxxxx, 24 62 56 13/ xxx@xxx.xx Øvrige parter: Mind Your Own Business: Direktør, Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, 26 11 71 83, xxxxx.xxxxxx@xxxx.xx |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
I boligafdelingerne er der som det fremgår af tabel 1 ca. dobbelt så mange sigtelser som gennemsnittet for Københavns Kommune. Af SSP-årsplanen for 2016-17 fremgår det dog, at kriminaliteten i kvarteret som hele falder, og at det er få meget belastede, der begår alvorlig og gentagen kriminalitet. Billedet i boligafdelingerne ser dog mere negativt ud, hvor andelen af 10-17 årige der har været sigtet mindst én gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer godt nok svinger en del fra år til år, men ikke kan siges at være faldende. I 2015 blev 3,8% (23 børn og unge i absolutte tal) af de 10-17 årige i boligafdelingerne sigtede i modsætning til 1,6% i kommunen som helhed. Således afviger boligområdet negativt i forhold til kriminalitet på tværs af generationer, hvilket indikerer at børn og unge indgår i en hverdag, der i nogle tilfælde kan rette dem mod en kriminel løbebane. Som i mange andre udsatte byområder er der også på Indre Nørrebro udfordringer med børn, unge og især unge voksne mænd, der igennem deres brug af byrummet, gårde, opgange og kældre er en kilde til andre beboeres oplevelse af utryghed. Samtidig er der risiko for at sårbare unge, som er overladt til sig |
selv og en gadeorienteret fritid, tiltrækkes til de kendte kriminelle grupperinger og deres banderelaterede aktiviteter i kvarteret. Som beskrevet i indledningen til problemkomplekset er anvendelse af dagtilbud for 10-14 år lav, hvilket underbygger at der er en gruppe af børn og unge, der kan have en meget gadeorienteret hverdag og livsstil. Fra SSP forlyder det, at der er udfordringer omkring en gruppe på 30-40 drenge i alderen 7-13 år, som uden for institutioners og skolers åbningstid, driver rundt i kvarteret, og tager opholde i gårde og kælderlokaler. Yderligere er der særlige udfordringer omkring en mindre gruppe 11-13 årige drenge, som giver anledning til en del uro i kvarteret med bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd. Det vurderes at flere af disse kommer fra meget udsatte familier, hvor forældrene ikke har føling med deres børns gøren og laden. Børn og unge, der er overladt til sig selv i en gadeorienteret kontekst, hvor de laver drengestreger, har en vild adfærd og risikerer at blive involveret i kriminalitet. Yderligere er skolefraværet i kvarteret højt nemlig 8,8% mod 6,6% i resten af byen. Særligt i vinterhalvåret er der udfordringer med hærværk mod områdets institutioner og aktører, ligesom der også er meget hærværk mod opgangsdøre, porte mm. hvilket yderligere bidrager til oplevelsen af utryghed. Blandt aktørerne på Indre Nørrebro er der også en erkendelse af, at der særligt i weekender, ferier og ydretimer i hverdagen, hvor mange af kvarterets institutioner har lukket, er udfordringer med børn og unge. Dette forbindes ofte med udsatte unge over 14 år, der er marginaliseret på grund af samspil mellem dårlige forudsætninger i forhold til uddannelse, beskæftigelse og generel deltagelse i forpligtende fællesskaber. | |
Formål: | |
At forebygge, at gruppen af udsatte børn og unge involveres i kriminelle aktiviteter samt mindske udfordringerne med uroskabende børn og unge i kvarteret. Forebyggelsen skal ske gennem aktiviteter, der brobygger til foreningslivet, den kommunale kernedrift og udvikler det lokale samarbejde om målgruppen, således at børn og unge i mindre grad er overladt til sig selv og hinanden i en gadeorienteret fritid. Samtidig skal den boligsociale indsats bidrage til, at kriminalitetstruede børn og unge identificeres med henblik på et samarbejde med forældre. Aktiviteterne skal bidrage til at: • Færre børn og unge på gaden på skæve tidspunkter • Flere udsatte børn og unge indgår i positiv udvikling ift. skole- og fritidsliv • Flere børn går i SFO, klub og har en aktiv fritid • Færre børn og unge sigtes jf. straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer • Forebygge en gadeorienteret livsstil blandt børn og unge blandt de professionelle parter og civilsamfundsaktører • Udvikle det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro Målgruppe: Udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i alderen 7-17 år og deres familier | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af 6-14 årige børn og unge, der går i daginstitution nærmer sig gennemsnittet for Københavns Kommune i | BL-Tabeller |
2020 • 6-9 årige 48% (Blågården/Prater) i 2015 (KK 73% i 2015) • 10-14 årige 37% i 2015 (Blågården/Prater) & 40% i Ågården (KK 50% i 2015) | |
Andelen af de 10-17 årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer (3,8% på Indre Nørrebro mod 1,6% i KBH i 2015) falder til niveauet for København | LBF Portalen |
Den Boligsociale helhedsplan bliver en mere integreret del af det lokale samarbejde om kriminalitetstruede unge bl.a. SSP og kommunale gadeplansindsatser mm. | Den boligsociale indsats registrerer + spørgeskemaevaluering blandt centrale aktører midtvejs & i slutningen |
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: | |
Deltagelse i udviklingen af det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro Koordineret Gadeplansindsats Brobygning til foreningsliv Mind Your Own Business | |
Medarbejderressourcer: | |
Projektleder 36,5 timer om ugen Timeforbrug: 25% Målgruppe: Kriminalitetstruede børn og unge og deres forældre Aktiviteter: - Koordineret Gadeplansindsats - Samarbejde om Det Gode Børneliv på Indre Nørrebro - Brobygning til foreningsliv - Mind Your Own Business Børne-, unge- og familiemedarbejder 37,5 timer om ugen frikøbt/forankret i Børne- og Ungdomsforvaltingen Timeforbrug: 100% Målgruppe: Kriminalitetstruede børn og unge og deres forældre Aktiviteter: - Koordineret Gadeplansindsats - Samarbejde om Det Gode Børneliv på Indre Nørrebro - Brobygning til foreningsliv - Mind Your Own Business |
- Den boligsociale indsats frikøber en Børne- og Ungemedarbejder i Børne- og Ungdomsforvaltningen til at varetage aktiviteterne under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats. Den boligsociale indsats har mindst 2 pladser i ansættelsesudvalget. Stillingsopslaget udarbejdes af projektlederen for den boligsociale indsats i samarbejde med lederen fra ungdomsklubben Kvisten indenfor Københavns kommunes retningslinjer for ansættelse. Medarbejderen har sin arbejdsplads i sekretariatet hos den boligsociale indsats, hvor medarbejderen også vil have sin daglige ledelse. Lederen af den boligsociale indsats prioriterer arbejdsopgaverne for den frikøbte medarbejder. Den frikøbte medarbejder arbejder målrettet med børn og unge, der er bosiddende i boligafdelingerne, der er omfattet af den boligsociale indsats og den frikøbte medarbejder er et ekstraordinært supplement til kernedriften i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Den frikøbte medarbejder kan ikke indgå i driften af institutioner, med mindre det er aftalt med lederen af den boligsociale indsats. Den reelle ansættelse sker hos Børne- og Ungdomsforvaltningen. Den boligsociale indsats betaler 460.000 kr. (det første år og derefter med de stigninger der følger overenskomsten) om året til Børne- og Ungdomsforvaltningen for ansættelsesudgifterne. Medarbejderens forankring i BUF kan flyttes til andre institutioner i klyngen, hvis organisatoriske gør det relevant ændringer eller hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til realiseringen af målsætningerne for den boligsociale indsats. Studentermedhjælper 10 timer om ugen Målgruppe: Kriminalitetstruede børn og unge og deres forældre Aktiviteter: - Koordineret Gadeplansindsats - Brobygning til foreningsliv - Mind Your Own Business |
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: |
Den boligsociale indsats vil fortsat deltage i det lokale SSP-arbejde, men i denne indsats vil en børne- og ungemedarbejder være forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvilket blandt andet vil styrke den boligsociale indsats muligheder for at indgå i flere dele af arbejdet under SSP end tidligere. Den boligsociale indsats vil desuden fortsat deltage i det lokale Børne- og ungepraksisnetværk, hvor der løbende er dialog og vidensdeling om aktiviteter, tiltag og udfordringer på et mere generelt plan. Kvarteret er præget af, at der er mange forskellige aktører på børne- og ungeområdet, hvilket er positivt. Der er dog en del parallelle og til tider ufrivilligt konkurrerende tilbud til børn og unge, der shopper rundt mellem forskellige tilbud på tværs af sektorer og forvaltninger, hvilket særligt er en udfordring i forhold til udsatte og kriminalitetstruede unge. Der er interesse og udtrykt behov fra flere aktørers sider om at styrke koordineringen og samarbejdet mellem aktører, således at aktørers ressourcer bruges bedst muligt og at der ikke er parallelle og unødigt konkurrerende indsatser. Den boligsociale indsats på Indre Nørrebro vil i forbindelse med aktiviteterne under indsatsområdet Kriminalpræventiv Indsats indgå aktivt i det lokale samarbejde for at |
realisere Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro, som er beskrevet i indledningen til den strategiske samarbejdsaftales afsnit 8, men vil med aktiviteterne under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats særligt have fokus at styrke børne- og ungesamarbejdet og tiltag rettet med børn og unge der er udsatte og/eller kriminalitetstruede. I aktiviteten Deltagelse i udviklingen af Det gode børne og ungesamarbejde vil den boligsociale indsats bidrage til test af aktiviteter, der udvikler det lokale samarbejde og driften over for udsatte og kriminalitetstruede unge. Den boligsociale indsats vil prioritere test der har fokus på aktiviteter, der sker i ydertimerne – eftermiddag, aften og weekend. Den boligsociale indsats vil med aktiviteten Koordineret Gadeplansindsats gennemføre en opsøgende indsats overfor børn og unge, der er kriminalitetstruede som følge af en gadeorienteret fritid. Indsatsen udføres i samarbejde og koordineret med den kommunale opsøgende gadeplansindsats fra henholdsvis Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. En Koordineret Gadeplansindsats er et nyt samarbejde i boligområdet, der kan vise sig at bidrage til udviklingen af Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro. En Koordineret Gadeplansindsats har blandt andet til formål at bygge bro til kommunal kernedrift i institutioner og myndigheder og vil desuden kvalificere den boligsociale indsats’ deltagelse i det lokale SSP-samarbejde. Den boligsociale deltagelse i det koordinerede gadeplansarbejde vil desuden samarbejde og bygge bro til lokale fritidsaktiviteter der gennemføres i ydretimerne og weekend – herunder også gadefodboldprojektet DBU-street og lektiecaféer som blev etableret i forbindelse med den hidtidige boligsociale indsats. I forlængelse af gadeplansindsatsen vil aktiviteten Brobygning til foreningsliv, støtte børn og unge med en gadeorienteret fritid til deltagelse i foreningslivet. Børn og unges deltagelse i foreningslivet vil på den ene side trække børn og unge ud af en gadeorienteret fritid og foreningslivet tilbyder på den anden side mange positive aktiviteter, fællesskaber og læring i tidsrum, hvor diverse institutioner har lukket. Iværksætteriforløbet Mind Your Own Business vil blive gennemført i samarbejde med organisationen Mind Your Own Business og den lokale ungdomsklub Kvisten. Forløbet vil på den ene side supplere den kommunale kernedrift i form af et udvidet indhold i den lokale ungdomsklub. På den anden side vil Mind Your Own Business være et trinbræt, der kan bidrage til, at der bygges bro fra en gadeorienteret fritid igennem en koordineret Gadeplansindsats over Mind Your Own Business til den kommunale kernedrift i den lokale ungdomsklub Kvisten. Mind Your Own Business vil også ruste de mere udsatte unge til indsatserne for unges uddannelse og beskæftigelse under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse. |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 3.073.000 kr. |
Lokal medfinansiering | 610.000 kr. |
Samlet budget for indsatsområdet | 3.683.000 |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Underretning På delaftale- såvel som på strategisk aftaleniveau indgår fsb og de kommunale forvaltninger i et tæt samarbejde om at løfte Indre Nørrebro. Det er derfor et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og betingelserne for at løfte området boligsocialt. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Underretninger om væsentlige ændringer på bydelsniveau sker til Bydelsbestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Underretning om væsentlige ændringer på overordnet niveau sker til den Boligsociale bestyrelse, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for udviklingen og fremdriften af det boligsociale arbejde i København. Konflikthåndtering Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller boligorganisationen afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen. | |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): |
Ændringer og revision af delaftalen godkendes i bydelsbestyrelsen for Nørrebro |
Delaftalen gælder fra: |
01.01.2017 – 31.12.2020 |
Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Børn der har en gadeorienteret hverdag og derfor er i fare for at bevæge sig i en kriminel løbebane har længe været en udfordring på Indre Nørrebro. Længe har der også været mange tiltag og projekter for at forebygge kriminalitet. I mange sammenhænge er der blandt aktørerne på Indre Nørrebro en udtalt og tiltagende erkendelse af, at kompleksiteten af både udfordringerne og mangfoldigheder af aktører og indsatser i kvarteret skaber behov for øget koordinering og innovative måder at (sam-) arbejde på. Særligt er ydretimer, ferier og weekender formuleret som en udfordring i forhold til børn og unge med en gadeorienteret hverdag, da institutioner har lukket her og mange børn og unge er overladt til gadeorienterede fællesskaber. Den boligsociale indsats vil med aktiv deltagelse i udviklingen af Det gode børne- og ungesamarbejde bidrage til, at der fremdyrkes nye og bedre aktiviteter for unge i ydretimerne, der også vil være relevant at bygge bro til i forbindelse med en Koordineret Gadeplansindsats, der beskrives senere i delaftale. Områdefornyelsen Indre Nørrebro har, som det er beskrevet i afsnit 8 i den strategiske aftale, iværksat projektet Det Gode Børne- og Ungesamarbejde På Indre Nørrebro som bredt skal udvikle det lokale samarbejde overfor børn og unge. Den boligsociale indsats vil bidrage særligt til udviklingen af samarbejdet overfor udsatte og kriminalitetstruede unge. I 2017 vil der ligge en opsamling på 1. fase af Det gode børne- og ungesamarbejde med anbefalinger til fremtidigt samarbejde, forslag til nye samarbejdsmodeller, der kan bidrage til udviklingen af fremtidig lokal drift. Tanken er at skabe løsninger, der sambringer og effektiviserer de lokale aktørers ressourcer, men også at skabe løsninger i arbejdet med børn og unge, der har ledelsesmæssig og politisk opbakning. I 2017 og frem vil der blive gennemført forskellige tests af samarbejder om aktiviteter for børn og unge. Den boligsociale indsats vil indgå i driften af disse test, således at nye tiltag kan afprøves med sigte på en egentlig forankring i den lokale drift hos kommunale og øvrige aktører. Medarbejderne der er tilknyttet indsatsområdet vil indgå i bemandingen af test af aktiviteter, der er rettet mod udsatte og kriminalitetstruede unge – særligt i ydretimerne, sen eftermiddag, aften og weekender. |
- At bidrage til, at det lokale samarbejde om kriminalitetstruede børn og unge bliver mere sammenhængende |
- At der skabes innovative metoder for de professionelle aktører i det lokale samarbejde om kriminalitetstruedes børn og unge - At der afprøves forskellige fritidsaktiviteter for og med udsatte børn og unge | |
- Kommunale og civilsamfundsaktører på Indre Nørrebro - Børn, unge, der har en gadeorienteret livsstil samt deres familier | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Den boligsociale indsats deltager i en test af en ny indsats hvert år | Den boligsociale indsats registreringer |
Det gode børne- og ungesamarbejde fører til en forbedret lokal drift overfor kriminalitetstruede børn og unge | Områdefornyelsens evaluering |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale indsats Den boligsociale indsats deltager i udviklingen af det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro. Projektlederen deltager i de ledelsesmæssige samarbejder. Projektlederen og Børne- og Ungemedarbejderen deltager i udviklingen af tests af nye aktiviteter. Børne- og ungemedarbejderen og studentermedhjælperen deltager i test af driften af nye aktiviteter Områdefornyelsen Indre Nørrebro (Teknik- og Miljøforvaltningen): Områdefornyelsen Indre Nørrebro er projektejer på Det Gode samarbejde på Indre Nørrebro og inddrager den boligsociale indsats når det er relevant. | |
Aktiviteten forankres i et styrket lokalt samarbejde og ny drift overfor børn og unge på tværs af aktører. |
Koordineret Gadeplansindsats på Indre Nørrebro1 (Gadeplansarbejde/opsøgende relationsarbejde blandt unge s.76 i CFBU’s Katalog) |
1 Sammenlignelig med aktivitets typen Gadeplansarbejde /opsøgende relationsarbejde blandt unge s. 76 i CFBU’s
Inspirations- og Videnskatalog til boligsociale indsatser.
Boligafdelingernes meget komplekse spredning, bydelens infrastruktur og sammensætning af boligformer stiller store krav til den indsats, der skal gøres for at skabe kendskab og relationer til børn og unge med en gadeorienteret hverdag. Den hidtidige boligsociale indsats har på grund af lovgivning desuden kun deltaget i den overordnede og grupperettede del af det lokale SSP-samarbejde. Denne barriere for samarbejde i SSP-regi overskrides ved frikøb/forankring af børne- og ungemedarbejder i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Den boligsociale deltagelse i en koordineret gadeplansindsats vil gøre det muligt at arbejde målrettet med grupper, konkrete børn og unge og deres familier. Den boligsociale indsats vil deltage i den opsøgende indsats for at skabe relationer og kendskab til specifikke kriminalitetstruede børn, unge og deres familier, således at den boligsociale indsats kan arbejde med målgruppen og deres familier med henblik på forebyggelse af en gadeorienteret hverdag og/eller kriminalitet. Kendskab og relationer til målgruppen vil blive brugt til at fremme målgruppens deltagelse i øvrige aktiviteter under den boligsociale indsats og til at bygge bro til kommunale fritidstilbud og relevante aktiviteter hos øvrige aktører. Det boligsociale gadeplansarbejde vil desuden blive anvendt til at komme i kontakt med forældrene med henblik på forældres deltagelse i aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar. Den boligsociale indsats vil være i tæt dialog med den lokale fsb-drift om aktuelle udfordringer med børn og unge inden for boligafdelingernes arealer, ligesom der også vil være løbende dialog med beboere, der oplever udfordringer med unge i eksempelvis kældre og gårde. Dialogen med driften og beboere vil kvalificere og målrette det lokale koordinerede gadeplansarbejde, men vil også blive bragt videre i det lokale SSP-arbejde. Den boligsociale gadeplansindsats gennemføres koordineret med gadeplansindsatserne fra henholdsvis Københavns Kommunes Socialforvaltning og Børne- og Ungdomsforvaltning. Kvisten (Børne- og Ungdomsforvaltningen) koordinerer samarbejdet om det opsøgende gadeplansarbejde og udarbejder en ugentlig gadeplansrapport for de tre aktørers opsøgende arbejde, der er tilgængelig for de involverede parter. Kvisten indkalder også til møder mellem de tre parter i den opsøgende Gadeplansindsats, hvor arbejdet planlægges og koordineres. Til det boligsociale bidrag til den boligsociale indsats er knyttet en studentermedhjælper som aktivitetsmedarbejder, der kan bidrage til gennemførslen af gadeplansarbejdet, men også de opfølgende aktiviteter. I den opsøgende indsats opsøges børn og unge, der opholder sig meget tid i på gaden, gårde og byrummet og der etableres kendskab og relationer til målgruppen. I forbindelse med gadeplansindsatsen gennemføres mindre relationsskabende ad hoc aktiviteter, og matrikeløse aktiviteter, der benytter sig af de faciliteter, der er i området hos f. eks. Kultur N i form af Korsgadehallen, Kapelvej, Støberiet eller Teknik- og Miljøforvaltningens bemandede legepladser. Den boligsociale del af gadeplansindsatsen vil desuden samarbejde og bygge bro til fritidsaktiviteter i ydretimer og weekender, der tilbyder positive arenaer for børn og unges positive udvikling væk fra kriminalitet. Herunder Lektiecaféerne og gadefodboldsprojektet DBU-street der blev etableret i forbindelse med den hidtidige boligsociale indsats på Indre Nørrebro. |
- At skabe kendskab, kontakt og relation til børn og unge, der på baggrund af en gadeorienteret livsstil og hverdag er udsatte i forhold til at komme ud i kriminalitet - At kendskab og relationer til målgruppen kan bidrage til en målrettet indsats overfor forældrene under indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar - At bygge bro til øvrige aktiviteter i den boligsociale indsats - At bygge bro til kommunale dagtilbud, institutioner, myndigheder og foreningsliv - At fremme koordineringen af det lokale samarbejde med målgruppen | |
- Primært børn og unge i alderen 7-17 år med en gadeorienteret hverdag, hvor der er lille eller helt manglende tilknytning til kommunale institutioner, skole, uddannelse, beskæftigelse eller foreningsliv. - Sekundært forældre til børn og unge med en gadeorienteret hverdag | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
At der er årligt er kontakt til 50 børn og unge i målgruppen | Den boligsociale medarbejders logbog |
Årlig kontakt til forældre til 25 børn og unge i målgruppen | Den boligsociale medarbejders logbog |
15 børn og unge i målgruppen indmeldes i kommunale dagtilbud 7-17 år | Den boligsociale medarbejders logbog |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale indsats: Den boligsociale indsats deltager i den koordinerede gadeplansindsats med opsøgende arbejde 1-2 gange ugentligt i eftermiddag- eller aftentimerne. Den opsøgende boligsociale indsats udføres af Børne- og Ungemedarbejderen, Studentermedhjælperen. Den boligsociale indsats betaler 30.000 kr. om året til Børne- og Ungdomsforvaltningen for koordineringen af den lokale gadeplansindsats. Dette dækker frikøb af medarbejder i den lokale Ungdomsklub til at udarbejde gadeplansrapport, indkalde og facilitere til møder og koordination af de tre aktørers gadeplansindsats. Se desuden afsnittet medarbejderressourcer omkring børne- og ungemedarbejderens |
forankring i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Børne- og Ungdomsforvaltningen: Kvisten varetager koordineringen af det opsøgende gadeplansarbejde på Indre Nørrebro. Herunder Udarbejdelse af gadeplansrapport samt indkaldelse og facilitering af møder mellem de tre opsøgende indsatser. Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge: Gadepulsen indgår i det koordinerende samarbejde om gadeplansindsatsen på Indre Nørrebro og leverer generelle relevante informationer jf. retssikkerhedslovens bestemmelser til gadeplansrapporten. |
Aktiviteten er et supplement til øvrige aktørers opsøgende arbejde og lader sig ikke forankre på sigt. |
Aktivitetsnavn: |
Brobygning til foreningsliv2 (Brobygning til foreningslivet i CFBU kataloget…) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Fritidsaktiviteter kan give muligheder for god voksenkontakt og lærerig deltagelse i samfundsmæssigt anerkendte praksisser og fællesskaber. I den hidtidige boligsociale indsats på Indre Nørrebro har man længe arbejdet med Brobygning til foreningslivet i et samarbejde med Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning med konceptet ForeningsGuiderne, hvor et korps af frivillige ForeningsGuider varetager en stor del af arbejdet, der koordineres af en boligsocial medarbejder. Den boligsociale indsats vil i højere grad rette fritidsindsatsen mod de børn og unge, der har en meget gadeorienteret hverdag og helhedsplanens medarbejder vil i højere grad selv stå for arbejdet med kontakten til børn, unge, forældre og foreningsliv. Arbejdet med denne mere afgrænsede og udsatte målgruppe kræver en meget kontinuerlig, faglig og relationel indsats, som umiddelbart ikke kan varetages af skiftende frivillige. Det kan blive relevant at inddrage frivillige fritidsmentorer, der er koblet til det enkelte barn og dets familie. Arbejdet med at bygge bro til foreningslivet vil blive gennemført i tæt sammenhæng til Koordineret Gadeplansindsats på Indre Nørrebro, hvor der etableres kontakt og relation til børn, unge og deres forældre. Det hidtidige samarbejde med Kultut- og fritidsforvaltningen vil således ikke fortsætte. Når et barn i målgruppen er identificeret afsøges barnets interesser og relevante foreninger identificeres, og forældre opsøges med henblik på dialog om indmeldelse i en relevant forening og muligheder for ansøgning om støtte til kontingent og eventuelt udstyr. Når der er samtykke fra forældre kan indmeldelse i en forening begynde. Her vil den boligsocial medarbejder arbejde i forlængelse af forældres ressourcer. Det kan derfor blive |
2 Sammenlignelig med Brobygning til foreningslivet som beskrevet på side 70 i CFBU’s Videns og Inspirationskatalog til boligsociale indsatser
aktuelt at medarbejderen kan hjælpe med en midlertidig følgeordning, der eventuelt kan suppleres med hjælp af frivillige. Medarbejderen kan desuden deltage i samarbejdet mellem forældre og den modtagende forening. Efter eventuel prøveindmeldelse og indmeldelse vil den boligsociale medarbejder kontakte foreningen og familien inden for de første 4 uger for at understøtte at eventuelle barrierer for deltagelse i den pågældende forening overskrides. Denne opfølgning kan gentages såfremt det vurderes at der er behov. Når sæsonen nærmer sig sin afslutning opsøges familien og foreningen kontaktes med henblik på evaluering af sæsonen og fortsættelse i en ny sæson. Den boligsociale indsats vil desuden deltage i forbindelse med kvarterets FerieCamps, der afvikles lokalt i skoleferier og generelt samarbejde med foreninger og NGO’er, der kan bidrage til fritidsaktiviteter der særligt i ferier, weekender og ydretimer kan supplere den kommunale kernedrift overfor børn og unge. | ||||||
- At de 7-17 årige, der tilbringer meget tid på gaden, i langt højere grad indgår i fællesskaber, der bidrager til almen trivsel og positiv udvikling - At børn og unges fritid ikke tilbringes i en gadeorienteret sammenhæng - At der etableres supplerende fritidsaktiviteter i boligområdet | ||||||
Målgruppe 1: Børn og unge mellem 6-17 år med en gadeorienteret fritid. Målgruppe 2: Forældre til udsatte børn og unge. | ||||||
Succeskriterier: | Datakilde: | |||||
Årlig kontakt til forældre til 20 børn og unge i forbindelse med brobygning til foreningslivet | Den boligsociale registreringer | medarbejders | ||||
15 børn eller unge indmeldes hvert år i en forening | Den boligsociale registreringer | medarbejders | ||||
10 børn går sæsonafslutning | fortsat | i | foreningen | ved | Den boligsociale registreringer | medarbejders |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | ||||||
Den boligsociale indsats: Den boligsociale indsats varetager som udgangspunkt alle dele af aktiviteten. Som |
beskrevet i afsnittet Indhold og praksis kan det blive relevant at inddrage frivillige i forhold til følgeordninger. Den boligsociale indsats vil inddrage frivillige når det er relevant og muligt. Den boligsociale Børne- og ungemedarbejder vil i forbindelse med den Koordinerede Gadeplansindsats få et godt kendskab til målgruppen for indsatsen, men skal også formidle til øvrige relevante lokale aktører at der arbejdes med brobygning til foreningsliv for målgruppen. Studentermedhjælperen vil primært stå for eventuelle følgeordninger, hvis disse ikke varetages af frivillige. Kultur N – Kultur- og Fritidsforvaltningen: Inddrager den boligsociale indsats i planlægningen og gennemførslen af FerieCamps Orienterer og inddrager den boligsociale indsats om relevante aktiviteter, der retter sig mod børn og unge. |
Indsatsen for brobygning til foreningslivet vil bidrage til, at børn og unges fritid er forankret i foreningsaktiviteter eller aktiviteter i en kommunal drift. Indsatsen for nye fritidsaktiviteter i boligområdet vil skabe blivende aktiviteter. |
Mind Your Own Business (Kreativ Læring i CFBU’s Katalog) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) |
Mind Your Own Business (MYOB) er en indsats, der henvender sig til kriminalitetstruede drenge i aldersgruppen 13-17 år. Organisationen Mind Your Own Business er med i samarbejdet og gennemfører selve forløbet, hvor den boligsociale indsats i samarbejde med den lokale ungdomsklub rekrutterer og fastholder målgruppen og stiller lokaler og Pc’er til rådighed til forløbet. MYOB er et iværksætteriprogram, hvor et team af udvalgte drenge får tilbudt rådgivning og vejledning til at etablere deres egen mikro-virksomhed. Programmet er en kreativ proces der med udgangspunkt i idégenerering og -udvikling, bevæger sig over fondsansøgninger, PR, økonomi og budgettering, internt samarbejde og HR, for til sidst at ende ud i et færdigt produkt. I forløbet tilbydes drengene løbende sparring og hjælp fra en professionel mentorvirksomhed og frivillige ’Venturepiloter’, der ligeledes fungerer som sparringspartnere på projektet. CFBU påpeger at alternativ, kreativ læring3 har en dokumenteret og meget virkningsfuld effekt på kriminalitetstruede unge, der ikke har fundet deres retning i tilværelsen i forhold til uddannelse. Tilbagemeldinger fra deltagere i tidligere MYOB-forløb melder således om forbedring af ordforråd, selvtillid, sociale kompetencer samt et øget engagement og |
3 S. 103 i CFBU’s Videns- og Inspirationskatalog til boligsociale indsatser
forbedring af karakterer i skolen. Udover at udvikle drengenes kompetencer i forhold til deres skolegang og videre uddannelses forløb, forbereder deltagelsen i programmet også til arbejdsmarkedet Således er MYOB også et greb til at forberede deltagerne til at gøre brug af de uddannelse- og beskæftigelsesrettede indsatser under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse. MYOB-programmet løber over otte måneder med start i oktober hvert år, hvilket gør det muligt at arbejde intensivt og kontinuerligt med målgruppen. Den boligsociale helhedsplan vil i tæt dialog med Kvisten Ungdomsklub og øvrige lokale SSP-aktører koordinere og være bindeled mellem drengene, mentorvirksomheden og Venturepiloterne. Forud for forløbet sker en udvælgelse af deltagere i forløbet i samarbejde med den lokale ungdomsklub Kvisten og i forbindelse med den opsøgende gadeplansindsats. Deltagerne skal på den ene side have behov for at udvikle deres forudsætninger for at indgå i et forpligtende fællesskab, men på den anden side skal der være tale om en deltagere, som den boligsociale medarbejder og ungdomsklubbens personale har en relation til, da relationerne til deltagerne er en forudsætning for rekruttering og fastholdelse. Den boligsociale indsats påtager sig således, sammen med ungdomsklubben Kvisten en central rolle i projektet, hvilket CFBU understreger er afgørende for projektets succes og fastholdelsen af drengene. Udover at fungere som bindeled mellem de unge, mentorvirksomheden og de frivillige, vil den boligsociale også varetage kontakten til deltagernes forældre. | |||||||||
- At unge med en gadeorienteret hverdag indgår i en sammenhæng med mulighed for positiv læring i forhold til at indgå i forpligtende fællesskaber - At bygge bro til, supplere og understøtte kommunale fritids- og ungdomsklubbers kernedrift overfor målgruppen - At klargøre en særligt udsat gruppe af kriminalitetstruede børn og unge til deltagelse i aktiviteterne under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse | |||||||||
Unge drenge med en gadeorienteret hverdag i alderen 13-17 år | |||||||||
Succeskriterier aktivitetsskemaet) | og | datakilde | for | aktiviteten: | (OBS: | Disse | skal | fremgå | af |
Succeskriterier: | Datakilde: | ||||||||
Der gennemføres et årligt (i alt 3, der hver strækker sig over 2 kalenderår) forløb med mindst 10 rekrutterede deltagere | Boligsocial medarbejders logbog |
Hvert forløb gennemføres af mindst 8 deltagere. | Boligsocial medarbejders logbog |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale indsats Ansvar for iværksættelse og koordinering af aktiviteten herunder: - Kontakt til Mind Your Own Business - Koordinering af rekruttering - Inddragelse af relevante aktører - Forældrekontakt - Afsætte 25.000 kr. til hvert forløb Kvisten Ungdomsklub (Børne- og Ungdomsforvaltningen) - Deltager i udvælgelse og rekruttering af deltagere - Ligger lokale og computere til rådighed for månedligt møde med Venturepiloter - Deltager i fastholdelsen af deltagere | |
Forankring: | |
Aktiviteten skal ikke forankres ved helhedsplanens udløb. |
Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro |
Aftalens parter: |
Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro: Projektleder, Xxxxxx Xxxxxxxxx, 24 62 56 13/ xxx@xxx.xx Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen: Områdechef for ”Jobparate Unge” Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx: 23 65 58 93/ XX0X@xxx.xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (UU): Centerchef for Ungdommens uddannelsesvejledning, Xxxxx Xxxxxxx: 20 15 89 31/ XX0X@xxx.xx.xx Øvrige parter: Mellemfolkeligt Samvirke: Democracy Project Manager, Xxxxx Xxxxxxx, 77 31 00 56 / xxx@xx.xx +45 Fritidsakademiet (FRAK): Administrations- og udviklingsleder, Xxxxx Xxxxxxx, 42 39 17 49 / Xxxxx@xxxx.xx |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
Både uddannelses- og indkomstniveauet er betydeligt lavere i Blågården og Prater sammenlignet med resten af byen. Samtidig har mange voksne/forældre kun sporadisk eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange børn og unge vokser derfor op i uddannelses- og beskæftigelsesfremmede hjem og mangler netværk og rollemodeller ift. uddannelsesvalg og arbejdsliv. Ifølge data fra Københavns Kommune anvender kun lidt over en fjerdedel af børnene i boligafdelingerne den lokale folkeskole og andelen, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse er betydeligt højere end i resten af byen. Endelig er der en betydeligt lavere andel af unge uden tilknytning til en ungdomsuddannelse efter de har afsluttet folkeskolen. Andelen af 8. klasses elever på Blågård Skole, der blev vurderet ikke-uddannelsesparate lå i 2014 på 68%, det tilsvarende tal for resten af byen var 38%. Endelig viser data også, at 15 måneder efter endt 9. klasse, var 84% af de unge københavnere, der forlod folkeskolen i gang med en ungdomsuddannelse, mens det samme kun var tilfældet for 63% af afgangseleverne fra Blågård Skole. Ift. karaktergennemsnittet for dansk og matematik ved 9. klasses afgangseksamen ligger på 5,7 og er dermed lavere end i kommunen som helhed, hvor gennemsnittet er 6,2 (2015 tal). |
25% af de 18-29 årige i Blågården/Prater har ingen anden uddannelse end grundskolen og de er heller ikke i gang med at uddanne sig. Det tilsvarende tal for hele byen er under det halve nemlig 10%. I Ågården afviger andelen af uuddannede unge ikke negativt fra det kommunale gennemsnit1. Samtidig er andelen af unge på offentlig forsørgelse også mere end dobbelt så høj i Blågården som i resten af byen (17% mod 8% i København). I Ågården er andelen 10% og dermed en smule over det københavnske gennemsnit Data fra kommunens Ungdoms- og uddannelsesvejledning viser, at der i Blågården er 478 unge i alderen 15-24 år. Af disse har 31% allerede gennemført en ungdomsuddannelse. I Københavns Kommune som helhed har 57% af de 15-24-årige gennemført en uddannelse. I boligafdelingerne på Indre Nørrebro er 61% i gang med en uddannelse, hvilket er tæt på dobbelt så mange som i kommunen, hvor gennemsnittet er 31%. 8% er hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. I Københavns Kommune er det tilsvarende tal 11%2. Meget tyder således på at der er mange unge der ikke fuldfører uddannelser og har behov for støtte til rette uddannelsesvalg og fastholdelse i valgte uddannelser. Dette behov bliver endnu mere presserende eftersom unge nu kun kan få SU til 3 ungdomsuddannelser. Samlet betragtet ses et tydeligt uddannelsesmæssigt efterslæb især i gruppen af 18-29 årige. Gruppen må antages at ernære sig ved ufaglært arbejde eller offentlig forsørgelse og er sårbare på arbejdsmarkedet på grund af deres lave uddannelsesniveau. | |
Formål: | |
At styrke uddannelsesniveauet blandt kvarterets unge, så flere får en relevant ungdomsuddannelse og bygge bro til arbejdsmarkedet gennem aktiviteter, der styrker unges forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse. Den boligsociale indsats skal også være med til at understøtte forældres muligheder for at bakke op om deres børns skolegang og uddannelse. Der skal arbejdes med aktiviteter der bidrager til at: • Flere unge matches med en uddannelse som passer til deres evner og forudsætninger • Flere unge gennemfører en uddannelse • Flere unge har forudsætninger til at begå sig på arbejdsmarkedet, så ungeledigheden falder • Understøtte forældres muligheder for at bakke op om skolegang og uddannelse Målgruppe: Primært unge i alderen 13-29 år, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse eller kommer fra familier med manglende kendskab og tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Sekundært forældre med manglende kendskab og tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af 15-24-årige i boligområdet der har færdiggjort en uddannelse (31 % i 2016) overstiger andelen der er i gang (61 % i 2016) | Halvårlig BUF statusopgørelse |
1 BL tabeller 2015
2 KK data til de boligsociale helhedsplaner
således at fordelingen ligner gennemsnittet i København i 2020. (København: 57 % færdige og 31 % i gang i 2016) | |
Ungeledigheden blandt 18-29-årige i boligområdet er reduceret fra 15 % (ca. 134 unge) i 2016, så den nærmer sig gennemsnittet i København i 2020. (København: Ungeledigheden blandt 18-29-årige var 9,4 % i 2016) | Halvårlig BIF statusopgørelse |
Andelen af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 27,3 % i 2015 (ca. 66 unge) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andelen af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 9,8 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antallet fra ca. 66 unge i 2015 til ca. 24 unge (i 2015-tal)). | Landsbyggefondens indikatordatabase |
Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 17,8 % i 2015 (ca. 54 personer) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 8,2 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antallet fra 54 personer i 2015 til ca. 25 personer (i 2015-tal)). | Landsbyggefondens indikatordatabase |
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: | |
1. Fritidsjob (Fritidsjobprojekter og Lommepengeprojekter i CFBU´s katalog) 2. Uddannelsesaftaler (Uddannelsesvejledning til unge i CFBU’s katalog) 3. Formidling af viden om uddannelse og job for unge og forældre (Uddannelsesvejledning til unge i CFBU’s katalog) 4. Lærende ungefællesskaber på Indre Nørrebro (Ungeråd og Kreativ læring i CFBU’s |
katalog) |
Projektleder 25% af 36,5 timer om ugen Målgruppe: Unge og forældre Aktiviteter: Fritidsjob, Uddannelsesaftaler, Formidling af viden om uddannelse og job for unge og forældre, Lærende Ungefællesskaber på Indre Nørrebro Boligsocial Ungevejleder 18,75 timer om ugen til indsatsområdet (der er tale om en fuldtidsstilling, der er delt med den boligsociale indsats i Lundtoftegade) Målgruppe: Primært unge i alderen 15-29 år der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse eller kommer fra familier med manglende kendskab og tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Sekundært forældre med manglende kendskab og tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Aktiviteter: Fritidsjob, Uddannelsesaftaler samt Formidling af viden om uddannelse og job for unge og forældre. Ledelsesdeling Der ansættes en ungevejleder i UU København. Med ansættelsen i UU København følger personaleansvaret for ungevejlederen, med de følgende forpligtigelser og rettigheder. Ungevejlederen placeres lokalt i det boligsociale sekretariat i boligområdet og arbejder med unge beboere i målgruppen det tilhørende boligområdet. Lederen af den boligsociale helhedsplan har den daglige opgaveledelse af ungevejlederen, med de følgende rettigheder. For en nærmere beskrivelse af delingen af ledelsen af ungevejlederen henvises til samarbejdsaftalen mellem UU København og boligorganisationen. Studentermedhjælper 4 timer om ugen til indsatsområdet Målgruppe: 13-17 årige der vurderes at har behov for lommepengejobs, for at blive klargjort til fritidsjob Aktiviteter: Fritidsjob (lommepengejobs) Naboskabs- og netværksmedarbejder 6,5 timer om ugen Målgruppe: bredden af boligafdelingernes unge i alderen 13-25 år, der gennemsnitligt har et svagt netværk til uddannelse og beskæftigelse. Aktiviteter: Ungefællesskaber på Indre Nørrebro Ungevejleder med tilknytning til BIF og UU Ungevejlederen har primært ansvar for den opsøgende indsats over for områdets 15- 29-årige uden uddannelse og job. Ungevejlederens lokale placering i boligområdet medfører, at indsatsen i højere grad kan gøres direkte og opsøgende over for målgruppen bl.a. gennem tilstedeværelse, hvor de unge opholder sig f.eks. i klubber eller væresteder i området og i det offentlige rum. Endvidere opsøger ungevejlederen unge i målgruppen gennem adgang til |
registreringer på de unge i BIF og/eller UU, hvor status for den enkelte unge fremgår. Hvis en ung bliver en del af målgruppen vil denne fremgå af registret og ungevejlederen vil kunne opsøge den unge, herunder på dennes hjemmeadresse. Ungevejlederen arbejder med fokus på fritidsjob og uddannelsesaftaler (praktikpladser), men bidrager også til uddannelses- og jobvejledning i planlægningsfasen, herunder at kvalificere øvrige, relevante aktiviteter i den boligsociale helhedsplan. Ungevejleder varetager indsatsen i et tæt samarbejde med BIF. På denne måde sikres en gensidig ressourceudnyttelse på tværs af de to fagforvaltninger og de boligsociale medarbejdere i helhedsplanen. For at ungevejlederen skal kunne opnå de fastsatte succeskriterier er det vigtigt at arbejde med at fastholde de unge i job og uddannelse. Dette sker ved at holde kontakten til de unge over længere tid ved, • At ungevejleder ikke bare skal formidle fritidsjob, men også matche og følge op indtil stabilt ansættelsesforhold, herunder som bisidder til jobsamtalen (eller vejlede andre aktører om formidling, match og opfølgning) • At ungevejleder skal støtte den unge i overgangen fra fritidsjob til uddannelse – helst grundforløb på en erhvervsuddannelse, der er realistisk, dvs. afspejler den unges faglige og personlige kvalifikationer og fører til en uddannelse med gode jobmuligheder • At ungevejleder skal sikre overgangen til BIFs praktikpladsformidling, bl.a. som bisidder til matchsamtalen i Ungecentret. Herefter tager BIF over, hvis den unge vurderes som egnet kandidat, mens ungevejleder fortsat støtter de unge, der ikke vurderes som egnede kandidater. BIFs indsats indebærer match, evt. aftale om mentor, forudgående virksomhedspraktik mv. og opfølgning indtil stabilt uddannelsesforløb. BIF har erfaring for, at den overvejende andel af uddannelsesfremmede unge ikke på eget initiativ skaffer sig en uddannelsesaftale og derfor har behov for ungevejleders bisidderrolle, primært for at sikre fastholdelse og støtte til det videre forløb for de unge, der ikke vurderes som egnede kandidater. |
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: |
Den boligsociale indsats vil arbejde tæt sammen med UU-vejledningen og Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen i forhold til unges uddannelse og beskæftigelse. Dette sker blandt andet igennem ansættelsen af en boligsocial ungevejleder, der er forankret i UU-vejledningen. Samarbejdet om den boligsociale ungevejleder bidrager til det en ekstraordinær indsats for unges uddannelse og beskæftigelse. Den boligsociale ungevejleder har, med den særlige tilknytning til UU og BIF, en indgang til de to forvaltningers systemer, herunder både BIF´s fritidsjobformidling og UU’s redskaber i forhold til bl.a. virksomhedspraktik. Den boligsociale ungevejleder vil deltage i et bydækkende netværk af boligsociale ungevejledere fra de boligsociale indsatser, for herved at sikre videndeling og erfaringsudveksling på tværs, samt input fra de to fagforvaltninger. Ungevejlederen får, igennem den organisatoriske forankring i UU, adgang til de kommunale systemer i arbejdet med de unge. Herunder til afdækning af målgruppe, og til dosering af indsatsen, i form af fritidsjobs, uddannelsesaftaler og viden om |
uddannelser og praktikker. Der opnås følgende fordele ved den boligsociale ungevejleders tilknytning til Københavns Kommune gennem ansættelse i UU: • Digital systemadgang til data om unge i målgruppen • Adgang til eksisterende og velafprøvede værktøjer inden for kommunale fritidsjob og uddannelses- og karrierevejledning • Adgang til relevant kompetenceudvikling • Deltagelse i professionelt og fagligt fællesskab i form af et ungevejlederteam, deltagelse i UU’s møder for medarbejdere • Adgang til netværk og viden om EKI (exitprogram), SSP og SSP+, Ungeprojektet m.v. • Tæt kobling til de ordinære UU-opgaver på grundskoleområdet og ungeområdet. • Som repræsentant for samarbejdet og netværket mellem BIF og BUF opnår ungevejlederen endvidere en smidig håndtering af den enkelte unges forløb Den boligsociale ungevejleder skal koordinere sit arbejde med den lokale indsats Ny Start under Socialforvaltningen der arbejder med udsatte unge og uddannelse og beskæftigelse ligesom arbejdet også skal koordineres med Gadepulsen+ (det lokale 18+ center). Desuden skal den boligsociale ungevejleder indgå i det lokale samarbejde om at styrke unges forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse i samarbejde med de lokale institutioner, Områdefornyelsen Indre Nørrebro og Fritidsakademiet. De aktiviteter der ikke varetages af den boligsociale Ungevejleder vil blive varetaget i tæt samspil med den koordinerede gadeplansindsats og den kommunale forankring til Børne- og Ungdomsforvaltningen, der er beskrevet under indsatsområdet kriminalpræventiv indsats. Aktiviteterne under indsatsområdet skal desuden indgå i et samspil med Det gode Børne- og Ungesamarbejde der er er beskrevet i afsnit 8 i den strategiske samarbejdsaftale. | |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 2.260.000 |
Lokal medfinansiering | 434.000 |
Samlet budget for indsatsområdet | 2.694.000 |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Konflikthåndtering Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog |
om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen. Underretning På delaftale- såvel som på strategisk aftaleniveau indgår fsb og de kommunale forvaltninger i et tæt samarbejde om at løfte Indre Nørrebro. Det er derfor et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og betingelserne for at løfte området boligsocialt. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Underretninger om væsentlige ændringer på bydelsniveau sker til Bydelsbestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Underretning om væsentlige ændringer på overordnet niveau sker til den Boligsociale bestyrelse, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for udviklingen og fremdriften af det boligsociale arbejde i København. |
Ændringer og revision af delaftalen skal godkendes i Bydelsbestyrelsen for Nørrebro. |
Delaftalen gælder fra: |
01.01.2017 – 31.12.2020 |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
1. Fritidsjob (Fritidsjobprojekter og Lommepengeprojekter i CFBU’s katalog) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Med fokus på 13-19-årige (de 13-15 årige arbejder studentermedhjælperen med) gennemføres fritidsjobformidling til alle unge i boligafdelingerne, der inden for den opsøgende indsats efterspørger hjælp til et fritidsjob. Der tilbydes tre typer fritidsjob: lommepengejob, kommunale fritidsjob og ordinære fritidsjob (overvejende i private virksomheder). De tre delaktiviteter vil for nogle unge være et forløb, hvor de udvikler bedre forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse igennem en progression igennem delaktiviteterne. Andre unge vil eksempelvis ikke have behov for at indgå i lommepengejobs, men vil have behov for støtte til at søge fritidsjob. Den boligsociale ungevejleder får kontakt til målgruppen via opsøgende arbejde, helhedsplanens øvrige aktiviteter, og løbende dialog med lokale kommunale samarbejdspartnere og SSP. En stor del af målgruppen for aktiviteten vil være unge med en gadeorienteret hverdag som i nogen udstrækning deltager i uroskabende aktiviteter i bydelen. Disse unge har det største brug for støtte mht. forebyggende indsatser, og har oftest det største brug for støtte mht. at komme i gang med et arbejde. Til glæde for dem selv og kvarteret som helhed. Lommepengejob: Den boligsociale ungevejleder samarbejder med den boligsociale børne- og ungemedarbejder og studentermedhjælperen der begge varetager aktiviteterne under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats om at identificere og komme i kontakt med børn og unge i alderen 13-17 år, der ikke har de umiddelbare forudsætninger for at indgå i et ordinært fritidsjob. Studentermedhjælperen overleverer herefter unge i målgruppen til den socialøkonomiske virksomhed Fritidsakademiet (FRAK), der arbejder med at klargøre udsatte børn og unge til uddannelse- og arbejdsmarkedet. FRAK har opgaver til målgruppen og aflønner lommepengejobberne. Når målgruppen har været igennem et forløb hos FRAK, vil der ske en overlevering til den boligsociale ungevejleder, der vil arbejde med et videre forløb frem med fritidsjob, uddannelsesvejledning og så videre. Den boligsociale ungevejleder samarbejder desuden med FRAK om et kort årligt kompetenceforløb for gruppeledere (der er en form for rollemodeller i FRAKS målgrupper) hos FRAK omkring fritidsjobsøgning. Kommunale fritidsjob: Der etableres kommunale fritidsjob i lokale eller nærliggende institutioner, typisk afgrænsede opgaver inden for institutionens kernedrift som bogopstilling på bibliotek, i en tidsbegrænset periode på højst seks måneder, indtil den unge vurderes parat til et ordinært fritidsjob. Den boligsociale ungevejleder laver aftaler om job i de lokale kommunale institutioner og services, mens lønsummen finansieres af BIF, der også varetager lønudbetaling. Der udpeges ansvarlig på institutionen, der varetager etablering, match og opfølgning. Den boligsociale ungevejleder rådgiver i etableringsfasen de kommunale institutioner, i samspil med den boligsociale børne-, unge- og familiemedarbejder, for at etablere job, som lokale unge efterspørger, men også kan magte. Den boligsociale ungevejleder kan efter behov vejlede om match og opfølgning. De kommunale fritidsjob annonceres i samarbejde med de lokale institutioner og øvrige relevante aktører. Ordinære fritidsjob: BIF varetager fritidsjobformidlingen, dvs. sikrer, at jobcentrets virksomhedskontakt udnyttes til at aftale fritidsjob, der placeres på en hjemmeside. Der etableres så vidt muligt en bred vifte fritidsjob, overvejende i private virksomheder, der |
afspejler de unges ønsker til uddannelse og job. Der er dog samtidig fokus på det centrale formål: At den unge tilegner sig generelle arbejdsmarkedskompetencer, der forudsættes bredt i det videre uddannelses- og karriereforløb3. Den boligsociale ungevejleder støtter målgruppen i at udarbejde ansøgninger til relevante ledige stillinger og varetager match mellem unge og relevante virksomheder. Den boligsociale ungevejleder deltager efter behov som bisidder under jobsamtalen, og varetager opfølgning indtil samarbejdet mellem ung og virksomhed er stabilt. I hele forløbet inddrages forældrene videst muligt. Den boligsociale ungevejleder anvender primært BIFs fritidsjobformidling, men kan anvende egen virksomhedskontakt. De ordinære fritidsjob annonceres i samarbejde med de lokale institutioner og øvrige relevante aktører. | |
- At unge udvikler forudsætninger for at begå sig på arbejdsmarkedet - At unge udvikler forudsætninger for at gennemføre en uddannelse | |
• Unge 13-17 årige der ikke er i stand til at varetage et fritidsjob i samarbejdet med FRAK omkring lommepengejobs • 13-29 årige i boligområdet uden uddannelse og job • Primært fokus på 15-18 årige i boligområdet uden uddannelse og job | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Hvert år hjælpes 10 unge, der har gennemført et forløb hos FRAK til at opnå et fritidsjob og fastholde det i 6 måneder. | Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejleder |
Mindst 20 unge opnår årligt får et kommunalt fritidsjob i mindst seks måneder, fra medio 2017 | Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejleder |
Mindst 20 unge opnår årligt et ordinært fritidsjob i mindst seks måneder | Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejleder |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale ungevejleder arbejder i tæt samspil med BIF og i gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokale aktører og varetager aktiviteten som |
3 Der er endvidere accept af, at fritidsjobmuligheder er begrænsede grundet sikkerhedsforhold og obligatoriske kompetencekrav i en række brancher, f.eks. bygge og anlæg, transport m.fl. Der sigtes udelukkende på ordinære fritidsjob, der aflønnes af virksomheden. Der fokuseres på et stabilt ansættelsesforløb, indtil den unge er parat til en praktikplads, eller evt. andet erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb.
beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer i indledningen af delaftalen. Medarbejderne der er ansat i dem boligsociale indsats varetager den del af indsatsen, der vedrører lommepengejobs i dialog med den boligsociale ungevejleder. |
Indsats, resultater og enhedsudgifter følges mhp. en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder og evt. effektiviseringskrav. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag. |
Aktivitetsnavn: |
2. Uddannelsesaftaler |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Den boligsociale ungevejleder anvender BIFs praktikpladsindsats4 til at formidle konkrete muligheder for en uddannelsesaftale til unge. BIF gennemfører i praktikpladsindsatsen matchsamtaler med den unge, for en vurdering af den unge som egnet kandidat. Herefter præsenteres den unge for virksomheden, dvs. sendes til jobsamtale efter forudgående match med virksomhedens profil. Der kan aftales uforpligtende virksomhedspraktik på 4-6 uger, så virksomheden og den unge kan se hinanden an, inden der indgås en for begge parter forpligtende uddannelsesaftale, evt. delaftale for ét trin på uddannelsen. Uddannelsesaftalen indebærer, at den unge ansættes som lærling eller elev på overenskomsfastsatte løn- og arbejdsvilkår. Den evt. forudgående Virksomhedspraktik er ulønnet, dvs. at unge med tilknytning til jobcentret får udbetalt ydelse som hidtil under praktikken, mens der kun i begrænset omfang kan sikres ydelse til unge uden for jobcentret. BIF varetager opfølgning indtil stabilt uddannelsesforløb, herunder anvendelse af redskaber som mentor, hjælp til gældssanering og boligstøtte, sideløbende undervisning i grundfag o.l. Den boligsociale ungevejleder kan, grundet tilknytningen til kommunen, på baggrund af en faglig vurdering, henvise unge til matchsamtaler hos BIF. Den boligsociale ungevejleder bygger således bro således, fra den opsøgende indsats, ind til den kommunale service og kernedrift. Hvis ungevejlederen vurderer det givende, kan han/hun være som bisidder for den unge ved matchsamtalen. For at forebygge frafald og uhensigtsmæssige skift i uddannelser skal den boligsociale ungevejleder rådgive de unge for at understøtte overgangen til et job som elev eller lærling, herunder vejlede om optag på grundforløb, overgangskrav på uddannelsens hovedforløb, mulighed for omvalg til anden uddannelse med lavere krav til grundfag eller til uddannelser med særligt gode muligheder for uddannelse og høj beskæftigelsesgrad som nyuddannet mv. Målgruppen for denne indsats er derfor både unge der endnu ikke har et grundforløb og unge med grundforløb der har behov for at |
4 Aktiviteten bygger på BIFs praktikpladsindsats, dvs. den ekstraordinære rekrutteringsservice, BIF tilbyder private virksomheder godkendt til praktikophold for match med 18-29-årige københavnere med gennemført grundforløb, der vurderes som egnede kandidater.
blive hjulpet videre i uddannelse, enten i deres nuværende eller en ny uddannelse. Der er fokus på en bred vifte af de 104 erhvervsuddannelser, der især efterspørges af arbejdsmarkedet og hvor den efterfølgende beskæftigelsesgrad er høj. Fokus på en bred vifte af uddannelser opretholdes samtidig i en hensyntagen til unges uddannelses- og jobønsker, der erfaringsmæssigt sigter på en bred vifte brancher, men også for at skabe grundlag for den unges realistiske uddannelsesvalg. En høj andel blandt de unge kan ikke efterleve krav til grundfag på den ønskede uddannelse og må træffe et valg om enten at tilegne sig nødvendigt niveau eller vælge anden uddannelse, der afspejler aktuelt niveau. Der er dog samtidig særlig fokus på bygge- og anlægsrelevante erhvervsuddannelser via Københavnermodellen som delelement i BIFs praktikpladsindsats. Københavnermodellen er indskrevet i hovedaftalen og indebærer, at hhv. BIF og de almene boligorganisationer i København er gensidigt forpligtet til hhv. at udmønte og anvende BIFs rekrutteringsservice i alle almene byggesager, både renovering og nybyggeri5. Med Københavnermodellen sigtes i videst muligt omfang på unge i de udsatte boligområder under forudsætning af, at BIF har kontakt til dem. Det er en central opgave for den boligsociale ungevejleder løbende at formidle unge med afsluttet grundforløb til matchsamtale i BIF ifm. aktuelle jobåbninger til lærlinge og elever. | |
• At øge antal og andel unge i boligområdet i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse med fokus på erhvervsuddannelse • At unge vælger en uddannelse de har forudsætninger til at gennemføre | |
• 15-29-årige unge i boligområdet der har gennemført et grundforløb og mangler uddannelsesaftale • 15-29 årige unge der er i gang med grundforløbet | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
At alle 15-29-årige i boligområdet med gennemført grundforløb på en erhvervsuddannelse tilbydes matchsamtale i BIF | Cpr.nr.-baserede, halvårlige opgørelser, der varetages af ungevejleder. Samt halvårlige cpr.nr.-baserede statusopgørelse, BIF varetager |
5 Det indgår i Københavnermodellen, at BIF deltager i et byggemøde for præsentation af BIFs rekrutteringsservice for hoved- og underentreprenører. Forinden har BIF afdækket, hvilke entreprenører, der er godkendt til praktikophold for hvor mange lærlinge til hvilke uddannelser, hvor mange, der p.t. er ansat og hvornår de pågældende uddannelsesaftaler udløber. Derudover medbringer BIF en liste over unge københavnere med gennemført grundforløb, som BIF har kontakt til og har vurderet som egnede kandidater. Entreprenører, der ikke er godkendt til praktikophold, tilbydes administrativ support for praktikgodkendelse. Udover de almene byggesager tilbydes Københavnermodellen fremadrettet i alle kommunale byggesager som frivilligt alternativ til sociale klausuler.
At 8 unge får en uddannelsesaftale årligt | Opgjort af BIF/helhedsplanen |
Den boligsociale ungevejleder arbejder i tæt samspil med BIF og i egensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokale aktører og varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer i indledningen af delaftalen. | |
Indsats, resultater og enhedsudgifter følges mhp. en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder, evt. effektiviseringskrav og konjunkturudvikling. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag. |
Aktivitetsnavn: |
3. Formidling af viden om uddannelse og job for unge og forældre (Uddannelsesvejledning for unge i CFBU’s katalog) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Formidling af viden om uddannelse og job tager afsæt i et presserende behov for at gøre de faktuelt gode uddannelses- og jobmuligheder synlige og konkrete for de unge og deres forældre. Dvs. både at pege på de uddannelser, der især efterspørges på arbejdsmarkedet og derfor indebærer særligt gode jobmuligheder, men også konkrete uddannelseskrav. Det er centralt, at denne aktivitet gennemføres i øjenhøjde med de unge og deres forældre via de boligsociale aktører i området og der vil være fokus på at de rette uddannelsesvalg der leder til fuldført uddannelse og mindre frafald. Der kan både arbejdes med aktiviteter der retter sig mod både forældre og voksne på en gang eller med målgrupperne hver for sig. Der skal både gennemføres gruppeaktiviteter/events, men der skal også arbejdes opsøgende og individuelt overfor målgrupperne. Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med de boligsociale medarbejdere i den boligsociale indsats, der varetager Familieliv på Indre Nørrebro under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar, når det drejer sig om formidlingen til forældre I forbindelse med formidling af viden om uddannelse og job til ungegennemføres aktiviteten i samarbejde med de boligsociale medarbejdere der deltager Den koordinerede gadeplansindsats under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats. Der er som med de øvrige aktiviteter fokus på erhvervsuddannelser, men også på videregående uddannelser. Ift. videregående uddannelser vægtes formidling af adgangskvotienter og den efterfølgende beskæftigelsesgrad. Den boligsociale ungevejleder kan i kraft af adgangen til UU´s oplysninger målrettet invitere relevante unge (og deres forældre) der eksempelvis ikke er i uddannelse. |
Den boligsociale ungevejleder inddrager de øvrige medarbejdere i den boligsociale indsats i den løbende eventplanlægning af lokale aktiviteter for en målrettet Formidling af viden om uddannelse- og jobmuligheder. Efter nærmere aftale med det boligsociale sekretariat drøftes og fastlægges løbende events i en rullende halvårsplanlægning, der drøftes for en tilpasning til hver helhedsplan. Nedenfor er oplistet mulige eksempler: • Besøg på C.G. Xxxxxx-byggeplads for unge og deres forældre for selvoplevet erfaring for de gode muligheder for uddannelsesaftale som struktørlærling og en månedsindtægt på 50.000 kr. som færdiguddannet • Oplæg af arabisktalende, kvindelig bygningskonstruktør, der videregiver erfaring om uddannelse og jobbet som projektleder for et større renoveringsarbejde på uddannelsesevent i den lokale fritidsklub • Oplæg af driftschef Xxxxx Xxxxxxx med ansvar for butiks-, bager- og slagterelever, der fortæller Bydelsmødre om karriere- og jobmuligheder, herunder præference for elever med anden etnisk baggrund, idet koncernen gerne ser kundekredsen afspejlet blandt personalet • Lærlingetræf i regi af helhedsplanen (enten i beboerhuse eller ved temaarrangementer), hvor lærlinge med uddannelsesfremmed baggrund fortæller om deres vej fra grundskole til uddannelsesaftale • Samarbejde med Engineer to be, der formidler viden om ingeniørfaget herunder, hvad der kræves for at gennemføre uddannelsen, hvilke veje der er til at få adgang til uddannelsen, hvad man kommer til at arbejde med. I praksis kan det drejer sig om oplæg/dialog med målgrupperne, besøg på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Når forudsætningerne og behovet er til stede kan frivillige organisationer inddrages i aktiviteterne, som f.eks.: • Lektiecafé via Ungdommens Røde kors • Coachordninger til misbrugere via High Five • Støtte til psykisk sårbare via Headspace Ungevejlederen kan arbejde med unge med erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis der er tid, når arbejdet med den oprindelige målgruppe tillader det. Det kan således give mening, at ungevejlederen også hjælper unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse i job, herunder ved henvisning til BIF ordinære jobformidling, men det ikke ungevejlederens primære opgave. |
- At sikre aktuel viden om de gode uddannelses- og jobmuligheder blandt boligområdets unge uden uddannelse og job, deres forældre og lokale aktører med kontakt til de unge - At unge kommer i gang med den rette uddannelse, som de gennemfører |
Målgruppe(r): |
15-29-årige unge uden uddannelse og job i boligområdet, deres forældre og lokale aktører med kontakt til de unge. | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Der gennemføres 2 events for unge om året med i alt 40 deltagere | Den boligsociale ungevejlederes logbog |
Der gennemføres 2 events for forældre om året med i alt 40 deltagere | Den boligsociale ungevejlederes logbog |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale ungevejleder arbejder i tæt samspil med BIF og i gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokale aktører og varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer i indledningen af delaftalen. | |
Indsats, resultater og enhedsudgifter følges mhp. en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder, evt. effektiviseringskrav og konjunkturudvikling. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag. |
Aktivitetsnavn: |
4. Lærende ungefællesskaber på Indre Nørrebro (Børne- og Ungeråd samt Kreativ læring i CFBU’s katalog)6 |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Som det er beskrevet i problemkomplekset har mange unge på Indre Nørrebro et snævert perspektiv på deres muligheder, alene af den grund at deres netværk til uddannelse og arbejdsmarkedet er lille. Det manglende netværk medfører også, at mange unge på Indre Nørrebro har mindre gode almene forudsætninger for at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Med Lærende ungefællesskaber på Indre Nørrebro er indholdet ikke centreret direkte om uddannelse og beskæftigelse, men understøtter unges forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse. Ligesom aktiviteterne Børne og Ungeråd og Kreativ Læring er beskrevet i CFBU’s katalog, vil aktiviteten understøtte bred almen dannelse, forstærke unges ressourcer, øge arbejdsmoral og samarbejdsevner samt styrke unges evne til at kommunikere, argumentere og give og modtage feedback. Deltagerne vil desuden fungere som rollemodeller for god opførsel og dannelse. Den boligsociale indsats vil fortsætte samarbejdet med lokale ungeråd og |
6 Aktiviteten er sammenlignelig med aktiviteterne Børne- og Ungeråd s. 27, Kreativ læring s. 103 og
Rollemodelsprojekter s. 116 i CFBU’s Videns- og Inspirationskatalog til boligsociale indsatser
ungefællesskaber i boligafdelingerne og/eller institutioner. I en af boligafdelingerne er der er i den hidtidige indsats etableret et ungeråd pt. bestående af 10 unge i alderen 15-19 år. Dette ungeråd gennemfører forskellige aktiviteter for voksne og børn – både i boligafdelingen og som frivillige i forbindelse med forskellige events og traditioner i kvarteret. Den boligsociale indsats vil fortsætte samarbejdet med Ungeråd i boligafdelingerne ved at understøtte deres aktiviteter, men arbejdet med aktive ungefællesskaber vil i ligeså høj grad tilbyde lokale unge deltagelse i workshops og forløb der styrker de deltagende unges forudsætninger for at indgå i forpligtende fællesskaber med et formål. I den hidtidige boligsociale indsats har Mellemfolkeligt folkeligt samvirke været en central samarbejdspartner i forhold til arbejde med Ungerådet, hvor Mellemfolkeligt Samvirke har tilbudt en række workshop og aktiviteter til deltagerne. Dette samarbejde fortsætter for nuværende indtil udgangen 2017. Indtil da vil den boligsociale indsats have fokus på at rekruttere og fastholde relevante unge i aktiviteterne hos Mellemfolkeligt samvirke. Såfremt Mellemfolkeligt Samvirke ikke kan fortsætte samarbejdet efter 2017, vil den boligsociale indsats enten selv gennemføre eller inddrage andre relevante samarbejdspartnere i forhold til opkvalificeringen i form af workshops eller forløb for deltagerne i Lærende ungefællesskaber på Indre Nørrebro. De opkvalificerende aktiviteter vil tilbyde uddannelses- og arbejdsmarkedsrelateret læring omkring udarbejdelse af eksempelvis projektbeskrivelser, fundraising, budgetter, præsentation, argumentation og formidling. De opkvalificerende aktiviteter skal understøttes af praktiske aktiviteter, hvor læring omsættes til praksis i lokale aktiviteter/events. Kombinationen af opkvalificerende aktiviteter og praktiske aktiviteter, hvor ungefællesskaber deltager i planlægningen og gennemførslen bringer unges ressourcer i spil. Samtidigt kan unge udvikle forskellige kompetencer og forståelse af egen indflydelse på muligheder i forhold til forpligtende fællesskaber – herunder også uddannelse og beskæftigelse. Ifølge CFBU’s katalog er det vigtigt, at der er en opfølgning på deltagere i forløb med Kreativ Læring. I den boligsociale indsats vil der være en tæt sammenhæng til øvrige aktiviteter i indsatsområderne under den boligsociale indsats. Unge kriminalitetstruede der har deltaget i aktiviteten Mind Your Own Business under indsatsområdet Kriminalpræventiv Indsats vil kunne fastholde deres retning mod beskæftigelse og uddannelse igennem deltagelse i Ungefællesskaber på Indre Nørrebro. Arbejdet med Ungefællesskaber på Indre Nørrebro vil også understøtte, at unge får succesoplevelser i et forpligtende fællesskab og være et trinbræt til uddannelse og beskæftigelse for unge, der er skoletrætte, mangler motivation eller tro på dem selv og perspektiv på deres muligheder. Således vil aktiviteten også understøtte den direkte indsats for at støtte unge til uddannelse og beskæftigelse. Endelig vil deltagerne i Ungefællesskaber på Indre Nørrebro indgå i aktiviteten Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft, hvor deltagerne kan deltage som rollemodeller og bidrage som frivillig ressource. |
- At fremme børn og unges forståelse af medindflydelse på egne muligheder - At tilbyde børn og unge deltagelsesmuligheder i fællesskaber, der bidrager til |
almen dannelse og læring i forhold til uddannelse og beskæftigelse - At børn og unge får forståelse for projektarbejde, samarbejde og bedre almene forudsætninger for deltagelse i praksisfællesskaber, hvor man arbejder mod fælles definerede mål | |
Aktiviteten henvender sig til bredden af boligafdelingernes unge i alderen 13-25 år, der gennemsnitligt har et svagt netværk til uddannelse og beskæftigelse. | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Hvert år deltager 20 unge i de opkvalificerende aktiviteter | Boligsocial medarbejders logbog |
95% af deltagerne er enten i uddannelse eller beskæftigelse efter et år | Boligsocial medarbejders logbog |
Der gennemføres mindst 4 aktiviteter/events om året med deltagelse af i alt 20 unge | Boligsocial ungevejleders logbog |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale indsats Den boligsociale indsats skaber og fastholder kontakt til målgruppen via opsøgende arbejde og via helhedsplanens øvrige aktiviteter. Den boligsociale indsats skal inddrage lokale institutioner for 10-18 årige (dagtilbud og skole) med henblik på samarbejde om aktiviteten i forlængelse af institutionernes kernedrift. Den boligsociale indsats skal desuden inddrage Kultur N og Områdefornyelsen Indre Nørrebro når det er relevant i forhold til Ungefællesskabers mulighed for at deltage aktivt i lokale aktiviteter, events og byudvikling. Såfremt Mellemfolkeligt samvirke ikke kan fortsætte samarbejdet efter 2017 skal den boligsociale indsats afsøge hvilke øvrige civilsamfundsaktører der kunne være en relevant samarbejdspartner i forhold til opkvalificerende aktiviteter for ungefællesskaberne. Mellemfolkeligt Samvirke Bidrager indtil videre (til og med 2017) med workshops, aktiviteter og forløb for deltagerne i Ungefællesskaber på Indre Nørrebro. Øvrige samarbejdspartnere - Afdelingsbestyrelser | |
Forankring: | |
Aktiviteten lader sig umiddelbart ikke forankre på sigt. |
Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældre- ansvar
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro |
Aftalens parter: |
Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge: Områdechef, Xxx Xxxxxx: 26 86 40 08, XX00@xxx.xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen: Xxxxxx Xxxxxxxxx, Områdechef, 3317 5081/2720 4344, xxxxxx@xxx.xx.xx Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Xxxxx Xxxxxx, Afdelingsleder Center for Sundhed, 24 97 10 79, xx0x@xxx.xx.xx Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro: Projektleder, Xxxxxx Xxxxxxxxx, 24 62 56 13/ xxx@xxx.xx Øvrige parter: Bydelsmødrenes Landsorganisation: Chefkonsulent Mai-Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx 30 17 78 03 / xxx-xxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx Baba – Fædre for Forandring: Teamchef, Xxxx Xxxxx: 5140 9618 / Xxxx@Xxxxxxxxxxxxx.xx Xxxxx Xxxxx: FVU-koordinator, Xxxxxx Xxxx, 23 21 45 10 / xxx@xxxxx.xx |
Problemkompleks for indsatsområdet: |
En stor del af børnene på Indre Nørrebro vokser op i familier, hvor mor og far ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveauet er begrænset, og det samme gælder husstandsindkomsten. Samtidig er andelen af enlige forsørgere højere end i resten af byen. Endelig er søgningen til daginstitutioner på Indre Nørrebro også lav sammenlignet med resten af byen. Da andelen med ikke-vestlig baggrund tillige er høj, vokser mange børn op i familier, hvor forældrenes danskkundskaber er ringe, og hvor forældrene ofte mangler kendskab til og forståelse for det danske samfund. Endelig er der som beskrevet tidligere også udfordringer med forældreansvaret, idet mange børn og unge driver rundt uden voksenkontakt i eftermiddags- og aftentimerne. Andelen af børn og unge er desuden højere end i resten af København. 34 % af beboerne i Blågården /Prater og 26% af beboerne i Ågården er under 18 år. I resten af København udgør børn og unge 18%. Det |
er særligt i gruppen af 7-17 årige, at forskellen er iøjnefaldende idet hhv. 21 % af beboerne i Blågården/Prater og 16% af beboerne i Ågården tilhører denne aldersgruppe mod 9 % i resten af byen. Dog er andelen af børn og unge faldet med 5 procentpoint fra 2011-2015, mens andelen af børn og unge i København er uforandret over perioden. Søgningen til de lokale daginstitutioner er som tidligere nævnt lav sammenlignet med København som helhed. Særlig for gruppen af 1-2 årige, hvor kun 61% i Blågården/Prater går i vuggestue (83% i Kbh.), og for børn mellem 6 og 9 år, hvor kun 48% I Blågården/Prater går på fritidshjem (73% i Kbh.). Samtidig benytter kun 28% af børnene i Blågården, Ågården og Prater den lokale grunddistriktsskole (Blågård Skole). Til sammenligning er det er i hele grundskoledistriktet 44 % af skolesøgende børn, der er tilknyttet grunddistriktsskolen og i kommunen er tilslutningen til grunddistriktsskoler 60%1. Det betyder, at hovedparten af skolebørnene i afdelingerne enten går på private skoler, specialskoler eller andre ikke nærmere bestemte folkeskoler. I boligafdelingerne på Indre Nørrebro er der desuden det højeste skolefravær på 9,32% i de udsatte byområder (8,29%) i Københavns Kommune, hvor det gennemsnitlige skolefravær er på 7%. I 2015 var der 104 SSP enkeltsager på Indre Nørrebro (bydelsdata). Hvorvidt disse tal er høje, og hvor mange af disse sager, der vedrører beboere i de tre afdelinger er ikke klarlagt. I 2015 var der 25 undersøgelser i Socialforvaltningens Borgercenter Børn- og Unge i de tre afdelinger (§50-51), hvilket svarer til 2,11 procent af de 0-17 årige i de tre boligafdelinger. Hvorvidt dette antallet afviger fra det Københavnske gennemsnit af sager pr. antal beboere er uvist. Dog er andelen (2,11%) med børnefaglige undersøgelser, som det fremgår af tabellen nedenfor faldende og lavere end andre udsatte boligområder i Københavns Kommune, hvor det gennemsnitligt er 3,49% af de 0-17 årige, der er børnefaglige undersøgelser på. Den høje andel beboere, ikke mindst forældre, med ikke-vestlig baggrund er en udfordring fordi, gruppen er tydeligt overrepræsenteret ift. ledighed, lavt uddannelses- og indkomstniveau, sproglige barrierer og mangelfuld integration. Afdelingerne adskiller sig fra det københavnske gennemsnit ved at have en betydelig højere, men faldende, andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 60% af beboerne i Blågåden/Prater stammer fra ikke-vestlige lande, hvilket er et fald på 5 procentpoint ift. 2011. I Ågården er det tilsvarende tal 41%, hvilket er et fald på 8 procentpoint siden 2011. I Københavns |
1 Blågård Skole kvalitetsrapport 2015
Kommune er 15 % af beboerne fra ikke-vestlige lande og dette tal har været uforandret de sidste 4 år. | |
Formål: At engagere, involvere og udvikle forældrene ift. forældrerollen med fokus på vigtigheden af børn og unges skolegang, uddannelse og fritidsliv kontra et gadeorienteret fritidsliv. At brobygge forældre til den kommunale kernedrift især ift. brugen af og kendskabet til Familierådgivningen, daginstitutioner og den lokale folkeskole. Aktiviteterne vil have fokus på at: • Xxxxxx forældres forudsætninger for at understøtte børns almene trivsel og positive udvikling • Fremme forældres engagement i børn og unges hverdag • Børn og unge ikke har en gadeorienteret livsstil • Skolefraværet reduceres • Flere børn og unge bruger de lokale kommunale tilbud som vuggestue, børnehave, folkeskole og fritidstilbud • Fastholde den lave andel af børneundersøgelser i socialforvaltningen Målgruppe: forældre med baggrund i 3. lande og forældre i uddannelsesfremmede hjem | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
At øge andelen af 1-2 årige i Blågården/Prater, der er i dagtilbud fra 61% i 2015 til 80% i 2019 (KK gennemsnit 83% i 2015) & andelen af 3-5 årige i Ågården, der er i dagtilbud fra 79% i 2015 til 85% i 2019 (KK gennemsnit 91% i 2015) | BL-tabeller |
At øge andelen af 6-9 årige i dagtilbud i Prater/Blågården fra 48% i 2015, så denne nærmer sig KBH gennemsnit i 2019 (73% i 2015) | BL-tabeller |
At øge brugen af den lokale folkeskole fra 27% i 2015 til 45%, så denne nærmer sig KBH gennemsnit (60% i 2015) | KK data |
Den lave andel på 2,11% (i forhold til øvrige boligområder med boligsociale indsatser, hvor andelen gennemsnitligt i 2015 var 3,49%) af børn med undersøgelsessager (§ 50 og 51) fastholdes frem mod 2020. | KK data |
Skolefraværet på 9,32% i skoleåret 2014/15 reduceres i følgende år således, at fraværet nærmer sig det kommunale gennemsnit for skolefravær på 7% (i skoleåret 2014/2015) | KK data |
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte |
mål/målinger: |
Familieliv på Indre Nørrebro2 Bydelsmødre Baba – fædre for forandring Undervisning i dansk for forældre (Forberedende Voksenundervisning) |
Medarbejderressourcer: |
Projektleder 36,5 timer om ugen Timeforbrug: 25% Målgruppe: Familier, forældre og Fædre Aktiviteter: - Familieliv på Indre Nørrebro - Bydelsmødre - Baba – fædre for forandring - Undervisning i dansk for forældre (forberedende Voksenundervisning) Familiemedarbejder 27 af 35 timer om ugen Timeforbrug: 77% Målgruppe: Familier, forældre og Fædre Aktiviteter: - Familieliv på Indre Nørrebro - Baba – fædre for forandring - Undervisning i dansk for forældre (forberedende Voksenundervisning) Naboskabs- og Netværksmedarbejder 22 af 36,5 timer om ugen Timeforbrug: 60% Målgruppe: Familier, forældre og mødre Aktiviteter: - Familieliv på Indre Nørrebro - Bydelsmødre |
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: |
Med aktiviteterne Familieliv på Indre Nørrebro, Bydelsmødre, Baba – fædre for forandring og Undervisning i dansk for forældre vil den boligsociale indsats skal bygge bro mellem beboere og kommunale indsatser i kvarteret, der kan bidrage til forebyggelse og forældreskab. Aktiviteterne under indsatsområdet skal indgå i samarbejdet om udviklingen af Det gode børne- og ungesamarbejde på Indre Nørrebro i forhold til forældre. Samspillet til kommunale tiltag i området er desuden: Sundhedsplejen (BUF) har et sundhedshus kaldet Nærheden i kvarteret, hvorfor der ikke er behov for |
2 Aktiviteten er sammenlignelig med temaarrangementer for forældre s. 171, Boligsociale Familiekurser s.147, Rekruttering og brobygning til kommunale familieprogrammer s. 163, Rådgivning og brobygning til aktører for sårbare forældre s. 166 i CFBU’s inspirations- og videnskatalog
fremskudt sundhedspleje eller mødregrupper. Den boligsociale indsats vil dog samarbejde med Sundhedsplejen omkring lokale aktiviteter rettet mod forældre, der kan bygge bro til sundhedsplejens kernedrift og udvide forældres forudsætninger for at understøtte børns almene trivsel og positive udvikling. Den boligsociale indsats, vil inddrage Blågård Skole (distriktsskolen) og øvrige dagtilbud i aktiviteter og forløb og aktiviteter under indsatsområdet, således at institutioners/fagpersoners tilbud/viden om børn og unges almene trivsel og positive udvikling formidles til indsatsområdets målgrupper. I samarbejdet med Blågård Skole er det dog formålet, at fremme beboernes tilslutning til distriktsskolen, der som beskrevet i problemkomplekset er meget lav. Socialforvaltningen deltager med fremskudt Familierådgivning i den boligsociale indsats på Indre Nørrebro. Den fremskudte familierådgivning skal samarbejde lokalt med den boligsociale indsats om brobygning til den ordinære drift i Familierådgivningen Nørrebro. Øvrige aktører fra henholdsvis Socialforvaltningen Borgercenter Voksne og Borgercenter Børn og Unge deltager i forbindelse med øvrige aktiviteter, der skal udvide forældres rettigheder, muligheder og pligter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen inddrages i aktiviteter og dialog om, hvordan forældre kan understøtte deres børns trivsel. Der vil være fokus på, at problemer med alkohol, rygning og stoffer hos unge også medvirker til at unge oplever nedsat trivsel, hvilket igen kan have en negativ indflydelse på deres robusthed og valg i forhold til uddannelse og frafald på ungdomsuddannelser. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatser til forebyggelse af radikalisering og social kontrol vil ligeledes blive inddraget i aktiviteter og forløb, der kan udbrede viden om hvordan forældre kan forebygge radikalisering og social kontrol. | |
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): | |
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 3.377.000 |
Lokal medfinansiering | 761.000 |
Samlet budget for indsatsområdet | 4.138.000 |
Konflikthåndtering og underretning: | |
Underretning På delaftale- såvel som på strategisk aftaleniveau indgår fsb og de kommunale forvaltninger i et tæt samarbejde om at løfte Indre Nørrebro. Det er derfor et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og betingelserne for at løfte området boligsocialt. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Underretninger om væsentlige ændringer på bydelsniveau sker til Bydelsbestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for helhedsplanens gennemførelse og |
fremdrift. Underretning om væsentlige ændringer på overordnet niveau sker til den Boligsociale bestyrelse, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for udviklingen og fremdriften af det boligsociale arbejde i København. Konflikthåndtering Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller boligorganisationen afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen. |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): |
Ændringer og revision af delaftalen godkendes i bydelsbestyrelsen for Nørrebro |
Delaftalen gælder fra: |
01.01.2017 – 31.12.2020 |
Aktivitetsnavn: |
Familieliv på Indre Nørrebro3 (Temaarrangementer for forældre, Boligsociale familiekurser, Brobygning til kommunale familieprogrammer i CFBU´s katalog) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Familieliv på Indre Nørrebro består af 3 delaktiviteter, der retter sig mod forældre |
3 Aktiviteten er sammenlignelig med temaarrangementer for forældre s. 171, Boligsociale Familiekurser s.147, Rekruttering og brobygning til kommunale familieprogrammer s. 163, Rådgivning og brobygning til aktører for sårbare forældre s. 166 i CFBU’s inspirations- og videnskatalog
med henblik på at styrke forældres muligheder for at understøtte børn og unges almene trivsel og positive udvikling. Et centralt fokus for aktiviteterne er, at de vil have fokus på øget anvendelse af kommunale dagtilbud og den lokale distriktsskole og forebyggelse af børn og unges gadeorienterede fritidsliv. 1. Temaaften for familier 2. Beboercafé med fremskudt Familierådgivning fra Københavns Kommunes Socialforvaltning 3. Rekruttering og brobygning til Familierådgivningens familiekurser 1. Temaaften for familier Temaaften for familier er en supplerende indsats til de familieprogrammer som Familierådgivningen under Københavns Kommunes Socialforvaltning tilbyder. Deltagelse i deciderede familieprogrammer eller familiekurser forudsætter at forældre i vid udstrækning erkender et behov, er motiverede, afsætter tid og forpligtiger sig. Som supplement og brobyggende aktivitet tilbyder Temaaften for familier et lokalt fællesskab for forældre/familier, der tilbyder et mere uforpligtende og åbent tilbud, hvor forældres forældreansvar og -kompetence styrkes. Temaaften for familier, kan være et trinbræt til deciderede familieprogrammer som familierådgivningen tilbyder, men også bygge bro til øvrige aktører, der kan fremme trivslen i familien og børn og unges positive udvikling. Temaaften for familier gennemføres i samarbejde med relevante kommunale aktørers medarbejdere eller foreninger, der gennemfører dialogbaserede oplæg om aktuelle temaer. Selvom der ikke er tale om et decideret forløb eller familieprogram, er erfaringen fra Indre Nørrebro, at deltagerne i de enkelte temaaftener deltager tilbagevendende. Derfor vil temaaften blive planlagt sammenhængende fra måned til måned og være tilrettelagt omkring sæsonbetonede og aktuelle temaer. Temaerne vil i høj grad være centreret om forældreskab, men øvrige temaer der fremmer forældres forudsætninger for mestring/viden om generelle muligheder i samfundet vil også blive berørt. Temaaften for familier gennemføres månedligt sen eftermiddag/tidlig aften, hvor beboere kan indgå i dialog og få hjælp, informationer og vejledning omkring et eller flere specifikke emner, som defineres i samarbejde med målgruppen og de kommunale samarbejdspartnere. Temaaften for familier gennemføres i den lokale ungdomsklub Kvisten. Emner i temaaften kan eksempelvis være: - Børns sundhed og tandpleje - Sundhedsplejen og Sprogstimulering - Kommunale dagtilbud, Skoleindskrivning |
- Gadeorienteret barndom - Teenagere i familien - Forebyggelse af kriminalitet og radikalisering - Skole- og forældreintra, digital mobning For at fremme, at deltagernes læring omsættes til ændret praksis skal der gennemføres familieaktiviteter for deltagerne i Temaaften, hvor det indhold der bliver formidlet i gennem Beboercafé og Temaaften for Familier kan praktiseres og italesættes. Familieaktiviteterne skal også fungere som en mere umiddelbar og lystbaseret motivation for deltagelse i temaaften for familier. Familieaktiviteter bidrager således også til rekruttering og fastholdelse af målgruppen. Praktiske aktiviteter kan være fælles madlavning, sport, beboerferie (med støtte fra eksterne fonde) eller kulturudflugter. 2. Beboercafé med fremskudt familierådgivning og samarbejde om Familierådgivningens familiekurser Socialforvaltningens Familierådgivning4 vil indtil d. 1. 11. 2018 tilbyde fremskudt familierådgivning hos den boligsociale indsats på Indre Nørrebro. Indtil denne dato er den fremskudte indsats finansieret, men det er i skrivende stund uvist, hvorvidt familierådgivningens fremskudte indsats kan fortsættes efter denne dato. Beboercaféen vil fortsætte uanset Socialforvaltningens muligheder for at lave fremskudt familierådgivning. Den fremskudte familierådgivning gennemføres koordineret med den boligsociale beboerguidning5 og finder sted i forbindelse med en ugentlig beboercafé, der afvikles i dagtimerne. Den fremskudte Familierådgivning skal bidrage til at flere beboere kender til Familierådgivningens tilbud og benytter sig af den ordinære kernedrift i Familierådgivningen Nørrebro. BeboerGuiden der er ansat under den boligsociale helhedsplan deltager i Beboercafé og vil varetage brobygningsopgaver, der ikke vedrører Familie- eller Ungerådgivningen. Til beboercaféen er der ligeledes forskellige oplæg på programmet, der er forbundet med temaerne der også arbejdes med i den månedlige temaaften for familier. Oplæggene gives af en relevant fagperson, der kan indgå i dialog med deltagerne om det aktuelle tema og introducere nye handlemuligheder for deltagerne i beboercaféen. Beboercaféen har således et brobyggende sigte både i forhold til familierådgivningen, men også til øvrig kommunal kernedrift og øvrige aktører i lokalområdet. Deltagerne i beboercaféen skal i videst muligt omfang inddrages i planlægning og gennemførsel af beboercaféen. I planlægningen af aktiviteten skal beboerne i en fast struktur inddrages i hvilke temaer og oplæg, der skal arbejdes med. I forhold til gennemførelsen af beboercaféer skal deltagerne inddrages i praktiske opgaver og rekruttering af deltagere. I inddragelsen af beboere skal bydelsmødrene på Indre |
4 Familierådgivninge dækker også over Ungerådgivningen, der henvender sig til 12-18 årige og deres forældre.
5 BeboerGuiden er en brobyggende indsats under indsatsområdet Tryghed og Trivsel
Nørrebro (beskrevet senere i delaftalen) inviteres til deltagelse i forbindelse med deres frivillige engagement som bydelsmødre. 3. Rekruttering og brobygning til Familierådgivningens familiekurser Den boligsociale indsats’ familiemedarbejder samarbejder med Familierådgivningen Nørrebro og dennes fremskudte indsats om Familiekurser, der udbydes af Familierådgivningen, som er længere og mere forpligtende forløb. Når beboerrådgiveren eller øvrige medarbejdere i den boligsociale indsats kommer i kontakt med målgrupperne for Familierådgivningens familiekurser bygges der bro til Familierådgivningen. Enten via den fremskudte indsats eller direkte til Familierådgivningens koordinator. Den fremskudte indsats fra Familierådgivningen skal også bidrage til, at beboere der deltager i Familierådgivningens familieprogrammer fastholdes. På Nørrebro udbydes følgende familieprogrammer: Ungerådgivningen (under Familierådgivningen) tilbyder et kursus til familier med teenagere, der oplever særlige udfordringer med teenagerens trivsel og udvikling. PMTO er målrettet forældre med børn i alderen ca. 4 – ca. 12 år, der har udadrettet problemadfærd. Metoden tager udgangspunkt i barnets situation, og bygger på en aktiv involvering af forældrene. Ved at ændre adfærdsmønstre og fremme den positive kommunikation sigter metoden mod at stoppe den negative udvikling og adfærdsproblemerne i familien. Dette gøres bl.a. ved at give forældrene træning i kommunikation med barnet, gennem positiv involvering og opmuntring af barnet, ved problemløsning i familien og træning i grænsesætning over for barnet. Også skole og institution inddrages i behandlingsforløbet efter behov. KIFF: Kursus i fælles forældreansvar er et tilbud, der handler om, hvordan man som ekspartnere og forældre kan etablere et godt samarbejde med udgangspunkt i barnets behov. I dialog med Familierådgivningen Nørrebro kan relevante forældre henvises til andre familiekurser i øvrige bydele, som ikke udbydes på Nørrebro. |
- At forældre tilegner sig viden og kompetence i forhold til forældrerollen og værktøjer i forhold til børn og unges almene trivsel og positive udvikling - At forældre kender til risikofaktoren ved en gadeorienteret fritid - At forældre kender til/anvender kommunal kernedrift enten i dagtilbud eller socialforvaltningen, der kan understøtte børn og unges almene trivsel og positive udvikling - At øge anvendelsen af lokale dag- og fritidstilbud samt distriktsskolen - At forældre kender til uddannelse- og beskæftigelsesmuligheder |
Forældre med børn mellem 0-18 år, hovedsageligt med ikkevestlig baggrund | |
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
10 forældre brobygges årligt til Familieprogrammerne hos Familierådgivningen | Den Boligsociale indsats registrerer dette i dialog med Familierådgivningen |
Den fremskudte familierådgivning er i kontakt med 40 unikke forældre om året | Familierådgiveren registrerer dette |
Der gennemføres 10 årlige temaaftener for Familier med gennemsnitligt 18 voksne deltagere | Den boligsociale indsats registrerer dette |
Der gennemføresårligt 40 beboercaféer med gennemsnitligt 12 deltagere. | Den boligsociale indsats registrerer dette |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale indsats: Den boligsociale indsats kommunikerer tilbuddet omkring Familieliv på Indre Nørrebro til beboerne og rekrutterer deltagere og faciliterer, at der er lokaler til aktiviteterne. Den boligsociale medarbejder udarbejder et årshjul for arbejdet med aktiviteterne under Familieliv på Indre Nørrebro. Årshjulet kvalificeres i dialog med diverse samarbejdspartnere. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at tage kontakt til de forskellige kommunale aktører med henblik på det planlægning, udvikling og gennemførelsen af aktiviteterne. Den boligsociale medarbejder er tovholder på inddragelsesarbejdet med deltagerne og den øvrige planlægning af de dialogbaserede oplæg og aktiviteter i forbindelse med Temaaften og Beboercafé med fremskudt familierådgivning. Den boligsociale indsats har også ansvaret for indkaldelsen til følgende faste møder: - Månedligt statusmøde med Familierådgivningens fremskudte medarbejder - 1 møde i kvartalet mellem lederen af den boligsociale helhedsplan og Familierådgivningens koordinator |
- 2 møder med Sundhedsplejen om året - 1 årligt besøg hos sundhedsplejens lokale team Helhedsplanens Unge job- og uddannelsesmedarbejder deltager i aktiviteter, der vedrører unges job og uddannelsesmuligheder. SOF (Borgercenter Børn og Unge - Familierådgivning): Familierådgivningen bidrager med en medarbejder i op til 7 timer om ugen til deltagelse i Beboercafé, koordinering og deltagelse i aktiviteter og samarbejde om beboeres deltagelse i Familierådgivningen Nørrebros Familiekurser. Denne del af samarbejdet gælder indtil videre frem til 1.11 2018. Familierådgivningens koordinator deltager desuden i 4 møder årligt med henblik på kvalificering og udvikling af samarbejdet. Familierådgivningen og øvrige aktører under BBU vil deltage i temacaféer og beboercaféer som oplægsholdere, når det er aftalt. Børne- og Ungdomsforvaltningen (Sundhedsplejen): Sundhedsplejen har et lokalt tilbud, hvorfor det er vurderet, at der ikke er behov for en fremskudt indsats fra sundhedsplejen. Sundhedsplejen vil indgå i samarbejdet om Familieliv på Indre Nørrebro når det er aftalt i det omfang medarbejdere frikøbes til aktiviteterne. PT til en timepris af 267 kr. Ressourceforbrug: 1-2 oplæg i eftermiddags/aften temacafé (4-8 timer til deltagelse og forberedelse) 4-6 dialogmøder i beboercaféer (12-18 timer til deltagelse og forberedelse) Det er aftalt, at Sundhedsplejen deltager uden frikøb i op til 2 møder af hver 2 timers varighed årligt, med henblik på kvalificering og udvikling af det løbende samarbejde. Desuden vil Sundhedsplejen årligt sætte den lokale boligsociale indsats på dagsordenen til et lokalt teammøde, hvor medarbejder(e) fra den boligsociale indsats kan deltage og fortælle om boligsociale aktiviteter, der er relevante for sundhedsplejens målgruppe. Børne- og Ungdomsforvaltningen (Dagtilbud): Medarbejdere fra lokale dagtilbud vil efter aftale deltage i forskellige dialogaktiviteter, der skal forebygge social arv og fremme forældreansvar i forhold til børn og unges almene trivsel og positive udvikling i forbindelse med temaaften for familier og beboercafé Kvisten stiller desuden lokaler til rådighed for en månedlig temaaften for familier i eftermiddags/aftentimerne og lokaler til en ugentlig beboercafé i formiddagstimerne. Børne- og Ungdomsforvaltningen (Blågård Skole): Blågård Skole deltager efter aftale i dialogaktiviteterne, med henblik på samarbejde om beboeres øgede kendskab og anvendelse af folkeskolen og forældres |
understøttelse af børns skolegang. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Forvaltningen vil deltage i dialog om problemer med alkohol, rygning og stoffer hos unge samt trivsel og aktivitet hos børn, da fx brug af rusmidler er en væsentlig årsag til frafald på ungdomsuddannelser. Ligeledes kan unge, der ”hænger ud” i kvarteret pga manglede uddannelse eller beskæftigelse opleves af nogle beboere som utryghedsskabende. Ressourceforbrug: deltagelse i to koordineringsmøder om året vedr. Familieliv på Indre Nørrebro og to oplæg for beboerne til cafemøderne. Øvrige samarbejdspartnere - frivillige foreninger |
Forankring: |
Bydelsmødre og Baba – fædre kan i mindre grad videreføre indsatsen igennem beboercafé. |
Bydelsmødre på Indre Nørrebro6 (Bydelsmødre i CFBU’s katalog) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Bydelsmødre er lokale kvinder, der oftest har anden etnisk baggrund end dansk, der gennemgår en mindre uddannelse på 12 undervisningsmoduler. Xxxxxxxxxx bliver uddannet til at opsøge andre mere isolerede kvinder i deres netværk og lokalområde og guide og bygge bro til institutioner, myndigheder og tilbud, der kan bidrage til øget trivsel udvikling for familier. Målgruppen for de udøvende bydelsmødre læser, skriver og taler ofte dårligt dansk og kender ofte ikke deres rettigheder og pligter og har typisk også dårligt netværk til rettigheder, pligter og muligheder. Bydelsmødrene kan guide kvinderne til at bruge deres muligheder og rettigheder, ligesom de kan formidle pligter. Endelig kan bydelsmødrene guide isolerede ind i lokalsamfundets fællesskaber. Bydelsmødrene kan desuden støtte kvinder, der henvises til bydelsmødre af den boligsociale indsats eller øvrige aktører. Uddannelsen af bydelsmødre gennemføres i samarbejde med relevante fagpersoner der varetager undervisningen. Den boligsociale medarbejder koordinerer uddannelsesforløbet og rekrutteringen af deltagere i uddannelsesforløbet med eventuel sparring fra Bydelsmødrenes Landsorganisation. |
6 Aktiviteten er sammenlignelig med aktiviteten Bydelsmødre, som er beskrevet på s. 151 i CFBU’s Inspirations- og Videnskatalog til boligsociale indsatser
I uddannelsesforløbet indgår moduler om eksempelvis børneopdragelse, sundhed, konflikthåndtering, danske institutioner, demokrati og rådgivningsteknik. Elementer der på den ene side styrker deltagernes egne forudsætninger for at fremme egen og børns trivsel og positive udvikling, men som også kvalificerer bydelsmødrene til at støtte andre kvinder. Den tidligere boligsociale indsats på Indre Nørrebro har etableret en gruppe af bydelsmødre, gruppen har fortsat behov for støtte og facilitering. Uden støtte og facilitering falder antallet af sager, hvor bydelsmødre guider andre kvinder og der opstår glidninger/konflikter mellem bydelsmødrene. Der arbejdes videre med det faciliterende arbejde med bydelsmødrene, der pt tæller ca. 25 kvinder, der enten bor i området eller færdes og har netværk i boligafdelingerne. Der afholdes et månedligt møde, hvor der planlægges kommende aktiviteter og de frivillige bydelsmødrene kan blive plejet og opkvalificeret. I frivilligplejen og opkvalificeringen af bydelsmødre inviteres relevante fagpersoner og samarbejdspartnere ind til dialog og formidling af viden til bydelsmødrene. De månedlige møder for bydelsmødrene på Indre Nørrebro vil følge bydelsmødrenes motivation, således at indholdet er relevant for bydelsmødrene. Bydelsmødrene har iblandt sig valgt en bestyrelse, hvor der er møde 4 gange om året. Helhedsplanens medarbejder understøtter også planlægningen og gennemførelsen af disse møder. Det løbende arbejde med månedsmøder og møder i bestyrelsen skal fremme bydelsmødrenes forudsætninger for selvorganisering og ideelt set forankring som forening. Helhedsplanens medarbejder holder desuden løbende 1 årligt statusmøde med den enkelte bydelsmor med henblik på sparring, registrering af arbejdet og kvindens udvikling som bydelsmor. I 2018 rekrutteres og uddannes et nyt hold bydelsmødre i samarbejde med Landsorganisationen af bydelsmødre og lokale kommunale aktører, som beskrevet i indledningen af denne beskrivelse af indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) for Bydelsmødre. |
- At der blandt beboerne er bydelsmødre som virker som ambassadører og brobyggere med et udvidet kendskab og forståelse af kommunale aktørers arbejde, sundhed, børneopdragelse, forældreskab, demokratisk deltagelse og samfundsmæssige muligheder - At målgruppen for den boligsociale helhedsplan nås igennem bydelsmødrene, der kan formidle kommunale aktørers arbejde, sundhed, børneopdragelse, forældreskab, demokratisk deltagelse og samfundsmæssige muligheder på en mere målgrupperelevant måde - At de forandringer som helhedsplanen skal realisere legitimeres af |
Bydelsmødrene | |||
Målgruppe 1: Udsatte kvinder med f.eks. sproglige barrierer og/eller som er uden netværk. Målgruppe 2: Både de nuværende og de kommende Bydelsmødrene. | |||
Succeskriterier: | Datakilde: | ||
Bydelsmødrene guider 120 kvinder om året | Bydelsmødrene registrerer hver enkelt sag og videregiver registreringsskemaer til den boligsociale medarbejder | ||
Der uddannes 12 bydelsmødre i 2018 | Den boligsociale registrerer dette | medarbejder | |
Der er altid 15 aktive området | bydelsmødre i | Den boligsociale registrerer dette | medarbejder |
Flere bydelsmødre er beskæftigelse eller i uddannelse. | i ordinær gang med | Den boligsociale registrerer dette | medarbejder |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |||
Den boligsociale indsats: Facilitering af de lokale bydelsmødre i boligområdet Rekruttering og uddannelse af nyt hold bydelsmødre i 2018 Børne- og Ungdomsforvaltningen (Sundhedsplejen): Sundhedsplejen vil indgå i samarbejdet om Bydelsmødre på Indre Nørrebro i det omfang medarbejdere frikøbes til aktiviteterne. PT til en timepris af 267 kr. Sundhedsplejen indgår i sparring, vejledning og brobygning omkring Bydelsmødre på Indre Nørrebro. Ressourceforbrug: Deltagelse i et modul på Bydelsmoruddannelse i 2018 (6 timer til deltagelse og forberedelse) 1-2 dialogmøder med bydelsmødre i løbet af helhedsplanen (4-8 timer til deltagelse |
og forberedelse) Børne- og Ungdomsforvaltningen (dagtilbud): En eller flere medarbejdere deltager efter aftale med lokal klyngeleder med oplæg ved et modul på bydelsmoruddannelsen i 2018. Medarbejdere fra lokale institutioner kan desuden deltage i op til 2 dialogmøder med bydelsmødrene i forhold til lokale dagtilbuds arbejde, når det er aftalt. BUF (Blågård skole): En eller flere medarbejdere deltager efter aftale med oplæg ved et modul på Bydelsmoruddannelsen i 2018 når det er aftalt. Medarbejdere fra Blågård Skole kan desuden deltage i dialogmøder med bydelsmødrene i forhold til Blågårds skoles arbejde når det er aftalt. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Forvaltningen vil deltage i dialog om, hvordan mødrene kan understøtte deres børns trivsel. Der vil være fokus på, at problemer med alkohol, rygning og stoffer hos unge også medvirker til unge oplever nedsat trivsel, hvilket igen kan have en negativ indflydelse deres robusthed og valg i forhold til uddannelse og frafald på ungdomsuddannelser. Ressourceforbrug: deltager i koordineringsmøder og oplæg for bydelsmødrene 2-3 gang pr. år. Landsforeningen for Bydelsmødre: Bidrager til nyt grunduddannelse for nye bydelsmødre herunder koncept, samt løbende kurser og faglig sparring. |
Bydelsmødre er forankret lokalt med støtte fra Landsorganisationen for Bydelsmødre. Det vurderes at det ikke lader sig gøre at forankre indsatsen, således at Bydelsmødrene kan videreføres direkte efter afslutningen af den boligsociale indsats. Hvis ressourcerne kan findes i gruppen af bydelsmødre kan indsatsen forankres som en forening. |
Xxxx – fædre for forandring (Fædreindsatser i CFBU’s katalog) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
I det sociale arbejde i mange udsatte boligområder efterlyses det, at fædrene spiller en større positiv rolle som forældre. På Indre Nørrebro har man traditionelt rigtig god kontakt til kvinder i målgruppen igennem diverse netværksaktiviteter og |
arbejdet med bydelsmødre, men der mangler ligesom i mange andre udsatte boligområder engagerede fædre. Der kan være mange faktorer, der bidrager til at fædre ikke bidrager så aktivt som forældre. Nogle mænd er traumatiserede af, nogle er udenfor arbejdsmarkedet og har mistet terræn som familiens forsørger. Der kan også være et misforhold mellem de kulturelle forventninger, der er til mænd i hhv. deres oprindelsesland og det danske samfund, som vanskeliggør det at udfylde rollen som far. Det er derfor relevant at støtte og bakke op om fædrene i forhold således at de bedre kan bidrage til børn og unges positive udvikling og trivsel og samtidigt blive aktive borgere i lokalområdet. Baba fædre er et nyt koncept rettet mod etniske minoritetsfædre med det formål, at fædrene involverer sig mere i deres børns liv og i lokalsamfundet. Metoden er ressourcebaseret og tager udgangspunkt i, at alle fædre ønsker at være den bedst mulige far for deres børn. Metoden er ligesom Bydelsmødrene Peer to Peer-baseret, hvor Baba-fædrene tilhører den mere ressourcestærke del af målgruppen, der arbejder med den øvrige målgruppe. Den tidligere boligsociale indsats på Indre Nørrebro deltager i et pilot-Baba-forløb i samarbejde med de boligsociale indsatser i Lundtoftegade og Mimersgadekvarteret i 2016, hvor den næsten færdigudviklede metode afprøves. Indtil videre (september 2016) er der lovende resultater i arbejdet med fædrene. Der er rekrutteret ca. 15 mænd på tværs af bydelen og de første moduler i uddannelsen er gennemført, hvor mødet mellem fædrene og Sundhedsplejen førte til masser af input til Sundhedsplejens arbejder i forhold til mænd. Baba-fædrene vil videre blive inddraget i udarbejdelsen af en folder om Xxxxxxxxxxxxxx der er rettet mod mænd. Den boligsociale indsats vil arbejde videre med konceptet og vil gennemføre et forløb i 2017/2018, hvor den færdige prototype på aktiviteten vil være færdigudviklet og man kan gennemføre indsatsen på erfaringer fra den lokale indsats med Xxxx, men også fra andre boligområder. Konceptet vil blive foldet ud på Indre Nørrebro i samarbejde med de allerede uddannede Baba – fædre, relevante lokale kommunale aktører og eventuelt andre boligsociale helhedsplaner på Nørrebro, der arbejder med aktiviteten. Baba - fædre rekrutteres lokalt og eventuelt på tværs af boligsociale helhedsplaner på Nørrebro. Deltagerne gennemgår et 6 - 9 mdr. langt ressource- og dialogbaseret uddannelse på ni moduler. Uddannelsen fremmer fædrenes redskaber og viden om forældrerollen således, at mændene udvider deres egne forudsætninger og refleksion om forældrerollen og sekundært forudsætninger og selvrefleksion hos andre fædre i deres omgangskreds og boligområde. I de enkelte uddannelsesmoduler er der fokus på bestemte alderstrin og der er deltagelse fra forskellige relevante fagpersoner i forskellige alderstrin i aldersspændet 0-18 år. I forbindelse med de forskellige moduler vil de deltagende fagpersoner få feedback til arbejdet med fædre med hjem til deres forvaltninger og institutioner der kan udvikle praksis i forhold til arbejdet med fædre som forældre i eksempelvis sundhedsplejen og daginstitutioner. |
Efter uddannelsesforløbet evalueres forløbet internt, med samarbejdspartnere og med de deltagende fædre. I forbindelse med evalueringen afsøges muligheder for et videre samarbejde mellem fædrene og den boligsociale indsats samt de øvrige aktører. Det videre samarbejde med fædrene skal tage udgangspunkt i fædrenes motivation og initiativ, da erfaringerne med fædreindsatser viser at deltagerne efterlyser mulighed for at præge og bestemme indholdet af aktiviteterne. | |
- At fremme fædres aktive forældreskab og dermed øgede almen trivsel og positiv udvikling hos børn og unge. - At der blandt beboerne (Baba - frivillige) er ambassadører for manden/faren som en primær omsorgsperson og ansvarlig forældre - At der blandt beboerne (Baba - frivillige) er ambassadører for kommunale dagtilbud, sundhedspleje, grunddistriktsskole og sociale myndigheder. - At der kommer feedback fra fædre til kommunal kernedrift At de brede forandringer som helhedsplanen skal realisere legitimeres af målgruppen (Baba - fædre) | |
Primært fædre til børn mellem 0-18 år Sekundært deres børn og unge | |
Succeskriterier: | Datakilde: |
Mindst 10 fædre i boligområdet har gennemført uddannelsen | Egne kilder |
Baba-fædre har i løbet af uddannelsesforløbet haft kontakt til 100 fædre | Baba – frivilliges egen registrering |
Flere Baba - fædre kommer i ordinær beskæftigelse eller er i gang med en uddannelse. | Den boligsociale medarbejder registrerer dette |
Organisering, ansvar og rollefordeling: | |
Den boligsociale indsats: Medarbejderen koordinerer rekruttering, fastholdelse og undervisning. |
Børne- og Ungdomsforvaltningen (Sundhedsplejen): Sundhedsplejen vil indgå i samarbejdet om Baba – fædre for forandring i det omfang medarbejdere frikøbes til aktiviteterne. PT til en timepris af 267 kr. Sundhedsplejen indgår som oplægsholder i uddannelsesforløbet i 2018 Børne - og Ungdomsforvaltningen (dagtilbud): Deltagelse i op til 3 undervisnings moduler om henholdsvis vuggestue, børnehave, fritidsinstitutioners målgrupper og forudsætninger for målgruppernes almene trivsel og positive udvikling. Undervisningsforløbet gennemføres i enten 2017 eller 2018. Deltagelsen aftales med lokal klyngeleder i forbindelse med tilrettelæggelses af uddannelsesforløbet. Børne- og Ungdomsforvaltningen (Blågård Skole): Deltagelse i 2 undervisnings moduler om henholdsvis indskoling og udskolingens målgrupper og forudsætninger for målgruppernes almene trivsel og positive udvikling. Undervisningsforløbet gennemføres i enten 2017 eller 2018. Deltagelsen aftales med skolelederen for Blågård Skole i forbindelse med tilrettelæggelses af uddannelsesforløbet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Forvaltningen vil deltage i dialog om, hvor fædrene kan understøtte deres børns trivsel. Der vil være fokus på, at problemer med alkohol, rygning og stoffer hos unge også medvirker til unge oplever nedsat trivsel, hvilket igen kan have en negativ indflydelse deres robusthed og valg i forhold til uddannelse og frafald på ungdomsuddannelser Ressourceforbrug: deltager i koordineringsmøder og oplæg for fædrene 2-3 gang pr. år. Øvrige samarbejdspartnere Baba – fædre forandring: Indgår i sparring i forbindelse med rekruttering og gennemførsel af uddannelsesforløb |
Forankring: |
Indsatsen kan muligvis forankres igennem foreningsdannelse |
Aktivitetsnavn: |
Undervisning i dansk for forældre - Forberedende Voksenundervisning (Temaarrangementer for forældre) |
Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): |
Sproglige udfordringer spiller en væsentlig rolle for mange beboere i helhedsplanens boligafdelinger. Dårlige sproglige forudsætninger er en barriere for at kunne løse mange hverdagsudfordringer herunder også forståelse for deres børns uddannelse, |
lektier og skolegang generelt. Helhedsplanen har i forvejen en god kontakt til målgruppen for danskundervisning via eksisterende aktiviteter og indsatser. Bydelsmødre eller flere af helhedsplanens kvindenetværk består blandt andet af beboere der enten har sproglige udfordringer, eller deltager i netværk, |