Formål med den boligsociale indsats eksempelklausuler

Formål med den boligsociale indsats. Den boligsociale indsats i København Den boligsociale helhedsplan skal arbejde inden for rammerne af Kommuneplanen 2015 og Politik for Udsatte Byområder. Indsatsen skal således bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, tryg- ge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv. Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammenhængende by med trygge og socialt velfungerende bo- ligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje. I Husum Nord stiger andelen af passivt forsørgede, andelen med ikke-vestlig baggrund og kriminaliteten. Gruppen af beboere, som er mere eller mindre permanent parkeret på et sidespor er stor. Konsekvenserne er bl.a., at en væsentlig del af områdets børn og unge vokser op med fattigdom, utryghed, negativ social arv og begrænsede livsmuligheder. I samarbejde med Københavns Kommune og andre lokale aktører, skal den boligsociale helhedsplan i Husum Nord: • Udvikle og facilitere nye platforme for lokalt samarbejde Dette skal bidrage til at etablere en mere helhedsorienteret indsats og et styrket netværk omkring sårbare børn og unge og deres familier. Yderligere skal et forstærket samarbejde bidrage til at øge trygheden i området mere generelt. Derudover skal den boligsociale helhedsplan være: • Katalysator for social mobilitet for beboerne i de involverede afdelinger Ved at forstærke samarbejdet omkring sårbare familier, skal helhedsplanen med målret- xxxx aktiviteter bidrage til at bryde den negative sociale arv, som mange af områdets børn og unge er i fare for at ende i.
Formål med den boligsociale indsats. Den boligsociale helhedsplan skal arbejde inden for rammerne af Kommuneplanen 2015 og Politik for Udsatte Byområder. Indsatsen skal således bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv. Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammenhængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje. Strategien for den kommende helhedsplan er at følge op på og udvikle en række af de boligsociale aktiviteter, der er beskrevet i ”Udviklingsplanen Nørrebro” (TMF Københavns kommune). Boligorganisationen Lejerbo København har sammen med afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken og det boligsociale arbejde etableret grundlag for en omfattende udvikling. En udvikling hvor der de kommende år sker en såvel social indsats som investeringer i boliger og strukturelle forhold. Mulighederne for resultater af denne indsats afspejles i publikationen ”Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder” (Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns kommune og Dansk Arktiekturforening), som konkluderer at: .. ”strukturelle fysiske forandringer i samspil med sociale indsatser forandrer et udsat område socialt ved at medføre positive effekter for arbejdsløsheden, uddannelsesniveauet, indkomstniveauet, kriminaliteten, andelen af beboere på overførselsindkomst, tryghed, tillid, samfundsengagement og øget tilfredshed med at bo i området, samt løfter de oprindelige beboeres indtægtsniveau, tryghed, tillid, stolthed og livskvalitet og medfører en imageforbedring” I strukturelle forandringer i Mjølnerparken omfatter blandt andet etablering af et Kvartershus, nye funktioner i parterreetagen, nye boliger på tagetagen og aflukning af gårdene samt forbedringer af infrastruktur og friarealer. Ændringer som ligger i forlængelse af rammerne i ”Udviklingsplan Nørrebro”. Formålet med Helhedsplanen 2017 – 2021 er at skabe en afrunding og afslutning af arbejdet de sidste 10 år på Hothers Plads og en effektiv overgang til og etablering af de eksisterende og nye aktiviteter i det nye Kvartershus. Københavns kommune har bidraget til den udvikling der har fundet sted i såvel det boligsociale arbejde som etablering af mulighed...
Formål med den boligsociale indsats. Helhedsplanens formål er at øge trivsel og tryghed via beboerinddragende aktiviteter og kriminalpræventivt arbejde i området og at forebygge negativ social arv via en tidlig indsats målrettet sårbare familier og unge. Helhedsplanen har tre indsatsområder: ’Forebyggelse og forældreansvar’ • Formålet er at mindske betydningen af negativ social arv i Høje Gladsaxe med en tidlig og forebyggende indsats. o Det gør helhedsplanen ved at styrke sårbare familiers kompetencer til at sikre deres børns trivsel og tro på mulighederne i tilværelsen. ’Tryghed og trivsel’ • Formålet er at skabe et trygt og attraktivt boligområde med trygge fællesskaber og positiv adfærd både for udsatte og øvrige beboere. o Det gør helhedsplanen ved at arbejde for aktive beboere i lokalområdet og understøtte stærke civile fællesskaber og netværk, der også rækker ud i den omliggende by. ’Kriminalpræventiv indsats’ • Formålet er at skabe positive fællesskaber for alle børn og unge og fastholde børn og unge med risikoadfærd i en positiv udvikling. o Det gør helhedsplanen ved at tilbyde sunde interessefællesskaber og aktiviteter, der understøtter alle unges mulighed for uddannelse, job og meningsfulde fritidsaktiviteter. I tråd med Gladsaxe Kommunes strategi for social balance er helhedsplanen med til at understøtte målene, der skal sikre, at de borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele, har ligeså gode livsmuligheder, som hvis de boede et andet sted i kommunen. Målet er ligeledes at fastholde og tiltrække flere borgere, der bidrager med ressourcer til fællesskabet i kommunens udsatte bydele, blandt andet ved at arbejde systematisk med fysiske indsatser, der kan gøre Høje Gladsaxe til en attraktiv og sammenhængende del af byen. Disse er samstemmende med 3B’s ønske om kombinere fysiske og sociale indsatser, for at øge trygheden i områderne og skabe gode muligheder for livsudfoldelse. Her er et helt central mål beboerinddragelses- og samskabelsesprocesser i større bystrategiske projekter i samarbejde med kommunen. Desuden er det 3B’s vision at fremme levende og mangfoldige fællesskaber, som er synlige og åbne i forhold til omverdenen og styrker områdets kapacitet til at stå imod udfordringer for tryghed, sikkerhed mm. Samtidig ønsker 3B med helhedsplanen at
Formål med den boligsociale indsats boligorganisationerne og Fredericia Kommune, hvor parterne i samarbejde med den boligsociale helhedsplan skal være med til at sætte fokus på målet om at skabe synergi mellem boligområderne og resten af Fredericia.
Formål med den boligsociale indsats. Den boligsociale indsats i København Den boligsociale helhedsplan skal arbejde inden for rammerne af Kommuneplanen 2015 og Politik for Ud- satte Byområder. Indsatsen skal således bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv. Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje. Den boligsociale helhedsplan skal i tæt samspil med øvrige aktører, bidrage til øget tryghed og forebyggel- se af negativ social arv igennem aktiviteter der fremmer tryghed, trivsel, forebyggelse af kriminalitet, ud- dannelse og beskæftigelse samt forældreansvar.
Formål med den boligsociale indsats. Den boligsociale indsats i København Den boligsociale helhedsplan skal arbejde inden for rammerne af Kommuneplanen 2015 og Politik for Ud- satte Byområder. Indsatsen skal således bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv. Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje. De overordnede formål boligsociale helhedsplan er: • At medvirke til at bryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge • At bidrage til at flere unge går i gang med og fastholdes i en ungdomsuddannelse • At højne kendskab, tilknytning og forståelse af samfundets normer og krav • At styrke forældreskab og trivsel i udsatte børnefamilier • At bidrage til at fastholde den positive udvikling ift. tryghed
Formål med den boligsociale indsats. Visionen for indsatsen er at understøtte boligorganisationernes og kommunens arbejde med at skabe et tidssvarende, attraktivt, trygt, grønt og levende bo-miljø, hvor den enkelte beboer har mulighed for at udvikle sig personligt, øge sine livschancer og engagere sig i fællesskabet. Indsatsens formål er: • at bryde en negativ social arv omkring uddannelse og beskæftigelse • at øge den oplevede tryghed i boligområdet • at kapacitetsopbygge i området, så flere tager ansvar for fællesskabet • at styrke forældrenes muligheder for at øge trivslen og forbedre forudsætningerne for områdets børn og unge De boligsociale medarbejderes opgave er at facilitere samarbejde, fællesskab og assistere med at opstarte initiativer. Den boligsociale indsats 2017 – 2020 har følgende grundprincipper, der går på tværs af arbejdet med de forskellige indsatser: ⮚ Fællesskab og forandring Vi vil lave tryghedsskabende indsatser, der inddrager beboerne og øger viden, netværk og kompetencer.

Related to Formål med den boligsociale indsats

  • Hvornår går dækningen fra og til? Forsikringen starter den dato, vi aftaler. Herefter løber den et år ad gangen. Vi forlænger den automatisk for yderligere et år, medmindre du opsiger den inden.

  • Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.9.1. I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil banken dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6 nedenfor. Det er banken, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6. 2.9.2. Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal dog højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er blevet misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er spærret samtidig. 2.9.3. Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at kortet har været misbrugt af en anden person, og der har været anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og 2.9.4. Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget under følgende betingelser: 2.9.5. Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. afsnit 2.4, at beskytte den personlige sikkerhedsforanstaltning, 2.9.6. Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. 2.9.7. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår efter, at banken har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort, på grund af forhold hos banken.

  • Gebyr ved brug af kortet Ved brug af privatkort i lande uden for EU/EØS, kan forretninger opkræve gebyr ved brug af kortet. Ved brug af firmakort kan forretninger altid opkræve gebyr. Forretningen skal gøre dig opmærksom på gebyropkrævningen inden betalingen sker.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Din pligt til at få kortet spærret Du skal kontakte Nets, Kundeservice, snarest muligt, hvis DU SKAL KONTAKTE NETS, KUNDESERVICE, PÅ TLF. +00 00 00 00 00, DER SVARER DØGNET RUNDT. DU SKAL OPLYSE NAVN, ADRESSE OG EVT. KORTNUMMER OG KONTONUMMER ELLER CPR. NUMMER.

  • Årligt kortgebyr Der kan opkræves et årligt kortgebyr, der betales forud. Ændringer i kortgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af kortgebyret efter, at prisændringen er trådt i kraft.

  • Ikrafttræden og varighed 15.1 Aftalen indgås ved begge parters underskrift og løber indtil ophør af Hovedaftalen.

  • Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale hele din forsikringspræmie, for at dækningen gælder. Al dækning ophører, hvis betalingen ikke er fuldstændig eller hvis den afvises, eller hvis forsikringen annulleres. Præmien kan betales ved hjælp en af de betalingsmåder, som sælgeren af forsikringen har givet dig besked om.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.