Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.
Forhold i skadetilfælde 7.1. Når skaden er sket PenSam Forsikring samarbejder med SOS International A/S som alarmcentral. Både dig (kortholder) og din medrejsende familie er sikret en hurtig og en effektiv hjælp på stedet, uanset hvor du er. Får du brug for hjælp, skal du ringe til SOS International. SOS International a/s – Alarmcentral Nitivej 6 DK 2000 Frederiksberg Telefon +00 00 00 00 00 Dokumenterede telefonudgifter til opkald til alarmcentralen er dækket af forsikringen. 7.2. Enhver skade skal straks anmeldes. Anmeldelse kan ske telefonisk. Du kan også foretage en skriftlig anmeldelse. 7.3. Simpelt tyveri, ran, røveri eller indbrud skal straks anmeldes til det lokale politi. Er sådan skade sket i udlandet, skal skriftlig bekræftelse fra det stedlige udenlandske politi vedlægges skadeanmeldelsen til PenSam Forsikring. 7.4. Ved tyveri i offentligt befordringsmiddel eller offentligt lokale, skole, hotel eller lignende skal tyveriet hurtigst muligt anmeldes til politi og så vidt muligt til den ansvarshavende på stedet. 7.5. Ved anmeldelse af tyveriskade må du sandsynliggøre, at tyveri foreligger, idet glemte, tabte eller forlagte genstande ikke erstattes. 7.6. Du skal efter bedste evne afværge eller begrænse skaden og drage omsorg for, at det forsikrede beskyttes mod videre skade. PenSam Forsikring har ret til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. Udbedring af skaden må ikke finde sted, forinden PenSam forsikring har givet sit samtykke. 7.7. Beskadigede genstande må ikke bortskaffes, før skadeopgørelsen er endeligt afsluttet, medmindre beskadigelsen på anden måde dokumenteres, fx ved fotos. 7.8. Du skal snarest muligt levere en fortegnelse til PenSam Forsikring indeholdende så fyldige oplysninger som muligt over det skaderamte samt, hvis PenSam Forsikring forlanger det, en fortegnelse over ikke-skaderamte genstande. 7.9. Hvis du i væsentlig grad misligholder de påbud og pligter, der påhviler denne ifølge forsikringsbetingelser eller andre vilkår, og derved forvolder skade eller forværrer en allerede opstået skade, vil retten til erstatning helt eller delvist kunne bortfalde. 7.10. Hvis du svigagtigt opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af PenSam Forsikring's ansvar, kan retten til erstatning bortfalde helt eller delvist. Dette gælder også, når den handling, der medfører fortabelse eller nedsættelse af erstatningen, skyldes din samlevende ægtefælle eller andre personer i bofællesskab, der kan ligestilles hermed.
Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.
Hvilke genstande er dækket 17.3.1 Cykler, el-cykler og løse cykeldele, der udelukkende er købt og anvendes til privat brug, herunder cykler med en hjuldiameter på under 12 tommer, som tilhører gruppen af sikrede, jf. punkt 1.1.
FORSIKRINfiEN DÆKKER IKKE Sikredes erstatningsansvar: a. I kontrakts, erhvervs- eller arbejdsforhold. b. Som følge af, at sikrede har pådraget sig et videregående ansvar, end hvad sikrede ville være underlagt efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar uden for kontrakt. c. For skade på ting, som sikrede ejer, har til låns, leje, opbe- varing, afbenyttelse, befordring, bearbejdning eller behand- ling, har sat sig i besiddelse af eller har i varetægt af anden grund. d. For skade forvoldt af hunde. e. For skade som følge af, at sikrede ved smitte eller på anden vis påfører andre sygdom. f. For skade forvoldt eller opstået ved benyttelse af motor- drevet køretøj, luftfartøj, søfartøjer på over 3 meters længde, eller søfartøjer hvis motorkraft overstiger 3 HK. g. For skade forvoldt af sikrede som jæger.
Immaterielle rettigheder 9.1 Immaterielle rettigheder, som tilhører Kunden inden Aftalen indgås, fortsætter med at tilhøre Kunden og overdrages ikke til PostNord Strålfors. 9.2 Alle immaterielle rettigheder, tekniske løsninger, inkl. skabeloner og layout i forbindelse med PostNord Strålfors’ ydelser og tilhørende software er PostNord Strålfors’ ejendom og overdrages ikke til Kunden, ligesom det heller ikke må anvendes af Kunden ud over, hvad der udtrykkeligt er angivet i Aftalen. 9.3 Kunden må således ikke gøre systemer, programmer, metoder, dokumentation og lignende tilgængeligt for almenheden. Kunden må heller ikke ændre eller udvikle ydelsen eller tilhørende software eller udstede underlicens til samme. 9.4 Hvis PostNord Strålfors leverer tekniske løsninger eller software, har Kunden udelukkende ret til at benytte disse tekniske løsninger eller denne software sammen med ydelsen og kun så længe Kunden har adgang til ydelsen. 9.5 PostNord Strålfors skal sikre, at Kunden kan udnytte tjenesterne på de vilkår og betingelser, der er angivet i Aftalen, og at Kundens brug af tjenesterne ikke udgør krænkelse af tredjepartspatenter, ophavsret, mønsterbeskyttelse eller rettigheder til topografi af halvlederprodukter. Kunden er ikke berettiget til at gøre indsigelser som følge af krænkelse ud over det, der er angivet i dette afsnit 9. 9.6 Hvis der fremsættes et krav om krænkelse mod Kunden i henhold til afsnit 9 som følge af Xxxxxxx brug af tjenesterne i Danmark, skal PostNord Strålfors for egen regning påtage sig søgsmålet og forsvare Kunden mod sådanne krav. PostNord Strålfors' forpligtelser gælder kun, hvis Kunden; i) straks underretter PostNord Strålfors skriftligt om kravet, ii) giver PostNord Strålfors adgang til alle relevante og korrekte oplysninger og dokumenter, som PostNord Strålfors måtte have brug for til at føre tilsyn med forsvaret og iii) i rimeligt omfang samarbejder med PostNord Strålfors i forbindelse med retssager og forligssager. Forudsat at Kunden overholder ovenstående, skal PostNord Strålfors kompensere Kunden for omkostninger og skader, som Kunden i kraft af et forlig godkendt af PostNord Strålfors eller en retsafgørelse, kan blive forpligtet til at betale til tredjemand. 9.7 PostNord Strålfors har intet ansvar i henhold til dette afsnit 9 med hensyn til krav baseret på: (i) sådant materiale eller andet, som Kunden leverer, eller når PostNord Strålfors overholder specifikationer, design eller instruktioner, der leveres af Kunden eller en tredjepart på vegne af Kunden; (ii) Kundens ændring af tjenesterne, eller (iii) udnyttelse af tjenesterne i strid med Aftalen.
Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE
Behandling af personoplysninger Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Når du tegner en forsikring hos os, indhenter vi en række oplysninger i forbindelse med indtegning, anmeldelse af skade og brug af vores digitale platforme, f.eks. CPR-nr., telefonnummer, e-mailadresse, medlemskab af Sygeforsikringen ”danmark”, branche, beskæftigelse, civilstatus og eventuelle helbredsoplysninger. Disse oplysninger anvendes til at oprette og administrere forsikringen til brug ved skadesanmeldelse og i den løbende sagsbehandling, for at sikre bedst mulig service og som led i salgsstyring, produktudvikling, kvalitets- sikring, rådgivning og fastlæggelse af generel brugeradfærd. Vi opbevarer de indsamlede oplysninger, så længe det er nødvendigt og i henhold til gældende lovgivning. Du kan altid kontakte os, hvis du ønsker at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har registreret om dig. Xx har ret til at få ændret forkerte oplysninger. På vores hjemmeside xx-xxxxxxx.xx kan du læse mere om datasikkerhed, og hvordan vi behandler dine personoplysninger. Vi videregiver i visse tilfælde personoplysninger om dig til de leverandører, som vi samarbejder med.
Generelle ansættelsesvilkår Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.
Urigtige oplysninger Forsikringen forudsætter korrekte oplysninger. Hvis du ved forsikringens oprettelse eller på et senere tidspunkt afgiver urigtige oplysninger, eller fortier oplysninger, kan dækningen helt eller delvist bortfalde.