TURIST- OVERENSKOMST
TURIST- OVERENSKOMST
2014 – 2017
For turistbuschaffører, taxichaffører, busstewardesser, ungarbejdere, lærlinge/elever og andre
DI Overenskomst ll (ATV)
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
3F-varenummer 3029
DI nr. 794633
mellem
DI Overenskomst I (ATV)
og
3F Fagligt Fælles Forbund,
Transportgruppen
for
Turistbuschauffører m.v. Taxichauffører Busstewardesser Ungarbejdere
Andre
Derudover er optrykt Lærlingeoverenskomst 2014-2017 indgået mel- lem DI Overenskomst II og 3F Fagligt Fælles Forbund, Transport- gruppen.
2014 – 2017
Landsoverenskomst for turistchauffører m.v. 6
Kapitel I – Indledende bestemmelser 7
Kapitel II – Lønbestemmelser 13
§ 4. Time-, uge- og månedsløn 13
§ 6. Døgnbetaling og udstationering 15
Kapitel III – Samarbejdsforhold 19
§ 10. Regler om tillidsrepræsentant 19
§ 13. Adgang til xxxxxxxxxxxxxx 00
§ 14. Underleverandører og vikarer 24
§ 15. Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer 25
Kapitel IV – Generelle bestemmelser 26
§ 16. Lønningsperiode og lønudbetaling 26
§ 18. Søgnehelligdagsbetaling 27
§ 22. Fratrædelsesgodtgørelse 30
§ 23. Ferie og feriekortordningen 31
§ 24. Dagpenge ved sygdom og sygeløn 32
§ 26. Varighed og opsigelse 36
Provinsoverenskomst for taxichauffører 37
Kapitel I – Indledende bestemmelser 38
§ 3. Arbejdets tilrettelæggelse 39
Kapitel II – Lønbestemmelser 40
Kapitel III – Generelle bestemmelser 42
§ 7. Lønningsperiode og lønudbetaling 42
Landsoverenskomst for busstewardesser 45
§ 2. Ansættelse og opsigelse 46
Overenskomst for ungarbejdere 53
Bilag 1. Frihed og løn under uddannelse 55
Bilag 2. Regler for afspadsering 55
Bilag 4. Ansættelsesaftaler 57
Bilag 5. Eksempel på lokalaftale om uniform 58
Bilag 6. Funktionærlignende ansættelsesforhold 59
Bilag 8. Erhvervelse af førerkort til digital tachograf 63
Bilag 9. Arbejdstid for mobile arbejdstagere 64
Bilag 11. Social ansvarlighed 65
Bilag 12. ”Det gode lærlingeforhold” 66
Bilag 13. Kompetenceudvikling og uddannelse 67
Bilag 14. Kompetenceudviklingsfond 73
Bilag 16. Nyoptagne virksomheder 77
Bilag 17. Konfliktforebyggelse 77
Bilag 18. Implementering af Ligelønsloven mv 78
Bilag 19. Natarbejde og helbredskontrol 81
Bilag 20. Kampagne om natarbejde samt om forskning i langtidsvirkningerne af natarbejde 83
Bilag 21. Produktivitetsfremmende lønsystemer 83
Bilag 22. Drøftelser i overenskomstperioden 83
Bilag 23. Elektroniske dokumenter 84
Bilag 24. Lokalaftaler om arbejdstidens begyndelse og afslutning 84
Bilag 25. Grundkapital til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond 85
Bilag 26. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond 85
§ 3. Organisationernes påtaleret 87
§ 4. Den normale arbejdstid 87
§ 6. Mødepligt under skoleophold 87
§ 9. Arbejde på forskudt tid 91
§ 14. Sygdom og tilskadekomst, barns første sygedag, børns hospi- talsindlæggelse, barsel, særlig opsparing, pension og afspadsering 93
§ 15. Løn til færdiguddannede 93
§ 16. Grænseoverskridende transporter 93
§ 17. Døgnbetaling – turistchauffører 94
§ 19. Ikrafttræden og ophør 95
Bilag om finansiering af udgifter til kostafdeling (skolehjem) 96
Landsoverenskomst for turistchauffører m.v.
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
2014 – 2017
Kapitel I – Indledende bestemmelser
Overenskomsten gælder efter Lov om trafikselskaber for al erhvervsmæssig bus- kørsel, eksklusiv almindelige rutekørsel, jf. § 19, stk. 1, punktum 1 til og med ”områder”, samt Lov om trafikselskaber, jf. § 19, stk. 2, punkt 1.
Derudover gælder overenskomsten for følgende typer kørsel:
• Speciel rutekørsel, jf. Lov om trafikselskaber § 19, stk. 3.
• Den i Lov om trafikselskaber § 5, stk. 3 beskrevne kørsel, uanset om denne udføres i koordination med trafikselskabets egne kørselsopgaver.
• Den i Lov om trafikselskaber § 19, stk. 2, nr. 1 og 2 beskrevne kørsel.
• Almindelig rutekørsel over 24 timer.
• Al international buskørsel.
Note: For så vidt angår indenlandsk almindelig rutekørsel over 24 timer, gælder overenskomsten alene medlemmer af ATV, der ikke er medlem af andre arbejds- giverforeninger, der overenskomstdækker almindelig rutekørsel.
Tilknyttede arbejdsydelser i forbindelse med arbejdets udførelse er indeholdt i betalingsbestemmelserne i denne overenskomst.
En chauffør kan i samme forretning anvendes som henholdsvis turist-, rute-, ta- xi- eller lastvognschauffør, og skal da i den pågældende lønningsperiode afløn- nes efter den overenskomst, inden for hvis gyldighedsområde, chaufføren har ar- bejdet flest timer.
Note: Ifølge Busloven skal alle busvognmænd overholde de gældende kollektive overenskomster.
Det er derfor aftalt, at også sager om brud på Rutebiloverenskomsten mellem DIO I (AKT) og 3F’s Transportgruppe kan behandles fagretligt. Det forudsæt- tes, at sagen vedrører en periode, hvor den pågældende busvognmand har været medlem af ATV uden samtidig at være medlem af AKT. Den i Rutebiloverens- komsten nævnte forældelsesfrist gælder da.
Alle uoverensstemmelser mellem vognmand og chauffør, hvorom der ikke se- nest 13 uger efter arbejdsforholdets ophør er givet modparten eller dennes orga- nisation meddelelse, betragtes som forældede. Sager angående ferie- og søgne- helligdagsbetaling omfattes ikke af ovennævnte forældelsesfrist. 3F’s Transport- gruppes eventuelle bodskrav forældes ikke efter denne bestemmelse.
Stk. 1. Normal ugentlig/månedlig arbejdstid
Den normale effektive arbejdstid er 37 timer pr. uge eller 160,33 timer pr. må- ned.
Af hensyn til branchens særlige vilkår kan der lokalt træffes skriftlig aftale om en ugentlig arbejdstid på 40 timer. Der kan således aftales enten en ugentlig ar- bejdstid på 37 timer eller 40 timer.
Differencen til den normale ugentlige arbejdstid – jf. ovenfor – opspares da til samlet frihed, idet der ikke udbetales overtidstillæg for disse timer.
Der kan på den enkelte medlemsvirksomhed etableres særordninger vedrørende arbejdstilrettelæggelsen med hensyn til “negativ afspadsering” og gennemsnitlig ugentlig arbejdstid for at fremme bl.a. tryghed i ansættelsen.
Sådanne særordninger skal godkendes af overenskomstparterne.
Note: Se bilag 24 om muligheden for lokalt at indgå aftaler om arbejdstidens begyndelse og afslutning.
Stk. 2. Normal daglig arbejdstid
Arbejdstiden kan placeres på en 5- eller 6-dages uge efter aftale med vognman- den. Vognmanden kan skriftligt varsle ændring af denne aftale med to dages varsel til starten af en ny lønningsuge under forudsætning af, at det med chauffø-
ren skriftligt er aftalt, at arbejdstiden kan placeres både på en 5-dages uge og/el- ler en 6-dages uge. Varslingen kan tidligst få virkning for en arbejdsdag, der på- begyndes i en ny kalenderuge.
Den normale daglige arbejdstid må højst være:
• 8 timer i en 5-dages uge
• 7 timer i en 6-dages uge
Fridag(e) kan i øvrigt falde på en hvilken som helst ugedag, afhængig af tilrette- læggelsen af den normale 5- eller 6-dages arbejdsuge. Dog skal chaufføren vars- les om nævnte fridag senest ved arbejdstids ophør 2 dage før, således at forstå, at såfremt chaufførens fridag eksempelvis skal lægges på en torsdag, skal varslet gives ham senest tirsdag ved arbejdstids ophør.
Der kan dog lokalt træffes aftale om afvigelse herfra.
Ved delt arbejdstid gælder følgende regler:
Arbejdstiden kan deles (afbrydes) efter 2 timer fra arbejdstids begyndelse og indtil senest 2 timer før arbejdstids ophør. Der betales ikke løn for de mellem- liggende timer, der heller ikke medregnes til eventuel overtid.
For første og andet fremmøde skal betales for mindst 2 timer, hvorimod der for efterfølgende fremmøder skal betales for mindst 4 timer pr. fremmøde, dog såle- des, at heller ikke mellem andet og tredje fremmøde eller mellem efterfølgende fremmøder skal betales for mellemliggende timer, der heller ikke medregnes til eventuel overtid.
Uge- og månedslønnede chauffører:
Arbejdstiden kan i lønningsmæssig henseende ikke deles for en sådan chauffør, medmindre chaufføren selv har bedt sig fri mellem to kørselsperioder.
Der betales for den faktiske arbejdstid, idet der dog for hvert fremmøde betales for mindst 4 timer. Kun mellemliggende timer i tidsrummet kl. 21.00 til kl.
06.00 medregnes som timer i relation til, hvornår overtid indtræder.
Pr. påbegyndt 4,5 time er en halv time overenskomstmæssig spisetid.
Det er naturligvis en forudsætning, at der har været mulighed for at holde spise- pausen i en periode af 4,5 times varighed, d.v.s. en spisepause af minimum 30 minutters varighed.
Der kan først fradrages pause á 30 minutters varighed begyndende efter en halv time fra arbejdstids begyndelse, og der kan ikke fradrages pause á minimum 30 minutters varighed begyndende senest en halv time før arbejdstids ophør.
Stk. 2. Børns hospitalsindlæggelse
Der indrømmes frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsind- læggelsen.
Refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.
Stk. 3. Juleaftensdag og Nytårsaftensdag
Juleaftensdag og Nytårsaftensdag er hele fridage med fuld løn. Det er en betin- gelse, at der er lidt et indtægtstab. Såfremt der arbejdes på disse dage, betales der overarbejdstillæg (højeste sats) for alle timer.
Chaufføren har ret til 5 feriefridage pr. år. Opsparingsåret er kalenderåret.
Såfremt chaufføren ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) for- holdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse. For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:
• Chaufførerne opsparer 2,25% af den overenskomstmæssige løn, eksklusive betaling for overarbejde. Alternativt kan vognmanden vælge at opspare 2,18% af den ferieberettigede løn. I så fald kan underskud på kontoen, som nedenfor nævnt, ikke af vognmanden modregnes i medarbejderens løntilgo- dehavende.
• For hver feriefridag á 7,4 time udbetales á conto kr. 750,00. For ungarbejdere udgør beløbet kr. 500,00.
• Ved fratræden eller ved ferieårets udløb 30. april opgøres optjeningskontoen.
• Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til chaufføren.
• Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodehavende.
• Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de i afsnit 1 nævnte fe- riefridage i hvert ferieår.
• Hvis feriefridagen(e) – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte – ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsvarende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.
• Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Fe- rielovens bestemmelser. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsi- gelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side.
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 17, til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæs- sige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Indenfor rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mellem virksom- heden og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af over- enskomstens seniorordning på følgende punkter:
• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved anvendelse af egne midler. I den situation holder medarbejdere på timeløn fri på de aftalte seniorfridage uden løn, mens medarbejdere på fuldlønsordningen trækkes 7,4 normaltime pr. afholdt seniorfridag, svarende til det der gælder for feriefrida- ge.
• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningspe- riode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensions- alder.
Overenskomstparterne er enige om, at der for en fuldtidsmedarbejder maksimalt kan afholdes 22 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via konvertering af pensionsmidler eller via anvendelse af egne midler, at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder, at kombinere konvertering af pensions- midler med anvendelse af egne midler, samt at den øgede fleksibilitet i ordnin- gen skal være omkostningsneutral for virksomhederne.
Parterne er tillige enige om, at PensionDanmark kun skal informeres, når der sker konvertering af pensionsmidler.
For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. stk. 4.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtids-
beskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling sva- rende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskon- toen og restbeløbet udbetales.
Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. stk. 4.
Parterne er endelig enige om, at der er mulighed for at aftale fravigelser i videre omfang under forudsætning af, at der er indgået en lokalaftale herom.
DI garanterer for beløbenes udbetaling
Medmindre der mellem virksomhed og chauffør træffes skriftlig aftale om an- det, betragtes chaufføren som ugelønnet.
Virksomheden er forpligtet til under visse nærmere betingelser at udarbejde skriftligt ansættelsesbevis senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er på- begyndt. Det skriftlige ansættelsesbevis skal indeholde følgende oplysninger:
• Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse
• Arbejdsstedets beliggenhed
• En beskrivelse af arbejdet eller en angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori
• Ansættelsesforholdets starttidspunkt
• Ansættelsesforholdets forventede varighed, medmindre der er tale om tids- ubestemt ansættelse
• Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie/løn under ferie
• Varighed af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller regler herfor
• Den gældende eller aftalte løn samt udbetalingsterminer
• Den daglige eller ugentlige arbejdstid
• Hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet
• Øvrige væsentlige vilkår
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 | |
kr. 132,40 | kr. 134,65 | kr. 137,05 | |
Ugelønnen er | kr. 4.898,80 | kr. 4.982,05 | kr. 5.070,85 |
Månedslønnen er | kr. 21.227,69 | kr. 21.588,43 | kr. 21.973,23 |
Arbejdsbestemt tillæg udgør pr. time
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 |
kr. 6,95 | kr. 7,55 | kr. 8,00 |
og betales for samtlige timer.
Note: Overenskomstparterne er enige om, at det ovenfor nævnte tillæg erstatter det funktionsbestemte tillæg samt særlig opsparingsordning.
Medarbejdere der er i besiddelse af erhvervsuddannelsesbevis (”Xxxxxxxxxx”) får et faglært tillæg på kr. 4,00 pr. time.
Stk. 6. Timetal pr. uge og pr. måned
Ugelønnen udgør 37 gange timelønnen. Månedslønnen udgør 160,33 gange ti- melønnen.
Såfremt en chauffør kører på søn- og helligdage, betales der normal løn, med- mindre der er tale om overarbejde, jf. § 5 og § 2, stk. 3.
Stk. 8. Mindstebetaling for fremmøde
Der betales altid for mindst 4 timer pr. fremmøde, jf. dog § 2, stk. 4.
Overarbejde betales med følgende tillæg:
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 | |
1. og 2. time | kr. 32,30 | kr. 32,82 | kr. 33,38 |
3. time | kr. 46,81 | kr. 47,56 | kr. 48,37 |
Derefter og fridage | kr. 84,79 | kr. 86,15 | kr. 87,61 |
Stk. 2. Tidsrummet kl. 01.00 til kl. 06.00
I tidsrummet kl. 01.00 til kl. 06.00 skal overtid dog altid betales med højeste sats, dvs. ”derefter og fridage”.
Alt overarbejde afspadseres, medmindre der træffes individuel skriftlig aftale om det modsatte.
Stk. 4. Flerdagsture og fridage
I tilfælde, hvor chaufføren skal være uden for hjemstedet på en flerdagstur, skal sjette og/eller syvende dagen (fridagen) varsles konkret forinden påbegyndelse af turen og betales som fridag (ved døgnbetaling ydes et tillæg på 50%), men der kan dog træffes aftale konkret mellem chauffør og vognmand om, at fridagen(e) i stedet kan holdes umiddelbart efter hjemkomsten. Såfremt en sådan aftale kon- kret indgås, betales der ikke under selve flerdagsturen særskilt overtidstillæg for den overenskomstmæssige fridag.
§ 6. Døgnbetaling og udstationering
Alle ture af længere varighed end 24 timer afregnes med døgnbetaling. Lønbe- regningen opgøres døgnvis (fortløbende 24 timers blokke). Lønberegningen be- gynder, når chaufføren overtager bussen eller forlader hjemstedet, og slutter, når bussen afleveres i rengjort stand, henholdsvis chaufføren returnerer til hjemste- det.
Pr. fulde 24 timers blok betales (inkl. alle tillæg, bortset fra anciennitetstillæg og tærepenge)
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 | |
Døgnbetaling | kr. 1.587,00 | kr. 1.621,00 | kr. 1.656,00 |
Faglærte | kr. 1.650,00 | kr. 1.683,00 | kr. 1.719,00 |
Døgnbetalingen inkluderer selve turen og eventuelt yderligere én tur i tilknyt- ning hertil. På hjemturen må denne dog ikke påbegyndes indenfor en afstand af 25 kilometer fra garagen.
Stk. 2. Kombination af døgnbetaling og uge- eller månedsløn
Uge- eller månedslønnede chauffører, der i en lønningsperiode aflønnes både for arbejde med døgnbetaling og anden kørsel skal – hvis summen af døgnbetalin- gen og normaltimelønnen er mindre end den overenskomstmæssige uge- eller
månedsløn for den pågældende periode – have lønnen suppleret op med diffe- rencen, således at chaufføren for hver uge eller måned er sikret en overens- komstmæssig uge- eller månedsløn.
For indenlandske ture får chaufføren i skattefri rejsegodtgørelse (tærepenge) kr. 75,00 pr. overnatning. For afsluttende timer betales skattefri rejsegodtgørelse ved indenlandske ture kr. 3,12 pr. time. Ved udstationering ud over 28 dage ned- sættes beløbet med en tredjedel.
For udenlandske ture får chaufføren i skattefri rejsegodtgørelse (tærepenge) kr. 150,00 pr. fulde døgn. For afsluttende timer betales skattefri rejsegodtgørelse ved udenlandske ture kr. 6,25 pr. time. Ved ophold på samme sted ud over 28 dage nedsættes satserne med en fjerdedel.
Resterende timer betales med normaltimesatsen og arbejdsbestemt tillæg, dog maksimalt betaling for et fuldt døgn.
Når vognmanden og chaufføren er enige om udstationering, træffer de en skrift- lig aftale om udstationeringens begyndelsestidspunkt og maksimale længde.
Vognmanden sørger for chaufførens transport til udstationeringsstedet.
Ved aflønning efter denne bestemmelse er chaufføren ugelønnet i en 6-dages uge.
Vognmanden sørger også for chaufførens hjemtransport, medmindre afbrydelsen af arbejdsforholdet er begrundet i chaufførens forhold.
Ved udstationering, herunder ved transport til og fra udstationeringsstedet, af- lønnes chaufføren med døgnbetaling, idet der ikke ydes betaling for den ugentli- ge fridag.
Note: Udstationering: Chaufføren udfører buskørsel fra et andet sted end hjem- stedet og er derfor nødsaget til at overnatte uden for sin sædvanlige bopæl i me- re end 14 dage.
Betingelsen for at der ikke ydes betaling for den ugentlige fridag er, at der reelt har været mulighed for at afholde fridagen.
Til timelønnede chauffører, der uafbrudt har været beskæftiget i samme forret- ning med enhver form for erhvervsmæssig kørsel, betales anciennitetstillæg pr. normaltime.
Efter 9 måneder pr. time | kr. | 6,85 |
Efter 3 år pr. time | kr. | 7,35 |
Efter 5 år pr. time | kr. | 7,90 |
Under døgnbetaling regnes med 8 timer pr. døgnbetaling. Der kan ikke betales for mere end 37 timer pr. uge.
Til uge- og månedslønnede chauffører beregnes anciennitetstillægget efter reg- lerne i § 4, stk. 6. Anciennitetstillægget betales også under afspadsering, samt på søgnehelligdage, hvor chaufføren ønsker at arbejde.
Ansættelsen anses for uafbrudt i relation til anciennitetstillæg, således at den på afbrydelsestidspunktet optjente anciennitet bevares, uden at fraværet medregnes til anciennitetstiden,
• under sygdom og ved uarbejdsdygtighed på grund af tilskadekomst,
• under militære genindkaldelser,
• når chaufføren er afskediget af vognmanden, men genansættes inden for en periode på 7 måneder.
For søgnehelligdage skal der ydes anciennitetstillæg, uanset om chaufføren er på ugeløn eller timeløn.
Til chauffører, der har gennemgået kurset “Befordring af bevægelseshæmmede”, og som kører med handicappede, der har behov for den hjælp, som chaufføren er uddannet til på ovennævnte kursus, ydes et tillæg på kr. 4,81 pr. time. Tillægget
betales for de timer, hvor der køres med handicappede samt nødvendig tomkør- sel.
Chauffører, der allerede har opnået handicaptillæg, bevarer retten dertil. Dette gælder også ved genansættelse inden for 1 år.
For arbejde i tidsrummet kl. 20.00 til kl. 06.00 ydes der et forskufttidstillæg pr. arbejdstime på
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 |
kr. 32,30 | kr. 32,82 | kr. 33,38 |
Der afregnes mindst pr. halve time. Tillægget bortfalder, såfremt der ydes over- tidsbetaling, jf. § 5. Tillægget bortfalder endvidere ved spisepauser, jf. § 2, stk. 5.
Stk. 3. Rådighedstillæg
Der betales et rådighedstillæg svarende til 25% af den til enhver tid gældende normaltimeløn, jf. § 4, stk. 3, hvor chaufføren står til rådighed ved telefon, com- puter eller lign. i et i forvejen aftalt antal timer. Denne betaling indgår ikke i ar- bejdstidsberegningen.
For ture, hvor overnatning finder sted, samt under udstationering, får chaufføren kost og logi betalt efter regning, medmindre arbejdsgiveren sørger for dette.
Chaufføren/chaufførerne skal så vidt muligt have særskilt værelse. Der kan dog dispenseres herfra ved overnatning på skib og tog.
Under udstationering skal chaufføren have eget værelse af rimelig standard, der sikrer ham den fornødne hvile samt mulighed for bad. Værelsesskift bør i videst muligt omfang undgås.
Stk. 6. Fornyelse af erhvervskørekort
Såfremt chaufføren inden for en periode på 6 måneder fra førekortets udstedelse opsiger ansættelsesforholdet, kan vognmanden kræve omkostninerne til udste- delse af førerkortet refunderet i fuld omfang, idet refusion kan ske ved modreg-
ning i løn. Ved nyansættelse bærer chaufføren selv omkostningerne for erhver- velse af førerkort. Se bilag 8.
Kapitel III – Samarbejdsforhold
I virksomheder med 35 ansatte eller derover kan der nedsættes et samarbejdsud- valg i overensstemmelse med den til enhver tid gældende “Samarbejdsaftale” mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.
§ 10. Regler om tillidsrepræsentant
I enhver virksomhed – eller for større virksomheders vedkommende i enhver af- deling af denne – med 5 arbejdere eller derover, vælger de dér beskæftigede ar- bejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepæsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant. I virksomheder eller afdelinger med under 5 arbejdere vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på det pågældende arbejdssted. Hvor sådanne ikke findes i et antal på mindst 5, suppleres dette tal blandt arbejdere, der har arbejdet der længst.
Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F’s Transportgruppe og af 3F’s Transportgruppe meddelt ATV, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.
3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræ- sentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsre- præsentanter, hurtigst muligt efter valget har fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra ATV’s side giver man tilsagn, om at medvirke til, at den ny- valgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.
Hvis arbejderne på et arbejdssted, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sam- men i en klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 5. Fremme godt samarbejde
Det er tillidsrepræsentantens – såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsen- tants – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.
Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger, enten fordi de føler sig foru- rettiget eller af andre grunde, ønsker det, kan tillidsrepræsentanten forebringe deres klage eller henstillinger for arbejdsgiveren – dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Føler til- lidsrepræsentanten sig heller ikke tilfredsstillet ved arbejdsgiverens afgørelse, står det ham frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og tillidsrepræsentantens kollegers pligt at fortsætte ar- bejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af 3F.
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for hans produktive arbejde.
”Den nødvendige tid” betyder at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
• Reglerne for behandling af faglig strid
Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
Dersom det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtel- ser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdsti- den, skal tillidsrepræsentanten forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren el- ler dennes repræsentant. Hvis en sådan aftale er truffet, eller hvis der på ledel- sens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og arbejderne, skal tillidsrepræsentanten for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal.
Stk. 7. Procedure ved afskedigelse
Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve beret- tigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge fra meddelelsen om afskedigelsen og skal afsluttes hur- tigst muligt.
Stk. 9. Afskedigelse på grund af arbejdsmangel
Afskediges tillidsrepræsentanten fordi arbejdsmanglen giver tvingende grunde hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varslingsperioden, jf. stk. 10, før til- lidsrepræsentantens organisation har haft lejlighed til at prøve betingelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge fra meddelelsen om afskedigelsen.
Stk. 10. Almindelig opsigelse ved arbejdsmangel
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslings- pligt i henhold til stk. 7. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsentanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel i denne overenskomst.
Stk. 11. Uberettiget afskedigelse
Fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at af- skedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er denne ud over løn for varslingsperioden pligtig at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 13 ugers løn, som beregnes efter tillidsrepræsentantens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 måne- der. Denne erstatning er endelig.
Stk. 12. Erstatning/organisationsforfølgelse
Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og størrel- sen af den eventuelt tilkommende erstatning afgøres endeligt ved fagretlig be- handling.
Stk. 13. Fratrådte tillidsrepræsentanter
En arbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til § 21. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.
Der henvises til de til enhver tid gældende regler for behandling af faglig strid i Fællesoverenskomst mellem DI Overenskomst II og 3F’s Transportgruppe.
Uddannelsesudvalget fastlægger den overordnede uddannelsespolitik for chauf- førerne i virksomheden ud fra virksomhedens behov. I samarbejde med den en- kelte chauffør fastlægger udvalget herefter dennes uddannelsesbehov.
Ud fra en overordnet prioritering fastlægger udvalget uddannelsesaktiviteternes gennemførelse.
§ 13. Adgang til lønoplysninger
Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet el- ler generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel af- dækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.
Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger
I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have op- lysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i re- lation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virk-
Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne.
3F’s Transportgruppe kan kræve lønoplysningerne udleveret under samme be- tingelser som tillidsrepræsentanten.
Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe
Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den an- sattes samtykke.
Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleve- res disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
Anmærkning: Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der omtales i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræ- sentanten og/eller 3F’s Transportgruppe i at sammenholde ansættelseskontrak- ten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.
Stk. 4. Indragelse af organisationerne
Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal orga- nisationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den for- bindelse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige til- svarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilveje- bringes en løsning, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen.
Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overens- komsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til fag- lig voldgift eller fællesmøde.
Anmærkning: Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen.
Der er derfor mellem parterne enighed om, at forstå fortrolighedsbestemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geogra- fisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmelsen.
Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale.
§ 14. Underleverandører og vikarer
Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleveran- dør for en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat ho- vedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F’s Transportgrup- pe rette henvendelse til DI med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tids- frist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøf- tes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI rette henven- delse til 3F’s Transportgruppe. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som mu- ligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværk- sat.
Stk. 3. Vikarer fra vikarbureauer
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virk- somheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal ind- gå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomhe- den.
Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om over- enskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksom- hed, kan hver af overenskomstparterne begære et møde svarende til det, som er beskrevet i stk. 1.
På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kol- lektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
§ 15. Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer
Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikarbureau, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal brugervirksomheden, som vikaren har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn og arbejdstid, som virksom- heden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner, vi- karerne udfører på virksomheden.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarligt for vikarer- nes ansættelsesforhold. Brugervirksomheden kan ikke drages til ansvar for vi- karbureauets eventuelle overtrædelser af disse.
Note: Gælder for sager rejst efter 1. marts 2014.
Kapitel IV – Generelle bestemmelser
§ 16. Lønningsperiode og lønudbetaling
Der afregnes mindst pr. halve time.
Såfremt arbejdsgiveren garanterer 37 timers normalløn pr. arbejdsuge eller an- sætter chaufføren som ugelønnet, jf. § 4, stk. 6, 1. punktum, kan dette fraviges, således at der afregnes mindst pr. kvarte time i stedet for mindst pr. halve time.
Ved time- og ugeløn er lønningsperioden kalenderugen. En lønningsperiode kan udstrækkes til 2 uger.
Lønudbetaling pr. kontant eller check finder sted torsdag aften. Ved indbetaling på lønkonto skal lønnen være til rådighed fredag morgen.
Ved månedsaflønning udbetales månedslønnen, jf. § 4, stk. 3 (kontant eller check) senest den sidste i måneden – ved indbetaling på lønkonto skal lønnen være til rådighed den sidste bankdag. Senest den 10. i den efterfølgende måned efterreguleres for eventuelle tillæg.
Stk. 4. Lempelig overgangsordning
Hvis lønningsperioden forlænges, aftaler vognmanden og chaufføren en lempe- lig overgangsperiode.
På lønningsdagen skal afleveres en lønspecifikation indeholdende:
• Arbejdsgiverens CVR-nr., navn og adresse
• Lønmodtagerens navn
• Oplysning om arbejdstids begyndelse og ophør for hver dag
• Overenskomstmæssige tillæg
Pensionsordningen omfatter chauffører, der er fyldt 18 år, dog ikke lærlinge/ele- ver, og som inden for de seneste 2 år har mindst 2 måneders brancheanciennitet.
Dog er chauffører pensionsberettigede fra første ansættelsesdag, hvis de allerede er optaget i en overenskomstaftalt pensionsordning.
Hvor der er indgået aftale om bidrag til sundhedsordning, er bidraget til en sådan ordning indeholdt i det samlede pensionsbidrag. Parterne er endvidere enige om, at ændringen af anciennitetskravet er imødekommet som kompensation for, at det til enhver tid gældende bidrag til sundhedsordningen er indeholdt i det sam- lede pensionsbidrag, jf. ovenfor.
Det samlede pensionsbidrag udgør 12%. Heraf udgør arbejdsgivers bidrag 8% og lønmodtagers bidrag 4%.
Pensionsbidraget indbetales til PensionDanmark. Pensionsbidraget beregnes i procent som ovenfor anført af den A-skattepligtige lønindkomst.
Der skal ikke betales pensionsbidrag til chauffører, der er fyldt 67 år eller fyldt 60 år og modtager efterløn. Xxxxxx ikke hvis chaufføren er fyldt 60 år og oppe- bærer pension efter Lov om socialpension eller alders-/invalidepension. I stedet udbetales arbejdsgiverbidraget som løn.
Se endvidere § 24, stk. 4 om forhøjet pensionsbidrag under barsel.
Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning
Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.
Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uved- kommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.
Note: Denne bestemmelse er en forkortet gengivelse af reglerne om Pension- Danmark. Yderligere oplysninger kan fås hos overenskomstparterne eller Pen- sionDanmark.
Stk. 2. Kørsel på en søgnehelligdag
Uge- og månedslønnede chauffører oppebærer for uger med søgnehelligdage fuld løn ud over SH-godtgørelsen. Disse chauffører har ret til at arbejde på så- danne søgnehelligdage, der falder på deres sædvanlige arbejdsdage.
Såfremt en uge/månedslønnet chauffør ikke udfører kørsel på en søgnehelligdag og ikke ønsker at udføre andet af arbejdsgiveren pålagt arbejde, jf. § 1, stk. 3 og 4 afkortes lønnen med en dagløn svarende til en sjettedel eller en femtedel uge- løn.
For hver søgnehelligdag udbetales der et beløb svarende til 7 normaltimer. Der kan dog ikke udbetales større acontobeløb, end der indestår på den pågældende SH-konto.
Eventuelle restbeløb på SH-kontoen udbetales sammen med den optjente ferie- godtgørelse for det pågældende år.
Ved kalenderårets udløb eller ved fratræden udleveres et af overenskomstparter- ne godkendt bevis for det beløb, chaufføren har til gode i SH-opsparing.
Stk. 6. Tilgodehavende SH-betaling
Tilgodehavende SH-betaling, som ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferie skulle have været holdt, anvendes efter nærmere aftale mellem overenskomstparterne.
Såfremt der i henhold til stk. 5 anvendes det kombinerede ferie- og SH-kort til dokumentation for indtjent SH-godtgørelse, garanterer DI for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser.
I ekstraordinære tilfælde ved arbejdets påbegyndelse eller afslutning uden for de offentlige trafikmidlers køretider skal vedkommende firma afholde de dertil for- bundne udgifter til den faste bopæl. Såfremt parterne er enige herom, er der dog adgang til lokalt at træffe afvigende ordninger.
Stk. 1. Uniform efter 3 måneder
Virksomheden kan efter 3 måneders uafbrudt ansættelse udstyre chaufføren med en uniform og afholder da anskaffelsesudgifterne.
Stk. 2. Godtgørelse efter 3 måneder
Såfremt en chauffør efter 3 måneders ansættelse ikke er udstyret med en uni- form, modtages en godtgørelse på kr. 12,00 pr. arbejdsdag.
Uniform kræves benyttet i arbejdstiden og må ikke uden arbejdsgiverens tilla- delse benyttes uden for arbejdstiden.
Såfremt der ikke er truffet lokal aftale om udskiftning af uniformsgenstande ef- ter et pointsystem, udskiftes uniformen hver 15. måned.
Ved en uniform forstås som minimum:
• 2 par bukser/nederdele
• 1 slips (frivillig udlevering)
• 3 skjorter
• 2 veste/trøjer/slip-over
• 1 uniformsjakke/vindjakke
Chaufføren skal selv sørge for, at uniformen er rengjort og præsentabel.
Ved arbejdsophør afleverer chaufføren uniformsgenstande med virksomhedens navn/logo.
Note: Lokalt kan der træffes aftale om levering af uniformsgenstande efter et po- intsystem. For timelønsansatte chauffører forlænges udskiftningsterminen, hvis arbejdstiden er mindre end den normale ugentlige arbejdstid. Se bilag 5.
For ugelønnede chauffører gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 uge til ud- gangen af en lønningsuge (kalenderuge) fra første ansættelsesdag. For ugelønne- de chauffører med 3 års uafbrudt beskæftigelse som ugelønnet er arbejdsgivers opsigelsesvarsel 14 dage til udgangen af en kalenderuge, chaufførens opsigelses- varsel er 1 uge til udgangen af en kalenderuge.
For chauffører på månedsløn gælder altid et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 ka- lenderdage. Efter 3 måneder på månedsløn forøges varslet fra arbejdsgiverside til 1 kalendermåned.
Stk. 4. Tilsidesættelse af opsigelsesvarsel
For tilsidesættelse af opsigelsesvarslet betaler den, der ikke overholder vars- lingsreglerne, til modparten et beløb svarende til længden af det tilsidesatte op- sigelsesvarsel.
Stk. 5. Tilskadekomst ved arbejde
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges in- den for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden
Stk. 6. Frihed til vejledning
Fra 1. maj 2014 har medarbejdere, som afskediges på grund af omstrukturerin- ger, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter af- skedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
Stk. 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren
ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsa- ger ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medar- bejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelses- godtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
Stk. 3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbin- delse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.
Stk. 4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Anmærkning: Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midler- tidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens for- pligtelse efter bestemmelsen.
Parterne er endvidere enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for sko- lebuskørsel eller lignende form for sæsonkørsel, med mindre medarbejderen en- deligt fratræder sin stilling hos virksomheden og ikke genantages indenfor en periode, der ikke overstiger 12 måneder.
§ 23. Ferie og feriekortordningen
Xxxxx gives og holdes i henhold til den til enhver tid gældende ferielov. DI og 3F’s Transportgruppes feriekortaftale er gældende.
Feriegodtgørelse udbetales kontant, når ferie skal holdes. DI garanterer for fe- riepengenes tilstedeværelse på disses udbetalingstidspunkter. I januar måned fremsender virksomheden et feriekort for det forudgående optjeningsår (kalen- derår). Ved fratræden i løbet af kalenderåret udleverer virksomheden en medde- lelse om, eventuelt feriepengetilgodehavende senest den 10. i måneden efter fra- træden.
Feriegodtgørelsen udbetales mod indlevering eller tilsendelse af det udstedte fe- riekort, som skal være attesteret af den nuværende arbejdsgiver, af A-kassen el- ler af bistandskontoret, som bevis for, at ferie holdes. Har medarbejderen efter afholdelse af ferie feriegodtgørelse til gode, udleveres eller tilsendes et restferie- kort som bevis derpå.
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvil- ket ferien skulle være holdt, tilfalder den mellem DI og 3F’s Transportgruppe oprettede feriefond.
§ 24. Dagpenge ved sygdom og sygeløn
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er gældende.
For sygdom og tilskadekomst, der indtræder 1. juli 1994 eller senere gælder føl- gende for chauffører, der opfylder Sygedagpengelovens betingelser for ret til sy- gedagpenge fra arbejdsgiveren.
Arbejdsgiverperioden er indtil 56 dage fra første hele fraværsdag. Ved tilbage- fald i perioden gælder særlige regler.
Til chauffører med mindst 6 måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden beta- les sygeløn, der er sygedagpengebeløbet suppleret op til fuld løn og højst for 37 timer om ugen.
Fuld løn bruges i overenskomsten således til at angive det indtægtstab, en med- arbejder har, når medarbejderen i ovenstående situationer ikke udfører arbejde.
Fuld løn udgør sædvanlig løn inklusive fast påregnelige tillæg. I fuld løn indgår bl.a. følgende tillæg, i det omfang de er fast påregnelige:
• Arbejdsbestemte tillæg,
• virksomhedstillæg,
• kvalifikationstillæg,
• personlige tillæg,
• forskudttidstillæg,
• holddriftstillæg,
• tillæg i henhold til produktionstillægsaftale, medmindre andet er aftalt i pro- duktionstillægsaftalen.
Fuld løn omfatter ikke overarbejde.
Beregningsgrundlaget er de forventede indtægtstab inkl. systematisk forekom- mende genetillæg i sygeperioden.
Hvis beregningsgrundlaget ikke kendes, anvendes en særlig fremgangsmåde.
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom indefor 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgi- verens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen op- hører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af Sygedagpengeloven.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene mod- regne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Note: Disse regler er en forkortet gengivelse af reglerne om dagpenge ved syg- dom. Nærmere oplysninger kan fås hos overenskomstparterne.
Stk. 3. Barsels-, fædre- og forældreorlov
Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstids- punkt har 9 måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).
Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under "fædreorlov". Arbejdsgiveren yder betaling under forældreorlov i indtil 11 uger.
Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller anden forælder.
Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 140,00 pr. time. De 11 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Pr. 1. juli 2014 yder arbejdsgiveren endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger.
Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time. De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give meddelelse derom 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov med løn. Der sker hermed ingen ændring af varslingsreglerne i Barselloven, § 15.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Ændringen har virkning for børn, for hvilke der påbegyndes forældreorlov 1. juli 2014 eller senere.
Anmærkning: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag.
Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation – f.eks. i form af tro- og loveerklæring.
Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald.
Stk. 4. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Pr. time Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag | kr. | 7,00 | kr. | 1.120,00 |
Arbejdstagerbidrag | kr. | 3,50 | kr. | 560,00 |
Samlet bidrag | kr. | 10,50 | kr. | 1.680,00 |
1. juli 2014 forhøjes pensionsbidraget til
Pr. time Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag | kr. | 8,50 | kr. | 1.360,00 |
Arbejdstagerbidrag | kr. | 4,25 | kr. | 680,00 |
Samlet bidrag | kr. | 12,75 | kr. | 2.040,00 |
Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftale arbejdstid.
Der er etableret en barselsfond, hvis nærmere regler ses på xxxxxxxxxxxxx.xx.
Stk. 1. DA/LO Udviklingsfonden
Til den af hovedorganisationerne (DA og LO) etablerede udviklingsfond betaler arbejdsgiveren kr. 0,40 pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2015 betales kr. 0,42 pr. præsteret arbejdstime.
Stk. 2. Persontransportens Udviklingsfond
Til Persontransportens Udviklingsfond (PUF) betaler arbejdsgiveren kr. 0,04 pr. præsteret arbejdstime. Denne sats kan løbende ændres af fondens bestyrelse af- hængigt af behov for midler i fonden.
For virksomheder, der har tiltrådt denne overenskomst, og som ikke er medlem af DA betales til PUF kr. 1,48 pr. præsteret arbejdstime.
Stk. 3. Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond Parterne har oprettet Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samar- bejdsfond (HTUS). Fonden har til formål at styrke aktiviteter der udvikler og styrker handels- og transportbranchen i det danske samfund – herunder aktivite- ter der styrker og udvider det organiserede arbejdsmarked. Begge parter har et fælles ansvar for at understøtte dette arbejde.
Dette kan eksempelvis ske ved at:
• Xxxxxx samarbejdet mellem ledelserne i DI’s medlemsvirksomheder og 3F’s tillidsrepræsentanter.
• Understøtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomheder, eksem- pelvis lokale aktiviteter om praktikpladser for unge, efter- og videreuddan- nelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.
• Bidrage til aktiviteter, som belyser infrastrukturens og transportbranchens be- tydning for den samfundsøkonomiske udvikling.
Bidrag til fonden
Fonden tilføres fra 2. kvartal 2014 kr. 0,10 pr. præsteret arbejdstime. Med virk- ning fra 2015 tilføres kr. 0,15 pr. præsteret arbejdstime. I 2016 tilføres kr. 0,20 pr. præsteret arbejdstime. Fra 2017 tilføres fonden kr. 0,20 pr. præsteret arbejds- time.
Herudover henvises til Bilag 25. Grundkapital til Handels- og Transportbran- chens Udviklings- og Samarbejdsfond og til Bilag 26. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond.
Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2014.
Overenskomsten kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2017. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet aftales mellem hovedorganisationerne.
København, den 6. marts 2014
DI Overenskomst I 3F Fagligt Fælles Forbund, v/DI Transportgruppen
Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Provinsoverenskomst for taxichauffører
mellem
DI Overenskomst I (ATV)
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
vedrørende
løn- og arbejdsvilkår for taxichauffører 2014 – 2017
Kapitel I – Indledende bestemmelser
Denne overenskomst gælder for al kørsel efter Lov om taxikørsel m.v., herunder kørsel på “hjemmebevilling” (speciel hyrekørsel) udstedt i medfør af tidligere lovgivning.
Overenskomsten gælder ikke for bevillingsområde 1 (Storkøbenhavn).
Følgende paragraffer i landsoverenskomsten for turistchauffører mellem ATV og 3F’s Transportgruppe er gældende for denne overenskomst:
§ 1, stk. 2. Andre overenskomster
§ 4, stk. 4. Arbejdsbestemt tillæg
§ 8, stk. 5. Fornyelse af erhvervskørekort
§ 10. Regler om tillidsrepræsentant
§ 12. Uddannelsesudvalg, bortset fra noten
§ 22. Fratrædelsesgodtgørelse (for opsigelser meddelt efter 1. marts 2014)
§ 23. Ferie og feriekortordningen
§ 24. Dagpenge ved sygdom og sygeløn
Såfremt chaufføren ikke er beskæftiget ved kørsel, rengøring eller ved tilsyn med hyrevognen, skal han deltage i virksomhedens almindelige arbejde, idet han dog ikke må påtage sig arbejde, der er højere tariferet, uden at han betales efter den pågældende tarif.
Stk. 4. Forældelse og dokumentation
Alle uoverensstemmelser mellem vognmand og chauffør, hvorom der ikke se- nest 13 uger efter arbejdsforholdets ophør er givet modparten eller dennes orga-
nisation meddelelse, betragtes som forældede. Sager angående ferie- og søgne- helligdagsbetaling omfattes ikke af ovennævnte forældelsesfrist.
Ved indgivelse af klage til organisationerne skal dokumentation for beskæftigel- sens varighed og kravets størrelse foreligge i form af genparter af trafikbogen og/eller lønspecifikationer. Foreligger sådan dokumentation ikke, skal kravet af- vises.
Stk. 1. Normal ugentlig arbejdstid
Den normale effektive arbejdstid er 37 timer pr. uge eller 160,33 time pr. må- ned.
Stk. 2. Normal daglig arbejdstid
Arbejdstiden kan placeres på en 5- eller 6-dages uge efter aftale med vognman- den.
Den normale daglige arbejdstid må højst være:
• 8 timer i en 5-dages uge
• 7 timer i en 6-dages uge.
Den overenskomstmæssige spisetid er 1 time daglig.
Ved omskiftning fra dag/nat eller nat/dag skal der altid være mindst 1 fridag (24 timer). Fast dag- eller nattjeneste kan aftales mellem vognmand og chauffør. Ændring af arbejdstiden skal varsles med opsigelsesvarslerne, jf. § 8. Arbejde ud over normal arbejdstid må kun finde sted med arbejdsgiverens tilladelse.
§ 3. Arbejdets tilrettelæggelse
Stk. 1. Turnusordninger og lignende
Turnusordninger udarbejdet eller pålagt af offentlige myndigheder er bindende for parterne. Ved særlige lejligheder har chaufføren pligt til at udføre kørsel ef- ter uddelte lister.
Chaufføren har pligt til at udfylde trafikbogen korrekt – herunder at påføre klok- keslet og taxameterets udvisende ved arbejdstids begyndelse og ophør samt tids- punkt for pauser i arbejdstiden. Der anvendes ét trafikbogsblad pr. vagt.
En vagt regnes fra overtagelsen af hyrevognen, til den afleveres igen eller til ar- bejdsperiodens ophør. Er hyrevognen forsinket, regnes vagten fra mødetids- punktet. For ventetid ydes den garanterede mindstebetaling.
Forgæves ture skal straks meldes til kontoret. Beløb og tidspunkt skal indføres i trafikbogen med taxameterets udvisende.
Det påhviler chaufføren til stadighed at sikre sig, at bilen er renholdt og i for- skriftsmæssig stand. Såfremt han bliver opmærksom på fejl eller mangler ved bi- len, skal vognmanden eller dennes stedfortræder uopholdeligt underrettes her- om.
Defekter, der medfører, at bilen ikke opfylder lovgivningens krav, skal omgåen- de udbedres. Chaufføren må ikke fortsætte kørslen, før udbedringen er sket.
Mellem chauffør og vognmand aftales, om chaufføren skal være provisionsløn- net, jf. § 5 og/eller timelønnet, jf. § 6.
Chaufføren aflønnes med 48% af indkørslen.
1. marts 2014 1. marts 2015 1. marts 2016
Mindstebetalingen er pr. time kr. 119,50 kr. 121,75 kr. 124,15
Mindstebetalingen opgøres således, at antallet af garantitimer for en måned ale- ne er ”rattimer” afrundet til nærmeste halve time pr. vagt. Der henvises til over- enskomsten for turistbuschauffører, § 15, stk. 1. Ved rattimer forstås alt andet andet end hvad omfattes af stk. 5.
Fejlture fratrækkes den daglige afregningsseddel med taxameterets udvisende. Fejlture skal meldes til kontoret. Beløb og tidspunkt indføres i trafikbogen.
Ved kørsel, hvor arbejdsgiveren har truffet aftale om en fast pris, der medfører en lavere timeløn end timelønnen i § 6, er § 6 gældende.
Til chauffører, der uafbrudt har været beskæftiget i samme forretning i mindst 3 år, betales et tillæg pr. time på kr. 6,85.
Hvor der ydes personligt tillæg, er der adgang til modregning heri.
1. marts 2014 1. marts 2015 1. marts 2016
Timelønnen er kr. 124,50 kr. 126,75 kr. 129,15
Ved beordret overarbejde betales følgende tillæg:
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 | |
1. og 2. time | kr. 31,20 | kr 31,70 | kr. 32,24 |
3. time | kr. 45,19 | kr. 45,91 | kr. 46,69 |
Derefter og fridage | kr. 81,72 | kr. 83,03 | kr. 84,44 |
Såfremt det er aftalt at overarbejde skal afspadseres, kommer alene overtidstil- lægget til udbetaling.
Note: Der henvises til bilag 2.
Der afregnes pr. halve time.
Til chauffører, der uafbrudt har været beskæftiget i samme forretning i mindst 3 år, betales pr. time et tillæg på kr. 6,85.
Kapitel III – Generelle bestemmelser
§ 7. Lønningsperiode og lønudbetaling
Lønudbetaling finder sted torsdag aften pr. kontant eller check mindst en gang hver 14. dag. Ved indbetaling på lønkonto skal lønnen være til rådighed fredag morgen.
Ved månedsaflønning udbetales månedslønnen (kontant eller check) senest den sidste i måneden – ved indbetaling på lønkonto skal lønnen være til rådighed den sidste bankdag. Senest den 10. i den efterfølgende måned efterreguleres for eventuelle tillæg.
Hvis lønningsperioden forlænges, aftaler vognmanden og chaufføren en lempe- lig overgangsperiode.
For timelønnede skal der på lønningsdagen afleveres en lønspecifikation inde- holdende:
• Arbejdsgiverens CVR-nr., navn og adresse
• Lønmodtagerens navn
• Oplysning om arbejdstids begyndelse og ophør for hver dag
• Overenskomstmæssige tillæg
For chauffører med 3 års uafbrudt beskæftigelse forhøjes opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside til 14 dage til udgangen af en lønningsuge.
For chauffører på månedsløn gælder altid et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 da- ge. Efter 3 måneder på månedsløn forøges varslet fra arbejdsgiverside til 1 må- ned.
For tilsidesættelse af opsigelsesvarslet betaler den, der ikke overholder vars- lingsreglerne, til modparten et beløb svarende til en ugeløn (37 timer).
Den, der bryder opsigelsesvarslet for månedslønnede, betaler til modparten et beløb svarende til 2 ugelønninger.
Stk. 3. Frihed til vejledning
Fra 1. maj 2014 har medarbejdere, som afskediges på grund af omstrukturerin- ger, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter af- skedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2014.
Overenskomsten kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2017. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet aftales mellem hovedorganisationerne.
København, den 6. marts 2014
DI Overenskomst I 3F Fagligt Fælles Forbund, v/DI Transportgruppen
Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Landsoverenskomst for busstewardesser
mellem
DI Overenskomst I (ATV)
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
vedrørende
løn- og arbejdsvilkår for busstewardesser 2014 – 2017
Denne overenskomst gælder for stewardesser, der for arbejdsgiverens regning og risiko serverer mad og drikke samt sørger for passagerernes forplejning.
Stk. 2. Forældelse af faglige problemer
Uenighed af faglig karakter vedrørende denne overenskomst er forældet, hvis den ikke senest 8 uger efter arbejdsforholdets ophør er meddelt modparten.
Ved forhandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.
Stewardessen, der skal være fyldt 18 år, er ansat fra tur til tur.
Stk. 2. Længere ansættelsesforhold
Der kan dog skriftligt aftales længere ansættelsesforhold.
Det gensidige opsigelsesvarsel er da en uge til udgangen af en uge ved tidsube- stemt ansættelsesforhold.
Den, der tilsidesætter opsigelsesvarslet, betaler i den lønfri del af opsigelsesperi- oden til modparten et beløb svarende til den gennemsnitlige daglige mindsteløn.
Arbejdstiden er turens længde, dog maksimalt 6 dage pr. uge.
Xxxxxxxxxxxxxxx har ret til 5 feriefridage pr. år.
Såfremt busstewardessen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæfti- gelse.
For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:
• Busstewardessen opsparer 2,25% af den overenskomstmæssige løn, eksklu- sive betaling for overarbejde. Alternativt kan vognmanden vælge at opspare 2,18% af den ferieberettigede løn. I så fald kan underskud på kontoen, som nedenfor nævnt, ikke af vognmanden modregnes i medarbejderens løntilgo- dehavende.
• For hver feriefridag á 7,4 time udbetales á conto kr. 750,00. For ungarbejdere udgør beløbet kr. 500,00.
• Ved fratræden eller ved ferieårets udløb opgøres optjeningskontoen.
• Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til chaufføren.
• Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodehavende.
• Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de nævnte feriefridage i hvert ferieår.
• Hvis feriefridagen(e) – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte – ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsvarende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.
• Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Fe- rieloven.
Turen opgøres i døgn og timer, fra stewardessen forlader hjemstedet, til stewar- dessen er returneret til hjemstedet, og turen er afsluttet.
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 | |
Garantibetaling | kr. 835,55 | kr. 858,61 | kr. 883,21 |
Resterende timer | kr. 33,50 | kr. 34,10 | kr. 34,70 |
En garantibetaling modsvarer 10,25 timer.
Ved ture under ét døgns varighed kan lønnen ikke være under garantibetalingen, jf. stk. 2.
Det arbejdsbestemte tillæg udgør pr. time
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 |
kr. 6,95 | kr. 7,55 | kr. 8,00 |
og betales for samtlige timer.
Note: Overenskomstparterne er enige om, at det ovenfor nævnte tillæg erstatter det funktionsbestmte tillæg samt særlig opsparingsordning.
For udenlandske ture betales kr. 150,00 pr. fulde døgn. Afsluttende timer betales med kr. 6,25 pr. time.
For indenlandske ture betales kr. 75,00 pr. overnatning. Afsluttende timer beta- les med kr. 3,12 pr. time.
Stewardessen oppebærer helpension under turen. Hvor dette ikke er muligt, modtager stewardessen et beløb svarende til rimelig forplejning på det pågæl- dende sted.
Under ophold i bussen har stewardessen adgang til et sæde.
Stk. 3. Adgang til bad og toilet
Stewardessen skal ved indkvartering på værelse have adgang til bad og toilet.
For denne overenskomst gælder bestemmelserne i § 23 i parternes landsover- enskomst for turistchauffører.
Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2014, og kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2017. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet aftales mellem hovedorganisationerne.
København, den 6. marts 2014
DI Overenskomst I 3F Fagligt Fælles Forbund, v/DI Transportgruppen
Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Overenskomst for andre
mellem
DI Overenskomst I (ATV)
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
2014 – 2017
Personer over 18 år, der udfører arbejde, som i øvrigt ikke er overenskomstdæk- ket, og som ikke er funktionærer eller omfattet af Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., aflønnes pr. time med
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 |
kr. 122,80 | kr. 125,05 | kr. 127,45 |
Arbejdsgiveren udleverer nødvendig arbejdsbeklædning.
Til medhjælpere på handicapbusser ydes et særligt tillæg på kr. 7,00 pr. time.
Det arbejdsbestemte tillæg udgør pr. time
1. marts 2014 | 1. marts 2015 | 1. marts 2016 |
kr. 6,95 | kr. 7,55 | kr. 8,00 |
og betales for samtlige timer.
Note: Overenskomstparterne er enige om, at det ovenfor nævnte tillæg (som er nyt) erstatter det funktionsbestemte tillæg samt særlig opsparingsordning.
Stk. 5. Ikke gældende paragraffer
For disse gælder følgende paragraffer i Landsoverenskomsten for turistchauffø- rer ikke:
§ 6. Døgnbetaling og udstationering
Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2014.
Overenskomsten kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2017. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet aftales mellem hovedorganisationerne.
København, den 6. marts 2014
DI Overenskomst I 3F Fagligt Fælles Forbund, v/DI Transportgruppen
Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Overenskomst for ungarbejdere
mellem
DI Overenskomst I (ATV)
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
2014 – 2017
For unge under 18 år gælder følgende satser af overenskomsten for andre over 18 år:
Mellem 17 og 18 år 80%
Under 17 år 60%
Arbejdsgiveren udleverer nødvendig arbejdsbeklædning.
Stk. 3. Ikke gældende paragraffer
For disse gælder følgende paragraffer i Landsoverenskomsten for turistchauffø- rer ikke:
§ 6. Døgnbetaling og udstationering
Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2014.
Overenskomsten kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2017. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet aftales mellem hovedorganisationerne.
København, den 6. marts 2014
DI Overenskomst I 3F Fagligt Fælles Forbund, v/DI Transportgruppen
Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Bilag
Bilag 1. Frihed og løn under uddannelse
Deltager en medarbejder på virksomhedens foranledning på et kursus godkendt af organisationerne, udredes forskellen mellem kursusgodtgørelsen og medarbej- derens normale løn – dog højst kr. 105,00 pr. time (pr. 1. marts 2000) – af ar- bejdsgiveren. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge, SH-beta- ling og pension.
Den enkelte medarbejder har – placeret under fornødent hensyn til virksomhe- dens forhold – efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse ret til indtil 2 ugers fri- hed (uden løn) om året til efter- og videreuddannelse, der er relevant for virk- somheden.
Parterne er enige om at anbefale, at der gives medarbejdere frihed – uden løn – til at deltage i ønskede uddannelsesforløb under den forudsætning, at uddannel- sen tilrettelægges under hensyntagen til virksomhedens forhold.
Efter endt uddannelsesforløb indtræder medarbejderen i sit tidligere arbejde eller arbejde på et højere/bredere kompetenceniveau. Uddannelsestiden medregnes i anciennitet, feriepenge og pension.
Deltager en medarbejder i sin fritid i AMU-uddannelse afholdt uden for normal arbejdstid, regnes uddannelsestiden som arbejdstid, såfremt uddannelsen på for- hånd er aftalt med virksomheden.
Bilag 2. Regler for afspadsering
Afspadsering sker time for time.
I lønperioder, hvor der ikke er fuld tid, benyttes den opsparede afspadsering til at fylde op til den for perioden gældende norm i det omfang, der er timer til rå- dighed. I øvrigt med respekt af reglen om, at der betales for mindst 4 timer pr. fremmøde, jf. dog § 2, stk. 4. Ved delt arbejdstid efter § 2, stk. 4 (timelønnede chauffører), kan der ikke afspadseres i de mellemliggende timer.
Tilgodehavende afspadsering skal være afviklet senest 26 uger efter optjeningen.
Nyoptagne medlemmer af ATV, der forinden indmeldelsen for medarbejdere in- den for en af de mellem ATV og 3F’s Transportgruppe gældende overenskom- ster har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende fir- mapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træ- der i stedet for indbetaling til PensionDanmark efter overenskomstens § 17. Fir- mapensionsordningens videreførelse skal snarest efter indmeldelsen protokolle- res mellem ATV og 3F’s Transportgruppe efter begæring, eventuelt i forbindel- se med tilpasningsforhandlinger.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de over- enskomstmæssige bidrag til PensionDanmark.
Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for meddelelsen til 3F’s Transportgruppe om virksomhe- dens optagelse i ATV.
Nyoptagne medlemmer af ATV, der forinden indmeldelsen ATV ikke har etab- leret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af en af de mellem ATV og 3F’s Transportgruppe gældende overenskomster, eller som for disse medarbej- dere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således:
• Senest fra tidspunktet for ATV’s meddelelse til 3F’s Transportgruppe om virksomhedens optagelse i ATV skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis løn- modtagerbidraget udgøre mindst en tredjedel af de overenskomstmæssige bi- drag.
• Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst to tredjedele af de overens- komstmæssige bidrag.
• Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssige bidrag.
• Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem ATV og 3F’s Transportgruppe efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger.
Underskrevne organisationer er enige om, at den til dette protokollat vedhæftede ansættelsesaftale opfylder EF-direktiv (91/533/EØF) om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Frister for oprettelse af ansættelsesaftale er:
• Nye ansættelsesforhold:
For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansæt- telsesforholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset.
• Gamle ansættelsesforhold:
Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter derefter, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplysninger senest 2 måneder efter, lønmodtageren har bedt om at få oplysningerne. Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættel- sesaftaler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem DI og 3F’s Transportgruppe.
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstem- melse med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger sy- stematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.
Bilag 5. Eksempel på lokalaftale om uniform
3.000 point hver 15. måned. Effekterne anskaffes af arbejdsgiveren og for den- nes regning.
Antal | Benævnelse | Størrelse | Point |
Bukser Nederdel Slips Vest/trøjer/slip- over Jakke Vindjakke Termojakke/-vest Vinterjakke Sko Sokker |
Bilag 6. Funktionærlignende ansættelsesforhold
ATV og 3F’s Transportgruppe anbefaler, at virksomheder kan indføre funktio- nærlignende ansættelsesforhold, såfremt de ønsker det, og da fortrinsvis gør det efter følgende retningslinier:
• Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan individuelt aftales med medarbej- dere med mere end 12 måneders anciennitet i virksomheden.
• Individuelle aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldi- ge, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne har i fællesskab udar- bejdet en ansættelsesblanket, der skal anvendes ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår.
En gang om året hver 1. marts tages lønnen for den enkelte ansatte op til vurde- ring og eventuel regulering, der dog mindst skal svare til det niveau, som ville være gældende efter overenskomstens regler.
Uoverensstemmelser vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt be- handles efter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til måneds- løn med det gældende timetal, pt. 160,33.
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den første i den måned, hvor aftalen træder i kraft, jf. den individuelle aftales bestemmelser herom.
I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i over- ensstemmelse med reglerne i Funktionærlovens § 2.
Funktionærlovens § 2 a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende.
Opsigelsesvarsel i henhold til Funktionærlovens § 2 bortfalder ved arbejdsledig- hed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan være kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en må- neds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for en periode af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsi- gelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldig- heden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at op- sigelsen er sket.
Funktionærlovens § 8 om efterløn til funktionærens ægtefælle eller børn under 18 år over for hvem funktionæren har forsørgerpligt er gældende.
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, holddrift, skiftehold, forskudt tid, tilli- ge med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmel- ser.
Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssige udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse.
Organisationerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den fornødne frihed, i det omfang det er nødvendigt for at ajourføre den faglige viden. Sker kursusdeltagelse på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden rejseud- gifter og kursusudgifter såvel som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virk- somheden.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn i overens- stemmelse med Ferielovens regler herom.
Arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på SH-dage samt 1. maj og Grundlovsdag.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår modtages fuld løn under sygdom, jf. Funktionærlovens § 5.
Lønningsperiode og lønudbetaling
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår udbetales månedsløn på samme da- toer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Lønnen kan af virksom- heden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto.
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende an- sættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at bli- ve frigjort, kan dette ske med det for medarbejderen gældende opsigelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsler er medarbejderen alene omfattet af lands- overenskomsten for turistkørsel m.v. mellem ATV og 3F’s Transportgruppe.
Allerede indgåede aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.
Organisationerne er enige om, at nærværende retningslinjer uden konfliktadgang kan tages op til forhandling ved kommende overenskomstforhandlinger.
Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomheder/medlem- merne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kom- petenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst.
Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet vedrørende fornyelsen af bran- chernes erhvervsuddannelser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere flere til brancherne via lærlingekontrakter, både for unge og for voksne.
Parterne fortsætter samarbejdet om at oprette flest mulige EUD-lærepladser i virksomhederne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder godkendes som praktikvirksomheder.
Parterne fortsætter det fælles engagement i TUR. Parterne er enige om, at TUR, så vidt muligt, skal være branchens fælles interesseorgan i relation til offentligt støttet grund-, efter-, videre- samt videregående uddannelse.
Bilag 8. Erhvervelse af førerkort til digital tachograf
Parterne er blevet enige om nedenstående aftale, der omfatter medarbejdere be- skæftiget i medlemsvirksomheder hos DI herunder medarbejdere beskæftiget i virksomheder, der er medlem af en af DI’s medlemsforeninger.
For medarbejdere, der er ansat på tidspunktet, hvor arbejdsgiveren erhverver et køretøj med digital tachograf, som skal anvendes, afholder arbejdsgiveren om- kostninger ved medarbejderes erhvervelse af førerkort. Såfremt medarbejderen inden for en periode på 6 måneder fra kortets udstedelse opsiger ansættelsesfor- holdet, kan arbejdsgiveren kræve omkostninger til udstedelse af kortet refunde- ret i fuldt omfang. Refusion af omkostninger kan ske ved modregning i forbin- delse med sidste lønafregning.
Ved bortkomst af førerkortet afholder medarbejderen selv omkostninger til ud- stedelse af erstatningskort, dog ikke ved røveri/overfald, hvor der foreligger po- litirapport.
I forbindelse med nyansættelse kan arbejdsgiveren kræve som forudsætning for ansættelsesforholdet, at medarbejderen er i besiddelse af førerkort, hvorfor med- arbejderen ved nyansættelse selv bærer omkostningen til erhvervelse af fører- kort.
Parterne er enige om, at anbefale, at vedlagte formular, kaldet kvittering for modtagelse af førerkort, anvendes ved de situationer, hvor arbejdsgiveren afhol- der omkostninger til erhvervelse af førerkort.
Bilag 9. Arbejdstid for mobile arbejdstagere
I tilslutning til generel implementeringsaftale indgået mellem DI og 3F vedrø- rende direktiv om arbejdstid for mobile arbejdstagere, Direktiv nr. 2002/15/EF er der mellem ATV og 3F’s Transportgruppe indgået følgende supplerende føl- gende aftale vedrørende natarbejde.
Natperioden fastlægges som en periode af minimum 4 timers varighed i tids- rummet kl. 01.00 til kl. 05.00 medmindre andet aftales skriftligt lokalt.
Skriftlig lokal aftale indgås mellem tillidsrepræsentant på virksomheden og virk- somhedens ledelse. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant kan aftalen indgås med den lokale afdeling af 3F. Hvis der er indgået en aftale med en tillidsrepræ- sentant, og der på et tidspunkt ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indtræder den lokale afdeling af 3F som aftalepart.
De indgåede aftaler kan opsiges med 8 ugers varsel til en uges udgang.
Der er mulighed for, efter nærværende overenskomst, at indgå aftaler imellem virksomhed og tillidsrepræsentanten. Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræ- sentant, kan virksomheden indgå lokale aftaler med 3F’s lokale afdeling. Lokal- aftalernes ikrafttræden forudsætter overenskomstparternes godkendelse.
Overenskomstparterne er enige om, at de allerede godkendte lokalaftaler 29. fe- bruar 2004 fortsat består som godkendte af overenskomstparterne, idet disse dog kan genforhandles på en af lokalparternes foranledning. Såfremt enighed ved en sådan genforhandling ikke kan opnås, betragtes lokalaftalen som bortfaldet i henhold til det i lokalaftalen gældende opsigelsesvarsel, medmindre lokalparter- ne er enige om en fortsættelse af den hidtil påstående lokalaftale. Såfremt lokal- aftalen ikke indeholder regler om opsigelse af denne, er overenskomstparterne enige om, at lokalaftalen betragtes som bortfaldet ved overenskomstens udløb.
Stk. 1. Parterne er enige om, at virksomheder, medarbejdere og organisationer i den danske transport- og logistikbranche bør være kendt for at udvise et højt ni- veau af social ansvarlighed.
Stk. 2. De daglige arbejdsopgaver i virksomhederne bør tilrettelægges således, at medarbejderne ikke udsættes for sygdom eller nedslidning som følge heraf. Omgangsformer skal være således, at alle føler sig godt til rette i virksomheden.
Stk. 3. Medarbejdere, der rammes af sygdom eller andre forhold, der medfører fravær, bør have størst mulig støtte med henblik på at kunne genoptage deres job. Støtten kan bl.a. bestå i regelmæssig opfølgning, støtte i forhold til at få den relevante hjælp fra det offentlige, gradvis tilbagevenden til jobbet m.v.
Stk. 4. Medarbejdere, der på grund af varig sygdom eller andre forhold ikke længere kan varetage deres job, bør forsøges omplaceret til andet arbejde. Er dette ikke muligt, støttes vedkommende i revalidering. Hvis det er relevant for vedkommende, forsøges flex- eller skånejob i virksomheden.
Stk. 5. Medarbejdere, der kommer ud i misbrugs- eller afhængighedsproblemer, bør hurtigst muligt tilbydes samtale om de personlige, sociale, økonomiske og jobmæssige konsekvenser af fortsat misbrug. I den forbindelse bør medarbejde- ren tilbydes støtte til afvænning med genoptagelse af jobbet som mål. Afskedi- gelse bør ikke ske uden at disse foranstaltninger har været forsøgt.
Stk. 6. Parterne opfordrer medlemsvirksomhederne/medlemmerne til at medvir- ke positivt til, at ledige, revalidender, flygtninge m.fl. kommer i ustøttet beskæf- tigelse, evt. via kort og målrettet aktivering.
Stk. 7. Parterne anbefaler, at virksomheder og ansatte, der indgår i arbejdet om- kring aktiveringsaktiviteter, er opmærksomme på de elementer af konkurrence- forvridning, der kan opstå i denne forbindelse.
Stk. 8. Parterne henstiller til virksomhederne og medarbejderne under denne overenskomst at være åbne overfor at medvirke til at unge introduceres til bran- chen. F.eks i form af erhvervspraktik, skolekontaktarbejde, åbent hus arrange- menter o.l.
Stk. 9. Parterne vil støtte aktiviteter, der sigter mod en medarbejdersammensæt- ning i medlemsvirksomhederne, der afspejler det omgivende samfund m.h.t. al- der, køn etnisk oprindelse m.v.
Stk. 10. Parterne er enige om, at der ved udformningen af virksomhedernes per- sonalepolitik, samt i afskedigelsessituationer, skal tages et særligt hensyn til de ældre medarbejdere.
Bilag 12. ”Det gode lærlingeforhold”
Der er enighed om, at parterne umiddelbart efter overenskomstfornyelsen igang- sætter et arbejde for at udbrede kendskabet til gode måder at gennemføre et lær- lingeforløb på, hvor såvel lærling som virksomhed har positive oplevelser med at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Der igangsættes en erfaringsindsamling, som skal danne baggrund for udarbej- delse af et brancherettet inspirationsmateriale. Materialet tilvejebringes gennem dels en erfaringsindsamling inden for branchen og dels gennem indhentning af positive erfaringer fra andre fagområder, som videreformidles i en bearbejdet form.
Der er enighed om, at dette materiale skal formidles til såvel virksomheder, medarbejdere som erhvervsskoler. Materialet stilles endvidere til rådighed for organisationerne mhp. direkte formidling til medlemmerne. Ligesom der er e- nighed om at søge kendskabet til eksemplerne udbredt gennem andre kanaler, som parterne har adgang til.
Parallelt med denne erfaringsindsamling og med henblik på at kvalificere denne inviteres et mindre antal virksomheder/lærlinge til at deltage i et pilotprojekt med fokus på at beskrive det gode lærlingeforhold. Det afklares mellem parter- ne, om der kan være grundlag for at yde en begrænset økonomisk støtte til disse forløb for at styrke interessen for at deltage.
Parterne er enige om, at initiativerne bør ses i sammenhæng med de initiativer, som gennemføres i regi af de relevante faglige udvalg (f.eks. TUR).
Der er endvidere enighed om, at et eventuelt behov for finansiering til projektet søges tilvejebragt gennem ansøgning til Udviklings- og Samarbejdsfond for transport- og lagerområdet.
Bilag 13. Kompetenceudvikling og uddannelse
Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som virksomhedernes konkurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvik- ling vil være et element i at sikre større opmærksomhed om behovet for til sta- dighed at være i stand til at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virksomheder i branchen.
For at understøtte dette samarbejde har parterne oprettet Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden).
Fonden støtter uddannelsesaktiviteter i henhold til denne overenskomst. Fondens bestyrelse fastlægger de nærmere retningslinjer for dens virke.
Virksomheder omfattet af denne overenskomst betaler et årligt bidrag til fonden på kr. 780,00 pr. fuldtidsansat medarbejder.
Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelses- planlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medar- bejder.
Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialo- gen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
Den enkelte medarbejders personlige uddannelsesplan kan indskrives i en for- mular, som udarbejdes af bestyrelsen for fonden. Formularen kan være IT-base- ret og skal benyttes i det omfang, uddannelsesplanen danner baggrund for an- søgning om støtte i fonden.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderen ret til at blive bi- stået af den lokale 3F-afdeling.
Stk. 3. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn
I stk. 4 beskrives hvornår medarbejderen har ret til at få fri med sædvanlig over- enskomstmæssig løn. I stk. 4, punkt D dog kun med op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn.
“Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på sam- me tid, og af samme varighed som den pågældende uddannelse. I “sædvanlig overenskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for ge- ner og overtid.
Stk. 4. Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse
A. Individuel kompetencevurdering
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i individuel kompetencevurdering.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
B. Almen kvalificering på grundlæggende niveau og screening
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning og dansk for indvandrere.
Herudover har medarbejderne fra 1. maj 2014 ret til at få fri i op til fire timer til at deltage i vejledning og screening hos godkendte udbydere af uddannelserne forud for opstart af de nævnte uddannelser. Der betales sædvanlig overens- komstmæssig løn, jf. stk. 3.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU), jf. stk. 6.
C. Erhvervsrettet efteruddannelse der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen
Anmærkning: For ansøgninger der indgives før 1. januar 2015 gælder følgen- de:
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 9 måneders – og fra 1. maj 2014 mindst 6 måneders –uafbrudt anciennitet i virksomheden (og for afløsere efter 1.400 timers beskæftigelse på samme virksomhed), har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er optaget på den af fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste A over aftalt uddannelse”. Desuden skal de pågældende kurser være omfattet af en uddannelsesplan, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen, jf. stk. 2.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen kan varetage sin jobfunktion. Fonden yder ligeledes tilskud til dækning af gebyr for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviset.
Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.
Anmærkning: For ansøgninger der indgives efter 1. januar 2015 gælder følgen- de:
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 6 måneders uafbrudt an- ciennitet i virksomheden (og for afløsere efter 1.400 timers beskæftigelse på samme virksomhed), har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet efterud- dannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomheds- uddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medarbejder, jf. stk. 2. Det er des- uden en betingelse, at kurserne er optaget på den af Kompetenceudviklingsfon- dens bestyrelse udarbejdede "Positivliste A over aftalt uddannelse". Sidstnævnte betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddan- nelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. afsnit 3.
For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for even- tuel støtte fra Kompetenceudviklingsfonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikke- erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kom- petencevurdering, jf. punkt A. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kur- ser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervs- skolens kompetencevurdering fører til en plan, der viser vejen til de kur- ser/uddannelses aktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært ni- veau. Denne kan anvendes både af medarbejderen selv i forbindelse med selv- valgt uddannelse, og af virksomheden/medarbejderen ved udarbejdelse af en virksomhedsuddannelsesplan. Kompetencevurderingen/erhvervsskolens plan samt virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos Kompetenceudvik- lingsfonden administrator som forudsætning for bevilling af støtte fra Kompe- tenceudviklingsfonden.
For den erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra Kompetenceudviklingsfonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannelsesplanen, som beskriver relevante kurser for medarbejde- rens varetagelse af sin funktion i virksomheden. Registrering af virksomhedsud- dannelsesplanen skal ske hos Kompetenceudviklingsfondens administrator.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen kan varetage sin jobfunktion. Fonden yder ligeledes tilskud til dækning af gebyr for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviset.
Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.
D. Uddannelse på medarbejdernes foranledning (selvvalgt uddannelse) Medarbejdere, der har mindst 9 måneders – og fra 1. maj 2014 mindst 6 måne- ders – uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse ef- ter eget valg (selvvalgt uddannelse) i op til 2 uger om året. Ved fortsat beskæfti- gelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret. Dog kan der maksimalt opsamles 6 uger over 3 år. De først optjente uddannel- sesuger forbruges først.
Det er en forudsætning
• at der tages fornødent hensyn til virksomhedens forhold,
• at de pågældende kurser er optaget på den af fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste B over selvvalgt uddannelse”, og
• at virksomheden ikke supplerer den støtte, som opnås gennem fonden og VEU-godtgørelsen/SVU.
Hvis virksomheden har mulighed for at hjemtage støtte fra fonden, jf. stk. 6, be- tales op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 til medarbejde- ren, idet betalingen til medarbejderen dækkes gennem tilskud fra fonden og eventuel løntabsgodtgørelse.
E. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse
Det er en forudsætning
• at de pågældende afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold,
• at medarbejderne vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og
• at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.
Medarbejderne har herudover under samme forudsætninger ret til at deltage i yderligere to ugers uddannelse. I den forbindelse kan deres opsigelsesvarsel for- længes med to uger, såfremt de dokumenterer, at de gennemfører i alt 4 ugers kursus inden for det forlængede opsigelsesvarsel. Medarbejderne skal, som en betingelse for denne ret, hurtigst muligt, og senest inden for den første uge efter opsigelsen, skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse yderligere to ugers uddannelse ønskes benyttet.
Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fra- trædelsen.
Stk. 5. Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranledning
Såfremt virksomheden pålægger en medarbejder at deltage i uddannelse, der ik- ke er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, punkt A, B og C, modtager medarbej- deren sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Fra 1. januar 2015 dog uden eventuelt tillæg efter § 8, stk. 2.
Stk. 6. Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse Når virksomheden udbetaler sædvanlig overenskomstmæssig løn, eller op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, til medarbejdere, der deltager i ud- dannelse, jf. stk. 4 og 5, hjemtager virksomheden eventuel VEU-godtgørelse, Statens Voksenuddannelsesstøtte og lignende deltagergodtgørelse, som den på- gældende uddannelse berettiger til.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt A, B og E, modtager virksomheden en refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltager- godtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt C, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Dette desuagtet har medarbejderen ret til sædvanlig overenskomst- mæssig løn, jf. dog stk. 4, punkt C. Det er endvidere en forudsætning, at der fo- religger en uddannelsesplan, jf. stk. 2, der omfatter den pågældende uddannelse.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt D, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Der kan ikke udbetales støtte fra fonden, medmindre fonden har midler hertil. Se i øvrigt de supplerende bestemmelser i bilag 14. Kompetenceudviklingsfond.
Bilag 14. Kompetenceudviklingsfond
Den mellem parterne etablerede Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden) har til formål at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer med henblik på dels at bevare og styrke medar- bejdernes beskæftigelsesmuligheder, dels at bevare og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for de aktivite- ter og midler til uddannelse, som virksomhederne afsætter hertil, jf. bilag 13. Kompetenceudvikling og uddannelse.
Virksomhedernes bidrag kan beregnes og indbetales i forbindelse med de tilsva- rende beregninger og indbetalinger af ATP for den anførte medarbejdergruppe.
Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet over- enskomstens dækningsområde.
Opkrævningerne til fonden forestås af administrator valgt af fondens bestyrelse, pt. PensionDanmark.
Stk. 3. Retningslinjer for fondens virke
De nærmere retningslinjer herfor er fastlagt i vedtægter udarbejdet af fondens bestyrelse.
Retningslinjerne skal indeholde følgende elementer:
• Administration og opkrævning af bidrag for de enkelte overenskomstområder
• Regningslinjer for uddeling af midler til de enkelte medarbejderes og virk- somhedsuddannelsesudvalgs aktiviteter, jf. nedenfor
• Regnskabsaflæggelse og revision
• Afrapporteringsretningslinjer for virksomhedsuddannelsesudvalg
• Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, hvis denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter
Fonden ledes af en bestyrelse, der sammensættes paritetisk af repræsentanter fra parterne.
Fondens midler kan søges af enten medarbejdere, der er ansat på en virksomhed, der er omfattet af overenskomsterne mellem DI og 3F’s Transportgruppe, eller af et uddannelsesudvalg, der er nedsat på en virksomhed, der er omfattet af samme.
Hvis der er tale om en medarbejderfremsendt ansøgning skal dette ske gennem virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af overenskomstområ- det.
Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de enkelte overenskomsters medarbejdere set i forhold til indbetalingerne fra disse.
Stk. 5. Anvendelse af fondens midler
Fondens midler bør som udgangspunkt tildeles i henhold til bestemmelserne i Bilag 13. Kompetenceudvikling og uddannelse.
Ved afslag på ansøgning om midler fra fonden eller fra virksomhedens uddan- nelsesudvalg har medarbejderen ret til en skriftlig begrundelse.
Fondens bestyrelse kan beslutte at anvende midler til andre aktiviteter, der fore- kommer relevante i forbindelse med intentionerne.
Stk. 6. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden Medlemsvirksomheder og deres medarbejdere, der selv ønsker at administrere kompetenceudviklingsmidlerne svarende til egne indbetalinger, kan vælge at gø- re dette.
En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til de af virksom- heden i det pågældende kalenderår indbetalte beløb til fonden. Dette forudsætter dog, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen er udpeget af 3F og halvdelen af virk- somheden – alle blandt de ansatte i virksomheden. Tillidsrepræsentanten indgår på medarbejdersiden, medmindre han vælger at uddelegere sin udvalgsplads til en kollega. Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af fondens bestyrel- se.
Koncernvirksomheder med flere arbejdssteder kan vælge kun at have et uddan- nelsesudvalg.
Reglerne for tildeling af tilskud fra fondsmidler i virksomhedernes uddannelses- udvalg skal følge retningslinierne fra fondens bestyrelse.
Hvis et virksomhedsuddannelsesudvalg har disponeret alle ”egne midler” kan der søges om midler til yderligere aktiviteter i den centrale fond.
Fonden støtter – inden for de økonomiske muligheder og efter ansøgning – kom- petenceudviklingsaktiviteter som beskrevet ovenfor.
Fonden kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virksomheder ind- gå i den under stk. 3 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så midler fra et område ikke bruges på et andet.
Virksomheder, der følger bestemmelserne i en overenskomst indgået mellem parterne, uden at være medlem af ATV, f.eks. ved tiltrædelsesoverenskomster, skal indbetale til fonden. Bestyrelsen kan pålægge disse virksomheder et om- kostningsbestemt administrationsgebyr for behandlinger af ansøgninger fra disse virksomheders ansatte. Bestyrelsen sikrer, at ind- og udbetalinger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæssigt holdes adskilt fra ATV’s medlemsvirksomheders midler.
Stk. 8. Grundbetingelser for ordningen
Vedtægterne eller ændringer heri godkendes af parterne.
Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannel- sesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtigelser i øv- rigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale.
DI og 3F’s Transportgruppe er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet.
Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i over- enskomsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for en aktiv seniorpolitik.
I den forbindelse har erfaringer fra udvalgte virksomheder på transport- og la- gerområdet været inddraget som et væsentligt element i parternes drøftelser.
Tilbagemeldingerne fra virksomhederne viser, at det er meget forskelligt hvor- dan virksomhederne håndterer seniorer, samt at det kun er i begrænset omfang, at virksomhederne har udformet en egentlig politik på området.
Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i hverken overenskomsten eller i gældende lovgivning er elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde æl- dre medarbejdere i virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke kan indføre den ønskede seniorpolitik.
Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomhe- den ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse af intentionerne i Samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik.
Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indfø- relse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx eller via rådgivning hos overenskomstparterne.
Parterne er enige om fortsat at overvåge udviklingen på området med henblik på evt. igangsætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik.
Bilag 16. Nyoptagne virksomheder
Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i ATV er omfattet af overenskomst med 3F, hvad enten overenskomsten er en kollektiv overens- komst, særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet for optagel- sen, dog således, at organisationerne optager forhandlinger om, hvorledes even- tuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne forhandlinger optages snarest muligt efter optagelsen på ATV’s foranledning.
Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i ATV ingen over- enskomst, kollektiv overenskomst, særoverenskomst eller lokalaftale har med 3F, omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet.
Bilag 17. Konfliktforebyggelse
Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejds- uro, kan der på begæring af DI eller 3F’s Transportgruppe omgående optages drøftelser (Konfliktløsningsmøder) mellem overenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmel- sen.
Hvis DI eller 3F’s Transportgruppe anser det for formålstjenligt, skal organisati- onerne på begæring hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage træde sammen og afholde opfølgningsmøde, så vidt muligt på virksomheden.
Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende be- handling af overenskomstmæssige konflikter, jf. Hovedaftalens bestemmelser herom.
Nærværende bestemmelse etableres som en forsøgsordning i indeværende over- enskomstperiode.
Bilag 18. Implementering af Ligelønsloven mv.
Overenskomstparterne er enige om at implementere Ligelønsloven i overens- komsterne.
Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst:
Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og in- direkte forskelsbehandling.
Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsæt- telsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige løn- modtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn be- handles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i for- bindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betrag- tes som direkte forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et krite- rium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestem- melse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og mid- lerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indi- rekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.
En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på for- skellen.
Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig for- skelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændig- heder i øvrigt.
En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplys- ningerne kan videregives til enhver.
En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens si- de som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræ- sentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en løn- modtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 4, stk. 1.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun hvis løn- modtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo- de, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
Stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse el- ler genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med princip- perne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodta- gerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejder- grupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Ar- bejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
Stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik ef- ter afsnit 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virk- somheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et for- løb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og be- handles i overensstemmelse med reglerne Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at ud- arbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling.
Stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske om- stændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehand- lingsprincippet ikke er blevet krænket.
Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til oven- stående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt.
Stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen.”
Parterne er enige om, at Ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på an- sættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrø- rende ligeløn skal løses i det fagretlige system.
Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i Lige- lønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.
Bilag 19. Natarbejde og helbredskontrol
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæfti- gelse som natarbejder.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år.
Stk. 2. Hvornår skal helbredskontrollen foregå
Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den på- gældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Stk. 3. Model for helbredskontrollens gennemførelse
Parterne er enige om, at helbredskontrollen skal foregå på følgende måde:
Virksomheden indgår aftale med en ”operatør”, der lever op til nedenstående retningslinjer og benytter de af parterne udarbejdede materialer. Det er ikke mu- ligt for virksomheden selv at forestå gennemførelse af helbredskontrollen.
Virksomheden udleverer en introduktionsfolder om natarbejde til alle natarbej- dere, inden de begynder beskæftigelse som natarbejdere samt til de medarbejde- re, der jf. arbejdstidsdirektivet eller deres respektive overenskomst er klassifice- ret som natarbejdere i det tilfælde, at de ikke tidligere har fået den udleveret. Introduktionsfolderen skal som minimum indeholde de informationer, som par- terne i regi af BAR transport og engros har aftalt i folderen ”Natarbejde og hel- bredskontrol”.
Virksomheden orienterer Arbejdstilsynet om gennemførelsen af helbredskon- trollen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom.
I samarbejde med den operatør, virksomheden har valgt, tilbydes natarbejdere en helbredskontrol i overensstemmelse med retningslinjerne i Protokollat om natar- bejde.
Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet (Lov nr. 286 af 24. april 1996) skal iagttages.
Forud for helbredskontrollen udfylder de medarbejdere, der ønsker at gennemfø- re en helbredskontrol, et spørgeskema, der som minimum indeholder de spørgs- mål, som parterne i regi af BAR transport og engros har aftalt i ”Spørgeskema til helbredskontrol ved natarbejde”. Spørgeskemaet enten sendes, afleveres eller
medbringes til den operatør, virksomheden har valgt til at udføre helbredskon- trollen – i praksis efter nærmere aftale mellem virksomheden og operatøren.
Medarbejderen aftaler en tid med operatøren efter nærmere aftale mellem virk- somheden og operatøren.
Operatøren gennemfører helbredskontrollen efter nærmere aftale med virksom- heden. Kontrollen skal gennemføres af en læge, sygeplejerske eller anden person med relevant uddannelse. I tilfældet, at det ikke er en læge, der gennemfører kontrollen, skal operatøren sikre sig, at den pågældende person har en relevant uddannelse og efteruddannelse samt eventuel nødvendig autorisation.
Forinden kontrollens gennemførelse skal medarbejderen have en beskrivelse af helbredskontrollen og en række informationer, som fremgår af Lov om hel- bredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet. Den ansatte skal have tid til at over- veje tilbuddet i mindst to dage efter at have fået informationerne, og undersøgel- sen må kun foretages, når den ansatte har givet skriftligt samtykke til deltagel- sen. Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren er informeret om de even- tuelle konsekvenser, det har, at den ansatte siger nej til at deltage i undersøgel- sen, jf. Lov om helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet.
Kontrollen skal som minimum indeholde følgende elementer:
• Kort introduktion til helbredskontrollen.
• Måling af blodtryk, vægt, hofte/taljemål, fedtprocent, BMI, blodprøve for ko- lesterol samt blodprøve for blodsukker.
• Samtale med udgangspunkt i udførte målinger og eventuelle tests samt spør- geskema:
Hvad siger målingerne og testene? Struktureret gennemgang af spørgeskemaet. Kombination af spørgsmål og gode råd.
• Rapport udfyldes under samtalen.
• Vurdering af medarbejderens ”egnethed”, herunder mundtlig konklusion og fælles vurdering af, om der er behov for en læges vurdering.
• Gennemgang af rapport og udlevering af pjece om natarbejde, der som mi- nimum indeholder de informationer, som parterne i regi af BAR transport og engros har aftalt i ”Natarbejde og skifteholdsarbejde”.
Operatøren skal følge de regler der følger af arbejdstilsynets vejledninger om helbredskontrol ved natarbejde.
De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen, er for- trolige og tilhører alene medarbejderen.
Stk. 4. Rapport til sikkerhedsudvalget på store virksomheder
Parterne finder det naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virk- somhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i overensstemmelse med reglerne.
Bilag 20. Kampagne om natarbejde samt om forskning i langtids- virkningerne af natarbejde
Parterne er enige om at følge udviklingen i de nedsatte udvalg på Fællesover- enskomstens område vedrørende ovenstående temaer.
Såfremt dette udvalgsarbejde udmønter sig i konkrete initiativer, er parterne ind- stillet på at drøfte indholdet heraf i overenskomstperioden
Bilag 21. Produktivitetsfremmende lønsystemer
Parterne er enige om at anbefale indførelse af produktivitetsfremmende lønsy- stemer i form af bonusordninger, jobvurderingsordninger og lignende. Udbre- delsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.
Bilag 22. Drøftelser i overenskomstperioden
Parterne er enige om, at man i overenskomstperioden vil foretage en gennem- gang af ATV-overenskomsten mellem DI og 3F’s Transportgruppe, med henblik på en eventuel revidering og forenkling af overenskomsten.
Bilag 23. Elektroniske dokumenter
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort, lønsedler og e- ventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende an- sættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løs- ning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomhe- den.
Bilag 24. Lokalaftaler om arbejdstidens begyndelse og afslutning
Parterne er enige om, at medarbejdere beskæftiget under denne overenskomst kan starte arbejdstiden på virksomhedens hjemstedsadresse, et konkret driftssted og/eller medarbejderens bopæl, og at arbejdstiden skal afsluttes på virksomhe- dens hjemstedsadresse, et konkret driftssted og/eller medarbejderens bopæl.
Der kan dog aftales andre start- og slutsteder end de ovennævnte, hvis der lokalt mellem virksomheden og den lokale 3F afdeling er opnået enighed om dette. Hvis der på virksomheden er valgt en tillidsrepræsentant, kan aftalen laves med denne. Lokalaftaler om andre start- og slutsteder skal indsendes og godkendes af overenskomstparterne og vil først være gyldige, når begge overenskomstparter har godkendt den enkelte lokale aftale.
Dette protokollat ændrer ikke på de pr. 17. december 2013 allerede eksisterende og godkendte lokalaftaler.
Bilag 25. Grundkapital til Handels- og Transportbranchens Ud- viklings- og Samarbejdsfond
Parterne er enige om at tilføre Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond (fonden) en grundkapital ved at overføre midler fra Trans- portsektorens Uddannelsesfond (TSU).
Fra 2. kvartal 2014 overfører TSU årligt midler til fonden svarende til kr. 0,10 pr. præsteret arbejdstime hos medlemmer omfattet af TSU.
Derudover har parterne aftalt, at fonden i 2016 tilføres et engangsbeløb svarende til kr. 0,05 pr. præsteret arbejdstime for alle medarbejdere omfattet af fonden. Beløbet finansieres af DI.
Grundkapitalen i henhold til dette protokollat opgøres og opspares separat fra de øvrige midler i fonden.
Bilag 26. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond
På baggrund af aftalerne om etablering af Handels- og Transportbranchens Ud- viklings- og Samarbejdsfond (fonden) og grundkapitalen til denne er parterne enige om, at fonden tilføres yderligere bidrag som følger:
• Virksomheder omfattet af Transport- og Logistikoverenskomsten bidrager med kr. 0,05 pr. præsteret arbejdstime fra 2015 og med kr. 0,10 pr. præsteret arbejdstime fra 2016.
• Virksomheder omfattet af de øvrige overenskomster dækket af fonden bidra- ger med kr. 0,10 pr. præsteret arbejdstime fra 2. kvartal 2014, med kr. 0,15 pr. præsteret arbejdstime fra 2015 og med kr. 0,20 pr. præsteret arbejdstime fra 2016.
Bidragene til fonden opkræves sammen med bidraget til HTSK-fonden. De op- gøres og opspares separat fra de øvrige midler i HTSK.
Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres de uforbrugte bidrag i henhold til det- te protokollat til overenskomstparterne, med mindre disse træffer aftale om en anden anvendelse af midlerne.
Lærlingeoverenskomst
mellem
DI Overenskomst II
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
vedrørende
lærlinge inden for landtransportområdet
2014 – 2017
Overenskomsten gælder endvidere for følgende medlemsorganisa- tioner under DIO I:
ATL Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik ATV Arbejdsgiverforeningen for Turistvognmænd AKT Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik
JA Jernbanernes Arbejdsgiverforening
Denne aftale gælder for lærlinge i virksomheder, der gennemfører en af trans- port- og logistikområdets erhvervsuddannelser, eller anden hermed ligestillet uddannelse, som er godkendt af organisationerne.
§ 3. Organisationernes påtaleret
Klager over mangelfuld uddannelse forelægges for områdets faglige udvalg. Ud- valget behandler herefter sagen i henhold til bestemmelserne i Lov om Er- hvervsuddannelse og i øvrigt efter de mellem organisationerne aftalte regler.
Lærlingenes normale arbejdstid, herunder den måde hvorpå transporterne til- rettelægges, afbrydes og lignende, er den samme som er fastsat i overenskom- sterne for voksne arbejdere mellem underskrevne organisationer.
For elever gælder de samme regler og tillæg for arbejde i holddrift som er fastsat i overenskomsterne for voksne arbejdere mellem underskrevne organisationer.
§ 6. Mødepligt under skoleophold
Lærlingene er i den tid, de deltager i skoleophold, principielt afgivet til skolen. Lærlingene har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før eller efter
skoletidens afslutning og heller ikke på eventuelle undervisningsfri dage, som indhentes gennem den øvrige del af skoleopholdet.
Under skoleferier, f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har eleverne, så- fremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at møde på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.
Stk. 1. Skoleforberedelse
Lærlingene skal i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på skole, for- berede sig uden for skoletiden i den udstrækning, det er nødvendigt for at kunne gennemføre undervisningen på tilfredsstillende måde.
Stk. 2. Uddannelsesevaluering
Lærlingen har ret til en samtale med arbejdsgiveren og den uddannelsesansvarli- ge før hver skoleperiode påbegyndes. Her evalueres i fællesskab den forudgåen- de skole- og praktikperiode m.v.
Stk. 3. Skoleophold
Fra 1. maj skal virksomheden betale udgiften til ophold på skolehjem, som fast- lægges i de årlige finanslove:
a. Hvor eleven beordres til skoleophold i henhold til gældende regler om frit skolevalg.
b. Hvor elevens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som berettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst (2014-ni- veau: Kr. 490,00 pr. uge), som er fastsat i de årlige finanslove.
Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter udbetales til lærlingen forud for skoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen foretager afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.
Bemærkning: Se bilag om finansiering af udgifter til kostafdeling (skolehjem).
Stk. 1. Lærlinge (erhvervsuddannelseselever)
Aflønning: | ||||||
I det sidste år af lærekontraktperioden betales: | kr. | 89,09 | kr. | 90,78 | kr. | 92,51 |
I det næstsidste år af lærekontraktperioden betales: | kr. | 79,05 | kr. | 80,56 | kr. | 82,09 |
I det tredjesidste år af lærekontraktperioden betales: | kr. | 70,07 | kr. | 71,40 | kr. | 72,75 |
Ved lønindplacering af lærlinge der har indgået uddannelsesaftale med virksom- heden om delkompetenceforløb eller afstigningsforløb i henhold til Erhvervs- uddannelsesloven, tages der udgangspunkt i hvordan lærlingen skulle have været indplaceret ved et forløb afsluttende med sædvanlig svendeprøve. Herefter af- kortes der i den del af lønforløbet der svarer til den fravalgte del af det ordinære erhvervsuddannelsesforløb.
Stk. 3. EUD-lærlinge
EUD-lærlinge, der er omfattet af Dagrenovationsoverenskomsten og Lærlinge- overenskomsten og som udfører akkordarbejde af samme karakter og omfang, som virksomhedens øvrige medarbejdere, aflønnes med lærlingeløn samt et ak- kordtillæg, der udgør forskellen mellem overudbæringssatsen og normaludbæ- ringssatsen, jf. Dagrenovationsoverenskomsten, § 4 i Transport- og Logistik- overenskomsten mellem DIO I og 3F’s Transportgruppe.
Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år og er omfattet af AUB-reglerne for voksenlærlinge. Det er tillige et krav, at lærlingen har mindst 1 års relevant erhvervserfaring, og at lærlingen der- for omfattes af en af de bestemmelser om afkortning, der er i bekendtgørelsen om den pågældende uddannelse.
Voksenlærlinge aflønnes i lærekontraktperioden med sædvanlig overenskomst- mæssig løn som øvrige medarbejdere inden for pågældende overenskomstområ- de. ”Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. I ”sædvan-
lig overenskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid.
Hvis uddannelsesaktiviteten er af kortere varighed end den overenskomstmæssi- ge arbejdstid, beregnes den ”sædvanlige overenskomstmæssige løn” i forhold til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer). Virksomheden kan tilrettelæg- ge de resterende timer op til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer) i henhold til bestemmelserne herom.
For disse medarbejdere gælder i øvrigt, at de efter uddannelsen indtræder i virk- somheden med de samme rettigheder som før påbegyndelsen af voksenlærlinge- forløbet, medmindre ansættelsesforholdet forinden er bragt til ophør med over- enskomstmæssigt varsel.
Uddannelsestiden ved særligt tilrettelagte voksenlærlingeforløb medregnes i en- hver henseende i henhold til overenskomstens anciennitetsbestemmelser. På samme måde medregnes uddannelsestiden i optjeningen af ferie, feriepenge, SH-betaling og pension.
Stk. 5. Xxxxxxxxxxxxxxxx og udgifter til studierejse mv.
Hvis lærlingen af skolen afkræves betaling for undervisningsmidler mv. i hen- hold til lovgivningens bestemmelser herom, refunderes dette af virksomheden.
Virksomheden betaler udgifter forbundet med lærlinges obligatoriske studierejse til et andet land, dog maksimalt kr. 3.500,00. Beløbet kan reguleres af områdets uddannelsesfond.
Virksomheden betaler det til enhver tid fastsatte gebyr for svendeprøve.
Parterne er enige om at medlemmer af en af underskrevne arbejdsgiverorganisa- tioner bør kunne få disse udgifter refunderet i de mellem parterne på området eksisterende uddannelsesfonde. Parterne er enige om, via deres indflydelse i de pågældende fondsbestyrelser, at medvirke til at sådanne refusionsordninger ved- tages.
Stk. 6. Elever på erhvervsgrunduddannelsen (EGU-elever)
1. marts 1. marts 1. marts 2014 2015 2016
EGU-elever aflønnes med: kr. 61,57 kr. 62,74 kr. 63,93
Anmærkning: Bestemmelserne om løn for voksenlærlinge har som forudsæt- ning, at virksomheden har mulighed for at modtage lønrefusion fra Arbejdsgi- vernes Uddannelsesbidrag (AUB) for den pågældende voksenlærling, og at den- ne sats ikke reduceres eller bortfalder. Såfremt dette sker, genforhandles lønbe- stemmelserne vedr. voksenlærlinge.
For arbejde på forskudt tid ydes samme tillæg som er fastsat i overenskomsterne for voksne arbejdere mellem underskrevne organisationer.
Lærlingenes forhold under frihed på overenskomstmæssige fridage, f.eks. 1. maj, Juleaftensdag, Nytårsaftensdag, søgnehelligdage og 5 feriefridage er de samme som er fastsat i de enkelte overenskomster mellem de underskrevne or- ganisationer for voksne arbejdere, idet lærlingene er ansat på fuldlønsordning og holder fri på ovennævnte dage uden afkortning af den i § 8 anførte løn.
Stk. 1. Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan pålægges overarbejde efter samme ret- ningslinjer og i samme udstrækning, som er gældende for fagets voksne arbejde- re.
Lærlinge under 18 år kan ikke pålægges overarbejde.
Stk. 2. Der udbetales tillæg til elever efter samme regler, som i de mellem de underskrevne organisationer gældende overenskomster for voksne arbejdere.
Stk. 3. Ved opgørelse af betaling for overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgående tid, ligesom også forsømt tid inden for lønningsperioden fra- drages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en af lær- lingen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til virksomheden og godkendt af denne. Ved fradrag for forsømt tid inden for en lønningsperiode modregnes der først i de i samme lønningsperiode sidst præsterede overarbejdstimer.
Stk. 4. Hvor der forefindes varslingsregler for overarbejde i den mellem de un- derskrevne organisationers overenskomst for voksne arbejdere, skal overarbejde
for lærlinge varsles efter samme regler. I modsat fald ydes der et beløb svarende til laveste tillæg, jf. stk. 2, hvis overarbejdet varer mere end en halv time.
Stk. 1. Lærlingene er omfattet af Ferielovens bestemmelser.
Stk. 2. Feriegodtgørelse udgør 12,5% af den skattepligtige indkomst, jf. Ferielo- vens § 26.
Der ydes ikke feriegodtgørelse af betaling for befordring og kostpenge. Ved be- regning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien og ydet feriegodtgørelser. Feriegodtgørelsen kan aldrig udgøre mindre end normal- lønnen i henhold til de i § 8 nævnte satser beregnet på 37 timer pr. uge.
Stk. 3. Den årlige ferie udgør 5 uger (30 hverdage). I de i parentes angivne hverdage er inkluderet lørdage. Hvor ferie gives delt på virksomheder med 5-da- ges uge, svarer således 5 arbejdsdage til en uges ferie.
Stk. 4. I det første hele ferieår (perioden 1. maj til 30. april), efter at uddannel- sesforholdet på virksomheden er påbegyndt, har lærlingen ret til ferie som angi- vet i stk. 3.
Stk. 5. Er uddannelsesforholdet på virksomheden begyndt inden for de første 2 måneder af et ferieår, dvs. inden 1. juli, har lærlingen også i dette ferieår ret til ferie som angivet i stk. 3.
Stk. 6. Har lærlingen ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedage i de i stk. 4 og 5 angivne tilfælde, giver virksomheden den i § 8 fastsatte løn i de reste- rende antal dage.
Stk. 7. Holdes en virksomhed lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 31. marts, har lærlingen, som er antaget 1. juli eller senere, i samme ferieår ret til den i § 8 angivne løn for de feriedage, som de ikke har optjent ret til xxxxxxxxx- gørelse for – dog højst for 1 uge.
Lærlingene er omfattet af bestemmelserne vedrørende medlemskab af ATP fra det fyldte 16 år.
Bidraget hertil udredes af parterne efter de herom fastsatte regler.
Stk. 1. Lærlinges forhold i forbindelse med løn under sygdom og tilskadekomst, børns første sygedag, børns hospitalsindlæggelse, barsel, særlig opsparing, pen- sion og afspadsering er de samme, som er fastsat i hovedoverenskomsterne, dog skal lærlinge være fyldt 20 år for at blive omfattet af en arbejdsmarkedspen- sionsordning.
Stk. 2. Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på forsikringsdækning hos PensionDanmark indeholdende følgende forsikringsydelser:
• Invalidepension
• Invalidesum
• Forsikring ved kritisk sygdom
• Dødsfaldssum
Omkostningerne ved ordningerne afholdes af arbejdsgiveren.
Den færdiguddannede lærling indplaceres på det anciennitetstrin som ansættel- sestidspunktet berettiger til i forhold til områdets overenskomst.
§ 16. Grænseoverskridende transporter
For lærlinge, der deltager i grænseoverskridende transporter, aflønnes som føl- ger:
1. marts 2014 | Timeløn | Rejse- godtgørelse | I alt pr. time | Døgn- betaling | ||||
Sidste år | kr. | 21,87 | kr. | 19,33 | kr. | 41,20 | kr. | 988,80 |
Næstsidste år | kr. | 17,89 | kr. | 19,33 | kr. | 37,22 | kr. | 893,28 |
Tredjesidste år | kr. | 14,43 | kr. | 19,33 | kr. | 33,76 | kr. | 810,24 |
1. marts 2015 | Timeløn | Rejse- | I alt | Døgn- | ||||
godtgørelse | pr. time | betaling | ||||||
Sidste år | kr. | 22,57 | kr. | 19,33 | kr. | 41,90 | kr. | 1.005,60 |
Næstsidste år | kr. | 18,52 | kr. | 19,33 | kr. | 37,85 | kr. | 908,40 |
Tredjesidste år | kr. | 14,98 | kr. | 19,33 | kr. | 34,31 | kr. | 823,44 |
1. marts 2016 | Timeløn | Rejse- | I alt | Døgn- | ||||
godtgørelse | pr. time | betaling | ||||||
Sidste år | kr. | 23,29 | kr. | 19,33 | kr. | 42,62 | kr. | 1.022,88 |
Næstsidste år | kr. | 19,16 | kr. | 19,33 | kr. | 38,49 | kr. | 923,76 |
Tredjesidste år | kr. | 15,54 | kr. | 19,33 | kr. | 34,87 | kr. | 836,88 |
Såfremt statens regler for bilagsfri udgifter ændres, optages forhandlinger om fastsættelse af nye rejsegodtgørelses- og timelønsbetalinger.
Såfremt der ikke opnås enighed, aflønnes i henhold til § 8.
Der ydes ikke feriegodtgørelse af den del af rejsegodtgørelsen, der er omfattet af Ligningsrådets regler (p.t. kr. 464,00), jf. dog bestemmelsen § 12, stk. 2.
For weekendarbejde betales samme tillæg som i de mellem de underskrevne or- ganisationers overenskomst for voksne arbejdere.
§ 17. Døgnbetaling – turistchauffører
1. marts 2014 Køredøgn Resterende timer
Sidste år | kr. | 988,00 | kr. | 84,17 |
Næstsidste år | kr. | 892,00 | kr. | 77,55 |
Tredjesidste år | kr. | 840,00 | kr. | 70,52 |
1. marts 2015 Køredøgn Resterende timer
Sidste år | kr. | 1.007,00 | kr. | 85,77 |
Næstsidste år | kr. | 909,00 | kr. | 79,02 |
Tredjesidste år | kr. | 856,00 | kr. | 71,86 |
1. marts 2016 | Køredøgn | Resterende timer | ||
Sidste år | kr. 1.026,00 | kr. 87,40 | ||
Næstsidste år | kr. 926,00 | kr. 80,52 | ||
Tredjesidste år | kr. 872,00 | kr. 73,23 | ||
Virksomheden udbetaler befordringstilskud til lærlinge i henhold til reglerne ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Nærværende aftale træder i kraft 1. marts 2014 og kan tidligst opsiges til ophør
1. marts 2017.
København, den 26. februar 2012
DI Overenskomst I 3F Fagligt Fælles Forbund, v/DI Transportgruppen
Xxxxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxxxx
Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx
Bilag om finansiering af udgifter til kostafdeling (skolehjem)
Bestemmelserne i denne overenskomst om arbejdsgivernes betaling af skole- hjem vil udgå og blive afløst af lovregler herom, såfremt Folketinget vedtager det forslag, som DA og LO enedes om i Forligsmandens mæglingsforslag af 21. marts 2014.
Gennemførelse af forslaget vil bevirke, at virksomhederne skal afholde er- hvervsuddannelseselevers udgifter til skolehjem, når opholdet er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddannelsen.
Virksomhedernes udgifter til elevers ophold på skolehjem refunderes via Ar- bejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som i dag allerede refunderer trans- portudgifter.
Hvis Folketinget vedtager de nye regler, vil disse afløse overenskomstens nuvæ- rende regler om betaling af skolehjem fra den dato, hvor de nye regler træder i kraft. Der vil i den forbindelse blive orienteret særskilt og mere udførligt om de nye regler.
I det omfang de nye regler i Erhvervsuddannelsesloven på et senere tidspunkt måtte blive ændret, så forudsætningerne i mæglingsforslaget forandres afgøren- de, forhandler overenskomstens parter om ændringernes konsekvenser. I tilfælde af uenighed kan spørgsmålet forhandles mellem LO og DA.
TURISTOVERENSKOMST
2014 – 2017
For turistbuschaffører, taxichaffører, busstewardesser, ungarbejdere, lærlinge/elever og andre
DI – Dansk Industri
H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X
Tlf. 0000 0000
xx.xx
3F Fagligt Fælles Forbund
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Tlf. 00 000 000
0x.xx