Common use of Konklusion Clause in Contracts

Konklusion. I afhandlingen er der foretaget en analyse af, hvorledes der opnås dækning af ledelsesansvar gennem forsikring, samt hvorvidt en sådan ledelsesansvarsforsikring har væsentlige selskabsretlige og erstat- ningsretlige implikationer. Indledningsvist kan det konkluderes, at medlemmerne af selskabets ledelse kan ifalde erstatningsan- svar, hvis de begår sådanne fejl eller forsømmelser, at selskabet eller andre påføres et påregneligt økonomisk tab. Det følger af SL § 361, som fastlægger et culpaansvar for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbedømmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven, men domsto- lene vil altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er handlet culpøst i den pågældende situ- ation. I medfør af business judgment rule vil domstolene desuden være tilbageholdende med at til- sidesætte det loyale forretningsmæssige skøn. Der er således ikke tale om et strengt ansvar for ledel- sesmedlemmer, men retspraksis viser samtidig, at ledelsesmedlemmer bør forholde sig til risikoen for erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet i to varianter: en kollektiv forsikring, der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmer, og en personlig forsikring, der alene sikrer det enkelte ledelsesmedlem. Den primære dækning er det erstatningsansvar, som ledelsesmedlemmer kan ifalde efter SL § 361. Dæk- ningen vil undtage forsætligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved både simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og nødvendige forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningssagen dækkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udgøre den maksimale beløbsmæssige grænse for dækningen. I tidsmæssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel dække efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 må- neder med mulighed for forlængelse. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenstående blot udgør sædvanlige vilkår for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at være en velegnet metode til risikoafdækning af ledelsesansvar, idet en sådan forsikring reducerer den økonomiske risiko vedrørende erstatningskravet og dækker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstnævnte udgør en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed også bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svar, men alligevel ikke kan undgå at blive involveret i en sag herom. Dermed minimeres den personlige risikoeksponering. I tillæg hertil udgør ledelsesansvarsforsikringer desuden en sikkerhed for de kreditorer eller aktionærer, der ønsker at retsforfølge et ledelsesmedlem, idet de vil have større sikkerhed for at få dækket tab. Forsikring af ledelsesansvar er dog også forbundet med visse ulemper. Eksempelvis det faktum at forsikringsmarkedet er under forandring med blandt andet stigende forsikringspræmier. I den hen- seende kan andre former for ansvarsbegrænsning vise sig mere fordelagtige. Dertil kommer antagel- sen om, at ledelsen reelt bliver mere eksponeret for en ansvarssag i kraft af forsikringen, som følge af ”the deep pocket argument”. Der er således argumenter for og imod at afdække risikoen for ledel- sesansvar gennem forsikring, og ledelsen bør forholde sig til disse forud for beslutningen om at tegne forsikring. Det kan dog konkluderes, at ledelsesansvarsforsikringer typisk vil være den bedste måde at risikoafdække ledelsesansvaret, når der sammenlignes med alternative måder for dette. Der er en række mulige selskabsretlige implikationer forbundet med forsikring af ledelsesansvar. Det kan i den forbindelse konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring formentlig vil have en corporate governance-effekt på ledelsen. Dette tager udgangspunkt i antagelsen om, at ledelsen kan være for risikoavers uden forsikringsdækning. Det er dog usikkert, hvordan effekten vil udmønte sig i praksis. Dette skyldes, at forsikringen både ses at kunne gøre ledelsen mere risikovillig til gavn for selskabet, men også ses at kunne gøre ledelsen for risikovillig og derved udsætte selskabet for unødig risiko. En forsigtig konklusion må dog være, at ledelsesansvarsforsikringer i nogen grad synes at understøtte corporate governance i kraft af forsikringens risikodækning af ledelsen. I tillæg til forsikringens selskabsretlige implikationer, har det ligeledes været undersøgt, om forsik- ringsselskabet kan have en aktiv påvirkning på selskabets corporate governance. Det kan blandt andet ske via redskaber såsom overvågning af selskabet inden tegning, fastsættelse af selvrisiko samt even- tuelle sikkerhedsforholdsregler. I praksis ses forsikringsselskaberne dog kun at foretage en risikovur- dering i forbindelse med tegningen, hvilket kan skyldes, at øvrige redskaber ikke er rentable for for- sikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne antages derfor ikke at påvirke selskabets corporate governance. Det er ligeledes diskuteret, hvorvidt selskabets tegning af ledelsesansvarsforsikring er i selskabets interesse. Begrebet selskabets interesse er ikke defineret, men fastlægges ud fra en konkret vurdering af det enkelte selskab og dette selskabs stakeholders. Det konkluderes, at det potentielle modsæt- ningsforhold mellem selskabets interesse og ledelsens personlige interesse ikke er problematisk. Det skyldes, at selskabet findes at have tilstrækkelig interesse i at tegne og betale for en ledelsesansvars- forsikring. Denne konklusion er imidlertid betinget af, at forsikringsvilkårene er rimelige. Eftersom det kan konkluderes, at selskabet har interesse i tegning og betaling for ledelsens ansvars- forsikring, må det i samme ombæring fastlægges hvilket selskabsorgan, der besidder beslutningskom- petencen til tegning af forsikring. Her statueres det, at bestyrelsen – og ikke generalforsamlingen – som hovedregel besidder beslutningskompetencen, hvorved udgangspunktet om bestyrelsens beslut- ningskompetence fastholdes. Bestyrelsen bør dog træffe beslutningen om tegning ud fra en konkret vurdering, hvor der tages højde for, om forsikringsvilkårene er rimelige, potentielle interessekonflik- ter mellem selskabet og ledelsen, inhabilitet og eventuelle konkrete forhold vedrørende forsikringer i selskabets vedtægter. Bestyrelsen bør endvidere overveje at underrette generalforsamlingen herom. Fra et erstatningsretligt perspektiv viser personlige ledelsesansvarsforsikringer at kunne have væsent- lige implikationer for den indbyrdes ansvarsfordeling i forbindelse med en ledelsesansvarssag. Der skal sondres mellem, om ledelsesmedlemmerne er ligestillede i forhold til forsikring eller ej. Hvis ingen eller alle ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, skal fordelingen foretages efter størrelsen af den skyld, der påhviler hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt. Dermed vil kollek- tive ledelsesansvarsforsikringer ikke have væsentlige erstatningsretlige implikationer. Anderledes forholder det sig, når kun et eller flere ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, og ledelsesmedlemmerne dermed ikke er ligestillede i forhold til forsikring. Her skal der tages positivt hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, således at det forsikringsdækkede ledelsesmedlem typisk skal friholde de øvrige ansvarlige ledelsesmedlemmer, i det omfang forsikringen dækker. Ovenstående leder ofte til den konklusion, at et ledelsesmedlem med en personlig ledelsesansvars- forsikring reelt kommer til at bære den samlede erstatningsbyrde. Hvis erstatningsbyrden overstiger forsikringssummen, vil ledelsesmedlemmet skulle udrede sin resterende andel af sin personlige for- mue. Dette kan forekomme urimeligt for det ledelsesmedlem, som har afdækket sin økonomiske ri- siko ved ledelsesansvar gennem en personlig ledelsesansvarsforsikring, idet den tiltænkte effekt ikke nødvendigvis opnås. En personlig ledelsesansvarsforsikring får dermed væsentlig indflydelse på er- statningsansvarets fordeling. På baggrund af afhandlingen kan det konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring er en effektiv måde at afdække ledelsens risiko for at ifalde erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer er desuden forbundet med en række mulige selskabsretlige implikationer, som kræver opmærksomhed, eftersom disse implikationer kan vise sig at være væsentlige for både ledelsen og selskabet. Derudover vil personlige ledelsesansvarsforsikringer kunne få en væsentlig indflydelse på den endelige fordeling af et eventuelt erstatningsansvar. ▇▇▇▇▇ disse implikationer i betragtning vurderes en ledelsesansvars- forsikring at være fordelagtig for ledelsen og selskabet.

Konklusion. I afhandlingen Rambøll har, på baggrund af kommunernes oplysninger om indsamlede affaldsmængder, års- regnskaber samt erfaringstal opgjort henholdsvis omkostningerne ved afsætning af genanvende- ligt affald i 2012 for hver enkelt kommune samt omkostningerne, som kommunerne ville have afholdt i 2012, hvis kommunerne havde afsat det genanvendelige affald fælles i 2012. Samlet skema kan ses i bilag 3. Beregningerne viser, at såfremt kommunerne i 2012 havde afsat de genanvendelige materialer gennem de mest fordelagtige afsætningskanaler samlet set i oplandet, ville der have været et potentiale ved fælles afsætning af de genanvendelige affaldsfraktioner på ca. 4.865.000 kr. i 2012. Udgangspunktet for dette potentiale er de faktisk opnåede afsætnings- og behandlingspriser i 2012 blandt de seks kommuner. Generelt er der foretaget dog en analyse afstor variation over tid på opnåede afsæt- ningspriser på primært papir, hvorledes pap og metal. Potentialet på de 4,865 mio. kr. er derfor ikke en fast størrelse, der opnås dækning kan gentages år efter år, men et udtryk for hvordan potentialet kan beregnes i 2012. Et fald i dagsprisen på verdensmarkedet af ledelsesansvar gennem forsikringeksempelvis metalprisen, samt hvorvidt vil derfor slå igennem hos alle modtagere af metal, og påvirke alle kommunernes omsætning. Denne betingelse er gælden- de uanset om kommunen afsætter metallet alene eller via et fælles selskab. Samme forhold er selvfølgelig gældende hvis verdensmarkedets priser stiger yderligere. Alle seks kommuner vil, uden disse forudsætninger, have en sådan ledelsesansvarsforsikring har væsentlige selskabsretlige fordel af at afsætte det genanven- delige affald samlet. Dog er der store forskelle kommunerne imellem på hvor stor denne bereg- nede fordel ved at have afsat affaldet fælles i 2012 ville have været. I bilag 4-9 er beregninger vist for de enkelte kommuner. For Billund og erstat- ningsretlige implikationerVarde Kommuner er omkostningerne stort set iden- tiske i de to beregninger, mens kommunerne Hedensted, Herning og Ringkøbing-Skjern ligger med en fordel på 800.000-1.000.000 kr. Indledningsvist kan det konkluderesog Ikast-Brande med en beregnet fordel på 1,9 mio. kr. Rambøll skal gøre opmærksom på, at medlemmerne af selskabets ledelse kan ifalde erstatningsan- svarde beregnede omkostninger ved fælles afsætning for den enkelte kommune er baseret på gennemsnitsbetragtninger. I praksis vil der være mange konkre- te lokale forhold, hvis de begår sådanne fejl eller forsømmelsersom skal afvejes for den enkelte kommune, at selskabet eller andre påføres et påregneligt økonomisk tabinden afsætningen skal ske fælles. Det følger tager gennemsnitsbetragtningerne ikke højde for. Opgørelsen af SL § 361de eksisterende omkostninger ved afsætning, som fastlægger et culpaansvar transport og administration i 2012 er behæftet med usikkerhed i forhold til specificering af omkostningerne pr. affaldsfraktion. Det skyldes at de kommunale regnskaber for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbedømmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven2012 på renovationsområdet ikke er opgjort, men domsto- lene vil altid foretage med en konkret vurdering af, hvorvidt der er handlet culpøst i den pågældende situ- ation. I medfør af business judgment rule vil domstolene desuden være tilbageholdende med at til- sidesætte det loyale forretningsmæssige skøn. Der er således ikke tale om et strengt ansvar for ledel- sesmedlemmer, men retspraksis viser samtidig, at ledelsesmedlemmer bør forholde sig til risikoen for erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet i to varianter: en kollektiv forsikringdetaljeringsgrad, der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmergør dette muligt, og en personlig forsikring, der alene sikrer det enkelte ledelsesmedlem. Den primære dækning er det erstatningsansvar, som ledelsesmedlemmer kan ifalde efter SL § 361. Dæk- ningen uden at gennemgå regnskaberne på et detaljeringsniveau højere – hvilket vil undtage forsætligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved både simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og nødvendige forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningssagen dækkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udgøre den maksimale beløbsmæssige grænse for dækningen. I tidsmæssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel dække efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 må- neder med mulighed for forlængelsesige på et niveau hvor hver enkelt faktura gennemgås. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenstående blot udgør sædvanlige vilkår har ikke ligget in- den for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at være en velegnet metode til risikoafdækning af ledelsesansvar, idet en sådan forsikring reducerer den økonomiske risiko vedrørende erstatningskravet og dækker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstnævnte udgør en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed også bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svar, men alligevel ikke kan undgå at blive involveret i en sag herom. Dermed minimeres den personlige risikoeksponering. I tillæg hertil udgør ledelsesansvarsforsikringer desuden en sikkerhed for de kreditorer eller aktionærer, der ønsker at retsforfølge et ledelsesmedlem, idet de vil have større sikkerhed for at få dækket tab. Forsikring af ledelsesansvar er dog også forbundet med visse ulemper. Eksempelvis det faktum at forsikringsmarkedet er under forandring med blandt andet stigende forsikringspræmier. I den hen- seende kan andre former for ansvarsbegrænsning vise sig mere fordelagtige. Dertil kommer antagel- sen om, at ledelsen reelt bliver mere eksponeret for en ansvarssag i kraft af forsikringen, som følge af ”the deep pocket argument”. Der er således argumenter for og imod at afdække risikoen for ledel- sesansvar gennem forsikring, og ledelsen bør forholde sig til disse forud for beslutningen om at tegne forsikring. Det kan dog konkluderes, at ledelsesansvarsforsikringer typisk vil være den bedste måde at risikoafdække ledelsesansvaret, når der sammenlignes med alternative måder for dette. Der er en række mulige selskabsretlige implikationer forbundet med forsikring af ledelsesansvar. Det kan i den forbindelse konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring formentlig vil have en corporate governance-effekt på ledelsen. Dette tager udgangspunkt i antagelsen om, at ledelsen kan være for risikoavers uden forsikringsdækningdette projekts rammer. Det er dog usikkertRambølls vurdering at kommunernes samlede om- kostninger til afsætning af det genanvendelige affald er anvendelige som sammenligningsgrund- lag. Opgørelsen af udgifter ved fælles afsætning af genanvendeligt affald er udarbejdet med en række forsimplet nøgletalsbetragtninger, hvordan effekten vil udmønte sig i praksis. Dette skyldes, som gør at forsikringen både ses at kunne gøre ledelsen mere risikovillig til gavn for selskabet, men også ses at kunne gøre ledelsen for risikovillig og derved udsætte selskabet for unødig risikoresultatet skal betragtes med en vis usikkerhed. En forsigtig konklusion må dog være, at ledelsesansvarsforsikringer i nogen grad synes at understøtte corporate governance i kraft af forsikringens risikodækning af ledelsen. I tillæg til forsikringens selskabsretlige implikationer, har det ligeledes været undersøgt, om forsik- ringsselskabet kan have en aktiv påvirkning på selskabets corporate governance. Det kan blandt andet ske via redskaber såsom overvågning af selskabet inden tegning, egentlig fastsættelse af selvrisiko de konkrete udgifter til afsætning, og især transport ville kræve en opgø- relse af affaldsmængder fordelt på containere, ordninger og opsamlingssteder samt even- tuelle sikkerhedsforholdsregler. I praksis ses forsikringsselskaberne dog kun at foretage en risikovur- dering i forbindelse med tegningen, hvilket kan skyldes, at øvrige redskaber ikke er rentable for for- sikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne antages derfor ikke at påvirke selskabets corporate governance. Det er ligeledes diskuteret, hvorvidt selskabets tegning af ledelsesansvarsforsikring er i selskabets interesse. Begrebet selskabets interesse er ikke defineret, men fastlægges ud fra en konkret vurdering af det enkelte selskab og dette selskabs stakeholders. Det konkluderes, at det potentielle modsæt- ningsforhold mellem selskabets interesse og ledelsens personlige interesse ikke er problematisk. Det skyldes, at selskabet findes at have tilstrækkelig interesse i at tegne og betale for en ledelsesansvars- forsikring. Denne konklusion er imidlertid betinget af, at forsikringsvilkårene er rimelige. Eftersom det kan konkluderes, at selskabet har interesse i tegning og betaling for ledelsens ansvars- forsikring, må det i samme ombæring fastlægges hvilket selskabsorgan, der besidder beslutningskom- petencen til tegning af forsikring. Her statueres det, at bestyrelsen – og ikke generalforsamlingen – som hovedregel besidder beslutningskompetencen, hvorved udgangspunktet viden om bestyrelsens beslut- ningskompetence fastholdes. Bestyrelsen bør dog træffe beslutningen om tegning ud fra en konkret vurdering, hvor der tages højde for, om forsikringsvilkårene er rimelige, potentielle interessekonflik- ter mellem selskabet og ledelsen, inhabilitet og eventuelle konkrete forhold vedrørende forsikringer i selskabets vedtægter. Bestyrelsen bør endvidere overveje at underrette generalforsamlingen herom. Fra et erstatningsretligt perspektiv viser personlige ledelsesansvarsforsikringer at kunne have væsent- lige implikationer for den indbyrdes ansvarsfordeling i forbindelse med en ledelsesansvarssag. Der skal sondres mellem, om ledelsesmedlemmerne er ligestillede effektivitet i forhold til forsikring eller ejfyldningsgrader mm. Hvis ingen eller alle ledelsesmedlemmer En sådan detaljeringsgrad har ikke ligget inden for dette projekts rammer. Trods usikkerhederne i opgørelsen af omkostningerne ved håndtering af affald i 2012 samt de beregnede omkostninger ved en fælles afsætning ud fra 2012 priserne er dækket af en ansvarsforsikring, skal fordelingen foretages efter størrelsen af den skyld, der påhviler hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt. Dermed vil kollek- tive ledelsesansvarsforsikringer ikke have væsentlige erstatningsretlige implikationer. Anderledes forholder det sig, når kun et eller flere ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, og ledelsesmedlemmerne dermed ikke er ligestillede i forhold til forsikring. Her skal der tages positivt hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, således at det forsikringsdækkede ledelsesmedlem typisk skal friholde de øvrige ansvarlige ledelsesmedlemmer, i det omfang forsikringen dækker. Ovenstående leder ofte til den konklusionRambølls vurdering, at der ville have været et ledelsesmedlem med en personlig ledelsesansvars- forsikring reelt kommer til økonomisk potentiale at bære realisere, hvis den samlede erstatningsbyrdefælles afsætning, havde været gennemført i 2012. Hvis erstatningsbyrden overstiger forsikringssummen, vil ledelsesmedlemmet skulle udrede sin resterende andel af sin personlige for- mueFraktion Container størrelse I Læs Vægt II Afsætning/ Behandling III M3 Ton Kr. Dette kan forekomme urimeligt for det ledelsesmedlem, som har afdækket sin økonomiske ri- siko ved ledelsesansvar gennem en personlig ledelsesansvarsforsikring, idet den tiltænkte effekt ikke nødvendigvis opnåspr. En personlig ledelsesansvarsforsikring får dermed væsentlig indflydelse på er- statningsansvarets fordeling. På baggrund af afhandlingen kan det konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring er en effektiv måde at afdække ledelsens risiko for at ifalde erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer er desuden forbundet med en række mulige selskabsretlige implikationer, som kræver opmærksomhed, eftersom disse implikationer kan vise sig at være væsentlige for både ledelsen ton Papir og selskabet. Derudover vil personlige ledelsesansvarsforsikringer kunne få en væsentlig indflydelse på den endelige fordeling af et eventuelt erstatningsansvar. Karton 20 2,5 -940 Glasemballage 16 3,85 170 Emballage plast dunke 30 1,5 -1.080 Emballage plast folie 30 1,5 -290 Emballage Jern 30 4,7 -1.775 Emballage Alu 30 4,7 -3.086 Organisk affald / ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ disse implikationer i betragtning vurderes en ledelsesansvars- forsikring at være fordelagtig for ledelsen 20 6 366 Pap 20 2,5 -650 Plast hård 30 1,5 285 Plast folie 30 1,5 -290 Plast havemøbler 30 1,5 -540 Plast til sortering 30 1,5 -360 PVC til genanvendelse 30 1,5 915 Jern og selskabet.Metal 30 4,7 -1.775 Kabler 30 4,7 -1.775 Flamingo 30 1,5 1.000 Dæk 30 4,5 61 Jord og sten 16 13,5 80 Haveaffald 30 11,5 70 Træstød og rødder 30 6,9 70 Vinduesglas 30 2,5 350 Autoruder 30 2,5 350 Vinduesglas med rammer 30 2,5 807 Isolering 30 1,5 600 Keramik og tegl glaseret 11 12 400 Beton 11 13,4 50 Blandet beton og tegl 11 12 15 Gips 30 9 415 Rent træ 30 4,5 200 I. Container størrelse fastsat af Rambøll, skal sikre effektivisering af transportbehov II. Læsstørrelsen er fastsat ud fra Rambølls erfaringstal fra bl.a. Hillerød Genbrugsstation, Erfaringstal fra Vestforbrænding kortlægningsrapport 2012 over indsamlede affalds- mængder på genbrugsstationerne samt konkrete tal fra kommunerapporterne fra Ring- købing-Skjern og Varde Kommuner via ESØ

Konklusion. I afhandlingen er der foretaget en analyse afUnderarbejdsgruppen kan ift. et muligt ønske fra Glostrup Kommune om at opsige HBR’s lejemål vedr. Sta- tion Glostrup på baggrund af gennemgang af etableringsgrundlag, hvorledes der opnås dækning lejekontrakter, vedtægter, praksis ift. æn- dring af ledelsesansvar gennem forsikring, budgetfordelingsnøgle samt hvorvidt en sådan ledelsesansvarsforsikring har væsentlige selskabsretlige lignende fortilfælde - og erstat- ningsretlige implikationer. Indledningsvist de hertil knyttede delkonklusioner - samlet konkludere: • På baggrund af principaftale og implementering kan det konkluderesalene konstateres, at medlemmerne etablering af selskabets ledelse kan ifalde erstatningsan- svar, hvis de begår sådanne fejl eller forsømmelser, at selskabet eller andre påføres et påregneligt økonomisk tab. Det følger af SL § 361, som fastlægger et culpaansvar for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbedømmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven, men domsto- lene vil altid foretage HBR er sket ud fra en konkret vurdering af, hvorvidt der er handlet culpøst i den pågældende situ- ation. I medfør af business judgment rule vil domstolene desuden være tilbageholdende med at til- sidesætte det loyale forretningsmæssige skøn. Der er således ikke tale om et strengt ansvar for ledel- sesmedlemmer, men retspraksis viser samtidig, at ledelsesmedlemmer bør forholde sig til risikoen for erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet i to varianter: en kollektiv forsikring, der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmer, og en personlig forsikring, der alene sikrer det enkelte ledelsesmedlem. Den primære dækning er det erstatningsansvar, som ledelsesmedlemmer kan ifalde efter SL § 361. Dæk- ningen vil undtage forsætligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved både simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og nødvendige forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningssagen dækkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udgøre den maksimale beløbsmæssige grænse for dækningen. I tidsmæssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel dække efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 må- neder med mulighed for forlængelse. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenstående blot udgør sædvanlige vilkår for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at være en velegnet metode til risikoafdækning af ledelsesansvar, idet en sådan forsikring reducerer den økonomiske risiko vedrørende erstatningskravet og dækker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstnævnte udgør en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed også bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svar, men alligevel ikke kan undgå at blive involveret i en sag herom. Dermed minimeres den personlige risikoeksponering. I tillæg hertil udgør ledelsesansvarsforsikringer desuden en sikkerhed for de kreditorer eller aktionærer, der ønsker at retsforfølge et ledelsesmedlem, idet de vil have større sikkerhed for at få dækket tab. Forsikring af ledelsesansvar er dog også forbundet med visse ulemper. Eksempelvis det faktum at forsikringsmarkedet er under forandring med blandt andet stigende forsikringspræmier. I den hen- seende kan andre former for ansvarsbegrænsning vise sig mere fordelagtige. Dertil kommer antagel- sen forudsætning om, at ledelsen reelt bliver mere eksponeret HBR skulle fortsætte de eksisterende lejemål med ejerkommunerne eller 3. mand til markedslejen. Hverken paradigme herfor eller de enkelte lejekontrakter nåede at blive forelagt/godkendt i bestyrelsen for en ansvarssag HBR eller i kraft hhv. den politiske og den administrative forberedelsesgruppe ifm. etableringen af forsikringen, som følge HBR. • Alle lejekontrakter vedr. de kommunale lejemål indeholder enslydende bestemmelser om opsigelse og er- statning. • Kontrakterne kan efter deres indhold opsiges af ”the deep pocket argument”begge parter med 12 måneders varsel. Der er således argumenter for og imod at afdække risikoen for ledel- sesansvar gennem forsikringIht. kontrakterne har lejer ikke krav på erstatning ved opsigelse fra udlejers side, og ledelsen bør forholde sig til disse forud for beslutningen om at tegne forsikring. Det kan dog konkluderes, at ledelsesansvarsforsikringer typisk vil være den bedste måde at risikoafdække ledelsesansvaret, når der sammenlignes med alternative måder for dette. Der er en række mulige selskabsretlige implikationer forbundet med forsikring af ledelsesansvar. Det kan i den forbindelse konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring formentlig vil have en corporate governance-effekt på ledelsen. Dette tager udgangspunkt i antagelsen om, at ledelsen kan være for risikoavers uden forsikringsdækning. Det er dog usikkert, hvordan effekten vil udmønte sig i praksis. Dette skyldes, at forsikringen både ses at kunne gøre ledelsen mere risikovillig til gavn for selskabet, men også ses at kunne gøre ledelsen for risikovillig og derved udsætte selskabet for unødig risiko. En forsigtig konklusion må dog være, at ledelsesansvarsforsikringer i nogen grad synes at understøtte corporate governance i kraft af forsikringens risikodækning af ledelsen. I tillæg til forsikringens selskabsretlige implikationer, har det ligeledes været undersøgt, om forsik- ringsselskabet kan have en aktiv påvirkning på selskabets corporate governance. Det kan blandt andet ske via redskaber såsom overvågning af selskabet inden tegning, fastsættelse af selvrisiko samt even- tuelle sikkerhedsforholdsregler. I praksis ses forsikringsselskaberne dog kun at foretage en risikovur- dering i forbindelse med tegningen, hvilket kan skyldes, at øvrige redskaber ikke er rentable for for- sikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne antages derfor ikke at påvirke selskabets corporate governance. Det er ligeledes diskuteret, hvorvidt selskabets tegning af ledelsesansvarsforsikring er i selskabets interesse. Begrebet selskabets interesse lejemålene er ikke definereti kontrakterne define- rede som erhvervsbeskyttede. Hvis en brandstation måtte vise sig at være erhvervsbeskyttet, men fastlægges vil en opsigelse fra udlejers side – uanset aftalt opsigelsesvilkår - i givet fald skulle være rimelig ud fra en konkret vurdering af begge parters forhold, og lejer vil i givet fald umiddelbart have ret til erstatning. Der foreligger ikke dom- stolsafgørelser ift., om en brandstation er erhvervsbeskyttet eller ej. • Vedtægterne indeholder ikke bestemmelser, som eksplicit regulerer en ejerkommunes opsigelse af et leje- mål med HBR. Principper om udgiftsfordeling i vedtægterne kan på den ene side tale for, at den pågældende ejerkommunes udgiftsandel reguleres, så ændringen i HBR’s lejeudgift til brandstationen alene henføres til denne, og ikke de øvrige ejerkommuner. I den konkrete sag vil det enkelte selskab betyde, at en mer- eller mindreudgift til et nyt lejemål til Station Glostrup skal fordeles mellem Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og dette selskabs stakeholdersRødovre kommuner, uden at Dragør, Frederiksberg og Københavns Kommune berøres heraf (scenarium 1 A). På den anden side kan det fremføres, at der ikke pt. er grundlag for at ændre i budgetfordelingsnøglen ift. en udgift, som på daværende tidspunkt indgik i beregningsgrundlaget med det korrekte beløb, hvorfor mer- eller min- dreudgifter ift. (ny) Station Glostrup skal tilregnes det fælles selskab, HBR (scenarium 1 B). Anvendes et ska- devolder- eller interesseprincip som et kriterium for en ændring af budgetfordelingsnøglen iht. vedtægternes pkt. 6.5 ville det betyde, at Glostrup Kommune skulle bære/oppebære en mer- eller mindreudgift (scenarium 1C). • I de tilfælde, hvor bestyrelsen med ejerkommunernes godkendelse har ændret budgetfordelingsnøglen iht. vedtægternes pkt. 6.5, er det primært sket for at rette op på mangler og fejl ift. det oprindelige budgetgrund- lag fra etableringen af HBR. Det konkluderesgælder ikke reguleringen af budgetfordelingsnøglen som følge af forøgelsen af Københavns Kommunes ejerbidrag til dækning af HBR’s merlejeudgift som følge af samlokaliseringen af HBR’s tekniske enheder, der fremstår begrundet i en form for ”interesse- eller skadevolderprincip” ift. ejer- kommunen. • Nævnte fortilfælde med HBR’s fraflytning af lejemålet (Dæmningen) med Københavns Kommune som led i samlokalisering er ikke identisk med Station Glostrup. Udgangspunktet i begge sager er, at det potentielle modsæt- ningsforhold mellem selskabets interesse og ledelsens personlige interesse ikke er problematiskejerkommunen har en egeninteresse i at opnå rådighed over den til HBR udlejede ejendom med henblik på udnyttelse til kommunale formål (scenarium 1 C). Det skyldesIft. lejemålet på Dæmningen gjaldt dog tillige, at selskabet findes at have tilstrækkelig interesse samlokalisering af de tekniske enheder var i at tegne og betale for en ledelsesansvars- forsikringHBR’s interesse. Denne konklusion • Hvis der – til forskel fra ovenstående – derimod er imidlertid betinget aftale om, at forsikringsvilkårene en opsigelse af et lejemål vedr. en af brand- stationerne, der ejes af ejerkommunerne, sker på HBR’s initiativ (scenarium 2), er rimeligesituationen nærmere re- guleret af vedtægterne og den relevante lovgivning. Eftersom Sker opsigelsen for at indgå et nyt lejemål, vil en for- øgelse af lejeudgiften skulle fordeles mellem ejerkommunerne uden ændring af fordelingsnøglen som i sce- narium 1 B. Besluttes det at købe eller opføre en ny brandstation, skal finansiering ske enten ved forøgelse af kapitalindskuddet eller ved lånoptagelse. En lånoptagelse vil belaste samtlige ejerkommuner ud fra bud- getfordelingsnøglen. Samtlige beslutninger kræver godkendelse i HBR’s bestyrelse og i ejerkommunernes kommunalbestyrelser. • Vedtægterne rummer bestemmelser, der betydeligt begrænser, hvilke forslag ift. en ny brandstation i ste- det for den nuværende Station Glostrup, som kan konkluderesgennemføres uden enstemmighed blandt ejerkommu- nerne (og kvalificeret bestyrelsesflertal). • Derudover følger det af vedtægterne, at selskabet hvis forslag til lokalisering af en ny brandstation anses for at være af beredskabsfaglig betydning ift. fælles plan for RBD, skal RBD’en, - som alle ejerkommuner har interesse godkendt - ændres og godkendes i tegning og betaling for ledelsens ansvars- forsikringalle ejerkommuner, må det i samme ombæring fastlægges hvilket selskabsorganfør Glostrup Kommune kan bringe lejemålet med HBR vedr. Sta- tion Glostrup til ophør. Hvis forslag til lokalisering af en ny brandstation derimod måtte anses at være uden beredskabsfaglig betydning ift. RBD, der besidder beslutningskom- petencen til tegning af forsikring. Her statueres antages det, at bestyrelsen – Glostrup Kommune kan bringe lejemålet med HBR vedr. Station Glostrup til ophør uden krav om godkendelse i HBR’s bestyrelse og ejerkommunerne. • Hvis ejerkommunerne ikke generalforsamlingen – som hovedregel besidder beslutningskompetencenkan nå til enighed om en løsning, hvorved udgangspunktet om bestyrelsens beslut- ningskompetence fastholdes. Bestyrelsen bør dog træffe beslutningen om tegning ud fra en konkret vurdering, hvor der tages højde for, om forsikringsvilkårene er rimelige, potentielle interessekonflik- ter mellem selskabet og ledelsen, inhabilitet og eventuelle konkrete forhold vedrørende forsikringer i selskabets vedtægter. Bestyrelsen bør endvidere overveje at underrette generalforsamlingen herom. Fra et erstatningsretligt perspektiv viser personlige ledelsesansvarsforsikringer at kunne have væsent- lige implikationer for den indbyrdes ansvarsfordeling i forbindelse med en ledelsesansvarssag. Der skal sondres mellem, om ledelsesmedlemmerne er ligestillede i forhold til forsikring eller ej. Hvis ingen eller alle ledelsesmedlemmer er dækket følger det af en ansvarsforsikring, skal fordelingen foretages efter størrelsen af den skyld, der påhviler hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt. Dermed vil kollek- tive ledelsesansvarsforsikringer ikke have væsentlige erstatningsretlige implikationer. Anderledes forholder det sig, når kun et eller flere ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, og ledelsesmedlemmerne dermed ikke er ligestillede i forhold til forsikring. Her skal der tages positivt hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, således at det forsikringsdækkede ledelsesmedlem typisk skal friholde de øvrige ansvarlige ledelsesmedlemmer, i det omfang forsikringen dækker. Ovenstående leder ofte til den konklusionvedtægterne, at et ledelsesmedlem med en personlig ledelsesansvars- forsikring reelt kommer til at bære den samlede erstatningsbyrdeuoverensstem- melser skal afgøres ved domstolene. Hvis erstatningsbyrden overstiger forsikringssummen20. januar 2021 Underarbejdsgruppens medlemmer: Jurist ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇, vil ledelsesmedlemmet skulle udrede sin resterende andel af sin personlige for- mue. Dette kan forekomme urimeligt for det ledelsesmedlem, som har afdækket sin økonomiske ri- siko ved ledelsesansvar gennem en personlig ledelsesansvarsforsikring, idet den tiltænkte effekt ikke nødvendigvis opnås. En personlig ledelsesansvarsforsikring får dermed væsentlig indflydelse på er- statningsansvarets fordeling. På baggrund af afhandlingen kan det konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring er en effektiv måde at afdække ledelsens risiko for at ifalde erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer er desuden forbundet med en række mulige selskabsretlige implikationer, som kræver opmærksomhed, eftersom disse implikationer kan vise sig at være væsentlige for både ledelsen og selskabet. Derudover vil personlige ledelsesansvarsforsikringer kunne få en væsentlig indflydelse på den endelige fordeling af et eventuelt erstatningsansvar. Københavns Kommunes Økonomiforvaltning Jurist ▇▇▇▇▇▇▇▇ disse implikationer i betragtning vurderes en ledelsesansvars- forsikring at være fordelagtig for ledelsen og selskabet.▇▇▇▇▇▇▇▇▇, Hovedstadens Beredskab Jurist ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇, Glostrup Kommune

Konklusion. I afhandlingen De uskrevne kommunalfuldmagtsregler regulerer rækkevidden af opgaver kommuner sagligt kan varetage uden direkte hjemmel i andre retskilder. Efter det oplyste er der foretaget en analyse af, hvorledes der opnås dækning af ledelsesansvar gennem forsikringformålet med at indgå kontrakten med NaboGo at reducere CO2 -udled- ningen fra transport, samt hvorvidt en sådan ledelsesansvarsforsikring har væsentlige selskabsretlige reducere trængslen på vejene i Ballerup Kommune. Baseret på både den historiske samt de seneste års udvikling i praksis omkring rækkevidden af saglige hensyn, der kan varetages efter kommunalfuldmagtsreglerne, er det formål Bal- lerup Kommune varetager med kontraktindgåelsen sagligt. Formålet omkring at reducere CO2-udledningen fra transportområdet i kommunen er et generelt samfundsmæssigt aner- kendelsesværdigt formål, og erstat- ningsretlige implikationer. Indledningsvist kan det konkluderes, at medlemmerne af selskabets ledelse kan ifalde erstatningsan- svar, hvis de begår sådanne fejl eller forsømmelser, at selskabet eller andre påføres et påregneligt økonomisk tab. Det følger af SL § 361, som fastlægger et culpaansvar for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbedømmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven, men domsto- lene vil altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er handlet culpøst i den pågældende situ- ation. I medfør af business judgment rule vil domstolene desuden være tilbageholdende formålet med at til- sidesætte det loyale forretningsmæssige skønreducere trængslen på vejene i kommunen er i klar overensstemmelse med almennyttekriteriet og lokalitetsprincippet, ligesom trafikale opgaver er et klassisk kerneområde inden for kommunalfuldmagtsreglerne. Ballerup Kom- mune forfølger ved aftaleindgåelsen således ikke formål, der går udover hvad en kommune lovligt kan forfølge efter kommunalfuldmagtsreglerne. Rent udbuds- og forvaltningsretligt, er den kontrakt Ballerup Kommune agter at indgå med NaboGo, omfattet af reglerne i Udbudslovens § 193 om indkøb under tærskelværdierne for EU-udbud uden klar grænseoverskridende interesse. Der er således ikke tale om et strengt ansvar en tjenesteydelseskontrakt, hvis maksimale kontraktsum inklusiv alle optio- ner på drift andrager 375.000 kr., hvorfor den falder under tærskelværdierne for ledel- sesmedlemmer, men retspraksis viser samtidigEU-udbud på sådanne tjenesteydelser. Henset til, at ledelsesmedlemmer bør forholde de konkrete forudsætninger for arbejdet indebærer et indgående kendskab til de trafikale forhold i kommunen og til transportvaner for borgerne i regionen, samt at løs- ningen skal henvende sig til risikoen for erstatningsansvardanske borgere og på dansk, findes indkøbet ikke at have en klar grænseoverskridende interesse. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet i to varianter: en kollektiv forsikring, der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmerKontraktsummen er under 500.000 kr., og en personlig forsikringderfor er kravet til at dokumentere at indkøbet sker på markedsmæssige vilkår jf. udbudslovens § 193 ikke tilstede. Efter den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om økonomisk forsvarlig forvaltning, der alene sikrer det enkelte ledelsesmedlembør Ballerup Kom- mune dog alligevel sikre sig dette. Den primære dækning Dette kan ske ved, at Ballerup Kommune anvender sin eksisterende viden om køb af lignende ydelser eller ved at spørge ind til lignende køb hos andre kommuner. Da Ballerup Kommune har indhentet oplysninger fra andre ordregivere, er det erstatningsansvarmin vurdering, som ledelsesmedlemmer kan ifalde efter SL § 361. Dæk- ningen vil undtage forsætligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved både simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og nødvendige forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningssagen dækkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udgøre den maksimale beløbsmæssige grænse for dækningen. I tidsmæssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel dække efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 må- neder med mulighed for forlængelseat indkøbet sker på markedsmæssige vilkår. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenstående blot udgør sædvanlige vilkår for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at være en velegnet metode til risikoafdækning af ledelsesansvar, idet en sådan forsikring reducerer den økonomiske risiko vedrørende erstatningskravet og dækker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstnævnte udgør en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed også bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svar, men alligevel ikke kan undgå at blive involveret i en sag herom. Dermed minimeres den personlige risikoeksponering. I tillæg hertil udgør ledelsesansvarsforsikringer desuden en sikkerhed for de kreditorer eller aktionærer, der ønsker at retsforfølge et ledelsesmedlem, idet de vil have større sikkerhed for at få dækket tab. Forsikring af ledelsesansvar er dog også forbundet med visse ulemper. Eksempelvis det faktum at forsikringsmarkedet er under forandring med blandt andet stigende forsikringspræmier. I den hen- seende kan andre former for ansvarsbegrænsning vise sig mere fordelagtige. Dertil kommer antagel- sen omsamlet set min vurdering, at ledelsen reelt bliver mere eksponeret for en ansvarssag Ballerup Kommune lovligt vil kunne indgå den påtænkte kontrakt baseret på det fremlagte kontraktudkast fra NaboGo omkring NaboLift. Det formål kommunen forfølger ved indkøbet er i kraft af forsikringen, som følge af ”the deep pocket argument”. Der er således argumenter for og imod at afdække risikoen for ledel- sesansvar gennem forsikringoverensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne, og ledelsen bør forholde sig til disse forud for beslutningen om at tegne forsikring. Det kan dog konkluderesde udbudsretlige regler medfører, at ledelsesansvarsforsikringer typisk vil være den bedste måde at risikoafdække ledelsesansvaret, når der sammenlignes med alternative måder kontrakten kan indgås uden udbud eller anden form for dette. Der er en række mulige selskabsretlige implikationer forbundet med forsikring offentliggørelse af ledelsesansvar. Det kan i den forbindelse konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring formentlig vil have en corporate governance-effekt kontrakten på ledelsen. Dette tager udgangspunkt i antagelsen om, at ledelsen kan være for risikoavers uden forsikringsdækning. Det er dog usikkert, hvordan effekten vil udmønte sig i praksis. Dette skyldes, at forsikringen både ses at kunne gøre ledelsen mere risikovillig til gavn for selskabet, men også ses at kunne gøre ledelsen for risikovillig og derved udsætte selskabet for unødig risiko. En forsigtig konklusion må dog være, at ledelsesansvarsforsikringer i nogen grad synes at understøtte corporate governance i kraft af forsikringens risikodækning af ledelsen. I tillæg til forsikringens selskabsretlige implikationer, har det ligeledes været undersøgt, om forsik- ringsselskabet kan have en aktiv påvirkning på selskabets corporate governance. Det kan blandt andet ske via redskaber såsom overvågning af selskabet inden tegning, fastsættelse af selvrisiko samt even- tuelle sikkerhedsforholdsregler. I praksis ses forsikringsselskaberne dog kun at foretage en risikovur- dering i forbindelse med tegningen, hvilket kan skyldes, at øvrige redskaber ikke er rentable for for- sikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne antages derfor ikke at påvirke selskabets corporate governance. Det er ligeledes diskuteret, hvorvidt selskabets tegning af ledelsesansvarsforsikring er i selskabets interesse. Begrebet selskabets interesse er ikke defineret, men fastlægges ud fra en konkret vurdering af det enkelte selskab og dette selskabs stakeholders. Det konkluderes, at det potentielle modsæt- ningsforhold mellem selskabets interesse og ledelsens personlige interesse ikke er problematisk. Det skyldes, at selskabet findes at have tilstrækkelig interesse i at tegne og betale for en ledelsesansvars- forsikring. Denne konklusion er imidlertid betinget af, at forsikringsvilkårene er rimelige. Eftersom det kan konkluderes, at selskabet har interesse i tegning og betaling for ledelsens ansvars- forsikring, må det i samme ombæring fastlægges hvilket selskabsorgan, der besidder beslutningskom- petencen til tegning af forsikring. Her statueres det, at bestyrelsen – og ikke generalforsamlingen – som hovedregel besidder beslutningskompetencen, hvorved udgangspunktet om bestyrelsens beslut- ningskompetence fastholdes. Bestyrelsen bør dog træffe beslutningen om tegning ud fra en konkret vurdering, hvor der tages højde for, om forsikringsvilkårene er rimelige, potentielle interessekonflik- ter mellem selskabet og ledelsen, inhabilitet og eventuelle konkrete forhold vedrørende forsikringer i selskabets vedtægter. Bestyrelsen bør endvidere overveje at underrette generalforsamlingen herom. Fra et erstatningsretligt perspektiv viser personlige ledelsesansvarsforsikringer at kunne have væsent- lige implikationer for den indbyrdes ansvarsfordeling i forbindelse med en ledelsesansvarssag. Der skal sondres mellem, om ledelsesmedlemmerne er ligestillede i forhold til forsikring eller ej. Hvis ingen eller alle ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, skal fordelingen foretages efter størrelsen af den skyld, der påhviler hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt. Dermed vil kollek- tive ledelsesansvarsforsikringer ikke have væsentlige erstatningsretlige implikationer. Anderledes forholder det sig, når kun et eller flere ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, og ledelsesmedlemmerne dermed ikke er ligestillede i forhold til forsikring. Her skal der tages positivt hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, således at det forsikringsdækkede ledelsesmedlem typisk skal friholde de øvrige ansvarlige ledelsesmedlemmer, i det omfang forsikringen dækker. Ovenstående leder ofte til den konklusion, at et ledelsesmedlem med en personlig ledelsesansvars- forsikring reelt kommer til at bære den samlede erstatningsbyrde. Hvis erstatningsbyrden overstiger forsikringssummen, vil ledelsesmedlemmet skulle udrede sin resterende andel af sin personlige for- mue. Dette kan forekomme urimeligt for det ledelsesmedlem, som har afdækket sin økonomiske ri- siko ved ledelsesansvar gennem en personlig ledelsesansvarsforsikring, idet den tiltænkte effekt ikke nødvendigvis opnås. En personlig ledelsesansvarsforsikring får dermed væsentlig indflydelse på er- statningsansvarets fordeling. På baggrund af afhandlingen kan det konkluderesovenstående. For nærmere uddybning af ovenstående, at en ledelsesansvarsforsikring er en effektiv måde at afdække ledelsens risiko for at ifalde erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer er desuden forbundet med en række mulige selskabsretlige implikationer, som kræver opmærksomhed, eftersom disse implikationer kan vise sig at være væsentlige for både ledelsen henvises til afsnittene 4 og selskabet. Derudover vil personlige ledelsesansvarsforsikringer kunne få en væsentlig indflydelse på den endelige fordeling af et eventuelt erstatningsansvar. ▇▇▇▇▇ disse implikationer 6 i betragtning vurderes en ledelsesansvars- forsikring at være fordelagtig for ledelsen og selskabetnærværende notat.

Konklusion. I afhandlingen 1982-cirkulæret gælder for overdragelser indenfor gaveafgiftskredsen, både ved beregning af bo- og gaveafgift. Ved værdiansættelsen af en fast ejendom skal parterne kontrollere at den omreg- nede kontantværdi højest er 15% højere eller lavere end den seneste offentliggjorte ejendoms- værdi. Hvis den er det, så skal værdiansættelsen lægges til grund for beregningen af gave- eller arveafgiften, medmindre der er foretaget faktiske eller retslige ændringer på ejendommen. 15%-reglen i 1982 cirkulæret omfatter både private beboelsesejendomme i Danmark og i udlan- det, landbrugsejendomme, udlejningsejendomme ejet i privat regi, og grunde. På grund af usikkerheden om hvilken værdi der, for en analyse afudenlandsk ejendom, hvorledes der opnås dækning af ledelsesansvar gennem forsikringdanner grundlag for 15%-reglen, samt hvorvidt en sådan ledelsesansvarsforsikring har væsentlige selskabsretlige og erstat- ningsretlige implikationer. Indledningsvist kan det konkluderesvære nødvendigt at indarbejde et skatteforbehold jf. SFL § 28 i overdragelsen. Ved overdragelse af landbrugsejendomme er kursværdien af den udskudte skat usikker, og det kan også her være nødvendigt at medlemmerne anmode om et skatteforbehold om kursværdien af selskabets ledelse denne. Den høje værdi af passivposten på ca. 70% af skatteloftet på 42% + kirkeskat taler dog for at vælge pas- sivposten, og således undgå usikkerheden omkring kursværdien af den udskudte skat. Ved overdragelse af en fast ejendom indenfor gaveafgiftskredsen68, i levende live kan ifalde erstatningsan- svarman støtte ret på 1982-cirkulæret, hvis de begår sådanne fejl eller forsømmelser, at selskabet eller andre påføres et påregneligt økonomisk tabherunder 15%-reglen ved værdiansættelsen. Det Dette følger af SL § 361mange års administrativ praksis og retspraksis. Ved overdragelse af en fast ejendom indenfor gaveafgiftskredsen fra et dødsbo kan der også støt- tes ret på 1982-cirkulæret, som fastlægger et culpaansvar for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbedømmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven, men domsto- lene vil altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt herunder 15%-reglen medmindre der er handlet culpøst i den pågældende situ- ation. I medfør af business judgment rule vil domstolene desuden være tilbageholdende med at til- sidesætte det loyale forretningsmæssige skønforeligger særlige omstændighe- der. Der er således for nuværende ikke tale om et strengt ansvar symmetri i reglerne for ledel- sesmedlemmerværdiansættelsen ved overdragelse af fast ejendom, men retspraksis viser samtidigdet må antages at begrebet særlige omstændigheder, som er udslagsgivende i ▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.▇▇, vil få en afsmittende effekt på overdragelser i levende live. Konklusionen er således, at ledelsesmedlemmer bør forholde sig til risikoen for erstatningsansvarden der vil fravige 1982-cirkulæret skal bevise hvorfor en værdiansæt- telse efter cirkulæret ikke er retvisende. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet Ved en virksomhedsomdannelse af ejendomme i to varianter: en kollektiv forsikring, der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmer, og en personlig forsikringejet virksomhed er betingelserne og retsvirkningerne de samme, der alene sikrer uanset om overdragelsen sker i levende live eller fra et dødsbo. Der er ifølge administrativ praksis ikke symmetri i reglerne om, hvorvidt det enkelte ledelsesmedlem. Den primære dækning er det erstatningsansvar, som ledelsesmedlemmer opsparede overskud kan ifalde efter SL § 361. Dæk- ningen vil undtage forsætligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved både simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og nødvendige forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningssagen dækkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udgøre den maksimale beløbsmæssige grænse for dækningen. I tidsmæssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel dække efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 må- neder med mulighed for forlængelsenedsætte kapitalandelenes anskaffelsessum. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenstående blot udgør sædvanlige vilkår for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at være en velegnet metode til risikoafdækning af ledelsesansvar, idet en sådan forsikring reducerer den økonomiske risiko vedrørende erstatningskravet og dækker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstnævnte udgør en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed også bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svarlevende live, men alligevel ikke hvis omdannel- sen sker i et dødsbo. Der kan undgå at blive involveret i en sag herom. Dermed minimeres den personlige risikoeksponering. I tillæg hertil udgør ledelsesansvarsforsikringer desuden en sikkerhed for de kreditorer eller aktionærerdog som tidligere gennemgået, der ønsker at retsforfølge et ledelsesmedlem, idet de vil have større sikkerhed for at få dækket tab. Forsikring af ledelsesansvar er dog også forbundet med visse ulemper. Eksempelvis det faktum at forsikringsmarkedet er under forandring med blandt andet stigende forsikringspræmier. I den hen- seende kan andre former for ansvarsbegrænsning vise sig mere fordelagtige. Dertil kommer antagel- sen omargumenteres for, at ledelsen reelt bliver mere eksponeret for en ansvarssag afgørelsen i kraft ▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.▇▇ er tvivlsom. Ved succession i ejendomme fra et dødsbo succederes der i ejertiden og dermed i sondringen mel- lem vedligeholdelse og forbedringer. Det gør man ikke ved succession i levende live, og der er så- ledes ikke symmetri i reglerne. Ved overdragelse af forsikringen, som følge af ”the deep pocket argument”noterede kapitalandele skal de værdiansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det regulerede marked. Dette gælder både ved overdragelser i levende live og fra et dødsbo. Der er således argumenter for symmetri i reglerne. Ved overdragelse af unoterede kapitalandele er hovedreglen, at værdiansættelsen skal foretages ud fra beregningsreglerne i TSS cirkulærerne 2000-9 og imod at afdække risikoen for ledel- sesansvar gennem forsikring2000-10. Hvis enten SKAT eller overdrage- ren bruger andre værdiansættelsesmetoder, skal man kunne begrunde, hvorfor denne metode giver et mere retvisende billede af handelsværdien. Dette gælder både ved overdragelse i levende live og fra et dødsbo, og ledelsen bør forholde sig til disse forud der er således symmetri i reglerne. Ved overdragelse af kapitalandele med succession er der symmetri i reglerne for beslutningen så vidt angår de- finitionen af pengetanksreglen og hvilke kapitalandele der kan succederes i. Der er også symmetri i den successionsberettigede personkreds bortset fra definitionen af en samlever. Ved succession i levende live defineres en samlever efter BAL § 22, stk. 1, litra d, hvor det handler om at tegne forsikringhave eller have haft en fælles bopæl de sidste 2 år. Det kan dog konkluderesVed succession fra et dødsbo defineres en samlever efter Arvelovens §§ 87-89, at ledelsesansvarsforsikringer typisk vil være den bedste måde at risikoafdække ledelsesansvaret, når der sammenlignes med alternative måder for dette. Der er en række mulige selskabsretlige implikationer forbundet med forsikring af ledelsesansvar. Det kan i den forbindelse konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring formentlig vil have en corporate governance-effekt på ledelsen. Dette tager udgangspunkt i antagelsen om, at ledelsen kan være for risikoavers uden forsikringsdækning. Det er dog usikkert, hvordan effekten vil udmønte sig i praksis. Dette skyldes, at forsikringen både ses at kunne gøre ledelsen mere risikovillig til gavn for selskabet, men også ses at kunne gøre ledelsen for risikovillig og derved udsætte selskabet for unødig risiko. En forsigtig konklusion må dog være, at ledelsesansvarsforsikringer i nogen grad synes at understøtte corporate governance i kraft af forsikringens risikodækning af ledelsen. I tillæg til forsikringens selskabsretlige implikationer, har hvor det ligeledes været undersøgt, handler om forsik- ringsselskabet kan have en aktiv påvirkning på selskabets corporate governance. Det kan blandt andet ske via redskaber såsom overvågning af selskabet inden tegning, fastsættelse af selvrisiko samt even- tuelle sikkerhedsforholdsregler. I praksis ses forsikringsselskaberne dog kun at foretage en risikovur- dering i forbindelse med tegningen, hvilket kan skyldes, at øvrige redskaber ikke er rentable for for- sikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne antages derfor ikke at påvirke selskabets corporate governance. Det er ligeledes diskuteret, hvorvidt selskabets tegning af ledelsesansvarsforsikring er i selskabets interesse. Begrebet selskabets interesse er ikke defineret, men fastlægges ud fra en konkret vurdering karakteren af det enkelte selskab og dette selskabs stakeholders. Det konkluderes, at det potentielle modsæt- ningsforhold mellem selskabets interesse og ledelsens personlige interesse ikke er problematisk. Det skyldes, at selskabet findes at have tilstrækkelig interesse i at tegne og betale for en ledelsesansvars- forsikring. Denne konklusion er imidlertid betinget af, at forsikringsvilkårene er rimelige. Eftersom det kan konkluderes, at selskabet har interesse i tegning og betaling for ledelsens ansvars- forsikring, må det i samme ombæring fastlægges hvilket selskabsorgan, der besidder beslutningskom- petencen til tegning af forsikring. Her statueres det, at bestyrelsen – og ikke generalforsamlingen – som hovedregel besidder beslutningskompetencen, hvorved udgangspunktet om bestyrelsens beslut- ningskompetence fastholdes. Bestyrelsen bør dog træffe beslutningen om tegning ud fra en konkret vurdering, hvor der tages højde for, om forsikringsvilkårene er rimelige, potentielle interessekonflik- ter mellem selskabet og ledelsen, inhabilitet og eventuelle konkrete forhold vedrørende forsikringer i selskabets vedtægter. Bestyrelsen bør endvidere overveje at underrette generalforsamlingen herom. Fra et erstatningsretligt perspektiv viser personlige ledelsesansvarsforsikringer at kunne have væsent- lige implikationer for den indbyrdes ansvarsfordeling i forbindelse med en ledelsesansvarssag. Der skal sondres mellem, om ledelsesmedlemmerne er ligestillede i forhold til forsikring eller ej. Hvis ingen eller alle ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, skal fordelingen foretages efter størrelsen af den skyld, der påhviler hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt. Dermed vil kollek- tive ledelsesansvarsforsikringer ikke have væsentlige erstatningsretlige implikationer. Anderledes forholder det sig, når kun et eller flere ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, og ledelsesmedlemmerne dermed ikke er ligestillede i forhold til forsikring. Her skal der tages positivt hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, således at det forsikringsdækkede ledelsesmedlem typisk skal friholde de øvrige ansvarlige ledelsesmedlemmer, i det omfang forsikringen dækker. Ovenstående leder ofte til den konklusion, at et ledelsesmedlem med en personlig ledelsesansvars- forsikring reelt kommer til at bære den samlede erstatningsbyrde. Hvis erstatningsbyrden overstiger forsikringssummen, vil ledelsesmedlemmet skulle udrede sin resterende andel af sin personlige for- mue. Dette kan forekomme urimeligt for det ledelsesmedlem, som har afdækket sin økonomiske ri- siko ved ledelsesansvar gennem en personlig ledelsesansvarsforsikring, idet den tiltænkte effekt ikke nødvendigvis opnås. En personlig ledelsesansvarsforsikring får dermed væsentlig indflydelse på er- statningsansvarets fordeling. På baggrund af afhandlingen kan det konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring er en effektiv måde at afdække ledelsens risiko for at ifalde erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer er desuden forbundet med en række mulige selskabsretlige implikationer, som kræver opmærksomhed, eftersom disse implikationer kan vise sig at være væsentlige for både ledelsen og selskabet. Derudover vil personlige ledelsesansvarsforsikringer kunne få en væsentlig indflydelse på den endelige fordeling af et eventuelt erstatningsansvar. ▇▇▇▇▇ disse implikationer i betragtning vurderes en ledelsesansvars- forsikring at være fordelagtig for ledelsen og selskabetforegåede samliv.

Konklusion. I afhandlingen Rambøll har, på baggrund af kommunernes oplysninger om indsamlede affaldsmængder, års- regnskaber samt erfaringstal opgjort henholdsvis omkostningerne ved afsætning af genanvende- ligt affald i 2012 for hver enkelt kommune samt omkostningerne, som kommunerne ville have afholdt i 2012, hvis kommunerne havde afsat det genanvendelige affald fælles i 2012. Samlet skema kan ses i bilag 3. Beregningerne viser, at såfremt kommunerne i 2012 havde afsat de genanvendelige materialer gennem de mest fordelagtige afsætningskanaler samlet set i oplandet, ville der have været et potentiale ved fælles afsætning af de genanvendelige affaldsfraktioner på ca. 4.865.000 kr. i 2012. Udgangspunktet for dette potentiale er de faktisk opnåede afsætnings- og behandlingspriser i 2012 blandt de seks kommuner. Generelt er der foretaget dog en analyse afstor variation over tid på opnåede afsæt- ningspriser på primært papir, hvorledes pap og metal. Potentialet på de 4,865 mio. kr. er derfor ikke en AFFALD 10 fast størrelse, der opnås dækning kan gentages år efter år, men et udtryk for hvordan potentialet kan beregnes i 2012. Et fald i dagsprisen på verdensmarkedet af ledelsesansvar gennem forsikringeksempelvis metalprisen, samt hvorvidt vil derfor slå igennem hos alle modtagere af metal, og påvirke alle kommunernes omsætning. Denne betingelse er gælden- de uanset om kommunen afsætter metallet alene eller via et fælles selskab. Samme forhold er selvfølgelig gældende hvis verdensmarkedets priser stiger yderligere. Alle seks kommuner vil, uden disse forudsætninger, have en sådan ledelsesansvarsforsikring har væsentlige selskabsretlige fordel af at afsætte det genanven- delige affald samlet. Dog er der store forskelle kommunerne imellem på hvor stor denne bereg- nede fordel ved at have afsat affaldet fælles i 2012 ville have været. I bilag 4-9 er beregninger vist for de enkelte kommuner. For Billund og erstat- ningsretlige implikationerVarde Kommuner er omkostningerne stort set iden- tiske i de to beregninger, mens kommunerne Hedensted, Herning og Ringkøbing-Skjern ligger med en fordel på 800.000-1.000.000 kr. Indledningsvist kan det konkluderesog Ikast-Brande med en beregnet fordel på 1,9 mio. kr. Rambøll skal gøre opmærksom på, at medlemmerne af selskabets ledelse kan ifalde erstatningsan- svarde beregnede omkostninger ved fælles afsætning for den enkelte kommune er baseret på gennemsnitsbetragtninger. I praksis vil der være mange konkre- te lokale forhold, hvis de begår sådanne fejl eller forsømmelsersom skal afvejes for den enkelte kommune, at selskabet eller andre påføres et påregneligt økonomisk tabinden afsætningen skal ske fælles. Det følger tager gennemsnitsbetragtningerne ikke højde for. Opgørelsen af SL § 361de eksisterende omkostninger ved afsætning, som fastlægger et culpaansvar transport og administration i 2012 er behæftet med usikkerhed i forhold til specificering af omkostningerne pr. affaldsfraktion. Det skyldes at de kommunale regnskaber for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbedømmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven2012 på renovationsområdet ikke er opgjort, men domsto- lene vil altid foretage med en konkret vurdering af, hvorvidt der er handlet culpøst i den pågældende situ- ation. I medfør af business judgment rule vil domstolene desuden være tilbageholdende med at til- sidesætte det loyale forretningsmæssige skøn. Der er således ikke tale om et strengt ansvar for ledel- sesmedlemmer, men retspraksis viser samtidig, at ledelsesmedlemmer bør forholde sig til risikoen for erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet i to varianter: en kollektiv forsikringdetaljeringsgrad, der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmergør dette muligt, og en personlig forsikring, der alene sikrer det enkelte ledelsesmedlem. Den primære dækning er det erstatningsansvar, som ledelsesmedlemmer kan ifalde efter SL § 361. Dæk- ningen uden at gennemgå regnskaberne på et detaljeringsniveau højere – hvilket vil undtage forsætligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved både simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og nødvendige forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningssagen dækkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udgøre den maksimale beløbsmæssige grænse for dækningen. I tidsmæssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel dække efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 må- neder med mulighed for forlængelsesige på et niveau hvor hver enkelt faktura gennemgås. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenstående blot udgør sædvanlige vilkår har ikke ligget in- den for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at være en velegnet metode til risikoafdækning af ledelsesansvar, idet en sådan forsikring reducerer den økonomiske risiko vedrørende erstatningskravet og dækker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstnævnte udgør en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed også bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svar, men alligevel ikke kan undgå at blive involveret i en sag herom. Dermed minimeres den personlige risikoeksponering. I tillæg hertil udgør ledelsesansvarsforsikringer desuden en sikkerhed for de kreditorer eller aktionærer, der ønsker at retsforfølge et ledelsesmedlem, idet de vil have større sikkerhed for at få dækket tab. Forsikring af ledelsesansvar er dog også forbundet med visse ulemper. Eksempelvis det faktum at forsikringsmarkedet er under forandring med blandt andet stigende forsikringspræmier. I den hen- seende kan andre former for ansvarsbegrænsning vise sig mere fordelagtige. Dertil kommer antagel- sen om, at ledelsen reelt bliver mere eksponeret for en ansvarssag i kraft af forsikringen, som følge af ”the deep pocket argument”. Der er således argumenter for og imod at afdække risikoen for ledel- sesansvar gennem forsikring, og ledelsen bør forholde sig til disse forud for beslutningen om at tegne forsikring. Det kan dog konkluderes, at ledelsesansvarsforsikringer typisk vil være den bedste måde at risikoafdække ledelsesansvaret, når der sammenlignes med alternative måder for dette. Der er en række mulige selskabsretlige implikationer forbundet med forsikring af ledelsesansvar. Det kan i den forbindelse konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring formentlig vil have en corporate governance-effekt på ledelsen. Dette tager udgangspunkt i antagelsen om, at ledelsen kan være for risikoavers uden forsikringsdækningdette projekts rammer. Det er dog usikkertRambølls vurdering at kommunernes samlede om- kostninger til afsætning af det genanvendelige affald er anvendelige som sammenligningsgrund- lag. Opgørelsen af udgifter ved fælles afsætning af genanvendeligt affald er udarbejdet med en række forsimplet nøgletalsbetragtninger, hvordan effekten vil udmønte sig i praksis. Dette skyldes, som gør at forsikringen både ses at kunne gøre ledelsen mere risikovillig til gavn for selskabet, men også ses at kunne gøre ledelsen for risikovillig og derved udsætte selskabet for unødig risikoresultatet skal betragtes med en vis usikkerhed. En forsigtig konklusion må dog være, at ledelsesansvarsforsikringer i nogen grad synes at understøtte corporate governance i kraft af forsikringens risikodækning af ledelsen. I tillæg til forsikringens selskabsretlige implikationer, har det ligeledes været undersøgt, om forsik- ringsselskabet kan have en aktiv påvirkning på selskabets corporate governance. Det kan blandt andet ske via redskaber såsom overvågning af selskabet inden tegning, egentlig fastsættelse af selvrisiko de konkrete udgifter til afsætning, og især transport ville kræve en opgø- relse af affaldsmængder fordelt på containere, ordninger og opsamlingssteder samt even- tuelle sikkerhedsforholdsregler. I praksis ses forsikringsselskaberne dog kun at foretage en risikovur- dering i forbindelse med tegningen, hvilket kan skyldes, at øvrige redskaber ikke er rentable for for- sikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne antages derfor ikke at påvirke selskabets corporate governance. Det er ligeledes diskuteret, hvorvidt selskabets tegning af ledelsesansvarsforsikring er i selskabets interesse. Begrebet selskabets interesse er ikke defineret, men fastlægges ud fra en konkret vurdering af det enkelte selskab og dette selskabs stakeholders. Det konkluderes, at det potentielle modsæt- ningsforhold mellem selskabets interesse og ledelsens personlige interesse ikke er problematisk. Det skyldes, at selskabet findes at have tilstrækkelig interesse i at tegne og betale for en ledelsesansvars- forsikring. Denne konklusion er imidlertid betinget af, at forsikringsvilkårene er rimelige. Eftersom det kan konkluderes, at selskabet har interesse i tegning og betaling for ledelsens ansvars- forsikring, må det i samme ombæring fastlægges hvilket selskabsorgan, der besidder beslutningskom- petencen til tegning af forsikring. Her statueres det, at bestyrelsen – og ikke generalforsamlingen – som hovedregel besidder beslutningskompetencen, hvorved udgangspunktet viden om bestyrelsens beslut- ningskompetence fastholdes. Bestyrelsen bør dog træffe beslutningen om tegning ud fra en konkret vurdering, hvor der tages højde for, om forsikringsvilkårene er rimelige, potentielle interessekonflik- ter mellem selskabet og ledelsen, inhabilitet og eventuelle konkrete forhold vedrørende forsikringer i selskabets vedtægter. Bestyrelsen bør endvidere overveje at underrette generalforsamlingen herom. Fra et erstatningsretligt perspektiv viser personlige ledelsesansvarsforsikringer at kunne have væsent- lige implikationer for den indbyrdes ansvarsfordeling i forbindelse med en ledelsesansvarssag. Der skal sondres mellem, om ledelsesmedlemmerne er ligestillede effektivitet i forhold til forsikring eller ejfyldningsgrader mm. Hvis ingen eller alle ledelsesmedlemmer En sådan detaljeringsgrad har ikke ligget inden for dette projekts rammer. Trods usikkerhederne i opgørelsen af omkostningerne ved håndtering af affald i 2012 samt de beregnede omkostninger ved en fælles afsætning ud fra 2012 priserne er dækket det Rambølls vurdering, at der ville have været et økonomisk potentiale at realisere, hvis den fælles afsætning, havde været gennemført i 2012. 1-1 PRISINDEKS BENYTTET VED FÆLLES AFSÆTNING I. Container størrelse fastsat af en ansvarsforsikringRambøll, skal fordelingen foretages efter størrelsen sikre effektivisering af den skyldtransportbehov II. Læsstørrelsen er fastsat ud fra Rambølls erfaringstal fra bl.a. Hillerød Genbrugsstation, der påhviler hver enkelt, Erfaringstal fra Vestforbrænding kortlægningsrapport 2012 over indsamlede affalds- mængder på genbrugsstationerne samt omstændighederne i øvrigt. Dermed vil kollek- tive ledelsesansvarsforsikringer ikke have væsentlige erstatningsretlige implikationer. Anderledes forholder det sig, når kun et eller flere ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, konkrete tal fra kommunerapporterne fra Ring- købing-Skjern og ledelsesmedlemmerne dermed ikke er ligestillede i forhold til forsikring. Her skal der tages positivt hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, således at det forsikringsdækkede ledelsesmedlem typisk skal friholde de øvrige ansvarlige ledelsesmedlemmer, i det omfang forsikringen dækker. Ovenstående leder ofte til den konklusion, at et ledelsesmedlem med en personlig ledelsesansvars- forsikring reelt kommer til at bære den samlede erstatningsbyrde. Hvis erstatningsbyrden overstiger forsikringssummen, vil ledelsesmedlemmet skulle udrede sin resterende andel af sin personlige for- mue. Dette kan forekomme urimeligt for det ledelsesmedlem, som har afdækket sin økonomiske ri- siko ved ledelsesansvar gennem en personlig ledelsesansvarsforsikring, idet den tiltænkte effekt ikke nødvendigvis opnås. En personlig ledelsesansvarsforsikring får dermed væsentlig indflydelse på er- statningsansvarets fordeling. På baggrund af afhandlingen kan det konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring er en effektiv måde at afdække ledelsens risiko for at ifalde erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer er desuden forbundet med en række mulige selskabsretlige implikationer, som kræver opmærksomhed, eftersom disse implikationer kan vise sig at være væsentlige for både ledelsen og selskabet. Derudover vil personlige ledelsesansvarsforsikringer kunne få en væsentlig indflydelse på den endelige fordeling af et eventuelt erstatningsansvar. ▇▇▇▇▇ disse implikationer i betragtning vurderes en ledelsesansvars- forsikring at være fordelagtig for ledelsen og selskabet.Varde Kommuner via ESØ

Konklusion. I afhandlingen er der foretaget en analyse af, hvorledes der opnås dækning af ledelsesansvar gennem forsikring, samt hvorvidt en sådan ledelsesansvarsforsikring har væsentlige selskabsretlige og erstat- ningsretlige implikationer. Indledningsvist kan det konkluderesSamlet finder styrelsen foreløbigt, at medlemmerne § 5 i HORESTAs vedtægter ikke indebærer konkurrencebegrænsninger, der er omfattet af selskabets ledelse kan ifalde erstatningsan- svarkonkurrencelovens § 6, hvis de begår sådanne fejl eller forsømmelserstk. 1. Den foreløbige afgørelse og vurdering er foretaget af Konkurrencestyrelsen, jf. konkurrencelovens § 14, stk. 2. Såfremt De har kommentarer til styrelsens vurdering, skal disse være styrelsen i hænde senest den 5. juni 2001, jf. konkurrencelovens § 15a. Hvis ikke styrelsen får bemærkninger til udkastet inden udløbet af den fastsatte frist, vil der blive truffet afgørelse efter foranstående " Efter at have modtaget bemærkninger fra Danmarks Restauranter og Caféer traf Konkurrencestyrelsen den 17. december 2001 endelig afgørelse i sagen. I afgørelsen hedder det bl.a.: "De har efterfølgende anført, at selskabet eller andre påføres DRC har kontaktet Danmarks Turistråd med henblik på i et påregneligt økonomisk tabsamarbejde at udarbejde en ordning for DRC-hoteller. Det følger af SL § 361, som fastlægger et culpaansvar for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbedømmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven, men domsto- lene vil altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er handlet culpøst i den pågældende situ- ationDette har Danmarks Turistråd imidlertid ifølge Dem afvist. I medfør af business judgment rule vil domstolene desuden være tilbageholdende med at til- sidesætte det loyale forretningsmæssige skøn. Der er således ikke tale om et strengt ansvar for ledel- sesmedlemmer, men retspraksis viser samtidigden anledning meddeler De, at ledelsesmedlemmer bør forholde sig til risikoen for erstatningsansvarDe fortsat er af den opfattelse, at klassifikationsordningen afskærer nogle af DRC-hotellerne fra at blive klassificeret. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet i to varianter: en kollektiv forsikringI denne anledning har Konkurrencestyrelsen efterfølgende bedt Turistrådet om at bekræfte, at der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmerikke er forskel på det, og en personlig forsikring, der alene sikrer det enkelte ledelsesmedlem. Den primære dækning er det erstatningsansvar, som ledelsesmedlemmer kan ifalde efter SL § 361. Dæk- ningen vil undtage forsætligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved både simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og nødvendige forsvarsomkostninger Turistrådet har ydet i forbindelse med erstatningssagen dækkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udgøre den maksimale beløbsmæssige grænse for dækningen. I tidsmæssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel dække efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 må- neder med mulighed for forlængelse. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenstående blot udgør sædvanlige vilkår for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at være en velegnet metode til risikoafdækning etablering af ledelsesansvar, idet en sådan forsikring reducerer den økonomiske risiko vedrørende erstatningskravet og dækker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstnævnte udgør en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed også bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svar, men alligevel ikke kan undgå at blive involveret i en sag herom. Dermed minimeres den personlige risikoeksponering. I tillæg hertil udgør ledelsesansvarsforsikringer desuden en sikkerhed for de kreditorer eller aktionærer, der ønsker at retsforfølge et ledelsesmedlem, idet de vil have større sikkerhed for at få dækket tab. Forsikring af ledelsesansvar er dog også forbundet med visse ulemper. Eksempelvis det faktum at forsikringsmarkedet er under forandring med blandt andet stigende forsikringspræmier. I den hen- seende kan andre former for ansvarsbegrænsning vise sig mere fordelagtige. Dertil kommer antagel- sen om, at ledelsen reelt bliver mere eksponeret for en ansvarssag i kraft af forsikringen, som følge af ”the deep pocket argument”. Der er således argumenter for og imod at afdække risikoen for ledel- sesansvar gennem forsikring, og ledelsen bør forholde sig til disse forud for beslutningen om at tegne forsikring. Det kan dog konkluderes, at ledelsesansvarsforsikringer typisk vil være den bedste måde at risikoafdække ledelsesansvaret, når der sammenlignes med alternative måder for dette. Der er en række mulige selskabsretlige implikationer forbundet med forsikring af ledelsesansvar. Det kan i den forbindelse konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring formentlig vil have en corporate governance-effekt på ledelsen. Dette tager udgangspunkt i antagelsen om, at ledelsen kan være for risikoavers uden forsikringsdækning. Det er dog usikkert, hvordan effekten vil udmønte sig i praksis. Dette skyldes, at forsikringen både ses at kunne gøre ledelsen mere risikovillig til gavn for selskabet, men også ses at kunne gøre ledelsen for risikovillig og derved udsætte selskabet for unødig risiko. En forsigtig konklusion må dog være, at ledelsesansvarsforsikringer i nogen grad synes at understøtte corporate governance i kraft af forsikringens risikodækning af ledelsen. I tillæg til forsikringens selskabsretlige implikationer, har det ligeledes været undersøgt, om forsik- ringsselskabet kan have en aktiv påvirkning på selskabets corporate governance. Det kan blandt andet ske via redskaber såsom overvågning af selskabet inden tegning, fastsættelse af selvrisiko samt even- tuelle sikkerhedsforholdsregler. I praksis ses forsikringsselskaberne dog kun at foretage en risikovur- dering i forbindelse med tegningen, hvilket kan skyldes, at øvrige redskaber ikke er rentable for for- sikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne antages derfor ikke at påvirke selskabets corporate governance. Det er ligeledes diskuteret, hvorvidt selskabets tegning af ledelsesansvarsforsikring er i selskabets interesse. Begrebet selskabets interesse er ikke defineret, men fastlægges ud fra en konkret vurdering af det enkelte selskab og dette selskabs stakeholders. Det konkluderes, at det potentielle modsæt- ningsforhold mellem selskabets interesse og ledelsens personlige interesse ikke er problematisk. Det skyldes, at selskabet findes at have tilstrækkelig interesse i at tegne og betale for en ledelsesansvars- forsikring. Denne konklusion er imidlertid betinget af, at forsikringsvilkårene er rimelige. Eftersom det kan konkluderes, at selskabet har interesse i tegning og betaling for ledelsens ansvars- forsikring, må det i samme ombæring fastlægges hvilket selskabsorgan, der besidder beslutningskom- petencen til tegning af forsikring. Her statueres det, at bestyrelsen – og ikke generalforsamlingen – som hovedregel besidder beslutningskompetencen, hvorved udgangspunktet om bestyrelsens beslut- ningskompetence fastholdes. Bestyrelsen bør dog træffe beslutningen om tegning ud fra en konkret vurdering, hvor der tages højde for, om forsikringsvilkårene er rimelige, potentielle interessekonflik- ter mellem selskabet og ledelsen, inhabilitet og eventuelle konkrete forhold vedrørende forsikringer i selskabets vedtægter. Bestyrelsen bør endvidere overveje at underrette generalforsamlingen herom. Fra et erstatningsretligt perspektiv viser personlige ledelsesansvarsforsikringer at kunne have væsent- lige implikationer for den indbyrdes ansvarsfordeling i forbindelse med en ledelsesansvarssag. Der skal sondres mellem, om ledelsesmedlemmerne er ligestillede i forhold til forsikring eller ej. Hvis ingen eller alle ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, skal fordelingen foretages efter størrelsen af den skyld, der påhviler hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt. Dermed vil kollek- tive ledelsesansvarsforsikringer ikke have væsentlige erstatningsretlige implikationer. Anderledes forholder det sig, når kun et eller flere ledelsesmedlemmer er dækket af en ansvarsforsikring, og ledelsesmedlemmerne dermed ikke er ligestillede i forhold til forsikring. Her skal der tages positivt hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, således at det forsikringsdækkede ledelsesmedlem typisk skal friholde de øvrige ansvarlige ledelsesmedlemmer, i det omfang forsikringen dækker. Ovenstående leder ofte til den konklusion, at et ledelsesmedlem med en personlig ledelsesansvars- forsikring reelt kommer til at bære den samlede erstatningsbyrde. Hvis erstatningsbyrden overstiger forsikringssummen, vil ledelsesmedlemmet skulle udrede sin resterende andel af sin personlige for- mue. Dette kan forekomme urimeligt for det ledelsesmedlem, som har afdækket sin økonomiske ri- siko ved ledelsesansvar gennem en personlig ledelsesansvarsforsikring, idet den tiltænkte effekt ikke nødvendigvis opnås. En personlig ledelsesansvarsforsikring får dermed væsentlig indflydelse på er- statningsansvarets fordeling. På baggrund af afhandlingen kan det konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring er en effektiv måde at afdække ledelsens risiko for at ifalde erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer er desuden forbundet med en række mulige selskabsretlige implikationer, som kræver opmærksomhed, eftersom disse implikationer kan vise sig at være væsentlige for både ledelsen og selskabet. Derudover vil personlige ledelsesansvarsforsikringer kunne få en væsentlig indflydelse på den endelige fordeling af et eventuelt erstatningsansvar. ▇▇▇▇▇▇▇’▇ disse implikationer ordning og det, som rådet kan tilbyde DRC ved etablering af egen ordning. Danmarks Turistråd har meddelt, at det ikke er afvisende overfor DRC’s anmodning om at medtage en eventuel ny DRC-klassifikationsordning i betragtning vurderes markedsføringen af Danmark – forudsat saglighed og nytteværdi for kunden. Turistrådet har præciseret, at der ingen forskel er på det Danmarks Turistråd er parat til at bistå med ved en ledelsesansvars- forsikring etablering af en DRC-klassifikationsordning og den tidligere bistand til HORESTA. Turistrådet anfører i den forbindelse, at være fordelagtig det var en forudsætning for ledelsen HORESTA- ordningen, at Erhvervsministeriet støttede med penge. Ligeledes lægges vægt på, at DRC’s medlemshoteller ikke er for små. ... På denne baggrund fastholder Konkurrencestyrelsen, at § 5 i HORESTA’s vedtægter ikke indebærer nogen konkurrencebegrænsning i forhold til det påklagede, idet ▇▇▇▇▇▇▇’▇ vedtægter ikke afskærer nogen fra at blive klassificeret. Hermed har styrelsen lagt til grund, at den bistand Danmarks Turistråd har ydet HORESTA i forbindelse med denne forenings etablering af en ordning tilbydes DRC på samme vilkår inklusive optagelse i Turistrådets markedsføringskanaler. Styrelsens foreløbige afgørelse af 10. maj 2001 om, at ▇▇▇▇▇▇▇’▇ vedtægter ikke indebærer konkurrencebegrænsninger, som er omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1, gøres hermed endelig." Konkurrencestyrelsens afgørelse af 17. december 2001 er ved klageskrift af 14. januar 2002 indbragt for Konkurrenceankenævnet af Danmarks Restauranter og selskabetCaféer.