Opmandens bemærkninger eksempelklausuler

Opmandens bemærkninger. Der er i den gældende ”bytte-land-aftale” fra 2000 ikke bestemmelser om den lønmæssige indplacering af edb-medarbejdere, der overflyttes fra HK/STAT’s til PROSA’s organisationsaftale eller omvendt. Der er således i aftalens formulering ikke grundlag for at fastslå, at en sådan overflytning ikke må medføre lønnedgang til nogen medarbejder. Det må i denne forbindelse erindres, at den gældende aftale blev indgået på et tidspunkt, hvor HK havde rejst spørgsmålet overfor Finansministeriet, der havde afvist, at lønnedgang ikke kunne være en konsekvens af en overflytning til ny overenskomst (jf. ovenfor under 4). Det må herefter lægges til grund, at PROSA ved indgåelsen af 2000-aftalen var opmærksom på problemets eksistens og kendte Finansministeriets holdning hertil, men at man på trods heraf indgik i den ny aftale, der – i modsætning til 1983-aftalen, som den afløste (ovenfor under 3.2.8) – overhovedet ikke omtalte spørgsmålet om den lønmæssige placering af medarbejderne i forbindelse med overflytning til en anden overenskomst, og hvor herunder 1983-aftalens henvisning til 1977-overenskomstens overgangsregler for så vidt angår ”udækkede institutioner” var udgået. På denne baggrund må PROSA – for at få medhold – kunne godtgøre stærke holdepunkter for et aftalemæssigt grundlag for sin påstand om, at overflytning til PROSA’s organisationsaftale ikke må medføre lønnedgang. PROSA findes ikke at have godtgjort sådanne holdepunkter hverken i oplys- ningerne om de tidlige gældende regler mellem parterne eller i det, der i øvrigt er anført. Med hensyn til de gældende bestemmelsers forhistorie finder jeg, at Personalestyrelsen i det hele må have medhold i sin fortolkning, herunder navnlig vedrørende forståelsen af begrebet ”nye områder” i 1983 i relation til overgangsreglen fra 1977, og områder, der i forvejen er dækket af overenskomst. Det er således ikke godtgjort, at der hidtil har været en aftale mellem parterne om, at der ikke kunne ske lønnedgang som følge af en overflytning som den i sagen omhandlede, og i den gældende aftale er den hidtidige henvisning til 1977-overgangsreglerne helt udgået. Den omstændighed, at Personalestyrelsen i et par konkrete tilfælde under henvisning til særlige omstændigheder har accepteret PROSA’ standpunkt, kan ikke generelt forpligte Personalestyrelsen til at følge PROSA’s påstand. Resultatet er herefter, at Finansministeriet må frifindes for PROSA’s påstand. Som følge af det således anførte, afsiges sålydende Indklagede, Finansministe...

Opmandens bemærkninger. 7.1. Efter ordlyden af Emballageoverenskomstens § 8, stk. 5, indgår i beregningen af gennemsnits- løn ved arbejde i kontinuerlig drift bl.a. ”Personlig løndel” og ”Overarbejdstillæg (lørdag og søn- dag)”.

Opmandens bemærkninger. 3.1. Om forståelsen af overenskomstgrundlaget

Opmandens bemærkninger. 3.1. Sagen i en nøddeskal

Opmandens bemærkninger. Efter det, som parterne har anført i skriftvekslingen, ses der ikke at foreligge en uenighed om, at det nedsatte afskedigelsesnævn kan tage stilling til de anbringender, som parterne har fremført i skriftvekslingen. Det bemærkes endvidere, at indklagede i svarskriftet i tilknytning til det nævnte anbringende om manglende hjemmelsgrundlag subsidiært anfører: ”Såfremt voldgiftsretten finder, at indklagede er forpligtet i henhold til overenskomstens § 21, stk. 4-7, gøres det subsidiært gældende, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at opsigelsen er sket i strid med § 21 i SOSU-overenskomsten mellem KL og FOA.” Uenigheden mellem parterne omfatter således dels spørgsmålet, om klager overhovedet kan gøre krav på godtgørelse efter overenskomstens § 21, stk. 4-7, dels spørgsmålet, om betingelserne herfor i givet fald er opfyldt. Det er opmandens bedømmelse, at der ikke mod indklagedes protest bør træffes afgørelse om hjemmelsgrundlaget på det foreliggende grundlag. En stillingtagen hertil må ske efter sædvanlig mundtlig forhandling. Det er endvidere opmandens bedømmelse, at klagers begæring om en begrænsning af den mundtlige forhandling til i første omgang og særskilt alene at angå hjemmelsspørgsmålet ikke efter det foreliggende er understøttet af så tungtvejende hensyn, at begæringen mod indklagedes protest i overensstemmelse med principperne i retsplejelovens § 253 kan tages til følge.

Opmandens bemærkninger