Opmandens bemærkninger. 3.1. Sagen i en nøddeskal
Opmandens bemærkninger. 7.1. Efter ordlyden af Emballageoverenskomstens § 8, stk. 5, indgår i beregningen af gennemsnits- løn ved arbejde i kontinuerlig drift bl.a. ”Personlig løndel” og ”Overarbejdstillæg (lørdag og søn- dag)”.
7.1.1. Personlig løndel” må ud fra sammenhængen med Overenskomstens lønbestemmelser i §§ 73 og 74 og udtrykket ”Personlig timeløn” i ansættelsesaftaleformularen i bilag 2 til Overenskom- sten naturligt forstås som den enkelte medarbejders faste timebetaling, dvs. inklusive kvalifikati- onstillæg, som ydes for alle timer, og som er så fast påregneligt, at det kun kan mistes med det varsel, medarbejderen kan siges op. Der er ikke i det oplyste om bestemmelsens baggrund i eksi- sterende lokalaftaler om kontinuerlig drift, herunder virksomheden Amcors lokalaftale fra 1994, eller det oplyste om det regneark, virksomheden anvendte ved lønberegning, fornødent grundlag for en anden forståelse.
Opmandens bemærkninger. Da der ikke bland de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten har været enighed om eller flertal for en afgørelse, skal denne træffes af opmanden, som udtaler:
Opmandens bemærkninger. Der er i den gældende ”bytte-land-aftale” fra 2000 ikke bestemmelser om den lønmæssige indplacering af edb-medarbejdere, der overflyttes fra HK/STAT’s til PROSA’s organisationsaftale eller omvendt. Der er således i aftalens formulering ikke grundlag for at fastslå, at en sådan overflytning ikke må medføre lønnedgang til nogen medarbejder.
Opmandens bemærkninger. Efter det, som parterne har anført i skriftvekslingen, ses der ikke at foreligge en uenighed om, at det nedsatte afskedigelsesnævn kan tage stilling til de anbringender, som parterne har fremført i skriftvekslingen. Det bemærkes endvidere, at indklagede i svarskriftet i tilknytning til det nævnte anbringende om manglende hjemmelsgrundlag subsidiært anfører: ”Såfremt voldgiftsretten finder, at indklagede er forpligtet i henhold til overenskomstens § 21, stk. 4-7, gøres det subsidiært gældende, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at opsigelsen er sket i strid med § 21 i SOSU-overenskomsten mellem KL og FOA.” Uenigheden mellem parterne omfatter således dels spørgsmålet, om klager overhovedet kan gøre krav på godtgørelse efter overenskomstens § 21, stk. 4-7, dels spørgsmålet, om betingelserne herfor i givet fald er opfyldt. Det er opmandens bedømmelse, at der ikke mod indklagedes protest bør træffes afgørelse om hjemmelsgrundlaget på det foreliggende grundlag. En stillingtagen hertil må ske efter sædvanlig mundtlig forhandling. Det er endvidere opmandens bedømmelse, at klagers begæring om en begrænsning af den mundtlige forhandling til i første omgang og særskilt alene at angå hjemmelsspørgsmålet ikke efter det foreliggende er understøttet af så tungtvejende hensyn, at begæringen mod indklagedes protest i overensstemmelse med principperne i retsplejelovens § 253 kan tages til følge.
Opmandens bemærkninger. Det er under sagen uomtvistet, at såvel de enkelte HK-afdelinger som HK-forbundet er selv- stændige arbejdsgivere med egne overenskomstbindinger. Det er endvidere uomtvistet, at de 7 organisatorer ifølge de indgåede ansættelsesaftaler er ansat af forbundet, ikke af en afdeling, og modtager løn fra forbundet, ikke fra en afdeling. Spørgsmålet under sagen er herefter, om klagerne har ret i, at realiteten i ansættelserne er, at den enkelte organisator er beskæftiget i den enkelte afdeling under dennes ledelse – forbundssekto- ren HK Handel medvirker kun med sponsorering af vedkommendes løn – hvorfor den formelle ansættelse i forbundet indebærer en sådan omgåelse af afdelingernes overenskomster med klub- berne, at organisatorerne skal anses for omfattet af disse overenskomster, der omfatter samtlige medarbejdere ”ansat i” HK-afdelingerne (med visse undtagelser). Det lægges efter bevisførelsen til grund, at både afdelinger og forbund er afhængige af medlem- mer, og at der er gode saglige grunde for på forbundsniveau selvstændigt og reelt at fremme medlemshvervning og – fastholdelse, selv om medlemmerne formelt organiseres på afdelings- niveau. At medlemshvervning må anses for en helt central opgave for afdelingerne, kan derfor ikke betage forbundet og dettes sektorer en saglig selvstændig interesse i gennem egne ansatte organisatorer at fremme medlemstilslutningen til forbundet og dettes sektorer gennem afdelin- gerne. Det må endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at selv om den enkelte organisator arbej- der i den enkelte afdelings område i et samspil med den lokale Handels-sektor, udøves den reelle ledelsesret i forhold til de 7 organisatorer af HK Handels forbundssektorsekretariat og i væsent- ligt5 omfang af sekretariatschef Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx personligt. Om omgåelse bemærkes, at et typisk øjemed ved overenskomstomgåelse er at opnå en bespa- relse. Det er imidlertid under sagen uomtvistet, at ansættelse af de 7 organisatorer under Tillids- mandsoverenskomsten er dyrere end ansættelse under klagernes overenskomster. Der er heller ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, som peger i retning af en interesse i omgåelse af klagernes overenskomster. Der er på den anførte baggrund ikke grundlag for at tage klagernes påstande til følge. SAP og HK Hovedstaden frifindes derfor. Sammenslutningen af HK’s Provinsafdelinger og HK Hovedstaden frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.
Opmandens bemærkninger. 3.1. Om forståelsen af overenskomstgrundlaget
Opmandens bemærkninger