Koordinering. Alle parter skal internt søge viden om holdninger og handlemuligheder blandt henholdsvis de øvrige borgere i lokalsamfundene, administrationen og politikerne.
Koordinering. Dansk indskoling 5 timer • Dansk mellemtrin 5 timer • Dansk udskoling 5 timer • Matematik indskoling 5 timer • Matematik mellemtrin 5 timer • Matematik udskoling 5 timer • Engelsk 0-6. klasse 5 timer • Engelsk overbygning 5 timer • Tysk 5 timer • Historie 5 timer • Samfundsfag 5 timer • Kristendom 5 timer Arbejdsopgaven består i at: • Sikre at faget er på dagsordenen indenfor rammerne af teammøderne to gange årligt samt at lede disse møder i faggruppen • Udforme dagsordner hertil og referater herfra • Fremføre ønsker i netværket og overfor ledelsen • Modtage relevant post og efterfølgende sørge for at kolleger orienteres • Ordstyrer for faget på afdelingens intra • Idræt 25 timer • Musik 25 timer • Billedkunst 30 timer • Håndværk og design 60 timer • Madkundskab 30 timer • Natur og teknik 23 timer (inklusive rollen som naturfags ambassadør) • Biologi/geografi 20 timer • Fysik/kemi 25 timer Koordineringsopgaverne er de samme som beskrevet ovenfor. Tilsynsopgaver for de enkelte fag se bilag Der forventes i skoleåret 20/21 anvendt 45 minutter pr. undervisningsgang Der forventes brugt 3 timer pr. afdeling til udvælgelse af spillere til et Midt hold samt til koordinering. Der afsættes 4 timer til en Midt træner til koordinering og til at sætte hold
Koordinering. Patientens og pårørendes inddragelse som partnere Koordinering/ Dokumentation Forebyggelse Plan for kontrol/efterbehandling/ rehabilitering Medicin Hjælpemidler Opfølgende hjemmebesøg Patientens og pårørendes inddragelse som partnere Patientinformation Modtagelse/ Dokumentation Behandling, pleje og rehabilitering
Koordinering. Patientens og pårørendes inddragelse som partnere
Koordinering. Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømø- der/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage.
Koordinering. Der etableres en løbende gensidig koordinering mellem aktiviteter og projekter gennemført inden for de forskelli- ge områder for at sikre den bedst mulige anvendelse af de økonomiske og øvrige ressourcer. Dette kan bl.a. ske via. Personaleweb, hhv. Lederweb eller ved at samle aktørerne inden for aktivitetsområderne med henblik på en gensidig inspiration, idé- og erfaringsudveksling, fremlæggelse af projektidéer, projekter m.v.
Koordinering. Regionens officielle og uofficielle aktiviteter indenfor markprøver, working test, vildtspor/schweissprøver, nose work og skuer/udstillinger skal koordineres gennem RKU. Dommere til regionens uofficielle arrangementer inviteres af regionen selv. Dommere til brugsprøver inviteres af regionen selv. Dommere til officielle arrangementer varetages af dommerudvalget eller udstillingsudvalget. Dommere til race arrangementer varetages af den enekelte raceledelse. Ønsker MU at der arrangeres en prøve, evt. ny prøveform koordineres dette i god tid med den pågældende region. Ønsker en raceledelse at arrangere en B-prøve, WT, Kvalifikationsprøve, Sporprøve eller Udstilling i en region, kan dette lade sig gøre under forudsætning af: • at det koordineres med den lokale region i god tid forud, optimalt under RKU kalenderprocessen. Aftale bør være skriftlig på mail til regionsleder. • Ønsker racen en brugsprøve ved deres arrangement, sørger regionen for at den annonceres og afholdes i tilknytning til racearrangementet. Udgifter og indtægter tilfalder regionen. Ønsker en raceledelse at arrangere racespecifik træning kan dette lade sig gøre under forudsætning af: • at det koordineres med den lokale region. Aftale bør være skriftlig på mail til regionsleder. • at der samtidigt gives mulighed for at DRK-instruktører, der vil deltage for at lære, gives mulighed herfor . • at over-/underskud tilgår/afholdes af racen.
Koordinering. Arbejdsmiljøchefer/-koordinatorer på alle virksomheder der medvirker til at planlægge, lede og koordi- nere virksomhedens arbejdsmiljøindsats. • Et koordinerende ledernetværk med deltagelse af arbejdsmiljøchefer/-koordinatorer fra virksomhederne og Koncern Organisation og Personale. • Et netværk af arbejdsmiljørepræsentanter på niveau 1 og 2, som mødes 1-2 gange årligt.
Koordinering. Det er typisk på lange ture til sygehuse eller speciallæger, at ture fra forskellige kommuner og regionen kan koordineres med hinanden. Integreret behovsstyret trafik giver også kommunen mulighed for at få koordineret sine egne kørsler på tværs af forvaltninger. Midttrafiks bestyrelse afgør om KAN-kørsel kan passes ind i Midttrafiks sortiment.
Koordinering. Kommunen koordinerer sin indsats for patienter med ringe egenomsorgsevne. Denne opgave omfatter dels at koordinere ydelser fra kommunens forskellige sektorer, dels at planlægge og koordinere borgerens deltagelse i kommunale forebyggelsestilbud. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om koordineringsopgaverne kræver oprettelse af en særlig forløbskoordinatorfunktion, eller om opgaverne skal integreres i eksisterende personalefunktioner. Sygehuset koordinerer sin indsats for patienter med kompleks sygdom. Denne opgave omfatter dels at koordinere det specialiserede udredningsforløb efter henvisning fra almen praksis, dels at koordinere i forhold til interne aktiviteter på sygehuset, herunder ambulante kontrolforløb. Det er op til det enkelte sygehus at vurdere, om opgaverne skal varetages gennem eksisterende personkontaktordninger, eller om opgaverne kræver oprettelse af en ny funktion som forløbskoordinator eller tilsvarende. I forbindelse med udrednings- og behandlingsforløb i sygehuse koordineres indsatsen mellem sektorer og fagpersoner herudover i overensstemmelse med de regionale samarbejdsaftaler for henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. I patientforløbsprogrammer er fokus på organiseringen af patientforløbene samt opgave- og rollefordeling mellem de deltagende aktører (se afsnit 5). Et patientforløbsprogram er således den overordnede ramme for de mere detaljerede retningslinjer for den sundhedsfaglige indsats på sygehuse, i almen praksis og kommuner. Målet er bl.a. at sikre bedre sammenhæng og koordinering mellem de enkelte tiltag i den samlede indsats og dermed bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet.