Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
I tilfælde af skade - krav til dokumentation Det er en betingelse for Europæiske ERVs erstatningspligt, at der indsendes dokumentation for de udgifter, der øn- skes refunderet, og at Europæiske ERV får adgang til alle informationer, der kan belyse sagen. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter:
1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges.
2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at:
a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.
Ikrafttrædelse og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne med virkning fra 1. marts 2020. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. For PostNord Danmark (Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxxxx Xxxxx) Chef XX Xxxx Xxxx Lindkvist Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxx Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har for postarbejdere og overenskomstan- satte på særlige vilkår indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Denne lokalaftale supplerer lokalaftale nr. 2.3 og 2.4 for postarbejdere og lokalaftale nr. 2.2. og 2.3. for overenskomstansatte på særlige vilkår.
Ikrafttræden og ophør 1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.
2. Aftalen kan af begge parter kræves genforhandlet, hvis lovændringer eller uhensigtsmæssigheder i aftalen giver anledning hertil.
3. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse, betingelser eller lignende i forbindelse med ændringer af denne aftale vil fremgå af parternes ”hovedaftale” eller af denne aftales bilag D.
4. Opsigelse af databehandleraftalen kan ske i henhold til de opsigelsesvilkår, inkl. opsigelsesvarsel, som fremgår af ”hovedaftalen”.
5. Aftalen er gældende, så længe behandlingen består. Uanset ”hovedaftalens” og/eller databehandleraftalens opsigelse, vil databehandleraftalen forblive i kraft frem til behandlingens ophør og oplysningernes sletning hos databehandleren og eventuelle underdatabehandlere.
Nyoptagne virksomheder Stk. 1 Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomst med et eller flere forbund inden for CO-området dækkende nær- værende overenskomsts område, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tids- punktet for optagelsen. Dette gælder, uanset om overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale.
Stk. 2 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpas- ningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed.
Stk. 3 Lokalaftalerne vil efter udløbet af perioden for den hidtil gældende overenskomst være omfattet af § 23.
Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIO I ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholds- vis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overens- komstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag. Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidrags- satserne uforandrede, indtil de indhentes af optrapningsordnin- gens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapnings- ordning. Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbi- drag, dog mindst samme niveau som optrapningsordningen. Med- arbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag, som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på. Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Frit- valgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 4, stk. 1, litra a og b, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.
2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 3 fradrage det på indmel- delsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint.
3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenståen- de optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.
4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlem- mer af DIO I kræve optrapning som følger: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger.
5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto.
Stk. 6 Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til Indu- striens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. § 26, stk. 2, fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. § 2-3 Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger.
Stk. 7 Virksomheder eller organisationer, der ved indmeldelse ikke er omfattet af overenskomster eller aftaler med CO-forbund dækken- de (dele af) nærværende overenskomsts område, omfattes fra ind- meldelsesdatoen af nærværende overenskomst. For så vidt angår handels- og kontorområdet er det dog en forudsætning, at betin- gelserne i bilag 1 til overenskomsten (50 pct.-reglen) er opfyldt.
Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser.
3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget.
4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor.
5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år.
6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til.
7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.
