Kystprofilet. Kystprofilets udvikling er bl.a. bestemt af det geologiske udgangsmateriale ved kysten, middel- kornstørrelsen i bundmaterialet, samt f.eks. menneskeskabte påvirkninger som hård kystbeskyt- telse i form af høfder og bølgebrydere. Kystdirektoratet opmåler hvert fjerde år kystprofilet langs Vestkysten fra Blokhus til Skagen i de såkaldte Vestkystlinjer. Vestkystlinjerne er placeret vinkelret på kysten med en indbyrdes afstand på 600 - 1.000 meter. Herudover, opmåler Kystdirektoratet også kystprofilet hvert andet år langs kysten nord og syd for Skagen i lokale linjer placeret vinkelret på kysten med en indbyrdes afstand på 200 m. Opmålingerne viser, at kystprofilet ved Skagen overordnet set er karakteriseret ved et jævnt hældende profil og er præget af kystparallelle revlesystemer. Kystbeskyttelsen medfører en forstejling af profilet, fordi der foregår erosion i den ydre del, sam- tidig med at den indre del og kystlinjen fastholdes. Specielt på delstrækningen Havnen-Klitgår- den, hvor der ikke ligger strand foran skråningsbeskyttelsen, er profilet betydeligt stejlere end på de øvrige strækninger. Det samme forhold gør sig gældende – dog mindre udtalt − foran skrå- ningsbeskyttelsen ved Grå Fyr. Kystprofilet bliver mere stabilt på større vanddybde, da det her er mindre påvirket af bølgerne. Vanddybden hvortil kystprofilet påvirkes af bølgerne, typisk benævnt som den aktive dybde, er ca. syv til otte meter ved Skagen.
Kystprofilet. Kystprofilets udvikling er bl.a. bestemt af det geologiske udgangsmateriale ved kysten, middel- kornstørrelsen i bundmaterialet, samt f.eks. menneskeskabte påvirkninger som hård kystbeskyt- telse i form af høfder og bølgebrydere. En kyst hvor kornstørrelsen er grov vil f.eks. have et stejlere profil end en kyst med finere korns- tørrelse. Det samme er tilfældet på kyststrækning med hård kystbeskyttelse, som vil være stej- lere end, hvor der ikke findes lignende beskyttelse. Forholdet skyldes, at den hårde kystbeskyt- telse fikserer kystlinjen, og at erosionen derfor primært foregår i den yderste del af profilet i ste- det for over hele profilet.
Kystprofilet. Kystprofilets udvikling er bl.a. bestemt af det geologiske udgangsmateriale ved kysten, middel- kornstørrelsen i bundmaterialet, samt f.eks. menneskeskabte påvirkninger som hård kystbeskyt- telse i form af høfder og bølgebrydere. En kyst, hvor kornstørrelsen er grov, vil f.eks. have et stejlere profil end en kyst med finere kornstørrelse. Det samme er tilfældet på kyststrækning med hård kystbeskyttelse, som vil være stejlere end, hvor der ikke findes lignende beskyttelse. Forholdet skyldes, at den hårde kystbe- skyttelse fikserer kystlinjen, og at erosionen derfor primært foregår i den yderste del af profilet i stedet for over hele profilet. Kystdirektoratet opmåler årligt kystprofilet langs Vestkysten i de såkaldte vestkystlinjer for at følge udviklingen. Målingerne viser, at kystprofilet ved Blåvand er overordnet set karakteriseret ved et svagt hældende profil som primært udgøres af sand, og er præget af lange kystparallelle revlesy- stemer. På grænsen mellem det ydre og indre strandplan ligger der typisk en stor brændingsrevle på omkring 4-5 meters vanddybde. Længere inde på det indre strandplan forekommer ofte en eller flere mindre strandrevler. Kystprofilets udformning varierer fra området i den nordvestlige del, hvor der ikke er høfder, til den sydøstlige del, som er præget af høfder. Af Figur 8-1 fremgår det, at profil 6310 – 6350 i om- rådet med høfder adskiller sig fra profil 6300 i området uden høfder ved, at kystprofilet er dybere og på det indre strandplan stejlere. Forholdet skydes tilstedeværelsen af høfderne. Figur 8-1. Opmålte kystprofiler langs kysten ved Blåvand i 2018. Kystlinjens position, og dermed strandens bredde, varierer gennem en tidevandsperiode. Tide- vandsvariationen målt ved Esbjerg Havn er ca. 1,55 meter26, hvilket betyder, at der kan være en variation af strandens bredde på op mod 100 meter igennem en tidevandsperiode. Den inderste revle kan i den forbindelse blive blotlagt, og vil dermed indgå som en del af stranden. Havbunden i Nordsøen består generelt af store områder med sand, hvilket også gælder havbun- den ud for Blåvand også af sand. 27 I en sedimentanalyse fra 199928 er det konkluderet, at mid- delkornstørrelsen d50 er forholdsvis ensartet i både tid og sted, hvor middelkornstørrelsen er d50 ≈ 0,17 mm. Oplysningerne fra sedimentanalysen fra 1999 stemmer overens med nye sandprøver, der er ud- taget i forbindelse med feltundersøgelserne til belysning af bundfaunaen f. kapitel 13 Marin Bund- fauna. Der blev taget 21 san...