Common use of Miljøvurdering af fællesaftalen Clause in Contracts

Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderes, at kystbeskyttelse i form af strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af havpattedyr eller havfugle langs strækningen ved Blåvand. Ved strandfodring vil der ske en opbygning og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes sø- værts, og hermed vil en del af den vanddækkede havbund på lavt vand overdækkes med sand. Havpattedyrene (marsvin og sæler) søger typisk søger føde på dybere vand og i et stort fødesøg- ningsområde, og de kan derfor søge føde i nærliggende områder, mens der strandfodres. Da de indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive for- styrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyr- relse af havbunden vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væ- sentlig indvirkning på marsvin og sæler. De forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment er begrænsede, og udbredelsen af sedi- mentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. Den direkte effekt af øget forekomst af su- spenderet sediment i vandsøjlen ved strandfodring vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes at sedimentfanens udstrækning er begrænset til en relativt smal zone langs kysten, og at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor ræk- kevidde i sin fødesøgning. Den direkte effekt af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse på marsvin og sælers jagtmuligheder i et lokalt område om- kring strandfodringen. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf hovedparten af det suspenderede sediment fra strandfodringen vurderes at sedimentere på lavt vand inden for sedimentfanens udbredelse. Konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbindelse med strandfodring vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Langs strækningen ved Blåvand er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark117. De nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl på den sydlige del af Skallingen ca. 11 km syd for strækningen, og dermed ikke langs med selve kysten på strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller mar- svin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurde- res ubetydelig. For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj118. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når strandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med strandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor strandfodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet. Den fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med strandfodring vil foregå strandnært, hvormed konsekvensen for havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig. Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af strandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfugle, der forekommer ved Blåvand, jager typisk på dybere vand (>5 meter), og vurderes herudover at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alternative ra- ste- og fødesøgningsområder langs med kysten, da sedimentfanen har en begrænset udbredelse omkring tilbageløbet af vand fra indpumpningsrøret. De indirekte effekter via fødegrundlaget vur- deres som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konsekven- sen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med strandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig. Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Blåvand. Da sortand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forventes ar- ten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af fødegrund- laget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubety- delig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle. 117 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/ 118 Xxxxxxx et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88 Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene typisk opholder sig på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle. Påvirkninger fra strandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er derfor foretaget en væsentlig- hedsvurdering for N89 Vadehavet. Af Væsentlighedsvurderingen fremgår det, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om- råde N89 i forbindelse med strandfodringen. Samtidig vurderes det, at der ikke vil være væsent- lige påvirkninger af habitatarterne marsvin, spættet sæl og gråsæl. For habitatarterne snæbel, laks og stavsild er det i kapitel 14 Fisk vurderet, at der ikke er væsentlige påvirkninger af arterne som følge af strandfodringen. Langs strækningen ved Blåvand kan bilag IV-arterne marsvin og snæbel forekomme i det marine miljø. Der er som beskrevet i det ovenstående er der ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-ar- ten marsvin. Snæbel er især knyttet til de større vandløb med udløb til Vadehavet. Der er 25 km til nærmeste udløb, som er Varde Å og arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger af populationen af snæbel eller marsvin i forbindelse med strandfodring, og muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet for arterne påvir- kes ikke.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderesDen planlagte kystbeskyttelse medfører ved strandfodring en række miljøændringer, som kan på- virke fisk, herunder midlertidigt tab af habitat og fødegrundlag, fysisk forstyrrelse, spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og undervandsstøj fra sandfodringsskibene. Dækning af havbunden med sand forekommer ved strandfodring kun på den mest kystnære del af det indre strandplan og på forstranden. Der strandfodres dermed kun på arealer, der normalt er tørlagt ved lavvande. Fisk som tobis, pighvar og kutlinger opholder sig gerne i zonen under fø- desøgning, men ellers vurderes området ikke at kystbeskyttelse i form have nogen særlig betydning for fiskefaunaen. Voksne og juvenile fisk, der er meget mobile, forventes ikke at blive direkte tildækket med sand, da de forventes at flygte ud af strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af havpattedyr eller havfugle området, efterhånden som forstranden udvides. Hestereje og kys- tobis gyder langs strækningen ved Blåvand. Ved Sandet fra strandfodring udlægges kun på arealer, der normalt er tørlagt ved lavvande, hvorfor det vurderes, at der ikke vil der ske en opbygning gydning for nogen fiskearter på arealet. Hestereje, tobis og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes sø- værts, og hermed vil en del af den vanddækkede havbund øvrige fiskearter på lavt vand overdækkes med sandvurderes at gyde på dy- bere vand. Havpattedyrene Der er derfor ingen påvirkning af gydehabitater ved strandfodring. Fiskenes fødegrundlag vil dog midlertidigt være reduceret i området, hvor strandfodringen har fundet sted. For fisk, som ernærer sig helt eller delvist af bundfauna, vil fiskene ændre adfærd og opsøge upåvirket havbund i nærheden eller svømme længere væk for at finde føde. For larver og unge fisk, der bevæger sig mindre, kan reduceret fødegrundlag i en periode medføre lavere vækst og øget dødelighed. Men den primære næringskilde for de kystnære fisk vil igen være til- gængelig i løbet af relativt kort tid, når de typiske bunddyr som børsteorme og tanglopper har genetableret sig i området. Da strandfodringen samtidig kun berører en mindre del af fiskenes le- vesteder, vil konsekvensen være begrænset. Ændring af de bundlevende fisks levevilkår kan forekomme, hvis det tilførte sand afviger væsent- ligt fra det eksisterende sand på strækningen, hvilket potentielt kan medføre en væsentlig æn- dring i såvel sammensætningen af fødedyr som nedgravningsmulighederne for fisk på stræknin- gen. Placering af sand på stranden (marsvin og sælerved strandfodringen) søger typisk søger føde på dybere vand og forventes i et stort fødesøg- ningsområdevist omfang at medføre en lille forøgelse af kornstørrelsen i perioden umiddelbart efter fodringen, som ikke vurderes at være væsentlig. Fodringssandets kornstørrelse har derfor en fordeling, der fortsat gør det egnet som habitat for fladfisk, tobis og hestereje. Den samlede konsekvens vurderes at være ubetyde- lig. Mens strandfodringen står på, kan fisk midlertidigt blive påvirket af forhøjet indhold af fine sand- partikler i vandet. De fine partikler kan medføre en direkte påvirkning af fiskenes iltoptagelse, li- gesom der kan ske en tilstopning af fiskenes fordøjelsessystem med øget dødelighed til følge. Fi- skearter, der hovedsageligt bruger synet til at søge føde, kan i en periode få svært ved at finde tilstrækkelig næring. De fleste fisk vil dog søge væk, indtil mængden af sandpartikler igen er på et lavere niveau. Forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment i forbindelse med strandfod- ringen er begrænset, ligesom udbredelsen af sedimentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. De forekommende fiskearters følsomhed må forventes at være lav, da de kan derfor søge føde er tilpasset de naturligt høje koncentrationer af suspenderet sediment på 10-20 mg/l på strækningen. Der vurderes ikke at være påvirkninger af vandrende fisk og deres vej til gydeområder, da der ikke er større åer eller udløb fra fjorde på eller i nærliggende områdernærheden af strækningen ved Blåvand. Sandsynligheden for at påvirke voksne og juvenile fisk vurderes at være lille, mens der strandfodresda fiskearter med høj følsomhed overfor forhøjet SSC, (laks, sild, stavsild, majsild og snæbel) ikke forventes at op- holde sig nær stranden, hvor SSC i forvejen er naturligt høj. Da de indirekte effekter via fødegrundlaget Varigheden af påvirkningen fra su- spenderet sediment vil være midlertidig, da strandfodringen foregår over en periode på 4-8 uger, men overskridelsen på 10 mg/l forekommer i op til 15 dage i den samlede periode. Påvirknings- graden vurderes som begrænsedeat være lille for arter med medium og lav følsomhed. Påvirkningsgraden vurde- res at være moderat for arter med høj følsomhed, vil dyrene derfor da koncentrationerne er høje nok til at påvirke deres adfærd, men ikke blive for- styrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig gradtil at forårsage højere dødelighed. Konsekvensen af fysisk forstyr- relse af havbunden Den samlede konsekvens vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væ- sentlig væsentlig indvirkning på marsvin og sælerfor fiskefaunaen. De forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment er begrænsede, og udbredelsen af sedi- mentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. Den direkte effekt af øget forekomst af su- spenderet sediment i vandsøjlen ved strandfodring vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes at sedimentfanens udstrækning er begrænset til en relativt smal zone langs kysten, og at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor ræk- kevidde i sin fødesøgning. Den direkte effekt af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse på marsvin og sælers jagtmuligheder i et lokalt område om- kring strandfodringen. Konsekvensen Påvirkningen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf hovedparten af det suspenderede sediment fra strandfodringen vurderes at sedimentere på lavt vand inden for sedimentfanens udbredelse. Konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbindelse med strandfodring vurderes dermed samlet set at være ubetydeligmeget lille, da sedimentations- tykkelsen på 10 cm er så lille, at fisk kan grave sig fri. Langs strækningen Aflejringer i den størrelsesorden er ubety- delige i forhold til den naturlige variation i sandaflejring ved Blåvand er Blåvand, hvor der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark117kan forekomme bundændringer på op til 50 cm efter en enkeltstorm på bare seks timers varighed. De nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl på den sydlige del af Skallingen ca. 11 km syd for strækningen, og dermed ikke langs med selve kysten på strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller mar- svin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurde- res ubetydelig. For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj118. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når strandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med strandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor strandfodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet. Den fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med strandfodring vil foregå strandnært, hvormed konsekvensen for havfugle samlede konsekvenser som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig. Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af strandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfugle, der forekommer ved Blåvand, jager typisk på dybere vand (>5 meter), og vurderes herudover at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alternative ra- ste- og fødesøgningsområder langs med kysten, da sedimentfanen har en begrænset udbredelse omkring tilbageløbet af vand fra indpumpningsrøret. De indirekte effekter via fødegrundlaget vur- deres som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konsekven- sen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med strandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig. Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Blåvand. Da sortand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forventes ar- ten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af fødegrund- laget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubety- delig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle. 117 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/ 118 Xxxxxxx et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88 Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene typisk opholder sig på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle. Påvirkninger fra strandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er derfor foretaget en væsentlig- hedsvurdering for N89 Vadehavet. Af Væsentlighedsvurderingen fremgår det, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om- råde N89 i forbindelse med strandfodringen. Samtidig vurderes det, at der ikke vil være væsent- lige påvirkninger af habitatarterne marsvin, spættet sæl og gråsæl. For habitatarterne snæbel, laks og stavsild er det i kapitel 14 Fisk vurderet, at der ikke er væsentlige påvirkninger af arterne som følge af strandfodringen. Langs strækningen ved Blåvand kan bilag IV-arterne marsvin og snæbel forekomme i det marine miljø. Der er som beskrevet i det ovenstående er der ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-ar- ten marsvin. Snæbel er især knyttet til de større vandløb med udløb til Vadehavet. Der er 25 km til nærmeste udløb, som er Varde Å og arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger af populationen af snæbel eller marsvin i forbindelse med strandfodring, og muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet for arterne påvir- kes ikkeubetydelige.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende Den planlagte gennemførelse af kystbeskyttelsen vil direkte påvirke kystprofilet ved strandfodring og kystnær fodring Sandet vil efterfølgende gradvist blive omfordelt af vind, bølger og strøm og indgå i de naturlige processer på kysten. Ved løbende kystbeskyttelse med kystnær fodring og strandfodring, er det sammen med den ek- sisterende hårde kystbeskyttelse, muligt at opfylde målsætningen om at holde på kystlinjens po- sition. At fastholde kystlinjens, og dermed kystprofilets, position medfører dermed som udgangs- punkt en påvirkning af den naturlige udvikling af kysten og kystprofilet. Ved Skagen fodres med sand fra indvindingsområde 558-DA Skagen Rev, hvor den oplyste mid- delkornstørrelse på sandet er lidt finere (ca. 0,19 mm35) end det sand der findes i forvejen (0,2 – 0,22 mm). Da der de seneste år er fodret med sand fra indvindingsområdet ved Skagen Rev, tol- kes det, at middelkornstørrelsen i profilet er 0,2 – 0,22 mm, som et udtryk for, at de finere frak- tioner er transporteret bort fra området, og at 0,2 – 0,22 mm er den kornstørrelse, som efterla- des, når kystprofilet er tilpasset de givne bølgeforhold, og sedimentet er sorteret. Det vurderes, at kystbeskyttelse en situation uden kystnær fodring vil resultere i form af strandfodring den samme sortering, og at der derfor ikke vil føre være en påvirkning på kystprofilets hældning eller sedimentets sammensætning som følge af den kystnære fodring. Konsekvensen af den kystnære fodring i forhold til væsentlige påvirkninger ændringer i sammensætnin- gen af havpattedyr eller havfugle bund- og strandsedimentet vurderes derfor som ubetydelig. De anvendte metoder til sandfodring og sandfodringsmængder ved kystbeskyttelsen vurderes at påvirke kystprofilet lokalt på de steder, hvor der sandfodres. Den samlede konsekvens for kyst- profilet vurderes som væsentlig ved både kystnær fodring og strandfodring, da sandfodringsakti- viteterne er med til at stoppe den naturlige udvikling af kysten afhængigt af, hvor fodringen fore- går. Da det er i overensstemmelse med formålet med kystbeskyttelsen, vurderes indvirkningen som positiv og væsentlig. 35 Geoscandic (2012) Geoteknisk rapport – Skagen Rev, Rapport nr. 12 Kystnær fodring kan lokalt give anledning til ændrede bølge- og strømforhold langs strækningen ved Blåvandstrækningen, da kystens profil ændres. Ved strandfodring Den kystnære fodring vil der ske en opbygning og udvidelse ændre udformning af strandenkystprofilet umiddelbart efter fodringen, så kystlinjen rykkes sø- værts, og hermed vil en del af bølgerne (de større bølger) vil bryde over den vanddækkede havbund på lavt vand overdækkes med sandnye revle. Havpattedyrene (marsvin Kystbeskyt- telsen medfører at bølgerne bryder tidligere og sæler) søger typisk søger føde på dybere vand og længere ude i et stort fødesøg- ningsområde, og de kan derfor søge føde i nærliggende områderkystprofilet, mens der strandfodresbølgernes oprin- delige struktur dog ikke påvirkes. Da de indirekte effekter via fødegrundlaget Desuden vurderes som begrænsededet, vil dyrene derfor ikke blive for- styrret eller få indskrænket deres fødegrundlag at den ekstratilførte variation i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyr- relse af havbunden vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væ- sentlig indvirkning kystpro- filet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på marsvin og sæler. De forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment er begrænsede, og udbredelsen af sedi- mentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. Den direkte effekt af øget forekomst af su- spenderet sediment i vandsøjlen ved strandfodring vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes at sedimentfanens udstrækning er begrænset til en relativt smal zone langs kysten, og at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig hvormed virkningen på bølgebrydning ikke nødvendigvis er marsvin og sæler meget mobile med stor ræk- kevidde i sin fødesøgning. Den direkte effekt af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse på marsvin og sælers jagtmuligheder i et lokalt område om- kring strandfodringen. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf hovedparten af det suspenderede sediment fra strandfodringen vurderes at sedimentere på lavt vand inden for sedimentfanens udbredelse. Konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbindelse med strandfodring vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Langs strækningen ved Blåvand er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i større end de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark117. De nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl på den sydlige del af Skallingen ca. 11 km syd for strækningen, og dermed ikke langs med selve kysten på strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller mar- svin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurde- res ubetydelig. For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj118. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når strandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med strandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor strandfodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet. Den fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med strandfodring vil foregå strandnært, hvormed konsekvensen for havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig. Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af strandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfugle, der forekommer ved Blåvand, jager typisk på dybere vand (>5 meter), og vurderes herudover at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alternative ra- ste- og fødesøgningsområder langs med kysten, da sedimentfanen har en begrænset udbredelse omkring tilbageløbet af vand fra indpumpningsrøret. De indirekte effekter via fødegrundlaget vur- deres som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkesnaturlige variationer. Konsekven- sen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med strandfodring bølgeforholdene vurderes som begrænset. Det vurderes derfor samlet set at være ubetydelig. Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Blåvand. Da sortand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forventes ar- ten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af fødegrund- laget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubety- delig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle. 117 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/ 118 Xxxxxxx et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88 Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene typisk opholder sig på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle. Påvirkninger fra strandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er derfor foretaget en væsentlig- hedsvurdering for N89 Vadehavet. Af Væsentlighedsvurderingen fremgår detset, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger en væsentlig indvirkning på bølgeforholdene. Da strømforholdene på dybt vand er drevet af tidevand samt vind, og da sandfodringen foregår inden for otte meters dybdekurven, vurderes fællesaftalen ikke at have en effekt på strømforhol- dene på dybt vand. Derimod kan en ændring i bølgebrydningen, dvs. brydningstypen og placerin- gen af bølgebrydningen i kystprofilet, potentielt skabe en lokal ændring i strømforholdene tæt ved kysten. Da den påførte variation i kystprofilet ved kystnær fodring, ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, vurderes virkningen på strømmen ikke nødvendigvis større end de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om- råde N89 i forbindelse med strandfodringennaturlige variationer, der kan forekomme ved kraftige storme, hvorfor konsekvensen vurderes som begrænset. Samtidig Det vurderes detdermed, at der ikke vil være væsent- lige påvirkninger en væsentlig indvirkning på strømfor- holdene som følge af habitatarterne marsvinkystbeskyttelsen. Umiddelbart efter gennemførelsen af en kystnær fodring vil sandet fra sandfodringen indgå i den kystparallelle og tværgående sedimenttransport. Det vurderes, spættet sæl og gråsælat den ekstratilførte variation i kystprofilet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, hvormed virkningen på sedimenttransporten ikke nødvendigvis er større end de naturlige variati- oner, der kan forekomme ved kraftige storme, hvorfor konsekvensen vurderes som begrænset. For habitatarterne snæbelÆndringerne på grund af kystnær fodring vil dog generelt opstå på andre tider af året, laks og stavsild er det end i kapitel 14 Fisk vurderetfor- bindelse med de kraftige storme, der mest forekommer i vinterhalvåret. Det vurderes, at der ikke er væsentlige påvirkninger af arterne vil være en væsentlig indvirkning på sedimenttransporten som følge af strandfodringenkystbeskyttelsen. Langs strækningen Tilførslen af mere sand ved Blåvand den kystnære fodring ved Skagen kan bilag IV-arterne marsvin og snæbel forekomme medføre, at sedimenttranspor- ten øges. Kystnær fodring kan desuden potentielt skabe en bredere aktiv zone pga. den reduce- rede dybde i det marine miljøkystprofilet, hvor brydningszonen flyttes længere væk fra kysten. Der er som beskrevet Ved havneindsej- lingen ved Skagen Havn spærrer den lange sydmole for, at der transporteres sand ind i det ovenstående er havnen fra kyststrækningen syd for havnen. Ved sandfodring nord for havnen, kan der ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-ar- ten marsvinderimod potentielt transporteres sediment ind i havnen, da havnemundingen vender i nordlig retning. Snæbel er især knyttet Aflejringen fra sedimentspredningen vil være under 2,5 cm i indsejlingsområdet til de større vandløb med udløb til Vadehavet. Der er 25 km til nærmeste udløb, som er Varde Å og arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger af populationen af snæbel eller marsvin i forbindelse med strandfodringSkagen Havn, og muligheden vil ligge in- den for opretholdelse størrelsesordenen af de naturlige bundændringer i området36. Samlet vurderes konse- kvensen af sedimentspredning fra sandfodringen som ubetydelig, da den økologiske funktionalitet ikke vil have indvirkning på indsejlingsforholdene. Den planlagte kystbeskyttelse kan påvirke koncentrationen af suspenderet sediment i vandsøjlen ved både strandfodring og kystnær fodring. Da det suspenderede sediment allerede er udfældet fra vandsøjlen i løbet af seks timer ved strandfodring og 24 timer ved kystnær fodring efter gen- nemførelsen af en fodring, forøges koncentrationen af det suspenderede sediment kun i den peri- ode, hvor fodringen foregår. Når sandfodringsaktiviteterne er afsluttet, vil sedimentkoncentratio- nen igen blive som før, hvorfor konsekvensen for arterne påvir- kes ikkekoncentrationen af det suspenderede sediment vurderes som ubetydelig. Kystbeskyttelsens indvirkning på det suspenderede sediment vurderes dermed som ikke væsentlig.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderesDen planlagte kystbeskyttelse kan påvirke fisk som følge af en større mængde af sandpartikler i vandet, tildækning af havbunden og undervandsstøj fra skibe og rørledninger. Påvirkningerne kan bl.a. føre til fysisk påvirkning og midlertidig tab af levesteder og fødegrundlag. Voksne og juvenile fisk forventes at flygte ud af området, mens klapning og rainbowing foregår. Nogle fisk vil sandsynligvis blive begravet, hvis de befinder sig lige under et skib, der klapper sand. Der er ikke fundet undersøgelser, der viser, at kystbeskyttelse begravelse af fisk er et væsentligt problem ved kystnær fodring. Størstedelen af fiskene vil kunne flygte som følge af den visuelle forstyrrelse eller af støjen lige under skibet eller vil kunne grave sig fri. Ved rainbowing forventes alle fisk at kunne flygte eller grave sig fri og undslippe, da sandet tilføres gradvist. Fiskene forventes at vende tilbage, så snart fodringen er overstået. Hesterejen er den eneste art, der vurderes at have gydeområder på de arealer, hvor der udlægges sand. Det vurderes dog, at det vil være en ubety- delig del af hesterejerne, som går til som følge af sandfodringen. 102 Xxxxxxxxxxx X., Xxxxxx, X.; Xxxxx, X.; Xxxxxxx, X.; Xxxxxxxx, X. 2014. Water salinity effects on embryogenesis of the lesser sandeel, Ammodytes tobianus (Linnaeus, 1758). CENTRAL EUROPEAN JOURNAL OF BIOLOGY. 9, 1068-1077. Fiskenes fødegrundlag vil dog midlertidigt være reduceret i form området, hvor sandfodringen har fun- det sted. For fisk, som ernærer sig helt eller delvist af strandfodring bundfauna, vil fiskene ændre adfærd og opsøge upåvirket havbund i nærheden eller svømme længere væk for at finde føde. For larver og unge fisk, der bevæger sig mindre, kan reduceret fødegrundlag i en periode medføre lavere vækst og øget dødelighed. Men den primære næringskilde for de kystnære fisk vil igen være til- gængelig i løbet af relativt kort tid, når de typiske bunddyr som børsteorme og tanglopper har genetableret sig i området. Da sandfodringen samtidig kun berører en mindre del af fiskenes le- vesteder, vil konsekvensen være begrænset. Ændring af de bundlevende fisks levevilkår kan forekomme, hvis det tilførte sand afviger væsent- ligt fra det eksisterende sand på strækningen, hvilket potentielt kan medføre en væsentlig æn- dring i såvel fødedyrssammensætningen som nedgravningsmulighederne for fisk på strækningen. Fodringssandet afviger ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af havpattedyr eller havfugle langs væsentligt fra sedimentet på strækningen ved Blåvand. Ved strandfodring vil der ske en opbygning og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes sø- værtsSkagen, og hermed vil fodrings- sandets kornstørrelse har derfor en del af den vanddækkede havbund på lavt vand overdækkes med sandfordeling, der fortsat gør det egnet som habitat for fladfisk, tobis og hestereje. Havpattedyrene (marsvin og sæler) søger typisk søger føde på dybere vand og i et stort fødesøg- ningsområde, og de kan derfor søge føde i nærliggende områder, mens der strandfodres. Da de indirekte effekter via fødegrundlaget Den samlede konsekvens for ændret substratforhold vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive for- styrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyr- relse af havbunden vurderes derfor samlet set at være ubetydeligubety- delig. Mens sandfodringen står på, og der vil ikke være en væ- sentlig indvirkning på marsvin og sæler. De forhøjede koncentrationer kan fisk midlertidigt blive påvirket af forhøjet indhold af suspenderet sediment er begrænsede, og udbredelsen af sedi- mentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. Den direkte effekt af øget forekomst af su- spenderet sediment i vandsøjlen ved strandfodring vurderes derfor ikke at udgøre i vandet. De fine partikler kan medføre en væsentlig direkte påvirkning af marsvin og sælerfiskenes iltoptagelse, ligesom der kan ske en tilstopning af fiskenes fordøjelsessystem med øget dødelig- hed til følge. Det skyldes Fiskearter, der hovedsageligt bruger synet til at sedimentfanens udstrækning er begrænset til søge føde, kan i en relativt smal zone langs kystenperiode få svært ved at finde tilstrækkelig næring. De fleste fisk vil dog søge væk, og at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor ræk- kevidde i sin fødesøgning. Den direkte effekt indtil mængden af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse igen er på marsvin og sælers jagtmuligheder i et lokalt område om- kring strandfodringenlavere niveau. Konsekvensen fra Påvirkninger som følge af suspenderet sediment på marsvin vil fore- komme lokalt omkring stedet, hvor der sandfodres, og sæler kan i værste fald vare i op til 33 døgn. Den samlede konsekvens for fiskefaunaens vurderes dermed samlet set derfor at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være Sedimentet vil løbende sedimentere i en tykkelse på op til 10 cm. Hverken hesterejer, kysttobis eller andre fisk er følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf hovedparten af det suspenderede sediment fra strandfodringen vurderes at sedimentere på lavt vand inden for sedimentfanens udbredelse. Konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbindelse med strandfodring vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Langs strækningen ved Blåvand er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark117. De nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl på den sydlige del af Skallingen ca. 11 km syd for strækningen, og dermed ikke langs med selve kysten på strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller mar- svin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurde- res ubetydelig. For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj118. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når strandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med strandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfuglesedimentation, da de vurderes at svømme vil bevæge sig ud af områder med meget høje sedi- mentationsrater eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor strandfodring foregårgrave sig fri. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet. Den fysiske forstyrrelse Konsekvensen af havbunden i forbindelse med strandfodring vil foregå strandnært, hvormed konsekvensen for havfugle som følge af fysisk forstyrrelse sedimentationen vurderes at være ubetydelig. Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af strandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfugle, der forekommer ved Blåvand, jager typisk på dybere vand (>5 meter), og vurderes herudover at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alternative ra- ste- og fødesøgningsområder langs med kysten, da sedimentfanen har en begrænset udbredelse omkring tilbageløbet af vand fra indpumpningsrøret. De indirekte effekter via fødegrundlaget vur- deres som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konsekven- sen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med strandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig. Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Blåvand. Da sortand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forventes ar- ten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af fødegrund- laget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubety- delig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle. 117 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/ 118 Xxxxxxx et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88 Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene typisk opholder sig på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle. Påvirkninger fra strandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er derfor foretaget en væsentlig- hedsvurdering for N89 Vadehavet. Af Væsentlighedsvurderingen fremgår det, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om- råde N89 i forbindelse med strandfodringen. Samtidig vurderes det, at der ikke vil være væsent- lige påvirkninger af habitatarterne marsvin, spættet sæl og gråsæl. For habitatarterne snæbel, laks og stavsild er det i kapitel 14 Fisk vurderet, at der ikke er væsentlige påvirkninger af arterne som følge af strandfodringen. Langs strækningen ved Blåvand kan bilag IV-arterne marsvin og snæbel forekomme i det marine miljø. Der er som beskrevet i det ovenstående er der ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-ar- ten marsvin. Snæbel er især knyttet til de større vandløb med udløb til Vadehavet. Der er 25 km til nærmeste udløb, som er Varde Å og arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger af populationen af snæbel eller marsvin i forbindelse med strandfodring, og muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet for arterne påvir- kes ikke.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderesStrandfodringen ved Blåvand kan potentielt medføre en række ændringer i miljøet, at kystbeskyttelse som kan på- virke marin bundfauna og -flora, i form af strandfodring fysisk forstyrrelse af havbunden, der kan lede til mid- lertidige habitattab ved overdækning med sand og ændring af substratforhold på bunden. Hertil kommer spredning af sediment i vandsøjlen og sedimentation på havbunden. Feltkortlægningen viser imidlertid, at der ikke vil føre forekommer bundflora af betydning indenfor nul til væsentlige påvirkninger af havpattedyr eller havfugle langs strækningen seks meters dybde pga. manglende sten til fasthæftning og kraftig bølgepåvirkning på kyststræk- ningen ved Blåvand. Bundfloraen på større dybde på seks til ti meter er ikke kortlagt ved feltun- dersøgelsen, men er formodentligt også begrænset pga. manglende sten til fasthæftning og kraf- tig bølgepåvirkning. Det er derfor meget usandsynligt, at bundflora vil blive påvirket ved strand- fodringen, der primært berører de mest kystnære dele af kystprofilet, hvor der ikke findes vege- tation. Påvirkning af bundfloraen behandles derfor ikke nærmere. Ved strandfodring vil sker der ske en opbygning og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes sø- værtssøværts, og hermed vil en del af den vanddækkede havbund på lavt vand overdækkes havbunden bliver overdækket med sand. Havpattedyrene Bundfaunaen udsættes derfor for midlerti- dig habitattab, når havbunden omdannes til strand. I et worst-case scenarie vil strandfodringen medføre en overdækning af et areal på ca. 100 meter x strækningens længde (marsvin seks kilometer), svarende til 0,6 km2. Det vurderes dog, at fremryknin- gen af kystlinjen ligger indenfor den naturlige variation af kystlinjen som følge af påvirkninger fra storme og sæler) søger typisk søger føde aflejringer af sand. Desuden berører strandfodringen kun en del af havbunden, som er tørlagt ved lavvande, hvor der findes få arter. Det antages, at bundfaunaen vil dø ved tildækningen. Habitattabet er dog midlertidigt, da bund- faunaen på dybere vand strækningen vurderes at kunne genetablere sig i det overdækkede område inden for ca. to til fem år89. Bundfaunaen ved den erosionspåvirkede jyske vestkyst er generelt arts- og in- dividfattig og biomassen er lav90 og 91. Det skyldes især den kraftige, naturlige bølgepåvirkning, der kontinuerligt omlejrer sedimentet langs kysten, hvor revler mobiliseres og flyttes flere hund- rede meter hav- eller landværts inden for en normal revlecyklus. De ekstreme miljøforhold med- fører, at det generelt er få og hårdføre arter med potentiale for hurtig rekolonisering, som trives her92. Det vurderes, at tabet i et stort fødesøg- ningsområde, og de kan derfor søge føde i nærliggende områder, mens der strandfodres. Da de indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor forbindelse med kystbeskyttelsen ikke blive for- styrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grader væsentligt for bundfau- naen på strækningen ved Blåvand. Konsekvensen af fysisk forstyr- relse af havbunden habitattabet i forbindelse med sandfodring vurderes derfor på den baggrund samlet set som begrænset. Da bundfaunaarterne, som findes langs strækningen ved Blåvand, er almindelige langs hele Vest- kysten, vurderes arterne som relativt robuste over for ændringer i middelkornstørrelse inden for spændet fra fint sand til meget fint grus. Strandfodring forventes i et vist omfang at være ubetydeligbevirke en forøgelse af middelkornstørrelsen i perioden umiddelbart efter fodringen, som beskrevet i kapitel 8 Kystdynamik, strømning og sedimentation. Der vil dog i forbindelse med bølgeaktivitet hurtigt ske en transport, blanding og sortering af sedimentet, og der vil ikke være en væ- sentlig indvirkning på marsvin og sæler. De forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment er begrænsede, og udbredelsen af sedi- mentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. Den direkte effekt af øget forekomst af su- spenderet sediment i vandsøjlen ved strandfodring vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes at sedimentfanens udstrækning er begrænset til en relativt smal zone langs kysten, og at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor ræk- kevidde medføre væsentlige ændringer i sin fødesøgning. Den direkte effekt af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse den eksisterende middelkornstørrelse på marsvin og sælers jagtmuligheder i et lokalt område om- kring strandfodringen. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf hovedparten af det suspenderede sediment fra strandfodringen vurderes at sedimentere på lavt vand inden for sedimentfanens udbredelse. Konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbindelse med strandfodring vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Langs strækningen ved Blåvand er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark117. De nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl på den sydlige del af Skallingen ca. 11 km syd for strækningen, og dermed derfor heller ikke langs med selve kysten væsentlige ændringer i levevilkårene for bundfaunasamfundet på strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen På den baggrund vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller mar- svin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurde- res ubetydelig. For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj118. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når strandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med strandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor strandfodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet. Den fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med strandfodring vil foregå strandnært, hvormed konsekvensen for havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig. Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af strandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfugle, der forekommer ved Blåvand, jager typisk på dybere vand (>5 meter), og vurderes herudover at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alternative ra- ste- og fødesøgningsområder langs med kysten, da sedimentfanen har en begrænset udbredelse omkring tilbageløbet af vand fra indpumpningsrøret. De indirekte effekter via fødegrundlaget vur- deres som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konsekven- sen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med strandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig. Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Blåvand. Da sortand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forventes ar- ten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af fødegrund- laget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubety- delig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle. 117 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/ 118 Xxxxxxx et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88 Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene typisk opholder sig på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle. Påvirkninger fra strandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er derfor foretaget en væsentlig- hedsvurdering for N89 Vadehavet. Af Væsentlighedsvurderingen fremgår det, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om- råde N89 i forbindelse med strandfodringen. Samtidig vurderes det, at der ikke vil være væsent- lige påvirkninger af habitatarterne marsvin, spættet sæl og gråsæl. For habitatarterne snæbel, laks og stavsild er det i kapitel 14 Fisk vurderet, at der ikke er væsentlige påvirkninger af arterne som følge af strandfodringen. Langs strækningen ved Blåvand kan bilag IV-arterne marsvin og snæbel forekomme i det marine miljø. Der er som beskrevet i det ovenstående er der ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-ar- ten marsvin. Snæbel er især knyttet til de større vandløb med udløb til Vadehavet. Der er 25 km til nærmeste udløb, som er Varde Å og arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger af populationen af snæbel eller marsvin i forbindelse med strandfodring, og muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet for arterne påvir- kes ikke.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderesDe beskyttede naturtyper langs kysten udgøres primært af klitter, der er udpeget som § 3 hede eller strandeng. Naturtyperne kan blive påvirket indirekte ved strandfodring og direkte ved fysisk forstyrrelse fra færdsel med maskiner, sandflugtsdæmpning. Desuden kan naturtyperne potentielt blive påvirket af kvælstofdeposition fra skibe og maskiner samt næringsstofbelastning fra tilført sand. Vedligeholdelse af den hårde kystbeskyttelse vil i kortere perioder medføre færdsel med maskiner på stranden i forbindelse med tilkørsel og indbygning af materialer samt etablering af materialedepoter og arbejdsområder. Generelt betyder en stabilisering af kysten ved strandfodring, at kystbeskyttelse erosion af strand og klitter mind- skes, og at klitbrud og sandvandring forekommer i form mindre omfang end under naturlige forhold. En delvis begrænsning af klitternes naturlige udvikling ved beskyttelse mod erosion kan dog be- tyde, at de naturlige successionsmønstre ændres, og at der vil ske en forskydning af vegetatio- nen imod mere modne vegetationstyper som grøn og grå klit og andre klittyper med bl.a. dværg- buske. Såvel strandfodring som sandflugtsdæmpning påvirker klitternes dynamik negativt. Det skal dog nævnes at klitternes naturlige udvikling uanset strandfodring vil være begrænset af til- stedeværelsen af diget langs strækningen mellem høfde 1 og 6. Konsekvensen ved de beskyttede naturområder som følge af strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af havpattedyr eller havfugle langs strækningen ved Blåvand. Ved strandfodring vil der ske en opbygning og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes sø- værts, og hermed vil en del af den vanddækkede havbund på lavt vand overdækkes med sand. Havpattedyrene (marsvin og sæler) søger typisk søger føde på dybere vand og i et stort fødesøg- ningsområde, og de kan derfor søge føde i nærliggende områder, mens der strandfodres. Da de indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive for- styrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyr- relse af havbunden sandflugtsdæmpning vurderes derfor samlet set at være ubetydeligmoderat, og der vil ikke være en væ- sentlig indvirkning på marsvin og sæler. De forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment er begrænsede, og udbredelsen af sedi- mentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. Den direkte effekt af øget forekomst af su- spenderet sediment i vandsøjlen ved strandfodring vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes at sedimentfanens udstrækning er begrænset til en relativt smal zone langs kysten, og at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor ræk- kevidde i sin fødesøgning. Den direkte effekt af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse på marsvin og sælers jagtmuligheder i et lokalt område om- kring strandfodringen. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf hovedparten af det suspenderede sediment fra strandfodringen vurderes at sedimentere på lavt vand inden for sedimentfanens udbredelse. Konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbindelse med strandfodring vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Langs strækningen ved Blåvand er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark117. De nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl på den sydlige del af Skallingen ca. 11 km syd for strækningen, og dermed ikke langs med selve kysten på strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller mar- svin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurde- res ubetydelig. For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj118. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når strandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med strandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor strandfodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet. Den fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med strandfodring vil foregå strandnært, hvormed konsekvensen for havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig. Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af strandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfugle, der forekommer ved Blåvand, jager typisk på dybere vand (>5 meter), og vurderes herudover at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alternative ra- ste- og fødesøgningsområder langs med kysten, da sedimentfanen har en begrænset udbredelse omkring tilbageløbet af vand fra indpumpningsrøret. De indirekte effekter via fødegrundlaget vur- deres som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konsekven- sen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med strandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig. Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Blåvand. Da sortand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forventes ar- ten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af fødegrund- laget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubety- delig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle. 117 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/ 118 Xxxxxxx et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88 Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene typisk opholder sig på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle. Påvirkninger fra strandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er derfor foretaget en væsentlig- hedsvurdering for N89 Vadehavet. Af Væsentlighedsvurderingen fremgår det, at hvorfor der ikke vil være væsentlige påvirkninger indvirkninger på beskyttet natur ved strand- fodring. Den fysiske forstyrrelse ved brug af maskiner og aktiviteter vurderes at have ubetydelige konse- kvenser for de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om- råde N89 i forbindelse med strandfodringen. Samtidig vurderes detbeskyttede naturtyper, at da der ikke vil være væsent- lige påvirkninger af habitatarterne marsvin, spættet sæl finder færdsel sted uden for eksisterende veje og gråsælspor. For habitatarterne snæbel, laks og stavsild er det i kapitel 14 Fisk vurderet, at der ikke er væsentlige påvirkninger af arterne som følge af strandfodringen. Langs strækningen ved Blåvand Det tilførte sand til stranden kan bilag IV-arterne marsvin og snæbel forekomme i det marine miljø. Der er som beskrevet i det ovenstående er der ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-ar- ten marsvin. Snæbel er især knyttet til de større vandløb med udløb til Vadehavet. Der er 25 km til nærmeste udløbpotentielt indeholde organisk stof, som er Varde Å kan påvirke naturtyperne med næringsstoffer, når sand og arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligtfine partikler blæses med vinden ind i landet. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger En øget tilgænge- lighed af populationen næringsstoffer kan forrykke balancen mellem forskellige vegetations- og naturtyper, så mere næringsrige typer favoriseres. Det indvundne sand indeholder en meget lille andel af snæbel eller marsvin i forbindelse med strandfodringorga- nisk materiale og silt, og muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet for arterne påvir- kes ikkedermed også næringsstoffer. Samlet set vurderes konsekvensen at være ubetydelig.