Vandkvalitet eksempelklausuler

Vandkvalitet. Der er udtaget følgende vandanalyser i 2022. Afgang vandværk henholdsvis den 12.05.22 – 24.10.22 - 30.11.22. Der er foretaget følgende boringskontroller: Den 22.02.22 boring 9 og 10, den 24.10.22 boring 2 og 5 og den 30.11.22 boring 4 og 6. Der er udtaget prøver fra forbrugsstederne, henholdsvis den 07.02.22, den 12.05.22, den 09.08.22 og den 24.10.22. Der udtages hver uge vandprøver til egenkontrol. Alle prøver er fine og uden overskridelser. Vandkvaliteten må fortsat betegnes som værende meget tilfredsstillende, hvilket i væsentlig grad skyldes placeringen af vandforsyningens boringer i henholdsvis Hamborgskoven og i Toreby Skov. Alle analyser af vand der leveres fra vandværket til forbrugerne, overholder drikkevandsbekendtgørelsens kvalitetskrav. Der er desuden analyseret for PFAS uden at der er fundet spor af stoffet.
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Vandkvalitet. I forbindelse med den nationale overvågning i det marine miljø (NOVANA) registreres forskellige vandkemiske parametre, saltindhold, temperatur, iltforhold, springlag, fosfor og kvælstof og fy- toplankton, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet i et givent vandom- råde. Nord for strækningen ved Lønstrup findes kystnært en aktiv NOVANA station, hvor der fore- ligger en lang tidshistorik på dataserien (1989-2018). Forholdene omkring strækningen er, at det gennemsnitlige saltindhold i overfladevandet (<5 me- ter) ligger mellem ca. 32 og 33 ‰, og i bundvandet (>10 meter) mellem 33 og 34 ‰. Derud- over ligger gennemsnitstemperaturen for sommerperioden ligger omkring 15-17 °C for både overflade og bundvand, mens gennemsnitstemperaturen for vinterperioden ligger omkring 5 °C i begge dybder. Langs med Vestkysten opstår der på grund af den store opblanding af vandsøjlen ikke iltsvind, som indtræder, når iltkoncentrationen i bundvandet når < 4 mg/l. På station NOR7715 har iltkon- centrationen i bundvandet i måleperioden 1991-2018 været ned på 5,28 mg/l i løbet af sommer- månederne, og dermed over grænsen for iltsvind. I forbindelse med udarbejdelse af VVM for hav- møller ved Vesterhav Nord53 beskrives iltforholdene ved bunden (svarende til ca. 12 meter) i un-
Sample 1
Vandkvalitet. Hvert år bliver i overensstemmelse med myndighedskravene, fastlagt i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 292 af 26. marts 2014, udført følgende analyser: De seneste vandanalyser kan i øvrigt findes på vandværkets hjemmeside ligesom alle vandanalyser kan findes på hjemmesiden xxxx://xxxx.xxxx.xx/XxxxxxxXXX/xxxxxx (se link på vandværkets hjem- meside). Analyser kan tillige udleveres ved henvendelse til vandværkets administration. Analyseinstituttet karakteriserer i øvrigt vandet som klart, farveløst, lugtfrit og med normal smag. Der har i 2016 ikke været myndighedskrav om indgriben overfor overskridelser af grænseværdier.
Sample 1
Vandkvalitet. I forbindelse med den nationale overvågning af det marine miljø (NOVANA) registreres forskellige vandkemiske parametre, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet i et gi- vent vandområde. Vandkvaliteten bestemmes af de hydrografiske forhold og af afstrømningen af næringsstoffer fra land. På strækningen ved Blåvand findes kystnært den marin målestation Sta- tion RIB1510001 ca. tre kilometer ud for kysten. Forholdene omkring strækningen er, at salinitet i overfladevandet (<5 meter) ligger mellem ca. 30 og 32 ‰, og tilsvarende for bundvandet >5 meter). Gennemsnitstemperaturen for sommer- perioden ligger omkring ca. 17 °C for både overflade og bundvand, mens gennemsnitstemperatu- ren for vinterperioden ligger <5 °C i begge dybder. Ved en lagdeling af vandsøjlen, også kaldet et springlag, kan der være tale om en lagdeling på grund af forskelle i saltholdighed (en såkaldt haloklin) og/eller forskelle i vandtemperatur (termo- klin) mellem overfladevandet og bundvandet. Springlaget begrænser eller stopper iltudvekslingen fra fotosyntetiserende alger i overfladevandet ned til bundvandet, samt udvekslingen af nærings- stoffer fra bundvandet op til overfladevandet. Et springlag kan være meget markant, hvilket ofte ses i de indre danske farvande med iltsvind i bundvandet til følge (< 4 mg/l ilt). Lagdeling af vandsøjlen optræder dog typisk ikke langs Vestkysten eller er meget svag (under 2-3 ‰) på 35 Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021, xxxx://xxx- xxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxxxxxx=xxxxxxxxxxxxxxxxx0-xxx-0000 grund af de dynamiske forhold, hvor bølgepåvirkning og vindpåvirkning sikrer en god opblanding af vandsøjlen. Den Jyske Kyststrøm, som transporterer vand med lavt saltindhold fra Elbens ud- løb, samt andre store europæiske floder, nordpå kan dog forårsage en kort periode med lagdeling i vandsøjlen på Vestkysten, hvilket sjældent sker.36 Hertil vil iltkoncentrationen være højere i kystfordringszonen, da vandsøjlen på lavere dybder er mere opblandet på grund af bølger og vindpåvirkning. De gennemsnitlige koncentrationer af total kvælstof (TN) og fosfor (TP) er sammenlignelige med landsgennemsnittet for kystnære områder på ca. 500-800 µg/l for TN og ca. 40-70 µg/l for TP37. I løbet af et år vil næringsstofkoncentrationen variere med de højeste værdier i slutningen af vin- terperioden, hvor afstrømningen fra land har ført næringsstofferne ud i havmiljøet. I takt med at lyset vender tilbage i s...
Sample 1
Vandkvalitet. I forbindelse med den nationale overvågning i det marine miljø (NOVANA) registreres forskellige vandkemiske parametre, saltindhold, temperatur, iltforhold, springlag, fosfor og kvælstof og fy- toplankton, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet i et givent vandom- råde. På strækningen ved Skagen findes ingen kystnære aktive NOVANA stationer. I stedet anvendes den aktive NOVANA station, DMU1009 i Aalbæk Bugt, hvor der foreligger en lang tidshistorik på dataserien (1989-2019). Station DMU1009 er beliggende ud for Frederikshavn ca. 32 km syd for strækningen ved Skagen. Her er der i perioden 1989-2019 indsamlet vandprøver til vandkemiske målinger samt foretaget profilmålinger af bl.a. salinitet og temperatur. Der er indhentet data fra Miljøstyrelsen på salinitet, temperatur samt total kvælstof- og total fosforkoncentration for statio- nen. Den gennemsnitlige salinitet i overfladevandet (<5 meter) ligger mellem ca. 31 og 32,5 ‰ og tilsvarende for bundvandet >20 meter). Gennemsnitstemperaturen for sommerperioden ligger omkring 16 °C for både overflade og bundvand, mens gennemsnitstemperaturen for vinterperio- den ligger omkring 5 °C i begge dybder.
Sample 1
Vandkvalitet. På trods af at indvindingen af grundvand på Skovmølleværket er baseret på to meget forskellige grund- vandsmagasiner, er vandtyperne i grundvandsmagasinerne meget ens. Grundvandet i begge grundvands- magasiner er forholdsvis ungt, hvilket bl.a. kommer til udtryk via et sulfatindhold på i størrelsesordenen 50 til 90 mg/l. Lokalt ses der endvidere gennembrud af nitrat i indvindingsboringerne (DGU nr. 165.150 på Skovmølleværket), hvilket vidner om høj grad af sårbarhed. Kloridindholdet i grundvandet på begge kilde- pladser er på 30 til 50 mg/l, hvilket også er typisk for ungt grundvand. Grundvandsmagasinerne er endvidere kendetegnet ved udbredt forurening med pesticider. Den største udfordring i denne sammenhæng er uden tvivl de mange fund af DMS. Der er således fundet DMS i alle ind- vindingsboringer på begge kildepladser. I mange af indvindingsboringer er der endvidere målt overskridel- ser af grænseværdien på 0,1 μg/l. De højeste koncentrationer er målt på Skovmølle Kildeplads, hvor der i indvindingsboring P12, DGU nr. 165.151 er målt koncentrationer på mere end 5 μg/l – med andre ord mere end 50 gange grænseværdien for drikkevand. Denne indvindingsboring er pt. ude af drift af samme årsag. Samlet set viser analyserne af grundvandets kvalitet, at grundvandsmagasinerne er præget af ungt vand, der både er sårbart overfor forurening med pesticider og nitrat. Nitratsårbarheden er størst på Skovmølle Kildeplads.
Sample 1
Vandkvalitet. Fjernkølevandet er behandlet vand, hvis kvalitet løbende kontrolleres på produktionsstederne. Vejledning om vandkvalitet kan rekvireres hos TÅRNBYFORSYNING.
Sample 1

Related to Vandkvalitet

  • Kvalitet 9.1 Minimumkvaliteten af de leverede roer ved Modtagelsesstedet skal: 9.1.1 Være gode og sunde roer af en produktionsegnet kvalitet. 9.1.2 Have et Sukkerindhold på 16 %, hvorfra prisen reguleres i henhold til punkt 10.2.1. 9.2 Bilag 1 indeholder en omregningstabel mellem ton Polsukker og ton Xxxx Xxxx med varie- rende Sukkerindhold. 9.3 Alle roer, der leveres til NS skal håndteres med den fornødne forsigtighed, og alle Frem- medlegemer skal være fjernet. 9.4 Såfremt de leverede roer ikke er i overensstemmelse med Dyrkningsvejledningen for øko- logiske sukkerroer/Grower’s Guidelines for Organic Sugar Beet, gældende regler for økolo- gisk jordbrugsproduktion eller Fremmedlegemer og rådne roer ikke er fjernet, de leverede roer er skadede af frost eller varme, de leverede roer er blandet med farligt, kvalitetsforrin- gende materiale eller på anden måde er skadede, eller der er konkret begrundet formod- ning for sammenblanding med konventionelt dyrkede roer, vil de leverede roer blive anset for ikke at opfylde kvalitetskravene beskrevet i punkt 9.1.1. 9.5 Hvis det før eller ved ankomst til Modtagelsesstedet konstateres, at roerne ikke overholder kvalitetskravene som beskrevet i punkt 9.1.1, er NS berettiget til at afvise modtagelse af roerne. I tilfælde med skadede roer pga. frost eller varme kræver det dog, at NS skønner, at andelen af sådanne beskadigede roer påvirker fabriksdriften. I sådanne tilfælde er Dyr- keren forpligtet til at betale den fulde transportomkostning fra Dyrkerens Opsamlingssted til Modtagelsesstedet samt eventuel returfragt bort fra Modtagelsesstedet igen. Såfremt NS beslutter at modtage sådanne roer, er NS berettiget til, efter eget skøn, at reducere prisen på de leverede roer. 9.6 Hvis det efter ankomst til Modtagelsesstedet (under aflæsning, prøvetagning, analyse mm.), konstateres, at roerne ikke overholder kvalitetskravene som beskrevet i punkt 9.1.1, er NS berettiget til, efter eget skøn, at reducere prisen på de leverede roer. 9.7 I tilfælde af konstatering af kvalitetsmangler i henhold til punkterne 9.5 eller 9.6 er NS be- rettiget til at nægte modtagelse af yderligere leverancer fra de arealer, hvorfra de berørte roer stammer, indtil arealet er inspiceret og godkendt af NS til yderligere leverancer.

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Kvalifikationstillæg Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvik- ling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Generelle ansættelsesvilkår Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Anciennitetstillæg Efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden betales yderligere kr. 8,15 pr. time. Som afbrydelse af ancienniteten regnes ikke fravær på grund af sygdom eller til- skadekomst, såfremt dette er meddelt virksomheden uden ugrundet ophold, samt indkaldelse til militærtjeneste, såfremt arbejderen umiddelbart efter hjemsendel- sen bliver genansat på virksomheden. Hvis en arbejder fratræder efter egen opsigelse, fortabes den opnåede anciennitet. I tilfælde hvor en arbejder afskediges men genansættes efter en periode der ikke overstiger 12 måneder, bevarer han dog den på afskedigelsestidspunktet opnåede anciennitet. Ved afskedigelse, der har en uafbrudt varighed på over 12 måneder, bortfalder den tidligere opnåede anciennitet.